Mandag aften landede en længe ventet bred politisk aftale, der skal sikre et grønnere dansk landbrug.

Partierne bag aftalen har en fælles ambition om en reduktion på 7,4 millioner ton CO2 i 2030, men initiativerne i aftaleteksten sikrer dog kun en reduktion på 1,9 millioner ton.

En stor del af den nye landbrugsaftale baserer sig på såkaldte udviklingstiltag, der dækker over grønne teknologier og løsninger, som endnu ikke er taget i brug.

Præcis hvilke nye teknologier det bliver, fremgår ikke tydeligt af aftaleteksten, og det møder allerede massiv kritik.

Enkelte teknologier bliver dog nævnt. TV 2 har spurgt den grønne tænketank Concito og interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer om deres forventninger til dem.

Pyrolyse-teknologien

I den nye aftale afsættes der lige knap 400 millioner kroner frem mod 2024 til bioraffinering, herunder såkaldt pyrolyse.

I flere årtier er der blevet forsket i pyrolyse-teknologien, der gør det muligt at binde kulstof i jorden gennem opvarmning af halm til gavn for klimaet. Men den er endnu ikke i brug i landbruget.

Selvom det er oplagt at anvende pyrolyse for et grønnere landbrug, er der hager ved teknologien, der bekymrer Tavs Nyord. Han er seniorkonsulent ved den grønne tænketank Concito.

- Vi kender ikke den konkrete pris i kroner og øre for pyrolyse, og vi ved ikke, hvad det kommer til at koste at samle halmen ind og køre den til pyrolyseanlæg. Og hvor mange anlæg skal der desuden bygges? Og hvem skal betale for det?

Fodertilsætning

Men for Niels Peter Nørring, klimadirektør i Landbrug og Fødevarer, lyder det realistisk, at pyrolyse bliver en del af fremtidens landbrug.

Han har store forhåbninger til både den teknologi og så til fodertilsætning, der kan reducere landbrugsdyrs udledning af drivhusgasser.

I den nye aftale er 26 millioner kroner således også blevet afsat til netop udvikling af foder, ligesom gylle og gødning skal håndteres bedre og grønnere.

- Jeg har store forventninger til pyrolysen og til fodertilsætningsstoffer og til, at vi allerede om nogle år står med et tilsætningsstof til foder, der bare virker. Derefter skal det selvfølgelig rulles ud, og der kan være en periode, hvor det er relativt dyrt, så det kræver, at man prioriterer det.

Der er blevet forsket i fodertilsætninger i årevis. Ifølge Tavs Nyord fra Concito har det indtil nu været sådan, at når et nyt tilsætningsstof dukker op som en mulig løsning, viser der sig at være en hage ved det.

- Det kan for eksempel være, at stoffet viser sig at være giftigt for koen, eller også nedsætter det koens appetit, som vi før har set, siger han.

Men spørger man Niels Peter Nørring fra Landbrug og Fødevarer, ser det faktisk lovende ud med forskningen på området.

- Det lykkes faktisk rigtig godt i laboratorier, hvor de kan fjerne over 90 procent metangas med tilsætningsstoffer til foder. Og resultaterne ude i forsøgsstaldene viser, at man kan fjerne 30 til 40 procent af det kraftige klimagas, siger han til TV 2.

Udviklingstiltagene, herunder fodertilsætning og bioraffinering såsom pyrolyse, forventes samlet at reducere CO2-udledningen med i alt fem millioner ton i 2030.

Det fremgår af en tabel i aftaleteksten.

Tallene er dog behæftet med stor usikkerhed, skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Krydsvaccinerede danskere tilbydes nu et tredje stik med en mRNA-vaccine mod covid-19.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

En stor del af frontpersonalet i sundhedsvæsnet blev i foråret vaccineret med vaccinen fra AstraZeneca og derefter en mRNA-vaccine.

Det tredje stik tilbydes for at give dem, der har behov for det, mulighed for at rejse til lande, der ikke anerkender krydsvaccination.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at vente

Sundhedsstyrelsen anbefaler på nuværende tidspunkt ikke tredje stik til den gruppe ud fra et sundhedsfagligt perspektiv, fordi krydsvaccinerede personer stadig er godt beskyttet mod coronavirus.

- De krydsvaccinerede er særdeles godt dækket med de to forskellige vacciner, de har fået. Vi ser faktisk, at effektiviteten er lige så høj, som ved vaccination med to mRNA-stik.

- Men samtidig har vi jo også stor forståelse for, at det er frustrerende, at de ikke selv kan bestemme, hvor de gerne vil rejse hen, og derfor får dem, der har brug for det og ønsker det, muligheden, siger Bolette Søborg, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen i pressemeddelelsen.

Hun siger også, at hvis man ikke skal ud at rejse lige nu, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man venter med det tredje stik.

Øget risiko for almindelige bivirkninger

Da Sundhedsstyrelsen i april 2021 besluttede, at vaccinen fra AstraZeneca blev taget ud af det generelle vaccinationsprogram, havde omkring 145.000 borgere påbegyndt deres vaccinationsforløb med vaccinen.

Kun få af dem var færdigvaccinerede.

- Vi vurderer, at der ikke er risiko for alvorlige bivirkninger ved et tredje stik, når man tidligere har modtaget et stik med vaccinen fra AstraZeneca og et stik med en mRNA-vaccine.

- Der kan dog være en øget risiko for almindelige bivirkninger, som for eksempel ømhed ved indstiksstedet og feber, og bivirkningerne kan også være mere udtalte, siger Bolette Søborg i pressemeddelelsen.

Møde op uden tidsbestilling

Gruppen modtager ikke invitation til vaccination. Men de kan fra torsdag selv bestille tid eller møde op i et vaccinationscenter uden tidsbestilling.

I slutningen af juli skrev DR Nyheder på baggrund af oplysninger fra Sundhedsministeriet, at krydsvaccinerede ville blive tilbudt tredje stik, når den generelle vaccineudrulning var gennemført.

Dagen efter trak ministeriet dog udmeldingen tilbage, men afviste ikke, at de krydsvaccinerede ville kunne få et tredje stik.

Vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna er mRNA-vacciner.

Kontakttallet er i denne uge beregnet til 1,0. Der er usikkerhed om tallet, men der er god kontrol med epidemien.

Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

- Danmark revaccinerer lige nu mange borgere.

- 91,7 procent af plejehjemsbeboere og 60,1 procent af borgere med særligt svækket immunforsvar har dags dato fået 3. stik, skriver ministeren videre.

Kontakttallet, der tidligere gik under betegnelsen smittetrykket, er en beregning af, hvordan smitten med coronavirus spreder sig i samfundet.

Når tallet ligger på 1,0, vurderes det, at ti smittede i gennemsnit giver smitten videre til ti andre. Dermed er udviklingen i epidemien hverken tiltagende eller faldende.

Har mistet status som samfundskritisk sygdom

I forrige uge blev kontakttallet opgjort til 1,1, hvilket betød, at 10 smittede i snit smittede 11 andre. Her var epidemien altså let tiltagende.

Kontakttallet udregnes ved at se på smittetallene for halvanden uge siden. Tallet bruges af myndighederne som et blandt flere pejlemærker til at se, hvordan coronaepidemien udvikler sig i samfundet.

For omkring halvanden uge siden blev der ifølge Statens Serum Instituts (SSI) tal registreret mellem 300 og 400 smittede dagligt.

Generelt er smittetallet faldet over den seneste måned. 1. september blev der registreret 825 smittede. Tirsdag er tallet 477 ifølge tal fra SSI.

I samme periode har coronavirus mistet status som en samfundskritisk sygdom i Danmark. Det skete 10. september, hvor de sidste coronarestriktioner således blev ophævet.

Mens størstedelen af den danske befolkning er blevet vaccineret mod coronavirus, har sundhedsmyndighederne indledt en indsats, hvor man vil revaccinere sårbare borgere med et tredje vaccinestik.

Det er borgere på 85 år og derover, plejehjemsbeboere og personer med særligt nedsat immunforsvar, der i øjeblikket tilbydes et tredje stik.

Der kan være nye anbefalinger på vej for, hvor mange genstande mænd og kvinder bør drikke.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen til Ritzau.

Det er enheden for forebyggelse og ulighed i Sundhedsstyrelsen, der står for anbefalingerne.

- Vi er i gang med at revidere anbefalingerne på alkoholområdet. Det bliver gjort for at sikre, at anbefalingerne er opdateret med den nyeste viden, udtaler enhedschef Niels Sandø i en skriftlig kommentar.

Arbejdsgruppen mødtes første gang i april. Inden dette blev der udarbejdet en litteraturgennemgang om den nyere viden.

Risiko for sygdom

Anbefalingerne for alkohol blev senest revideret i 2010. Inden da lød anbefalingen på maksimalt 14 genstande for kvinder og 21 for mænd.

Nu arbejder Sundhedsstyrelsen med lav- og højrisikogrænser.

Når kvinder drikker 7 genstande om ugen, og mænd drikker 14 genstande, har de ifølge Sundhedsstyrelsen en lav risiko for at blive syg af alkohol.

Drikker kvinder 14 genstande om ugen eller mere, og mænd drikker 21 genstande, er der ifølge styrelsen en høj risiko for at blive syg af alkohol.

Den lavere grænse for kvinder skyldes blandt andet, at kvinders risiko for alkoholrelateret død ligger over mænds ved det samme forbrug.

Næsten 20 procent overskrider risikogrænser

En undersøgelse viste for nylig, at næsten 20 procent af den voksne befolkning overskrider Sundhedsstyrelsen risikogrænser.

Den har analyseinstituttet YouGov foretaget for interesseorganisationen Alkohol & Samfund og den almennyttige organisation TrygFonden.

Samtidig siger to ud af tre, at de har svært ved at tale med en i det nærmeste netværk om, at vedkommende måske drikker for meget.

- Den nye undersøgelse fra Alkohol & Samfund viser, at det er rigtig vigtigt at snakke med sine nærmeste, hvis man har en mistanke om, at de drikker for meget. Ikke kun for dem selv, men også for deres familie og børn, siger Niels Sandø.

Anbefalingerne opdateres ikke med et fast interval. Ifølge Sundhedsstyrelsen afhænger det af antallet af nye studier, som indikerer, at der er brug for en ny gennemgang.

Faglige anbefalinger og retningslinjer skal altid i høring. Her kan organisationer og andre kommentere anbefalingerne inden offentliggørelse.

Sundhedsstyrelsen vil ikke sætte en endelig dato på, hvornår anbefalingerne for alkohol sendes i høring.

Tirsdag har omkring 70-80 sygeplejersker nedlagt arbejdet i en time på Amager Hospital.

Arbejdsnedlæggelsen begyndte klokken 7.45 og slutter klokken 8.45.

Ifølge sygeplejerske Naja Caben skyldes det en frustration over at være for få på arbejde.

- Det er vores sidste skud i bøssen for at gøre opmærksom på, hvor grelt det står til på landets sygehuse. Det er ikke kun Amager, det er over alt i landet.

- Vi mangler sygeplejersker, vi mangler kolleger, vi møder for få ind, og det forventes, at jobbet passes af mange flere, end vi er. Det går ud over patienterne, og det er ikke rimeligt, siger hun.

Utilfredse med lønniveau

Gennem de seneste uger har sygeplejersker landet over nedlagt arbejdet i en time. Det er sket for at markere deres utilfredshed med lønnen.

Men strejker er kun lovlige, når de er varslet af fagforeningerne i forbindelse med forhandling af nye overenskomster.

Derfor har sagen været i Arbejdsretten, som har opfordret til at overholde fredspligten. Den betyder, at man ikke må strejke, når det ikke er varslet.

Sygeplejersker, der nedlægger arbejdet overenskomststridigt, er blevet pålagt en bod på 86 kroner i timen.

Det påvirker naturligvis sygeplejerskerne på Amager Hospital, siger Naja Caben.

- Men vi gør det alligevel, for vi kan ikke mere, siger hun.

Rumænske myndigheder indstiller ikke-akutte operationer på hospitaler over hele landet i en måned.

Det sker i forsøget på at undgå et totalt kollaps af sundhedsvæsenet, der i øjeblikket oplever et massivt pres fra mange indlagte coronapatienter.

Antallet af daglige smittetilfælde i landet er således mangedoblet over kort tid, og mandag er der kun tre ledige pladser på landets intensivafdelinger.

Det fortæller landets viceindenrigsminister, Raed Arafat, mandag.

- Vi ser ikke en stabilisering eller et fald i antallet af nye smittetilfælde, og vi er derfor tvunget til at indstille ikke-akutte operationer i 30 dage, siger Raed Arafat.

Næstformanden for de rumænske intensivafdelinger Dorel Sandesc beskriver situationen som et "helvede".

- Og det er kun begyndelsen. Situationen er på sit mest kritiske punkt under hele pandemien.

- Vi er som et overfyldt Noas Ark, som alt for mange mennesker desperat klamrer sig til, siger Dorel Sandesc.

Overfyldte hospitalsgange

Tv-optagelser viser patienter med iltbeholdere på bænke og i senge på gangene på et hospital i hovedstaden Bukarest.

Ifølge viceindenrigsminister Raed Arafat vil Rumænien bede andre EU-lande om medicin til at afhjælpe situationen. Landet overvejer også at bede om mere ilt, siger han.

Vaccinationsraten i Rumænien er den næstlaveste i EU. Knap hver tredje indbygger har modtaget mindst et stik med en coronavaccine.

Omkring 40 procent af sundhedspersonalet er ikke vaccineret.

Siden pandemiens begyndelse har 37.000 coronasmittede i landet mistet livet. Der bor omkring 20 millioner i Rumænien.

I sidste uge døde syv mennesker i en brand på et hospital for coronasyge i byen Constanta i Rumænien. Hospitalsbranden var den tredje på mindre end et år, som krævede menneskeliv i landet.

Mandag aften indgik folketingets partier en bred politisk aftale om en grøn omstilling af landbruget.

Parterne er blandt andet blevet enige om, at landbrugets udledning af drivhusgasser skal nedbringes, mens der skal sættes skub i udviklingen af nye teknologier og løsninger.

Her kan du danne dig et overblik over nogle af aftalens vigtigste punkter:

Bindende reduktionsmål

Med aftalen bliver der fastsat bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens CO2-udledning på 55-65 procent i 2030 sammenlignet med udledningen i 1990.

Aftalen indeholder CO2-reduktioner på 1,9 millioner ton – men den indeholder samtidig ambitioner om en reduktion på i alt 7,4 millioner ton.

Husdyr skal udlede mindre Co2

Aftalen skal blandt andet mindske udledning af drivhusgasser fra landbrugsdyr.

Der skal blandt andet stilles krav til hyppigere udslusning af gylle fra svinestalde. Og samtidig skal der indføres et generelt reduktionskrav for kvæg.

Er det ikke muligt at fastsætte generelle krav, skal der besluttes andre metoder for at nå målet.

Jorder skal udtages til skov og vådområder

En anden central del af aftalen er, at landmændene får bedre mulighed for at udtage lavbundsjord og randarealer af produktionen og i stedet omlægge dem til CO2-absorberende vådområder.

Der afsættes derfor midler til, at 22.000 hektar af denne type opdyrket land tages ud af landbruget. Dermed er der med tidligere aftaler afsat midler til, at i alt 88.500 hektar tages ud af drift.

Samtidig afsættes 613 millioner kroner til privat skovrejsning.

Udledning af kvælstoffer til vandmiljøer skal mindskes

Aftalen indeholder også tiltag, som skal reducere landbrugets udledning af kvælstof til kystvande og fjorde med cirka 10.800 ton.

Det er målet at gennemføre reduktionen af frivillighedens vej - eksempelvis med tilskud.

Er det ikke muligt at nå målet af den vej, skal det ske ved regulering fra myndighederne. I så fald vil der følge en kompensation med reguleringen.

Grønne teknologier skal udvikles

Inden for et år skal der udvikles en plan for, hvordan nye, grønne teknologier, der er under udvikling, kan realiseres.

Blandt andet afsættes penge til raffinering af biologisk materiale, hvor eksempelvis gylle og andre restprodukter fra landbruget kan omdannes til brændstof til fly.

Konkret nedsættes der 575 millioner til udvikling af nye teknologier og værktøjer, der kan nedbringe udledningen af drivhusgasser fra landbruget.

Pengene skal blandt andet gå til udvikling af håndtering af gylle og gødning eller nye fodertilsætningsstoffer.

Plantebaserede fødevarer og mere økologi

Derudover skal der med aftalen udarbejdes en handlingsplan for plantebaserede fødevarer.

Samtidig etableres Fonden for Plantebaserede Fødevarer, som med 75 millioner kroner årligt skal støtte eksempelvis udvikling af nye sorter, eksport, uddannelse og vidensformidling.

Mindst halvdelen af fondens midler øremærkes til plantebaserede økologiske fødevarer.

Samtidig skal 580 millioner afsættes til at give landmænd økonomiske incitamenter til at dyrke plantebaserede fødevarer.

260 millioner kroner afsættes til bioraffinering af græs og produktion af forskellige typer grønne proteiner til dyr og mennesker.

3,5 milliarder afsættes til at fordoble det danske areal, hvor der dyrkes økologiske fødevarer.

Efter lange forhandlinger er der mandag aften indgået en bred aftale om et grønnere dansk landbrug.

Af minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn, bliver aftalen beskrevet som både "Danmarkshistorie" og "klimahistorie", blandt andet fordi den "viser vejen til en CO2-reduktion på 7,4 millioner ton".

Men kigger man nærmere på aftalen, er der reelt kun tale om konkrete reduktioner for 1,9 millioner ton. Resten er ambitioner.

Det kritiserede blandt andre Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten, ved aftenens pressemøde.

- Der er alt for få konkrete reduktioner, men vi kommer til at være den grønne vagthund, som sikrer, at der kommer handling bag ordene, sagde hun.

- Aftalen slår ikke til

Også Danmark Naturfredningsforening mener, at der mangler tempo i de konkrete reduktioner.

- Det giver mig bekymrede panderynker, for hvad nu hvis man ikke lykkedes. Så der skal være nogle partier, der er parate til virkelig at tage fat, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, til Ritzau.

Til TV 2 siger hun, at hun synes, der "helt overordnet er rigtig, rigtig gode elementer i aftalen" som eksempelvis ambitionsniveauet for de bindende klimamål.

- Men er der en ting, jeg skal rejse bekymringsflag over, er det, at man konkret kun finder knap en fjerdedel af det, man skal nå, i aftalen, siger Maria Reumert Gjerding til TV 2.

Hun fremhæver desuden, at 100.000 hektar landbrugsjord skal udtages og gøres til naturområder, samt at man har fokus på at udvikle "fremtidens plantebaserede landbrug". Begge dele kalder hun "rigtig gode elementer".

Nogenlunde samme toner lyder fra Mads Flarup Christensen, generalsekretær hos Greenpeace Norden.

Han kalder mange af elementerne i aftalen for "et skridt i den rigtige retning".

- Men helt overordnet må jeg bare sige, at den her aftale ikke slår til i forhold til den udfordring, vi står overfor. Der er alt, alt for få konkrete reduktioner, siger han.

Wammen afviser kritik

Af aftalen fremgår det, at ambitionen er en reduktion på mindst 8 millioner ton i 2030. De konkrete initiativer til reduktioner på 1,9 millioner ton omfatter blandt andet udtag af lavbundsjorder, reduktion af udledningen af kvælstof til miljøet, klimareducerende krav til husdyrproduktionen samt flere grønne arealer og skov.

På pressemødet blev finansminister Nicolai Wammen spurgt ind til, om der ikke er langt fra 1,9 millioner ton til ambitionen om 8 millioner ton.

- Vi har givet den gas på de håndtag, vi kender i dag. Det er vores fælles ansvar at gøre de flotte ord til virkelighed, svarede han.

Finansministeren uddybede, at aftalepartierne har gjort alt, hvad der er muligt på nuværende tidspunkt. Resten skal blandt andet nås via ny teknologi, der først er klar i fremtiden.

Skæve signaler

Også når det kommer til de meget omdiskuterede lavbundsjorde, er der forskel på ambitionerne i aftaleteksten, og hvad der reelt vurderes at være realistisk på nuværende tidspunkt.

Af aftaleteksten fremgår det, at ambitionen er at udtage 100.000 hektar lavbundsjord, som i stedet skal gøres til naturområder, inden 2030. Det aktuelle potentiale er dog kun 88.500 hektar.

På pressemødet fortalte Rasmus Prehn, at regeringen fortsat vurderer, at 88.500 er det realistiske bud lige nu, men at der "er en ambition om at gøre endnu mere".

- Vi vil rigtig gerne udtage så meget som muligt. Husk på, at der er masser af tid til at gøre det endnu bedre, sagde han.

Men er det ikke et skævt signal at sende, at I har vurderet, at det kun er realistisk med 88.500, men alligevel skriver I 100.000 i aftalen?

- Det er en kendt sag, at der både til venstre og højre for regeringen har været partier, som mener, at 100.000 er realistisk. Det, vi kan sige, er, at vi deler ambitionen om, at hvis det kan lade sig gøre, så skal vi da selvfølgelig prøve, sagde han.

Aftalen om en grøn omstilling af landbruget er indgået mellem regeringen, Venstre, SF, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, LA og Kristendemokraterne.

For første gang anbefaler den Europæiske Lægemiddelstyrelse, EMA, nu et tredje vaccinestik.

Ifølge styrelsen bør personer med et markant nedsat immunforsvar modtage et tredje stik mindst 28 dage efter, de har fået anden dosis.

EMA mener desuden, at man nu bør overveje at give en tredje dosis af Pfizer-vaccinen til personer over 18 år med normalt immunforsvar mindst et halvt år efter anden dosis.

Velkommen til dagens overblik.

Lars Vilks' død efterforskes stadig

Politiet undersøger fortsat trafikulykken, der endte i den svenske kunstner Lars Vilks og to politibetjentes dødsfald.

De tre var søndag sammen i en bil, da de af uvisse årsager endte i den modsatte kørebane, hvor de kørte frontalt ind i en lastbil.

Efterforskningen er stadig i gang, og politiet udelukker derfor ikke noget på nuværende tidspunkt. Der er dog ingen tegn på, at der skulle være tale om et attentat eller nogen anden form for ydre påvirkning.

Lars Vilks er især kendt for i 2007 at lave en karikaturtegning af profeten Muhammed som en hund. I dansk sammenhæng var han til en debat om ytringsfrihed i Krudttønden under terrorangrebet i 2015.

SAS-ansatte på orlov skal søge eget job

Da coronapandemien ramte sidste forår, valgte 573 kabineansatte hos SAS at tage på ulønnet orlov i forventningen om, at de kunne komme i gang igen, når restriktionerne blev løftet.

Sådan er det dog langtfra gået.

Halvandet år senere er ingen af de flere hundrede medarbejdere blevet kaldt tilbage på job – og nu har SAS tilmed oprettet et nyt underselskab, hvor de mange mennesker på ulønnet orlov kan få lov at søge deres job igen på lige fod med alle andre, hvis de vil tilbage i flyene.

Det nye selskab, SAS Connect, skal tage kampen op med lavprisselskabet Ryanair, og ifølge kabinepersonalets fagforening vil personalet tilmed blive ansat på ringere vilkår. SAS afviser kritikken.

Hæren skal løse britisk brændstofkrise

Fra i dag skal næsten 200 britiske soldater overtage lastbilchaufførernes arbejdsopgaver for at lette presset på tankstationerne.

Samtidig vil regeringen lade 300 udenlandske chauffører få midlertidig arbejdstilladelse med øjeblikkelig virkning, så de kan hjælpe med at transportere brændstof ind i landet.

De seneste uger har Storbritannien oplevet en stor manglet på lastbilchauffører. Derfor er der ikke blevet leveret brændstof til de britiske tankstationerne, hvilket har ført til lange køer og hamstring af benzin.

Thorning revser Mette Frederiksen i ny bog

Mette Frederiksen var dygtig og kvinde, og derfor var det en selvfølgelighed, at hun skulle frem i partiet – også selvom hun på flere punkter "decideret modarbejdede" Helle Thornings retning for Socialdemokratiet.

Det konkluderer den tidligere statsminister og partileder i en ny bog, der blandt andet kommer forbi regeringsperioden fra 2011 til 2015, hvor Mette Frederiksen både var justitsminister og beskæftigelsesminister.

Her står der desuden, at det var "velkendt", at Mette Frederiksen havde øjnene rettet mod Helle Thornings position i partiet og i Statsministeriet. Hverken Mette Frederiksen eller Statsministeriet har reageret på Helle Thornings anklager.

Akutberedskab har mistet hver fjerde ansat

Omkring hver fjerde medarbejder har det seneste år fratrådt sin stilling i Hovedstadens Akutberedskab. De fratrådte har været ansat hos enten 112, akuttelefonen 1813, administrationen eller en mindre ambulancetjeneste.

Ifølge Berlingske har manglen på medarbejdere betydet, at 4677 opkald til 112 er blevet besvaret med forsinkelse i Region Hovedstaden.

Avisen har talt med flere nuværende og tidligere ansatte, der fortæller, at de mange opsigelser skyldes, at arbejdspladsen bliver drevet gennem "mistillid" og "frygt". Hovedstadens Akutberedskab fortæller, at de det seneste år har gennemført en række tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor flere eksperter har været ude og sige, at folkeskolerne skal tage ansvar for, at eleverne får et sundt måltid mad i skoletiden.

Eksperterne fremhæver blandt andet en skævvridning i kvaliteten af den mad, som de enkelte børn får med hjemmefra. I stedet foreslår de en madordning på skolerne.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Der er mandag aften indgået en bred politisk aftale om en grøn omstilling af det danske landbrug.

Det sker efter timelange forhandlinger i Finansministeriet med finansminister Nicolai Wammen (S) og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) for bordenden.

Med aftalen bliver der blandt andet fastsat bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens udledning af CO2 på 55-65 procent i 2030 i forhold til udledningen i 1990.

Ifølge Nicolai Wammen er der tale om en meget ambitiøs landbrugsaftale.

- I aften kan vi præsentere en historisk aftale for dansk landbrug, men også for vores klimaindsats. Et meget stort politisk flertal på tværs af partier er blevet enige om en aftale. Den gør det muligt for os at når vores målsætninger for klimaet, samtidig med, at vi holder hånden under landbruget, siger han mandag aften.

Konkret er aftalen indgået mellem regeringen, Venstre, SF, Dansk Folkeparti, de radikale, Enhedslisten, de konservative, Nye Borgerlige, LA og Kristendemokraterne.

CO2-reduktion på 7,4 millioner ton

Regeringen præsenterede sit udspil til landbrugsaftalen allerede tilbage i april 2021. Her var udgangspunktet, at landbruget skal have reduceret CO2-udledningen med 7,1 millioner tons, når vi rammer 2030.

I den endelig aftale fremgår det, at aftalepartierne har en fælles ambition om at nå CO2-reduktioner på 7,4 millioner ton i 2030.

Aftalen byder dog kun på initiativer, der sikrer en reduktion på 1,9 millioner ton.

Derudover skal der tilføres 3,8 milliarder kroner fra staten til den grønne omstilling.

Helt afgørende med en bred aftale

Ifølge TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren har det været et stort ønske for både rød og blå blok at indgå en bred aftale.

Det giver nemlig en sikkerhed for erhvervslivet, at det er en stabil aftale, som består, selvom regeringsmagten skulle skifte i fremtiden.

På tværs af partierne er der mandag aften glæde over, at den brede aftale blev til virkelighed.

Fra Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre, lyder det:

- Det har været hårde forhandlinger, og det har taget lang tid. Men det har været det hele værd at vente på, siger han.

Hos landmændene i Landbrug & Fødevarer er der glæde over, at det lykkedes at lande en bred aftale om landbrugets grønne omstilling.

- Det er rent ud sagt en kæmpe lettelse, at der er indgået en bred aftale. Vi har arbejdet benhårdt for ikke at blive kastebold mellem rød og blå blok i årene, der kommer. Det er lykkedes, og det er jeg glad for, siger formand Søren Søndergaard i en pressemeddelelse.