Fra fredag kræver myndighederne i Italien, at alle medarbejdere skal fremvise coronapas, når de tager på arbejde.

Tiltaget er blandt de strengeste i verden, og det har udløst flere demonstrationer.

- Der er en høj tilslutning til vaccinen, men den italienske regering vil have hele befolkningen med, fortæller TV 2s korrespondent i Italien, Eva Ravnbøl.

Siden august har der været regler om, at man skal have coronapas for at komme ind på museer, sportsbegivenheder og restauranter i Italien.

16. september godkendte den italienske regering en ny lov, som udvider reglerne til alle arbejdspladser fra 15. oktober.

For at have coronapas skal man enten være vaccineret, have haft coronavirus eller fremvise en coronatest, som må være op til 48 timer gammel.

I Italien koster det penge at blive testet for coronavirus. Har man ikke et vaccinepas, kan man blive sendt hjem fra sit job uden løn.

- De, der ikke vil vaccineres, er utilfredse med, at de ikke kan blive testet gratis, siger TV 2s korrespondent.

Ifølge Deutsche Welle blev der booket omtrent 35 procent flere tider til en coronavaccination i Italien, efter regeringen fremlagde loven.

Men blandt vaccineskeptikere er der stor utilfredshed med loven, og der har været flere demonstrationer rundt omkring i landet.

I en demonstration i hovedstaden Rom i weekenden kaldte pensionisten Maria Ballarin coronapasset for "kriminelt og kujonagtigt":

- Indirekte gør de det til en pligt at blive vaccineret for at have et arbejde.

Eva Ravnbøl fortæller, at især havnearbejdere og lastbilchauffører er blandt dem, som ikke vil lade sig vaccinere:

- I nogle af de store italienske havne, som også er nogle af Europas største, er der op til 40 procent, der ikke er vaccinerede.

- Havnearbejdere i Italien truer med at nedlægge arbejdet i morgen, hvilket kan have konsekvenser for Europa, idet nedlæggelsen vil ramme transportindustrien, lyder det fra Eva Ravnbøl.

Danmark donerer 250.000 doser coronavacciner fra Johnson & Johnson til Rwanda, mens 200.400 vaccinedoser fra Moderna bliver solgt til Australien.

Det oplyser udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) torsdag i en pressemeddelelse.

- Pandemien har store udviklingsmæssige konsekvenser for det afrikanske kontinent.

- Derfor er jeg også glad for, at vi ad flere omgange har været i stand til at sende danske covid-19-vacciner til en række lande i Afrika, siger han.

Vaccinedoserne, som skal til det afrikanske land, ligger i øjeblikket på lager hos Statens Serum Institut.

Danmark har tidligere doneret 358.700 vaccinedoser til Kenya fra danske lagre.

Derudover har Danmark doneret en million doser gennem det internationale vaccinesamarbejde (Covax).

Den danske regering vil derudover øremærke yderligere to millioner vaccinedoser, som skal sendes til i alt 12 lande i Afrika, herunder Sydafrika, Mali og Uganda.

Danmark har desuden solgt over 200.000 vaccinedoser fra Moderna til Australien, der har anmodet om at købe overskydende vaccinedoser.

De ankom allerede til Australien i september.

Når Northside Festival i Aarhus vender tilbage 2. til 4. juni i 2022, vil al maden være plantebaseret og 100 procent økologisk.

Dermed er det altså slut med at mæske sig i burger med oksekød, fish and chips, flæskestegssandwich eller andre klassiske festivalretter mellem koncerterne.

Festivalen kalder det selv for et "bæredygtigt kvantespring".

- Det er det naturlige næste skridt for os. Med bæredygtighedsøjne er det nødvendigt, at det ikke kun er økologisk, men også plantebaseret. Spørgsmålet var, hvor stort skridtet skulle være, og vi har brugt tid på at sikre os, at det her er den rigtige måde, siger Peter Skoven, der er F&B Director på festivalen.

Hvorfor ikke bare skrue ned for mængden?

- Der var skruet langt ned i forvejen. Kigger man på vægten, var under 20 procent af maden kød i 2019. Vi vil gerne vise, at den plantebaserede fremtid smager godt.

Er du ikke nervøs for, at I ekskluderer nogen?

- Nej. Der er mange, som vil opleve, hvor godt det her smager. Der kommer til at være mad for alle, og der er ikke nogen, der ikke vil kunne finde mad, de godt kan lide og har lyst til.

Var der ikke andre steder, man kunne rykke mere på bæredygtigheden?

- Vi vil gerne inspirere til, at man integrerer flere bæredygtige tiltag, hvor det er muligt. Foruden plantebaseret mad kommer vi eksempelvis også til at køre med 100 procent grøn strøm på festivalpladsen fra 2022.

Northside Festival har samarbejdet med Dansk Vegetarisk Forening og Økologisk Landsforening, som til sammen udgør Plantebaseret Videnscenter, om tiltaget.

De glæder sig over, at festivalen vælger at gå forrest i kampen om en grønnere fremtid.

- Noget af det allervigtigste, vi hver især kan gøre for klimaet, er at spise langt mere grønt og tilsvarende langt færre animalske produkter, siger Katrine Ejlerskov, der er centerleder hos videnscentret i en pressemeddelelse.

- Hvis vi så samtidig vælger økologiske fødevarer, er vi med til blandt andet at sikre vores rene grundvand, bedre dyrevelfærd og rigere biodiversitet i og ved markerne, lyder det videre.

Northside blev senest afholdt i 2019 med 35.000 gæster.

Efter lang tid med dystre tal for turismen lysner det for de danske turistorganisationer.

Et flertal i Folketinget har besluttet, at en række indrejseregler fra 25. oktober bliver slækket.

Det betyder blandt andet, at personer fra EU- og Schengenområdet vil kunne rejse ind i Danmark uden restriktioner, hvis de er færdigvaccineret, tidligere smittet eller har en negativ test.

Det bliver mødt med stor glæde hos VisitDenmark, hvor man, siden alle coronarestriktioner blev ophævet i Danmark 10. september, har arbejdet hårdt på at få internationale gæster til landet.

Det fortæller Flemming Bruhn, der er direktør i VisitDenmark.

- Vi har kørt kæmpestore kampagner siden forsommeren, hvor vi fik lov til at åbne op, og markederne omkring os åbnede op. Signalet i, at vi nu i princippet har åbnet op for hele verden, er kæmpestort, siger han til TV 2.

Markedsføringen er sket i de otte lande, hvor VisitDenmark har kontorer. Det gælder Danmarks nabolande og lande som Holland, Frankrig, Italien samt USA.

I sommer, hvor coronasituationen i Danmark var under kontrol, havde organisationen blandt andet tv-reklamer i Tyskland og Sverige, som skulle lokke de fraværende turister til.

København var særligt påvirket af pandemien.

Dansk turisme tabte sidste år estimeret 31 milliarder kroner i omsætning, og København stod for 28 milliarder af dem. Her faldt antallet af overnatninger faldt 56 procent.

Der går nok to til tre år, før vi er på niveau med 2019 igen

Direktør i Wonderful Copenhagen Mikkel Aarø-Hansen forklarer, at det har været svært at markedsføre hovedstaden. Men nu er porten til København åbnet, og det giver en større mulighed for at tiltrække flere gæster.

- Vi har brugt tiden til at forberede os på at skubbe markedsføringen ud, så snart der er åbent, siger han til TV 2.

Den danske storby mangler da heller ikke profileret reklame. I 2019 var København øverst på Lonely Planets liste over byer, man skal besøge.

I år er København kåret som den bedste by at bo i af magasinet Monocle, Time Out Magazine kårede byen som verdens fjerdebedste, og samme medie har netop kåret Nørrebro som verdens mest cool bykvarter.

- Vi har nogle styrkepositioner, som der er lagt mærke til derude, og dem skal vi ud og fortælle endnu mere, end vi gjorde før, siger Mikkel Aarø-Hansen.

Den nye aftale åbner også for, at turister fra lande uden for EU ikke længere skal have et anerkendelsesværdigt formål for at rejse ind i Danmark eller testes før indrejse.

Der vil dog stadig være krav om test og isolation efter indrejse for ikke-vaccinerede.

Flyruter skal tilbage, krydstogterne skal tilbage, de store internationale kongresser skal i kalenderen igen

Men det er i første omgang i landene tæt på Danmark samt USA, at turisterne skal lokkes til. Det er her, VisitDenmark fokuserer sin markedsføring.

For selvom organisationen gerne vil have flere kinesiske turister til, så lader det sig ikke gøre lige nu, forklarer direktør Flemming Bruhn.

- Det er måske først engang til foråret, at de får lov til at komme ud. Så man skal hele tiden afveje det i forhold til de enkelte markeder.

Selvom det vækker glæde, at det nu er nemmere for turister at rejse ind i landet, er udsigterne lange til et niveau af turister, der svarer til før coronaens udbrud.

Flemming Bruhn forklarer, at flykapaciteten ind og ud af København er på omkring halvdelen af, hvad den var før pandemien.

- Det er klart, at fra fjernere markeder betyder det rigtig meget, at vi får den kapacitet op igen. Der går nok to til tre år, før vi er på niveau med 2019 igen, siger han.

Brancheforeningen for hoteller og restauranter, Horesta, oplyser, at der var 1,3 millioner færre udenlandske overnatninger i sommeren 2021 sammenlignet med året før pandemien.

Politisk chefkonsulent i Horesta Kristian Nørgaard forklarer, at der skal et stort arbejde til for at rette op på det tab, der er sket under pandemien.

- Flyruter skal tilbage, krydstogterne skal tilbage, de store internationale kongresser skal i kalenderen igen. Det kommer til at tage tid, siger han til TV 2.

Ifølge VisitDenmark var der i august 4,7 millioner udenlandske overnatninger i Danmark, hvilket er 5,4 procent højere end august 2020.

Antallet af udenlandske overnatninger faldt med 44,3 procent i 2020 i forhold til året før.

Lad os begynde med at spole tiden tilbage til foråret 2020.

Coronapandemien rasede. Danskerne var sendt hjem fra arbejde. Og sociale aktiviteter var ikke eksisterende.

Det Økonomiske Råd skulle komme med en forudsigelse på, hvordan den situationen ville påvirke økonomien i Danmark. En forudsigelse, der endte med at slå fuldstændig fejl.

Det Økonomiske Råd - med overvismand Carl-Johan Dalgaard i spidsen - vurderede, at huspriserne ville falde mellem 8 og 11 procent som konsekvens af pandemien. Men det modsatte er sket.

Huspriserne er steget med 15 procent, og boligmarkedet er glohedt. Det fremgår af den halvårlige redegørelse fra Det Økonomiske Råd, der udkom tirsdag.

- Hvad var det, I overså?

- Noget af det skal tilskrives, at de forudsætninger, vi lagde ind i forudsigelserne, ikke holdt stik. Det var for eksempel, at vi troede, at renterne var på vej op, og så faldt de. Og vi havde ikke kendskab til de stimulipakker, som efterfølgende succesfuldt var med til at understøtte økonomien, siger økonomisk overvismand Carl-Johan Dalgaard i programmet 'Lippert'.

Så er der også en anden faktor, som ingen økonomer havde taget højde for. Nemlig den sociale betydning af, at vi tilbragte mere tid i hjemmene.

- Selve nedlukningen kan være helt eller delvist ansvarlig for, at vi har set den ekstra stigning i priserne. Idet vi alle sidder derhjemme, begynder vi at reflektere over den bolig, vi har, og om den er ideelt indrettet. I nogle kvarterer bliver det måske til hjemmesløjd, mens det i andre bliver til, at vi skal have en ny bolig, siger Carl-Johan Dalgaard.

Boligmarkedet blev under coronakrisen også nemmere at besigtige for køberne, hvilket økonomerne heller ikke havde tænkt ind i deres beregninger.

- Når vi sidder hjemme, bliver det også nemmere at søge bolig, fordi du i højere grad kan planlægge din dag på en helt anden måde. Du kan lettere følge op og gå ud og se på boliger. Det betyder, at boligmarkedet kommer til at fungere mere effektivt. Matchet mellem køber og sælger bliver bedre, siger overvismanden.

- Så hvad tager du med dig videre i din bog om økonomiske teorier og forudsigelser efter denne periode?

- At forbrug og aktivitet er utrolig interaktionsintensivt. Det betyder, at der er utrolig meget af vores forbrug, som er afledt af, at vi er sociale individer, og vi omgås med hinanden. Det har været en øjenåbner, hvor stor betydning det har for økonomien, når al social aktivitet stopper. Det har været en indsigt.

- Så det er meget muligt, at vores måde at tænke på boligmarkedet på er blevet varigt påvirket af det, vi har været igennem.

De økonomiske vismænd var ikke de eneste, der tog fejl af coronapandemiens betydning for boligpriserne. Det gjorde nærmest samtlige økonomer. De var enige om, at huspriserne ville falde markant.

Men her på den anden side er de til gengæld ikke enige om, hvordan vi så skal håndtere, at priserne har gjort det modsatte - skudt i vejret.

Nationalbanken har foreslået at lave et indgreb på markedet. Men det mener Det Økonomiske Råd og Carl-Johan Dalgaard ikke.

Han tvivler nemlig på, at der er tale om en decideret boligboble, som vi så det under finanskrisen. Han ser prisudviklingen som en afledt effekt af coronapandemien. Men det er noget, de holder øje med i Det Økonomiske Råd.

- Hvad skal der så være til stede, for at du mener, det er nødvendigt med et indgreb?

- Så skal vi være i en situation, hvor det ligner et bobleforløb. Dels kigger du på prisudviklingen og tempoet, men der er også andre indikatorer, der skal være til stede, siger Carl-Johan Dalgaard og peger på blandt andet udlånsvækstens acceleration.

Se hele programmet 'Lippert' på TV 2 PLAY.

75 år. Så langt er der mellem den yngste og den ældste kandidat til byrådsvalget i Middelfart Kommune.

Den ældste er Peter Tscherning-Møller på 92 år, som stiller op for Det Konservative Folkeparti.

Den 92-årige byrådskandidat blev politisk aktiv, efter at hans kone kom på plejehjem. Her blev Peter Tscherning-Møller valgt ind i plejehjemmets bestyrelse, og efter utilfredshed med en boligsag besluttede han sig for at gå ind i politik.

- Jeg har gudskelov da min forstand, og jeg har også et forholdsvis godt helbred, så jeg kan godt yde lidt til samfundet endnu, lyder det fra byrådskandidaten

Peter Tscherning-Møller er da heller ikke helt fremmed i den politiske verden. Tilbage i 1970’erne stillede han op som folketingskandidat og førte valgkamp, men kom ikke ind.

I første omgang havde Peter Tscherning-Møller dog ikke tænkt at stille op til byrådsvalget. Han ville agere spindoktor for den konservative vælgerforening i Middelfart, men det fik han ikke lov til.

- Vi sidder og gennemgår, hvem der skal stille op til byrådet, og da vi kommer til ældreområdet, bliver der pludselig meget stille omkring bordet. Og så må jeg jo erkende, at jeg er den absolut ældste, og jeg var vel egentlig kaldet til at skulle være repræsentant for de ældste.

For Middelfarts ældste byrådskandidat er det nemlig særligt ældreområdet, der fylder. Og hvis der er noget, han ikke bryder sig om, så er det ordet ”ældrebyrden”.

- Hvis vi er en byrde, så er der noget rivende galt, fordi det er os, der skabte det samfund, som den byrådsgruppe, der i øjeblikket er, bygger på. Uden os havde der ikke været nogen, siger Peter Tscherning-Møller.

Frihed er et af nøgleordene for Peter Tscherning-Møller, der synes, de ældre i dag mangler frihed til at vælge, hvordan deres alderdom skal være.

- Det kan ikke være rigtigt, at vi i et samfund, der er så velhavende som det danske, ikke er i stand til at kunne skabe en aftrædelsesbase, hvor de ældre frit kan gå tilbage og sige, sådan og sådan vil jeg gerne have det, lyder det fra byrådskandidaten.

Han så gerne, at Middelfart Kommune fik et separat plejehjem til demensramte med flere hænder til at tage sig af beboerne.

Derudover vil Peter Tscherning-Møller have bygget alderdomshjem, hvor ældre kan bo side om side, men i deres egen bolig, og selv have mulighed for at bestemme, hvornår og hvor meget pleje de har brug for.

- Det er den enkeltes egen vilje, der skal gælde, og ikke samfundets system. Jeg vil væk fra systemet, lyder det fra den valgkampsklare byrådskandidat.

Det potentielt skadelige kemikalie ftalat kan føre til omkring 100.000 dødsfald blandt ældre amerikanere årligt.

Det advarer et nyt studie fra New York University om tirsdag.

Ftalater bruges i alt fra plastbeholdere og legetøj til makeup og shampoo. Det kan blandt andet blødgøre plastik og har i årtier været kendt som hormonforstyrrende.

Giftstofferne kan trænge gennem kroppen og er forbundet med fedme, diabetes og hjertesygdomme, lyder det i studiet, der er blevet offentliggjort af tidsskriftet Environmental Pollution.

Studiet har set på omkring 5000 voksne i alderen fra 55 til 64 år. Det viser, at personer med højere koncentrationer af ftalater i deres urin er mere tilbøjelige til at dø af hjertesygdomme.

Imidlertid skulle en højere koncentration af ftalat ikke øge risikoen for at dø af kræft.

- Vores resultater viser, at øget eksponering af ftalat er forbundet med tidlig død, især på grund af hjertesygdomme, siger studiets forfatter Leonardo Trasande.

Han tilføjer, at studiet ikke peger på den direkte årsag mellem eksponeringen og dødsfaldet.

- Vores forskning viser, at antallet af dødsfald relateret til dette kemikalie i samfundet er langt større, end vi først troede, siger Trasande.

Andre studier har knyttet ftalat til flere end 10.000 dødsfald om året.

Ifølge Trasande kan begrænsning af ftalat hjælpe med at beskytte amerikanernes fysiske og økonomiske velfærd.

I Danmark har der været forbud mod ftalater i legetøj til børn under tre år siden 1999. I 2007 blev der ifølge Miljøstyrelsen indført forbud mod de farligste ftalater i alt legetøj i hele EU.

USA vil tidligt i november ophæve de fleste indrejserestriktioner for færdigvaccinerede mod covid-19, der rejser via land fra Canada og Mexico.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Oplysningen kom natten til onsdag dansk tid fra to amerikanske senatorer - demokraterne Chuck Schumer og Kirsten Gillibrand - og er onsdag morgen dansk tid blevet bekræftet af det amerikanske ministerium for indenlandsk sikkerhed.

De nye regler for indrejse vil blive offentliggjort af minister for indenlandsk sikkerhed Alejandro Mayorkas i løbet af onsdag amerikansk tid. Det samme vil den præcise dato for, hvornår indrejserestriktionerne bliver ophævet.

Reglerne kommer til at ligne dem, som bliver implementeret for flyrejsende fra en stor del af verden, men de bliver ikke helt identiske, oplyser senatorerne.

For begge dele gælder det, at man skal kunne dokumentere, at man er vaccineret mod covid-19, hvis man gerne vil rejse ind.

Siden foråret 2020 har det i udgangspunktet ikke været muligt at rejse som turist fra de to lande ind i USA.

- Siden pandemiens begyndelse har borgere i grænselandet mærket smerten og den økonomiske modgang, som de lukkede grænser har medført. Den smerte er på nippet til at få en ende, siger Chuck Schumer i en pressemeddelelse.

USA havde onsdag haft 716.468 coronarelaterede dødsfald. Landet har en befolkning på cirka 333,5 millioner mennesker og har derfor haft cirka 2,2 dødsfald per tusind indbyggere. Det tilsvarende tal for Danmark er cirka 0,46.

Mens sundhedsmyndighederne har formået at færdigvaccinere knap tre ud af fire danskere, er det kun lidt mere end hver anden amerikaner, der har fået begge stik med en vaccine, viser tal fra Our World In Data.

Knap ni procent af USA's befolkning har dog fået første stik, men venter i øjeblikket på at færdiggøre vaccinationen.