Lige nu er de amerikanske sundhedsmyndigheder ved at vurdere en coronavaccine til børn yngre end 12 år.

Og hvis vaccinen til de yngste børn bliver blåstemplet, mener et flertal af danskerne, at Danmark skal tilbyde vaccinen.

Det viser en Megafon-undersøgelse lavet for TV 2. Her svarer 70 procent af de 1085 respondenter, at Danmark bør rulle den ud, mens 14 procent ikke mener, at vaccinen skal være et tilbud. 16 procent af de adspurgte svarer "ved ikke".

Vacciner er gået fra teori til virkelighed

En tilslutning på 70 procent til en udrulning er høj, når målgruppen er børn, lyder det fra Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet.

- Det er en meget imponerende opbakning, siger han.

Søren Riis Paludan gætter på, at de seneste måneders mange influenzatilfælde og RS-virussen, der rammer små børn, kan have spillet ind på den brede opbakning. Og så er vi det sidste års tid blevet bevidste om, at vacciner er noget, der kan gøre en forskel i hverdagen, siger han.

- Det er ikke længere bare noget teoretisk snak fra nogle eksperter. Det er noget reelt, der kan gøre en forskel, siger han.

Anderledes med egne børn

Zoomer man i undersøgelsen ind på den mindre gruppe, der har børn under 12 år, er opbakningen til vaccinen dog ikke lige så stor.

Her svarer 49 procent af 199 forældre, at de vil tage imod tilbuddet om en vaccine til deres barn, mens 29 procent svarer klart nej. 22 procent er i tvivl.

Det tal minder mere om noget, Søren Riis Paludan ville forvente.

- Det er den størrelsesorden, vi er vant til, når det handler om folk, der ikke er i så stor risiko, siger han.

Jo yngre, jo større bekymring

Fredag viste en Megafon-måling, at størstedelen af vaccinerede danskere ville tage imod endnu et vaccinestik, hvis de fik det tilbudt.

Vi er til gengæld generelt mere tilbageholdne, når det drejer sig om vores børn, lyder det fra Michael Bang Petersen, der står i spidsen for HOPE-projektet på Aarhus Universitet.

En del af forklaringen på den lavere opbakning til en børneversion af vaccinen ligger i, at mange tager imod coronastikkene på grund af samfundssind.

- Vi er mere villige til selv at gå forrest og yde noget for fællesskabet frem for at lade børnene gøre det. Og bekymringerne vokser, jo yngre barnet er, siger han.

Pernille Almlund, lektor og forsker i myndighedskommunikation og sundhedsoplysning, er enig.

- Når vi tager stilling på børnenes vegne, så bliver det er langt mere følsomt end for os selv, siger Pernille Almlund.

Tvivlernes to vægtskåle

Næsten en fjerdedel af forældregruppen er i tvivl om, hvorvidt de ville takke ja, hvis de fik tilbudt en coronavaccine til deres børn.

Ifølge Michael Bang Petersen er der særligt to ting på spil, der kan få dem til enten at vælge vaccinen til eller fra:

Det, der kan tale for at få vaccinestikkene, er, at barnet vil få en mere almindelig og lettere hverdag og undgå sygdom.

Det, der kan tale imod, er, at man mener, at en naturlig immunitet via smitte er bedre end en vaccineskabt, samt bekymringen for bivirkninger.

- Afvejningen af de faktorer afgør som regel, hvad tvivlerne ender med at beslutte, siger Michael Bang Petersen.

En massiv opgave

Alle tre eksperter peger på, at myndighederne står med en stor kommunikationsopgave, hvis en coronavaccine til børn under12 år skal rulles ud i Danmark.

For i modsætning til de andre vacciner i det danske børnevaccinationsprogram har coronavaccinerne været dækket massivt de sidste mange måneder. Derfor er mange blevet meget mere opmærksomme på ting som vaccinernes testfaser, effekt og bivirkninger.

Særligt det sidste kan være delikat at formidle til forældre.

Men Pernille Amlund mener, at det er fornuftigt at være åben omkring, at der kan være bivirkninger på længere sigt, når man ruller en vaccine ud. For den strategi har indtil videre vist sig at forstærke tilliden til vaccinationsprogrammerne, siger hun.

- Vi skal stå frem med oplysningerne, både med det vi ved, og det vi er usikre på. Ellers stikker man jo folk blår i øjnene, siger hun.

Der var kø foran mange af landets apoteker fredag, hvor der blev åbnet for vaccination mod influenza.

Knap 25.000 personer lagde i løbet af dagen arm til et stik. Det er 45 procent flere end sidste år, hvor godt 17.000 personer blev vaccineret den første dag.

Det skriver Danmarks Apotekerforening i en pressemeddelelse.

Opruster

Over hele landet har apotekerne i år oprustet indsatsen, efter at sundhedsmyndighederne har opfordret en større gruppe borgere til at tage imod tilbuddet om gratis vaccination.

Det sker for at forebygge et øget pres på sundhedsvæsenet. Blandt andet fordi en række luftvejssygdomme, der under epidemien er blevet undertrykt af øget hygiejne og omfattende nedlukninger i samfundet, ventes at vende tilbage i løbet af efteråret og vinteren.

Flere er blevet uddannet til at kunne udføre vaccinationerne, og 390 ud af landets 521 apoteker tilbyder influenzavaccination.

Vaccination til risikogrupper

Tilbuddet om gratis vaccination er forbeholdt personer, der er fyldt 65 år, førtidspensionister, gravide i andet og ttedje trimester og personer med kroniske sygdomme såsom astma, hjerte-kar-sygdomme og diabetes.

Det er personer, som myndighederne mener er i særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb.

I år anbefaler Sundhedsstyrelsen desuden vaccination mod influenza til sundheds- og plejepersonale samt børn mellem to og seks år.

Børn må vente

Børnene må dog vente lidt endnu. De særlige vacciner, som gives som næsespray, leveres ikke til Statens Serum Institut (SSI) før i næste uge. Der kan dog godt bestilles tid hos lægen allerede nu.

Efter 22. oktober kan alle borgere blive vaccineret mod influenza. Det sker ifølge SSI mod betaling og under forudsætning af, at der er vacciner nok.

Nogle arbejdspladser tilbyder desuden influenzavaccination.

Danskere står i kø for at komme ned til sydens sol og varme. Men det er langtfra alle, der kan komme afsted.

Det er den nedslående melding fra et af Danmarks største rejsebureauer.

For selvom skolernes efterårsferie i uge 42 som regel er populær, har der aldrig været så meget rift om pladserne på Bravo Tours' charterfly, som der er i år.

- Vi har haft udsolgt i lang tid. Og havde vi haft ti fly mere, var de nok også udsolgt nu, siger Peder Hornshøj, der er administrerende direktør i Bravo Tours til TV 2.

Støvsuger markedet for fly

Og selvom Bravo Tours gerne ville, er det umuligt at sende flere danskere ned for at tanke op i sydens sol og varme.

- Vi har støvsuget markedet for rutefly. Vi ville gerne have lavet mange flere rejser, men vi kan bare ikke, siger han.

Og Bravo Tours er ikke alene om at besvare hvidglødende telefoner.

Flere andre store rejseselskaber som Spies og Tui melder også om rekordstor interesse for at komme afsted i efterårsferien.

Hos Spies sender man 37 fly afsted i efterårsferien, og der er stadig et par ledige pladser ombord.

- Alene lørdag sender vi fem fyldte fly med knap 1200 ferieklare passagerer afsted til Gran Canaria. Men der er stadig pladser at få, siger administrerende direktør Jan Vendelbo

Det er blandt andet De Kanariske Øer, der er et hit blandt de rejselystne. Og timingen kunne næsten ikke være bedre, for fredag blev både Spanien og Italien grønne i Udenrigsministeriets rejsevejledning.

Det betyder, at også ikkevaccinerede slipper for at tage en coronatest, når de kommer hjem fra rejsen.

Spanien tørster efter turister

De seneste lempelser på rejserestriktionerne knytter sig til et samlet positivt billede for rejselystne danskere, sagde direktør i Udenrigsministeriets Borgerservice Erik Brøgger Rasmussen fredag til TV 2:

- Den gode historie er, at fordi vi er så gode til at lade os vaccinere i Danmark, så kan næsten alle danskere rejse til næsten alle lande i verden.

I Spanien håber de på, at danskerne lader nålen lande på for eksempel De Kanariske Øer, når der skal vælges feriedestination.

Og kan man ikke komme med et fly, kan man roligt pakke bilen og tage afsted.

- Selvom Spanien har haft gode tal, er turisterne ikke strømmet til. Derfor håber de på et langt og godt efterår og vinter. Der er brug for det, og der er masser af hoteller, der tørster efter at se turister, siger TV 2s korrespondent Jeppe Krogager fra Spanien.

Intet andet land har registreret lige så mange coronarelaterede dødsfald som USA, og antallet af bekræftede dødsfald som følge af covid-19 har nu passeret 700.000.

Det viser en opgørelse fra Johns Hopkins University i Baltimore natten til lørdag dansk tid.

Dødstallet svarer stort set til indbyggerantallet i forbundshovedstaden, Washington D.C.

Det har ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP taget cirka 14 uger for tallet at stige fra 600.000 til 700.000.

Hård kritik af USA

I begyndelsen af coronakrisen blev USA kritiseret for at være for langsomme til at gribe ind over for smittespredning, men siden december har myndighederne stået for en effektiv udrulning af vacciner.

Det daglige antal vaccinationer toppede i april, hvor der på visse dage blev givet over fire millioner stik, men er siden gået betragteligt ned i tempo.

Ifølge USA's Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse (CDC) er over 55 procent af befolkningen på 333,4 millioner blevet vaccineret.

For sundhedsmyndigheder og frontlinjemedarbejdere, som sygeplejersker og læger, er det ifølge nyhedsbureauet AP frustrerende, at andelen af vaccinerede ikke er højere.

I næsten seks måneder har der været doser til rådighed for alle, der kan komme i betragtning, og vaccinerne har vist sig at været et effektivt værn mod indlæggelser og død.

70 millioner ikkevaccineret

Ifølge AP er der omkring 70 millioner ikkevaccinerede amerikanere.

- Man mister patienter til covid, og det burde ikke ske, siger Debi Delapaz, afdelingssygeplejerske ved UF Health Jacksonville, til AP.

Efter USA er Brasilien den nation, som har registreret flest dødsfald under pandemien med godt 597.000.

Der bor 214,4 millioner mennesker i Brasilien. Indien, hvor der bor knap 1,4 milliarder mennesker, er nummer tre med godt 448.000 coronadødsfald, men sundhedseksperter vurderer, at der er et højt mørketal i landet.

Alle skoleelever i Californien skal fra næste år være vaccinerede mod covid-19, hvis de skal modtage klasseundervisning. Det fortalte statens demokratiske guvernør på et pressemøde, der blev holdt på en skole.

Kravet forventes at træde i kraft fra efteråret 2022 for de 12 til 15-årige, når aldersgruppen er blevet endeligt godkendt til at modtage vaccinen, skriver Associated Press. Lige nu ligger der kun en nødtilladelse til den aldersgruppe.

Så snart der også er godkendte vacciner til elever fra fem år og op, vil kravet også træde i kraft for dem fra det følgende skole halvår.

Kravet kommer fordi kun 63 procent af 12 til 17-årige har vist sig at have taget imod mindst en dosis.

- Vi vil afslutte denne pandemi. Vi er alle udmattede, sagde guvernør Gavin Newsom på pressemødet.

Ikke-vaccinerede elever vil blive tilbudt selvstudier derhjemme, og der vil blive lavet specifikke regler for undtagelsestilfælde på grund af helbredsmæssige eller religiøse årsager.

Reglerne vil gælde Californiens syv millioner skoleelever. Både på offentlige og private skole. Der findes allerede lignende regler i enkelte skoledistrikter, men Californien er den første stat, der har varslet vaccinationskrav til skoleeleverne. Staten er samtidig landets største målt på indbyggertal.

Staten kræver allerede flere vacciner

Statens største fagforening for lærere bakker op om initiativet. Det samme gør statens forening for skolebestyrelser.

Formanden for California Medical Association, der dækker 50.000 læger i staten har meldt ud, at de “kraftigt støtter” kravet.

- Det her er ikke en ny ide. Vi kræver allerede vaccinationer mod flere kendte dødelige sygdomme, før elever kan begynde i skole, siger formanden Peter N. Bretah til Associated Press.

Lignende krav findes allerede for blandt andet mæslinger og fåresyge.

Det er ikke første gang, at Californien, som altid stemmer stærkt demokratisk, er først ude med krav for begrænse coronavirus i skolerne.

I august var staten også den første, der krævede, at lærere blev vaccineret eller testet ugentligt. Tidligere på sommeren krævede staten også, at alle lærere og elever bar masker indendørs.

Ophedet debat

Håndteringen af coronavirus i skolerne er blevet et sprængfarligt politiske emne, der flere gange har ført til højrøstede protester mod især krav om mundbind.

- Vi har bestyrelsesmedlemmer, der har modtaget dødstrusler, siger skolebestyrelsesmedlem Lindsay Love fra Chandler Unified-skoledistriktet i Arizona til ABC News.

- Jeg har modtaget dødstrusler og chikane hele vejen igennem alt det her.

I et brev til præsident Biden har den amerikanske forening for skolebestyrelser ifølge Washington Post advaret om, at deres medlemmer oplever mere vold og aggression både til og udenfor møderne.

To stik kan snart blive til tre, hvis de danske myndigheders planer om at tilbyde alle voksne danskere endnu en dosis af vaccinen mod coronavirus bliver en realitet.

I så fald vil størstedelen af de vaccinerede danskerne takke ja til tilbuddet.

Det viser en ny Megafon-måling foretaget for TV 2. Her svarer 84 procent af 1.029 vaccinerede personer, at de ville sige ja tak, mens otte procent svarer nej. Syv procent er i tvivl.

Dermed ligger tilslutningen til tredje vaccinedosis på nogenlunde samme niveau, som den har været til de to første stik, som indtil videre 86 procent af danske voksne har fået.

Opbakningen til boosterstikket er en lakmustest af, hvordan resten af udrulningen er gået, lyder det fra to eksperter. Og den høje opbakning tyder på, at den har været succesfuld for myndighederne.

- Det er en tillidserklæring. Både til videnskab, til sundhedssystemet og til det offentlige og det politiske system, siger Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet.

Cocktail af krise og tillid

At de fleste siger ja tak til et eventuelt tredje stik, skyldes ifølge Pernille Almlund, der er lektor og forsker i myndighedskommunikation og sundhedsoplysning, at der det sidste halvandet år er bygget et solidt fundament.

Hun peger på dækningen af vaccinerne, som har været "massiv" i form af pressemøder, informationskampagner og mediedækning.

- Vi er blevet opdraget, har lyttet til faglige argumenter, og der er blevet etableret en fortælling om, at vi står i en krisesituation. Det skal kombineres med danskernes generelt høje tillid til myndighederne, siger Pernille Almlund.

Nu hvor mange har fået to stik uden de store problemer, så er vejen banet for et tredje, lyder det.

Da statsminister Mette Frederiksen (S) holdt pressemøde 11. marts sidste år og lukkede store dele af Danmark ned for at begrænse smitten, var "samfundssind" en nøgle til at komme gennem krisen.

Nu er begrebet, som de færreste kendte før pandemien, det, flest angiver som årsagen til, at de vil sige ja til et tredje stik.

- Det her viser, at Mette Frederiksens kommunikation fuldstændig er lykkedes på det her område, siger Pernille Almlund.

Flest ældre siger ja

Der er små forskelle, hvis man zoomer ind på aldersgruppernes syn på tredje stik.

De yngste er lidt mindre positivt stemt over for tredje stik, end de ældre danskere er det.

Det er der logiske grunde til, lyder det fra Søren Riis Paludan.

Først og fremmest har de yngste danskere først fået vaccinestikkene for nyligt, og derfor har de ikke samme behov for et boosterstik. De unge har generelt også mindre risiko for at opleve et alvorligt sygdomsforløb med covid-19, end de ældre har.

- Så det giver utroligt god mening, at der er den her lille forskel mellem grupperne, siger Søren Riis Paludan.

Bivirkninger fylder mindst

De otte procent, som ikke har planer om at få endnu et vaccinestik, lægger især vægt på, at de føler sig fint beskyttet af de to stik.

Færrest angiver bekymringen over bivirkninger som en grund til at takke nej - 14 procent siger, at de er bekymrede for alvorlige bivirkninger, mens 20 procent takker nej på grund af de bivirkninger, de fik efter første og andet stik.

Netop bivirkningerne har fyldt en del i udrulningen af vaccinerne mod coronavirus. Mest udtalt var det, at to vacciner helt er blevet droppet fra det brede vaccinationsprogram, fordi de blev koblet til sjældne bivirkninger.

Ifølge Pernille Almlund har myndighederne tidligere været mere tilbageholdende i forhold til at tale om bivirkninger ved vacciner, men nu er de uundgåelige usikkerheder også blevet en del af pressemøder og overskrifter.

- Det har været anderledes den her gang, og det ser ud til at være en fornuftig strategi, fordi opbakningen stadig er stor, siger Pernille Almlund.

Støvet har lagt sig

Næsten ti måneder efter den første dansker fik første vaccinestik med en coronavaccine, mener Søren Riis Paludan, at det er positivt, at tredje stik har en bred opbakning.

Han kalder coronavaccinen "i kategori med verdenshistoriens vigtigste lægevidenskabelige gennembrud udviklet på kortest tid".

- Nu begynder støvet at lægge sig efter al snakken om bivirkninger, anti-vaxxere og en masse negativt. Men hvad, der står tilbage, er, at folk ser ud til at mene, at videnskaben løser mange problemer, siger Søren Riis Paludan.

Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA er lige nu ved at vurdere data fra Pfizer om et tredje boosterstik godkendt til den bredere befolkning, og ansøgningen forventes at være færdigbehandlet i løbet af oktober.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har Danmark lager og kontrakter på et tilstrækkeligt antal mRNA-vacciner til at kunne tilbyde revaccination af den samlede danske befolkning. Men styrelsens vurdering er, at en bredere revaccination "tidligst bliver aktuel i 2022".

Megafon-undersøgelsen er gennemført 28. og 29. september 2021 som en web-måling. Målgruppen er danskere i alderen 18+ år. 1.085 respondenter har medvirket i undersøgelsen.

Fredag er det et halvt år siden, at reglerne om vanvidskørsel trådte i kraft herhjemme, og det har skabt travlhed hos politiet.

De nye, skærpede regler har blandt andet gjort det muligt for politiet at beslaglægge køretøjer, og det har ordensmagten gjort intet mindre end 510 gange.

Ovenpå denne historie suser vi videre til ugens sidste nyhedsoverblik - velkommen til.

Heunicke står fast på behandlingsgaranti

Aflyste behandlinger, fyldte afdelinger samt fortravlede læger og sygeplejersker.

Presset har længe været stort på landets sygehuse, og fredag mødtes sundhedsminister Magnus Heunicke (S) med Danske Regioner for at diskutere de nuværende udfordringer.

Efter mødet fastslog sundhedsministeren, at regeringen er klar til at tilføre sundhedsvæsenet de nødvendige penge, så puklerne af udskudte operationer kan blive reduceret.

Magnus Heunicke ønsker dermed at leve op til patienternes behandlingsgaranti.

- I Danmark har vi fortsat vores behandlingsgaranti, og det, synes jeg, er en vigtig hjørnesten, så den holder vi fast i, siger han til TV 2.

Julegaver kan være i fare

Julen er som bekendt hjerternes fest, men i år kan højtiden være truet på sit eksistensgrundlag.

Det skyldes, at der kan blive mere end almindeligt tomt under træet, da julegaver som eksempelvis legetøj - formentlig - vil være sværere at få fat på end normalt.

I Kina er der nemlig mangel på elektricitet, og derfor er de kinesiske fabrikker dette efterår tvunget til at skrue ned for deres produktion.

Samtidig har nogle kinesiske lokalregeringer valgt at være mere miljøbevidste end tidligere og sætte en begrænsning på udledningen af CO2.

Samlet set tegner det til, at der i år bliver længere mellem julegaver med inskriptionen Made in China.

Regering i kovending om evakuerede afghanere

Regeringen har det seneste døgns tid været ude i noget af kovending i spørgsmålet om de cirka 1000 evakuerede afghanere, der kom til Danmark i august.

Først lød det, at man ved hjælp af en særlov ville lade evakuerede og ægtefæller fra Afghanistan få opholdstilladelse i Danmark. Også hvis der er tale om flerkoneri eller ægtefæller under 18 år.

Udmeldingen udløste straks ramaskrig fra både Dansk Folkeparti og Venstre, og begge partier beskyldte regeringen for et klart aftalebrud.

Men nu fastslår udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at regeringen alligevel ikke vil acceptere, at evakuerede afghanere har flere koner eller mindreårige ægtefæller.

Ifølge Venstres indfødsretsordfører, Morten Dahlin, har regeringen fejlet gang på gang i sagen og i dette tilfælde lavet "en dobbelt kovending med fuld skrue".

Mattias Tesfaye oplyser til TV 2, at de danske myndigheder indtil videre ikke har fundet nogen mænd med flere koner blandt de evakuerede.

Politibetjent truet med pistol

På den københavnske vestegn har der været gang i en sand menneskejagt, efter en politimand natten til fredag blev truet med en pistol.

Episoden fandt sted i Herlev, mens betjenten var på arbejde og iført uniform. Her blev han beordret til at aflevere sit våben, som dog i løbet af fredag er fundet igen.

To personer er efterlyst for at true manden, og politiet har sat massivt ind i forsøget på at finde gerningsmændene.

- At true en politimand med en pistol er fuldstændig uacceptabelt og særdeles groft og noget, vi ser på med meget stor alvor, udtaler chefpolitiinspektør Knud Stadsgaard.

Det er ikke kommet frem, hvad der har udløst truslen af betjenten, men vedkommende har det efter omstændighederne det godt, oplyser chefpolitiinspektøren.

Liste over stormnavne næsten udtømt

Vi slutter dagens overblik med en vejrhistorie af den stormfulde slags.

For 2021 har været en ekstraordinær blæsende omgang, og senest har det tropiske lavtryk Victor lagt navn til storm nummer tyve i Atlanterhavet.

I øjeblikket har både stormen Victor og orkanen Sam ramt Atlanterhavet, men de ventes heldigvis ikke at gøre skade på land.

Navnene på de tropiske storme og orkaner er organiseret efter alfabetet og indeholder i alt 21 mulige navne, og dermed er listen efterhånden ved at være udtømt.

Der er dog stadig et stykke op til rekordsæsonen fra sidste år, hvor i alt 30 uvejr blev registret i Atlanterhavet og Caribien.

En ny coronapille viser lovende tegn på at kunne halvere risikoen for at blive alvorligt syg af covid-19.

Det siger pillens egen producent, den amerikanske medicinalgigant Merck, fredag, hvor det har offentliggjort resultaterne af coronapræparatets fase-3-forsøg.

- Det overgår, hvad jeg troede, præparatet var i stand til at opnå. Når du ser en 50 procents reduktion i hospitalsindlæggelser, er det en substantiel klinisk effekt, siger vicepræsident i Merck Dean Li om resultaterne.

Merck vil nu søge om nødgodkendelse i USA inden for de næste to uger for pillen, som kaldes Molnupiravir.

Det er særdeles spændende resultater

Lars Østergaard, professor og ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital

Hvis den bliver godkendt, vil den blive det første behandlingsmiddel mod covid-19, som indtages oralt.

I forvejen findes Remdesivir, som er den eneste anden antivirale behandling mod covid-19. Men Remdesivir indsprøjtes i patienten.

Mange læger er dog tilbageholdende over for Remdesivir, da effekten er begrænset, skriver Ritzau.

Spændende resultater, siger dansk professor

Lars Østergaard er professor og ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Over for TV 2 er han positivt stemt over de nye resultater fra Merck.

- Det er særdeles spændende resultater, som giver os endnu bedre mulighed for at kunne behandle patienter med let til moderat covid, skriver han.

Medicinen kan sammenlignes med Remdesivir, som hindrer virus i at formere sig, siger Lars Østergaard.

- Og det ser også ud til, at effekten er større end med Remdesivir, som har været gængs covid-behandling i over et år.

I Merck’s fase-3-forsøg med den nye coronapille har 775 patienter med mild til moderat covid-19 deltaget.

Her blev 7,3 procent af de patienter, som modtog Molnupiravir, indlagt på hospitalet. Blandt placebomodtagerne blev 14 procent indlagt. Der var inden for forsøgsperioden ingen dødsfald blandt de patienter, der modtog Molnupiravir, mens der blandt placebomodtagerne var otte dødsfald ifølge producenten.

For at den nye coronapille skal virke effektivt, ser det ud til, at det er vigtigt at komme i gang med behandlingen tidligst muligt i sygdomsforløbet, siger Lars Østergaard.

Han siger samtidig, at vi nok må vente ”noget tid endnu”, inden stoffet er godkendt til brug herhjemme.

Vil snart søge i Europa

Foruden ansøgningen i USA lader producenten Merck forstå, at den også vil søge om godkendelse af pillen i Europa og andre steder i verden, skriver Ritzau.

Ifølge Reuters siger talsmænd fra Merck, at det er uvist, hvor lang tid de amerikanske myndigheder vil være om at vurdere behandlingen.

Men Dean Li, der er chef for Mercks laboratorier, siger, at myndighederne prøver at arbejde på sagen hurtigt.

Eksperter vurderer ifølge The Guardian, at produktet vil kunne tages i brug, blot få uger efter en ansøgning skulle blive sendt afsted, hvis de foreløbige resultater ellers bliver bakket op af yderligere data.

Merck selv har planer om at producere 10 millioner behandlingsforløb med Molnupiravir ved årets afslutning, og at de vil producere endnu flere i 2022.

Merck har allerede indgået en kontrakt med den amerikanske regering om at forsyne amerikanerne med 1,7 millioner behandlingsforløb, der koster cirka 700 dollar stykket.

Fredagen nyhed om medicinens effektivitet har fået Mercks aktier til at stige med ni procent, skriver Reuters.

Det var vold, der først sendte Henrik Greve ti måneder i varetægtsfængsel, og derefter gav ham en voldsdom på syv måneder.

Men efter tre måneder i Kragskovhede Fængsel blev han løsladt med ordene:

- Jeg vil aldrig se dig igen - i hvert fald ikke herinde, lød det.

I dag er det fem år siden, han forlod fængslet, og Henrik Greve har ikke begået kriminalitet siden.

Det skyldes blandt andet to kvindelige fængselsbetjente, som hjalp og støttede ham i fængslet.

- De var menneskelige. De snakkede med mig. De hørte på mig, og det gjorde, at jeg kunne være i det, fortæller han i ’Go’ aften LIVE’.

Ellers havde jeg ikke været her i dag

Henrik Greve, delikatesse-assistent

Henrik Greve priser sig lykkelig, for den behandling han fik, og han er overbevist om, at fængselspersonalets overskud til at lytte og ryge en cigaret en gang i mellem har haft stor betydning.

Derfor har Henrik Greve meldt sig ind i debatten om fængselsbetjentenes arbejdsforhold. Han giver nemlig fængselsbetjentene fra Kragskovhede Fængsel æren for, at han kom ud på den anden side.

- Ellers havde jeg ikke været her i dag, forklarer han.

Fængselsbetjente i opråb

I øjeblikket forhandler landets politikere om den såkaldte flerårsaftale for fængselsvæsenet fra 2022 til 2025.

For mens antallet af indsatte stiger og øger presset på fængslerne, søger mange fængselsbetjente væk og efterlader deres kolleger med op til 40 timers overarbejde om måneden.

En af dem, der mærker presset, er David Jensen. Han har været fængselsbetjent i 28 år, og til daglig arbejder han i Vestre Fængsel i København.

David Jensen blev oprindeligt fængselsbetjent for at gøre en forskel, men den ekstra travle situation går ud over hans relation til de indsatte.

- Jeg kan se på dem, at de gerne vil snakke med mig, men jeg har bare ikke tid til det, og det skærer i mit hjerte, fortalte han onsdag i ’Go’ aften LIVE’.

Minister peger på to løsninger

Justitsminister, Nick Hækkerup, er ansvarlig for kriminalforsorgen i Danmark, og han er opmærksom på den pressede situation.

- Jeg har haft med alle mulige områder i den offentlige sektor at gøre, men jeg har ikke haft et sted, hvor det var så presset og nødlidende, som vores kriminalforsorg er nu, forklarer han.

Nick Hækkerup peger på to løsninger, der skal komme overarbejdet og de overfyldte fængsler til livs.

- Vi skal have skaffet nogle flere pladser til de indsatte, og så skal vi have skaffet nogle flere fængselsbetjente, lyder det.

Ministeren uddyber, at han både ønsker at uddanne flere til jobbet, men han er også klar over, at mange har forladt jobbet grundet et dårligt arbejdsmiljø.

Justitsministeren forklarer, at han derfor vil arbejde målrettet for, at der kommer flere penge til kriminalforsorgen.

Så kunne vi stå og ryge en cigaret og snakke om hverdagsting

Henrik Greve, delikatesse-assistent

- Hvis vi ikke gør noget, kan vi ikke lave den retspolitik, som vi gerne vil, de kommende år. Hvis der er forbrydelser, vi gerne vil straffe hårdere, så kan vi ikke komme igennem med det, lyder det.

Endnu en ting, som de danske fængselsbetjente ser frem mod, er, at der ventes en afsoning af straffe for coronarelateret kriminalitet, der ifølge Berlingske vil lægge beslag på 300-550 fængselspladser i de kommende år.

Beholdt sit job

En af de ting, som Henrik Greve er taknemmelig for, er, at han fik lov at beholde sit job i en delikatesse-butik, hvor han stadig arbejder den dag i dag.

Og hans kendskab til mad bemærkede fængselsbetjentene også i fængslet.

- Jeg fik en køkkentjans om morgenen og blev lukket ud en time før de andre indsatte. Så kunne vi stå og ryge en cigaret og snakke om hverdagsting.

Den sidste måned afsonede Henrik Greve desuden i Skejby, så han kunne kunne arbejde på deltid.

Se interviewet med Henrik Greve og Nick Hækkerup i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY

Virksomheden F & H A/S og ernæringsekspert Christian Bitz vil blive konfronteret med et krav om betaling af flere millioner kroner i sagen, hvor keramiker Kasper Würtz blev udsat for kopiering.

Det oplyser advokat Johan Løje, der repræsenterer Kasper Würtz.

- Det bliver et to-cifret millionbeløb, siger advokaten om erstatningskravets størrelse. Han tilføjer, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at være mere præcis.

Spørgsmålet om erstatningen skal afgøres af Sø- og Handelsretten.

- Vi skal i første omgang have modparten til at dokumentere, hvad der er solgt af kopiprodukter, siger advokat Johan Løje.

Retssystemet har talt

Sagen har fået stor opmærksomhed. Især da DR-programmet "Kontant" for nylig satte fokus på den og flere andre sager om kopiproduktion.

Retssystemet har allerede fastslået, at F & H A/S og Christian Bitz krænkede Kasper Würtz' ophavsret. Også markedsføringsloven blev overtrådt, fastslog Østre Landsret i en dom i maj.

Selskabet og Christian Bitz har bevidst "tilstræbt af efterligne Würtz' værker", hedder det blandt andet.

Under sagen kom det frem, at F & H A/S i en mail havde bedt en kinesisk producent om at "komme så tæt på som muligt".

Krænkerne skal ifølge dommen trække kopiprodukter tilbage fra forhandlere og andre. Desuden skal lageret destrueres. Og endelig skal de i et landsdækkende livsstilsmagasin offentliggøre dommen.

Ny sag på vej

F & H A/S og Bitz ønskede at bringe slagsmålet helt til tops i retssystemet, men torsdag kom det frem, at Procesbevillingsnævnet har sagt nej til ansøgningen om adgang til Højesteret.

Næste akt består nu som nævnt i at få fastsat erstatningen.

I øvrigt har keramikeren Kasper Würtz anlagt endnu en sag om påstået kopiproduktion mod de nu dømte. Den handler blandt andet om et stel i hvid glasur.

- Det krænker ifølge vores opfattelse endnu mere, siger advokat Johan Løje.

Han oplyser, at de hvide produkter blev markedsført samtidig med, at Sø- og Handelsretten afsagde dom i den første sag, i marts 2020.