Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, tiltræder 1. august en stilling som seniorrådgiver for Verdenssundhedsorganisationen WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Sundhedsstyrelsen oplyste i april, at Søren Brostrøm stopper, når hans kontrakt med styrelsen udløber i efteråret.

I Verdenssundhedsorganisationen skal Søren Brostrøm indgå i ledelsesteamet under generaldirektøren.

Han får ansvar for at gennemføre den organisatoriske reformproces af WHO, der blev igangsat i 2017.

Målet er en mere strømlinet og effektiv organisation.

- Jeg er meget stolt over, at Dr. Tedros har bedt mig stå i spidsen for det fortsatte arbejde med den organisatoriske reform på tværs af hele organisationen.

- Som så meget andet har det ligget lidt i læ af covid-19-indsatsen, men nu er der et stort momentum for at komme videre. Det glæder jeg mig meget til at bidrage til, siger Søren Brostrøm.

Han flytter til WHO's hovedkvarter i Genève i slutningen af juli og fortsætter ifølge Sundhedsstyrelsen som formand for Robusthedskommissionen.

Det er en kommission, der skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan sikre robusthed i opgaveløsningen i sundhedsvæsenet.

Kommissionens anbefalinger ventes at blive afleveret i slutningen af august.

Søren Brostrøm har stået i spidsen for Sundhedsstyrelsen siden 2015.

Inden da havde han været enhedschef i styrelsen i fire år.

Søren Brostrøm blev landskendt under coronaårene 2020 til 2022, hvor han ofte deltog i jævnlige pressemøder om pandemiens udvikling.

I juni oplyste Sundhedsstyrelsen, at Brostrøms afløser bliver Jonas Egebart, som kommer fra en stilling som direktør for Akutberedskabet i Region Hovedstaden.

Jonas Egebart tiltræder som Sundhedsstyrelsens direktør 15. august.

Det sidste skib med ukrainsk korn kan have sejlet over Sortehavet søndag aften.

Mandag meddeler Kreml, at Rusland har stoppet sin deltagelse i kornaftalen mellem Rusland og Ukraine. Det skriver Reuters.

Aftalen har indtil nu sikret, at ukrainsk korn kan blive sejlet over Sortehavet. Ukraine er en af verdens største eksportører af majsolie, hvede og byg, og millioner af mennesker er afhængige af eksporten for ikke at sulte.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har længe truet med at trække sig fra aftalen, som han ikke mener kommer Rusland nok til gode.

- Vi kan suspendere vores deltagelse i denne handel. Og hvis de igen siger, at vi nok skal få opfyldt løfterne, vil vi lade dem gøre det, og så er vi med det samme med igen, sagde Putin via Reuters.

Kornaftalens udløb kan få store konsekvenser for fødevaresikkerheden i verden. Det gælder særligt de afrikanske lande, fortæller Mads Buur Bach, TV 2s udsendte journalist i Ukraine.

- Afrikanske lande, Mellemøsten og nogle af de tidligere krigshærgede lande med hungersnød har virkelig brug for det ukrainske korn. Så det er en stor konsekvens også for ukrainerne, hvis de skal brænde inde med en stor høst, siger Mads Buur Bach til TV 2.

Den humanitære organisation International Rescue Committee har tidligere oplyst, at lande i Østafrika får omkring 90 procent af deres hvede fra Ukraine og Rusland.

For at forlænge aftalen har Putin nemlig fremsat en lang række krav, han mener, at Vesten skal imødekomme først.

Blandt de mest fremtrædende er, at præsidenten vil have åbnet op for mere handel med Rusland, blandt andet ved, at Rusland genoptages i betalingssystemet Swift.

På grund af udelukkelsen fra Swift kan Rusland nemlig ikke gennemføre de fleste af deres pengetransaktioner.

- Det forlyder, at Putin gerne vil have landbrugsbanken med i Swift igen, men fra FN's og EU's side forsøger man at skabe en underafdeling, som kan blive koblet op på Swift, fordi man er bange for, at giver man Putin en lillefinger, så tager han hele armen, siger Mads Buur Bach.

Samtidig har Putin krævet, at det skal være lettere for selskaber at arbejde sammen med russiske eksportører.

Både EU og FN har forsøgt at finde frem til en løsning. Det er nemlig en stor prioritet for dem, at Ukraine kan eksportere deres fødevarer til verdensmarkedet. Det fortæller TV 2s Europakorrespondent, Divya Das.

- Man føler fra Bruxelles' side, at Rusland tager aftalen som gidsel, når de kræver, at Rusland bliver koblet på Swift-betalingssystemet, som ellers er en del af Vestens sanktioner mod Rusland, siger Divya Das til TV 2.

FN har blandt andet foreslået, at en amerikansk bank kan stå for transaktionerne uden om Swift. Det har Rusland dog afvist indtil videre.

Mads Buur Bach fortæller, at Ukraine har følt sig tvunget til at finde en plan B, hvis ikke det igen lykkes at få lavet en aftale med Rusland.

- Man har kigget på at give eksportørerne af fødevarerne en statsgaranti på skibe, der sejler ud fra havnen i Odesa, som Rusland blokerer, så man dækker de økonomiske tab, der måtte være, siger han.

Desuden er Ukraine ifølge Mads Buur Bach begyndt at eksportere gennem Rumænien, som grænser op til havnebyen Odesa, hvor en stor del af korneksporten i dag eksporteres fra.

- Men det kræver, at man får Rumænien med, for der er flere af de østeuropæiske lande, der har været utilfredse med, at det kan ødelægge deres marked, siger Mads Buur Bach.

Kornaftalen blev første gang indgået i juli 2022.

Aftalen er blevet forlænget flere gange, men stod til at udløbe mandag.

Sjællands Universitetshospital i Køge er som de første i Danmark begyndt at bruge kunstig intelligens (AI) i konkrete behandlingsforløb for patienter med mavetarm-kræft.

Det har allerede givet konkrete gevinster i form af færre komplikationer, kortere indlæggelser og enorme besparelser.

Det skriver Berlingske.

Ifølge en opgørelse har der siden februar været 75 patientforløb. Kun en enkelt patient er blevet genindlagt. Det tal ville normalt ligge på mellem 10 og 12 patienter, skriver avisen.

- Vi tror så meget på vores AI-model, at vi vælger at sammensætte vores behandlingsforløb fuldstændigt efter, hvad den foreslår, siger professor Ismail Gögenur, der er leder af Center for Surgical Science på Sjællands Universitetshospital, ifølge Berlingske.

AI-modellen fungerer ved, at en supercomputer rummer anonymiserede sundhedsdata fra 76.000 danske patienter, der de sidste ti år er blevet opereret for tyk- eller endetarmskræft.

Den data kombineres med oplysninger fra de nye patienter. Det kan være alder, køn, almen sundhedstilstand, eller andre sygdomme eller risikofaktorer.

Ud fra de oplysninger kommer teknologien med konkrete forslag til behandlingsforløb til patienten.

Ismail Gögenur fremhæver over for avisen, at selv hvis han havde tid til at gennemgå så store mængder af data og sammensætte et behandlingsforløb derefter, "ville jeg ikke have hjernekapacitet til at fordøje det".

Berlingske skriver, at der generelt er sket store fremskridt, når det kommer til kræftbehandling. Langt flere overlever på grund af ny medicin og bedre behandlinger.

En tredjedel oplever dog stadigvæk store komplikationer, og fem procent dør inden for det første år efter operationen.

Det er den gruppen, som AI-teknologien skal løfte, oplyser Ismail Gögenur ifølge Berlingske.

Den engelsk-franske sanger og skuespiller Jane Birkin er død i en alder af 76 år.

Det rapporterer de franske medier Le Parisien og BFMTV ifølge nyhedsbureauet Reuters søndag.

Medierne henviser til personer tæt på Birkin.

Hun har i senere år haft helbredsproblemer, der har fået hende til at aflyse koncerter, skriver AFP.

Birkin var blandt andet kendt for sine forskellige roller og musikalske udfoldelser. Men også for Birkin-tasken og ægteskabet med musikeren og skuespilleren Serge Gainsbourg.

I 1969 udgav hun med Gainsbourg sangen "Je t'aime ... moi non plus" som en duet.

Den havde så kraftige seksuelle undertoner, at den blev forbudt på flere radiostationer.

Om sit stormombruste forhold til Gainsbourg, der i løbet af 1970'erne trak mange overskrifter, har hun udtalt:

- Han og jeg blev et meget kendt par på en mærkelig måde på grund af "Je t'aime", og fordi vi blev sammen i 13 år. Og han fortsatte med at være min ven, indtil den dag han døde. Hvem kunne have bedt om mere?, sagde hun til CNN i 2006.

Birkin havde store filmroller i nogle af 1960'ernes klassikere. "Blow Up" og "Wonderwall" er blandt dem.

Hun var mor til i alt tre børn, blandt andet den berømte sanger og skuespiller Charlotte Gainsbourg.

Datteren har blandt andet medvirket i flere film af den danske instruktør Lars von Trier.

Historien om tasken, der bærer hendes navn, lyder, at Jane Birkin i 1983 i et fly kom til at sidde ved siden af Jean-Louis Dumas, der ejede modehuset Hermés.

Da hun skulle placere tasken på bagagehylderne, åbnede den sig, og hendes ting røg ud.

Hun beklagede sig over tasken, og Dumas tilbød at lave en til hende.

Det blev til den verdenskendte Birkin-taske, der går for mange, mange tusind kroner den dag i dag.

Birkin blev født i London, men boede i Frankrig, efter at hun sent i 1960'erne blev skilt fra den britiske filmkomponist John Barry.

Hun blev ved med at være en populær figur i Frankrig og blev også kendt for at kæmpe for kvinde- og LGBT-rettigheder, skriver Reuters.

- Dette dødsfald er så trist. Hun var en smuk person, siger den tidligere franske kulturminister Roselyne Bachelot til BFMTV.

Flere forskere og Lægeforeningen advarer om, at der bliver brugt for mange ressourcer på behandling af terminale patienter, hvor behandlingen ikke får en positiv effekt – i visse tilfælde ender det endda omvendt.

Ifølge Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) er årsagen, at der i Danmark er flere og flere ældre, der efterspørger ydelser fra sundhedsvæsnet.

En lang række af disse ydelser bliver tilbudt i patienternes sidste levetid.

Eksperterne opfordrer i Jyllands-Posten til, at sundhedsvæsnet i stigende grad overvejer, hvorvidt den behandling, de tilbyder, faktisk er hjælpsom, eller om det i virkeligheden er skadelig overbehandling.

- Vi er nødt til at tage en snak med os selv som samfund om, at langtfra al den behandling, vi tilbyder, giver mening. Enten fordi det er decideret skadeligt for patienten, eller fordi gevinsten ikke står mål med omkostningerne, siger professor i sundhedsledelse og -politik ved Syddansk Universitet Mickael Bech til avisen.

Problemet er især, at der bliver igangsat flere behandlingsforløb, selvom den forventede restlevetid hos patienten er kort.

Hos Lægeforeningen, der bragte emnet op ved dette års Folkemøde, mener man, at det er uetisk at blive ved med at behandle, hvis patienten ikke har gavn af det.

Ud over at det koster en masse ressourcer, kan den intensive behandling betyde, at patientens sidste tid bliver et langt hospitalsophold i stedet for en tid i rolige omgivelser med familie og pårørende.

I flere tilfælde kan kemobehandling af meget syge patienter ifølge Mickael Bech faktisk forkorte patientens levetid i stedet for at forlænge den.

Mickael Bech fastslår over for Jyllands-Posten, at mere end 11 procent af de samlede sundhedsudgifter bruges på behandling af patienter i deres sidste 12 måneder af livet.

En opgørelse, som Sundhedsdatastyrelsen har lavet for avisen, viser, at antallet af operationer på patienter over 80 år er steget med 60 procent de seneste ti år. I samme periode er antallet af danskere over 80 kun steget med 25 procent.

Og derfor er der ifølge forskeren behov for at ændre tilgangen til patienterne.

Sundhedsvæsnet skal i langt højere grad overveje, om den behandling, der tilbydes til ældre og terminale patienter, i virkeligheden er skadelig overbehandling.

- Vi skal give den ældre og den terminale patient et billede af, om der er udsigt til, at behandlingen gavner mere, end den skader, siger han.

Han bakkes op af Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi på Vive.

Der er dog visse etiske udfordringer ved at ændre tilgangen. Formand for Det Etiske Råd Leif Vestergaard Pedersen siger til avisen, at det aldrig må være økonomi, der afgør, hvorvidt en behandling skal slutte eller fortsætte.

Thobias Hoffmann blev torsdag udskrevet fra sin plads på afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde.

Ikke fordi han har færdiggjort sit behandlingsforløb eller havde lyst til at lade sig udskrive - tværtimod.

Men fordi behandlingsstedet, der tager sig af patienter med dobbeltdiagnoser i form af misbrug og psykiske lidelser, ferielukker de kommende to uger på grund af personalemangel.

Lukningen har fået kritik fra flere sider, hvor både eksperter, foreninger og patienterne selv har advaret om, at det kan føre til tilbagefald.

Og at disse advarsler har klangbund i virkeligheden er Thobias Hoffmann desværre nu en bekræftelse på.

TV 2 Kosmopol møder ham fredag på Herbergscentret Sundholm på Amager. Her skal Thobias Hoffmann den kommende tid klare sig efter bedste evne og forsøge at tøjle sin personlighedsforstyrrelse og et alkoholmisbrug.

Det er ikke let, lader han os forstå, når man er indlogeret på et sted, hvor der er "misbrug døgnet rundt".

- Der er ikke ro og fred. Der bliver banket på din dør, og der bliver larmet alle steder fra på. Hele området herude er et stort misbrugsområde, siger Thobias Hoffmann.

Hvordan går det så?

- Det går ikke særlig godt lige nu.

- For at lægge ro på mine tanker og følelser, har jeg drukket to øl i dag. Det har jeg gjort for lige at få lidt ro på. Bare så jeg kan holde ud at være her, siger Thobias Hoffmann.

Thobias Hoffmann er kun en af flere patienter på afdeling M, der har været kritisk over for beslutningen om at lukke stedet, så personalet kan holde ferie.

TV 2 Kosmopol har også tidligere på ugen talt med 22-årige Natasja Juel Lund, hvis dobbeltdiagnose er borderline samt et misbrug af lattergas og hash.

Hende møder vi også fredag eftermiddag, hvor hun efter at være blevet sendt hjem fra afdeling M torsdag har indlogeret sig i sin egen lejlighed.

- Jeg har været clean i 13 dage, og jeg superglad for det og gør alt, hvad jeg kan for at holde den, siger Natasja Juel Lund.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Til at hjælpe Natasja Juel Lund med at gå dydens smalle sti er hendes mor også flyttet ind. "For en sikkerheds skyld", som hun siger.

- Jeg er ikke tryg ved at skulle ligge her alene.

Hvordan havde du det, da du blev udskrevet?

- Jeg tudede. Jeg havde fire omgange, hvor jeg bare lå og græd og græd og græd. Vi skulle have en lægesamtale, inden vi blev sendt hjem før nedlukningen. Der sad jeg bare en time foran lægen og græd og fortalte, at jeg ikke havde lyst til at tage hjem, og at jeg ikke var tryg ved det, forklarer Natasja Juel Lund.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

I Region Hovedstaden kalder Peter Westermann (SF), der er formand for Social- og psykiatriudvalget, lukningen for "ikke-ønskværdig".

- Jeg synes, det er den bedste løsning ud af en række ærgerlige scenarier, siger han til TV 2 Kosmopol.

Fordi personalet har ret til tre ugers sammenhængende ferie over sommermånederne er det ifølge Peter Westermann – og den lokale ledelse på Psykiatrisk Center Sct. Hans – bedre at lukke helt, end at køre videre med underbemanding.

- Det ville betyde, at vi ikke kunne sikre den kvalitet i behandlingen, som patienterne har krav på, siger Peter Westermann (SF).

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Spørger man Thobias Hoffmann, havde han dog foretrukket, at Psykiatrisk Center Sct. Hans havde droppet ferielukningen og kørt videre på nødblus, for selv en endda meget stærkt underbemandet afdeling bedre end den nuværende situation.

- Dernede (på afdeling M, red.) har jeg ikke på noget tidspunkt misbrugt nogen som helst former for noget i den periode, jeg har været der. Så selv hvis det havde været underbemandet i en ferieperiode, havde det været fantastisk at kunne være der, siger Thobias Hoffmann.

Nogenlunde samme melding kommer fra Natasja Juel Lund.

- Jeg kan jo godt se, at de selvfølgelig skal have deres ferie, for ellers brænder de (personalet, red.) ud. Men jeg synes bare, det er dårlig planlægning. Det er jo ikke første gang, de står med det her problem. Men det er første gang, de bare vælger at lukke hele afsnittet, siger hun.

Til den kritik siger formanden for Region Hovedstadens Social- og psykiatriudvalg, at valget er taget ud fra "en afvejning af, hvad der giver den bedst mulige behandling for patienterne med de begrænsede ressourcer, vi har i psykiatrien generelt, men også ude på afdeling M".

- Havde vi afviklet sommerferien drypvis over tre til tre-og-en-halv måneder, ville det betyde, at de faste medarbejdere, som patienterne kender, ofte ikke ville være der. Her er der tale om så specialiseret behandling, at det kræver stor stabilitet i forhold til medarbejderne, siger Peter Westermann (SF).

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Tilbage på herberget i Sundby retter Thobias Hoffmann alligevel kritik af politikernes beslutning.

- At kaste mig tilbage til et sted, hvor misbruget er så massivt, som det er her - det er en gal mands værk. Ikke mindre end det, siger Thobias Hoffmann.

Hvor længe gik der fra, at du landende på Sundholm, til du åbnede den første Carlsberg-pilsner?

- Der gik max fire-fem timer. Der var rimelig meget ballade og larm der i nat. Der var rigtig meget uro på vores gang deroppe. Nogle gange kan jeg abstrahere fra det, andre gange kan jeg ikke. Og det er så en af de gange, hvor jeg ikke har kunnet det, siger han.

Straks værre er det, at Thobias Hoffmann nu formentlig endegyldigt er forment adgang til behandlingsstedet i Roskilde. Fredagens øldrikkeri er nemlig tredje gang, at Thobias Hoffmann "falder i", og ved tredje tilbagefald klapper fælden altså – og så bliver man smidt ud af behandlingsforløbet.

Nu frygter Thobias Hoffmann for, hvad de kommende uger bringer, og om de fremskridt, han har gjort, går til spilde.

- Jeg står i en situation, hvor jeg får en bolig om en måned, og måske falder jeg helt igennem. Det er jo fuldstændig vanvittigt.

Over halvdelen af Uruguays 3,5 millioner indbyggere er uden adgang til vand i hanerne, der lever op til WHO's standarder.

Det skriver The Guardian.

Det britiske medie skriver med henvisning til ekspertvurderinger, at situationen kan fortsætte i måneder.

Tre på hinanden følgende år med tørke har tæret hårdt på de normale drikkevandsressourcer i området omkring landets hovedstad, Montevideo. Der bor omkring 1,8 millioner i hovedstadsområdet.

Det statsejede vandselskab har på grund af tørken gradvist tilført brakvand fra den store flodmunding Rio de la Plata. Det har ført til øget saltindhold i vandet.

Tidligt i maj nåede vandet de maksimale niveauer for klorider og natrium fastsat af Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Aktuelt er niveauerne over dobbelt så høje som WHO-anbefalingerne, skriver The Guardian.

- Når man børster tænder, er det forfærdeligt, siger 73-årige Isabel Moreira, som bor i Montevideo, til nyhedsbureauet AFP denne uge.

- Man kan smage saltvand. Det er ækelt.

Moreira klager over, at det går ud over hendes køkkenredskaber, blandt andet en elkoger, som er gået i stykker.

Myndighederne fastholder, at vandet ikke udgør en helbredsrisiko for de fleste.

Nogle sårbare grupper som spædbørn og gravide er dog blevet advaret imod vandet.

Regeringen har siden begyndelsen af juli givet 500.000 personer i lavindkomstgrupper i Montevideo adgang til to liter vand på flaske dagligt.

Derudover er moms blevet fjernet for de personer, der selv har råd til at købe deres eget vand, skriver AFP.

En række nødtiltag er blevet iværksat i forsøget på at finde yderligere vandkilder i hovedstadsområdet. Blandt andet graves der nye brønde, samtidig med at Montevideo har analyseret vandet i 250 brønde hos privatpersoner.

Forud for disse nødtiltag fandt det seneste større infrastrukturarbejde på Montevideos ferskvandsforsyning sted i 1980'erne, skriver AFP.

Retten til vand er blevet indskrevet i Uruguays forfatning.

Uruguay er blandt de sydamerikanske lande med højest levestandard.

Da lægerne på et hospital i Sankt Petersborg undersøgte den netop indbragte patient, blev de forbløffede.

Den midaldrende mand var sent om aftenen 5. juni 2017 blevet hentet i ambulance.

Manden var ukontaktbar og blev diagnosticeret med alkoholforgiftning, rapporterede det russiske medie Fontanka.

Men det var ikke årsagen til, at lægerne spærrede øjnene op.

Det var derimod hans personlige ejendele.

Den fordrukne, gråhårede mand var i besiddelse af fem millioner rubler og 5000 dollars i kontanter, hvilket på daværende tidspunkt samlet svarede til godt 615.000 kroner.

Han havde også flere geografiske militærkort over Syrien, kvitteringer for våbenkøb og en elektronisk flybillet.

Mandens navn er Andrej Trosjev.

Han er tidligere oberst i det russiske militær, dekoreret som helt af Rusland for sit arbejde i lejehæren Wagner-gruppen og så er han manden, som Vladimir Putin har udset til at overtage kommandoen over Wagner-soldaterne efter mytteriet i juni.

Ideen blev ifølge Putin præsenteret, da han mødtes med 35 repræsentanter fra Wagner-gruppen i Kreml 29. juni. Altså blot fem dage efter det opsigtsvækkende mytteri.

Det fortalte den russiske præsident selv torsdag i et interview med avisen Kommersant.

Ifølge Putin forklarede han på mødet om de mulige fremtidsudsigter for Wagner-soldaterne som en del af det russiske forsvar.

- Jeg fortalte dem, at de alle kunne fortsætte deres tjeneste i én enhed. Og intet ville have ændret sig for dem. De ville blive ledet af den samme person, som havde været deres befalingsofficer hele tiden, forklarede Putin til Kommersant.

Ifølge præsidenten så Wagner-soldaterne ud til at tage godt imod forslaget.

- Mange nikkede, da jeg sagde det, fortalte Putin.

Konkret tilbød han, at Wagner-soldaterne fremadrettet skal fortsætte under den mand, som havde haft kommandoen over dem i de seneste 16 måneders krig i Ukraine.

En mand, som Vladimir Putin blot identificerede med kaldenavnet 'Gråhår'.

'Gråhår' er det militære kaldenavn for Andrej Trosjev.

Det fremgår blandt andet af dokumenter fra EU, der i 2021 pålagde russeren sanktioner.

Trosjev blev født 5. april 1962 i Leningrad i det daværende Sovjetunionen – byen, der i dag er kendt som Sankt Petersborg.

Efter gymnasiet gik han ind i militæret, hvor han tjente i flere artillerienheder og med tiden opnåede rang af oberst. Han er veteran fra Ruslands krige i Afghanistan og Tjetjenien.

For sin indsats i Afghanistan modtog han ifølge russiske medier to Røde Stjerne-ordener, en sovjetisk fortjenstmedalje. For sit arbejde i Tjetjenien blev han belønnet med to Tapperhedsordener samt Fædrelandets Fortjenstorden.

Efterfølgende arbejdede han i særlige politienheder under det russiske indenrigsministerium, inden han lod sig pensionere i 2012.

Trosjev var i 2014 med til at oprette Wagner-gruppen sammen med efterretningsagenten Dmitrij Utkin og forretningsmanden Jevgenij Prigozjin, og han har efterfølgende haft en fremtrædende rolle, hvor han har haft kommandoen i nogle af Wagner-gruppens største militæroperationer i Syrien, Afrika og Ukraine.

I sanktionspapirerne fra EU fra 2021 bliver han omtalt som "administrerende direktør (stabschef, red.) for Wagner-gruppen".

Andrej Trosjev kom for alvor i fokus gennem sin centrale rolle i Wagner-gruppens aktiviteter i Syrien.

Da han blev underlagt britiske sanktioner i juni 2022, skrev de britiske myndigheder følgende:

- Han har støttet det syriske regime, var medlem af en milits og har undertrykt den civile befolkning i Syrien.

I EU's sanktioner lød det således:

- Han har ydet et afgørende bidrag til Bashar al-Assads (Syriens præsident, red.) krigsindsats, og han støtter og drager fordel af det syriske regime.

Ifølge blandt andre det uafhængige russiske medie Novaja Gaseta blev Trosjev i 2016 tildelt Ruslands fornemste udmærkelse, ordenen Helt for Rusland, af Vladimir Putin.

Medaljen fik han for at have ledet et Wagner-angreb mod Islamisk Stat i Syrien, der førte til befrielsen af den historiske oldtidsby Palmyra.

Forskellige omtaler af slaget på Wagner-relaterede Telegram-kanaler har ifølge The Telegraph beskrevet, hvordan Trosjev bandede af russiske hærledere og krævede at få udleveret flere artillerigranater.

Fortællingen går, at Andrej Trosjev med sit lederskab var med til at vinde slaget, og at det skulle have imponeret den russiske præsident Putin.

Trosjevs meritter i Syrien er dog ikke lutter sejre.

Ifølge EU var han særligt involveret i Wagner-operationerne i området ved Deir ez-Zor i det østlige Syrien.

Det var netop i dette område, at russerne i 2018 led et opsigtsvækkende og ydmygende nederlag.

En styrke på omkring 500 mænd bestående af Wagner-soldater og syriske militsfolk slog til mod et oliefelt, som var kontrolleret af de kurdiskledede Syriske Demokratiske Styrker, SDF, med støtte af USA.

Russerne var overlegne i antal, men amerikanerne svarede igen med jagere, bombefly, helikoptere og droner, og det endte i et blodbad. USA har senere oplyst, at "et par hundrede russere blev dræbt".

Rusland har siden benægtet og fortiet angrebet, men tidligere i år blev blev hændelsen bekræftet af Telegram-kanalen Grey Zone, som har tætte forbindelser til Wagner-gruppen.

Senest har 'Gråhår' ledet Wagner-gruppens kampe i det østlige Ukraine.

Selvom Wagner-gruppens leder, Jevgenij Prigozjin, har været det primære ansigt og stemme udadtil, har Andrej Trosjev også fået en mere fremtrædende rolle.

Ifølge det russiske oppositionsmedie Verstka har Trosjev foruden at være lejehærens leder også fungeret som chef for Wagner-gruppens "interne sikkerhedstjeneste", der håndterer afstraffelser.

Det er også Trosjevs – og ikke Prigozjins – navn, der de seneste måneder har stået på mange skrivelser udsendt af Wagner-gruppen, heriblandt postomdelte breve med opfordring til russere om at tilslutte sig lejehæren.

Trosjev var tidligere i år også afsender på breve til lokale russiske myndigheder, der krævede, at der blev arrangeret "æres-eskorte" og et orkester til begravelsesceremonier for dræbte Wagner-krigere.

Efter Prigozjin 23. til 24. juni indledte et mytteri mod den russiske forsvarstop, har præsident Putin altså besluttet, at Trosjev nu skal overtage ledelsen af det, der er tilbage af Wagner-gruppen i Rusland.

Aftalen er, ifølge Kreml, at Wagner-soldaterne enten kan vælge at rejse til Belarus med Prigozjin, eller at underskrive kontrakt med den regulære russiske hær.

Og her skal de altså, ifølge Putin, fortsat fungere som én enhed under Trosjevs kommando.

Men ikke som lejehæren Wagner-gruppen. Den eksisterer ifølge Putin slet ikke.