Et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om at droppe de særlige rejsevejledninger, der har været gældende under coronapandemien. Det oplyser Justitsministeriet.

Med aftalen normaliseres rejsevejledningerne, så coronasituationen i udlandet som udgangspunkt ikke længere afspejles i Udenrigsministeriets rejsevejledninger, lyder det i en pressemeddelelse.

Årsagen til aftalen er, at størstedelen af den danske befolkning er færdigvaccineret, samt at vaccineudrulningen i Europa er fremskreden, lyder det.

- I dag når vi en milepæl i vores håndtering af covid, når vi nu normaliserer rejsevejledningerne. Vi går tilbage til den velkendte rejsevejledning, som danskerne kender fra før pandemien brød ud, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i pressemeddelelsen.

Rejsevejledningerne normaliseres fredag 15. oktober 2021, det vil sige lige før efterårsferien.

Ti dage senere, 25. oktober, træder også nye indrejseregler i kraft som følge af den nye aftale. Samtidig ophører politiets skærpede coronarelaterede grænsekontrol.

Det betyder, at personer fra EU- og Schengenområdet vil kunne rejse ind i Danmark uden restriktioner, hvis de er færdigvaccinerede, tidligere smittede eller har en negativ test.

Alle andre skal testes senest 24 timer efter indrejse til Danmark. Det vil også gælde for personer med dansk statsborgerskab eller fast bopæl i Danmark.

Fra 25. oktober skal turister fra lande uden for EU heller ikke have et anerkendelsesværdigt formål for at rejse ind i Danmark eller testes før indrejse. Der vil dog stadig være krav om test og isolation efter indrejse for ikke-vaccinerede.

Aftalen bliver modtaget med stor tilfredshed hos landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI).

- Det betyder, at virksomheder trygt kan sende medarbejdere ud til markeder og kunder i hele verdenen. Det betyder meget for hverdagen i virksomheder på tværs af alle brancher, siger Michael Svane, der er branchedirektør i DI Transport, i en pressemeddelelse.

Samtidig er det ifølge DI afgørende for oplevelses- og turistbranchen, at de udenlandske rejsende vender tilbage til Danmark.

Også rejsearrangørerne er glade for de nye regler, som længe har været et ønske fra branchen.

- Den altovervejende del af danskerne er færdigvaccineret, og herefter står det helt klart, at de kan rejse til rejsemål både i og uden for EU, siger Henrik Specht, der er direktør i rejsearrangørernes brancheforening RID.

Aftalen er indgået af regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Partierne er dog enige om at fastholde et beredskab, så der hurtigt og effektivt kan indføres stramme restriktioner, hvis der opstår nye bekymrende virusvarianter, som truer epidemikontrollen i Danmark.

17-årige Isabel Smart slettede for nylig sin Instagram-profil og oprettede en ny profil på det sociale medie.

Hun var træt af "status og likes" og at tænke over, "om det var et pænt billede" af hende.

- Nu er det kun mine venner og bekendte, der følger med på min profil, og jeg går ikke så meget op i, hvad jeg deler længere, fortæller hun til TV 2.

Netop det sociale medie Instagram, der ejes af Facebook, har været til debat i den forgangne uge.

Facebook kom i heftigt stormvejr, i forbindelse med at whistleblower Frances Haugen lækkede en række interne dokumenter, der viste, at Facebook udmærket er klar over, at deres platform er skadelig for især børn og unges mentale helbred.

Mest fremtrædende i den statistik er de unge piger. Blandt andet har en af de lækkede Facebook-undersøgelser vist, at Instagram gør "problemer med kropsbilledet værre for én ud af tre piger".

Men hvad mener de unge piger selv om det sociale medie - og ændrer stormvejret noget? TV 2 har spurgt et par af dem.

Ved Sankt Annæ Gymnasium i København er tre veninder på vej ind i et supermarked i deres frokostpause. De går alle i 1.g i gymnasiet og er på ingen måde overraskede over, at sociale medier skulle påvirke dem negativt.

- Man ved jo godt, at Instagram kan give en dårligt selvværd. Det hele skal vises fra ens bedste side og uden fejl, siger 16-årige Emily Monrad og fortsætter:

- Jeg følger mest influencers og instagrammere. Men det bliver meget hurtigt en finpudset virkelighed, og man har en tendens til at tænke, at det er normalt, selvom man godt ved, det ikke er det.

Samme opfattelse har veninden Silje Mariegaard, der dog oplever, at der det seneste år er kommet mere fokus på at dele ting, der er knap så polerede. Gennem appen "Skærmtid" på hendes telefon, kan hun se, at hun tirsdag ved middagstid har brugt 33 minutter på at være på Instagram. Den viser også, at hun i gennemsnittet bruger fire timer om ugen på mediet.

- Det tror jeg er meget almindeligt. Hvis man alligevel sidder og tjekker alle sine sociale medier igennem, går man også lige på Instagram, siger hun og kaster et blik på telefonen:

- Man tænker ikke over, at det påvirker én, mens man bare klikker rundt, men nogle gange kan man godt tænke over det efterfølgende.

Jeg har ikke lyst til at idealisere og se op til nogle, som ikke har andet at tilbyde end at se godt ud fra nogle bestemte vinkler

Hvorfor er I stadig på mediet, når I ved, at det påvirker jer negativt?

- Jeg tror, at man har en idé om, at man selv kan finde ud af at være derinde, uden at det påvirker en. Jeg tror, at det kommer an på, hvor aware man er omkring det. Hvis man selv har i baghovedet, at det er en poleret virkelighed, så hjælper det, siger 16-årige Silje Mariegaard.

Den ene af veninderne har forsøgt at holde en pause fra det sociale medie. Hun vænnede sig til ikke at være på og glemte næsten alt om det. Men det kan være svært at forlade mediet helt, siger Emily Monrad.

- Skal jeg være helt ærlig, så selv om jeg er bevidst om, at det påvirker mig dårligt, kan jeg have en tendens til at have fomo (fear of missing out, altså at gå glip af noget, red.), hvis jeg ikke er opdateret omkring, hvad mine venner laver, og hvad der sker ude i verden.

Også veninderne Barbara Sabino, Bella Jensen og Silke Kjems er meget bevidste om, at størstedelen af det, de ser på Instagram, er en "poleret virkelighed".

- Man sammenligner jo sig selv med andre. Mange af mine veninder har det sådan, og jeg kan også blive ked af det engang imellem. Men samtidig ved man, at det er sådan, det er på Instagram, mener 18-årige Barbara Sabino.

Ingen af dem har lyst til at droppe sociale medier helt. Men når de bliver mindet om, at mediet kan påvirke dem negativt, bliver de mere tilbøjelige til at ændre vaner, siger de.

- Jeg er stopppet med at følge lifestyle influencers. Det er ikke, fordi jeg altid bliver ked af det, for det kan også motivere mig, men når det bliver et for falsk billede af virkeligheden, prøver jeg at lade være at følge dem. Man skal huske, at det ikke er virkeligheden, mener Barbara Sabino.

Samme indvending kommer fra veninden ved siden af:

- Jeg har unfollowet alle, jeg kun fulgte, fordi jeg syntes, de var interessante udseendemæssigt. Jeg har ikke lyst til at idealisere og se op til nogle, som ikke har andet at tilbyde end at se godt ud fra nogle bestemte vinkler. Så vil jeg hellere fokusere på andre ting, siger Silke Kjems.

Har I kunnet mærke forskel på jeres mentale helbred efterfølgende?

- Ja, det har jeg faktisk. Nu følger jeg kun folk, som jeg kan lide. Jeg kunne mærke, at det gjorde en forskel at lægge det væk i stedet for bare at kigge på folk, der lå og så alt for godt ud på en strand i Mexico. Jeg fik et mere realistisk billede af, at det er én ud af 100, der ser sådan ud, siger Silke Kjems.

Facebook selv har efter Frances Haugens anklager understreget, at de "bekymrer sig dybt om spørgsmål som sikkerhed, velvære og mental sundhed".

Ifølge administrerende direktør og grundlægger Mark Zuckerberg er der tegnet et "falsk billede" af virksomheden, som han ikke genkender.

Storbritannien ventede for længe med at lukke landet ned i forbindelse med covid-19, og det resulterede i tusinder af unødvendige dødsfald.

Det er én af konklusionerne i en ny rapport fra et udvalg af parlamentsmedlemmer fra flere partier i det britiske parlament, herunder det konservative regeringsparti.

Det skriver Sky News.

Årsagen til kritikken er, at Boris Johnsons regering i begyndelsen af pandemien satsede på flokimmunitet efter råd fra sundhedseksperter.

Rapporten kritiserer blandt andet, at ingen i regeringen satte spørgsmålstegn ved den førte politik. Det betød, at regeringen længe ikke var åben over for andre tiltag - som for eksempel at lukke grænserne.

I kølvandet på den kritiske rapport nægtede minister for kabinetskontoret Stephen Barclay tirsdag i et interview med Sky News at undskylde for regeringens håndtering af pandemien – hele 11 gange.

Er det ikke på plads med en undskyldning?

- Nej, vi fulgte videnskabens råd.

Så ingen undskyldning?

- Vi tog en beslutning ud fra de kendte fakta. Men vi har altid sagt, at med noget så nyt som pandemien er der ting, vi må tage ved lære af. Det er vi opsatte på og har derfor igangsat en undersøgelse, lød det fra ministeren, inden han igen og igen nægtede at undskylde.

Rapporten fokuserer på coronaindsatsen i England og har ikke undersøgt de specifikke tiltag, der er gjort i Wales, Nordirland og Skotland.

Over 150 sider beskriver rapporten succeser og fiaskoer i den britiske coronahåndtering. Konklusionen er, at pandemien har været "århundredets største udfordring i fredstid".

Trods den hårde medfart til regeringen er der også plads til ros fra parlamentsmedlemmerne i rapporten.

Her fremhæves Storbritanniens udvikling og udrulning af AstraZeneca-vaccinen. Indsatsen kaldes "en af de mest effektive initiativer i Storbritanniens historie".

Kabinetminister Stephen Barclay understreger, at regeringen vil tage ved lære af den uvildige undersøgelse af regeringens coronahåndtering, der forventes at blive offentliggjort i 2022.

Rapporten efterlader et indtryk af, at regeringen kunne have reddet adskillige menneskeliv ved at reagere tidligere, men også at de fik vendt skuden til sidst. Det siger journalist og forfatter Lone Theils.

- Det, som folk vil tage med sig fra den her rapport, er, at tusindvis af liv kunne være reddet. Det kan ikke andet end at gøre ondt på regeringen, siger Lone Theils til TV 2 og tilføjer:

- Men strategien i dag er, at regeringen ikke vil undskylde. Omvendt tror jeg, regeringen vil lægge meget vægt på den ros, de får i rapporten. Nemlig den hurtige vaccineudrulning.

Oppositionspartiet Labour kræver, at den uvildige undersøgelse, der er planlagt til næste år, bliver fremrykket, da anklagerne mod regeringen i den netop offentliggjorte rapport er ”alvorlige og monumentale”.

Anne Arhnung sendte en afskedssalut afsted mandag, da hun trak sig som direktør for Landbrug & Fødevarer.

Ifølge hende havde "toneangivende valgte i formandskabet" ikke lyttet til hende i håndteringen af sagen om sexisme i DanBred.

Jeg tror, at der ligger en stor opgave for ledelsen og mig til at få genrejst Landbrug & Fødevarers tillid

Erhvervsorganisationens formand, Søren Søndergaard, kan dog ikke genkende, at der skulle have været så stor uenighed.

- Tværtimod. Som jeg ser det, har holdningerne langt hen ad vejen været de rigtige på tværs af ledelsen.

- Udfordringen var, at vi ikke handlede rettidigt. Det er også det, jeg har givet en uforbeholden undskyldning for, siger han.

Han siger, at der har været enighed om, at hændelserne i DanBred har været uacceptable, og at både han og Anne Arhnung har været "forfærdede" over, at direktøren ikke var "røget ud af bestillingen".

I slutningen af september blev den daværende direktør i DanBred, Thomas Muurmann Henriksen, sagt op efter afsløringer af sexchikane.

Bestyrelsen i selskabet konkluderede efter en undersøgelse af en konkret fest, at der skulle sættes en stopper for direktørens "uacceptable adfærd".

Det fik dog umiddelbart ingen betydning for hans job. Det skete først senere.

Ifølge Anne Arhnung har dele af formandskabet i Landbrug & Fødevarer, der ejer majoriteten i DanBred, altså ikke lyttet til hendes rådgivning i sagen.

Søren Søndergaard, er det dig, hun henviser til, der ikke har lyttet?

- Det er ikke min opfattelse. Men det er klart, at man ikke kan kritisere den politiske ledelsen uden også at kritisere mig. Sådan er det jo.

- Men det har været et fælles formandskab og direktion, som løbende er blevet håndteret om sagen i DanBred, siger han.

Han fortæller, at han bliver på formandsposten i erhvervsorganisationen.

- Jeg tror, at der ligger en stor opgave for ledelsen og mig til at få genrejst Landbrug & Fødevarers tillid.

- Det er jeg klar på at stå i spidsen for, siger Søren Søndergaard.

Det skal blandt andet ske ved en ekstern undersøgelse af ledelses- og arbejdskulturen i Landbrug & Fødevarer.

Undersøgelsen er startet. Hvornår den er færdig, kan han ikke svare på.

- Jeg synes, vi har sat mange vigtige initiativer i gang. Det her er nødvendigt supplement til de værktøjer, vores dygtige HR-folk allerede arbejder med, siger Søren Søndergaard.

Yderligere 587 personer er det seneste døgn testet positive for covid-19. Det viser tirsdagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er en lille stigning i antallet af smittede siden mandag, hvor der var 564 smittede.

De 587 smittede er fundet i 41.729 PCR-prøver. Positivprocenten ligger på 1,41.

Det er et mål for, hvor stor en andel af de prøver, der er kommet svar på, som er positive.

De seneste tal bekræfter, at coronapandemien er på et stabilt leje i Danmark, vurderer Henrik Nielsen, der er professor og overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

- Der har de seneste uger været meget stabile smittetal, som tyder på en meget stabil situation.

- Med omkring 500 smittetilfælde om dagen kommer vi en lille smule nærmere flokimmunitet.

- Men med den hastighed vil det tage hele vinteren, inden alle har været i kontakt med virussen af de ikke-vaccinerede, siger han.

På landets hospitaler er der tirsdag 89 indlagte med coronavirus, hvilket er uændret fra mandag.

Henrik Nielsen forventer på linje med Statens Serum Institut, at vinteren vil give en stigning i antallet af smittetilfælde, men forventer ikke voldsom travlhed på de danske sygehuse.

- Det bliver en luftvejsinfektion, som primært vil ramme børn og unge, der ikke er vaccineret, men de bliver sjældent så syge, at de skal indlægges, så det vil næppe blive en større belastning på hospitalerne, siger Henrik Nielsen.

Det seneste døgn har 904 personer fået andet stik og kan dermed kalde sig færdigvaccineret.

I Danmark er 4,46 millioner nu færdigvaccineret. Det svarer til 74,9 procent af befolkningen og omkring 85,4 procent af dem, der er inviteret til en vaccine.

Selv om smitten skulle stige i løbet af vinteren, ser Henrik Nielsen ikke risiko for en ny national nedlukning eller meget omfattende restriktioner.

- Der er i hvert fald ikke fagligt belæg for at gøre det, men man kan jo ikke afvise at lave lokale restriktioner - for eksempel at aflyse et stort arrangement, hvis der pludseligt er høje smittetal i en kommune eller et område, siger Henrik Nielsen.

Det seneste døgn er der registreret tre dødsfald med corona. Det vides dog ikke, om de var indlagt på hospitalet, og om det derved har påvirket antallet af indlagte. I alt er 2674 smittede døde i Danmark.

Lige nu tilbydes personer med svært nedsat immunforsvar samt plejehjemsbeboere at blive revaccineret. Det vil sige et tredje stik.

I alt har 115.906 fået tredje stik. Det svarer til to procent af befolkningen.

EU-landenes aftale om fiskekvoter i Østersøen næste år vil føre til konkurser hos danske fiskere.

Sådan lyder meldingen fra Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.

- Det er et slag i ansigtet for alle de medlemmer, som har hjemme i Østersøen. Det her trækker tæppet totalt væk under fiskeri i området.

- Det betyder, at der vil være fiskere, der går konkurs. Der vil være havne, der lukker, siger han.

Svend-Erik Andersen oplyser, at aftalen vil påvirke cirka 150-200 danske fartøjer, som fanger torsk i Østersøen. Det er overvejende små fartøjer, hvor skipperen er ejeren og selv hjælper til med at hive fiskene i land.

Til TV 2 uddyber Svend-Erik Andersen, at hvert fartøj beskæftiger 1-3 personer.

Efter forhandlinger hele natten lykkedes det tirsdag morgen at lande en aftale om fremtidens fiskeri i Østersøen.

Aftalen omfatter en kvotereduktion af fiskeri i Østersøen. Men samtidig bliver der en lidt højere kvote på torsk og sild, end der oprindeligt var lagt op til af kommissionen.

Oprindeligt lød reduktionen på torsk på 92 procent, men den er nu faldet til 88 procent i aftalen.

Kvoten for sild i den vestlige Østersø bliver sænket med 50 procent. Det betyder, at kvoten går fra 1575 ton til 788 ton.

Derudover er det aftalt, at kvoten for laks i det meste af Østersøen bliver sænket med 32 procent. Dermed går kvoten fra 94.496 styk til 63.811 styk.

- Det er en lille ændring, men det er jo i den rigtige retning. Jeg tror ikke, at det gør, at fiskerne for alvor tørrer sveden af panden. Det er et lille plaster på såret, sagde det fra minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S) til TV 2, da aftalen blev bekendtgjort.

Samtidig kan danske fiskere få lov at fiske lidt mere efter de fisk, der har det godt - som eksempelvis rødspætte og brisling. Men det forudsætter, at det foregår med redskaber, som sikrer, at torsk ikke bliver en bifangst.

Regeringen har lagt op til en stram finanslov i år, men der er behov for at lave yderlige stramninger for ikke at risikere en overophedning i visse dele af økonomien - herunder byggebranchen.

Sådan lyder anbefalingen i en rapport fra formandskabet i De Økonomiske Råd. De kaldes de økonomiske vismænd og kommer med indspil til regeringen.

- Overordnet går det godt i dansk økonomi, og der er udsigt til fortsat fremgang, siger overvismand Carl-Johan Dalgaard.

- Derfor er der ikke længere behov for, at finanspolitikken stimulerer efterspørgslen. Vores anbefaling er derfor, at finanspolitikken strammes i forhold til det planlagte.

- En oplagt mulighed kunne være at ophæve boligjobordningen helt. Der er ikke gode, strukturelle argumenter for ordningen – og nu er et godt tidspunkt at afskaffe den på, siger han i en pressemeddelelse.

Regeringen har i sit forslag til finansloven lagt op til at skære betydeligt i 2022 sammenlignet med i år.

Opbremsningen på dette års finanslovsudspil er større, end da daværende statsminister Poul Schlüter (K) gennemførte kartoffelkuren i 1980'erne.

Kartoffelkurens påvirkning af økonomien blev opgjort til en negativ finanseffekt på minus 1,4 procent.

Denne gang er den negative finanseffekt opgjort til minus 1,9 procent.

I modsætning til Schlüters kartoffelkur er det dog ikke nye initiativer fra regeringen, der fører til opbremsningen. Det er i stedet primært udløb af coronahjælpepakker.

Vismændene påpeger, at finanspolitikken trods de planlagte stramninger er mere lempelig end før corona.

Regeringen besluttede i forbindelse med årets finanslov at udvide boligjobordningen, så man kunne få et højere fradrag.

Næste år er det lagt op til at rulle udvidelserne tilbage, men altså at holde ved ordningen.

Ordningen, der også er kendt som håndværkerfradraget, har ifølge vismændene ingen nævneværdig effekt på mængden af sort arbejde.

Den bidrager ifølge vismændene heller ikke til et højere arbejdsudbud - altså at der kommer flere håndværkere i branchen.

- Samtidig bidrager ordningen aktuelt til at øge arbejdskraftmanglen i byggebranchen. Det er uhensigtsmæssigt på et tidspunkt, hvor presset i forvejen er betydeligt, skriver vismændene.

Hos regeringen mener finansminister Nicolai Wammen (S), at forslaget til finansloven er afstemt med den nuværende situation - og at man af den årsag skruer ned for boligjobordningen.

- Når det er sagt, står vi i en ekstraordinær situation lige nu, hvor der på den ene side er god fart på dansk økonomi og på den anden side stigende energipriser og renter, som trækker den anden vej, ligesom pandemien stadig påvirker verden.

- Derfor følger regeringen økonomien tæt frem mod indgåelsen af finanslovsaftalen for 2022 senere på efteråret, siger han i en skriftlig kommentar.

Efter forhandlinger hele natten er det tirsdag morgen lykkes at lande en aftale om fremtidens fiskeri i Østersøen.

Det oplyser minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), til TV 2.

- Vi har landet en aftale, hvor vi stadig tager den videnskabelige vurdering meget alvorligt og sikrer, at vi passer på vores fiskebestande, siger han.

Ministeren fortsætter med at fortælle, at der kommer til at ske en kvotereduktion. Men samtidig bliver der en lidt højere kvote på torsk og sild, end der oprindeligt var lagt op til af kommissionen.

Oprindeligt lød reduktionen på torsk på 92 procent, men den er nu faldet til 88 procent i aftalen.

- Det er en lille ændring, men det er jo i den rigtige retning. Jeg tror ikke, at det gør, at fiskerne for alvor tørrer sveden af panden. Det er et lille plaster på såret, lyder det fra Rasmus Prehn.

Det betyder, at danske fiskere kan få lov at fiske lidt mere efter de fisk, der har det godt - som eksempelvis rødspætte og brisling. Men det forudsætter, at det foregår med redskaber, som sikrer, at torsk ikke bliver en bifangst.

Derudover er det aftalt, at kvoten for laks i det meste af Østersøen bliver sænket med 32 procent. Dermed går kvoten fra 94.496 styk til 63.811 styk.

- Når der er en bestandsvurdering, hvor forskerne advarer mod risikoen for udryddelse, vil det være uansvarligt af os og mangel på rettidig omhu, hvis vi ikke laver kvotereduktioner, siger ministeren.

Samtidig oplyser Rasmus Prehn, at han mener, at der er fundet "en rigtig god balance" mellem hensynet til fiskene og fiskerne.

I forhold til nattens hårde forhandlinger fortæller Rasmus Prehn, at Danmark på et tidspunkt "måtte helt op og stå på bremsen" i forhold til de danske makrelkvoter, som Irland pludselig ville have del i.

- Det er makrel, som vi har fanget i Nordsøen i de sidste 30-40 år. Så det vil vi ikke bare give op på, siger fiskeriministeren.

På spørgsmålet om, hvorvidt Danmark kan være tilfreds med aftalen, svarer ministeren:

- Både ja og nej. Vi har opnået det, som vi kunne i den givne situation.

Udgangspunktet for forhandlingerne er et forslag fra EU-Kommissionen, som går på at reducere torskekvoterne i Østersøen med 92 procent, fordi arten ikke længere trives i området.

Det er sket på baggrund af videnskabelig rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (Ices), som har fremhævet, at flere bestande i Østersøen er alvorligt pressede.

Som årsager peger eksperter på klimaforandringer, højere temperaturer i havene, udledning af kvælstof og flere skarver og sæler, der spiser fiskene.

En reduktion i den størrelsesorden vil få "alvorlige" og "kolossale konsekvenser", lød det fra dansk fiskeri, inden forhandlingerne gik i gang.

Ifølge Danmarks Fiskeriforening risikerer 100 fartøjer at måtte indstille fiskeriet som følge af EU-Kommissionens forslag. Hvert fartøj beskæftiger i gennemsnit 2 personer.

Et politisk flertal har allerede inden forhandlingerne rettet en hjælpende hånd i retning af de trængte danske fiskere fra Bornholm, Sjælland, Fyn, Langeland og Sønderjylland, der kan blive ramt af krav fra EU.

Sammen med et politisk flertal bestående af Venstre og Det Konservative Folkeparti er regeringen nemlig klar til at yde økonomisk støtte med en ophugningsordning på 25 millioner kroner.

Lolland rykker op på en andenplads på den liste, man helst vil rykke ned på.

I Lolland Kommune har man i de seneste syv dage konstateret 108 smittetilfælde af corona, og incidenstallet ligger nu på 269 smittede per 100.000 indbyggere.

For blot to dage siden lå smittetallet på 88, og incidenstallet på 219.

Det betyder, at Lolland Kommune lige nu har næstflest tilfælde af coronasmittede i hele landet, kun overgået af Brøndby Kommune, når man sammenligner med indbyggertal. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

En af årsagerne til det høje smittetal er de musikarrangementer, der er blevet afholdt i løbet af de sidste to uger, forklarer Søren Wollesen, ældre- og sundhedschef i Lolland Kommune.

- Der var Kopifestival (heavy metal-musikfestival, red.) ude i Nakskov for 14 dage siden, og den kan man roligt sige har bidraget til, at covid-19-smittetallet er steget med raketfart. Det er det, vi hører fra Styrelsen for Patientsikkerhed, siger Søren Wollesen.

Ifølge Søren Wollesen er der en direkte sammenhæng mellem Kopifestivalen og smittetilfældene. Det er nemlig den aldersgruppe, der er smittet, og den primære målgruppe for festivalen.

Det er omkring 75 procent, der ligger inden for aldersgruppen 40-64 år, forklarer han. I den aldersgruppe er 614 personer smittet med corona i løbet af den seneste uge.

Musikfestivalen har også selv været ude at opfordre til, at alle deltagere lader sig teste, efter de er blevet kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Vi kan kun opfordre til, at alle, uanset vaccinestatus, bliver testet hurtigst muligt og gerne flere gange om ugen i den kommende tid, skriver de på deres Facebook-side.

Søren Wollesen anbefaler også, at man fortsat bliver testet, hvis man oplever symptomer på corona – også selvom man er færdigvaccineret.

- Man kan stadig blive smittet og være smittebærer og dermed give smitten videre. Så det er de opfordringer, vi har været ude med, siger han.

På grund af det høje smittetal har kommunen været nødsaget til at udskyde nogle af de arrangementer, der skulle afholdes i de kommende uger.

- Vi har udskudt en arbejdsmiljø-temadag, som egentlig skulle løbe af stablen med 350 medarbejdere, men det går jo ikke. Vi er jo den største arbejdsplads i kommunen, så vi kan hurtigt sprede smitten. Nu har vi sat det hele i bero. Så ser vi, hvordan det udvikler sig hen over den næste uge, siger Søren Wollesen.