Mange aarhusianere er i disse dage plaget af larm fra sølvmåger. For nogle i en sådan grad at nattesøvnen bliver fuldstændig spoleret.

En af dem, der er godt træt af de store måger, er Vibeke Haldrup.

- Det begynder omkring klokken 4 eller 4.30. De skriger og skriger og skriger. Og jeg kan simpelthen ikke sove for larmen, siger 57-årige Vibeke Haldrup.

Hun bor i en lejlighed på 4. sal på Kystvejen i Aarhus, og om sommeren åbner hun vinduet i soveværelset for at holde temperaturen tålelig. Problemet er bare, at hun hver nat kan se frem til at blive vækket af et skrigende mågekor.

- Jeg får typisk kun fem timers søvn på grund af mågerne, og det er simpelthen for lidt for mig, når jeg skal op på arbejde og præstere en hel dag. Jeg har prøvet alt muligt men aner ikke, hvad jeg skal gøre ved problemet, siger 57-årige Vibeke Haldrup.

Hun har forsøgt sig med alverdens forskellige slags ørepropper, men hun har endnu ikke fundet en god løsning. Da hun flyttede til byen i sommeren 2018 var hun så presset over den manglende søvn, at hun ringede rundt til hoteller i byen for at høre, om der var ledige værelser med aircondition.

- Jeg var ved at få stress, fordi jeg ikke fik sovet nok. Jeg havde et lederjob og havde sådan brug for at få sovet, og det kunne jeg bare ikke på grund af mågerne, siger hun.

Hun har netop købt en ny lejlighed. Men inden hun skrev under på en købsaftale, brugte hun to tidlige morgener på at sidde i området og lytte efter, hvor mange sølvmåger der var.

- Det er måske svært at sætte sig ind i, hvis man ikke selv døjer med det. Men den der konstante morgenlarm har virkelig stor betydning, siger hun.

Hun efterlyser mere og bedre regulering af mågerne.

I Øgaderne er der også problemer med larm fra sølvmåger. Det fortæller Martin Solibakke, der bor på Samsøgade.

- Det er sindssygt træls. Der er larm hele dagen, og om natten er det slemt. Der bliver virkelig skreget igennem. Jeg har boet i Aarhus i fem år, og jeg synes aldrig, at det har været værre end nu. Det er helt vildt, siger Martin Solibakke.

Han har investeret i særlige, støjdæmpende ørepropper men døjer stadig med larm fra mågeskrig.

- Vi er mange her i området, der synes, at det er temmelig træls med den her invasion af måger. Selv med lukkede vinduer er der skrig. Jeg synes, at der skal ske noget, og at Aarhus Kommune må komme på banen og undersøge mulige løsninger på det her, siger han.

Vibeke Haldrup er klart mest generet af larmen. Men hun er også irriteret over, at mågerne er meget nærgående på hendes altan. Hun har forsøgt sig med hjemmelavede pigge på gelænderet ved at sætte en masse plastikstrips fast. Men mågerne bliver ved med at cirkulere.

- Hvis jeg har mad med heroppe, skal jeg virkelig vogte over det. Mågerne kommer med det samme, og de kommer meget, meget tæt på, siger hun.

Problemerne med sultne måger er også noget, flere restauratører langs Aarhus Å kan genkende.

Hos Cafe Lava er der problemer med, at mågerne smadrer glas og andet service, når de dykker efter madrester på tallerkenerne.

Og sidste år var Café Faust nødt til at ansætte en såkaldt "mågeklapper", hvis eneste job er at holde mågerne væk fra gæsterne.

- Om de så bliver slået væk, så kommer de bare tilbage. De er ikke bange for mennesker mere, har ejer Jesper Minke tidligere sagt til TV2 Østjylland om mågeproblemet, som, han mener, er blevet værre over de seneste 20 år.

Sølvmåger må gerne reguleres. Men det kræver en tilladelse fra Naturstyrelsen. Den slags ansøgninger behandler vildtkonsulent Lars Bruun Hansen.

- Når ungerne bliver så store, at de flyver fra reden, begynder de for alvor at kommunikere med hinanden. Det er det, der er mågeskrig. Eller fuglesang, som det jo sådan set er. Men der er nogle, der bliver meget generet af larmen, og det kan man sådan set godt forstå. Det kan være til gene for menneskers helbred. Lige nu er der dog ikke noget at gøre ved det, fortæller Lars Bruun Hansen.

Vil man have lov til at skyde en voksen måge eller fjerne en rede med mågeæg, skal det nemlig klares i foråret – senest 10. april. Man kan kun få en tilladelse til at regulere på det hustag, man selv ejer.

Det betyder også, at man ikke må skyde en måge, hvis den flyver over på naboens tagryg.

- Man kan ikke forpligte andre til at gøre noget. Heller ikke kommunen eller staten. Det er ene og alene op til ejeren selv at vurdere, om der ønskes at søge om tilladelse til regulering, siger han.

Han fortæller dog, at den værste periode med larm snart er ovre. Formentlig begynder ungerne at forlade rederne om en uges tid.

Lars Bruun Hansen fortæller også, at sølvmåger er intelligente dyr, og at det sjældent rykker så meget at skyde en enkelt eller to.

- Mågerne kan hurtigt spotte, hvem jægeren er, og så flytter de sig kun, når jægeren dukker op. Hvis jægeren har en orange vest på, er det mere effektivt, hvis alle beboere i en ejendom iklæder sig orange veste i den periode, jægeren kommer forbi og regulerer, siger han.

På den måde bliver der sat lighedstegn mellem orange veste og fare på færde, og det stresser mågerne, hvis de konstant ser orange veste. Den stress kan få dem til at fortrække og finde et nyt sted at slå sig ned.

På landsplan bliver der årligt givet omkring 650 tilladelser til regulering, og det tal har ligget nogenlunde stabilt de senere år.

Mere end tre ud af fire danskere mener, at uhelbredeligt syge skal kunne modtage aktiv dødshjælp i Danmark.

Det viser en meningsmåling lavet af Megafon for TV 2.

Meningsmålingen afslører desuden, at knap hver anden dansker (47 procent) finder det sandsynligt, at de selv ville yde aktiv dødshjælp til et familiemedlem eller en anden nær pårørende, hvis vedkommende var uhelbredeligt syg og ønskede at dø.

Dermed er opbakningen fortsat høj blandt danskerne.

Da Megafon spurgte danskerne om emnet sidst, i 2016, erklærede 79 procent af respondenterne sig som enten tilhænger eller i høj grad tilhænger af aktiv dødshjælp i Danmark. Denne gang er det 76 procent.

Statsminister Mette Frederiksen (S) genåbnede debatten om aktiv dødshjælp i sin åbningstale ved Folkemødet på Bornholm i juni.

Her citerede hun forfatteren Kirsten Jacobsen, der har sagt, at ”man kan tage til Schweiz, hvis man er rig. Men jeg synes ikke, at dine ressourcer skal være afgørende for din mulighed for at dø.”

- Det er jeg enig i, sagde Mette Frederiksen.

Hun anerkendte, at "det er en svær debat", og at for eksempel Det Etiske Råd i flere omgange har udtalt sig imod.

- Selv har jeg det helt anderledes. Og meget tyder på, at mange danskere har det som jeg, sagde statsministeren med henvisning til flere borgerforslag, der er blevet stillet i forsøg på at gøre aktiv dødshjælp lovligt i Danmark.

Det handler om "værdighed i den sidste tid i livet", betonede statsministeren.

Efterfølgende slog hun fast, at hun ”personligt er tilhænger af, at vi får indført aktiv dødshjælp”. Men der er ikke noget lovforslag på vej, understregede hun, for det er en diskussion, der kræver nogle års debat.

- Min klare anbefaling er, at vi ikke konkluderer for hurtigt. Men samtalen har vi brug for.

Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, ønsker også at genstarte debatten om aktiv dødshjælp, der ligeledes var et tema i hans folkemødetale.

- Det er en debat, jeg selv har flyttet mig på. Da jeg var sundhedsminister, trak jeg mit svar i en automat. Lægeløftet går ud på at helbrede folk, når de er syge. Jeg står et andet sted i dag, sagde han efterfølgende.

Lægeforeningen reagerede med dyb bekymring på talerne fra Bornholm.

- Vi deler ønsket om at sikre døende en bedre og værdig sidste tid. Men der er brug for at styrke mulighederne for at give lindrende behandling, ikke at forårsage patientens død, sagde Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen, i en udtalelse.

Hun mener, at erfaringer fra udlandet viser, at aktiv dødshjælp skaber problemer.

- Vi har set en sådan glidebaneeffekt eksempelvis i Holland, hvor antallet af tilfælde af aktiv dødshjælp er stigende, og hvor det også tilbydes til grupper som ældre, der lider af demens, og børn over 12 år. Det er helt uacceptabelt for os, fastslog Lægeforeningens formand.

Camilla Rathcke kaldte udmeldingen fra statsministeren "et uheldigt signal" og anførte, at der er mange andre ting, man kunne prioritere bedre for at give patienter en sidste tid med ro og uden smerter.

Så sent som i slutningen af maj nåede et borgerforslag om at gøre aktiv dødshjælp lovligt i Danmark de påkrævede 50.000 underskrifter, det kræves for at få forslaget taget op i Folketinget.

Men hidtil har der ikke været antydningen af flertal for det dilemmafyldte spørgsmål.

Hverken Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Venstre, Danmarksdemokraterne eller Radikale Venstre ønsker at ændre den nuværende lovgivning, så aktiv dødshjælp bliver lovligt i Danmark.

Liberal Alliance har fritstillet partiets medlemmer, så hver enkelt selv kan tage stilling til spørgsmålet. Det samme har Nye Borgerlige.

SF og Dansk Folkeparti har ikke taget endelig stilling til spørgsmålet, mens Alternativet allerede har lovliggørelse som en del af partiprogrammet.

Senest Det Etiske Råd diskuterede aktiv dødshjælp, var i 2012. Dengang sagde de fleste medlemmer nej tak.

Det nuværende Etiske Råd arbejder mod at kunne komme med en udtalelse i oktober.

Formand for rådet, Leif Vestergaard Pedersen, sagde i forbindelse med borgerforslaget, at han selv hælder mod et nej. Han kalder aktiv dødshjælp en potentiel "moralsk glidebane". For legalisering vil betyde, at samfundet skal definere, hvem der har lov at vælge aktiv dødshjælp.

Han indvendte også, at man risikerer, at syge og døende vælger aktiv dødshjælp af hensyn til deres pårørende.

Det er blevet kaldt en krig på korn, hvor mad gøres til våben, og verdens fattigste tages som gidsler.

Men spørger man lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen, er de seneste dages tovtrækkeri om ukrainsk korneksport nok mest af alt træk i et storpolitisk spil skak.

Mandag meddelte Rusland, at landet ikke vil gå med til at forlænge den aftale, som i et år har sikret en fredelig eksport af ukrainsk korn gennem Sortehavet.

Mens Rusland ikke mener, at Vesten har overholdt sin del af aftalen, raser ledere i Vesten – heriblandt statsminister Mette Frederiksen – mod Putins ”kyniske” og ”grusomme” kornkrig.

- Jeg ser det som vestlig propaganda, eller strategisk kommunikation, hvor man forsøger at lægge pres på russerne for at få dem til at indgå et kompromis, siger han til TV 2.

Siden mandag har statsministre, præsidenter og ledere i både NATO og EU langet ud efter Ruslands beslutning.

- Det viser på meget brutal vis, hvem vi har med at gøre i Kreml. Det er krig per korn, der føres. Det kan potentielt have kæmpestore konsekvenser, sagde Mette Frederiksen mandag.

Ukraine bliver fra tid til anden kaldt ”Europas kornkammer”, da landet –ligesom Rusland – er blandt verdens største eksportører af blandt andet hvede og planteolier.

De ukrainske landbrugsprodukter er ikke kun vigtige for det globale fødevaremarked, men også nogle af de vigtigste fødevarer i en række af verdens fattigste lande.

- Rusland har påført verdens mest sårbare endnu et slag, denne gang ved at suspendere sin deltagelse i Sortehavets korninitiativ. Dette er virkelig endnu en grusom handling, sagde den amerikanske FN-ambassadør, Linda Thomas-Greenfield, mandag ifølge Reuters.

Modsat kritiserer Rusland, at Vesten spænder ben for Ruslands egen eksport af korn. Og samtidig kræver Putin at Rusland genoptages i det internationale betalingssystem Swift.

Det er langt fra første gang, at Rusland har nægtet at forlænge aftalen. Faktisk er det sket tre gange, siden den blev indgået for godt et år siden.

- Hver gang aftalen udløber, ser russerne muligheden for at få en indrømmelse eller at få imødekommet nogle krav. Så det her er bare en del af det strategiske spil, der kører, siger Peter Viggo Jakobsen.

Hver gang er det lykkedes parterne at forhandle sig frem til et kompromis, så aftalen kunne forlænges.

Det forventer lektoren vil ske igen, for Rusland er ikke interesseret i at isolere sig endnu mere fra verdenssamfundet.

Men før det kan ske, vil begge sider først forsøge at få så meget ud af aftalen som muligt, vurderer Peter Viggo Jakobsen.

Indtil videre er der ikke fundet nogen løsning. Men ledere mødes stadig på kryds og tværs for at debattere og forhandle.

Blandt andet har den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, talt i telefon med FN's generalsekretær Antonio Guterres, hvor de er blevet enige om at arbejde sammen om at forny aftalen.

På den anden side af forhandlingsbordet har den russiske præsident Putin og Tyrkiets Erdogan diskuteret sagen, mens flere af deres ministre også har mødtes.

Men ifølge Peter Viggo Jakobsen presser begge sider fortsat på for at få det, de gerne vil.

- Det her handler altid om at få de andre til at se ud som om, at de er de onde, som ikke vil fred og er hovedansvarlige for, at lande i den tredje verden ikke får den korn, de har brug for, forklarer han.

Ikke desto mindre er lektoren overbevist om, at aftalen nok skal blive forlænget.

I flere år har forskere verden over forsøgt at bekæmpe sygdommen, der rammer hjernen, når man bliver ældre og udvikler demens.

Nu viser et nyt forsøg med lægemidlet Donanemab store fremskridt i kampen mod hjernesygdommen Alzheimers.

Det skriver BBC på baggrund af et nyt studie publiceret i det anerkendte medicinske tidsskrift JAMA.

Her beskrives det, at lægemidlet, udviklet af den amerikanske medicinalgigant Eli Lilly, potentielt vil kunne bremse, hvor hurtigt sygdommen udvikler sig.

Ifølge Kristian Steen Frederiksen, overlæge ved Nationalt Videnscenter for Demens, ser resultaterne "rigtig lovende ud".

Han er i øjeblikket til en konference om Alzheimers, hvor resultaterne er blevet præsenteret.

- Det er nogle rigtig spændende resultater, som potentielt kan få stor betydning for Alzheimers-forskning og føre til store fremskridt, siger Kristian Steen Frederiksen til TV 2.

I forsøget med lægemidlet medvirkede 1736 personer i alderen 60 til 85 år. De havde alle fået konstateret Alzheimers på et tidligt stadie.

Gennem 18 måneder fik halvdelen af forsøgspersonerne en månedlig indsprøjtning med lægemidlet. Den anden halvdel fik et placebolægemiddel – en medicin uden virkning, som blev brugt i forbindelse med kontrol.

Forskerne konkluderede, at sygdommens tempo blev bremset med omkring 20 til 30 procent samlet set, skriver BBC.

Kristian Steen Frederiksen forklarer, at lægemidlet går ind og fjerner et protein, som aflejrer sig i hjernen hos patienter med Alzheimers. Når proteinet fjernes, bedres sygdommen og udvikler sig langsommere, fortæller han.

Og det er en vigtig indsigt, at proteinet har en betydning for udviklingen af Alzheimers, lyder det.

- Det vil betyde, at man kan forske og forbedre behandlingen og måske på sigt forebygge, at sygdommen i det hele taget udvikler sig, siger han.

Men selvom Kristian Steen Frederiksen er meget optimistisk omkring forsøget, så vil han gerne understrege, at der ikke er tale om en "kur" mod sygdommen.

- Behandlingen er for patienter med milde symptomer, som er tidligt i deres sygdomsproces. Man ser en langsommere udvikling af sygdommen, men sygdommen udvikler sig stadig, siger han.

Lægemidlet er endnu ikke godkendt, og det vides derfor ikke, om det bliver godkendt til brug i EU og til danske patienter.

Men bliver lægemidlet godkendt, vil det være den første behandling, der går ind og påvirker sygdomsprocessen. I dag er der nemlig ikke nogen behandling til den gruppe, der medvirker i forsøget – nemlig patienter med de mildeste symptomer.

Forsøget viste også, at der var bivirkninger forbundet med medicinen.

Hævelser og blødninger i hjernen var en hyppig bivirkning hos op mod en tredjedel af patienterne i forsøget. For de fleste løste det sig, uden at det nåede at forårsage yderligere komplikationer, men i alt tre patienter døde som følge af hævelsen i hjernen, skriver BBC.

Ligesom al anden medicin er det noget, som de relevante myndigheder skal tage stilling til, når det skal besluttes, om medicinen skal godkendes til brug.

- Og hvis det bliver tilgængeligt for patienterne i Danmark, skal der være en forudgående snak med patienten om mulige bivirkninger og mulig effekt, siger han.

Kristian Steen Frederksen er dog overordnet positiv over for de nye resultater.

- Vi er slet ikke færdige med at forske i en ny behandling til Alzheimers sygdom, men det er en milepæl for Alzheimers-forskningen med de her resultater, siger han.

En australsk sømand, som har været savnet i tre måneder, er blevet fundet af en mexicansk tunfisker – drivende rundt med sin hund i internationale farvande.

Det oplyste fiskerbådens ejer mandag ifølge nyhedsbureauet AP.

Timothy Shaddock var ombord på sin ukampdygtige katamaran Aloha Toa i Stillehavet omkring 1900 kilometer fra land, da han blev spottet af fiskerbåden.

AP beskriver ham som en 54-årig, mens det australske medie 9News beskriver ham som 51 år.

Ifølge virksomheden bag fiskerbåden, Grupomar, var australieren i en skrøbelig tilstand og uden læ og provianter, da han blev fundet, skriver AP.

Besætningen på båden forsynede øjeblikkeligt ham og hunden Bella med lægelig hjælp, mad og hydrering.

Grupomar har ifølge AP ikke oplyst, præcis hvornår Timothy Shaddock og Bella blev fundet, eller hvornår de startede deres rejse.

Fiskerbåden forventes at ankomme i havnen Manzanillo tirsdag.

Grupomars præsident og stifter, Antonio Suárez Gutiérrez, udtaler ifølge AP, at han er stolt af sin besætning for at redde mandens liv.

9News skriver, at Timothy Shaddock og Bella forlod havnen La Paz i Mexico for tre måneder siden.

Men blot en uge inde i deres rejse blev de ramt af en storm, som gjorde deres båd ude af stand til at sejle videre.

De overlevede ifølge mediet ved at leve af regnvand og spise rå fisk. Alt imens de ventede og håbede på den spinkle chance for at blive reddet.

Timothy Shaddock fortæller 9News, at han er ved godt helbred trods de seneste måneders strabadser.

- Jeg har været igennem en meget svær prøvelse på havet. Jeg har bare brug for hvile og god mad, fordi jeg har været alene til søs i lang tid, siger han til mediet.

Bella har det efter omstændighederne også godt.

Den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse, FDA, har godkendt en RSV-vaccine til nyfødte og spædbørn.

Det oplyser medicinalvirksomhederne AstraZeneca og Sanofi, der står bag vaccinen, i en pressemeddelelse.

RSV står for Respiratorisk Syncytialvirus. Det er et virus, der kan give luftvejsinfektioner.

Det amerikanske nyhedsbureau AP skriver, at virusset, der kan være livstruende hos meget unge og ældre personer, sender titusindvis af amerikanske børn på hospitalet hvert år.

Ifølge den danske sundhedsstyrelse er infektionen sjældent livstruende, men kan kræve behandling under indlæggelse.

RS-virus er langt den hyppigste årsag til indlæggelseskrævende luftvejsinfektion hos børn, skriver Sundhedsstyrelsen.

RS-virusset er et almindelig forkølelseslignende sæsonvirus, som er ufarligt for de fleste raske mennesker.

AP skriver, at den amerikanske lægemiddelstyrelse har godkendt vaccinen til børn op til to år, som har en øget risiko for at blive alvorligt ramt af virusset.

Vaccinen vil blive solgt under navnet Beyfortus. Ifølge AP vil retningslinjerne for, hvem der præcis kan få vaccinen blive besluttet i begyndelsen af august.

Den danske biotekvirksomhed Bavarian Nordic er også i gang med at udvikle en vaccine mod RS-virus. Finansmediet MarketWire skriver, at der i den forbindelse forventes data fra et fase 3-forsøg med voksne i løbet af sommeren.

AstraZeneca skriver i pressemeddelelsen, at Beyfortus er den første forebyggende vaccine, der er godkendt til at beskytte en bred spædbørnspopulation.

Med en enkelt dosis kan spædbørn vaccineres i begyndelsen af RS-sæsonen, der oftest ligger sent efterår og vinter.

I forbindelse med godkendelsen sagde FDA ifølge Reuters, at vaccinen kommer med advarsler og forholdsregler om alvorlige overfølsomhedsreaktioner.

Da Rusland mandag nægtede at forlænge den kornaftale, der gør det muligt for Ukraine at sende store skibe med fødevarer ud af landet, kunne det aflæses på fødevarebørserne på den modsatte side af verden.

Hvedeprisen, der bliver handlet i Chicago, er eksempelvis steget med cirka 10 procent siden sidste uge. Raps- og solsikkeolie er også gået op i pris med udsigten til at kornkrigen bliver genoptaget.

Alligevel kan man som dansk forbruger være ganske rolig, mener to fødevareeksperter, TV 2 har talt med.

- Det giver et faldende udbud af korn på verdensmarkedet, og dermed også prisstigninger. Men jeg tror, effekten vil blive ret beskeden, for det kommer ikke som noget chok med den her aftale, siger Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Fødevarepriserne har ellers stået højt på dagsorden de seneste år.

Efter de værste prischok på gas og el havde lagt sig, var det nemlig i en periode fødevarer, der trak inflationen op. I kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine blev priserne på blandt andet hvede og solsikkeolie mangedoblet, fordi Ukraine spiller en meget central rolle i den globale produktion af disse varer.

Ukraine bliver således kaldt Europas kornkammer, og det var frygten for, at utallige tons korn skulle strande i landet, der fik priserne til at stige. Det medførte prisstigninger på de globale fødevaremarkeder, men den situation kommer ikke til at gentage sig i samme omfang, mener Henning Otte Hansen:

- Et lavere udbud et sted giver globalt set prisstigninger. Men der er lang vej fra en kornbørs i Chicago til din lokale bager. En prisstigning på ti procent på korn bør have en relativ lille eller slet ingen effekt på brød herhjemme, siger seniorrådgiveren.

Trods prisstigningen er hvedeprisen da også lavere end den var for bare en måned siden, og Henning Otte Hansen peger på en række faktorer, der bør trække fødevarepriserne ned end op: Dels faldende fragtomkostninger, dels billigere energi og dels alternative transportruter udover søfarten gennem Sortehavet.

- Så vi kommer måske til at se et lille prisskvulp, men det er ikke starten på nogen større fødevarekrisen, lyder det.

Mens de danske forbrugere kan være relativt rolige trods kornkrigens tilbagekomst, er der andre steder i verden, hvor bekymringen kan være større. Det mener Leif Nielsen, der er branchedirektør for Dansk Industri Fødevarer.

- Dem, det rammer virkelig hårdt, er de fattige lande. Kornet fra Ukraine købes ofte af FN og bruges til nødhjælp i Afrika og andre steder. Så det er korn, der i et stort omfang relaterer sig til fattige dele af Afrika, siger Leif Nielsen.

Ligesom Henning Otte Hansen tror han ikke, at det får nogen større betydning i Danmark, at Rusland nu nægter at forlænge kornaftalen med Ukraine. Han peger også på alternative transportruter som et plus sammenlignet med situationen for et år eller halvandet siden.

Aftalen blev underskrevet af Ukraine, Rusland, Tyrkiet og FN 22. juli 2022. Siden da er kornaftalen blev forlænget flere gange, men Ruslands præsident Vladimir Putin har også flere gange raslet med sablen og truet med at rive aftalen i stykker.

Når alt kommer til alt, mener Leif Nielsen dog, at Rusland også bør have en stærk interesse i at kornaftalen kommer tilbage. Blandt andet fordi de fattigste lande, som nu bliver ramt af de stigende kornpriser, er nogle af dem, Rusland har forsøgt at gøre sig venner med.

- Når man analyserer efter, burde Rusland også have en interesse i kornaftalen, så jeg vil ikke sige, at den er forsvundet for altid. Men det afhænger af hvordan tingene udvikler sig. Der kan være alle mulige grunde til, at russerne vælger at sige nej til at forlænge aftalen lige nu, siger Leif Nielsen fra Dansk Industri til TV 2.

Situationen er blandt andet blevet kædet sammen med et bombeangreb på Kertsjbroen til Krim, som Rusland har beskyldt Ukraine for at stå bag. Rusland har dog nægtet, at angrebet skulle have haft nogen indflydelse på den manglende vilje til at forny kornaftalen, som har været diskuteret i flere dage.

I stedet har Putin fremsat en række krav, han mener, at Vesten skal imødekomme. Blandt de mest fremtrædende er, at præsidenten vil have åbnet op for mere handel med Rusland, blandt andet ved, at Rusland genoptages i det internationale betalingssystem Swift.

På grund af udelukkelsen fra Swift kan Rusland nemlig ikke gennemføre de fleste af sine pengetransaktioner.