Storbritannien ventede for længe med at lukke landet ned i forbindelse med covid-19, og det resulterede i tusinder af unødvendige dødsfald.

Det er én af konklusionerne i en ny rapport fra et udvalg af parlamentsmedlemmer fra flere partier i det britiske parlament, herunder det konservative regeringsparti.

Det skriver Sky News.

Årsagen til kritikken er, at Boris Johnsons regering i begyndelsen af pandemien satsede på flokimmunitet efter råd fra sundhedseksperter.

Rapporten kritiserer blandt andet, at ingen i regeringen satte spørgsmålstegn ved den førte politik. Det betød, at regeringen længe ikke var åben over for andre tiltag - som for eksempel at lukke grænserne.

I kølvandet på den kritiske rapport nægtede minister for kabinetskontoret Stephen Barclay tirsdag i et interview med Sky News at undskylde for regeringens håndtering af pandemien – hele 11 gange.

Er det ikke på plads med en undskyldning?

- Nej, vi fulgte videnskabens råd.

Så ingen undskyldning?

- Vi tog en beslutning ud fra de kendte fakta. Men vi har altid sagt, at med noget så nyt som pandemien er der ting, vi må tage ved lære af. Det er vi opsatte på og har derfor igangsat en undersøgelse, lød det fra ministeren, inden han igen og igen nægtede at undskylde.

Rapporten fokuserer på coronaindsatsen i England og har ikke undersøgt de specifikke tiltag, der er gjort i Wales, Nordirland og Skotland.

Over 150 sider beskriver rapporten succeser og fiaskoer i den britiske coronahåndtering. Konklusionen er, at pandemien har været "århundredets største udfordring i fredstid".

Trods den hårde medfart til regeringen er der også plads til ros fra parlamentsmedlemmerne i rapporten.

Her fremhæves Storbritanniens udvikling og udrulning af AstraZeneca-vaccinen. Indsatsen kaldes "en af de mest effektive initiativer i Storbritanniens historie".

Kabinetminister Stephen Barclay understreger, at regeringen vil tage ved lære af den uvildige undersøgelse af regeringens coronahåndtering, der forventes at blive offentliggjort i 2022.

Rapporten efterlader et indtryk af, at regeringen kunne have reddet adskillige menneskeliv ved at reagere tidligere, men også at de fik vendt skuden til sidst. Det siger journalist og forfatter Lone Theils.

- Det, som folk vil tage med sig fra den her rapport, er, at tusindvis af liv kunne være reddet. Det kan ikke andet end at gøre ondt på regeringen, siger Lone Theils til TV 2 og tilføjer:

- Men strategien i dag er, at regeringen ikke vil undskylde. Omvendt tror jeg, regeringen vil lægge meget vægt på den ros, de får i rapporten. Nemlig den hurtige vaccineudrulning.

Oppositionspartiet Labour kræver, at den uvildige undersøgelse, der er planlagt til næste år, bliver fremrykket, da anklagerne mod regeringen i den netop offentliggjorte rapport er ”alvorlige og monumentale”.

Anne Arhnung sendte en afskedssalut afsted mandag, da hun trak sig som direktør for Landbrug & Fødevarer.

Ifølge hende havde "toneangivende valgte i formandskabet" ikke lyttet til hende i håndteringen af sagen om sexisme i DanBred.

Jeg tror, at der ligger en stor opgave for ledelsen og mig til at få genrejst Landbrug & Fødevarers tillid

Erhvervsorganisationens formand, Søren Søndergaard, kan dog ikke genkende, at der skulle have været så stor uenighed.

- Tværtimod. Som jeg ser det, har holdningerne langt hen ad vejen været de rigtige på tværs af ledelsen.

- Udfordringen var, at vi ikke handlede rettidigt. Det er også det, jeg har givet en uforbeholden undskyldning for, siger han.

Han siger, at der har været enighed om, at hændelserne i DanBred har været uacceptable, og at både han og Anne Arhnung har været "forfærdede" over, at direktøren ikke var "røget ud af bestillingen".

I slutningen af september blev den daværende direktør i DanBred, Thomas Muurmann Henriksen, sagt op efter afsløringer af sexchikane.

Bestyrelsen i selskabet konkluderede efter en undersøgelse af en konkret fest, at der skulle sættes en stopper for direktørens "uacceptable adfærd".

Det fik dog umiddelbart ingen betydning for hans job. Det skete først senere.

Ifølge Anne Arhnung har dele af formandskabet i Landbrug & Fødevarer, der ejer majoriteten i DanBred, altså ikke lyttet til hendes rådgivning i sagen.

Søren Søndergaard, er det dig, hun henviser til, der ikke har lyttet?

- Det er ikke min opfattelse. Men det er klart, at man ikke kan kritisere den politiske ledelsen uden også at kritisere mig. Sådan er det jo.

- Men det har været et fælles formandskab og direktion, som løbende er blevet håndteret om sagen i DanBred, siger han.

Han fortæller, at han bliver på formandsposten i erhvervsorganisationen.

- Jeg tror, at der ligger en stor opgave for ledelsen og mig til at få genrejst Landbrug & Fødevarers tillid.

- Det er jeg klar på at stå i spidsen for, siger Søren Søndergaard.

Det skal blandt andet ske ved en ekstern undersøgelse af ledelses- og arbejdskulturen i Landbrug & Fødevarer.

Undersøgelsen er startet. Hvornår den er færdig, kan han ikke svare på.

- Jeg synes, vi har sat mange vigtige initiativer i gang. Det her er nødvendigt supplement til de værktøjer, vores dygtige HR-folk allerede arbejder med, siger Søren Søndergaard.

Yderligere 587 personer er det seneste døgn testet positive for covid-19. Det viser tirsdagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er en lille stigning i antallet af smittede siden mandag, hvor der var 564 smittede.

De 587 smittede er fundet i 41.729 PCR-prøver. Positivprocenten ligger på 1,41.

Det er et mål for, hvor stor en andel af de prøver, der er kommet svar på, som er positive.

De seneste tal bekræfter, at coronapandemien er på et stabilt leje i Danmark, vurderer Henrik Nielsen, der er professor og overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

- Der har de seneste uger været meget stabile smittetal, som tyder på en meget stabil situation.

- Med omkring 500 smittetilfælde om dagen kommer vi en lille smule nærmere flokimmunitet.

- Men med den hastighed vil det tage hele vinteren, inden alle har været i kontakt med virussen af de ikke-vaccinerede, siger han.

På landets hospitaler er der tirsdag 89 indlagte med coronavirus, hvilket er uændret fra mandag.

Henrik Nielsen forventer på linje med Statens Serum Institut, at vinteren vil give en stigning i antallet af smittetilfælde, men forventer ikke voldsom travlhed på de danske sygehuse.

- Det bliver en luftvejsinfektion, som primært vil ramme børn og unge, der ikke er vaccineret, men de bliver sjældent så syge, at de skal indlægges, så det vil næppe blive en større belastning på hospitalerne, siger Henrik Nielsen.

Det seneste døgn har 904 personer fået andet stik og kan dermed kalde sig færdigvaccineret.

I Danmark er 4,46 millioner nu færdigvaccineret. Det svarer til 74,9 procent af befolkningen og omkring 85,4 procent af dem, der er inviteret til en vaccine.

Selv om smitten skulle stige i løbet af vinteren, ser Henrik Nielsen ikke risiko for en ny national nedlukning eller meget omfattende restriktioner.

- Der er i hvert fald ikke fagligt belæg for at gøre det, men man kan jo ikke afvise at lave lokale restriktioner - for eksempel at aflyse et stort arrangement, hvis der pludseligt er høje smittetal i en kommune eller et område, siger Henrik Nielsen.

Det seneste døgn er der registreret tre dødsfald med corona. Det vides dog ikke, om de var indlagt på hospitalet, og om det derved har påvirket antallet af indlagte. I alt er 2674 smittede døde i Danmark.

Lige nu tilbydes personer med svært nedsat immunforsvar samt plejehjemsbeboere at blive revaccineret. Det vil sige et tredje stik.

I alt har 115.906 fået tredje stik. Det svarer til to procent af befolkningen.

EU-landenes aftale om fiskekvoter i Østersøen næste år vil føre til konkurser hos danske fiskere.

Sådan lyder meldingen fra Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.

- Det er et slag i ansigtet for alle de medlemmer, som har hjemme i Østersøen. Det her trækker tæppet totalt væk under fiskeri i området.

- Det betyder, at der vil være fiskere, der går konkurs. Der vil være havne, der lukker, siger han.

Svend-Erik Andersen oplyser, at aftalen vil påvirke cirka 150-200 danske fartøjer, som fanger torsk i Østersøen. Det er overvejende små fartøjer, hvor skipperen er ejeren og selv hjælper til med at hive fiskene i land.

Til TV 2 uddyber Svend-Erik Andersen, at hvert fartøj beskæftiger 1-3 personer.

Efter forhandlinger hele natten lykkedes det tirsdag morgen at lande en aftale om fremtidens fiskeri i Østersøen.

Aftalen omfatter en kvotereduktion af fiskeri i Østersøen. Men samtidig bliver der en lidt højere kvote på torsk og sild, end der oprindeligt var lagt op til af kommissionen.

Oprindeligt lød reduktionen på torsk på 92 procent, men den er nu faldet til 88 procent i aftalen.

Kvoten for sild i den vestlige Østersø bliver sænket med 50 procent. Det betyder, at kvoten går fra 1575 ton til 788 ton.

Derudover er det aftalt, at kvoten for laks i det meste af Østersøen bliver sænket med 32 procent. Dermed går kvoten fra 94.496 styk til 63.811 styk.

- Det er en lille ændring, men det er jo i den rigtige retning. Jeg tror ikke, at det gør, at fiskerne for alvor tørrer sveden af panden. Det er et lille plaster på såret, sagde det fra minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S) til TV 2, da aftalen blev bekendtgjort.

Samtidig kan danske fiskere få lov at fiske lidt mere efter de fisk, der har det godt - som eksempelvis rødspætte og brisling. Men det forudsætter, at det foregår med redskaber, som sikrer, at torsk ikke bliver en bifangst.

Regeringen har lagt op til en stram finanslov i år, men der er behov for at lave yderlige stramninger for ikke at risikere en overophedning i visse dele af økonomien - herunder byggebranchen.

Sådan lyder anbefalingen i en rapport fra formandskabet i De Økonomiske Råd. De kaldes de økonomiske vismænd og kommer med indspil til regeringen.

- Overordnet går det godt i dansk økonomi, og der er udsigt til fortsat fremgang, siger overvismand Carl-Johan Dalgaard.

- Derfor er der ikke længere behov for, at finanspolitikken stimulerer efterspørgslen. Vores anbefaling er derfor, at finanspolitikken strammes i forhold til det planlagte.

- En oplagt mulighed kunne være at ophæve boligjobordningen helt. Der er ikke gode, strukturelle argumenter for ordningen – og nu er et godt tidspunkt at afskaffe den på, siger han i en pressemeddelelse.

Regeringen har i sit forslag til finansloven lagt op til at skære betydeligt i 2022 sammenlignet med i år.

Opbremsningen på dette års finanslovsudspil er større, end da daværende statsminister Poul Schlüter (K) gennemførte kartoffelkuren i 1980'erne.

Kartoffelkurens påvirkning af økonomien blev opgjort til en negativ finanseffekt på minus 1,4 procent.

Denne gang er den negative finanseffekt opgjort til minus 1,9 procent.

I modsætning til Schlüters kartoffelkur er det dog ikke nye initiativer fra regeringen, der fører til opbremsningen. Det er i stedet primært udløb af coronahjælpepakker.

Vismændene påpeger, at finanspolitikken trods de planlagte stramninger er mere lempelig end før corona.

Regeringen besluttede i forbindelse med årets finanslov at udvide boligjobordningen, så man kunne få et højere fradrag.

Næste år er det lagt op til at rulle udvidelserne tilbage, men altså at holde ved ordningen.

Ordningen, der også er kendt som håndværkerfradraget, har ifølge vismændene ingen nævneværdig effekt på mængden af sort arbejde.

Den bidrager ifølge vismændene heller ikke til et højere arbejdsudbud - altså at der kommer flere håndværkere i branchen.

- Samtidig bidrager ordningen aktuelt til at øge arbejdskraftmanglen i byggebranchen. Det er uhensigtsmæssigt på et tidspunkt, hvor presset i forvejen er betydeligt, skriver vismændene.

Hos regeringen mener finansminister Nicolai Wammen (S), at forslaget til finansloven er afstemt med den nuværende situation - og at man af den årsag skruer ned for boligjobordningen.

- Når det er sagt, står vi i en ekstraordinær situation lige nu, hvor der på den ene side er god fart på dansk økonomi og på den anden side stigende energipriser og renter, som trækker den anden vej, ligesom pandemien stadig påvirker verden.

- Derfor følger regeringen økonomien tæt frem mod indgåelsen af finanslovsaftalen for 2022 senere på efteråret, siger han i en skriftlig kommentar.

Efter forhandlinger hele natten er det tirsdag morgen lykkes at lande en aftale om fremtidens fiskeri i Østersøen.

Det oplyser minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), til TV 2.

- Vi har landet en aftale, hvor vi stadig tager den videnskabelige vurdering meget alvorligt og sikrer, at vi passer på vores fiskebestande, siger han.

Ministeren fortsætter med at fortælle, at der kommer til at ske en kvotereduktion. Men samtidig bliver der en lidt højere kvote på torsk og sild, end der oprindeligt var lagt op til af kommissionen.

Oprindeligt lød reduktionen på torsk på 92 procent, men den er nu faldet til 88 procent i aftalen.

- Det er en lille ændring, men det er jo i den rigtige retning. Jeg tror ikke, at det gør, at fiskerne for alvor tørrer sveden af panden. Det er et lille plaster på såret, lyder det fra Rasmus Prehn.

Det betyder, at danske fiskere kan få lov at fiske lidt mere efter de fisk, der har det godt - som eksempelvis rødspætte og brisling. Men det forudsætter, at det foregår med redskaber, som sikrer, at torsk ikke bliver en bifangst.

Derudover er det aftalt, at kvoten for laks i det meste af Østersøen bliver sænket med 32 procent. Dermed går kvoten fra 94.496 styk til 63.811 styk.

- Når der er en bestandsvurdering, hvor forskerne advarer mod risikoen for udryddelse, vil det være uansvarligt af os og mangel på rettidig omhu, hvis vi ikke laver kvotereduktioner, siger ministeren.

Samtidig oplyser Rasmus Prehn, at han mener, at der er fundet "en rigtig god balance" mellem hensynet til fiskene og fiskerne.

I forhold til nattens hårde forhandlinger fortæller Rasmus Prehn, at Danmark på et tidspunkt "måtte helt op og stå på bremsen" i forhold til de danske makrelkvoter, som Irland pludselig ville have del i.

- Det er makrel, som vi har fanget i Nordsøen i de sidste 30-40 år. Så det vil vi ikke bare give op på, siger fiskeriministeren.

På spørgsmålet om, hvorvidt Danmark kan være tilfreds med aftalen, svarer ministeren:

- Både ja og nej. Vi har opnået det, som vi kunne i den givne situation.

Udgangspunktet for forhandlingerne er et forslag fra EU-Kommissionen, som går på at reducere torskekvoterne i Østersøen med 92 procent, fordi arten ikke længere trives i området.

Det er sket på baggrund af videnskabelig rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (Ices), som har fremhævet, at flere bestande i Østersøen er alvorligt pressede.

Som årsager peger eksperter på klimaforandringer, højere temperaturer i havene, udledning af kvælstof og flere skarver og sæler, der spiser fiskene.

En reduktion i den størrelsesorden vil få "alvorlige" og "kolossale konsekvenser", lød det fra dansk fiskeri, inden forhandlingerne gik i gang.

Ifølge Danmarks Fiskeriforening risikerer 100 fartøjer at måtte indstille fiskeriet som følge af EU-Kommissionens forslag. Hvert fartøj beskæftiger i gennemsnit 2 personer.

Et politisk flertal har allerede inden forhandlingerne rettet en hjælpende hånd i retning af de trængte danske fiskere fra Bornholm, Sjælland, Fyn, Langeland og Sønderjylland, der kan blive ramt af krav fra EU.

Sammen med et politisk flertal bestående af Venstre og Det Konservative Folkeparti er regeringen nemlig klar til at yde økonomisk støtte med en ophugningsordning på 25 millioner kroner.

Lolland rykker op på en andenplads på den liste, man helst vil rykke ned på.

I Lolland Kommune har man i de seneste syv dage konstateret 108 smittetilfælde af corona, og incidenstallet ligger nu på 269 smittede per 100.000 indbyggere.

For blot to dage siden lå smittetallet på 88, og incidenstallet på 219.

Det betyder, at Lolland Kommune lige nu har næstflest tilfælde af coronasmittede i hele landet, kun overgået af Brøndby Kommune, når man sammenligner med indbyggertal. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

En af årsagerne til det høje smittetal er de musikarrangementer, der er blevet afholdt i løbet af de sidste to uger, forklarer Søren Wollesen, ældre- og sundhedschef i Lolland Kommune.

- Der var Kopifestival (heavy metal-musikfestival, red.) ude i Nakskov for 14 dage siden, og den kan man roligt sige har bidraget til, at covid-19-smittetallet er steget med raketfart. Det er det, vi hører fra Styrelsen for Patientsikkerhed, siger Søren Wollesen.

Ifølge Søren Wollesen er der en direkte sammenhæng mellem Kopifestivalen og smittetilfældene. Det er nemlig den aldersgruppe, der er smittet, og den primære målgruppe for festivalen.

Det er omkring 75 procent, der ligger inden for aldersgruppen 40-64 år, forklarer han. I den aldersgruppe er 614 personer smittet med corona i løbet af den seneste uge.

Musikfestivalen har også selv været ude at opfordre til, at alle deltagere lader sig teste, efter de er blevet kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Vi kan kun opfordre til, at alle, uanset vaccinestatus, bliver testet hurtigst muligt og gerne flere gange om ugen i den kommende tid, skriver de på deres Facebook-side.

Søren Wollesen anbefaler også, at man fortsat bliver testet, hvis man oplever symptomer på corona – også selvom man er færdigvaccineret.

- Man kan stadig blive smittet og være smittebærer og dermed give smitten videre. Så det er de opfordringer, vi har været ude med, siger han.

På grund af det høje smittetal har kommunen været nødsaget til at udskyde nogle af de arrangementer, der skulle afholdes i de kommende uger.

- Vi har udskudt en arbejdsmiljø-temadag, som egentlig skulle løbe af stablen med 350 medarbejdere, men det går jo ikke. Vi er jo den største arbejdsplads i kommunen, så vi kan hurtigt sprede smitten. Nu har vi sat det hele i bero. Så ser vi, hvordan det udvikler sig hen over den næste uge, siger Søren Wollesen.

EU's fiskeriministre har natten igennem forhandlet om at få en aftale på plads for fiskeri i Østersøen næste år.

Men tirsdag morgen er de endnu ikke nået til enighed. Det er der flere årsager til, forklarer minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Rasmus Prehn (S).

- Der er to ting i forhold til Østersøen, der fylder rigtig meget. Den ene ting er laksesituationen, hvor især finnerne har svært ved at acceptere det, der ligger.

- Den anden ting er sild, hvor tyskerne er meget kritiske over for det, der ligger, siger han.

EU's medlemslande forhandler på baggrund af et udspil fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionen har fremlagt et kvoteforslag, der lægger op til, at der må fanges markant færre fisk i Østersøen i 2022.

Det er sket på baggrund af videnskabelig rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (Ices), som har fremhævet, at flere bestande i Østersøen er alvorligt pressede.

Rasmus Prehn fortæller, at forhandlingerne umiddelbart ser ud til at ende positivt i forhold til det danske udgangspunkt.

Altså at fiskere kan få lov at fiske lidt mere efter de fisk, der har det godt - rødspætte og brisling. Men det forudsætter, at det foregår med redskaber, som sikrer, at for eksempel den pressede torsk ikke bliver en bifangst.

- Det er stadigvæk utroligt træls for vores fiskere, fordi vi kommer til at fange færre fisk. Og det er vi rigtig ærgerlige over. Men omvendt hvis vi gerne vil have fisk i fremtiden, er vi nødt til at gøre noget alvorligt.

- I forhold til hvor slemt det så ud for fiskerne, ser det lidt lysere ud. Men det er et meget lille plaster på et meget stort sår, siger ministeren.

Der er flere grunde til, at fiskesituationen er så alvorlig i Østersøen.

Som årsager peger eksperter på klimaforandringer, højere temperaturer i havene, udledning af kvælstof og flere skarver og sæler i Østersøen, der spiser fiskene.

Texas' guvernør, Greg Abbot, har mandag udstedt en ordre, som forbyder enhver at gøre covid-19-vaccination af ansatte obligatorisk. Ordren gælder også private virksomheder.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Dermed lægger den republikanske guvernør op til et slagsmål med USA's demokratiske præsident, Joe Biden.

I september meddelte Biden, at han vil indføre nye føderale vaccinekrav, der omfatter 100 millioner amerikanere.

Det sker i en altomfattende indsats for at øge antallet af vaccinationer og dermed bremse smitten med Delta-varianten.

På et pressemøde i Det Hvide Hus 9. september gav Biden en følelsesladet tale om de mange millioner amerikanere, der er berettiget til en vaccine, men som endnu ikke er blevet vaccineret.

- Vi har været tålmodige, men vores tålmodighed er ved at være opbrugt. Jeres afvisning (af at blive vaccineret) har kostet os alle, sagde præsidenten ifølge AP.

Han tilføjede, at den uvaccinerede minoritet "kan forårsage stor skade - hvilket den gør".

De føderale regler betyder, at alle arbejdsgivere med flere end 100 ansatte skal sørge for, at deres ansatte bliver enten vaccineret eller testet for coronavirus hver uge. Dette vil påvirke omkring 80 millioner mennesker.

Derudover kræver præsidenten, at de cirka 17 millioner sundhedsarbejdere på USA's klinikker og andre sundhedsfaciliteter, der modtager økonomisk støtte via Medicare- eller Medicaid-programmet, skal vaccineres.

I sin ordre skriver Greg Abbott, at han kraftigt opfordrer folk til at blive vaccineret, men at vaccination af texanere altid skal være frivilligt.

- Ingen i Texas kan tvinge nogen til at blive vaccineret mod covid-19. Det gælder alle, herunder både ansatte og forbrugere, der modsætter sig en vaccine af personlige, religiøse, medicinske eller andre årsager, skriver Abbott i sin ordre ifølge AP.

Greg Abbott er selv vaccineret og har også været smittet med coronavirus.

/ritzau/