Flere end hver fjerde voksne dansker, som lider af hovedpine en eller flere gange om ugen, har aldrig talt med en læge om problemet.

Det viser en ny national undersøgelse foretaget af Nationalt Videnscenter for Hovedpine blandt 6567 voksne, skriver Politiken.

Helt præcist svarer 28 procent, at de aldrig har haft kontakt med en læge om deres hovedpine.

Formand i Danmarks Patientforening for Hovedpineramte Christian Hansen er ikke overrasket over undersøgelsen, da man i foreningen allerede er klar over omfanget.

Alligevel bekymrer det ham.

- Det er et kæmpe problem. Folk har ikke lyst til at gå til lægen og snakke om det, fordi det bliver negligeret, lyder det fra Christian Hansen.

Mister livskvalitet

Konsekvenserne af at leve et liv med meget hovedpine kan ifølge formanden være omfattende.

Det, de hører fra deres medlemmer, er, at nogle er bange for at miste deres arbejde, fordi de lider af hovedpine.

I det øjeblik hvor hovedpinen bliver hæmmende og forhindrer én i at arbejde, bør man søge læge

Faisal Mohammad Amin, forsker og formand for Dansk Hovedpine Selskab

Desuden går nogle direkte i seng, når de kommer hjem fra arbejde. Noget, der går ud over familieforhold og privatliv.

- Vi har faktisk folk, som ringer ind og fortæller, at de er trætte af at leve, fordi de har hovedpinesmerter, fortæller Christian Hansen.

Han mener, at praktiserende læger mangler viden på området.

- Det er meget kendt, at hvis man lider af hovedpine, får man at vide, at man skal tage en Treo, siger han.

Selvmedicinering er okay, når det løser problemet

Faisal Mohammad Amin forsker i hovedpine og er formand for Dansk Hovedpine Selskab.

Han mener umiddelbart, at der er tale om et højt tal, når han kigger på opgørelsen. Men han påpeger, at man også skal tage højde for, hvor slem hovedpine folk har.

I Danmark anbefaler man at starte med at behandle sin hovedpine med håndkøbsmedicin som eksempelvis Ibuprofen.

- Men i det øjeblik hvor hovedpinen bliver hæmmende og forhindrer én i at arbejde eller have et socialt liv, bør man søge læge, siger Faisal Mohammad Amin.

Han fortæller, at hovedpinen også bliver et problem, hvis man begynder at tage rigtig meget håndkøbsmedicin for at få det bedre. For medicinen kan i sig selv bevirke, at man får mere hovedpine.

- Vi slipper ikke for hovedpine i vores liv

Bolette Friderichsen er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, og hun kan ikke genkende, at de praktiserende læger skulle mangle viden om lidelsen.

Hun mener, problemet kan ligge i, at patienter nævner hovedpine, når de er til konsultation for noget andet. Altså at de ikke får booket en tid, hvor det udelukkende handler om problemer med hovedpine.

- Der er mange ting, patienten kan gøre, og mange ting, lægerne kan gøre, men først og fremmest skal vi i dialog med hinanden, siger hun.

Bolette Friderichsen forklarer, at svær hovedpine kan være et symptom på mange ting. Eksempelvis at man har en forkert arbejdsstilling eller ikke sover ordentligt.

- Hvis man har svær hovedpine, som går ud over ens hverdag, så har man et uløst problem, og det vil vi gerne se på, om vi kan hjælpe med, lyder det.

Hun understreger samtidig, at "vi ikke slipper for hovedpine i vores liv", og at det er normalt at lide af det indimellem.

For at løse udfordringerne med hovedpine mener Christian Hansen fra Danmarks Patientforening for Hovedpineramte, at der skal bedre viden til hos de praktiserende læger.

Samtidig foreslår han, at der skal oprettes flere hovedpinecentre i de enkelte regioner, så patienter med hovedpine hurtigere kan få stillet en diagnose.

Tidligere i år blev USA's strengeste abortlovgivning indført i delstaten Texas til stor debat og forargelse.

For to dage siden blev den så sat midlertidigt på pause, mens den bliver afprøvet ved domstolene. En række abortklinikker slog derfor igen dørene op for kvinderne og udførte aborter efter sjette graviditetsuge – noget, der ellers ifølge den nye lovgivning er strengt forbudt.

Men der skulle ikke gå længe, før lettelsen blev erstattet af frustration.

Den midlertidige pause på abortforbuddet er nemlig netop blevet trukket tilbage igen – kun små 48 timer efter den spredte håb blandt mange af statens kvinder.

"Ekstremt" forbud

Den texanske lovgivning – der er blevet kaldt den mest konservative og restriktive i USA – forbyder abort efter sjette graviditetsuge. Graviditet efter voldtægt og incest ikke er undtaget.

Desuden belønner lovgivningen ganske almindelige mennesker med op til 10.000 dollars – eller knap 65.000 kroner – hvis de lykkes med at sagsøge personer, der har assisteret med aborter efter sjette uge.

USA's præsident, Joe Biden, opfordrede så sent som i sidste uge til, at den strikse lovgivning blev droppet igen. Han har både kaldt abortforbuddet for "ekstremt" og "forfærdeligt" for kvinders rettigheder.

Beslutningen om at sætte forbuddet på pause blev truffet af en føderal dommer, men den har en appeldomstol altså nu valgt at omgøre. Dermed har Texas igen retten på sin side, når det kommer til at håndhæve abortforbuddet.

Næste skridt i sagen sker tirsdag, hvor det amerikanske justitsministerium udkommer med en rapport om netop abortlovgivningen i Texas.

Håb – men også desperation

Hos Whole Woman's Health, der driver fire abortklinikker i delstaten, siger grundlæggeren Amy Hagstrom Miller, at antallet af kvinder, der har henvendt sig til klinikkerne, er steget støt de seneste dage.

- Der er rent faktisk håb fra patienterne og personalets side. Der er også en lille smule desperation i det håb. Folk ved, at den her mulighed kan være meget kortvarig, sagde hun ifølge BBC, netop som abort midlertidigt var blevet lovliggjort igen.

En lang række klinikker har dog undladt at tilbyde hjælp til abort de seneste to dage, fordi de frygter at blive sagsøgt og påkrævet at betale store bøder, hvis de bliver opdaget i at have foretaget aborter.

Politiet har taget vandkanoner i brug i Rom, hvor omkring 10.000 italienere har samlet sig for at demonstrere mod regeringens regler for brug af coronapas.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politiet siger, at vandkanonerne blev taget i brug, da nogle hundrede demonstranter forsøgte at nå frem til premierministerens kontor.

Italienske medier skriver, at ekstremt højreorienterede grupper har sluttet sig til demonstranterne.

Siden august har der været regler om, at man skal have coronapas for at komme ind på museer, sportsbegivenheder og restauranter.

Reglerne udvides til alle arbejdspladser den 15. oktober. Har man ikke et vaccinepas, kan man blive sendt hjem fra sit job uden løn.

Kalder det afpresning

For at få et coronapas skal man enten være vaccineret, have haft coronavirus eller fremvise en frisk og ren test.

Reglerne er allerede gældende i sundhedssektoren.

Pensionisten Maria Ballarin er blandt demonstranterne, og hun er vred.

- Kriminel og kujonagtig afpresning, kalder hun regeringens krav om et coronapas.

Hun siger, at da regeringen ikke gør det til et krav, at man skal vaccineres, tvinger den arbejdere til selv at tage ansvaret for en vaccine og selv stå med eventuelle konsekvenser.

- Indirekte gør de det til en pligt at blive vaccineret for at have et arbejde, siger hun.

Hjemsendt uden løn

Cosimo, en anden demonstrant, fortæller, at han og hans kone begge er sygeplejersker. De er ikke vaccineret. De har allergiproblemer og er blevet undtaget for vaccine af deres familielæge.

- Men vi blev sendt hjem for to måneder siden, siger han og tilføjer, at de ikke har fået løn.

Stefano, også en demonstrant, er ikke vaccineret og siger, at han bliver nødt til at lade sig teste. Det koster penge.

- Jeg må betale for at gå på arbejde. Det er absurd.

Østrigs kansler, Sebastian Kurz, går af og overlader kanslerposten til Østrigs udenrigsminister, Alexander Schallenberg.

Det siger Kurz ifølge flere medier, blandt andet tyske Bild, på et pressemøde lørdag aften.

- Mit land er vigtigere end jeg selv. Hvad der er brug for nu, er stabile forhold. Jeg har derfor valgt at trække mig, lyder det fra Sebastian Kurz.

Den nu tidligere kansler har meddelt sin afgang efter anklager om korruption rettet mod ham og hans regering.

Han har kunnet se skriften på væggen

Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa

Schallenberg, som altså bliver Kurz' efterfølger, har tidligere arbejdet under ham som ansat i det østrigske udenrigsministerium og blev senere selv udenrigsminister.

- Jeg tror, at han har de nødvendige politiske færdigheder, der er brug for, så vi alle kan genopbygge tilliden inden for koalitionspartierne, siger Kurz.

Indrykkede annoncer i avis til gengæld for positiv omtale

Tidligere på ugen meddelte østrigsk politi, at de havde indledt en efterforskning mod kansleren og ni andre personer.

Mistanken går på, at landets finansministerium har indrykket annoncer i en avis til gengæld for positiv omtale af Kurz og hans konservative parti, ÖVP.

Kurz skal have været involveret i sagen fra april 2016 og frem. På daværende tidspunkt var han udenrigsminister.

Anklagemyndigheden har desuden gennemført ransagninger af Kurz' talspersons kontor samt finansministeriet.

Går frem for at blive sparket ud

Tidligere har Kurz i et tv-interview i programmet 'Zeit im Bild 2' afvist at trække sig som kansler på baggrund af anklagerne.

Men nu har den tidligere kansler altså set sig tvunget til at fratræde. Det fortæller Lykke Friis, der er direktør i Tænketanken Europa.

- Han har kunnet se skriften på væggen og har valgt at gå frem for at blive sparket ud, siger hun til TV 2.

Nu træder Kurz til side for at se, om han trods alt kan overleve politisk

Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa

Et mistillidsvotum skulle ellers tirsdag have taget stilling til, om han kunne være fortsat som kansler.

- Det, har han vurderet, ville betyde, at han måtte gå af, så nu træder Kurz til side for at se, om han trods alt kan overleve politisk, siger Lykke Friis.

Kurz meddeler lørdag, at han nu sætter sig ned i parlamentet for at være partileder for ÖVP.

Styrket alliance med Danmark

Der findes flere eksempler på, at Østrig og Danmark inden for det seneste år har fået gang i en styrket alliance, på trods af at konservative Kurz umiddelbart ikke deler partilinje med den danske statsminister.

I marts rejste Sebastian Kurz sammen med statsminister Mette Frederiksen (S) til Israel for at tale om coronavacciner.

Og i begyndelsen af februar var begge statsoverhoveder - sammen med Grækenland og Tjekkiet - medunderskrivere på et brev om vaccinerne til EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen.

Brevet advarede om problemer med vaccinen fra Johnson & Johnson.

24-årige Mathias Schneider står sammen med hundredvis af andre danskere på venteliste til at få en ny nyre. Han er født med en svær grad af den arvelige sygdom cystisk fibrose, som sænker lungefunktionen.

Sygdommen påvirker samtidig kroppens andre organer, og den har påvirket hans ene nyre i så høj en grad, at han kun har ti procent nyrefunktion tilbage.

- Jeg er ikke bange for at dø, fordi det skal vi alle sammen. Nogle skal bare tidligere. Det eneste, jeg er bange for, er, at mine lunger giver op, for så føles det, som om man bliver kvalt, fortæller Mathias Schneider til TV 2 LORRY.

For at få patienter som ham fjernet fra ventelisten, kræver det, at flere danskere tager stilling til organdonation, og det skal dagen i dag sætte fokus på.

Hvert år den anden lørdag i oktober er det organdonationsdag – en dag, hvor Dansk Center for Organdonation forsøger at få danskerne til at tage snakken om organdonation, og hvor de samtidig anerkender pårørende til organdonorer samt læger og sygeplejersker, der arbejder med donation.

Jeg gik faktisk med en tikkende bombe, jeg ikke anede, jeg havde

Mads Nyhus Kirk, organtransplanteret

Formålet med dagen er at sætte fokus på emnet og forsøge at sætte gang i samtaler om, hvorvidt man vil være organdonor eller ej.

Det fortæller centerleder i Dansk Center for Organdonation Helle Haubro Andersen til TV 2.

- Det er svært at tage snakken om organdonation ud af den blå luft, siger hun.

Hjælper familien ved at tage stilling

Danskerne har i løbet af dagen kunnet møde frivillige rundt omkring i landet, der enten selv har modtaget et organ, eller der arbejder som læge eller sygeplejerske med at transplantere organer.

En snak med dem skal ifølge Helle Haubro Andersen hjælpe de danskere, der ikke har taget stilling, med at gøre det.

I juni lancerede Sundhedsministeriet en ny app, hvor danskerne kan hente det gule sundhedskort ned på telefonen, og når man åbner appen, bliver man spurgt, om man har husket at tage stilling til organdonation.

Det fik antallet af nye registreringer til at sætte rekord, og i dag har mere end hver fjerde dansker over 15 år angivet, hvorvidt de ønsker at donere organer eller ej.

- For os og for samfundet er det vigtigt, at man har tilkendegivet sin stillingtagen. For man hjælper sin familie og sine nærmeste pårørende, så de ikke skal tage stilling til det, hvis der nu skulle ske én noget, sagde Helle Haubro Andersen dengang til TV 2.

Danskere dør i ventetiden

Ved udgangen af 2020 var flere end 400 danskere skrevet på venteliste til at få et nyt organ. Samme år var der 124 afdøde organdonorer, hvilket er et rekordhøjt tal.

Men selvom tallet var rekordhøjt, er der stadig danskere, som dør i ventetiden, og sidste år lå antallet på 18.

Langt de fleste, som venter på at få et nyt organ, står ligesom Mathias Schneider på venteliste til at få en ny nyre.

Samlet stod 368 på venteliste til en ny nyre ved udgangen af 2020.

14 danskere ventede på daværende tidspunkt på at få en ny lever, og 38-årige Mads Nyhus Kirk ved, hvordan det føles.

Han blev transplanteret for et år siden, hvor lægerne anbefalede ham at få en ny lever på grund af svulster, der måske ville udvikle sig til kræft.

- Da jeg fik det at vide, vidste jeg intet om transplantation, så jeg tænkte bare: Hvor længe lever jeg? De sagde, at jeg skulle transplanteres. Kunne jeg overleve? Jeg gik faktisk med en tikkende bombe, jeg ikke anede, jeg havde, siger Mads Nyhus Kirk til TV 2 FYN.

Helle Haubro Andersen fra Dansk Center for Organdonation fortæller, at de ved, at en samtale om organdonation hjælper folk med at få afklaret, om de vil donere organer.

- Dagen i dag er en anledning til at kigge hinanden i øjnene og spørge, om man har taget stilling, siger centerlederen.

I forbindelse med organdonationsdagen vil Det Konservative Folkeparti fremstille et beslutningsforslag i Folketinget, hvor de vil påbyde danskerne at tage stilling til organdonation.

I dag er det sådan, at ens pårørende kan beslutte det på ens vegne, hvis man ikke selv har taget stilling til organdonation, og der skulle ske én noget.

Sverige ophævede 29. september næsten alle restriktioner, der har været sat i værk for at bekæmpe coronapandemien.

Væk var forsamlingsloft, indskrænkede lukketider for restauranter, anbefalinger om hjemmearbejde og krav om coronapas.

Men genåbningen af landet er ifølge kong Carl Gustaf gået lidt for hurtigt. Det giver han udtryk for i et interview med TV4 i forbindelse med optagelserne til et kommende program om det svenske kongehus.

- "Langsomt, men sikkert" er et godt udtryk. Det burde man tænke lidt mere over. Det gik måske lidt hurtigt nogle steder, og vi skal stadig kunne følge med, siger han.

Som mange andre har den 75-årige konge og den 77-årige dronning selv været isoleret under dele af pandemien, men hvis kongeparret havde fået valget, havde de gerne holdt fast i restriktionerne lidt endnu.

Den svenske konge påpeger, at man skal huske, at pandemien ikke er slut endnu.

- Det er jo ikke overstået. Det her kommer til at hænge ved, siger han.

Kongen har selv haft coronasmitten tæt inde på livet, da både hans søn, prins Carl Philip, og svigerdatter, prinsesse Sofia, samt hans datter kronprinsesse Victoria og svigersøn prins Daniel har været smittet.

Har før kritiseret svensk strategi

Sverige er et af de lande i Europa, der har været allerhårdest ramt under pandemien, og kongen har tidligere kritiseret de svenske myndigheders håndtering. Det skete i december i SVT-programmet 'Året med kongefamilien'.

- Jeg mener, vi har fejlet. Vi har et stort antal døde, og det er forfærdeligt. Det er noget, som vi alle lider under. Det svenske folk har lidt kolossalt under meget svære forhold, sagde kong Carl Gustaf dengang.

Sammenlignet med mange andre lande førte svenskerne anført af statsepidemiolog Anders Tegnell længe en mere lempelig politik med færre restriktioner.

Først senere i pandemien ændrede Sverige taktik og indførte restriktioner, der i nogle tilfælde var endnu strammere end de danske.

I alt har over 1,1 millioner svenskere været smittet med covid-19, og 14.905 ud af landets 10,4 millioner indbyggere er døde med sygdommen.

De tilsvarende tal for døde i Danmark og Norge er 2669 og 871.

Dronning sender opfordring til unge

I det kommende program på TV4 udtrykker den svenske dronning Silvia også et ønske om, at flere i Sverige skal vaccineres.

- Det er vigtigt, at man tager alle doser, og at man bliver vaccineret for at beskytte sig selv og beskytte andre, siger hun.

Samtidig kommer hun med en klar opfordring til landets ungdom.

- Det er et hensyn. Jeg vil også bede alle unge om at tage vaccinen, siger den svenske dronning.

I Sverige har 84 procent af befolkningen over 16 år påbegyndt vaccination mod covid-19, svarende til cirka 70 procent af den samlede befolkning.

Den efterhånden så velkendte næsepodning bliver snart til et fjernt minde.

Lørdag 9. oktober er nemlig sidste dag med lyntest rundt om i landet, og fra søndag må man i stedet ty til PCR-tests, når man skal have afklaret, om man er smittet med coronavirus. Alternativt må man selv til lommerne, hvis svaret skal lande prompte.

Vi er vanvittigt stolte over vores bidrag

Brian Rosenberg, administrerende direktør i Carelink

Og det er både med stolthed og vemod, at virksomheden Carelink, der har leveret lyntest til danskerne i Region Syddanmark, nu pakker de hvide telte sammen:

- Det har hele vejen igennem været en sjov og spændende opgave og vanvittig meningsfuld, siger virksomhedens administrerende direktør, Brian Rosenberg, til TV SYD.

- Vi havde jo en fælles fjende, der skulle bekæmpes. Og vi er vanvittigt stolte over vores bidrag,

Fra 150.000 om dagen til 7000

Det er de tre udbydere Carelink, Copenhagen Medical og Falck, der har tilbudt lyntest over hele landet under stort set hele pandemien.

I Region Hovedstaden er det Copenhagen Medical, der har podet danskerne i næsen det seneste års tid – og på de helt travle dage i maj blev det til 150.000 vatpinde i døgnet, oplyser virksomheden til TV 2.

På Copenhagen Medicals næstsidste dag i funktion, fredag, var det dog kun omkring 7000 personer, der dukkede op for at lade sig teste for coronavirus.

Virksomheden, der på pandemiens højdepunkt bestod af 8500 medarbejdere, har dog ikke haft den helt store afskedigelsesrunde. Medarbejderne var nemlig i høj grad timeansatte og kunne selv byde ind, når de kunne arbejde.

Og Copenhagen Medical bevarer kontakten til de mange podere, oplyser de. Den oprindelige udbudsaftale er nemlig erstattet af en ny, der siger, at virksomheden skal kunne stå klar med et helt testberedskab på 14 dage, hvis pandemien tager til igen.

Virksomheden tilbyder fortsat lyntest udvalgte steder, dog mod en egenbetaling på 175 kroner per podning.

- Vi vil helst have, man benytter PCR-tests

I Region Midtjylland er der efter søndag hjælp at hente i PCR-testcentrene rundt omkring.

Her er det Falck, der også har været testudbyder i Region Nordjylland og Region Sjælland, der tilbyder lyntest mod egenbetaling.

Det fortæller Dorte Christensen, afdelingschef for indkøb og medicoteknik i Region Midtjylland, til TV MIDTVEST:

- Vi vil helst have, at man benytter en PCR-test, men hvis man står og har brug for at få svar hurtigt, vil der også fortsat være mulighed for at få foretaget en hurtigtest. Det vil bare kun være muligt i udvalgte PCR-testcentre.

Standby-aftalen, der er indgået mellem regionerne og alle tre udbydere, løber foreløbigt i det næste halve år.

Den indiske regering har besluttet at give en økonomisk kompensation til de familier, der har mistet en af deres kære til covid-19.

Hundredetusindvis har i alt mistet livet med virussen i Indien, så der er tale om store beløb, og det i sig selv har allerede skabt stor debat i landet.

Men nu dukker endnu en udfordring op ved kompensationsprogrammet.

Da det stod allerværst til, var der nemlig hverken plads på hospitalerne, ilt nok eller adgang til at blive testet, og derfor har mange nu svært ved at bevise, at deres familiemedlem rent faktisk var smittet med coronavirus, inden han eller hun døde.

- Folk lå på gulvene

I foråret brød anden bølge ud for fuld alvor i Indien, og på kun to måneder steg dødstallet til over det dobbelte.

Hospitalerne var fyldt til randen med covidpatienter, der havde brug for hjælp til at trække vejret. For den 33-årige Ankit Srivastava betød det, at han måtte gå fra hospital til hospital i den indiske by Varanasi for at få hjælp til sin coronasyge mor.

- De fortalte os, at det var slemt alle steder, og at folk lå på gulvene, og at der ingen sengepladser var, siger han til CNN.

Inden moren overhovedet kunne komme i nærheden af en test, døde hun.

De 50.000 rupier (knap 4300 kroner) i kompensation, som den indiske regering har lovet, at "ingen familier vil blive snydt for", bliver derfor svære for Ankit Srivastava at få, og desuden er reglerne for ansøgning stadig uklare.

De 50.000 rupier er for en stor del af inderne mere end en halv årsindkomst.

Foruden den sparsomme adgang til coronatests kan det også være et problem for de efterladte, at der i mange dødsattester står angivet, at patienten er død af "lungekollaps", "respiratoriske sygdomme" og "hjertestop" – mens covid-19 ikke er nævnt.

Dødstal kan være langt højere

Indien - der er hjem for flere end 1,3 millarder mennesker - har haft knap 34 millioner smittetilfælde under pandemien, viser tal fra Johns Hopkins University.

450.000 af dem har mistet livet med virussen.

Men det egentlige dødstal menes at være langt højere. Faktisk vurderer et amerikansk analysecenter, at mellem 3,5 og 5 millioner yderligere personer har mistet livet med virussen, end det officielt lyder.

Den indiske regering har dog flere gange benægtet, at der skulle være problemer med de officielle tal.

Da Sydkoreas præsident for et par uger siden opfordrede til formelt at afslutte krigen på den koreanske halvø og slutte fred, kom svaret fra Nordkorea prompte.

Det var endnu for tidligt at tage den snak, lød afvisningen fra den nordkoreanske udenrigsminister, Ri Thae Song.

Stor var overraskelsen derfor, da der bare én dag senere kom en ny og mere imødekommende udmelding fra Nordkorea.

Ikke mindst fordi afsenderen var Kim Yo-jong, lillesøster til den nordkoreanske leder, Kim Jong-un.

Hun betegnede idéen som "beundringsværdig", men understregede, at en række betingelser skal opfyldes, før det vil være muligt at sidde ansigt til ansigt og tale om fred.

- De skal droppe deres dobbeltspil-attitude, ulogiske fordomme, dårlige vaner og den fjendtlige holdning om at retfærdiggøre egne handlinger, mens de kritiserer vores udøvelse af retten til selvforsvar, udtalte hun.

Et budskab som dette ville normalt være kommet fra Kim Jong-un selv. Men søsteren har de seneste år indtaget en stadig mere fremtrædende rolle i Nordkorea.

Og var man fortsat i tvivl om hendes plads i hierarkiet, behøvede man blot at vente en uge.

Forfremmelse sender et signal

På septembers sidste dag kom det frem, at Kim Yo-jong var blevet forfremmet til en plads i Kommissionen for Statslige Affærer – styrets øverste og mest magtfulde organ. I øvrigt som eneste kvinde.

En forfremmelse, der ikke er uden betydning, fortæller Camilla Tenna Nørup Sørensen, der er lektor på Institut for Strategi hos Forsvarsakademiet og forsker i blandt andet Nordkorea.

- Det er også et signal til andre i den nordkoreanske elite om, at Kim Jong-un anser søsteren som vigtig nok til at sidde med, og at hun har hans støtte. Så det er én, de skal respektere og lytte til.

Udnævnelsen har ikke bare cementeret Kim Yo-jongs position i magtens centrum.

Den har også givet nyt liv til spekulationer om, hvorvidt hun er ved at blive kørt i stilling som en mulig arvtager for sin bror.

Den naturlige efterfølger

Her er det nok vigtigt at understrege, at der ikke er nogen meldinger fra styret i Nordkorea om, at Kim Jong-un er på vej til at trække sig.

Men i flere år har vedholdende rygter om den nordkoreanske leders helbred ført til historier og spekulationer om, hvem der står forrest i rækken, hvis han skulle dø eller blive for syg til at lede landet.

Et af de navne, der er gået igen, er søsteren Yo-jong.

I Nordkorea har lederskabet altid fulgt blodets bånd, og næstefter sin bror er Kim Yo-jong i dag den højest rangerede efterkommer af landets første leder, bedstefaren Kim Il-sung.

Eksperter har dog påpeget, at Kim Yo-jongs køn gør hende til en mindre sandsynlig kandidat i det patriarkalske styre.

Netop derfor bliver der også bidt mærke i hendes stadig mere fremtrædende rolle.

- Kim Jong-un har øget Kim Yo-jongs status, fastslår Shin Beom-chul, forsker ved Koreas Forskningsinstitut for National Strategi, over for nyhedsbureauet AFP.

Særligt bånd

Faktisk kendte de færreste overhovedet til søsterens eksistens indtil faren Kim Jong-ils død i 2011.

På tv-transmissionen fra begravelsen kunne man se den unge kvinde stå grædende lige bag sin bror.

Der findes meget få bekræftede oplysninger om Kim Yo-jongs opvækst, og selv hendes alder er der tvivl om.

Ifølge nogle kilder er hun født i 1987, ifølge andre er hun fra 1988 eller 1989. Sikkert synes det dog, at hun i dag er i begyndelsen af 30'erne.

Hun menes at have tilbragt det meste af barndommen i hovedstaden Pyongyang, inden hun ligesom sin storebror blev sendt på kostskole i Schweiz. Senere vendte hun tilbage til Nordkorea og læste på universitetet i Pyongyang.

- Jong-un og Yo-jong tilbragte meget af deres ensomme barndom i udlandet sammen. Jeg tror, at det var her, at de udviklede en form for kammeratskab oven på søskendekærligheden, siger Yang Moo-jin, professor ved Universitetet for Nordkoreanske Studier i Seoul, til AFP.

Efter faderens død overtog Kim Jong-un magten i Nordkorea, og i de følgende år voksede søsterens position i landet.

I magtens centrum

I 2014 blev Kim Yo-jong forfremmet til en højtstående post i Centralkomiteen i Koreas Arbejderparti, og nogle måneder senere blev det rapporteret, at hun havde overtaget flere af brorens arbejdsopgaver, mens han var på hospitalet.

Umiddelbart derefter blev hun udnævnt til vicedirektør for propaganda og agitation.

I to omgange - fra 2017 til 2019 og igen fra 2020 til 2021 - har hun siddet i partiets øverste beslutningstagende organ, det såkaldte politburo.

Første gang hun gjorde sig bemærket i omverdenen var i 2018, da hun blev det første medlem af Kim-familien til at besøge Sydkorea efter Koreakrigen. Det skete som en del af den nordkoreanske delegation ved vinter-OL, hvor de to lande deltog under fælles flag.

Kim Yo-jong mødtes med den sydkoreanske præsident, Moon Jae-in, og blev fotograferet sammen med USA's vicepræsident, Mike Pence, og den japanske premierminister, Shinzo Abe.

I de efterfølgende måneder voksede hendes internationale profil kun yderligere.

Henover foråret og sommeren i 2018 gennemførte Nordkorea flere fredsmøder med Sydkoreas præsident Moon, vigtige møder med det allierede Kinas præsident Xi Jinping og historiske topmøder med USA's præsident Donald Trump.

Ved samtlige lejligheder stod Kim Yo-jong ved sin brors side.

Nordkoreas nummer to

Sydkoreas efterretningstjeneste, NIS, berettede i 2020, at Kim Yo-jong nu de facto var Nordkoreas næstkommanderende.

Kim Jong-un var stadig den ubestridte øverste leder, men ifølge sydkoreanernes oplysninger havde han givet søsteren bemyndigelse til at lede "generelle statslige anliggender" for at lette sin egen arbejdsbyrde.

Blandt andet var Kim Yo-jong blevet gjort ansvarlig for Nordkoreas forhold til Sydkorea og USA.

- Vi ved meget lidt med sikkerhed om magtkonstellationer og -dynamikker i den nordkoreanske ledelse. Men der er tegn på, at hun er kommet højere op, og at hun i dag fungerer som sin brors højre hånd, siger Camilla Tenna Nørup Sørensen.

I sin nye rolle har Kim Yo-jong markeret sig med en række skarpe kommentarer om det inter-koreanske forhold.

Helt fra start gjorde hun det klart, at hun ikke vil lade sydkoreanske provokationer stå ubesvarede. Tværtimod.

Det beviste hun, da hun sprængte en bygning i luften.

Fuldstændigt kollaps

Eksplosionen fandt sted 16. juni sidste sommer.

I ugerne op til havde sydkoreanske aktivister sendt tusindvis af flyveblade med kritik af det nordkoreanske styre ind over grænsen til Nordkorea.

Det førte til fornyede spændinger, da nordkoreanerne ikke følte, at Sydkorea gjorde nok for at stoppe provokationen.

Kim Yo-jong varslede gengældelse og udpegede konkret det diplomatiske kontor i Kaesong, der kunne blive en "tragisk scene" for et "fuldstændigt kollaps".

Kontoret blev oprettet i forbindelse med topmøderne i 2018, hvor de to landes ledere underskrev en erklæring, hvor de lovede at arbejde for gøre Korea-halvøen atomvåbenfri og indstille alle "fjendtlige handlinger".

Men dagen efter Kim Yo-jongs udtalelser blev bygningen sprængt i luften.

Nordkoreas magtkvinde havde vist, der var handling bag hendes ord.

Good cop, bad cop

Godt en uge efter eksplosionen gik Kim Jong-un ud og aflyste en varslet "militær reaktion" mod Sydkorea.

Det var en tydelig konfliktnedtrapning, og faktisk var det ikke første gang, at de to søskende udadtil havde ageret modsatrettet i forholdet til naboen mod syd.

Et par måneder forinden havde Kim Yong-jo udsendt sin første officielle erklæring, hvor hun langede ud efter Sydkoreas præsidentkontor for at kritisere Nordkoreas militære øvelser.

- Så vidt jeg ved, er sydsiden også glad for fælles militære øvelser og optaget af modbydelige handlinger som at købe ultramoderne militært hardware, sagde Kim Yo-jong.

Hun betegnede præsidentkontoret som "et brændt barn, der frygtede ild" og beskrev dets handlinger som "tåbelige".

Men bare to dage senere udsendte Kim Jong-un en venligsindet meddelelse, hvor han udtrykte sin medfølelse over covid-19-pandemien, som havde ramte Sydkorea, og understregede sit venskab med præsident Moon.

Ifølge flere Nordkorea-analytikere er der tale om en bevidst taktik, hvor Kim Yo-jong udadtil skal agere 'bad cop', mens Kim Jong-un er 'good cop'.

- På denne måde falder kommentarerne ikke direkte tilbage på ham, og han kan altid trække i land i efterfølgende erklæringer og genåbne døren til en form for diplomati, siger Korea-analytikeren Gabiela Bernal til Newsweek.

Lederpotentiale?

Kim Yo-jongs højstående position i Nordkorea har efter alt at dømme kun ladet sig gøre på grund af det blod, der løber i hendes årer.

I Nordkorea er der meget få kvinder på politiske poster, og derfor er det helt store spørgsmål, om blodets bånd er nok til, at hun vil blive accepteret som ny leder, hvis hendes bror skulle gå bort.

Nogle eksperter siger nej, andre siger ja.

- Det er i hvert fald ikke blevet mindre realistisk, i takt med at hun er kommet højre op i også det formelle hierarki. Det er svært at pege på andre, som står på spring, siger Camilla Tenna Nørup Sørensen.

Flere mandlige familiemedlemmer er ude af spillet efter at være blevet henrettet eller snigmyrdet, og blandt alternativerne er, at en højstående militærleder tager magten.

Eventuelt kan Kim Yo-jong komme til at fungere som en slags overgangsfigur, indtil Kim Jong-uns egne børn er gamle nok, vurderer Camilla Tenna Nørup Sørensen.

Den nordkoreanske leders børn har været holdt skjult for offentligheden, og det er derfor sparsomt med informationer om dem. Men det forlyder, at han har tre børn, hvoraf den ældste er en dreng født i 2010.

Én ting kan blive afgørende

I mellemtiden er der én vigtig indikator, der er værd at holde øje med, argumenterer Sojin Lim, vicedirektør for Korea-studier på University of Central Lancashire, i en nylig analyse på The Conversation.

Hun skriver, at magten i Nordkorea baserer sig på en treenighed, hvor du skal have opbakningen fra både militæret, Arbejdspartiet og folket.

Analysen er, at Kim Yo-jong muligvis kan finde den nødvendige opbakning i partiet og befolkningen, men at hun modsat sin far og bror ikke har haft en position i Den Nationale Forsvarskommission:

- Hvis det skulle ske i den nærmeste fremtid, kan det måske være et tegn på, at Nordkorea forbereder sig på sin første kvindelige leder.

Regeringen har kun givet Folketinget begrænset adgangen til information om de faktiske omstændigheder i sagen om det såkaldte actioncard.

Sådan lyder en af konklusionerne i advokatundersøgelsen af sagen, som fredag blev offentliggjort.

Det bliver et problem, hvis vi ikke kan få at vide, på hvilket grundlag beslutningen er truffet. Så mister vi tilliden

Sten Bønsing, professor i forvaltningsret

En sag, der betød, at politiet - uden lovhjemmel - forsøgte at presse minkavlere til at lade myndighederne aflive deres raske mink.

- Det har selvsagt vanskeliggjort Folketingets kommunikation med regeringen, skriver advokaten bag undersøgelsen, Claus Guldager, i rapporten.

Han påpeger samtidig, at de svar, Folketinget har modtaget i sagen, har båret præg af en “vis modvilje i forhold til at belyse en sag, som både politisk og offentligt har haft en stor bevågenhed.”

Claus Guldager understreger dog, at Folketinget ifølge hans undersøgelse ikke har modtaget urigtige eller vildledende oplysninger i sagen.

Ministerier har pligt til at give retvisende svar

TV 2 har bedt Claus Guldager uddybe sin konklusion, men han ønsker på nuværende tidspunkt ikke at deltage i interview.

Professor i forvaltningsret Sten Bønsing vurderer dog - efter at have læst centrale dele af undersøgelsen - at der er tale om et velkendt problem.

Ifølge professoren sker det nemlig ofte, at ministerierne ikke lever op til embedsværkets pligt til at give et retvisende svar til Folketinget.

En pligt, der tilsiger, at embedsværket skal tilstræbe at fortolke Folketingets spørgsmål ud fra de forudsætninger, spørgeren formodes at have, forklarer Sten Bønsing.

Med andre ord skal ministerierne sikre, at der ikke udelades væsentlige oplysninger, selvom der ikke direkte er spurgt ind til det.

- Jeg formoder, det er dette, advokaten henviser til. At regeringen har prøvet at begrænse svarene så meget som muligt, så Folketinget ikke har fået tilstrækkelig med oplysninger, siger han.

Det er problematisk, mener han.

- Folketinget har ikke nogen administration selv, for regeringen sidder med hele embedsapparatet. Derfor er Folketinget hundrede procent afhængige af, at regeringen leverer de svar, de har behov for. Ellers kan Folketinget ikke udføre sin kontrol med regeringen, siger Sten Bønsing.

Der eksisterer ikke referat af afgørende møde

Foruden kritikken af den begrænsede information til Folketinget, peger advokatundersøgelsen også på en anden problematik.

I sin undersøgelse beskriver Claus Guldager således, at han uden held har forsøgt at få indsigt i, hvad der lå til grund for regeringens beslutning om at aflive alle mink.

Denne beslutning blev truffet på regeringens koordinationsudvalgsmøde 3. november sidste år på baggrund af Statens Serum Instituts risikovurdering, der fandt, at minkhold var en trussel for folkesundheden.

Men hverken i regeringens egen redegørelse eller i svarene til Claus Guldager fremgår de nærmere detaljer for, hvordan regeringen nåede frem til sin beslutning.

Statsministeriet oplyser dog ifølge advokatundersøgelsen, at der ikke eksisterer et referat fra mødet, hvorfor Claus Guldager ikke kan få indsigt i præmisserne bag beslutningen.

- Statsministeriet har oplyst, at det kan lægges til grund, at der ikke findes et referat eller andet, der dokumenterer regeringens drøftelser og beslutning, skriver Claus Guldager om sin forespørgsel vedrørende mødet 3. november 2020 i regeringens koordinationsudvalg.

Dette kalder advokaten “bemærkelsesværdigt”, da der var departementschefmøde både 2. og 3. november, økonomiudvalgsmøde 3. november ligesom adskillige ministerier ifølge regeringens egen redegørelse har deltaget i forberedelsen af mødet i koordinationsudvalget.

Professor: Vi risikerer at miste tilliden

Ifølge Sten Bønsing er der ikke umiddelbart nogen lov, der kræver, at der føres referat i regeringens koordinationsudvalg.

Men udvalget er det mest centrale af regeringens udvalg og medlemmerne tæller de mest magtfulde ministre i regeringen.

Derfor er det ifølge Sten Bønsing problematisk, at der ikke føres referat, når koordinationsudvalget træffer så store beslutninger.

- Det er jo risikofyldt at forlade sig på, at de få personer, der var til stede, kan huske, hvad der skete. Folk husker forskelligt, og man kan derfor ende med forskellige udlægninger af, hvad der skete, hvis ikke der er nogen form for referat eller notat, siger han.

Særligt når regeringen træffer så store og afgørende beslutninger, som mink-aflivningerne var, er det manglende referat et demokratisk problem, mener han:

- Staten bruger vores allesammens penge og har magt til at træffe store og indgribende beslutninger. Det bliver et problem, hvis vi ikke kan få at vide, på hvilket grundlag beslutningen er truffet. Så mister vi tilliden til, at tingene sker ordentligt, siger Sten Bønsing.

TV 2 forsøger at få en kommentar fra Statsministeriet.