Årets skolevalg blev til en sejrsdag for særligt de gamle, klassiske partier. Således var det Socialdemokratiet, der blev den helt store vinder af skolevalget 2021 i går.

Men når eleverne i løbet af nogle år bliver stemmeberettigede og skal til valgurnerne, er det ikke nødvendigvis selvsamme sted, krydset bliver sat. Det fortæller en valgforsker til TV 2.

Velkommen til dagens overblik.

Alle danskere får nu tilbudt et tredje vaccinestik

Vi begynder hos sundhedsministeren. I dag kunne Magnus Heunicke nemlig meddele danskerne, at et tredje stik med en coronavaccine i den kommende tid bliver tilgængeligt for alle.

Det bliver de 65 til 84-årige, der er først i rækken, og de kan forvente at blive indkaldt præcis seks måneder og to uger, efter de har lagt arm til deres andet stik.

Ifølge Heunicke er det tredje vaccinestik helt afgørende for, at vi kommer godt igennem vinteren og sikrer os mod en stigende samfundssmitte. Et fjerde, femte eller sågar sjette stik er dog ikke på tegnebrættet på nuværende tidspunkt – men, som sundhedsministeren understreger, skal vi forberede os på, at ”alt kan ske” med corona.

Og noget kunne tyde på, at danskerne er klar. I hvert fald hvis man skal tro en Megafon-måling foretaget for TV 2 for to uger siden. Her svarede hele 84 procent af de adspurgte vaccinerede danskere, at de ville tage imod et tredje stik. Otte procent ville ikke, mens syv procent var i tvivl.

Flere sætter prisen ned for at komme af med boligen

Efter en lang periode med et boligmarked, der var så brandvarmt, at det gav de fleste politikere og økonomer panderynker, er det nu næsten hver tredje, der sætter udbudsprisen på ejerlejligheden ned for at få den solgt.

I september blev 30 procent af de lejligheder, der var til salg, sat ned i pris. Til sammenligning var det kun 16 procent i februar.

Men alarmklokkerne ringer ikke højere, end at det er nogenlunde på samme niveau som før coronakrisen – for eksempel i 2018 og 2019. Sådan lyder det fra Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden, der forklarer tallene med, at efterspørgslen på ejerlejligheder ganske enkelt er faldet.

Rejsevejledninger droppes – men der er stadig én ting, man skal sætte sig ind i

Nu til noget, der kan få danskerne ud i verden igen. Fra i dag er rejsevejledningerne nemlig fortid, og det betyder, at verdenskortet ikke længere er farvet hverken grønt, gult, orange eller rødt i forhold til coronasituationen i landet.

Men det betyder ikke, at man kan rejse ud uden først at tage sine forholdsregler. Ifølge to af landets største forsikringsselskaber, som TV 2 har talt med, betyder de droppede rejsevejledninger, at forsikringen nu dækker corona som med alle andre sygdomme på rejsen.

Man bør dog altid holde sig orienteret i forhold til destinationens indrejserestriktioner – ændres de, mens man er afsted på rejse, dækker afbestillingsforsikringen nemlig. Ændres de inden, man rejser, gælder den ikke, lyder det.

Britisk parlamentsmedlem stukket ihjel

Fra rejsevejledninger til noget langt mere alvorligt. I Storbritannien udviklede et møde i en valgkreds sig dramatisk fredag eftermiddag, da den britiske toppolitiker David Amess blev stukket flere gange.

David Amess, der er parlamentsmedlem for Det Konservative Parti og far til fem, døde af sine kvæstelser.

Hændelsen fandt sted i en kirke i byen Leigh-on-Sea i Essex, lige øst for London. Kort efter knivstikkeriet lød det fra politiet på stedet, at én person er anholdt, og at man ikke leder efter yderligere mistænkte i sagen.

Norsk politi ved pressemøde: Én teori om angrebet er styrket

Vi slutter i Norge, hvor en skæbnesvanger aften i onsdags kostede fem personer livet og sårede yderligere tre.

Her små to døgn senere lyder det nu fra norsk politi, at man særligt fokuserer på én teori, når det kommer til gerningsmandens baggrund for angrebet. Hidtil har man opereret med terror som baggrunden for drabene, men nu lyder det, at den 37-årige gerningsmand Espen Andersen Bråthens baggrund for at dræbe med bue og pil i den norske by Kongstad kan have været sygdom.

Gerningsmanden skal nu undersøges af to retspsykiatere for sin mentale tilstand, og derfor er han overbragt til sundhedsmyndighederne.

***

Er du en af de heldige, der skal ud at rejse i efterårsferien lige om lidt, kan jeg desuden oplyse dig om, at ferievejret i Europa ser ud til at blive helt fantastisk. Særligt Spanien, Frankrig og Tyskland ser ud til at nyde godt af en omgang varm luft, der lige nu strømmer op over Europa.

Det var dagens overblik. Rigtig god weekend!

Danskerne kan godt gøre sig klar til at smøge ærmerne op.

Hele befolkningen inviteres til at få et tredje stik med coronavaccine for at styrke immunforsvaret.

I første omgang bliver det personer i aldersgruppen 65-84 år samt sundheds- og ældrepersonale, der indkaldes.

Det meddeler sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Vi har nu en plan for udrulningen af det tredje vaccinestik. Danskerne inviteres seks måneder og 14 dage efter, at de har fået andet stik. Vi vil de kommende måneder vaccinere halvanden million borgere med det tredje stik, siger han.

Revaccinationen skal styrke vaccinens effekt, der falder over tid. Det er sundhedsmyndighederne, der har vurderet, at seks måneder og 14 dage er det ideelle interval mellem andet og tredje stik.

Indkaldelsen af personer over 65 år sker efter at plejehjemsbeboere, danskere over 84 og folk med meget svækket immunforsvar allerede har modtaget invitation om at lægge overarm til et tredje booster-stik.

Ligeledes er de knap 50.000 danskere, som har fået enkeltdosisvaccinen fra Johnson & Johnson gennem den frivillige tilvalgsordning, også blevet indkaldt til et ekstra stik tidligere.

Det er endnu uklart, hvornår personer under 65 år, der ikke arbejder i sundheds- og ældresektoren, indkaldes til et tredje stik.

- Vi skal forberede os på at alt kan ske

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke vil et tredje stik være afgørende for at holde smitten nede.

Han kan endnu ikke udelukke, at et fjerde boostervaccinestik kan blive relevant 6 måneder og 14 dage efter tredje stik.

- Vi planlægger ikke efter et fjerde, femte og sjette stik, men vi er forberedte på, at alt kan ske. Også på ting, der virker lidt usandsynligt. Skulle der være behov for noget yderligere, så er vi klar til det, siger Heunicke.

Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst tilføjer, at timingen i revaccination er afgørende.

- Vi vil gerne begynde revaccination, før folk bliver alvorligt syge med covid-19 og samtidig sikre, at revaccination sker på et velunderbygget, vidensbaseret grundlag.

Opbakning til tredje stik

En Megafon-måling fra 1. oktober foretaget for TV 2 viste, at der er bred opbakning til et tredje stik.

84 procent af de 1.029 adspurgte vaccinerede personer, ville sige ja tak til et tredje stik, mens otte procent svarede nej. Syv procent var i tvivl.

Dermed ligger tilslutningen til tredje vaccinedosis på nogenlunde samme niveau, som den har været til de to første stik, som indtil videre 86 procent af de danske voksne har fået.

Flere end 700 smittede to dage i træk

Udmeldingen om et tredje stik kommer, efter at antallet af coronasmittede har været stigende.

Torsdag blev der for anden dag i streg registreret flere end 700 smittede.

Tendensen med et stigende antal smittetilfælde har næsten ikke rykket ved antallet af personer indlagt med corona, som har været nogenlunde stabilt de seneste uger.

Antallet af coronapatienter er på 90.

Liget lå i grøften langs hovedvejen mellem Alexandria og Kairo.

En ung mand, som var nøgen fra taljen og ned.

Der var brud på de fleste fingre og tæer, fem knuste tænder, snitsår under fodsålerne, spor efter slag med stokke og et spidst slagvåben, brændemærker efter cigaretter, bogstavet X skåret ind i huden på ryggen, ansigtet og den ene hånd og en forbrændt penis.

Hos egyptisk politi var efterforskerne hurtigt så sikre i deres sag, at de var villige til at dele deres teori om dødsårsagen med offentligheden.

Der var tale om en trafikulykke.

Det oplyste ordensmagten i Kairo ifølge nyhedsbureauet Reuters, kort efter liget var blevet fundet 3. februar 2016.

Efter det første ligsyn trak anklagemyndigheden dog i land.

- De indledende undersøgelser af liget indikerer, at dette ikke var en ulykke, sagde anklager Ahmed Nagy til CNN og tilføjede:

- Vi har mistanke om, at det var en kriminel handling.

Et mystisk offer

Da havde sagen allerede flyttet sig fra at være en hurtig affære for færdselspolitiet og var kommet op i en helt anden liga.

Selvom de omfattende skader gjorde det svært at genkende den døde person, var der nemlig en oplagt kandidat, som havde været savnet siden 25. januar.

Han var italiener, hed Giulio Regeni og var 28 år gammel.

Giulio Regeni var ph.d.-studerende i økonomi ved Cambridge University, og han var flyttet til Egypten for at blive klogere på landets fagforeninger.

Ikke ligefrem en type, der normalt dukker op som et lig i en grøft i Kairos forstæder.

Og heller ikke en oplagt kandidat som hovedperson i en større krise mellem Italien og Egypten.

I dag, mere end fem år senere, er den afdøde økonomistuderende omdrejningspunkt for en retssag i Rom, hvor anklagebænken består af tomme sæder, som de italienske myndigheder har reserveret til fire medlemmer af Egyptens militærpoliti.

De mistænkte

General Tariq Sabir, oberst Usham Helmi, oberst Athar Ibrahim og major Magdi Sharif er tiltalt for at have bortført Giulio Regeni, for at have tortureret ham i en uge og for til sidst at have slået ham ihjel.

Hvor de fire mænd befinder sig, vides ikke med sikkerhed, for myndighederne i Egypten vil ifølge BBC ikke udlevere de tiltaltes personlige oplysninger, og chancen for at mændene bliver sendt til Italien vurderes som minimal.

Dermed kan de heller ikke svare på et af sagens helt centrale spørgsmål:

- Hvorfor?

Svaret kendes ikke med sikkerhed, men som du kan læse her, er der flere teorier.

Egyptens nationale sikkerhedstjeneste spandt et net omkring ham

Sergio Colaiocco, anklagemyndigheden i Rom

Giulio Regeni var flyttet til Kairo i september 2015, og ved siden af sit akademiske arbejde skrev han ifølge nyhedsbureauet ANSA artikler om egyptiske fagforeninger til den venstreorienterede italienske avis Il Manifesto.

25. januar 2016 var han på vej til fødselsdagsfest hos en bekendt og skulle gennem Kairo.

Samme dag fejrede egypterne femåret for den revolution, der styrtede landets daværende diktator Hosni Mubarak.

Der var udsigt til demonstrationer, og landets nye stærke mand Abdel Fatah al-Sisi havde sendt tusindvis af betjente på gaderne for at dæmpe eventuelle uroligheder.

Forsvundet

Giulio Regeni nåede aldrig frem til festen.

I otte dage søgte hans venner efter ham.

Der blev endda sat gang i en kampagne, hvor hans billede blev spredt på de sociale medier.

Men da Giulio Regeni dukkede op igen, var han blevet mishandlet i en grad, så selv hans mor havde svært ved at genkende ham.

Retsmedicinske undersøgelser i Italien kom efterfølgende frem til, at den unge mand var blevet udsat for tortur i et sted mellem fem og syv dage, allerede dagen efter han var blevet fundet, kunne den egyptiske anklagemyndighed ifølge The Guardian konkludere, at han havde lidt en "langsom død".

Sagen vakte enorm opsigt i Italien, hvor man helst ikke ville overlade hele opklaringsarbejdet til egypterne.

- Vi er tydeligvis meget chokerede over, hvad der er sket, og vi har bedt den egyptiske regering om at samarbejde, så de italienske myndigheder kan blive involveret i efterforskningen og finde ud af, hvad der er sket, sagde landets daværende udenrigsminister Paolo Gentiloni dagen efter fundet af Giulio Regeni.

- Det er uacceptabelt, hvis der ikke samarbejdes, efter en italiensk statsborger er offer - og offer på den måde - for en tragedie i Kairo, tilføjede han.

Samarbejdet med Kairo

Egyptens leder Abdel Fatah al-Sisi ringede til Italiens premierminister Matteo Renzi og kondolerede, hvorefter hans kontor lovede, at egypterne ville samarbejde.

Hvad "samarbejde" betød, var der muligvis ikke fuld enighed om.

At egyptisk politi arbejdede med sagen var der imidlertid ingen tvivl om, og 24. marts - altså næsten to måneder efter Giulio Regenis forsvinden - kom der et gennembrud.

Eller det var, hvad egypterne kaldte det.

I en opdatering på Facebook kunne Egyptens Indenrigsministerium oplyse, at det var lykkedes at finde ud af, hvem der havde dræbt Giulio Regeni.

Den røde taske

Fire mænd, der var specialiseret i at klæde sig ud som politifolk, bortføre udlændinge og stjæle deres penge, var blevet afsløret af ordensmagten.

Desværre var de fire mistænkte mænd omkommet i ildkamp med politiet, men der var ifølge de egyptiske myndigheder overvældende bevismateriale, som pegede på dem som gerningsmænd.

Under en ransagning hos en af de fire mænd havde egypterne nemlig fundet en rød duffelbag med det italienske flag på.

Den indeholdt Giulio Regenis studenterkort, mobiltelefon, pas, solbriller og to tegnebøger – en med ordet "Love" printet på forsiden.

Nyheden om, at sagen var opklaret af egyptisk politi, blev mødt med skepsis.

- Ifølge egypterne havde en bande tilfældigvis beholdt Giulios taske og ID-kort og havde dem liggende, så de nemt kunne findes efter en ildkamp, sagde en af Giulio Regenis venner, Paz Zarate, dengang til The Guardian.

Italiens tidligere premierminister Enrico Letta var også skeptisk.

- Undskyld, men jeg køber det ikke, skrev han på Twitter.

En søgen efter svar

Men hvis Giulio Regeni ikke var blevet myrdet og tortureret af en kriminel bande, der ville have hans penge, hvem kunne så stå bag?

Nyhedsbureauet Reuters kom med et muligt svar tre måneder efter drabet.

Det lykkedes bureauet at komme i kontakt med tre egyptiske politifolk og tre efterretningskilder i Egypten, der havde en helt anden historie end den, der blev fortalt af myndighederne.

Giulio Regeni havde ganske rigtigt været på vej til en fest 25. januar, men da han var nået til metrostationen Gamal Abdel Nasser i Kairos centrum, blev han antastet af en gruppe civilklædte betjente.

Reuters kilder kunne fortælle, at den unge italiener var blevet taget med på politistationen som led i et generelt sikkerhedstjek sammen med en uidentificeret egyptisk mand.

- De blev transporteret i en hvid minibus med politinummerplader, fortalte en af de anonyme politifolk til Reuters.

Først blev han tilbageholdt i Kairos store Izbakiya-politistation, men efter cirka en halv time var han blevet kørt til Lazoughli, hvor Egyptens sikkerhedsministerium hører til.

Siden er han ikke set i live.

Teorierne

Men hvorfor kunne Egyptens sikkerhedsministerium have interesse i at torturere en ung italiener til døde?

Det har de italienske myndigheder brugt flere år på at finde ud af.

Anklagerne Sergio Colaiocco og Michele Prestipino har forsøgt at samarbejde med Egypten, og i december 2019 kunne de fortælle, at Giulio Regeni åbenbart havde været i den egyptiske sikkerhedstjenestes søgelys.

- Egyptens nationale sikkerhedstjeneste spandt et net omkring ham fra oktober måned frem til hans død. Det var et net, hvor sikkerhedstjenesten brugte de mennesker, der var tættest på Giulio i Kairo. Folk der kendte ham og videregav informationer om ham til sikkerhedstjenesten, fortalte Sergio Colaiocco til en undersøgelseskommission i Italiens parlament.

Han fortalte også, at de egyptiske myndigheder ved mindst fire lejligheder havde forsøgt at afspore efterforskningen.

De anonyme kilder i egyptisk politi, som Reuters talte med, kan i øvrigt kaste yderligere lys over, hvorfor myndighederne kan have været interesseret i Giulio Regeni.

Han er udlænding og arbejder ikke hos medierne. Derfor gav sikkerhedstjenesten sig til at overvåge ham

Egyptisk politikilde til Reuters

En af kilderne sagde til nyhedsbureauet, at sikkerhedstjenesten troede, han var spion.

En anden kilde sagde, at det var Giulio Regenis arbejde med de lokale fagforeninger, der endte med at koste ham livet.

- Sikkerhedstjenesten overvågede Regeni, når han var sammen med oppositions- og fagforeningsledere. Han var med til flere møder, sagde en af politikilderne til Reuters.

- Han er udlænding og arbejder ikke hos medierne. Det er derfor, sikkerhedstjenesten gav sig til at overvåge ham, sagde kilden.

En tredje kilde fortalte til Reuters, at Giulio Regeni muligvis blev fanget i en konflikt mellem to fagforeningsledere, hvor den ene angav ham til politiet.

Giulio Regeni er ikke alene

Men de mænd, der måske kender svarene, ser ikke ud til at komme til Italien lige foreløbigt.

Og hvis man ser på, hvad Egyptens sikkerhedstjeneste ellers har gang i, virker Giulio Regenis sag slet ikke så unik, som man skulle tro.

Menneskerettighedsorganisationen Egyptian Commission for Rights and Freedoms, der har ydet juridisk bistand i sagen om Giulio Regeni, skrev for nylig i en rapport, at der de seneste fem år har været 2653 sager, hvor egyptere er blevet taget med af myndighederne og forsvundet i kortere eller længere tid.

Mindst otte personer er ikke sluppet levende fra mødet med sikkerhedstjenesten i den periode.

Ifølge organisationen er retsforfølgelse af politi- og sikkerhedsfolk så godt som utænkeligt i Abdel Fatah al-Sisis Egypten.

Det handlede om en åbenbaring, da danske Espen Andersen Bråthen opsøgte moskéen i Kongsberg for cirka fem år siden.

Karseklippede skandinaviske konvertitter var ikke noget moskéens leder Oussama Tlili fik besøg af hver dag, så han husker stadig mødet og fortæller nu om det til TV 2.

Jeg er ikke læge, men jeg forstod straks, at han trængte til hjælp

Oussama Tlili, leder af moskéen i Kongsberg

Den 37-årige dansker, der har erkendt, at han stod bag fem drab med bue og pil i Kongsberg onsdag aften, opsøgte moskéen i 2016 for at få hjælp fra Oussama Tlili, der dog hurtigt kom til den konklusion, at det var danskeren, der havde brug for hjælp.

- Jeg skønnede straks, at han kæmpede med noget, siger Oussama Tlili.

Oussama Tlili fortæller, at Espen Andersen Bråthen selv troede, han havde haft en åbenbaring, og at han ville have moskélederens hjælp til at formidle åbenbaringens budskab.

- Jeg husker, at jeg spurgte ham, om han så nogen læger, og om han fik behandling. Han sagde ja, men det var ikke et tema, han ville diskutere, siger Oussama Tlili.

Ifølge moskélederen sagde Espen Andersen Bråthen, at han var muslim, men derudover var han ikke ret velbevandret i Islam.

- Han vidste ingenting om Islam, og han kunne ikke bede, selvom det jo er ret enkelt.

Danskeren dukkede heller ikke op til fredagsbøn og så ud til at være optaget af sin egen åbenbaring.

Så ingen tegn på radikalisering

Oussama Tlili kunne ikke hjælpe Espen Andersen Bråthen med at formidle budskabet fra åbenbaringen, og dengang tænkte moskélederen ikke på at gå til politiet.

- Jeg opfattede ham ikke som voldelig eller tænkte, at han havde intentioner om at begå drab, men jeg var bekymret for hans helbred, siger han og tilføjer:

- Han trængte til hjælp. Jeg er ikke læge, men jeg forstod straks, at han trængte til hjælp.

Som leder af moskéen i Kongsberg er Oussama Tlili jævnligt i kontakt med myndighederne, men han opfattede ikke Espen Andersen Bråthen som radikaliseret, så han slog ikke alarm.

- Jeg har en dialog med politiet, hvor vi diskuterer radikalisering både i minoriteten og ellers i samfundet, og vi konkluderer gang på gang, at vi ikke ser nogen tendenser i Kongsberg, siger Oussama Tlili.

Han fortæller, at han i 2016 ikke så Espen Andersen Bråthens åbenbaring som noget, der kunne lede til vold.

- Hvorfor henvendte du dig ikke til politiet om episoden i 2016?

- Der var ikke noget konkret. Skulle man sige til politiet, at man har en person, som fortæller om en åbenbaring, og at han vil formidle et budskab til mennesker? Han har ikke været voldelig. Han har ikke udtrykt sig negativt eller voldeligt mod nogen.

Oussama Tlili fordømmer angrebet og fortæller til TV 2, at han dengang mente, Espen Andersen Bråthen snarere var en sag for sundhedsmyndighederne end for politiet.

Fredag er det slut med de særlige corona-rejsevejledninger i Danmark.

Rejsevejledningerne bliver normaliseret, så coronasituationen i udlandet som udgangspunkt ikke længere afspejles i Udenrigsministeriets rejsevejledninger til danskerne.

Men selvom de danske myndigheder nu skruer ned, skal man stadig være opmærksom, inden man bestiller ferien i udlandet.

Der er nemlig stadig en del lande i verden, der har betydelige indrejserestriktioner, som også gælder for rejsende fra Danmark.

Og det er vigtigt, at danskerne sætter sig ind i disse regler, der for eksempel kan være særlige test- og vaccinekrav.

De lokale indrejserestriktioner kan nemlig få stor betydning for din forsikring på ferien.

Det fortæller Danmarks to største forsikringsselskaber, Tryg og Topdanmark.

Hvornår dækker forsikringen - og hvornår gør den ikke?

Hvis din rejse bliver ødelagt af ferielandets indrejserestriktioner, er det ikke sikkert, at afbestillingsforsikringen gælder.

Privatdirektør i Topdanmark Carsten Elmose fortæller, at man kan opdele disse tilfælde i to situationer.

Den første situation er, at man tager på ferie, og mens man er afsted, indfører landet nye restriktioner. I den situation er man dækket af sin forsikring.

- Hvis du bestiller en ferie til et land, og landets myndigheder efterfølgende stiller krav om, at du kun kan komme ind, hvis du er vaccineret, gælder din afbestillingsforsikring, siger Carsten Elmose til TV 2.

Den anden situation er, hvis restriktionerne allerede er gældende, før rejsen blev bestilt. I det tilfælde gælder afbestillingsforsikringen ikke. Og danskerne skal selv være opmærksomme på, hvilke restriktioner der gælder i det land, de gerne vil rejse til.

- Det er ligesom, hvis ens hus brændte ned, og man bagefter ringede for at bestille en brandforsikring, siger privatdirektøren i Topdanmark.

Corona ses som alle andre sygdomme

Hos både Tryg og Topdanmark vil rejseforsikringerne derudover gå tilbage til at have samme dækning som før coronapandemien.

- Nu har Udenrigsministeriet fjernet corona fra rejsevejledningerne – og derfor har vi heller ikke længere forbehold for corona i vores dækning, siger Thomas Klærke, direktør for pris- og produktudvikling i Tryg.

Det betyder, at forsikringerne nu dækker corona på præcis samme måde, som de dækker alle andre sygdomme.

Generelt betyder alle ændringerne til rejsevejledningerne, at det bliver nemmere for kunderne at tage stilling til udlandsrejser, mener Carsten Elmose.

- Det er mere simpelt. Nu behøver de kun koncentrere sig om, hvorvidt det enkelte land har begrænsninger, siger privatdirektøren i Topdanmark.

Carsten Elmose fortæller, at de lokale restriktioner generelt har skabt stor bekymring hos kunderne. Og nu er de endnu vigtigere at forholde sig til.

Specielle regler for ikke-vaccinerede

Både Tryg og Topdanmark fortæller, at det ikke gør en forskel for dækningen af deres forsikringer, om kunden er vaccineret eller ej.

Men ikke-vaccinerede danskere skal stadig være ekstra opmærksomme, når de bestiller en rejse, da flere lande har specielle regler for personer, der ikke har modtaget en vaccine.

Det fortæller Lars Arent, leder af forbrugerorganisationen Forbruger Europa.

- Ikke-vaccinererede skal være mere grundige. Det har konsekvenser i nogle lande, hvor der er andre krav til test og isolation. De ikke-vaccinerede danskere skal læse ekstra grundigt, siger Lars Arent.

Tidligere præsident i USA Bill Clinton har siden tirsdag været indlagt på et hospital i Californien med en infektion.

Det rapporterer CNN natten til fredag dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Clintons talsmand, Angel Ureña, bekræfter i en erklæring på Twitter, at ekspræsidenten er indlagt.

- Tirsdag aften blev tidligere præsident Bill Clinton indlagt på UCI Medical Center for at modtage behandling for en ikke-covid-relateret infektion.

Det fremgår ikke, hvilken infektion der er tale om. Tidligere skrev CNN, at der er tale om en mulig blodinfektion. Dette er ikke bekræftet fra officielt hold.

Den 75-årige Clinton er ifølge CNN indlagt på intensivafdelingen - dog primært for at værne om hans privatliv.

- Han er i bedring, ved godt mod og utrolig taknemmelig for de læger, sygeplejersker og andet personale, som har taget sig af ham, skriver talsmand Angel Ureña.

UCI Medical Center ligger i byen Orange i Californien.

Bill Clintons læger, Alpesh Amin og Lisa Bardack, oplyser i en erklæring, at han blev indlagt på hospitalet, så man kunne overvåge ham, og så han kunne modtage antibiotika og væske.

- Han forbliver på hospitalet for løbende overvågning.

- Efter to dages indlæggelse er antallet af hvide blodlegemer faldende, og han reagerer godt på antibiotika, udtaler lægerne ifølge Reuters.

Ifølge CNN har indlæggelsen ingen tilknytning til Clintons tidligere hjerteproblemer.

Bill Clinton fik i 2004 foretaget en firedobbelt bypassoperation.

I 2010 blev han igen opereret for problemer med hjertet. Her blev der ifølge Reuters indsat to såkaldte stents i hans kranspulsåre.

En stent er et lille metalbur, som holder en arterie åben, efter at den er blevet udvidet via ballonudvidelse.

Bill Clinton var demokratisk præsident i USA fra 1993 til 2001.

En 18-årig mandlig gymnasieelev fra Helsingør Gymnasium er blevet lagt i kunstig koma efter at have været involveret i en faldulykke på en studietur i den franske region Bretagne.

Det bekræfter rektor på Helsingør Gymnasium, Claus Ellekær, til Helsingør Dagblad.

Uheldet skete efter en afslutningsmiddag.

- Eleverne havde ikke drukket, det havde de ikke fået lov til, så det sker desværre i ren og skær kådhed. Han falder ned fra noget, der svarer til første sal, og han lander så uheldigt, at lægerne har vurderet, at det er nødvendigt at lægge ham i kunstigt koma, siger rektor Claus Ellekær til avisen.

Torsdag aften skrev Helsingør Dagblad, at den 18-årige elev var faldet ned fra et tag. Men fredag morgen præciserer Claus Ellekær over for Ritzau, at eleven faldt efter at være kravlet ud af et vindue.

Hjemrejse blev udskudt

Det var to 3.g-klasser fra gymnasiet, som var afsted på studieturen sammen, og elever og lærere kommer hjem i løbet af fredagen.

Her vil der stå krisepsykologer klar til at hjælpe eleverne, fortæller Claus Ellekær til Ritzau.

Ritzau skriver fredag morgen, at det ikke vides, om den 18-årige elev er i livsfare.

23-årige Markus Kultima havde musik i ørene, da han sidst på dagen onsdag gik rundt i centrum af Kongsberg.

Han anede ikke, at en 37-årig mand i samme område var begyndt at skyde folk med bue og pil.

Der hørte jeg et forfærdeligt skrig. Rædselsfuldt

Markus Kultima, beboer i Kongsberg

Det gik først op for ham, da han var få meter fra sit hjem, lige rundt om hjørnet fra Nytorv i Kongsberg, hvor gerningsmanden skulle have skudt mod kunder i en Coop-butik.

Her blev han mødt af en civilklædt politibetjent, som sagde, at han skulle tage hjem. Først da Markus Kultima gik forbi ham, så han, at betjenten havde en pil i ryggen.

- Så tænkte jeg bare: "Hvad ind i helvede", fortæller Markus Kultima til TV 2.

Hørte et rædselsfuldt skrig

Lige pludselig gik det op for ham, at han ikke havde låst døren til sin lejlighed, hvor en veninde var på besøg.

Så han skyndte sig hjem og sikrede sig, at hun havde det godt, og at der var trygt i lejligheden.

Dernæst gik de ud på altanen for at ryge en cigaret.

- Og der hørte jeg et forfærdeligt skrig. Rædselsfuldt. Jeg har aldrig hørt noget lignende, fortæller han.

Men de kunne ikke gøre noget for at hjælpe. På det tidspunkt vidste de godt, hvad der var ved at ske i den lille by. De var bange, og de turde ikke forlade lejligheden.

Han virkede som en, der altid havde en dårlig dag

Nabo om den sigtede

Fem mennesker blev dræbt i Kongsberg onsdag aften. En 37-årig dansk mand blev anholdt klokken 18.47 og har senere erkendt drabene over for politiet.

Torsdag kunne flere norske medier - herunder TV 2 Norge - så berette om, at manden hedder Espen Andersen Bråthen, og at han er konverteret til islam og har vist tegn på radikalisering. Politiet siger dog, at det er for tidligt at betegne drabene som en terrorhandling.

Espen Andersen Bråthen har en dansk mor og en norsk far. Dem fik han sidste år et halvt års tilhold imod, efter at han havde trængt ind i deres hjem og truet med at dræbe faren.

Naboer: Det er uvirkeligt

37-årige Bråthen bor i Kongsberg og har adresse få hundrede meter fra Nytorv, hvor Coop-butikken Xtra hele torsdagen har været afspærret af politiet.

- Vi kender ham, siger 19-årige Emil Fogstad Martinsen til TV 2.

Han befandt sig onsdag aften ganske tæt på torvet, da skyderiet begyndte.

Sammen med sin kæreste, Adina Søfteland, havde han været ude for at spise aftensmad og var på vej hjem, da de blev stoppet af en ambulanceredder, som sagde, at de skulle gå en anden vej.

De var på vej lige ind i det område, hvor drabene havde fundet sted.

- Det er lidt uvirkeligt, i og med at det kunne have været os, siger Emil Fogstad Martinsen.

Først torsdag eftermiddag, umiddelbart før han mødte TV 2, fandt han ud af, hvor tæt det egentlig havde været på. Den mistænkte i sagen var hans nabo.

Det gik op for ham, da han mødte en NRK-journalist lige ude foran sit hjem. Men det overraskede ham ikke.

Han kendte nemlig den 37-årige dansker som en meget vred nabo med en truende adfærd.

- Han virkede som en, der altid havde en dårlig dag, siger Emil Fogstad Martinsen, der selv har haft flere konfrontationer med manden og flere gange er blevet truet med bank.

Andre, der boede tæt på den mistænkte, tegner det samme billede af ham. Som en vred mand, der skabte utryghed i nabolaget.

- Han gik, som om han ejede hele gaden. Han kiggede rundt og virkede meget truende og skummel, fortæller Silja Limstrand til TV 2.

Sammen, men alene

Torsdag var der ikke mange mennesker på gaden i det centrale Kongsberg. Hvis man ikke lige medregner de mange journalister og fotografer, der var til stede.

Det er dog ikke så usædvanligt. Kongsberg er en stille by. Men torsdag var det, som om at den var lidt mere stille. Det er oplevelsen hos alle de lokale, TV 2 taler med. Folk "er sammen, men alene", var der en, der udtrykte det.

Den dag i dag er der omkring 28.000 indbyggere i kommunen Kongsberg. Men midt i byen ligger Kongsbergs imposante murstenskirke og vidner om byens storhedstid i 1700-tallet, hvor der var var sølv i minerne, og Kongsberg voksede til Norges næststørste by.

Kirken holdt onsdag åbent for folk, der havde brug for en stille stund til eftertanke og til bøn.

Det havde Christer Kjosar og hans mor, Lene Kristin Eldevik Kjosar, behov for.

- Der var så fredeligt. Vi fik tændt lys og fik taget tingene ind på en anden måde. Så det er et godt sted at gå hen, siger Lene Kristin Eldevik Kjosar.

De er fra den nærliggende by Darbu og kendte hverken ofre eller den mistænkte gerningsmand. Men for Christer Kjosar kom det alligevel tæt på, da han var på arbejde som tjener på en restaurant i Kongsberg onsdag aften.

Her beordrede politiet dørene låst, mens gæsterne sad ængstelige i restauranten og hellere ville hjem.

- Jeg går og tænker på det endnu, det er ikke gået over, siger Christer Kjosar og forsøger at holde styr på sine følelser.

- Det kommer jo tæt på. Folk bliver bekymrede for hinanden, indskyder hans mor.

I lillebitte Kongsberg

Det er en følelse, mange har i Kongsberg dagen efter den "utænkelige" hændelse, som 23-årige Markus Kultima kalder det.

- Det går lidt op for mig nu, hvad der faktisk er sket. At det er sket i lille Kongsberg. I lillebitte Kongsberg, siger han, mens han taler med TV 2.

Han er stadig rystet. Og meget træt. Det meste af aftenen brugte han i telefonen på at forsikre venner og familie om, at han havde det godt.

I Kongsborg lægger mange blomster og tænder lys for ofrene efter angrebene.

22 opkald besvarede han, og dertil kom beskederne på Facebook og Snapchat. Alle i Kongsberg brugte to-tre timer på deres telefoner, fortæller han.

Alligevel mødte Markus Kultima torsdag op på arbejde i butikken Ølforsyningen, som er lige under hans egen lejlighed. Ikke fordi han skulle, men for at have nogle at tale med.

Men mens han taler med TV 2 går det op for ham, hvor udkørt og mærket han faktisk er.

- Jeg er så træt. Jeg tror faktisk, jeg vil gå op og lægge mig, siger han.