Danskerne er lagt ned af sygdom – og i en sådan grad, at erfarne læger og sygeplejersker ikke har oplevet noget lignende i mange år.

Faktisk står virusserne nærmest i kø.

En del af forklaringen er ifølge de eksperter, som TV 2 har talt med, nedlukningerne og de mange restriktioner og anbefalinger, der fulgte i kølvandet på udbruddet med coronavirus.

For med anbefalinger om afstand, mundbind og mere fokus på blandt andet håndhygiejne faldt antallet af danskere, der var syge – af andet end corona – så drastisk, at smitte med andre virusser som RS og influenza nærmest ikke eksisterede.

Men er det i virkeligheden helt så godt, som det lyder? Og har vi under corona været så gode til bedre hygiejne og at holde afstand, at det nu rammer os som en boomerang med en sådan kraft, at det med halvandet års forsinkelse lægger det pres på sundhedsvæsenet, som politikerne har forsøgt at undgå?

Det har TV 2 har spurgt fem eksperter om:

Allan Randrup Thomsen

Professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet

Søren Riis Paludan

Professor i immunologi ved Aarhus Universitet

Astrid Iversen

Professor i virologi og immunologi ved Oxford University og med i ekspertgruppe nedsat af regeringen

Hans Jørn Kolmos

Professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet

Christine Stabell Benn

Professor i global sundhed ved Syddansk Universitet

Men først skruer vi tiden tilbage til vinteren 2020.

- Da corona brød ud, var der ikke noget valg

Verden stod i starten af 2020 i begyndelsen af en pandemi med en ny virus, der slog – og fortsat slår – tusindvis af mennesker ihjel.

Derfor var nedlukninger, restriktioner og de mange anbefalinger ifølge eksperter det eneste rigtige. For afstand til hinanden og bedre hygiejne var det bedste våben mod at blive smittet.

Eller som Astrid Iversen siger:

- Der var ikke noget valg. De tiltag, der har været en stor del af de sidste 20 måneder, var nødvendige for at holde corona under kontrol. Det var førsteprioritet.

Men nu, hvor en stor del af den danske befolkning er vaccineret mod den akutte trussel, er det ifølge Allan Randrup Thomsen tid til en større og mere overordnet debat.

Vores immunforsvar er ude af træning

Det handler ifølge Allan Randrup Thomsen nu om at finde en balance mellem på den ene side at forhindre store udbrud af infektioner og på den anden side at holde infektioner i samfundet på et niveau, så vi som mennesker fortsat danner immunitet mod dem.

Det er med skræk gået op for mig, at vi også kan være så forsigtige, at vi kommer til at bygge op til nogle hårde vintre

Allan Randrup Thomsen

Og for at undgå store udsving af sygdomsudbrud med risiko for at overbelaste sundhedsvæsenet.

Det gælder den nuværende situation med udbrud af RS-virus og de mange andre infektioner, som danskerne lige nu er ramt af. Men det gælder også de kommende vintermåneder, hvor de danske sundhedsmyndigheder har advaret om muligheden for et stort udbrud af influenza.

For selvom det ikke endnu er videnskabeligt bevist, er der ifølge eksperterne ingen tvivl om, at nedlukningerne, restriktionerne og øget fokus på hygiejne har gjort danskerne mere modtagelige over for virusser.

Det skyldes den simple årsag, at vi i 20 måneder ikke har trænet vores immunforsvar ved løbende at blive udsat for en bred vifte af smitsomme sygdomme.

Eller som Søren Riis Paludan forklarer:

- Det er interessant at se, at vi har behov for at være sammen med andre mennesker for at gøre immunsystemet modstandsdygtigt til den verden, vi lever i.

Det samme fremhæver Christine Stabell Benn:

- Der er nogle fordele ved at forsøge at beskytte sig mod infektioner, fordi man her og nu reducerer risikoen for sygdom. Men vi kan samtidig opbygge en større gruppe af personer, der er modtagelige for sygdom.

- Er det så det rigtige valg – også for eftertiden?

Og det er ifølge Allan Randrup Thomsen netop det, der ser ud til at være sket.

Uhygiejnisk adfærd koster liv

Hans Jørn Kolmos

Derfor skal vi ifølge den eksperimentelle virolog have en debat om ikke at blive for forsigtige, når det gælder smitterisiko.

Og altså måske ikke per automatik leve under de samme anbefalinger, der under corona var om afstand, mundbind, øget brug af håndsprit og håndvask.

- Det er med skræk gået op for mig, at vi også kan være så forsigtige, at vi kommer til at bygge op til nogle hårde vintre med store sygdomsudbrud af for eksempel RS-virus og influenza, siger Allan Randrup Thomsen.

- Det er fint, at vi har undgået influenza i to år, men nu ser vi ind i, at der kommer en ny stor bølge. Er det så det rigtige valg – også for eftertiden?

Søren Riis Paludan og Christine Stabell Benn er enige.

Ekspert afviser blankt, at danskerne kan være for hygiejniske

Christine Stabell Benn gjorde allerede i foråret i en kronik i Berlingske opmærksom på, at vi som mennesker kan skade os selv ved at beskytte os for meget mod de infektioner, der er i samfundet.

Det giver ifølge hende mening i forhold til personer, der er svækkede eller har en høj alder.

- For disse personer tror jeg, at eksempelvis mundbindet er kommet for at blive, men det er vigtigt at få flyttet fokus væk fra den generelle befolkning og over på de grupper, der er sårbare, siger Christine Stabell Benn til TV 2.

Hun er især bekymret over brugen af håndsprit og rengøringsmidler – og hvordan det på sigt vil påvirke og ændre kroppens bakteriesammensætning og immunsystem.

Vi skal finde ud af, hvordan vi ikke overbruger det værktøj, så det ikke kommer tilbage og rammer os i nakken

Allan Randrup Thomsen

Søren Riis Paludan fremhæver, at danskerne under coronapandemien har lært, at afstand og sprit er godt, når det gælder sygdomsudbrud. Men ifølge professoren i immunologi kan man også sætte spørgsmålstegn ved, hvor godt det er, når kroppens generelle immunitet mod visse virusser samtidig falder.

- Når man tænker på det, som vi ser lige nu (flere syge danskere og overbelastede sygehusafdelinger, red.), så tænker jeg ikke, at vores hygiejne før corona var et problem. Jeg har ikke set belæg for at sige, at vi skal have mere hygiejne end før coronapandemien, siger han.

Det får imidlertid en anden ekspert til at ryste på hovedet.

- At der er en fare ved at være for hygiejnisk, køber jeg altså ikke, siger Hans Jørn Kolmos og kalder synspunktet for farligt.

At blive smittet med virus må ikke være et mål

Ifølge professoren var danskerne nemlig før coronapandemien direkte uhygiejniske – danskerne havde simpelthen glemt, at der var virusser i samfundet, lyder det.

Han er enig i, at færre danskere sidste år var syge på grund af afstand og øget fokus på håndvask og -sprit. Men Hans Jørn Kolmos fremhæver samtidig, at det ikke må være et mål at blive udsat for sygdomsfremkaldende virusser for at opbygge et mere modstandsdygtigt immunforsvar, hvis man kan undgå det.

- Uhygiejnisk adfærd koster liv. En bedre hygiejneadfærd tager toppen af virusudbrud, men man kan ikke vaske sine hænder så rene, så det betyder, at der ikke vil være virusser tilbage i samfundet.

Astrid Iversen er enig.

Hun er en del af den ekspertgruppe, som regeringen nedsatte i maj til at kigge på en langsigtet strategi for håndtering af coronavirus.

- Vi har fået et nyt værktøj i hånden

I en netop udkommet rapport fra ekspertgruppen fremgår det blandt andet, at de smitteforebyggende tiltag under coronavirussen ”yderligere kan have en positiv indvirkning over for almindelige kendte smitsomme sygdomme, såsom forkølelse og influenza”.

Der er også en mellemvej

Astrid Iversen

Til TV 2 forklarer Astrid Iversen, at det efter hendes opfattelse heller ikke er en naturlov, at danskerne skal være så hyppigt forkølede eller så udsat for smitte med forskellige virusser, som mange børn og voksne er store dele af en normal dansk vinter.

Hun mener derimod, at danskerne kan tage toppen af smitteudbrud hvert eneste år ved at tage ved lære af erfaringerne fra coronapandemien om eksempelvis bedre håndhygiejne, mere rengøring og udluftning og bedre ventilation.

Det vil nemlig ifølge Astrid Iversen ikke medføre en risiko for mere sygdom, sådan som det er tilfældet lige nu, men derimod efter al sandsynlighed øge den almene trivsel og sundhed.

- Det er ikke et spørgsmål om, at vi på den ene side enten holder stor afstand til hinanden og ikke har interaktioner og på den anden side slet ikke har forebyggende tiltag. Der er også en mellemvej, siger Astrid Iversen.

Allan Randrup er enig i, at det ikke drejer det sig om enten-eller. Men for ham drejer det sig også om at have debatten - og at finde det rette niveau.

Han fremhæver, at det er en svær diskussion, der dog er nødvendig at have.

- Vi har fået et nyt værktøj i hånden – et, vi aldrig har brugt før, og som har vist sig at være meget effektivt. Men vi skal også finde ud af, hvordan vi ikke overbruger det værktøj, så det ikke kommer tilbage og rammer os i nakken, siger han til TV 2.

Da pandemien ramte sidste forår, og tunge restriktioner tvang alle fly ned på jorden, blev hundredvis af ansatte i luftfartsselskabet SAS sat over for et valg.

De kunne enten vælge at blive fyret, få deres fratrædelsesgodtgørelse og finde noget andet at lave – eller de kunne vælge at blive sendt på ulønnet orlov med en forventning om, at de kom tilbage i flyene, når det igen var muligt at rejse.

Knap 600 kabineansatte valgte den ulønnede orlov, i håbet om at de kunne komme hurtigt i gang igen, når restriktionerne blev løftet.

De er meget frustrerede og i oprør

Christa Ceré, formand i fagforeningen CAU

Men halvandet år senere er det langtfra gået, som de havde håbet.

Dels er ingen af de næsten 600 ansatte blevet kaldt tilbage på arbejde, og dels er der udsigt til, at de skal søge deres eget job på ny, hvis de vil tilbage i SAS-flyene.

Det fortæller Christa Ceré, der er formand for fagforeningen for kabineansatte i SAS, CAU.

- De er meget frustrerede og i oprør. Hele idéen var, at SAS kunne spare nogle opsigelsesvarsler, som for virksomheden ville have kostet store summer, og at medarbejderne kunne blive kaldt tilbage, når produktionen kom tilbage. Nu ser det alligevel ikke ud til at være SAS' plan, siger Christa Ceré til TV 2.

Samme job, dårligere vilkår, mener fagforening

Sagens kerne er et nyt datterselskab under SAS, som hedder SAS Connect. Her er fokus, ifølge SAS' ledelse, på at tage kampen op med lavprisselskaber som Ryanair.

Det er nemlig feriegæsterne, der først er vendt tilbage i flyene, og her betyder prisen mere, end den gør for forretningsrejsende. Derfor er det de ansatte i denne del af SAS, der lige nu bliver hentet tilbage på arbejde.

De 573 kabineansatte, der sidste forår gik med til en ulønnet orlov, skal altså teknisk set ansættes i det nye selskab, hvis de vil tilbage på arbejde lige nu – også selvom jobbet består af lignende opgaver og foregår på de samme fly som før pandemien.

- Det betyder, at de kollegaer, der er på orlov, skal søge de her stillinger på lige fod med alle andre. Til gengæld er de nødt til at opsige deres nuværende stilling. Så de går glip af deres opsigelsesvarsel, for at de kan søge det samme job, siger Christa Ceré fra CAU.

Vi må se realiteterne i øjnene

Simon Pauck Hansen, koncerndirektør i SAS

Hun mener samtidig, at de løn- og arbejdsvilkår, de ansatte i SAS Connect bliver tilbudt, er ringere end de vilkår, de næsten 600 kabineansatte er på nu.

- Så det er samme job, bare til dårligere vilkår, siger hun opsummerende.

SAS: En ny virkelighed

Ifølge SAS' koncerndirektør, Simon Pauck Hansen, har pandemien og dens økonomiske omkostninger ændret flybranchen fundamentalt.

- Når vi kigger frem, er der helt andre vilkår for SAS, hvis vi skal drive et luftfartsselskab, der kan konkurrere med andre efter pandemien. SAS overlever alene som koncern, hvis vi kan drive en konkurrencedygtig flyvirksomhed, siger Simon Pauck Hansen til TV 2.

Som en del af den aftale, SAS og de ansatte indgik sidste år, blev der lagt op til, at de ansatte kunne komme tilbage, hvis virksomheden fik brug for flere ansatte end dem, de havde skåret personalestaben ned til.

Simon Pauck Hansen mener dog, at pandemien har ændret så grundlæggende på luftfartsindustrien, at virkeligheden i dag er en anden, fordi konkurrencen er blevet skarpere og de forretningsrejsende færre.

- Da vi lavede den her aftale, havde vi en forventning om, at markedet efter pandemien ville se ud, som det gjorde inden pandemien. Det er ikke tilfældet, og det betyder, at vi må se realiteterne i øjnene, siger koncerndirektøren.

Han understreger samtidig, at "alle er velkomne til at søge stillingerne. Både dem, der kommer nu i første omgang, men også de stillinger, der ligger de kommende år".

Piloter står med lignende problem

Fredag kunne norske NRK fortælle om en lignende utilfredshed blandt SAS’ piloter.

Cirka 560 piloter mistede deres arbejde hos SAS sidste forår, men mange havde en forventning om at kunne komme tilbage, når flyene igen kom på vingerne.

Nu ansætter SAS dog piloter til datterselskabet SAS Connect, og her er det et krav, at piloterne kan flyve en særlig flytype.

Hvis ikke SAS følger med, kommer de ikke til at tjene penge i fremtiden

Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank og ekspert i luftfartsbranchen

NRK har snakket med en pilot, der ikke har certifikat til denne flytype, og som mener, at det vil koste ham mellem 400.000 og 500.000 norske kroner af egen lomme, hvis han skal efteruddanne sig til flytypen.

Det har fået Norsk Flygerforbund til at anklage SAS for løftebrud, ligesom Arbeiderpartiet – der vandt regeringsmagten i Norge ved valget i sidste måned – har opfordret SAS til at droppe løsningen, hvor SAS-piloterne skal ansøge om at få deres gamle arbejde tilbage.

Over for NRK afviser SAS dog at have gjort noget forkert.

SAS risikerer at blive efterladt ved gaten

Kampen mellem de ansatte og luftfartsselskaberne er ikke ny eller isoleret til SAS.

Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank og ekspert i luftfartsbranchen, kan godt forstå, hvis nogle ansatte sidder "med en mærkelig smag i munden".

- Men hvis de løfter blikket og ser, hvad der sker i resten af branchen, vil de opdage, at SAS er flere skridt efter konkurrenterne i forhold til at udnytte coronakrisen til at skabe bedre konkurrencemuligheder, siger Jacob Pedersen.

Han fortæller, at flyselskaber over hele Europa har brugt pandemien til at sænke ansattes løn eller på anden vis forringe deres vilkår.

Resultatet, mener flyeksperten, er, at SAS risikerer at blive efterladt ved gaten, hvis ikke de også strammer sikkerhedsselen ind.

- Alle konkurrenterne har bevæget sig på overenskomsterne, og hvis ikke SAS følger med, kommer de ikke til at tjene penge i fremtiden. Og så lever man altså på lånt tid.

Den Europæiske Lægemiddelstyrelse, EMA, anbefaler at give en tredje coronavaccination med Pfizer eller Moderna til mennesker med markant nedsat immunforsvar.

Det skal i så fald ske mindst 28 dage efter, at de har fået anden dosis.

Det skriver EMA i en pressemeddelelse.

EMA mener desuden, at man bør overveje at give en tredje dosis af Pfizer/BioNTech-vaccinen til personer over 18 år med normalt immunforsvar mindst et halvt år efter anden dosis.

EMA evaluerer fortsat data fra Moderna for at undersøge, om den også kan bruges som en generel booster-vaccine.

Danskere får allerede booster-vaccine

Anbefalingerne kommer, efter studier fra Moderna og Pfizer/BioNTech har vist, at en ekstra dose med vaccinerne kan forøge kroppens produktion af antistoffer.

Indtil nu havde EMA vurderet, at der ikke var datamæssigt belæg for et tredje vaccinestik til den brede befolkning, men at EU-landene kunne overveje booster-vaccinationen til særligt sårbare grupper.

I Danmark bliver plejehjemsbeboere og folk med meget svækket immunforsvar allerede tilbudt et ekstra vaccinestik.

Og i løbet af de kommende uger vil endnu flere danskere få tilbudt et tredje stik med vaccinen mod coronavirus. Det oplyste Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse i sidste uge.

Det gælder blandt andet de knap 50.000 danskere, som har fået enkeltdosisvaccinen fra Johnson & Johnson gennem den frivillige tilvalgsordning.

Mandag skal næsten 200 britiske soldater, heriblandt 100 chauffører, bytte kampvognene ud med lastbiler.

Det kommer, efter at der i de seneste uger har været lange køer og uro ved tankstationerne i Storbritannien, og det har fået den britiske regering til at reagere.

Soldaterne skal yde midlertidig støtte for at lette presset på tankstationerne, skriver den britiske regering i en pressemeddelelse.

- Fra regeringens side vil man nu sætte militæret ind for at hjælpe med at fragte blandt andet brændstof til de tomme standere ved tankstationerne, således briterne kan få fyldt deres tanke i bilerne og komme rundt, fortæller TV 2s korrespondent Divya Das.

Hjælp fra udlandet

I Storbritannien oplever man i øjeblikket en mangel på lastbilchauffører, og det har resulteret i, at der ikke er blevet leveret brændstof til de britiske tankstationer.

Udover at det har skabt trafikkaos, har det også fået briter til at hamstre benzin og ryge i totterne på hinanden.

Den britiske regering har besluttet at lade 300 udenlandske chauffører få arbejdstilladelse med øjeblikkelig virkning, så de kan hjælpe med at få transporteret brændstof ind i landet. Det vil gælde indtil slutningen af marts.

Også i de britiske supermarkeder har man kunnet mærke manglen på lastbilchauffører.

De seneste måneder har man set flere tomme hylder i butikkerne, og derfor tilbyder den britiske regering nu midlertidigt visum til 4700 chauffører, som skal transportere madvarer til supermarkederne.

Den britiske regering vil også tilbyde midlertidig visum til 5500 fjerkræarbejdere.

Bilister kan forvente prisstigning

Brian Madderson, som er formand for sammenslutningen af britiske benzinforhandlere, fortæller BBC Radio 4, at situationen ved tankstationerne allerede er i bedring i Skotland og flere dele af England.

Det samme gælder dog ikke for London og det sydøstlige England, hvor manglende brændstof fortsat er "et stort problem".

I interviewet med BBC Radio 4 siger formanden, at chaufførerne fra militæret vil være en "stor hjælp". Han tilføjer, at de britiske bilister kan forvente en stigning i brændstofpriser.

Sammenslutningen af britiske benzinforhandlere repræsenterer næsten 5500 tankstationer ud af de 8300, som findes i Storbritannien.

Pandemien kostede lastbilchauffører

Siden Storbritanniens tilbagetrækning fra EU har man set en stigning i manglen på arbejdskraft. Brexit er dog ikke den eneste grund til, at landet mangler chauffører.

- Under coronapandemien var der mange lastbilchauffører – særligt dem med østeuropæisk baggrund – som valgte at rejse ud af Storbritannien, og mange af dem er ikke kommet tilbage, lyder det fra Divya Das.

Omkring 200.000 EU-borgere forlod Storbritannien under pandemien, viser en undersøgelse fra Office for National Statistics.

Det har skabt problemer for blandt andet transportvirksomheder, som har svært ved at få deres ledige stillinger besat.

Den britiske forening The Road Haulage Association estimerer, at der mangler 100.000 chauffører til at leverer varer, heriblandt brændstof, i Storbritannien. 20 procent af dem forlod landet grundet Brexit.

Folkeskolerne skal tage ansvar for, at eleverne får et sundt måltid mad i skoletiden.

Det mener flere børne- og ernæringseksperter.

Eksperterne fremhæver blandt andet, at der er en skævvridning i kvaliteten af den mad, som de enkelte børn får med hjemmefra.

Nogle får en sund og nærende madpakke med. Andre får slet ikke noget.

Louise Klinge, der er skoleforsker, -konsulent og ph.d., er en af dem, der taler for en frokostordning på skolerne.

- Der er undersøgelser, som har vist, at hvis man er mæt i skolen, har det langt op i livet en positiv betydning for ens helbred, uddannelse og lønindkomst, siger hun til TV 2.

Kommunalbestyrelse træffer valget

Udmeldingen fra flere eksperter lander op til det kommende kommunalvalg, der finder sted i november.

Det er nemlig bestyrelserne i de enkelte kommuner, som skal beslutte, om man vil tilbyde madordning på skolerne.

Vælger kommunalbestyrelsen at tilbyde ordningen, går beslutningen om, hvorvidt man vil oprette en madordning, videre til den enkelte skoles bestyrelse.

De langvarige studier, der er lavet, viser, at alle vinder ved det

Louise Klinge, skoleforsker, -konsulent og ph.d.

Ifølge Louise Klinge er det en nem beslutning at træffe. Hun ser gerne, at skoler tilbyder både morgenmad og frokost til deres elever.

I sin tid som børnehaveleder gik det op for hende, hvor stor ulighed der var i den frokost, som børnene fik med fra hjemmet – hvis de overhovedet fik noget med.

- Børnene skal ikke bøde for de gode grunde, der kan være i en familie, til at man ikke får lavet den mad, som børnene har brug for, siger hun.

Ifølge Dorte Ruge, der er ph.d. og adjunkt på læreruddannelsen i Odense, viser mange undersøgelser, at det særligt er udsatte familier, som har udfordringer med at give børn madpakker med hjemmefra.

Hun støtter også op om madordning på skoler.

- Mange familier kender nok til, at madpakken kommer med hjem igen, og så bliver forældrene bekymrede for, hvad deres børn har fået at spise hele dagen, siger hun til TV 2.

Når elever får den rigtige kost, er de funktionelle i alle fag og i hele undervisningstiden

Mille Mikkelsen, formand i Danske Skoleelever Gode erfaringer fra nabolande

En række af Danmarks omkringliggende lande har indført madordninger på skolerne. Det gælder blandt andet Sverige, Finland og Estland.

I 1946 valgte den svenske regering at give et bidrag til kommuner, der indførte gratis madordning.

Her indgik en række krav om næringsindholdet i måltiderne, blandt andet at det skulle dække over en tredjedel af det daglige kaloriebehov.

Et nyere studie af den svenske model viser de gavnlige effekter af madordningen på skolerne.

De elever, som gennem deres skolegang fik serveret mad i skolen, blev næsten en centimeter højere og tog længere uddannelser, og en større del gik på universitetet sammenlignet med de elever, som ikke fik mad på skolen.

Dorte Ruge ser gerne, at der bliver taget lignende tiltag i Danmark.

- Jeg mener ikke, at det er noget, som kommunerne skal stå alene med. Det skal være en bred offentlig indsats, hvor staten går ind og laver nogle økonomiske og administrative støttestrukturer for det, siger hun.

Det er frygtelig dyrt, hvis alle skoler skal stilles lige på et meget højt niveau med økologisk mad

Rasmus Edelberg, formand i organisationen Skole og Forældre Både ressourcestærke og -svage vinder

Louise Klinge hæfter sig også ved det svenske eksempel og fremhæver, at madordninger er en gevinst for børn i både stærke og svage familier.

- De langvarige studier, der er lavet, viser, at alle vinder ved det. De, der kommer fra ressourcestærke hjem, vinder ind i voksenlivet ved at have været med det i skolelivet og at have fået nærende mad.

Der kan både være tale om en betalt eller gratis madordning. Og der er ingen tvivl hos Louise Klinge om, at der bør findes offentlige midler, så skolerne har penge til at tilbyde eleverne et nærende måltid mad.

- Der er så mange undersøgelser, der viser, at det kun kan svare sig at investere, når vi ved, at det kommer helheden til gavn i den sidste ende. Det er ikke en udgift. Det er en investering, siger hun.

Skoleelever støtter forslag

Forslaget bliver mødt positivt af blandt andet organisationen Danske Skoleelever.

Formand Mille Mikkelsen pointerer, at ikke alle elever får madpakke med, og hun ser gerne, at skolen tager et ansvar for, at alle elever får et nærende måltid.

- Når elever får den rigtige kost, er de funktionelle i alle fag og i hele undervisningstiden, siger hun til TV 2.

I organisationen for skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen, Skole og Forældre, er man også positivt stemt over for forslaget.

Men det er ikke helt sort-hvidt, mener formand Rasmus Edelberg. Han foreslår et supplerende tilbud til de familier, som ønsker at tilslutte sig en madordning.

- Det er ikke alle skoler, der har en kantine. Det er ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden, og det er frygteligt dyrt, hvis alle skoler skal stilles lige på et meget højt niveau med økologisk mad, siger han til TV 2.

Nobelprisen i medicin og fysiologi tildeles de to amerikanere David Julius og Ardem Patapoutian for opdagelsen af temperatur- og berøringsreceptorer, som har bidraget til forståelsen af nervesystemet.

Det oplyser Nobelförsamlingen ved det svenske Karolinska Institutet på et pressemøde mandag.

Deres opdagelser beskrives af det svenske institut som "banebrydende".

De har ført til "intens forskning, som hurtigt har øget vores forståelse af, hvordan vores nervesystem fornemmer varme, kulde og mekaniske stimuli".

- Denne viden bliver anvendt til at udvikle behandlinger til en lang række sygdomme og tilstande, heriblandt kroniske smerter, skriver instituttet i en pressemeddelelse.

David Julius har i sin forskning anvendt capsaicin, som er et stof i chili, der giver en brændende fornemmelse, til at identificere en sensor i nerveenderne, der reagerer på varme.

Patapoutian har anvendt en særlig metode til at komme frem til ny viden om, hvordan en "ny klasse af sensorer reagerer på mekaniske stimuli af huden og indre organer". Det skriver instituttet.

Pris til ti millioner

I begrundelsen for prisen står der, at mange tager det for givet, at man i dagligdagen mærker kulde, varme og berøring.

- Men hvordan initieres nerveimpulser, så temperatur og tryk kan opfattes? Det spørgsmål er blevet besvaret af dette års modtagere af Nobelprisen, skriver Nobelförsamlingen.

Med Nobelprisen følger 10 millioner svenske kroner.

Nobelprisen er blevet givet i kategorierne fysiologi/medicin, fysik, kemi, litteratur og fred siden 1901.

Prisen i medicin og fysiologi har i perioder levet et liv i skyggen af blandt andet freds- og litteraturprisen. Men på grund af coronavirus har der i år været særlig opmærksomhed om den.

Derfor havde flere også regnet med, at forskere, som har bidraget til at gøre coronavacciner mulige, potentielt kunne modtage prisen. Men det bliver ikke i år.

Flere medier betegner årets pris som en overraskelse.

- Jeg tror også, at vi lykkedes med at overraske vinderne selv, siger Thomas Perlmann, som er sekretær for Nobelförsamlingen, til det svenske medie SVT.

Når TV 2 og Kræftens Bekæmpelse i uge 43 holder 'Knæk Cancer'-uge er det tiende gang, danskerne samles om indsatsen mod kræft.

På nuværende tidspunkt har 'Knæk Cancer'-midlerne igangsat mere end 350 projekter inden for forskning, patientstøtte og forebyggelse – og mange lovende resultater er skabt.

'Knæk Cancer' ønsker at skabe åbenhed om kræft, give håb og fortælle danskerne, at ingen skal stå alene med sygdommen, hvad enten de selv er ramt eller er pårørende.

- Jeg elsker danskernes kolossale engagement, og den fælles indsats er stærkt inspirerende for os alle sammen. Det er denne involvering, som løfter 'Knæk Cancer' til at være en særlig folkesag, og gør det muligt for 'Knæk Cancer' at bidrage til, at vi i Danmark bliver endnu klogere på kræft og kan skabe håb om bedre behandling og støtte til kræftpatienter, siger indholdsdirektør Lotte Lindegaard, TV 2.

Hos Kræftens Bekæmpelse siger administrerende direktør Jesper Fisker:

- 'Knæk Cancer' er et stort og stærkt fællesskab, der samler utroligt mange danskere om kræftsagen. Hvert år rører det mig dybt, hvordan så mange mennesker bidrager til at gøre det til noget helt særligt, siger han og tilføjer:

- Det stærke engagement, der strømmer til fra alle dele af landet, er lige til at få kuldegysninger af. Kræft kan være forbundet med angst og sorg, men under 'Knæk Cancer' er også masser af håb, glæde og tro.

Værter i ’Knæk Cancer Live’

I 'Knæk Cancer'-ugen byder TV 2 på særlige programmer og indslag, der sætter fokus på forskning i kræft, oplysning om forebyggelse af kræft og på livet som kræftpatient og pårørende.

Det sker i ’Go’ morgen Danmark’, som indleder Knæk Cancer-ugen allerede søndag i uge 42 (søndag 24. oktober), og ’Go’ aften LIVE ’.

Det sker også i en ny, varm og humoristisk TV 2-fiktionsserie om at turde leve livet. Serien hedder ’Overleverne’, og her møder vi otte mennesker i alderen 25-65 år, der har været igennem et cancerforløb, men nu er raskmeldte og skal tilbage til livet. Men hvordan genvinder man fodfæstet efter en alvorlig sygdom?

Læs mere om ’Overleverne’ her.

'Knæk Cancer' har også en vigtig plads i ugens ’Vild med dans’, der er tilbage i Det Kongelige Teater, og i ’Lykkehjulet’ på TV 2 CHARLIE, hvor der quizzes til gavn for indsamlingen. Og kræftsagen har selvfølgelig hovedrollen i ’Knæk Cancer Live’ lørdag 30. oktober, hvor blandt andre Natasja Crone og Louise Wolff er værter.

Knæk Cancer lever – foruden på tv, sociale medier og på knækcancer.tv2.dk – via aktiviteter og indsamlinger i hele landet både hos privatpersoner, men i høj grad også i foreninger, virksomheder, hos sponsorer og samarbejdspartnere.

Det er muligt for alle at starte en 'Knæk Cancer'-indsamling – læs mere her.

Knæk Cancer samler Danmark og gør en forskel

Hvert år med 'Knæk Cancer' har Kræftens Bekæmpelse på forhånd defineret en række fokusområder for årets indsamling. I år vil pengene blandt andet gå til bedre overlevelse efter sjældne kræftformer, forskning i kræftkirurgi og DNA-skaders betydning for kræft samt bedre behandling i eller tættere på eget hjem.

Her kan du i 12 overskrifter se, hvad pengene går til i 2021 – og læse mere om de enkelte temaer.

I alt har 354 projekter fået penge siden 2012, herunder vigtig forskning, som ikke var sat i gang uden 'Knæk Cancer'. Blandt andet er der siden 2017 med støtte fra 'Knæk Cancer' oprettet 11 nationale forskningscentre, som har fokus på vigtige områder inden for kræftforskningen, heriblandt immunterapi, stråleterapi, senfølger, lungekræft og børnekræft.

Du kan læse om alle de 354 projekter på www.detgårpengenetil.dk.

Danskernes engagement

Det folkelige engagement hos privatpersoner, foreninger og virksomheder har været voksende, siden TV 2 og Kræftens Bekæmpelse første gang gennemførte 'Knæk Cancer'. I 2020 betød coronaen benspænd for en række frivillige aktiviteter, men i år er der igen vækst i aktiviteterne blandt de mange frivillige. Med alt fra spisearrangementer til gåture.

Se på danmarkskortet, hvor der er indsamlinger og aktiviteter under 'Knæk Cancer': www.knaek.cancer.dk/galleri

En række byer gennemfører stemningsfulde ’Tænd et lys’-ceremonier arrangeret af frivillige fra Stafet for Livet. Her er det muligt med lysposer at mindes personer, der er døde af kræft, og vise støtte til dem, der er ramt af kræft.

Indsamlingsprogrammet ’Knæk Cancer Live’ sender i løbet af aftenen direkte fra ’Tænd et lys’-begivenheden i Billund.

Storbritannien vil gøre det lettere at rejse ind og ud af landet ved at afskaffe krav om hotelkarantæne ved hjemkomst fra en lang række lande.

Fuldt vaccinerede personer, som vender tilbage fra lande som Sydafrika, Brasilien, Mexico og Indonesien, vil således ikke længere skulle i karantæne på et hotel i ti dage.

Ændringen vil træde i kraft senere denne måned.

Men allerede fra mandag vil Storbritannien gå væk fra den såkaldte trafiklys-model, hvor lande har været farvet enten grønne, gule eller røde, alt afhængigt af hvor stor en risiko de udgør.

Gul liste forsvinder

Fremover vil der blot være en rød liste med højrisikolande, hvor der kræves hotelkarantæne i ti dage efter ankomst.

Alle øvrige lande kræver ikke karantæne.

Lande på den røde liste inkluderer blandt andet en række afrikanske nationer.

Inden mandag var over 50 lande på den gule liste, hvor der var testkrav uanset, om man er vaccineret mod coronavirus eller ej. Denne liste er altså fra mandag droppet.

Omkring hver fjerde medarbejder har det seneste år fratrådt sin stilling i Hovedstadens Akutberedskab.

Det skriver Berlingske baseret på statistik fra Akutberedskabet.

Det drejer sig mere præcist om 144 medarbejdere ud af omkring 600 i perioden ved Hovedstadens Akutberedskab, der er fratrådt. Tallet dækker over ansatte ved 112, akuttelefonen 1813, administrationen og en mindre ambulancetjeneste.

4677 mistede opkald

Berlingske har den seneste tid afdækket, at borgeres opkald til 112 ikke altid bliver stillet igennem med det samme.

Alene denne sommer blev 4677 opkald til 112 besvaret med forsinkelse i Region Hovedstaden. Det skyldtes for få medarbejdere ved telefonerne og er dermed blevet registreret som et mistet opkald.

Et mistet opkald dækker over et opkald, der først bliver besvaret efter mindst 23 sekunder på grund af kø på telefonlinjen.

Ledelsen har tidligere til Berlingske forklaret de mange forsinkede opkald med, at det ikke har været muligt at "fremskaffe nok kvalificerede medarbejdere". Opsigelser har også spillet ind.

Desuden har genåbningen betydet en "uforudset" stigning i 112-opkald.

Drevet gennem "mistillid" og "frygt"

35 nuværende og tidligere medarbejdere samt fire tidligere ledere fortæller nu til Berlingske, at der har været så mange opsigelser, fordi arbejdspladsen bliver drevet gennem "mistillid" og "frygt".

De mange forsinkede opkald gennem en lang periode er dermed grundlæggende en bivirkning af en "syg" lederstil i Hovedstadens Akutberedskab, lyder det i avisen.

Til Berlingske fortæller Freddy Lippert, direktør i Akutberedskabet, at "en række tiltag" er gennemført det seneste år for at forbedre arbejdsmiljøet.

Blandt andet er vagtlængden forkortet fra 12 til otte timer, men det har medført fratrædelser, lyder det.

Desuden arbejdes der "intensivt" på at ansætte flere medarbejdere.