Der er søndag 233 personer indlagt med coronavirus på danske hospitaler.

Det er 14 flere end lørdag, og det er det højeste antal siden marts.

Det fremgår af tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Da antallet af indlagte sidste gang var så højt, var der 243 personer indlagt med coronavirus. Det var 1. marts.

Lørdag var der 219 personer indlagt med corona på landets hospitaler. Når det samlede antal indlagte ikke stiger mere, skyldes det, at der også er nogle, som bliver udskrevet.

Stigning bekymrer

I en kommentar til dagens coronatal siger Camilla Foged, professor i vaccinedesign på Institut for Farmaci, Københavns Universitet, at det er bekymrende, at der hver dag er en stigning på 10 til 20 af nyindlagte. Så antallet af indlagte bliver ved med at stige.

Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at den forventer, at antallet af indlagte med corona de kommende uger vil stige til 250-300. Det fremgår af en rapport, som blev offentliggjort fredag.

Her lyder det desuden, at coronapatienter ikke i sig selv udgør en belastning på sundhedsvæsenet på nuværende tidspunkt.

Men hvis antallet af indlagte stiger med 14 om dagen, kan det hurtigt gå den forkerte vej, siger Camilla Foged.

- Det kan hurtigt udvikle sig til mange. Det er omkring 100 nye om ugen. Og hvis det bliver ved med at stige, når vi hurtigt op på de 500, som bliver kritisk.

1532 smittede

Yderligere 1532 personer er konstateret smittede med coronavirus det seneste døgn, viser tallene fra SSI.

Det er nogenlunde på niveau med de andre dage i denne uge, hvor der dagligt er registreret mellem 1411 og 1871 coronasmittede.

Smittetilfældene er fundet i 91.012 pcr-tests. Det er de tests, hvor man podes i svælget.

Det betyder, at 1,68 procent af prøverne har været coronapositive.

Antallet af daglige pcr-tests har svinget meget i løbet af den seneste uge.

Mandag var antallet af smittede baseret på omkring 66.800 coronatests, mens det lørdag baserede sig på 108.900 tests.

Ønsker coronapas tilbage

SSI har desuden registreret et coronarelateret dødsfald.

Camilla Foged så meget gerne, at man genindfører coronapasset, sådan at der er mere hånd i hanke med dem, der endnu ikke er vaccineret.

Desuden så hun gerne, at flere blev vaccineret.

- Det, der ville have den største effekt, er at få alle vaccineret, siger hun.

Der er cirka 1000 mennesker, der er blevet vaccineret siden i går, men det batter ifølge Camilla Foged ikke meget i forhold til at nedbringe smitten.

Landbrug, transport og energi er områder, der ofte bliver fremhævet, når der bliver talt om klimasyndere i Danmark.

Men med i rækken er også sundhedsvæsenet.

Faktisk står sundhedsvæsenet, særligt hospitalerne, for omkring seks procent af CO2-udledningen i Danmark. Det viser estimater i forskellige rapporter, blandt andet fra organisationen Healthcare Without Harm fra 2019.

Til sammenligning tegner landbruget sig for omkring 22 procent af Danmarks udledning. Det vides dog ikke, om tallene er opgjort på samme måde.

Ikke desto mindre er der grund til at tage sundhedsvæsenets udledning alvorligt. Det siger Maria Gaden, der er faglig leder hos Center for Bæredygtige Hospitaler, som er nedsat af Region Midtjylland.

- Det kan være svært at forholde sig til, hvor stor en udledning skal være, før vi som samfund skal begynde at tage det alvorligt. Omvendt kan man sige, at al CO2-udledning er et problem, siger hun.

Lavthængende frugter

Langt størstedelen af sundhedsvæsenets udledning kommer ifølge Maria Gaden fra hospitalerne. Det gælder for eksempel især indkøb og forbrug af varer som eksempelvis handsker, sprøjter og uniformer, som bruges i forbindelse med behandling af patienter, og som ofte kun bruges en gang.

I alle regioner arbejder man med at finde mere grønne løsninger.

Men der er også nogle "lavthængende frugter", som man allerede nu kan brede ud til alle hospitaler i alle regioner, mener Maria Gaden.

Nogle hospitaler har for eksempel valgt at stoppe med systematisk at bruge lejepapir til en briks til patienter, som måske bare skal ind og have målt et blodtryk og ligger på briksen med alt sit tøj på.

- Der kan man spørge sig selv, om de mange, mange tons, vi bruger af det om året, egentlig øger kvaliteten og sikkerheden i behandlingen?

Hospital kan spare 2,5 ton plastik

Et af de hospitaler, hvor man er i gang, er Regionshospitalet i Randers. Her har arbejdet været i gang i to til tre år, fortæller hospitalsdirektør Jonas Dahl.

- Det er meget uopdaget land. Vi har i mange år tænkt patientkvalitet. Vi har nok ikke haft samme fokus på at mindske vores klimamæssige aftryk, siger han.

En af de ting, Regionshospitalet har gjort, er at reducere antallet af skraldespande. Det betyder, at hospitalet på et år sparer 2,5 ton plastik.

- At vi alene som et mellemstort hospital kan spare 2,5 ton plastik, understreger den enorme volumen, der er i sundhedsvæsenet, siger Jonas Dahl.

Kigger man til regionerne, som står for drift af hospitalerne, er der også i løbet af de senere år igangsat flere initiativer for at få mere cirkulær økonomi ind på hospitalerne.

For eksempel har regionerne sat som mål, at de skal mindske udledningen af drivhusgasser med 75 procent i 2030. Det gælder både i forhold til byggeri, indkøb og cirkulær økonomi.

Kanoen skar sig gennem det glitrende vand, mens en mand med fletninger og en fjer i håret drev den fremad.

Frynserne på mandens tøj dinglede, mens åretag efter åretag skubbede birkebarkskanoen gennem den uberørte natur.

Men pludselig var der affald i vandet.

Mere og mere affald dukkede op, og da kanoen gled ind i industriområde, var luften tyk af røg.

Indianeren gik i land og stod nu i rabatten af en motorvej.

En pose med affald blev kastet ud af vinduet på en bil og brast itu lige foran mandens mokkasiner.

Så løb en enlig tåre ned af indianerens ansigt, mens en stemme sagde:

- Nogle mennesker har en dyb og varig respekt for den naturlige skønhed, der engang var i dette land. Andre har ikke.

Den falske indianer

Reklamefilmen med den grædende indianer blev sendt i amerikansk tv for første gang i 1971. Den vandt et hav af priser og blev en af de mest berømte tv-reklamer i USA's historie.

Mennesker starter forurening, og mennesker kan stoppe det

Reklamefilm fra Keep America Beautiful

Ifølge avisen Chicago Tribune blev den vist så mange gange de efterfølgende 12 år, at tv-stationerne bogstaveligt talt sled båndene med den op.

I dag, 50 år senere, kan de fleste blive enige om, at det er usympatisk at smide affald efter indianere.

Alligevel er reklamen stadig aktuel.

Ikke fordi der stadig findes skovsvin, men fordi den grædende mand i filmen er et godt eksempel på, at ting ikke altid er, hvad de ser ud til at være.

For eksempel hed indianeren i kanoen i virkeligheden Espera de Corti.

Hans forældre stammede fra Italien, og han havde ikke en eneste dråbe indianerblod i årerne, men fordi Espera de Corti kaldte sig Iron Eyes Cody og var god til at spille skuespil, snød han hele verden.

Men den falske indianer var ikke det eneste forlorne ved reklamefilmen.

Miljøorganisationen Keep America Beautiful, der stod som afsender af reklamefilmen, var nemlig i virkeligheden finansieret af USA's emballageindustri.

Hvem græder indianeren for?

Da Espera de Cortis krokodilletåre rullede over skærmen for første gang, var emballageindustrien nemlig ude i en analog shitstorm, fordi tomme flasker og gamle dåser var begyndt at dukke op i naturen.

Demonstranter forsøgte at holde de store virksomheder ansvarlige for svineriet og placerede affald foran deres kontorbygninger, men da reklamekampagnen med den grædende indianer dukkede op på Earth Day i 1971, vendte den op og ned på spørgsmålet om, hvem der bar ansvaret.

- Mennesker starter forurening, og mennesker kan stoppe det, lød det i reklamen.

Dermed blev forurening gjort til et problem, som handler om, hvordan du og jeg opfører os i naturen.

At problemet også har noget at gøre med magtfulde virksomheder, enorme pengebeløb og politiske beslutninger, sagde reklamen intet om.

Fra flasker til fodaftryk

Lad os nu skrue tiden frem til 2021.

Der er klimatopmøde i Glasgow, hvor verdens ledere skal forsøge at løse problemet med de drivhusgasser, der er på vej til at skabe klimakatastrofe.

Men du kan også hjælpe.

For eksempel ved at beregne dit eget CO2-fodafryk og tænke over, hvad du selv kan gøre for at begrænse antallet af oversvømmelser, tørker og enorme skovbrande i fremtiden.

Dit hus, din bil, dine madvaner og meget, meget mere kan tastes ind på internettet, og selv EU har en liste med gode råd til, hvordan du begrænser dit CO2-fodaftryk.

Hvad i alverden har det at gøre med den grædende indianer, tænker du sikkert, men der er faktisk en sammenhæng.

Idéen med at give dig og mig dårlig samvittighed over vores CO2-fodaftryk stammer nemlig fra et reklamebureau.

Mere end olie

Helt konkret blev udtrykket "carbon footprint" opfundet af PR-firmaet Ogilvy & Mather i 2004.

Ogilvy & Mathers kunde var olieselskabet BP.

Og således var det faktisk et olieselskab, der stod bag verdens første hjemmeside, hvor man kunne beregne sit eget CO2-fodaftryk.

Reklamekampagnen hed Beyond Petroleum, og den var næsten lige så succesfuld som filmen med den grædende indianer.

Olieselskabet brugte udtrykket CO2-fodaftryk i sin markedsføring helt frem til 2019 og satte dermed sit helt eget fodaftryk i debatten om, hvem der har ansvaret for CO2-udledningen.

Siden reklamekampagnens start i 2004 er BP's olieproduktion i øvrigt steget fra 1,4 millioner tønder olie om dagen til cirka 2 millioner tønder om dagen.

Kampen om ordene

BP er ikke det eneste olieselskab, som med hjælp fra dygtige PR-folk har forsøgt at ændre måden, som vi taler om klimaforandringer på.

Et andet eksempel er USA's største olieselskab ExxonMobil, der så sent som i august måned stod bag en annoncekampagne på Facebook for at bremse USA's klimalovgivning.

Annoncerne er blot seneste træk fra olieselskabet, der har valgt sine ord om klimaforandringer ekstremt omhyggeligt i over 30 år.

Det opdagede to videnskabshistorikere fra Harvard University i begyndelsen af 2021, da de gav sig til at analysere samtlige offentligt tilgængelige dokumenter om klimaforandringer fra ExxonMobil i perioden fra 1972 til 2019.

Der var 212 dokumenter i alt, og dokumenterne omfattede alt lige fra lækkede interne dokumenter til reklametekster og videnskabelige artikler.

Olie og tobak

Samtlige dokumenter blev læst ind i en computer, hvor en algoritme nu blev sat til at registrere de ord, som optrådte i nærheden af "global opvarmning" og "klimaforandringer".

Det ord, som optrådte oftest i samtlige dokumenter, var "risiko", men da forskerne udelukkende gav sig til at se på ExxonMobils offentlige kommunikation, var det ordet "efterspørgsel", der blev brugt mest.

Videnskabshistorikerne Naomi Oreskes og Geoffrey Supran har tidligere arbejdet med tobaksindustriens kommunikation, og de kunne se flere ligheder.

Ordet "risiko" blev ifølge forskerne brugt til at skabe usikkerhed om de forskningsresultater, der viser, at kloden bliver varmere på grund af menneskets udledning af CO2.

I sin tid forsøgte tobaksindustrien også at så tvivl, om at rygning var sundhedsskadeligt.

Når olieindustrien brugte ordet "efterspørgsel" i det materiale, der blev sendt ud til offentligheden, var det ifølge de to forskere for at fortælle folk, at ExxonMobil bare opfyldte kundernes behov. På den måde blev ansvaret for klimaforandringerne skubbet over på kunderne.

Også denne taktik blev brugt af tobaksindustrien.

- ExxonMobil's formulering minder om tobaksindustriens forsøg på at formindske sit eget ansvar (og meddelagtighed) ved at iscenesætte sig selv som en slags uskyldig neutral enhed, der bliver ramt af efterspørgslen fra forbrugerne, skriver de to forskere i deres undersøgelse.

Men taktikken med at skabe forvirring og sende ansvaret væk er faktisk slet ikke noget olieindustrien har lært af tobaksindustrien.

I virkeligheden kan man sige, at det er omvendt.

En glemt massakre

USA's olieindustri har nemlig øvet sig på at manipulere medierne, lige siden der sejlede ægte indianere rundt i birkebarkskanoer på floderne i Amerika.

Det var dengang, hvor oliefirmaernes ejere kunne tjene så mange penge, at selv nutidens rigeste mænd som Bill Gates, Jeff Bezos og Elon Musk ikke kan hamle op med det.

For eksempel den legendariske industrimagnat John D. Rockefeller, der regnes som den rigeste amerikaner nogensinde.

Omregnet til nutidsdollars var han mere end dobbelt så rig som den rigeste mand i 2021, Elon Musk.

John D. Rockefeller ejede olieselskabet Standard Oil, og når du hører hans navn i dag, tænker du sikkert på en ældre herre, der brugte sine enorme rigdomme på velgørenhed.

Kulturinstitutioner, museer, universiteter og fattige amerikanere har i årenes løb modtaget flere milliarder af de dollars, John D. Rockefeller i sin tid tjente.

I dag husker amerikanerne ham som manden, der var med til at skabe det moderne USA ved at gøre olie så billig, at mange flere fik råd til at køre bil.

Men i 1914 var der endnu ingen universiteter, skyskrabere eller velgørende fonde, der bar John D. Rockefellers navn.

I stedet var milliardæren kendt som en grusom kapitalist.

Blandt andet på grund af en episode i minebyen Ludlow i Colorado, hvor minearbejderne strejkede for at få bedre forhold.

Rigmanden satte private sikkerhedsfolk til at bringe orden i sagerne.

Da våbnene tav, var der mindst 53 døde, heriblandt mindst 11 kvinder og børn, der omkom, da der blev sat ild på minearbejdernes telte.

Sagen gav oliemilliardæren en hel del dårlig presse, men i dag er den stort set glemt.

PR-folkenes godfather

Det skyldes en af verdens første professionelle PR-folk, der skulle vise sig at være temmelig skruppelløs.

Han hed Ivy Lee og arbejdede med alternative fakta, 100 år før Donald Trump gjorde begrebet berømt.

- De fakta, jeg fremsætter, er blot min fortolkning af fakta, var et af PR-mandens valgsprog.

Ivy Lee's fortolkning af fakta førte blandt andet til, at han beskyldte fagforeningskvinden Mother Jones for at være prostitueret og drive et bordel, efter at hun havde talt minearbejdernes sag.

Det skrev tidsskriftet The Economist i 2010 i en længere artikel om PR-mandens beskidte metoder.

Men Ivy Lee gjorde mere end at redde Rockefellers omdømme.

Han opfandt også pressemødet og pressemeddelelsen, og så var han ophavsmand til én af de organisationer, der siden skulle komme til at spille en stor rolle i historien om klimaforandringer.

Arven

Organisationen hedder American Petroleum Institute og er brancheorganisation for USA's olieindustri.

Den blev stiftet i 1919, efter en idé Ivy Lee fik, mens han arbejdede for oliemilliardæren Rockefeller.

American Petroleum Institute eksisterer i øvrigt stadig i bedste velgående.

Du kender den måske bedre under navnet "den amerikanske olielobby", og organisationen udfører stadig PR-arbejde for olieindustrien.

For eksempel ved at betale sig til indhold i den prestigefyldte avis Washington Post, der så sent som i 2019 bragte en sponsoreret artikel fra olielobbyen under overskriften "Derfor vil naturgas have fremgang i en tidsalder med vedvarende energi".

Alt det kunne Ivy Lee selvfølgelig ikke forudse i 1919, og selvom hans pressearbejde var med til at redde Rockefellers omdømme, endte den driftige PR-mand selv som en kontroversiel person.

Gode råd til Goebbels

I 1930'erne udvidede Ivy Lee nemlig kundekredsen til at omfatte det tyske selskab IG Farben, og under et besøg i Nazityskland i 1934 mødtes han med Adolf Hitler og Joseph Goebbels.

Ifølge bogen 'A century of spin' holdt Ivy Lee sig ikke for fin til at komme med gode råd til den tyske propagandaminister, der ifølge Ivy Lee burde skrue ned for den bombastiske retorik over for USA og i stedet skabe et godt forhold til amerikanske journalister og diplomater for så at sprede Nazitysklands budskab gennem dem.

Ivy Lee døde af kræft, inden Anden Verdenskrig brød ud, men da havde oliebranchens første pr-mand vist sine efterfølgere, hvor effektivt det kan være at sprede de rigtige ord hos de rigtige mennesker.

Det kan du tænke over næste gang, du beregner dit CO2-fodaftryk.

Et fodaftryk, der i øvrigt er svært at ændre på.

I hvert fald hvis du lever i et samfund med vejarbejde, militær, politi, sygehuse, biblioteker og offentlig administration, der alt sammen er med til at udlede CO2 for at kunne betjene dig.

Da en gruppe studerende ved det amerikanske universitet MIT i 2008 ville finde ud af, hvor stort CO2-fodaftryk en hjemløs amerikaner, der lever af mad fra suppekøkkener og sover på et herberg sætter, fandt de frem til, at det var på 8,5 ton om året.

En gennemsnitlig dansker udleder til sammenligning 11 ton, mens en gennemsnitlig amerikaner udleder omkring 16 ton.

Den vanskelige vej frem

Da pandemien ramte i 2020, hvor fly blev aflyst, biler holdt stille, og store dele af verden lukkede ned, betød det heller ikke ret meget for atmosfærens indhold af CO2.

Al den CO2, der er udledt i forvejen, er stadig i atmosfæren, og selvom der blev brændt mindre olie og kul under pandemien, kunne jordens planter og oceaner slet ikke nå at suge nok af drivhusgassen ud af atmosfæren.

Faktisk betød nedlukningen så lidt, at måleudstyr på Mauna Loa på Hawaii i juni 2021 registrerede det højeste indhold af CO2 i atmosfæren, der er målt i moderne tid.

- Hvert år ophober der sig mere CO2 i atmosfæren. Vi er nødt til at skære meget mere og i længere tid end ved de coronarelaterede nedlukninger i 2020, sagde klimaforskeren Ralph Keeling, der står i spidsen for målingerne, da de blev offentliggjort.

Dermed kan det godt se ud, som om at politikernes opgave på klimatopmødet i Glasgow bliver vanskelig.

Og måske er det nemmeste at tro på PR-folkene og fornægte fakta.

Lige som den grædende indianer fra tv-reklamen.

Espera de Corti med de italienske rødder gik med fjer, mokkasiner og tøj med frynser helt frem til sin død i 1999.

Han påstod til det sidste, at han virkelig hed Iron Eyes Cody, og at han var fuldblodsindianer med forfædre i Cherokee-stammen.

25-årige Michala Beckmann og 26-årige Mathias Lind fik sig noget af en overraskelse, da de gæstede 'Knæk Cancer'-showet lørdag aften.

Parrets historie har nemlig berørt en lang række mennesker, der gerne vil være med til at gøre deres store drøm til virkelighed.

Alt blev væltet omkuld

Det er to år siden, at Mathias Lind friede til sin kæreste Michala Beckmann.

Men kort tid efter blev hele parrets verden væltet omkuld. Deres lille datter Mille, der dengang var bare otte måneder gammel, fik konstateret en hjertetumor.

På det tidspunkt kunne lægerne ikke svare på, om hun ville dø af det.

Michala Beckmann og Mathias Lind var bare 22 og 23 år, da de blev forældre til Mille, og hendes alvorlige sygdom vendte fuldstændig op og ned på den lille nyopstartede families liv.

At være ung forælder var nemlig allerede forbundet med en del usikkerhed og store omstillinger.

- Men da vi så oven i købet får et barn med kræft, så endte vi i en situation, hvor vi tænkte: Det her er vi slet ikke gamle nok til at håndtere. Man kigger bare efter en anden voksen: "Er der nogen, der kan hjælpe mig?", fortæller Michala Beckman.

Milles sygdom har haft store konsekvenser for hele familien.

Vennerne forsvandt, og økonomien blev presset

Først og fremmest har forældrene kæmpet med uvisheden og angsten for, om de kunne miste Mille.

Og frustrationen over, at den drøm og plan, de havde for deres familie, blev helt anderledes på grund af Milles sygdomsforløb.

Men det har også haft en lang række praktiske konsekvenser for dem.

- Jeg mistede størstedelen af min vennekreds, da Mille blev syg. Jeg tror, at det har haft noget at gøre med, at vi var så unge, siger Michala Beckmann.

Og så er der økonomien.

Både Michala og Mathias har måttet sætte uddannelse og arbejde på pause, hvilket selvsagt har været dyrt.

Derfor har de heller ikke haft hverken overskud eller råd til at holde det bryllup, de ellers glædede sig til, da Mathias gik på knæ for to år siden.

Men det har de altså muligheden for nu.

For en lokal guldsmed, en brudekjoleforretning, en herretøjsforretning og Rødvig Kro ville gerne gøre parrets drøm til virkelighed.

- Jeg blev så rørt

De forærede dem derfor vielsesringe, brudekjoler, smoking og en gratis fest på Rødvig Kro og Badehotel.

- Kære Michala og Mathias - her på Rødvig Kro og Badehotel har jeres historie berørt os dybt. Vi vil derfor give jer jeres drømmebryllup, lød det fra kroejerne.

Michala og Mathias blev dybt berørte og overvældede over gaven.

- Vi skal giftes. Sådan rigtigt, udbrød Michala og kiggede forundret på sin kæreste.

Da TV 2 mødte dem bag scenen, var parret stadig helt overvældede.

- Jeg er stadigvæk helt chokeret. Jeg blev så rørt. Det kunne ikke blive bedre, siger Michala Beckmann.

De glæder sig begge helt vildt meget, til at Mille skal være brudepige og have en rigtig prinsessekjole på.

- Det kommer hun til at elske, siger Mathias Lind.

En glad og nysgerrig treårig

I dag er Mille tre år og i behandling. Hun har det godt og en glad, nysgerrigtreårig med fuld fart på.

Hun bliver nok aldrig kræftfri, men med den rigtige behandling kan hun få et godt og langt liv.

- Det, det handler om nu er, at Mille har det godt og har det godt i fremtiden. Lige nu har hun det rigtig godt, og hvis hendes krop tillader det, kan hun være på det her medicin, til hun bliver 104 år og leve et ganske fin liv ligesom alle andre, fortæller Michala Beckmann

Både hun og Mathias er enige om, at det er Milles store livsmod og glæde, der har fået dem igennem den svære tid.

- Det er svært at være ked af det, når man har et barn, der vil livet så meget, siger Michala.

Den lille øgruppe Tonga har registreret sit allerførste tilfælde med coronavirus.

Kun én person er smittet, men det vækker alligevel opsigt.

Østaten var nemlig en af de få tilbageværende nationer i verden, der havde holdt sig helt fri af virussen.

Og med det nye smittetilfælde er det samlede antal af coronafri nationer faldet fra fem til fire.

De restende lande på den skrumpende liste er Nordkorea, Turkmenistan, Tuvalu og Nauru.

Stillehavs-effekten

Men tallene skal dog tages med et vis forbehold, lyder det fra eksperter. Det er nemlig ikke alle landes oplysninger, der er lige troværdige.

Hvad angår de fire nationer, kan de deles op i to grupper: Enten er de meget små, eller også har de karakter af diktaturer, hvor informationerne til omverdenen styres med hård hånd.

Tuvalu og Nauru er – ligesom Tonga – små øgrupper i Stillehavet, der ligger isoleret.

Det betyder, at landene modtager relativt få turister om året. Samtidig er kontrollen ved landenes grænser ekstra hård, fordi sundhedsvæsnet er særligt sårbart.

Og dét er ifølge eksperter forklaringen på den flotte coronastatistik.

- Man kan ikke udelukke, at corona eksisterer i det skjulte. Men det mest sandsynlige er, at nedlukningen og den manglende rejseaktivitet betyder, at corona ikke er nået dertil, lød det tidligere fra Hans Jørn Kolmos, som er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.

Diktaturer

Anderledes forholder det sig med Turkmenistan og Nordkorea.

Det er de to lande i verden med mindst pressefrihed, og det er en af forklaringerne på, at begge lande har nul coronatilfælde.

Samtidig lyder en anden forklaring, at landene mangler testudstyr.

- De har givetvis smittede, de har bare ikke mulighed for at få dem bekræftet, siger lægen Kee B. Park, der tidligere har arbejdet i Nordkorea, til New York Times.

Fra ni til fire coronafri nationer

I marts var der fortsat ni steder i verden, der officielt ikke var blevet ramt af corona.

Men i de måneder, der er gået, er flere af nationerne altså kommet i berøring med virussen.

Det gælder blandt andet en lang række østater.

Stillehavsøen Palau lukkede sine grænser, lige da coronavirussen begyndte at sprede sig.

Det var først, da øen så småt åbnede igen, at landet registrerede sit første smittetilfælde. Det skete i maj, da en indbygger fra øen Guam var på besøg.

Det samme var tilfældet, da Samoa havde sit første smittetilfælde i september. Her var det en indbygger, der vendte hjem efter en måned i Honolulu og viste sig at være smittet med corona.

Og de to coronafri Stillehavsøer Nauru og Tuvalu vil formentlig også blive indhentet af coronasmitte før eller siden.

- Det rammer dem jo nok på et tidspunkt. Jeg tror ikke, de slipper for det, og hvis jeg boede på en af øerne, ville jeg lade mig vaccinere, siger Hans Jørn Kolmos.

På Tuvalu er 49,9 procent af befolkningen færdigvaccineret, mens det samme gælder 69,9 procent af befolkningen på Nauru.

I Turkmenistan er 53,2 procent vaccineret, mens der ikke findes tal fra Nordkorea.

Det var først, da 42-årige Kristian Bertelsen gik af scenen til lørdagens 'Knæk Cancer'-show, han for alvor mærkede, hvor berørt han var.

Og han havde ikke regnet med, at det ville ske.

For inden han gik på scenen, anede han ikke, at hans børn havde forberedt en overraskelse til ham.

Men netop som hans fortælling om sygdomsforløbet nåede sin slutning, dukkede hans tre børn op på storskærm.

Det var datteren, Signe på 10 år, som førte an.

- Hej far. Vi har bare en ting, vi rigtig gerne vil sige til dig. Vi elsker dig bare rigtig meget.

Ved siden af hende sad drengene Aksel og Alfred på tre og fem år.

Kristian Bertelsen mærkede med det samme, at tårerne pressede sig på.

- Vi håber, du skal være her mange år endnu, fortsatte datteren, og gav Kristian Bertelsen tydeligt blanke øjne.

Datteren fortalte så, at hun og brødrene havde planlagt en sheltertur for dem alle, og at de håbede, at de ville få mange år og mange shelterture med deres far.

Da Kristian Bertelsen bagefter gik af scenen, var han så berørt, at han måtte søge støtte hos sin kone Rikke Bertelsen for at holde sammen på sig selv.

For at forstå, hvorfor han blev så berørt, må vi spole tilbage i tiden.

En kæmpe rutsjebanetur

For bare få måneder siden troede Kristian Bertelsen ikke, at han ville leve længe nok til at have flere af den slags oplevelser med sine børn.

I april fik den 42-årige far til tre en sørgelig besked. Den modermærkekræft, han ellers troede, han var helbredt for, var vendt tilbage. Og den havde spredt sig til hele kroppen.

Lægerne vurderede, at han var heldig, hvis han fik sommeren med. Derfor brugte Kristian Bertelsen det meste af maj og juni på at tage afsked med alt det, han elsker. Også sine børn.

Men Kristian Bertelsen er her endnu, og han har ingen planer om andet.

For mens han forberedte sig på, at han skulle dø, fik han det bedre og bedre.

Og i juli viste scanningsbilleder overraskende nyt.

Nyt liv

Kristian Bertelsen havde over sommeren været i medicinsk behandling, som skulle bremse kræften i at sprede sig yderligere, og den viste sig at have fungeret over al forventning.

Kristian Bertelsen var ikke blot i bedring. Han var kræftfri.

Alle metastaser var væk, og pludselig kunne han se sig selv i børnenes liv igen. Han havde fået sin fremtid tilbage.

- Det var et lykkerush, siger han.

Men det var også hårdt. For hele familien kæmpede med efterreaktionerne på det hårde forløb.

- Selvfølgelig var vi glade. Men vi var også i kæmpe krise. Jeg har stået der, hvor jeg har planlagt, hvordan jeg skulle sige farvel til mine børn. Det er ikke noget, man lige glemmer, siger han.

Børnene er hårdt ramt

I dag rører Kristian Bertelsens kræft på sig igen. Det vil den nok altid gøre. Men han vil ikke lade det fylde, med mindre det bliver nødvendigt. I stedet vil han forsøge at fokusere på de gode ting i livet og på at skabe minder med familien.

Derfor betyder overraskelser som den her så meget for ham.

- Vi har lært af det her sygdomsforløb, at det er de små ting, der er vigtige. Det lyder som en kæmpe kliche, men det er rigtigt, siger Kristian Bertelsen, da vi møder ham efter showet.

Hans kone Rikke Bertelsen nikker og supplerer.

- Før i tiden betød det meget at komme ud og rejse og opleve alle mulige vilde ting, men nu handler det om at være sammen som familie.

Det er Kristian Bertelsen, der er syg. Men det er hele familien, der er påvirket af det. Og det var netop det, der blev tydeligt for Kristian Bertelsen, da børnenes hilsen blev afspillet.

- De talte totalt ind i den virkelighed, vi prøver at skærme dem for, og det blev meget tydeligt, at de godt forstår, hvad der er på spil. At de godt ved, at det hele kan have store konsekvenser for dem, siger han.

Kristian Bertelsen holder en pause, og han trækker vejret ind, før han fortsætter.

- Det værste er jo tanken om at skulle undvære mine børn. Det kan jeg slet ikke have.

Derfor betyder det ekstra meget for familien at gøre ting sammen.

- Og der er en sheltertur helt genial for os. For børnene elsker det, og det er noget, Kristian kan være med til, selv om han har ondt, siger Rikke Bertelsen, mens Kristian Bertelsen nikker.

Efterårets komme har ligesom forrige år betydet, at antallet af smittede og indlagte med coronavirus stiger.

Det viser ni nye grafer, som Sundhedsministeriet har offentliggjort på Twitter.

Men dét er ikke det mest iøjnefaldende ved graferne.

Særligt to andre tendenser springer ifølge professor i mikrobiologi ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos i øjnene.

Den ene tendens er, at det særligt er de ikkevaccinerede, der bliver smittet. Det gælder både ikkevaccinerede voksne og børn under 12 år, som ikke tilbydes coronavaccine i Danmark.

- Lægger man tallene over ikkevaccinerede voksne og børn sammen, viser det tydeligt, at coronaepidemien er en epidemi blandt ikkevaccinerede, siger Hans Jørn Kolmos.

Og det bekymrer mikrobiologen.

- Det er jeg sådan set foruroliget over, for antallet af smittede vil fortsætte med at stige, indtil vi når flokimmunitet, så det kan blive en lang og sej vinter, siger Hans Jørn Kolmos.

Med 75,2 procent af den danske befolkning færdigvaccineret, er vi stadig et stykke fra at opnå flokimmunitet. Det kræver nemlig med den nuværende højsmitsomme deltavariant, at cirka 90 procent af hele befolkningen er immun efter vaccination eller overstået sygdom.

De yngre smitter de ældre

Den anden bekymrende tendens i Sundhedsministeriets grafer er, at det er børnene og en gruppe yngre voksne på 35-50 år, der spreder smitten til andre aldersgrupper.

- Den kurve er meget interessant. Nu bekymrer vi os meget for de ældre, og læg mærke til, at grafen viser, at de ældre bliver smittede efter de yngre. Det peger på, at de yngre aldersgrupper smitter de ældre, siger Hans Jørn Kolmos.

Sundhedsministeriets graf viser, at smitten har ramt den ældre del af befolkningen – dem, der stadig er mobile og færdes rundt – og nu så småt ved at ramme de ældre på 85 år og op efter.

- Grafen siger ikke noget om, at det er de ikkevaccinerede, der smitter de ældre. Men man kan godt kæde grafen sammen med den anden graf, der viser, at incidensen stiger blandt ikkevaccinerede. Graferne tyder altså på, at det især er de ikkevaccinerede, der breder smitten, siger han.

Sundhedsminister: Bliv vaccineret

Også sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har kædet stigende smittespredning i samfundet sammen med de mange ikkevaccinerede danskere.

Tirsdag sagde ministeren, at Danmark risikerer nye nedlukninger, hvis ikke flere borgere bliver vaccineret.

- Hvis Danmark skal holde åbent - helt åbent - så kom ind og få en vaccine, lød det.

Også Hans Jørn Kolmos vurderer, at vaccination er et af de vigtigste værktøjer, når smittespredningen skal bremses.

- Det er også vigtigt at overholde de hygiejniske forholdsregler: Vaske hænder, spritte af, lufte ud og holde afstand. Det kan bremse smitten, men den helt afgørende forholdsregel er at få vaccineret så mange som muligt, hvis vi vil smittespredningen til livs, siger han.

Sprit af, luft ud og bliv vaccineret

Men overordnet set er der også positive tegn at spore i Sundhedsministeriets grafer.

Incidenstallet – antallet af smittede per 100.000 indbyggere – ligger på nogenlunde samme niveau som sidste år.

Men i år har vi vacciner, og det vil nok lægge en dæmper på smitten.

- Det er ikke alarmerende tal, og det er sådan set inden for den ramme, sundhedsvæsnet kan klare, siger Hans Jørn Kolmos.

Derfor vurderer han ikke, at vi skal begyndte at lukke samfundet ned.

- Men man gør klogt i at erkende, at der er en smittespredning overalt i landet, siger han.

Se de øvrige grafer fra Sundhedsministeriet nedenfor.

Fagforbundet HK Danmark har for første gang valgt en kvinde som formand.

Det bliver Anja C. Jensen, som lørdag er blevet valgt på HK's kongres.

Hun skal fremover stå i spidsen for HK Danmarks godt 220.000 medlemmer.

Anja C. Jensen afløser Kim Simonsen, som har haft nøglerne til formandskontoret i 13 år.

Tæt kampvalg

Anja C. Jensen måtte igennem et tæt kampvalg med Martin Rasmussen, som siden 2018 har været næstformand i HK Danmark.

Her stemte et lille flertal på Anja C. Jensen.

51-årige Anja C. Jensen har siden 2019 været næstformand i HK Privat. Hun er uddannet receptionist og har tidligere blandt andet arbejdet som specialkonsulent i Kost- og Ernæringsforbundet.

Den afgående formand, Kim Simonsen, har siddet på posten siden 2008. Han går af på grund af sin alder, fordi forbundets formand skal være under 60 år.

- HK går en ny, spændende tid i møde. Jeg har hørt, at nye koste fejer bedre end gamle, så jeg glæder mig til at følge med udefra, når HK tager hul på sit næste kapitel, og jeg tager hul på mit, sagde han før kongressen i en pressemeddelelse.

HK er Danmarks næststørste fagforening, og dens cirka 220.000 medlemmer tæller primært funktionærer, der arbejder i butikker og på kontorer.

Fem stemmer til forskel

HK's kongres er fagforbundets øverste myndighed. Den består af 360 medlemsvalgte delegerede, der skal stemme på kandidaterne.

Ved afstemningen til formandsvalget stemte 178 delegerede på Anja C. Jensen, mens 173 stemte på Martin Rasmussen. To delegerede stemte blankt. Otte delegerede undlod at stemme.

Ved lørdagens kongres skal der også vælges en ny næstformand for HK Danmark.

Her er der tre kandidater. Heide Juhl Pedersen, der er formand for HK Stat Sjælland, Jesper Thorup, som er fællesformand for HK Østjylland, og Pernille Lange, der er næstformand for HK Stat Hovedstaden.

Kongressen mødes igen om fire år.

1671 personer er testet positiv for coronavirus det seneste døgn. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) lørdag.

De 1671 smittetilfælde er fundet i 108.918 PCR-test. Det er de prøver, hvor man podes i svælget.

Andelen af positive prøver i forhold til det samlede antal foretagne prøver viser, at det er 1,53 procent af prøverne, som har vist et positivt svar.

Det samlede antal indlagte på landets sygehuse falder med 2 til 219 personer. Fire coronarelaterede dødsfald har fundet sted det seneste døgn.

Gode tegn

Torben Mogensen, der er formand for Lungeforeningen, siger, at selv om antallet af smittede stadig er højt, så er det et godt tegn, at antallet af indlagte ikke er steget.

For der er i lørdagens opgørelse samtidig sket 46 nye indlæggelser, men der er altså også mange, der er blevet udskrevet.

- Det, som det tal viser, er, at folk ligger meget kort tid på hospitalet. Det tyder på, at de ikke er så syge, når de kommer ind, siger Torben Mogensen.

De 221 indlagte personer, som var tallet fredag, var det højeste siden april, og de 219 indlagte personer lørdag er således fortsat i den høje ende, hvis man ser på de seneste seks måneder.

Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at den forventer, at antallet af indlagte med corona de kommende uger vil stige til 250-300. Det fremgår af en rapport, som blev offentliggjort fredag.

Ikke er presset på nogen måde

Her lyder det desuden også, at coronapatienter ikke i sig selv er en belastning på nuværende tidspunkt.

Det er Torben Mogensen enig i.

- Tallene fortæller mig, at sygehusvæsenet ikke er presset på nogen måde.

- Det har selvfølgelig noget at gøre med, at nogle af dem, der bliver indlagt, er vaccinerede, men også at det primært er unge mennesker, som bliver ramt i øjeblikket, siger han.

Fra politisk side har den stigende smitte, især omkring hovedstadsområdet, fyldt en del den seneste uge på Christiansborg.

Den stigende smitte betyder i første omgang, at kommuner fra den københavnske vestegn er klar til at indføre coronatiltag.