På ansøgningens forside står tre soldater i silhuet foran indgangen til en grotte, mens en hær af flagermus ved siden af dem er på vej ud i verden.

Succesfulde kandidater vil blive brugt i flagermusforsøg i vores testhule i Yunnan

Ansøgning fra organisationen EcoHealth Alliance.

Den er dateret 27. marts 2018, og dengang var det nok de færreste, der kunne forstå meningen med billedet.

Men i dag er det anderledes.

Folkene bag ansøgningen ville gerne bruge lidt over 14 millioner dollars til et projekt med kinesiske flagermus, der efter deres bedste overbevisning risikerede at starte en pandemi med coronavirus.

Derfor havde de lagt en plan for, hvordan man kunne ændre coronavirus fra flagermus i et laboratorium, så mennesker nemmere blev smittet.

Den konstruerede virus skulle bruges til at udvikle medicin til dyrene, så flagermusene ikke længere kunne smitte hinanden og de mennesker, som kom i nærheden af dem.

Medicinen – i bedste fald en vaccine – skulle så spredes med aerosoler og spiselig gelé i de afsidesliggende grotter i Kinas Yunnan-provins, hvor flagermusene bor, og derved kunne man så undgå en eventuel fremtidig epidemi med coronavirus.

Hvad kunne mon gå galt?

Som du kan læse her, er ansøgningen nu tre år senere årsag til, at folkene bag den i stedet mistænkes for at være en af årsagerne til, at pandemien overhovedet brød ud.

De manglende svar

Nyheden, om at planerne for sådan et projekt i det hele taget eksisterede i 2018, har på det seneste for alvor sat gang i spekulationerne.

Især fordi verden stadig ikke ved, hvordan pandemien begyndte.

De fleste videnskabsfolk mener stadig, at den mest sandsynlige teori er, at en flagermus smittede et menneske – eller måske et andet dyr – der så satte gang i den første smittekæde.

Men her snart to år efter det første smitteudbrud er der stadig ingen konkrete svar.

Og som tiden går, er der en anden teori om pandemiens opståen, der bliver ved med at dukke op.

En teori, der først blev stemplet som rent konspiratorisk nonsens.

Nemlig at pandemiens oprindelse kan have noget at gøre med de laboratorier i den kinesiske by Wuhan, der forsker i flagermus og coronavirus.

Det største laboratorium i Wuhan, Wuhans Institut for Virologi, spiller en central rolle i teorien, om at coronavirus kan være lækket fra – eller måske endda konstrueret i – et laboratorium.

Især fordi der blev foretaget intensiv forskning i de flagermus, der bærer coronavirus, på laboratoriet.

Wuhans Institut for Virologi spiller også en central rolle i den hidtil hemmeligholdte ansøgning om lidt over 14 millioner dollars til forskningsprojektet i 2018.

Kollektivet

Projektet blev kaldt Defuse – eller Desarmering på dansk – og ansøgningen om penge blev sendt til USA's forsvarsministeriums forskningsmyndighed, DARPA.

At vi overhovedet kender til ansøgningens eksistens, skyldes et onlinekollektiv af videnskabsfolk og researchere, der kalder sig DRASTIC, som forsøger at finde frem til pandemiens oprindelse.

DRASTIC har offentliggjort en række dokumenter om projektet, blandt andet selve den 75 sider lange ansøgning, et tilhørende budget for forskningsopgaver på Wuhans Institut for Virologi og det faktaark, som ansøgningens bagmand, Peter Daszak, har udarbejdet.

Hvordan kollektivet har fået fat på fortrolige dokumenter, der er sendt til USA's forsvarsministerium, oplyser de ikke. De nøjes blot med at takke "anonyme whistleblowers" over hele verden.

Er ansøgningen ægte?

Flere store amerikanske medier har forsøgt at verificere dokumenternes ægthed hos myndighederne i USA, og myndighederne bekræfter over for magasinet The Atlantic, at man har modtaget en ansøgning med samme serienummer som det på de lækkede dokumenter.

Den amerikanske virolog Ralph Baric, der nævnes som samarbejdspartner i ansøgningen, afviser at sige noget om den til The Atlantic, men han benægter ikke dens eksistens og henviser til ansøgningens hovedforfatter, Peter Daszak, for yderligere kommentarer.

Peter Daszak svarer imidlertid hverken på henvendelser fra TV 2 eller de amerikanske medier, der forsøger at få ham til at be- eller afkræfte ægtheden af ansøgningen.

Han har dog tidligere været åben omkring sit arbejde, og der findes videooptagelser med ham fra efteråret 2020, hvor han åbent taler om at manipulere coronavirus til at blive mere smitsom.

Tre dage inden den lækkede ansøgning blev lagt på DRASTIC's hjemmeside, antydede Peter Daszak selv på Twitter, at han har skrevet ansøgninger om forskning i coronavirus, hvor de amerikanske myndigheder afslog at give penge til projekterne.

Et blankt afslag

Det var også, hvad der skete i dette tilfælde.

Det amerikanske laboratorium National Wildlife Health Center i Wisconsin, der skulle have deltaget i forskningsprojektet, bekræfter over for magasinet The Atlantic, at en ansøgning om 14,2 millioner dollars blev afslået af myndighederne.

Forskningsmyndigheden DARPA afviser også, at der blev udbetalt penge til projektet eller Peter Daszaks organisation EcoHealth Alliance.

- DARPA har aldrig finansieret nogen aktiviteter eller videnskabsfolk med tilknytning til EcoHealth Alliance eller Wuhans Institut for Virologi, hverken indirekte eller som underleverandør, oplyser DARPA's talsmand til magasinet Newsweek.

Baggrunden for afslaget fra DARPA er også lækket til onlinekollektivet DRASTIC – og her skriver DARPA's programchef James Gimlet, at de forsøg, der beskrives i ansøgningen, indebærer en risiko for offentligheden.

Han hæfter sig især ved, at der er planer om at modificere coronavirus, så det bliver nemmere at smitte mennesker, og fraråder blandt andet derfor at give penge til projektet.

Og så burde den historie måske ikke være længere.

Men det er den.

I hvert fald for biologinørder.

Furin-kløvningen

Det forsøg på at manipulere coronavirus, som beskrives på side 11 i ansøgningen fra 2018, handler nemlig om, hvordan man skaber en af de helt særlige egenskaber, som den virus, der nu er skyld i pandemien, besidder.

Konkret handler det om det såkaldte "spike-protein" – altså de karakteristiske vækster på coronavirussens overflade, der giver den det specielle udseende.

Det helt særlige ved den coronavirus, der er årsag til pandemien, er, at spike-proteinets form er lidt anderledes end hos andre typer coronavirus, hvilket gør det nemmere for den at trænge ind i menneskeligt væv.

Fagfolk kalder disse specielle variationer for "furin-kløvninger", og i ansøgningen beskrives det meget specifikt, hvordan forskerne vil forsøge at skabe coronavirus med furin-kløvninger på spike-proteinet i et laboratorium, og hvordan de derved vil forsøge at gøre virus mere smitsom.

Et opsigtsvækkende forslag

Ifølge den amerikanske molekylærbiolog Alina Chan, der er forfatter til en bog om jagten på pandemiens oprindelse, er formuleringerne omkring furin-kløvningerne opsigtsvækkende.

- Lad os se på det store billede. En ny SARS-coronavirus dukker op i Wuhan med en ny type kløvning i sig. Nu har vi beviser for, at der tidligt i 2018 var en salgstale om at ville indsætte en ny type kløvning i en ny SARS-coronavirus, siger Alina Chan til mediet The Intercept.

- Det får helt afgjort vægtskålen til at tippe hos mig, og det mener jeg også, at det bør gøre for mange andre videnskabsfolk, tilføjer hun.

Richard Ebright, der er molekylærbiolog hos Rutgers University, beskriver over for The Intercept, hvorfor ansøgningen får ham til at spærre øjnene op.

- Dette er relevant, fordi SARS-CoV-2, den virus, der har forårsaget pandemien, er den eneste i hele familien af SARS-relaterede coronavirusser, der har en fuldt funktionsdygtig kløvning, hvor S1 og S2 mødes, siger han med henvisning til to dele af spike-proteinet.

- Her er så et forslag fra begyndelsen af 2018, hvor man eksplicit foreslår at konstruere netop den sekvens på netop den position i kunstigt fremstillede coronavirusser, siger han.

At vaccinere en flagermus

Laboratoriearbejdet skulle foregå på genmodificerede laboratoriemus med celler, der ligner menneskeligt lungevæv, og til dels på vilde hesteskoflagermus, som skulle indfanges til formålet.

Arbejdet skulle munde ud i en vaccine eller medicin, der kunne booste flagermusenes immunforsvar, så de blev mindre modtagelige over for coronavirus, der kan smitte mennesker.

Ifølge ansøgningen skulle der indfanges 20 flagermus, der ikke var smittet med coronavirus, i de huler i Yunnan-provinsen i Kina, som man i dag mistænker for at være pandemiens arnested.

Derefter skulle flagermusene vaccineres og udsættes for den coronavirus, der giver sygdommen SARS.

- Succesfulde kandidater fra prøver på tilfangetagne dyr vil blive brugt i flagermusforsøg i vores testhule i Yunnan, står der på side 14 i ansøgningen.

Det var meningen, at medicinen skulle leveres i aerosolform og via spiselig gelé, så flagermusene fik vaccine eller et lægemiddel, der styrker immunforsvaret mod SARS-lignende virusser, ind gennem munden som mikroskopiske partikler.

Den kinesiske faktor

En stor del af laboratoriearbejdet skulle være foregået i USA, mens Wuhans Institut for Virologi og flagermusforskeren Shi Zhengli primært skulle have stået for at fange flagermus, tage prøver fra dem og identificere de kandidater, der så mest lovende ud at arbejde videre med.

Men projektet, der ifølge ansøgningen skulle have kørt fra 2018 til 2022, blev jo ikke til noget.

I hvert fald ikke i den form, der beskrives i ansøgningen og med penge fra Pentagon.

Hvad der skete på laboratorierne i Kina efter afslaget på amerikansk finansiering, ved vi til gengæld ikke ret meget om.

Landet har mødt de fleste spørgsmål om et eventuelt laboratorielæk med lukkethed.

Da WHO's eksperthold var i Wuhan for at blive klogere på pandemiens oprindelse i foråret 2021, fik de kun bevilliget et kort besøg på Wuhans Institut for Virologi, og der var ingen adgang til laboratoriebøger eller andet, der kunne fortælle mere om, hvad der specifikt blev arbejdet med.

Det fortalte lederen af WHO's mission, Peter Embarek, for nylig til TV 2 i dokumentaren 'Virusmysteriet'.

Manglende informationer fra Kina holder dermed muligheden åben for, at kineserne måske har arbejdet videre med projektet på egen hånd.

Men der er ingen beviser – kun mystiske sammenfald, der kan være tilfældige.

Mystiske sammenfald er hovedforfatteren til ansøgningen, Peter Daszak, i øvrigt også storleverandør af.

Interessekonflikten

Han er chef for organisationen EcoHealth Alliance, der gennem en årrække har haft et tæt samarbejde med Wuhans Institut for Virologi.

I december 2020 gjorde han for eksempel et stort nummer ud af at benægte, at instituttet arbejdede med levende flagermus.

- Ingen flagermus blev sendt til laboratoriet i Wuhan for at foretage genetiske analyser af virusser indsamlet i felten. Det er ikke sådan, at denne form for videnskab fungerer. Vi sætter dem fri, hvor vi fanger dem, skrev han i et nu slettet tweet.

Hans egen ansøgning fra 2018 handlede imidlertid om at bringe levende flagermus til laboratoriet.

Da pandemien ramte, var Peter Daszak lynhurtigt ude, da de første spekulationer, om at sygdommen måske var menneskeskabt, dukkede op.

Allerede 19. februar 2020 – da pandemien kun var få uger gammel – henvendte hans organisation sig til en lang række forskere for at få dem til at skrive under på et læserbrev i det anerkendte medicinaltidsskrift The Lancet, hvor idéen om et laboratorielæk blev afvist som en konspirationsteori.

Et par måneder senere, i maj 2020, skrev han på Twitter, at idéen om at skabe en såkaldt furin-kløvning på en coronavirus i et laboratorium var en konspirationsteori – altså på trods af at han selv havde foreslået at gøre præcis det samme i 2018.

I foråret 2021 var Peter Daszak med WHO i Wuhan som en af de internationale eksperter, der forsøgte at finde pandemiens oprindelse.

Han havde tilsyneladende ingen problemer med, at han eventuelt var inhabil, og gjorde tilsyneladende heller ikke noget for at være offentlig omkring sit arbejde i Kina.

Andre tog beslutningen om inhabilitet for ham, og 22. juni i år blev han smidt ud af ekspertgruppen.

TV 2 har kontaktet Peter Daszak for en kommentar til denne artikel, men han er ikke vendt tilbage.

I løbet af coronakrisen har danskerne fået forståelse for, hvad det betyder, når lande har specifikke farver.

Farverne grøn, gul, orange, skraveret orange og rød har via digitale kort på Udenrigsministeriets hjemmeside haft stor indflydelse på, hvor mange danskere den seneste tid har valgt at rejse hen på ferie.

Det er nemlig de farver, der har fortalt danskerne, om myndighederne kan anbefale eller fraråde folk at rejse et sted hen.

Canada åbnede for indrejsende i starten af september, men det er stadig orange for danskere. Hvorfor det?

Lars Thykier, Direktør hos Danmarks Rejsebureau Forening

Men farverne giver kun mening, så længe de rent faktisk afspejler risikoen ved at rejse til en specifik destination.

Det mener Danmarks Rejsebureau Forening, som retter en kritik mod, at alle lande udenfor EU per automatik er orange på Udenrigsministeriets kort.

- Vi har meget længe bedt om at komme tilbage til normalen. Lad os få lavet individuelle vejledninger for lande eller regioner uden for EU, siger Lars Thykier, der er direktør for Danmarks Rejsebureau Forening.

Han påpeger, at man for nylig har gjort netop dette i både Norge, Sverige og Finland.

- Det kan ikke nytte noget

I øjeblikket udarbejder den danske udenrigstjeneste i udgangspunktet kun individuelle rejsevejledninger for lande indenfor EU. Alle destinationer udenfor unionen er frarådet som rejsemål.

Medmindre man er vaccineret – hvilket flere end 86 procent af alle danskere over 12 år i skrivende stund er.

Lars Thykier undrer sig over, hvorfor der skal gælde særlige regler for færdigvaccinerede, når der ikke er noget særligt ved at være færdigvaccineret.

- Det kan ikke nytte noget, at man fastholder en vejledning, der gælder for et mindretal af danskerne. For når folk kigger på en orange rejsevejledning, tror de, at de frarådes at rejse, men langt de fleste frarådes ikke at rejse, fordi de er vaccinerede, siger han.

Derfor vil Dansk Rejsebureau Forening have de nuværende regler vendt om, så de bliver ligesom før, covid-19 lukkede verden ned.

- Endnu mere kompliceret

De nuværende regler betyder, at rigtig mange danskere blot ser den orange farve og herefter resolut undlader at rejse ud, mener Lars Thykier, som entydigt får den samme melding fra alle de rejsebureauer, han taler med.

- Farven trumfer den tekst, som siger, at vaccinerede alligevel godt kan rejse, siger han.

Vi gør det meget klart, at færdigvaccinerede kan rejse til hele verden, medmindre et land er rødt

Erik Brøgger Rasmussen, direktør i Udenrigsministeriets Borgerservice

Dernæst er der den udfordring, at nogle forsikringsselskaber ikke forsikrer rejsende til orange lande, og så bliver det lidt for viderekomne, mener Lars Thykier.

For selvom den orange farve betyder, at Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser, så fraråder de alligevel ikke rejser, såfremt den rejsende er vaccineret. Men alligevel vælger nogle forsikringsselskaber ikke at dække rejsende i orange lande.

- Og så bliver det endnu mere kompliceret, hvis grupper eller familier har rejseforsikringer ved forskellige firmaer, når de rejser sammen, siger han.

Ingen røde lande

Det har imidlertid alle dage været således, at ønsker man at rejse udenfor EU, skal man forholde sig til visa, vaccinationer, forsikringer og alskens andre ting.

Og Erik Brøgger Rasmussen, der er direktør i Udenrigsministeriets Borgerservice, har også gjort det klart, at der ikke er noget, der forhindrer folk i at rejse.

- Og vi gør det meget klart, at færdigvaccinerede kan rejse til hele verden, medmindre et land er rødt. Og lige nu er der ingen røde lande, har han sagt til Ritzau.

Erik Brøgger Rasmussen mener ikke, at der er lagt skjul på, at færdigvaccinerede kan rejse til alle lande.

- Det er rejseselskaberne heller ikke i tvivl om, siger han.

Så hvorfor er det et problem, at danskerne skal ty til en tur på Google eller en kort tekst på Udenrigsministeriets hjemmeside for at få styr på anbefalingerne for deres ønskede rejsemål?

- De, der død og pine vil ud og rejse, skal nok komme ud. Men de, der vil have, at det skal være nemt og relativt bekymringsfrit, er meget tilbøjelige til at blive hjemme, siger Lars Thykier.

I øjeblikket er ingen lande i verden farvet røde på Udenrigsministeriets kort på grund af covid-19, og det betyder, at vaccinerede danskere ikke frarådes rejser til nogen lande grundet pandemien.

- Rejseselskaberne gør opmærksom på, at der ikke er noget, der forhindrer folk i at rejse, men når de ser den orange farve på Udenrigsministeriets hjemmeside, så bliver mange bare hjemme, siger han.

En lang række lande

Så hvilke lande er det, at Lars Thykier egentlig mener, bør have en anden farve?

- Canada åbnede for indrejsende i starten af september, men det er stadig orange for danskere. Hvorfor det? Derudover burde det være nemmere at rejse til klassiske rejsedestinationer lige udenfor Europa som Tyrkiet, Egypten og Marokko, siger han.

Lars Thykier har ikke noget overslag over, hvor mange penge de nuværende rejsevejledninger koster rejsebranchen.

Men taget i betragtning at oversøiske rejser i udgangspunktet er de dyreste rejser, og at rejsearrangørerne bag disse i halvandet år har været praktisk talt nedlukkede, koster det rigtig mange penge, siger han.

Dit job er at få folk ud og rejse, og faktum er fortsat, at coronavirus udgør en risiko mange steder i verden. Måske er tiden bare ikke inde til at sende folk ud og rejse?

- Det er jo helt fair, og vi tvinger jo heller ikke nogen ud og rejse. Vi sender kun folk sikre steder hen, og det bør kommunikeres klart ud fra myndighedernes side, at det altså også er sikkert at rejse mange steder hen, siger han.

Derfor bør udgangspunktet ifølge Lars Thykier være, at danske myndigheder ikke unødigt kommunikerer ud, at verden er lukket.

- Og så må folk selv bestemme, om de rejser ud, siger han.

En rundspørge til landets fem regioner, som TV 2 har foretaget, viser, at der landet rundt opleves øget travlhed på landets sygehuse.

Årsagen lyder på tværs af regionerne, at flere bliver syge med forskellige infektioner, samt at man i regionerne afvikler en pukkel af aflyste operationer på grund af corona.

Samtidig modtages der lige nu flere akutte patienter og indlagte børn med RS-virus.

Jeg har aldrig oplevet et så massivt pres på akutafdelingerne

Oversygeplejerske, Christian Jørgensen

Tirsdag aften bekræfter formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), det stigende pres på akutafdelingerne landet over.

Her er man ved at danne sig et overblik over situationen i de enkelte regioner og på tværs af afdelinger.

- Men indtil videre får vi de samme meldinger ind. Nemlig at det i høj grad er forskellige infektioner, der desværre sender en hel del danskere i kontakt med sundhedsvæsenet på den ene eller anden måde, siger hun til Ritzau.

I 25 år har sygeplejerske ikke oplevet et lignende pres

I Region Sjælland har der været en stigning på fem procent fra 2019 til 2021 i antallet af patientkontakter på akutafdelingerne i månederne juni-august.

Fem procent svarer til en stigning på lidt over 3100 patienter.

- Tilbagemeldingen fra regionens sygehuse er samtidig, at der på enkelte dage har været op i mod 50 procent flere patienter på enkelte afdelinger end normalt for perioden, skriver Region Sjælland i et svar til TV 2.

På Slagelse Sygehus har oversygeplejerske Christian Jørgensen oplevet 25 procent flere patienter nu sammenlignet med 2019:

- Nu har jeg jo været i akutområdet i 25 år. Jeg har aldrig oplevet et så massivt pres på akutafdelingerne, siger han.

Pres på akutafdeling er et mysterie

Samstemmende fra regionerne lyder det, at RS-virussen er skyld i presset på børneafdelingerne.

Trykket på akutafdelingerne kan de umiddelbart ikke give nogen enslydende forklaring på.

Region Hovedstaden svarer skriftligt, at mulige forklaringer på den oplevede travlhed på akutafdelingerne kan være flere ulykker efter genåbningen af samfundet, samt at der fortsat er patienter, der ved symptomer på covid-19 tropper op her frem for i den almene praksis.

Danske Regioners chefforhandler og regionsrådsformand for Region Midtjylland, Anders Kühnau, studser over det støt stigende antal akutpatienter, der fra maj til midten af september oplevede en stigning på 16 procent i forhold til antallet i 2019.

- Vi kan ikke forklare det hele. Der er bare flere, der bliver akut syge, siger han.

På Regionshospitalet Horsens er travlheden på akutafdelingen også lidt af et mysterium.

- Vi har ikke nogen særlig god forklaring på det. Der er ikke noget, der springer i øjnene, siger Nils Falk Bjerregaard til TV 2 Østjylland.

Konsekvenserne af den øgede travlhed betyder imidlertid - mysterium eller ej - at flere må se flere måneder frem, før de kan få deres ellers planlagte operationer.

- Alt planlagt kirurgi, der belaster vores sengeafdeling sædvanligvis, det har vi desværre måttet udsætte. For at være sikre på, at de akutte patienter, der kommer ind, kan blive behandlet hurtigt, siger Nils Falk Bjerregaard fra Regionshospitalet Horsens.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) advarede allerede i september om, at "den perfekte storm" kunne ramme det danske sundhedsvæsen i efterårs- og vintermånederne.

Han uddybede, at "den perfekte storm" opstår, hvis mange borgere på samme tid bliver syge med RS-virus, influenza, covid-19 eller andre smitsomme infektioner i luftvejene og har brug for at blive indlagt.

De to førstnævnte har ikke været i cirkulation det seneste halvandet år, og derfor er befolkningens mulige immunitet formentlig aftaget. Det betyder, at flere er modtagelige.

Suspendér sygehuskapaciteten

Ifølge professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard får en cocktail som ovennævnte let sundhedsvæsenet på pumperne.

Han fortæller, at Danmark sammenlignet med en række andre lande har et forholdsvis billigt sundhedsvæsen, hvor man har indregnet, at man ikke har sygehuskapacitet til en spidsbelastning som nu.

- Vores sygehuse er ikke gearet til den her "perfekte storm" som Heunicke beskriver det, og jeg mener, man er nødt til at bevillige flere penge eller suspendere de behandlingsgarantier, der er. Det vil give sygehusvæsenet noget luft i de pressede måneder, foreslår Søgaard.

Behandlingsgarantien betyder, at patienter - uanset sygdom – har ret til at blive behandlet inden for en frist på 30 dage.

Tilbage hos oversygeplejerske Christian Jørgensen på Slagelse Sygehus håber man, at det mest markante pres snart er fortid.

- Det her det har jo været massivt i et halvt års tid, så det har været meget, meget hårdt og opslidende for vores personale.

Den perfekte storm er på vej mod det danske sygehusvæsen. Sådan sagde Magnus Heunicke tidligere på måneden i et interview med Politiken.

Noget, Danske Regioners chefforhandler og regionrådsformanden for Region Midtjylland, Anders Kühnau, bekræfter overfor TV 2.

Ifølge ham ser man nemlig allerede nu, at især akut- og børneafdelinger er så pressede, at personalet ikke kan følge med.

- Det betyder, at vi ikke vil kunne behandle mennesker, som har behov for hjælp, siger Anders Kühnau.

Afdelingerne er pressede af flere patienter end tidligere år, faldende immunitet i befolkningen overfor virusinfektioner, og mange af landets børneafdelinger er lagt ned efter stigende smitte med RS-virus.

Dertil kommer, at der er længere ventelister på grund af blandt andet coronapandemien, konflikten med sygeplejerskerne og en generel mangel på sundhedspersonale, siger Anders Kühnau.

Derfor møder mange danskere i disse tider et presset sundhedsvæsen, særligt når det kommer til akut- og børneafdelinger.

Samtlige regioner oplyser til TV 2, at de genkender, at der er særlig travlhed på de to afdelinger.

Lægefaglig chef på Aarhus Universitetshospital Jørgen Schøler Kristensen kalder situationen "usædvanlig".

- Vi ser, at børneafdelinger bliver fyldt op, også børneakutafdelinger. Så de er pressede, siger han til TV 2.

TV 2 har talt med to forældre til børn, der på hver deres måde har mødt et presset sundhedsvæsen.

Kaos på nattevagt

32-årige Malene Damberg var indlagt på Regionshospital Nordjylland i Hjørring sygehus med sin søn Malthe på 15 måneder i fire dage midt i september.

Her mødte hun en særdeles presset børneafdeling under sin indlæggelse med Malthe.

Faktisk var der ifølge Malene Damberg tale om regulært "kaos" en enkelt nat, hvor der manglede en sygeplejerske på den travle afdeling.

Det betød, at Malthe ikke fik saltvandsmaske, Panodil og væske hver fjerde time i løbet af natten, som behandlingen ellers krævede.

- Man sover jo ikke, når man ligger med et lille barn. Så jeg ved, vi ikke så sygeplejersken hele natten. Og det skabte også kaos om morgenen, da der var tvivl hos personalet om, hvad han egentlig havde fået, siger Malene Damberg.

Dagen efter den kaotiske nat blev Malene Damberg og Malthe sendt hjem, selvom sønnen endnu ikke var rask. I skrivende stund er Malthe stadig syg med RS-virus, og han hoster fortsat derhjemme.

- Det sker jo, fordi der er for travlt. I stedet for at få behandlingen på hospitalet, ligger han hjemme nu og får Panodil, siger Malene Damberg.

Malene Damberg fortæller desuden, at da hendes største søn på ti år var indlagt med RS-virus samme sted for ti år siden, var oplevelsen en ganske anden. Her var der en sygeplejerske tilknyttet hver stue, og sønnen blev først udskrevet, da han var helt rask.

- Det er meget tydeligt, at det virkelig er gået ned ad bakke på den afdeling - selvom jeg mødte fantastisk personale, som bestemt skal have kredit for den indsats, de gjorde.

Udskudt operation

12-årige Aya Dupont Lomholt skulle have været opereret i foden Aarhus Universitetshospital onsdag.

Aya Lomholdt fik en skade til springgymnastik for 2,5 år siden, og har savnet fysisk aktivitet i sin hverdag. Men til stor fortvivlelse for hende og hendes mor, Line Dupont, er operationen udskudt.

Den nye dato hedder 1. juli 2022.

- Der var ikke senge på afdelingen, og derfor kunne de ikke operere hende, siger Line Dupont Lomholt.

Aya Lomholt lider af knækplatfod, og skulle have en kompliceret operation for at blive smertefri efter skaden.

I dag er hun afhængig af at have Ipren og Panodil. Alligevel har den 12-årige forståelse for situationen, selvom hun er skuffet.

- Der er mange, der har det meget værre end mig, og de skal selvfølgelig have lov. Men jeg har talt ned i lang tid, så jeg synes jo, det er virkelig irriterende, siger Aya.

Kunne vi have fortsat minkavl på forsvarlig vis i Danmark efter årsskiftet?

Det mener regeringen og dens støttepartier ikke, men en central ekspertgruppe fik aldrig mulighed for at undersøge det nærmere.

Det fortæller institutleder på Københavns Universitets Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Birgit Nørrung, til TV 2.

Hun er leder af den veterinære del af Fødevarestyrelsens rådgivende organ Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET), der er et samarbejde mellem Københavns Universitet og Statens Serum Institut (SSI).

Jeg har simpelthen aldrig rigtig forstået, hvad det betyder, at man ikke beder om løsninger

Birgit Nørrung, institutleder på Københavns Universitets Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab

Og hun stiller sig undrende over for, hvorfor hun og hendes hold af eksperter i foråret – på direkte ordre fra ministeriet – blev stoppet i at undersøge, hvilke foranstaltninger der kunne bruges til at begrænse sundhedsrisikoen ved minkhold fremadrettet.

- Vi var begyndt at være i dialog om, hvad man kunne lave, og myndighederne ville se, om de kunne skaffe finansiering til det. Så har vi fået at vide, at det er blevet sat i bero, fordi man afventer en politisk beslutning, siger Birgit Nørrung.

- Man vil mangle viden

DK-VET er Fødevarestyrelsens rådgivende organ, som regeringen ofte har lænet sig op af under forløbet med coronasmitte på de danske minkfarme, der kulminerede med aflivningen af alle mink i Danmark.

Derfor er Birgit Nørrung uforstående over for, at hendes forskere alligevel ikke måtte undersøge mulighederne for at minimere risikoen ved minkdrift i Danmark.

En problematik, som Berlingske også omtalte tidligere på året.

- Jeg synes jo, man vil mangle en helt masse viden, som jeg formoder myndighederne vil have behov for, hvis de skulle sætte rammerne for, hvordan en fremtidig minkproduktion skulle se ud, siger Birgit Nørrung.

Regeringen forlænger forbud mod minkavl

Tirsdag fremlagde SSI deres seneste risikovurdering for fremtidigt minkhold i Danmark for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

SSI’s nye vurdering - der læner sig op ad instituttets risikovurdering fra juni - konkluderer, at der fortsat vil være en sundhedsrisiko for mennesker “af ukendt størrelse” forbundet med minkhold i Danmark efter årsskiftet.

En vurdering, der efter mødet med udvalget, fik regeringen og dens støttepartier til at forlænge forbuddet mod minkhold med et år.

Men SSI’s risikovurdering specificerer ikke, hvilke scenarier man vurderer risikoen ud fra, og det undrer Birgit Nørrung sig over.

- Hvis man skal lave en risikovurdering, der skal være meget præcis i forhold til, hvor stor risikoen vil være, så er man nødt til at have nogle mulige scenarier. For eksempel om man forestiller sig, at mink skulle vaccineres eller ikke vaccineres. Hvor mange besætninger, hvor mange dyr må der være i en besætning, hvor langt skal der være i mellem besætningerne?

- Hvis ikke det er nogenlunde beskrevet, er det jo umuligt at lave en reel risikovurdering, siger hun.

Undersøgelser blev sat i bero

Sådanne scenarier var Birgit Nørrung og hendes forskere allerede i foråret begyndt at se nærmere på, fortæller hun:

- Vi har stort set beskrevet et forsøg, hvor man ville indkøbe dyr og prøve at vaccinere dem med humane vacciner og vacciner, der er ved at blive udviklet. Vi ville prøve at give dem vacciner og se, hvordan de responderede på dem, og hvordan de danner antistoffer, og hvor lang tid de antistoffer varer.

Hvorfor har I ikke sat det i gang?

- Vi har ikke en masse penge stående, som vi kan lave fri forskning for. Og det her er jo i relation til en myndigheds behov, så vi ville skulle bruge vores aftale med myndighederne på at finansiere det her.

- Det vil kræve, at vi fik nogle ekstra midler, som kunne blive bevilget og så sige, at det her er relevant her og nu. Det troede vi egentlig, man var i gang med. Men det blev så sat i bero, siger Birgit Nørrung.

Ministerie ønskede ikke løsninger fra SSI

I SSI’s risikovurdering fra juni, der blev bestilt af Sundhedsministeriet, står det specifikt anført, at ministeriet ikke beder om forslag til mulige løsninger.

Uden bud på løsninger - som DK-VET ifølge Birgit Nørrung kunne have bidraget med viden om - er det svært at vurdere den reelle risiko ved minkhold, siger hun.

- Det er svært at lave en risikovurdering, hvis ikke man har et scenarium, man risikovurderer. Og i ethvert scenarium, som skulle være realistisk, vil der altid være nogle smittebegrænsende foranstaltninger.

- Så jeg har simpelthen aldrig rigtig forstået, hvad det betyder, at man ikke beder om løsninger, siger hun.

Oven på regeringens beslutning om at forlænge forbuddet mod minkhold håber Birgit Nørrung, at hendes institut nu får mulighed for at undersøge mulige løsninger:

- Jeg synes, man skal sætte fuld fart på aktiviteter, der kan identificere alle mulige smittebegrænsende tiltag i forhold til en eventuel fremtidig minkproduktion. Herunder muligheden for at vaccinere mink, siger hun.

Minister: Danskernes sundhed er det vigtigste

Ministeren for fødevare, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), siger til TV 2, at SSI's risikovurdering alene er nok til at konkludere, at der er risiko for menneskers liv og helbred.

- Så er vi nødt til at tage det så alvorligt, at det alene er nok til, at vi udskyder med et år. Hvis det er sådan, at vi bliver enige om at åbne op igen, så giver det mening at se, hvad for nogle foranstaltninger der skal til, for at vi kan have minkavl på tryg vis, siger han.

Kunne man ikke have kigget på det allerede nu og sagt, at vi godt kan starte langsomt op med minkavl og tage nogle forholdsregler allerede nu og spurgt veterinærerne om det?

- Den chance over for danskernes liv og helbred er vi simpelthen ikke villige til at tage. For os i regeringen er sundhed og sikkerhed for danskerne det allervigtigste. Og vi synes i al beskedenhed, at med en 19 milliarder kroner dyr erstatning, kan vi godt se minkavlerne i øjnene og sige, at der er en fair ordning for jer, siger Rasmus Prehn.

Ifølge ministeren vil regeringen - hvis den beslutter at åbne op for minkavl igen - begynde at kigge på, hvordan man kunne gøre det.

- Men det er for tidligt at gøre nu. Og det vil være en uhensigtsmæssig brug af samfundets i øvrigt knappe ressourcer at gøre nu, hvor vi ikke vil åbne op og løbe den risiko, siger Rasmus Prehn.

De fleste danskere ved takket være en dansk actionkomediefilm fra 1999, at "I Kina spiser de hunde".

Appetitten på menneskets bedste ven er imidlertid også stor i Sydkorea, hvor op mod en million hunde spises årligt.

Det skal dog være slut nu, siger landets præsident Moon Jae-in, der mener, at tiden er inde til at gøre op med den gamle gastronomiske tradition.

Velkommen til dagens overblik, hvor vi for en stund bliver i (avls)dyrenes verden.

Flertal i Folketinget vil forlænge forbud mod mink i Danmark

For har du en minkavler i maven, er der nedslående nyt.

Regeringen vil forlænge det midlertidige forbud mod minkproduktion med yderligere et år, altså foreløbig frem til og med 2022.

Udmeldingen kommer, efter Statens Serum Institut tidligere på dagen forlængede deres hidtidige risikovurdering fra juni og dermed vurderer, at minkproduktionen fortsat er risikofyldt for folkesundheden.

Mens regeringens støttepartier støtter en forlængelse af forbuddet, kritiserer blå blok SSI's vurdering, som de ikke mener, er tilpasset en genstartet minkproduktion.

- Jeg var nærmest død, siger Jan Ullrich

For første gang har den tidligere Tour de France-vinder Jan Ullrich kommenteret den deroute, der var ved at koste ham livet.

I hans tidligere konkurrent Lance Armstrongs podcast 'The Move' fortæller Ullrich, hvordan han frygtede at ende som den italienske Tour-vinder Marco Pantani, der døde af en overdosis, da Ullrich gennemgik et intensivt behandlingsforløb for alkohol- og stofmisbrug i 2018.

I interviewet fortæller Jan Ullrich, at han følte sig "nærmest død", og han takker Lance Armstrong for at hjælpe ham tilbage til livet, da Armstrong besøgte ham på behandlingshjemmet.

Den 47-årige tysker siger, at han ikke har drukket alkohol eller taget stoffer i tre år, og at han har fundet cyklen frem fra garagen og lever sundt takket være god mad fra sin kæreste.

Drabschef dømt i Københavns Byret

Vi skal hjem til Danmark, hvor den tidligere drabschef Jens Møller Jensen, der blandt andet stod i spidsen for opklaringen af mordet på Kim Wall, er dømt for embedsmisbrug og for at have krænket sin tavshedspligt i forbindelse med erindringsbogen 'Opklaret - drabschefens erindringer'.

Sådan lyder det i en afgørelse fra Københavns Byret.

I dommen uddybes det, at embedsmisbruget er foregået ved, at den tidligere drabschef har "foretaget opslag i politiets sagsbehandlingssystem, uden at det var tjenstligt begrundet."

Jens Møller Jensen er blevet idømt 15 dagbøder á 1000 kroner, men frifundet for otte yderligere forhold, hvor der var rejst tiltale for krænkelse af tavshedspligten i forbindelse med bogen.

24-årig mand idømt 10 års fængsel for forsøg på terror

Fra en dom til en anden.

Gæsterne på McDonalds i Valby opdagede hverken våbenhandelen eller politiagenterne i civilt tøj, da en 24-årig mand sidste år købte en pistol med to magasiner og 50 skud på restaurantens parkeringsplads.

Den 24-årige købte nemlig våbnet af en undercover politiagent, der i en koordineret aktion med PET fik anholdt manden, der blev anholdt kort efter købet.

Nu er manden fra parkeringspladsen, Abdullah Akbulut, blevet idømt 10 års fængsel, frakendt sin danske indfødsret og udvist af Danmark for bestandig.

Retten på Frederiksberg mente nemlig, at pistolen skulle bruges til terror, og derfor er den 24-årige fundet skyldig i at planlægge et eller flere terrorangreb i Danmark eller udlandet.

Alle over 65 får tilbudt et tredje stik

I løbet af de kommende uger vil endnu flere danskere få tilbudt et tredje stik med en vaccine mod coronavirus, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Lige nu er det plejehjemsbeboere og folk med meget svækket immunforsvar, der får tilbudt de såkaldte booster-stik, men danskere over 85 bliver de næste, som får tilbudt stik nummer tre. Derefter er planen, at personer ældre end 65 år og ansatte i sundhedspersonalet får tilbudt endnu en vaccinedosis.

Beslutningen begrundes med, at det er ved at være en del måneder siden, de ældste blev vaccineret, og at ældre mennesker kan få mindre effekt af deres primære vaccination på grund af deres alder.

Også de danskere, som har fået Johnson & Johnsons vaccine, får tilbudt et ekstra stik.

Tilbuddet er annonceret samme dag, som det kom frem, at kontakttallet stiger for første gang i flere uger, og Danmark registrerer det højeste antal døde med covid-19 siden februar.

***

Det var alt fra dagens overblik, der naturligvis er tilbage i morgen.

Den produktion af mink, Danmark har mistet på grund af det midlertidige forbud mod minkhold, er blandt andet gået til lande i det østlige og sydlige Europa og til Kina.

Det siger Erik Westergaard fra Gjøl i Nordjylland til TV 2. Han er en af de minkavlere, der havde håbet på, at det midlertidige forbud mod minkavl ikke blev forlænget.

- Den danske produktion er blandt andet gået til lande som Rusland og Ukraine i øst, siger Erik Westergaard, der selv var på studiebesøg på flere russiske minkfarme i 2019.

Det var inden coronapandemien, som foreløbig er skyld i, at han nu har 29 tomme stalde på minkfarmen i Nordjylland.

Regeringen og dens støttepartier agter at forlænge forbuddet mod hold af mink i Danmark til og med 2022.

Mink på danske stammer

Danske minkfarmere har selv forsynet deres kolleger i øst med kilden til at overtage den danske produktion.

- I flere af de lande bliver der produceret mink på danske stammer, siger Erik Westergaard,

En oversigt fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som TV 2 er kommet i besiddelse af, viser, hvordan situationen i forhold til minkhold er i en række europæiske lande.

I flere lande er der totalt forbud mod minkhold, i tre lande - blandt dem Danmark - er der et midlertidigt forbud, og i en række andre lande er det stadig tilladt at holde mink.

Rusland er dog ikke blandt de lande, der er omfattet af oversigten. Men minkhold er stadig tilladt i Rusland, og tidligere i år blev en vaccine mod coronavirus til blandt andet mink ifølge Ritzau godkendt i landet.

Også i lande som Grækenland og Spanien producerer minkfarme mink baseret på danske stammer, fortæller Erik Westergaard. Og så er Kina en stor spiller på verdensmarkedet for mink.

- De er gode til at bruge hele skindet. Og så er de rigtigt dygtige til at få deres lagre til at strække lang tid i en situation, hvor udbuddet af skind ikke er så stort, siger Erik Westergaard.

Grækenland og Spanien er blandt de europæiske lande, hvor det stadig er tilladt at holde mink, viser oversigten fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Det er også stadig tilladt i Ukraine, selvom der i 2019 blev fremsat lovforslag om forbud mod minkhold af dyreetiske grunde. Men lovforslaget blev ikke vedtaget, og der er ifølge oversigten ikke planer om at foreslå det igen.

Tilladt at holde mink til avl i Sverige og Italien

De øvrige europæiske lande, hvor det ifølge oversigten stadig er tilladt er holde mink, er Letland, Litauen, Finland, Polen, Rumænien og Bulgarien, viser oversigten.

To andre europæiske lande har ligesom Danmark midlertidigt forbud mod minkhold - Sverige og Italien. I begge lande er det dog stadig tilladt at holde mink til avl.

En række europæiske lande har indført forbud mod minkhold, blandt dem store vesteuropæiske lande som Frankrig og England. England og Wales var i 2000 blandt de første europæiske lande, der forbød minkhold. Det skete af hensyn til dyrevelfærd.

I Tyskland blev der i 2017 indført så strenge krav til pelsdyrdrift, at det ikke længere var rentabelt. Den sidste tyske minkfarm lukkede i 2019.

I Norge blev der indført et forbud i 2019, også begrundet i dyrenes velfærd.

Ministeriet gør i noter til oversigten opmærksom på, at oplysningerne fra Frankrig og Grækenland ikke er bekræftet fra de to lande.

To europæiske lande - Cypern og Malta - har aldrig haft minkavl.

Efter halvandet år uden stort set anden sygdom end coronavirus står alle de virusser, der plejer at være i omløb, nærmest i kø for at lægge danskerne ned under dynen.

Det mærker akutafdelingerne i flere regioner, herunder Midtjylland, Sydjylland og Sjælland. Men også de praktiserende læger har lige nu voldsomt travlt med en blanding af især lungebetændelse og luftvejsinfektioner.

Det oplyser Anders Beich, der praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), til TV 2.

- Når vi bliver småforkølede og lige smager på en virus, træner vi samtidig vores immunforsvar. Men ingen har været smittet af de almindelige virusser i mere end et år. Det vil sige, at vi i samme periode ikke har opbygget den naturlige immunitet, siger han.

Patienter uden astma i flere år dukker op med åndenød

Også astma- og KOL-patienter er ifølge Anders Beich lige nu hyppige gæster hos de praktiserende læger.

- Vi har haft patienter, som ikke har haft astma i mange, mange år, og som pludselig kommer hos lægen og er ret svært påvirkede af åndenød efter en luftvejsinfektion.

Det samme gælder KOL-patienter, der efter en luftvejsinfektion oplever en forværring af deres sygdom – eller som endnu ikke er klar over, at de har KOL. Begge dele skaber ringe videre ud i sundhedssystemet, fordi disse patienter i nogle tilfælde ender på sygehusenes akutafdelinger, forklarer Anders Beich.

Det kan man også mærke i blandt andet Region Midtjylland. Ifølge regionrådsformand Anders Kühnau har der i regionen været flere ambulancekørsler til praktiserende læger i år end normalt.

Ældre bliver også ramt af RS-virus

Dertil kommer, at mange børn lige nu er smittet med RS-virus, der ellers normalt først huserer i vintermånederne. Men det er ikke kun børnene, der blive syge af RS-virus. Det gør flere ældre også.

- Og så tager den ene ulykke den anden, for hvis du er svækket af for eksempel et langt forløb med RS-virus, er du mere modtagelig over for andre virusser og bakterier, siger Anders Beich.

Professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen forklarer, at den immunitet, som kroppen opbygger ved en banal luftvejsinfektion, er kortvarig i forhold til, hvad vi opnår ved alvorligere infektioner.

- Når vi har holdt os i et samfund, hvor vi på grund af social afstand ikke har været udsat for de sædvanlig luftvejsvirus, vil vores forsvarsværk blive spist op over tid, og vi vil være mere modtagelig for infektion med virus - også dem, vi har mødt før, siger han.

Regeringen vil nu forlænge det midlertidige forbud mod minkproduktion med yderligere et år.

Det fortæller fødevareminister Rasmus Prehn (S) til TV 2 tirsdag eftermiddag.

Det eneste rigtige er at forlænge det forbud, der har været i år

Rasmus Prehn, fødevareminister (S)

Udmeldingen kommer, efter Statens Serum Institut tidligere på dagen forlængede deres hidtidige risikovurdering fra juni og dermed vurderer, at minkproduktionen fortsat er risikofyldt for folkesundheden.

- Set i det lys mener regeringen, at det eneste rigtige er at forlænge det forbud, der har været i år, med et år ekstra, så det gælder ind i 2022, lyder det fra ministeren.

- Vi har været igennem en vanskelig situation

Vurderingen fra SSI skal tages meget alvorligt, fortæller Rasmus Prehn.

- Det er vigtigt for os at passe på danskerne og sikre, at vi ikke får en uhensigtsmæssig risikospredning. Husk på, vi har været igennem en meget vanskelig situation, siger fødevareministeren.

Han understreger, at de danske minkavlere "uden tvivl også har været i en meget vanskelig situation".

Ministeren peger dog på, at avlerne er "taget hånd om" med den brede aftale mellem Folketingets partier, der skal sikre 19 milliarder kroner i erstatning til de mange avlere, der har måttet se sit erhverv lukket ned under coronakrisen.

Ifølge Rasmus Prehn kan de minkavlere, der med aftalen valgte den såkaldte "dvaleordning", få ordningen forlænget.

- Men af hensyn til danskernes liv og helbred er vi nødt til at lytte til, at SSI siger, der er en risiko af ukendt størrelse.

Støtteparti så hellere et permanent forbud

Forud for drøftelserne i Fødevareministeriet tirsdag eftermiddag, var der lagt pres på Rasmus Prehn fra støttepartiernes side.

Det gælder for eksempel Radikale Venstre, der inden drøftelserne i ministeriet udtalte til TV 2, at de gerne så en forlængelse af minkforbuddet.

Partiets fødevareordfører Zenia Stampe udtalte desuden, at man i Radikale Venstre gerne ser en yderligere drøftelse af fremtiden for dansk minkerhverv til foråret - blandt andet set fra et dyreetisk perspektiv.

Hos Enhedslisten er man heller ikke helt tilfreds med, at der i udgangspunktet kun er lagt op til en forlængelse af forbuddet. Det fortæller partiets sundhedsordfører Peder Hvelplund.

Partiet så nemlig hellere et totalforbud mod minkproduktionen, lyder det:

- Det er positivt, at vi starter der. Men jeg havde hellere set et permanent forbud – både af hensyn til sundhedssituationen i Danmark, men også for at sende et signal til minkavlerne om, at det er den vej, det går.

Giver overhovedet ingen mening

I foreningen Danske Minkavlere stiller man sig uforstående over for regeringens ønske om at forlænge forbuddet.

Sådan lyder det fra Tage Pedersen, der er formand for Danske Minkavlere, i en pressemeddelelse.

- Regeringen har nedklassificeret corona som en samfundskritisk sygdom, og så giver det overhovedet ingen mening at forlænge et coronaforbud rettet alene mod minkavl, skriver formanden.

- Resten af samfundet er tilbage til det normale, så jeg kan slet ikke forstå de røde partiers motiv i denne sag.

Ifølge Tage Pedersen er der tale om en "meget, meget vidtrækkende og alvorlig beslutning", der er truffet på et grundlag, "der endnu ikke er nedskrevet".

"Kan medføre en sundhedsrisiko for mennesker af ukendt størrelse"

Af den oprindelige risikovurdering fra SSI fra juni lyder det, at "hold af mink i Danmark efter 2021 kan medføre en sundhedsrisiko for mennesker af ukendt størrelse".

Det er den vurdering, som SSI tirsdag har meldt ud fortsat er gældende.

I november meldte regeringen ud, at alle danske mink skulle aflives som følge af bekymringer om en virusmutation blandt dyrene, som potentielt kunne true de dengang kommende coronavacciners virkning på mennesker.

Siden er omkring 15 millioner mink blevet aflivet, og avlerne står til kompensation på op mod 19 milliarder kroner.