Et Telenor-nedbrud i Region Sjælland betyder, at der er over en times ventetid, hvis man skal igennem til lægevagten i Region Hovedstaden.

Region Sjælland opfordrer derfor danskere, der har brug for lægehjælp, til ikke at ringe til lægevagten, men i stedet møde op ved nærmeste lægevagt på sygehusene.

Fra Region Hovedstaden lyder det, at man som borger ikke skal ringe til lægevagten i Region Hovedstaden.

- Bor du i regionen (Region Sjælland, red.) og har behov for akut hjælp ved sygdom/skade, så søg mod nærmeste lægevagt på sygehusene. Ring ikke til akuttelefonen 1813, som er lægevagten for borgere i Region Hovedstaden.

Det oplyser de to regioner på Twitter.

Søndag eftermiddag lyder beskeden på 1813 i Region Hovedstaden, at der er en forventet ventetid på over 70 minutter.

Fejl i Telenor rammer få fastnetkunder

Telenor oplyser til TV 2, at der søndag morgen opstod et nedbrud i netværket på Sjælland, som gør at nogle få fastnetkunder, der benytter ISDN30-løsning, oplever problemer med at foretage og modtage opkald på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

- Det er en løsning, som gør, at kunderne kan besvare flere opkald samtidig på samme nummer. Vores teknikere arbejder målrettet på at løse fejlen. Arbejdet med fejlretningen har højeste prioritet, oplyser Rikke Juul Rokkedal Therkildsen, der er Telenors kommunikationschef, i en skriftlig kommentar til TV 2.

Telenor bekræfter over for TV 2, at lægevagten i Region Sjælland "beklageligvis" er berørt af fejlen.

Nedbruddet i Region Sjælland og travlhed hos lægevagten i Region Hovedstaden kommer oven i den travlhed, som mange akutafdelinger i hele landet i forvejen oplever, sådan som TV 2 har beskrevet flere gange i sidste uge.

Årsagerne er, at flere virusser lige nu rammer danskerne, hvilket giver travlhed på landets børne- og akutafdelinger, men også hos de praktiserende læger.

Dansk sølv i VM for kokke

I begyndelsen af ugen blev det danske hold til Bocuse d'Or - også kendt som det uofficielle VM for kokke - hædret med en andenplads. Frankrig tog førstepladsen, mens Norge landede på tredjepladsen.

Deltagerne havde fem timer og 35 minutter til at tilberede deres retter, som skulle serveres for juryen, der består af 16 kokke.

Deltagerne skulle lave to serveringer. Den første var en treretters take away-menu med cherrytomater som hovedingrediens.

Den anden servering var en fadservering, hvor hovedingrediensen var en særlig okseudskæring (oksebovkile). Dertil skulle duoen servere en sauce og tre slags tilbehør.

Daniel Craigs sidste film som britisk superspion

I denne uge var der premiere på den længe ventede James Bond-film 'No time to die'.

Premieren markerer enden på æraen med den britiske skuespiller Daniel Craig i rollen som superspionen James Bond. Craig har haft rollen siden 2006, hvor det er blevet til fem film.

Filmen, der har dansk-svenske David Dencik på rollelisten, har været udskudt flere gange grundet pandemien. Den skulle oprindeligt have haft premiere i april 2020.

Dansk kunst fanger udlandets øjne

Historien om den danske kunstner Jens Haaning, der modtog en halv million kroner af kunstmuseet Kunsten i Aalborg for derefter at give dem to tomme rammer, gik verden rundt i denne uge.

Værket skulle have bestået af to glasrammer med masser af pengesedler. Men kunstneren tog i stedet pengesedlerne og afleverede to tomme rammer.

Haaning kalder værket 'Take the money and run' og beskriver det som en protest mod de aflønningsforhold, som museet tilbød ham.

Ifølge aftalen skal pengene leveres tilbage til museet, når udstillingen ender. Men det afviser Jens Haaning.

Panda føder tvillinger

Den franske zoologiske have, ZooParc de Beauval, fik i denne uge to nye dyr, da deres panda, Huan Huan, fødte tvillinger.

Ifølge BBC er det udfordrende at få pandaer til at yngle, da mange simpelthen ikke er i humør til det.

Derfor er det ifølge Delphine Delord, der er vicedirektør i den franske zoo, en "ekstraordinær begivenhed", at deres panda nu fødte to unger.

Kæmpe kokainafbrænding

I Honduras satte militærpolitiet ild til 3,3 ton kokain. Det er dog kun en del af den samlede mængde på 14 ton, som myndighederne har beslaglagt siden begyndelsen af året.

Honduras er en del af smuglerruten med kokain til USA. Siden 2014 har præsident Juan Orlando Hernandez ført kamp mod narkokartellerne.

Lava glider i Atlanterhavet på La Palma

På Kanarieøen La Palma i Spanien er lava flydt ud fra Cumbre Vieja-vulkanen siden 19. september.

Lavaen har jævnet mange hundrede huse med jorden, og i denne uge gled lavaen helt ned til kysten og i havet.

Mødet med havet udviklede en stor mængde røg, og øens beboere må ty til briller og paraplyer for at undslippe asken.

Demonstrationer mod abortlovgivning

Der har været demonstrationer på over 600 forskellige steder i USA for kvinders rettigheder. Det kommer særligt som reaktion på en ny abortlovgivning i den amerikanske stat Texas.

Lovgivningen er blevet kaldt "ekstrem" og "forfærdelig" af den amerikanske præsident, Joe Biden, og den betyder, at det ikke længere er tilladt for kvinder i staten at få foretaget en abort efter sjette graviditetsuge.

Graviditeter efter voldtægt og incest er ikke undtaget.

Greta Thunberg langer ud efter verdensledere

Den unge svenske klimaktivist Greta Thunberg langede i denne uge ud efter klimaindsatsen fra verdens ledere. Hun kritiserede dem for tomme løfter og lavede en parodi på løfterne efterfulgt af ordene "bla bla bla":

- Det er alt, vi hører fra vores såkaldte ledere: Ord. Ord, der lyder godt, men som indtil videre ikke har ført til handling, lød det.

Talen blev holdt ved ungdomsklimakonferencen Youth4Climate, der fandt sted i italienske Milano. Her skulle ungdommen udarbejde en erklæring, som skal sendes videre til klimakonferencen COP26 i Glasgow.

Billeder af brasilianere, der søger gennem kødrester for at finde mad, skaber fornyet opmærksomhed om landets sultkrise.

Det skriver The Guardian søndag.

Stigende inflation og coronakrise har sendt yderligere millioner ud i fattigdom i Brasilien.

Denne uge har avisen Extra bragt en artikel om en lastbilchauffør, der lader sultne brasilianere søge gennem kødaffald, som ellers går til en fabrik, der fremstiller dyremad og sæbe.

Artiklen har været med til at illustrere desperationen i dele af befolkningen.

- Nogle dage har jeg lyst til at græde, siger lastbilchaufføren José Divino Santos til Extra ifølge det britiske medie.

- Før kom folk og bad om et kødben til deres hunde. I dag beder de om kødben til at lave mad, tilføjer han.

Store demonstrationer

Lørdag gik tusindvis på gaderne i protest mod præsident Bolsonaro. Under protesterne, som føres an af venstreorienterede grupper, lød der opfordringer om flere coronavacciner og job.

Men udover en generel modstand mod præsidenten ønskede de mange fremmødte at vise deres utilfredshed med stigende mad- og benzinpriser.

I alt står 14,1 millioner brasilianere ifølge nyhedsbureauet AFP uden arbejde. 19 millioner brasilianere anslås ifølge et studie fra april at sulte under pandemien.

Omkring 600.000 har mistet livet efter smitte med coronavirus ifølge Johns Hopkins Universitys løbende opgørelse.

- Befolkningen er sulten, og vi kan ikke holde denne regering ud længere, sagde 22-årige Isadore Lessa, som demonstrerede i Rio de Janeiro lørdag, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Bolsonaro bliver straffet af vælgerne

Der blev meldt om protester i 24 af Brasiliens 27 delstater lørdag.

Bolsonaro går for tiden tilbage i meningsmålinger. Men sidste måned blev der holdt en række vælgermøder med titusindvis af mennesker til støtte for præsidenten.

Der afholdes først parlaments- og præsidentvalg til oktober næste år i Brasilien.

I september 2019 offentliggjorde den britiske regering en liste over, hvad landets befolkning i værste fald kunne forvente, hvis landet forlod EU uden en skilsmisseaftale.

Nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej. Der er ingen fakta overhovedet

Nigel Farage, britisk politiker og Brexit-tilhænger

Dokumentet, der bar titlen 'Operation Yellowhammer', havde egentlig været fortroligt, men da det blev lækket til avisen Sunday Times, kom der så meget pres på Boris Johnsons regering, at den valgte at offentliggøre det.

Og så kunne briterne læse, at de risikerede en fremtid med hamstring af benzin, mangel på friske fødevarer og voldsomme prishop på energi til opvarmning af husene.

Efter offentliggørelsen af dokumentet fik flere af de britiske politikere, der var tilhængere af Storbritanniens skilsmisse med EU, travlt med at understrege, at dokumentet beskrev et absolut "worst case scenario", der selvfølgelig kunne undgås.

- Det er derfor, vi bruger penge på at gøre mange ting for at afbøde konsekvenserne, sagde den britiske sikkerhedsminister, Ben Wallace, dengang til BBC.

Nul fakta

Nigel Farage, der skabte en politisk karriere på at få Storbritannien ud af EU, fortalte sine tilhængere, at der ikke var skyggen af realiteter i dokumentet.

- Nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej. Der er ingen fakta overhovedet. Dette er prognoser fra embedsmænd i regeringskontorerne i London, sagde Nigel Farage til den britiske radiostation LBC.

Diskussionen om Operation Yellowhammer sluttede juleaften 2019, da den britiske premierminister Boris Johnson kunne fortælle, at Storbritannien og EU havde indgået "en god aftale for hele Europa".

31. januar 2020 forlod Storbritannien så EU med en skilsmisseaftale.

1. februar 2020 var der stadig varer på hylderne og benzin på tankstationerne.

Men nu, hvor vi nærmer os toårsdagen for Brexit, ser det anderledes ud.

Der er nævekampe ved tankstationerne på grund af mangel på benzin, tomme hylder i supermarkederne og enorme prisstigninger på gas til opvarmning.

Ifølge den britiske premierminister Boris Johnson skyldes knapheden pandemien.

- Vi ser, at den globale økonomi virkelig tiltrækker en enorm efterspørgsel efter brændstof og lastbilchauffører. Der er mangelsituationer over hele verden, og det påvirker lande over hele verden, sagde han 29.september ifølge avisen The Independent.

Men hvis man nærlæser forudsigelserne i Operation Yellowhammer, rammer de nu alligevel ret præcist.

Herunder kan du se, hvor præcist de ramte.

Brændstof

Yellowhammers forudsigelse:

Ifølge Operation Yellowhammer ville briterne komme til at opleve mangel på brændstof i London og det sydøstlige England på grund af forstyrrelser i distributionen.

- Forbrugeradfærd kan lede til knaphed lokalt andre steder i landet, står der på dokumentets side fire.

Hvad der skete i virkeligheden:

Der kom knaphed på brændstof i det sydøstlige England på grund af mangel på lastbilchauffører. Det førte til hamstring af benzin, som så ledte til, at over halvdelen af benzinstationerne i Storbritannien løb tør.

Flere steder udviklede den britiske forbrugeradfærd sig til nævekampe ved tankstationerne – det kan du se eksempler på her, her, her, og her.

Fødevarer

Yellowhammers forudsigelse:

Der blev ikke forventet generel fødevaremangel, men det blev forudsagt, at udvalget af fødevarer kunne blive indskrænket. Mængden af friske fødevarer kunne risikere at falde, og priserne kunne stige.

Hvad der skete i virkeligheden:

Inden Storbritannien forlod EU blev de britiske forretninger bedt om at fylde lagrene op, så der ikke opstod knaphed. Den knaphed er så opstået nu, hvor der ses tomme hylder i de britiske supermarkeder, mangel på pork pie på pubberne, et indskrænket menukort hos McDonalds og en generel mangel på sodavand, fordi der er knaphed på gassen CO2.

Situationen skyldes, at mange lastbilchauffører og anden lavtlønnet, udenlandsk arbejdskraft har forladt Storbritannien efter Brexit.

Flere steder i landet står afgrøderne og rådner på markerne, fordi der ikke er arbejdskraft til at høste dem.

Formanden for Storbritanniens interesseorganisation for fødevareproduktion, FDF, advarer ifølge BBC om, at mangelsituationen formentlig bliver endnu værre og formentlig også permanent.

Energi

Yellowhammers forudsigelse:

I løbet af nogle måneder eller år ville Storbritannien ifølge Operation Yellowhammer blive ramt af betydelige prisstigninger på energi til såvel husholdninger som virksomheder.

Hvad der skete i virkeligheden:

Siden januar 2021 er engrosprisen på naturgas steget 250 procent i Storbritannien med et prishop på 70 procent alene i august.

Det britiske gasmarked er reguleret af myndighederne, så gasselskaberne kan ikke bare sende ekstraregningen videre til forbrugerne. De 22 millioner husstande i Storbritannien, der bruger naturgas, får dog en ekstraregning på, hvad der svarer til mindst 1200 danske kroner hver i år, ifølge det britiske medie Inews.

Energiselskaberne kommer til at tabe langt flere penge, og i løbet af de seneste uger er hele syv britiske energiselskaber gået konkurs, ifølge The Guardian. Kunderne hos de konkursramte selskaber bliver automatisk flyttet til et nyt selskab - oftest med en noget dyrere aftale.

Vandforsyningen

Yellowhammers forudsigelse:

Den britiske vandforsyning ville i store træk forblive upåvirket ifølge Operation Yellowhammer. Dog ville der være en risiko for, at lokalområder med op til 100.000 indbyggere risikerede at mangle vand. Årsagen til vandmanglen ville højst sandsynligt skyldes mangel på kemikalier til at behandle vandet med.

Hvad der skete i virkeligheden:

Mangel på kemikalier til vandbehandling førte i september 2021 til, at de britiske miljømyndigheder gav virksomheder grønt lys til at lede forurenet spildevand direkte ud i havet og landets floder uden tilladelse.

Fiskeri

Yellowhammers forudsigelse:

Fiskere fra EU ville trænge ind i britisk farvand og kaste deres net ud på trods af, at de ikke længere havde tilladelse til at være der, lød forudsigelsen.

Der var frygt for voldelige sammenstød mellem fiskere fra Storbritannien og EU og risiko for illegale blokader af britiske havne.

Hvad der skete i virkeligheden:

I foråret 2021 udbrød der en konflikt mellem franske og britiske fiskere omkring retten til at kaste net ud ved kanaløen Jersey. Franske fiskere blokerede en af havnene på øen, og den britiske flåde satte krigsskibe ind for at lægge en dæmper på gemytterne.

Konflikten ulmer stadig, da de franske fiskere ikke kan få licenser til at fiske ved Jersey, og 29. september sagde den franske politiker Jean-Pierre Pont, der er valgt i Pas-de-Calais for præsidentens parti En Marche, at de franske fiskere er i deres gode ret til at svare igen ved for eksempel at blokere britiske havne.

Den sociale sektor

Yellowhammers forudsigelse:

Der blev advaret om, at det britiske marked for ældrepleje og omsorg var presset allerede i 2019, og at der kunne komme bemandingsproblemer, for eksempel hvis inflationen steg, hvis der kom en influenzaepidemi, eller hvis der kom problemer i transportsektoren.

Hvad der skete i virkeligheden:

Antallet af ledige jobs i den britiske plejesektor er steget fra 4800 i januar måned til 8100 i august, ifølge hjemmesiden Carehome.co.uk. Her spiller de særlige forhold efter pandemien formentlig også en rolle, men ifølge de britiske myndigheder er migrationsreglerne efter Brexit med til at gøre det svært at få socialarbejdere fra udlandet.

Handel over kanalen

Yellowhammers forudsigelse:

Embedsmændene fra den britiske regering forudså omfattende problemer i varetransporten over Den Engelske Kanal. Der var frygt for enorme lastbilkøer og forsinkelser på et sted mellem 36 og 60 timer ved kontrolstedet i den britiske by Kent.

Hvad der skete i virkeligheden:

Der blev gjort store forberedelser for at undgå lastbilkøer, og de britiske myndigheder fokuserede på, at så godt som alt papirarbejde skulle ordnes i Frankrig, inden lastbilerne kom ind i Storbritannien.

Køerne i Kent er i det store hele udeblevet, men de ekstra grænsekontroller har stadig ført til et omfattende bureaukrati og lange ventetider – eksempelvis skal der nu udfyldes 80 ark papir for at transportere en ladning skotske fisk over grænsen mod én side før Brexit, skriver avisen National Scotsman.

At Boris Johnsons egen regering ret nøjagtigt forudså, hvad der ville ske efter Storbritanniens udtræden af EU, bliver nu kritiseret på sociale medier.

Her er det for eksempel EU-tilhængeren Janey Sands.

Og her er det forfatteren Tim Walker, der skriver, at folk skal skynde sig at fylde bilen op, så de kan køre hen til det tomme supermarked.

Og her en satireside, der tørt konstaterer "sådan begyndte det – sådan går det".

En pind i næsen eller halsen for at teste for corona. Noget, langt de fleste borgere har stiftet bekendtskab med i det forgangne halvandet år.

Og det er langtfra slut med coronatest i Danmark, selv om 87 procent af befolkningen er vaccineret.

Men det bliver et noget andet testsystem i den kommende tid.

Fra 9. oktober skal alle lyntestcentre, som private udbydere står for, nemlig være lukket.

I stedet bliver den primære test i Danmark pcr-testen, som tages i halsen på offentlige teststeder. Men på sigt vil en lyntest i næsen også være en mulighed på flere af disse centre.

Det fortæller Lisbet Zilmer-Johns, direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed.

- Vi har besluttet at lave det sådan, at man 5-10 steder i den enkelte region vil kunne få lavet en hurtigtest i nødstilfælde.

- Og det er simpelthen, hvis man står i en situation, hvor man skal have svaret med det samme, siger hun.

Smitten er lav

Når lyntestcentrene nu skal lukke, skyldes det, at der ikke længere er et lige så stort testbehov, påpeger Lisbet Zilmer-Johns.

- Det er jo et tegn på, at vaccinationerne har gjort deres arbejde.

- Smitten er lav, og der er simpelthen mindre behov for mange test - herunder hurtigtest - og derfor lukker vi de private centre, men bevarer, at man kan gå hen og få en pcr-test, siger hun.

Der er nu en daglig kapacitet på 100.000 daglige pcr-test. Det kan med kort varsel blive enten op- eller nedskaleret, afhængigt af behovet, siger Lisbet Zilmer-Johns.

Anbefaler pcr-test

Selv om det på sigt bliver muligt at få en lyntest i nogle af de nuværende pcr-testcentre, er pcr-testen fortsat den foretrukne test, understreger Anne-Marie Vangsted, direktør i Testcenter Danmark.

- Vi anbefaler fortsat pcr-test. For det er vigtigt for mig at understrege, at hvis man har symptomer, skal man blive testet, siger hun.

Det er blandt andet nære kontakter og personer med symptomer som fortsat opfordres til at blive coronatestet.

Også medarbejdere på plejehjem bliver opfordret til en ugentlig test. Det samme gør ikke-vaccinerede elever over ni år samt ansatte på landets skoler.

Den test vil langt de fleste kunne få foretaget på deres arbejdsplads eller skole.

Der er dog lavet en aftale mellem regionerne og de private lyntestudbydere Falck, Carelink og Copenhagen Medical om, at de med kort varsel skal kunne mønstre et test-setup. Den aftale løber frem til 31. marts næste år.

Udenlandske statsborgere skal være færdigvaccinerede mod covid-19 for at få lov til at rejse ind i New Zealand, når landet igen åbner sine grænser.

Det meddeler minister Chris Hipkins, der står i spidsen for regeringens indsats mod covid-19, søndag.

Kravet vil gælde fra 1. november og omfatte alle indrejsende over 17 år.

- Dette er et vigtigt skridt i vores strategi. Selv et enkelt smittetilfælde udgør en risiko, siger Chris Hipkins.

Han tilføjer, at en høj andel af vaccinerede indebærer mere frihed og færre restriktioner.

- At være vaccineret er det mest effektive tiltag mod spredning af covid-19 og risiko for alvorlig sygdom eller for at dø, siger han.

Kravet om at være færdigvaccineret gælder ikke for newzealandske statsborgere, flygtninge, unge under 17 år eller personer, der af sundhedsmæssige årsager er ude af stand til at blive vaccineret.

Har været lukket siden marts 2020

New Zealands grænser har været lukket for udenlandske besøgende siden marts 2020 med ganske få undtagelser.

Grænserne forventes ifølge nyhedsbureauet Reuters at blive åbnet for internationale rejsende i begyndelsen af 2022.

Landets største luftfartsselskab, Air New Zealand, oplyser søndag, at det vil kræve, at passagerer på internationale flyvninger er færdigvaccinerede.

- At være vaccineret mod covid-19 er den nye virkelighed for internationale rejser. Mange af de destinationer, som kiwier (betegnelse for newzealændere, red.) ønsker at besøge, er allerede lukket for ikkevaccinerede personer, siger flyselskabets administrerende direktør, Greg Foran.

Kravet om vaccination træder i kraft 1. februar.

27 coronarelaterede dødsfald

I september meddelte Qantas, Australiens største luftfartsselskab, at alle rejsende på fly ud af landet skal være færdigvaccinerede.

New Zealand var blandt de første lande i verden til at lukke sine grænser, da coronaudbruddet begyndte.

Der har under hele pandemien kun været 27 coronarelaterede dødsfald i landet med lidt over fem millioner indbyggere.

I Danmark med 5,8 millioner indbyggere har virusset til sammenligning kostet 2663 mennesker livet. Det viser en opgørelse fra Statens Serum Institut.

Ansatte i den britiske plejesektor bør "finde et andet job", hvis de ikke vil lade sig vaccinere mod coronavirus.

Det siger den britiske sundhedsminister, Sajid Javid.

Regeringen har givet medarbejdere på plejehjem, i ældreboliger og andre steder i plejesektoren en frist frem til 11. november til at blive færdigvaccineret.

Men brancheorganisationen National Care Association (NCA) har bedt regeringen forlænge den frist.

Arbejder med de mest sårbare

NCA advarer om, at flere plejehjem og lignende ikke vil kunne klare arbejdsopgaverne, hvis et antal medarbejdere bliver tvunget til at forlade deres job.

Lørdag svarer sundhedsministeren, at folk ikke bør arbejde i den sektor, hvis de ikke er klar til at blive vaccineret.

- Hvis du vil arbejde på et plejehjem, arbejder du med nogle af de mest sårbare mennesker i vores land. Hvis du ikke gider gå hen og blive vaccineret, så forsvind og find et andet job, siger Javid til radiostationen BBC.

Han remser op, at en coronavaccine er sikker og effektiv, er godkendt af myndighederne og bruges over hele verden.

Så hvis ansatte "på en eller anden måde har en modstand mod denne vaccine, synes jeg ærligt talt, at de ikke skal være på vores plejehjem", lyder det fra ministeren.

Nadra Ahmed, der er formand for NCA, siger, at man mange steder har overvundet den skepsis mod vacciner, der måtte være hos nogle af de ansatte.

Hun oplyser, at 86 procent af medarbejderne i plejesektoren nu er færdigvaccinerede.

I november sidste år viste en undersøgelse ifølge Nadra Ahmed, at kun 40 procent af de ansatte havde tænkt sig at tage imod tilbuddet om en vaccine.

- Vi er ikke imod vacciner. Det, vi siger, er, at vi har brug for lidt mere tid til at få folk derhen, hvor de skal være, siger Ahmed.

Hvis fristen ikke forlænges, kan det give alvorlige problemer på både plejehjemmene og generelt i sundheds- og plejesektoren, siger hun.

- Situationen med personale er kronisk nu, og denne frist vil bare gøre det værre.

Det er sjældent, at lange interviews med pengeprofessorer skaber store overskrifter.

Men fredag var en undtagelse.

Det er den eneste årsag til, at jeg ikke forudser en gentagelse af finanskrisen i 2008 eller det store krak i 1929. Simpelthen

Jesper Rangvid til dagbladet Børsen

På forsiden af dagbladet Børsen toner CBS-professor Jesper Rangvid frem med en advarsel, der både er dyster og opsigtsvækkende:

Dyster fordi han frygter, at vi kan stå over for én af de værste økonomiske kriser i flere årtier.

Opsigtsvækkende fordi Rangvid er manden, der blev sat til at kortlægge finanskrisens årsager og konsekvenser, så de samme fejl ikke blev begået én gang til.

- Aktiemarkedet og boligmarkedet ser meget, meget dyrt ud. Hvis både et overophedet aktie- og boligmarked falder samtidigt, står vi i en situation, som vi ikke har prøvet før. Det er bekymrende, siger Ragnvid i interviewet med Børsen.

Hvis boblen brister

Når Jesper Rangvid skal forsøge at placere omfanget af den krise, vi potentielt står over for, hvis boblerne bristerne, lander han et sted midt imellem nogle af de seneste:

Han forventer således ikke en helt lige så dyb krise som finanskrisen, der fra 2008 og en lille håndfuld år frem martrede alverdens økonomier.

Men han frygter, at det kan blive værre end tiden efter it-boblen, der i starten af årtusindet kastede grus i maskineriet.

Mens finanskrisen blev båret frem af store fald på boligmarkedet, var it- eller dot.com-boblen særligt forårsaget af en større nedtur på aktiemarkedet.

Men det særlige ved situationen denne gang er, at både aktie- og boligmarkedet er skruet så højt op, at priserne potentielt vil falde betragteligt, advarer professoren.

Priserne er "nærmest eksploderet"

I et efterfølgende interview med TV 2 siger Jesper Rangvid, at både hus- og aktiepriserne er steget gennem de seneste næsten ti år, men at priserne under coronakrisen ”nærmest er eksploderet”.

Kigger man på tallene, er det ikke svært at se, hvorfor Rangvid har den holdning:

I 2019 steg det danske eliteindeks for aktier, C25-indekset, således 26 procent. Sidste år steg det mere end 33 procent, og i år er aktierne i gennemsnit vokset cirka 11,5 procent, selvom september var dyr for danske aktieejere.

På husmarkedet har udviklingen været omtrent lige så markant. Uanset om man kigger på villaer, rækkehuse eller ejerlejligheder, og ligegyldigt om man fokuserer på eftertragtede områder som de største byer eller hele landet i gennemsnit, er priserne kun gået én vej: Op.

Faktisk har prisstigningerne været så store, at flere eksperter og organisationer har anbefalet et indgreb. Måske mest markant har opfordringen været fra Det Systemiske Risikoråd med Nationalbankens direktør Lars Rohde i spidsen.

Også Jesper Rangvid har tidligere anbefalet, at der blev grebet ind mod de hastigt voksende huspriser.

Én ting adskiller fra de største kriser

Over for TV 2 peger Jesper Rangvid på centralbankernes pengepolitik som en central del af årsagen til, at økonomien nu potentielt er på krisekurs.

Det er centralbankerne, der siden finanskrisen har gjort det meget billigt at låne penge, fordi de har holdt renterne historisk lave. Det er typisk et værktøj, centralbankerne tager i brug, når økonomien er i knæ, og man gerne vil hjælpe forbruget i gang for at få de økonomiske hjul til at rulle.

Samtidig er der under coronakrisen blevet tilført adskillige milliarder til både den danske og den globale økonomi for at modgå de økonomiske konsekvenser af pandemien og de medfølgende restriktioner.

Det har spillet en central rolle i, at både aktie- og boligpriserne er blevet skruet op på en ”usund måde” under coronakrisen, mener Rangvid.

- Både aktie- og boligmarkedet skal være ok dyrt, men pointen er, at det nu nærmest er eksploderet til et niveau, hvor det er meget svært at se det fortsætte, siger Jesper Rangvid til TV 2.

Trods krisesnakken understreger han dog også, at det ikke er sikkert, at en så alvorlig krise kommer.

Tværtimod buldrer økonomien afsted, og der er nogle af de mest alvorlige fejltrin fra finanskrisen, som vi trods alt er fri for denne gang.

Det er særligt skærpede låneregler og mindre udlån, Rangvid hænger sin hat på.

I tiden op til finanskrisen lånte bankerne ”ud til højre og venstre”, siger han til TV 2, og det er trods alt ikke tilfældet denne gang.

Hvis det pludselig ændrer sig, og udlånsvæksten stiger markant, kan omfanget dog blive et helt andet, siger CBS-professoren til Børsen:

- Det (niveauet af udlån, red.) er den eneste årsag til, at jeg ikke forudser en gentagelse af finanskrisen i 2008 eller det store krak i 1929. Simpelthen.

Venstre og de konservative vil ikke acceptere regeringens udspil til en ny fødevareaftale.

Derfor har formanden for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, og Venstres Jakob Ellemann-Jensen sendt et nyt oplæg til landbrugsforhandlingerne til regeringen.

Det skriver Søren Pape Poulsen i et opslag på Facebook.

Der skriver formanden, at det, de er blevet stillet i udsigt af regeringen, lige nu vil "have katastrofale konsekvenser for landbruget og tusindvis af følgearbejdspladser."

- Det her er alvorligt, står der i opslaget.

Jakob Ellemann-Jensen uddyber over for TV 2, hvorfor partierne frygter, at udspillet kan koste arbejdspladser:

- Vores bekymring er, at hvis vi gør det vanskeligere at producere fødevarer i Danmark, går det ud over landmændene, slagterimedarbejdere, folk på mejerierne og så videre. Det er ganske mange arbejdspladser, siger han.

Han understreger, at partierne gør "alt, hvad de kan, for at være med i forhandlingerne."

Regeringen vil lave bred aftale

De blå partier ønsker at afsætte flere penge til den grønne omstilling i landbruget, men i september meddelte statsminister Mette Frederiksen (S), at hun ikke ville imødekomme kravene.

- Det er ikke vores udgangspunkt, at aftalen skal tilføres flere penge. Vi forhandler i forvejen om 22 milliarder. Det er et ret stort beløb, og man skal også huske på, at når blå blok siger, at man skal bruge flere penge, så er det jo skatteydernes penge.

- Og hvis vi bruger dem på landbrug, så kan vi jo så ikke bruge dem på noget andet, sagde statsministeren.

Venstre og de konservative foreslår konkret fire ændringer til aftalen:

Erhvervet skal kunne investere landbrugsstøtten til en grøn omstilling med nye stalde, præcisionsjordbrug og anden ny teknologi. Der skal anvendes flere kollektive virkemidler som for eksempel udtagning af lavbundsjord frem for individuel regulering, som vil skade vådegrundlaget. Regeringen mener, der er brug for en second opinion i forhold til behovet for at reducere kvælstof. Det er Venstre og De Konservative enige i, og de mener også, det er væsentligt, at en second opinion rummer plads til lokale løsninger. De borgerlige partier vil udtage over 100.000 hektar lavbundsjord, hvilket er mere end det, regeringen har lagt op til i sit udspil.

Regeringen har tidligere meldt ud, at de går efter en bred aftale. Og den ambition var stadig gældende, selvom de afviste blå bloks krav.

En skillevej i klimapolitik

Ifølge TV 2s politiske analytiker Hans Redder vil de næste 24 timer formentlig afgøre, hvorvidt den nye landbrugsaftale bliver en aftale med bred opbakning over midten.

- Forhandlingerne har strakt sig over rigtigt lang tid, og man skal simpelthen til at have taget en beslutning, også fra regeringens side, om man forhandler den ene eller den anden vej, siger Hans Redder.

Han ser situationen som en skillevej i forhold til tilgangen til klimapolitik herhjemme – om det er noget, partierne kan enes om, eller om det bliver et emne, rød og blå blok kommer til at skændes om.

- Statsminister Mette Frederiksen (S) og finansminister Nicolai Wammen (S), som sidder for bordenden i de her forhandlinger, vil uden tvivl gerne have en aftale med de blå partier også. Men de blå partier har nogle krav til de her forhandlinger, som regeringen og dens støttepartier meget nødig vil opfylde, siger Hans Redder.

- Det her bliver en kampplads, hvis det ender med, at regeringen og dens støttepartier laver en aftale alene, lyder det fra Hans Redder.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra finansminister Nicolai Wammen (S) og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S), men grundet de igangværende forhandlinger har de ikke ønsket at udtale sig.