For fjerde uge i træk blev færre danskere sidste uge konstateret smittet med RS-virus end ugen før.

Det viser den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI), der er blevet offentliggjort tidligere på ugen.

Der er dog fortsat mange tilfælde af luftvejsinfektionen, der i år er kommet helt usædvanlig tidligt.

Normalt huserer RS-virus fra december til marts. I år er den dog allerede blevet set i løbet af sommeren.

I sidste uge blev 848 personer konstateret smittet med virusset. Ugen før var der 1002 bekræftede tilfælde.

Det hidtil højeste antal på en uge i SSI's opgørelse blev set i uge 36. Her var der 1321 smittetilfælde.

Spædbørn kan blive alvorligt syge

Ifølge SSI er der i år på nuværende tidspunkt tre til fire gange flere smittetilfælde om ugen, end der normalt vil være ugentligt i løbet af sygdommens højsæson, der ligger om vinteren.

Virusset giver oftest milde forkølelseslignende symptomer. Smitte kan dog især hos spædbørn medføre alvorlig sygdom.

Små børn kan få alvorlig betændelse i luftvejene, og ekstraordinært mange har den seneste tid været indlagt på landets hospitaler.

SSI skriver, at der fortsat er mange indlagte børn. SSI oplyser ikke, hvor mange der aktuelt er indlagt med RS-virus.

Tilbage i september vurderede SSI, at sæsonen for smitte med RS-virus vil vare længere end normalt.

Varigheden er dog svær at spå om, fortalte afsnitsleder og seniorforsker Ramona Trebbien tidligere til Ritzau.

- Nu kommer vi ind i en kold periode, hvor vi må forvente, at vi igen er indenfor.

- Så vi ser måske denne her lidt bredere kurve end normalt (hvor smitten er spredt ud over længere tid, red.). Men vi ved det ikke endnu, lød det.

Aktuelt testes en ny vaccine mod RS-virus til gravide. Den skal give de ufødte børn antistoffer mod virusset. Projektet har været i gang i et år.

Årets mange tilfælde fik dog Aarhus Universitetshospital til i september at søge flere gravide til at teste vaccinen.

Der er lørdag 110 personer indlagt på danske hospitaler med coronavirus. Det er fem patienter mere end fredag og det højeste antal siden midt i september.

Det viser de daglige coronatal fra Statens Serum Institut (SSI).

Ifølge Christian Wamberg, der er overlæge på intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital, er det endnu for tidligt at bekymre sig om udviklingen.

- Vi ser igen en langsom stigning i antallet af coronaindlagte, men det har generelt svinget omkring de 100 indlæggelser, siger han.

- Om det er en trend, der er ved at starte, eller om det bare er et udsving, er for tidligt at sige noget om.

15 af de indlagte befinder sig på intensivafdelingerne. Ti af dem har brug for en respirator.

Der er det seneste døgn registreret yderligere 753 nye smittetilfælde med coronavirus. Det er fjerde dag i træk, at tallet ligger over 700.

Flest tests siden august

Udviklingen i oktober i år ligner udviklingen fra samme måned sidste år. Men Christian Wamberg forventer ikke, at vi ender samme sted igen med over 4000 dagligt smittede.

- Vi har vaccinerne, som er "gamechangeren". Det kan godt være, at vi får en del flere smittede, end tilfældet er lige nu, men jeg regner ikke med, at vi ender samme sted.

- Der er i hvert fald ikke lige så mange, der ender med at blive indlagt. Nu er vi jo også i gang med at give de sårbare tredje stik mod corona. Det kommer også til at begrænse indlæggelsestallene, lyder det fra overlægen.

De 753 tilfælde er fundet i 66.987 PCR-prøver. Det giver en positivprocent på 1,12.

Ikke siden slutningen af august er så mange blevet testet på et døgn.

Siden fredag er én person død med coronavirus.

5251 personer er blevet revaccineret det seneste døgn. Dermed er 2,4 procent af befolkningen nu revaccineret. Det svarer til 140.094 personer.

75 procent af befolkningen er færdigvaccineret. Det er godt 4,4 millioner personer.

Mens danskerne nu kan smøge ærmerne op og i de kommende måneder modtage et tredje stik mod coronavirus, vækker boostervaccinen kritik fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Den stigende brug af det tredje stik er "amoralsk, uretfærdig og urimelig".

Sådan sagde WHO's direktør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, tirsdag til CNN forud for fredagens udmelding om, at hele den danske befolkning kan få et tredje stik.

Danmark er fuldt genåbnet efter pandemien, og 75 procent af befolkningen er nu vaccineret. I mellemtiden kæmper især Afrika fortsat med at nå i mål med vaccinerne.

- At starte boostervacciner er virkelig det værste, vi kan gøre i et globalt samfund. Det er uretfærdigt, og det er også urimeligt, fordi vi får ikke stoppet pandemien ved at ignorere et helt kontinent, og endda et kontinent som har meget begrænsede produktionsmuligheder, siger Tedros Adhanom Ghebreyesus.

WHO anbefaler det tredje vaccinestik til mennesker med nedsat immunforsvar, men advarer stærkt imod en generel udrulning af det tredje stik til alle borgere.

I hvert fald så længe, at verden endnu kæmper med udrulningen af første stik mod coronavirus.

Over 50 procent af befolkningen har modtaget det første stik i Sydamerika, Nordamerika, Europa, Asien og Oceanien. Men kun 7 procent af befolkningen i Afrika har modtaget første vaccinestik ifølge WHO-direktøren.

Stor forskel mellem landene

At Danmark nu vil give tredje stik til hele befolkningen, er i tråd med Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA) anbefalinger.

Det Europæiske Lægemiddelagentur vurderer, at boostervaccinen "bør overvejes mindst seks måneder efter andet stik for borgere over 18 år."

Der er stor forskel på, hvordan forskellige lande har grebet spørgsmålet om boostervaccinationerne an.

Israel var først til at tilbyde alle ældre end 12 år endnu en Pfizer-dosis, mens flere myndigheder har valgt en større udrulning på linje med den danske.

Østrig, Tjekkiet, Ungarn og Rusland er blandt de lande, som vil tilbyde et tredje stik til alle borgere ifølge Reuters.

Andre lande vil i første omgang tilbyde vaccinen til ældre og svagelige. Det gælder blandt andet Tyskland, Frankrig, Sverige, Finland og Storbritannien.

I september godkendte det amerikanske lægemiddelagentur (FDA) tredje vaccine til bestemte befolkningsgrupper.

Det tredje stik fra Pfizer/BioNTech er godkendt til brug, mens Moderna ventes snart at få grønt lys.

Advarer mod overvaccinering

I Danmark mener professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet Jens Lundgren, at der er god, faglig fornuft i at give personer over 65 år og sundheds- og ældrepersonale det tredje stik.

Til gengæld er han skeptisk over for, om den yngre del af befolkningen også bør lægge arm til endnu en vaccinedosis. Over for TV 2 udtrykker professoren bekymring for, at befolkningen bliver overbehandlet med for mange vaccinationer.

Han advarer desuden danskerne om at tro, at vi er kommet over pandemien. Ifølge professoren er der fortsat mellem 8-15 millioner smittetilfælde med coronavirus om ugen globalt.

- Det kører derudad på højeste tryk. Verden skal ud på den anden side, men den eneste måde at komme det på er ved at få skabt immunitet – enten ved vacciner eller ved at folk bliver smittet, siger han.

TV 2 forsøger at få en kommentar fra WHO til sundhedsmyndighedernes udmelding om at tilbyde alle danskere et tredje stik.

Marselisborg Dyrehave mente, at haven var sikret overlevelse. Men nu dirrer en ny usikkerhed om, hvorvidt hjortene kan få lov at overleve.

Det hele kommer fra en ny EU-lovgivning, der siger, at at alle hjorte i indhegninger under 50 hektar skal være øremærket senest februar 2022.

På trods af at Marselisborg Dyrehave blot dækker 22 hektar, var dyrehavens overlevelse sikret grundet en dispensation, som dyrehaven fik tilbage i 1994.

Vi regnede med, at dispensationen var i orden

Niels Jørgen Friis, ansvarlig for Marselisborg Dyrehave

Marselisborg Dyrehaves dispensation skulle derfor blive deres – og de 75 dådyr og 40-45 sikahjortes – redning.

Troede de.

- Vi regnede med, at dispensationen var i orden, fortæller ansvarlig for Marselisborg Dyrehave Niels Jørgen Friis og fortsætter:

- Men det viser sig så, at det var en anden paragraf, vi havde fået dispensationen efter. Den skal vi så have justeret og derefter få søgt den nuværende paragraf.

Øremærkning eller aflivning

Hvor Marselisborg Dyrehave troede, at de var sikret overlevelse, fik Randers tidligere på året meldingen om, at deres dispensation ikke længere gjaldt. Samme meddelelse fik hjorteavlere.

Problemet for både hjorteavlere og dyrehaver er, at man for at kunne øremærke dyrene skal helt tæt på, og at det, ifølge Niels Jørgen Friis, ikke er sikkert for hverken dyr eller mennesker.

Alternativet er, at dyrene bedøves, men så kan kødet ikke efterfølgende spises. Er det ikke muligt at øremærke dyrene, og man ikke har dispensation, skal dyrene aflives.

Om Marselisborg Dyrehave kan få lov at bestå, er endnu uvist. Niels Jørgen Friis kan ikke andet end at vente på Fødevarestyrelsens svar på den søgte dispensation.

- Mon ikke at styrelsen finder en løsning på det her, for ellers er der jo rigtig mange kommunale dyrehaver, der er i den situation, som Randers beskrev, fortæller han til TV 2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Jeg kan ikke tro, at styrelsen vil lægge op til, at alle kommunale dyrehaver skal nedlægges.

Psykiatrien i Norge har for længe været præget af en idé om, at tvang er dårligt, og at alt skal foregå frivilligt.

Men det hjælper ikke patienter, som ikke selv er i stand til at give samtykke til udredning og behandling.

Det mener den norske retspsykiater Randi Rosenqvist. Det sagde hun i en tv-udsendelse fredag aften, skriver de norske medier NRK og Aftenposten.

Udtalelsen kommer, efter at en mand onsdag dræbte fem personer i den norske by Kongsberg og sårede tre.

Tvang er nødvendigt

Myndighederne er i gang med en større retspsykiatrisk undersøgelse af manden. Politiets stærkeste hypotese er for nuværende, at mandens gerninger skal forklares med sygdom.

- Man må indse, at nogle patienter ikke bliver raske af to uger eller to måneder i psykiatrien, men i stedet har brug for langvarig omsorg, også under tvang, sagde Rosenqvist ifølge NRK.

Allerede i 2015 fik det norske politis efterretningstjeneste tip om den nu drabssigtede Espen Andersen Bråthen.

I 2018 underrettede de sundhedsvæsenet om, at han var farlig, og at han havde "store psykiske udfordringer".

Nyheden om, at hele den danske befolkning inviteres til at få et tredje stik med coronavaccine, får professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet Jens Lundgren til at komme med en advarsel.

Ifølge professoren er der god faglig fornuft i at give personer over 65 år og sundheds- og ældrepersonale det tredje stik, som det i første omgang er lagt op til.

Til gengæld er han skeptisk over for, om den yngre del af befolkningen også bør lægge arm til endnu en vaccinedosis. Over for TV 2 udtrykker professoren bekymring for, at befolkningen bliver overbehandlet med for mange vaccinationer.

- Der skal vi lige finde balancen. Det giver mening at give den ældre del af befolkningen en vaccine nu, fordi de er mest sårbare. Men vi mangler den endelige faglige evidens for, at det også er fornuftigt at rulle ud til yngre årgange, siger Jens Lundgren, som selv har været involveret i Sundhedsstyrelsens diskussioner om sagen.

Bivirkninger ved al medicin

Professoren regner med, at det bliver afklaret inden for de næste par måneder. Og så kan man træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag, akkurat som da det nationale vaccineprogram begyndte i december sidste år.

- Der havde vi god viden omkring, hvad vi gjorde. Det er et princip, vi skal holde fast i, siger Jens Lundgren.

Lægemidler skal som udgangspunkt ikke skal bruges mere end højst nødvendigt, idet der er bivirkninger ved al medicin, lyder det fra professoren.

- Det er god lægekunst ikke at overbehandle. Både på kort og længere sigt. For folk skal opleve, at medicin - herunder vacciner - er noget, der faktisk hjælper dem.

Mellem seks og ni måneder

Jens Lundgren forklarer, at ingen præcist ved, hvornår tredje stik skal gives i forhold til de to første.

Sundhedsmyndighederne har vurderet, at seks måneder og 14 dage er det ideelle interval mellem andet og tredje stik. Men rammen er reelt mellem seks og ni måneder.

Derfor bør danskerne ikke blive nervøse, hvis de ikke modtager det tredje stik præcis seks måneder efter det andet, lyder det fra Jens Lundgren.

Personer i aldersgruppen 65-84 år samt sundheds- og ældrepersonale indkaldes som de næste til et tredje stik.

Plejehjemsbeboere, danskere over 84 år og folk med meget svækket immunforsvar har allerede modtaget invitation til at lægge overarm til et tredje booster-stik.

Ligeledes er de knap 50.000 danskere, som har fået enkeltdosisvaccinen fra Johnson & Johnson gennem den frivillige tilvalgsordning, også tidligere blevet indkaldt til et ekstra stik.

Det er endnu uklart, hvornår personer under 65 år, der ikke arbejder i sundheds- og ældresektoren, indkaldes til et tredje stik.

8-15 millioner smittetilfælde om ugen

Hvorvidt vi skal indstille os på at blive revaccineret med yderligere boosterstik i de kommende år, er endnu uvist ifølge professoren.

Han peger på, at det har vist sig at været tilfældet for andre vacciner, såsom vaccinen mod smitsom leverbetændelse, hvor tre stik giver livslang immunitet.

- Om det forholder sig sådan med den her vaccine, ved vi i sagens natur ikke. Vi eksperimenterer efterhånden, og nu er vi kommet med beslutninger og overvejelser om tredje stik, lyder det fra Jens Lundgren.

Samtidig fortsætter den intensive forskningsindsats globalt for at skaffe mere evidens for coronavirus og vaccinen, der skal bekæmpe den. For selvom det kan føles sådan i Danmark, er vi langtfra kommet på den anden side af coronapandemien, lyder advarslen fra Jens Lundgren.

Ifølge professoren er der fortsat mellem otte og 15 millioner smittetilfælde med coronavirus om ugen globalt.

- Det kører derudad på højeste tryk. Verden skal ud på den anden side, men den eneste måde at komme det på er ved at få skabt immunitet - enten ved vacciner eller ved, at folk bliver smittet, siger han.

Det var en urinvejsinfektion, som havde spredt sig til blodet, der var skyld i, at den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton blev indlagt på hospitalet i tirsdags.

Det oplyser Clintons talsmand, Angel Ureña, i en erklæring på Twitter natten til lørdag dansk tid.

- Alle helbredsindikatorer går i den rigtige retning. Det gælder blandt andet antallet af hvide blodlegemer, der er faldet betydeligt. For at han fortsat kan modtage antibiotika, vil han blive på hospitalet i nat, skriver talsmanden.

Den 75-årige Clinton er indlagt på UCI Medical Center i Orange i delstaten Californien.

I erklæringen oplyser talsmanden videre, at den tidligere præsident fortsat er ved godt mod og dybt taknemmelig for de ønsker om god bedring, han har modtaget fra folk i USA og resten af verden.

Det var CNN, der natten til fredag dansk tid først rapporterede, at den tidligere amerikanske præsident var indlagt og havde været det siden tirsdag.

Det blev kort efter bekræftet af talsmand Angel Ureña på Twitter.

- Tirsdag aften blev tidligere præsident Bill Clinton indlagt på UCI Medical Center for at modtage behandling for en ikke-covid-relateret infektion.

Det fremgik ikke, hvilken infektion der var tale om.

Bill Clintons læger, Alpesh Amin og Lisa Bardack, oplyste samtidig, at han blev indlagt på hospitalet, så man kunne overvåge ham, og så han kunne modtage antibiotika og væske.

- Efter to dages indlæggelse er antallet af hvide blodlegemer faldende, og han reagerer godt på antibiotika, udtalte lægerne torsdag amerikansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Bill Clinton fik i 2004 foretaget en firedobbelt bypassoperation.

I 2010 blev han igen opereret for problemer med hjertet. Her blev der ifølge Reuters indsat to såkaldte stents i hans kranspulsåre.

En stent er et lille metalbur, som holder en arterie åben, efter at den er blevet udvidet via ballonudvidelse.

Bill Clinton var demokratisk præsident i USA fra 1993 til 2001.

De danske hospitaler har haft en mere travl august og september end normalt med usædvanligt mange akut syge borgere.

Det viser nye tal fra Danske Regioner, skriver Politiken.

Eksempelvis har 43 procent flere ringet til 112 i Region Midtjylland i forhold til de samme to måneder for to år siden.

I Region Nordjylland har der været 15 procent flere ophold i akutmodtagelsen, mens Region Hovedstaden har haft 181 indlagte børn mod færre end fem i 2019.

- Vi er i en særlig og ekstraordinær situation. Det er over hele linjen, dog i varierende grad, at der er det her akutte pres, siger Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner og formand for Region Syddanmark, til Politiken.

Kan ikke garantere kortere ventelister

Hun fortæller videre, at det varierende pres ikke kan forklares, men "at vi har væsentlig flere akutte patienter i hele landet".

Det store pres på hospitalerne betyder, at de lange ventelister efter coronapandemien og sygeplejerskestrejken ikke er ved at blive afviklet på nuværende tidspunkt.

Stephanie Lose kan heller ikke garantere, at ventelisterne bliver kortere inden for få måneder, lyder det i avisen.

Det skyldes blandt andet også, at der ikke er stor lyst til overarbejde blandt primært sygeplejerskerne, uddyber hun.

Antal ansatte er steget

Sundhedsminister Magnus Heunicke oplyser til Politiken i et skriftligt svar, at regeringen har sikret, at regionerne "har midlerne" til at få nedbragt ventelisterne. Men anerkender, at det bliver "vanskeligt".

Tal fra Danske Regioner viser også, at der de sidste to måneder har været flere henvisninger til privathospitaler end for to år siden.

Er der eksempelvis ventetid på mere end en måned på behandling i det offentlige sundhedssystem, kan man blive henvist til det private.

Antal ansatte på hospitalerne er i den toårige periode steget i alle medarbejdergrupper, viser desuden tallene fra Danske Regioner.

En forretning på gågaden i Kalundborg har fået øjeblikket påbud fra Fødevarestyrelsen om at stoppe for al salg af fødevarer.

Det sker, efter at Fødevarestyrelsens rejsehold har konstateret omfattende spor efter mus i forretningen. Besøget var foranlediget af en anmeldelse fra en kunde.

Der er tale om butikken Koko Rino på Kordilgade 50 i Kalundborg, der foruden bland-selv-slik også fører et udvalg af eksotiske fødevarer.

- Vi kan konstatere, der er massive spor efter mus. Ekskrementer og urinstænk samt gnavemærker i diverse kasser og brødposer, fortæller Henning Knudsen, der er fødevarechef for Fødevarestyrelsens område Sjælland/Fyn.

- Det ser ud til at være udbredt i hele butikken og lageret, tilføjer han.

Opfordrer kunder til at smide varer ud

Ifølge Fødevarestyrelsen hang lugten fra de pelsede gnavere tungt i lokalet, hvor der dog ikke blev fundet levende eller døde mus.

- Men der er både nyere og ældre spor af mus, konstaterer fødevarechefen.

Samtidig opfordrer Fødevarestyrelsen kunder, der har handler i forretningen, til at smide varerne ud, da de kan være sundhedsskadelige.

Ud over muselort både på og under hylderne i forretningen blev der i en bøtte med tahin fundet museekskrementer, fortæller Fødevarestyrelsen. Sporene efter mus forekom både inde i forretningen og på lageret.

- Der er varslet en bøde, og så er det en potentiel politisag, forklarer Henning Knudsen, som fortæller, at en anmeldelse til politiet vil komme i spil, hvis ikke sagen kan sanktioneres inden for den eksisterende retspraksis på området.

Bøde på 40.000 kroner

Idet der fortsat pågår sagsbehandling, kan Fødevarestyrelsen på nuværende tidspunkt ikke oplyse nærmere om, hvor stor en bøde forretningens indehaver kan se frem imod. Men som udgangspunkt lyder en bøde for salg af farlige fødevarer, som man typisk vil taksere i en situation som denne, på 40.000 kroner.

Bøden kan dog reduceres til det halve, hvis der er tale om en mindre forretning.

Forretningen må først åbne igen, når lokalet er rengjort, og adgang for skadedyr er sikret blokeret, forklarer Henning Knudsen.

Inden en genåbning skal Fødevarestyrelsen gennemføre en ny kontrol.

- Det har jeg ikke set

Ifølge Fødevarestyrelsen lød det umiddelbare svar på tiltale fra forretningens indehaver:

- Det har jeg ikke set.

Den melding undrer dog fødevarechefen:

- Min umiddelbare vurdering er, at det virker mærkeligt, for det var meget tydeligt at se, siger Henning Knudsen fredag eftermiddag til TV2 ØST.

Kunder, der har købt varer i forretningen, må ifølge Henning Knudsen rette deres eventuelle krav om økonomisk kompensation for udsmidte varer til forretningen. Dette vil i så fald høre under det civilretlige, hvis ikke der kan nås til enighed, da det ikke hører under fødevarelovgivningen, oplyser fødevarechefen.

Påbud kort efter åbning

Det er ikke første gang, Fødevarestyrelsen konstaterer uregelmæssigheder i forretningen på Kordilgade 50.

Den nuværende ejer overtog forretningen 1. april 2021. Ni dage senere kunne Fødevarestyrelsen således konstatere en række forhold, herunder manglende dokumentation for sporbarhed på 63 slags bland-selv-slik, der var medvirkende til beslaglæggelse af hele forretningens butikslokale.

Siden er der dog ifølge Fødevarestyrelsens kontroller kommet styr på forholdene – senest ved en kontrol den 8. september 2021, hvor der ikke blev fundet anmærkninger – lige indtil i går, torsdag, hvor forretningen er blevet pålagt at lukke.

- Vi har sat en strimmel på, at der er lukket for fødevaresalg, siger Henning Knudsen.

Ifølge forretningens indehaver er forretningen blevet solgt i midten af september måned, fremgår det af en tidligere kontrolrapport, men hverken Fødevarestyrelsen eller CVR-registeret er blevet orienteret om dette.

Fødevarestyrelsen oplyser, at den aktuelle kontrol vedrører samme virksomhed med samme ejer, som har ligget på adressen siden april 2021.

Det har ikke været muligt for TV2 ØST at få en kommentar fra forretningens indehaver.

Manden på skærmen tager sine remedier op af tasken.

En rød brænder. En rulle toiletpapir. En plastikbeholder med væske, der kan lokalbedøve den dreng, hvis forhud han regner med om lidt at skære af på gulvet i en dansk lejlighed.

Kassem Rachid, der er imam og bor i Aabenraa, holder telefonen i sine hænder, mens han ser klippet fra TV 2s dokumentar 'Omskæring bag lukkede døre'.

- Det er chokerende og rører mig dybt at se. Det må ikke foregå på denne her måde, for det er farligt for børnene. Derfor mener jeg ikke, at forældre skal omskære derhjemme, siger han.

I stedet mener Kassem Rachid, at omskæringerne skal udføres af læger på klinikker eller på danske hospitaler. Det vil begrænse risikoen for alvorlige komplikationer efter omskæringerne, lyder det.

- Man bør tage det her med ind på sundhedsområdet. Så ved man som familie med børn, at man står ved professionelle folk, hvor der er al mulighed for at få hjælp, hvis der opstår komplikationer efter operationen, siger Kassem Rachid.

Frygten for at blive opdaget

Rituelle omskæringer af drengebørn er tilladt i Danmark, så længe de lever op til en række krav. Men indgrebet bliver ikke udbudt gennem sygehusvæsnet, og derfor er det op til familierne selv at arrangere og betale for omskæringen.

Der er flere grunde til, at en del muslimske forældre vælger at få foretaget omskæringerne under tvivlsomme forhold, mener Kassem Rachid. En af dem er, at forældrene ikke ved, at omskæringer kan foregå lovligt på dansk grund.

- De er bange for, at nogen opdager, at man får omskåret sine drenge. Derfor gør de det hemmeligt eller ringer til nogen, der kender nogen, siger han.

Kassem Rachid erkender, at han som imam har et medansvar for at informere forældre om, hvordan omskæringerne bør foregå. Selv om han henviser til klinikker med forholdene i orden, er dokumentaren et billede på, at "det kan gøres bedre", siger han.

Men imamen mener, at ansvaret falder flere steder. Blandt andet bør myndighederne prioritere at lave materialer på andre sprog end dansk, som kan oplyse forældrene, lyder det.

At skabe tillid og bryde tradition

Brian Arly Jacobsen, der er religionssociolog ved Københavns Universitet, er enig i, at manglen på information er en del af forklaringen på, at forældre tyr til illegale omskærere.

- Der er nogen, der skal fortælle de her grupper, at de skal foretage omskæringerne under ordnede forhold med en læge tilstede. Og det skal somme tider foregå på sprog som urdu eller farsi, siger han.

Hvert år bliver der foretaget godt 2000 rituelle omskæringer i Danmark - ti af dem er jødiske, resten er muslimske.

Styrelsen for Patientsikkerhed anslår, at over halvdelen af de 2000 indgreb ikke bliver indberettet, selv om det er et lovkrav. I 2019 udformede Sundhedsstyrelsen en rapport om omskæringer, og den var Brian Arly Jacobsen med til at udforme.

Dengang diskuterede man ligesom nu, hvorfor gråzonen af illegale og uregistrerede omskæringer var så stor. Han peger på flere årsager.

Selv om det for mange etniske danskere er ret naturligt at tage fat i myndighederne i forbindelse med private problematikker, er det ikke nødvendigvis ligesådan for folk, der har en anden etnisk baggrund, lyder det fra Brian Arly Jacobsen.

Ifølge ham kan en kombination af mistillid og traditioner gøre, at forældrene i stedet tyr til at spørge i omgangskredsen eller en lokal imam i stedet for at ringe til deres læge, når de skal planlægge en omskæring.

- Kommer man fra et sted i Mellemøsten eller store dele af Afrika, så giver det ikke mening at tage kontakt til myndighederne. Det er ikke noget, man gør, eller har gjort. Derfor er det en ting, man skal lære, når man er her, siger han.

Fordi mange muslimer ønsker at få omskåret deres drengebørn på syvendedagen efter fødslen, skal der sættes tidligt ind, hvis systemet skal afværge illegale eller risikable omskæringer, lyder det fra Brian Arly Jacobsen.

- For mig at se vil den bedste model være, at man i forbindelse med fødslen får stukket en pjece i hånden på det sprog, der er ens modersmål, siger han.

Afregning inden komplikationerne koster

Dokumentaren har skabt debat på flere fronter, og blandt andet fået ministre og læger til at reagere. En række muslimske organisationer tager "utvetydig afstand" til illegale omskæringer gennem en pressemeddelelse, ligesom Det Jødiske Samfund har udtrykt "forfærdelse" over de illegale omskæringer.

Kassem Rashid håber, at debatten kan være med til at "åbne nogle øjne for, at der er et problem", skabe dialog og i sidste ende forandringer. For eksempel ved at rituelle omskæringer kan tilbydes på lige fod med andre indgreb gennem det offentlige system.

Det er jo drenge, der ikke er syge. Så hvorfor skal det offentlige betale for en omskæring?

- Jeg synes for det første, at muslimske drenge er lige med andre borgere i samfundet, der også får ydelser på hospitalet. Og hvis det sker på den her måde, så undgår staten at skulle betale for behandling af komplikationer, der kan vise sig efterfølgende, siger Kassem Rashid.

Løsningen kunne jo også være helt at lade være?

- Min holdning er, at man som menneske har lov til at dyrke sin religion og de skikke og ritualer, der har noget at gøre med den. Derfor bør man acceptere, at folk har en anden tro og en anden livsstil, end en selv. Vi har alle sammen noget, der skal være plads til, siger han.

Minister vil ikke indføre krav

I halvfemserne blev der udført rituelle omskæringer på de danske hospitaler. Men nu taler flere læger og lægeforeninger for at få indgrebene flyttet tilbage på hospitalerne eller i det mindste til at foregå under hospitalslignende forhold, hvor et specialuddannet personale skal stå for omskæringerne.

Det samme mener et flertal af danskerne.

I en ny måling, Megafon har lavet for TV 2, før dokumentaren blev vist, svarede 61 procent af de adspurgte, at omskæringer af drenge kun må foregå på et hospital – hvis det vel at mærke fortsat skal være lovligt at udføre indgrebene.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) mener dog ikke, at det vil være en løsning at flytte omskæringerne ind på de danske hospitaler. Tværtimod frygter han, at et krav om hospitalsudførte omskæringer kan forværre problemet i form af en stor vækst i de illegale omskæringer.

Han siger, at de grupper – primært jøder og muslimer – der får deres drengebørn omskåret, tidligere ikke har vist sig interesserede i at få udført indgrebet på hospitalet, hvis det var et tilbud.

- Men det kan ændre sig, og så er jeg villig til at lytte, siger Magnus Heunicke.