Folketingets partier mødes lige nu til drøftelser af minkproduktionens fremtid i Danmark hos fødevareminister Rasmus Prehn (S).

Men allerede nu tegner der sig et billede af, at der er pres på ministeren fra støttepartiernes side.

I Radikale Venstre mener de nemlig, at risikovurderingen fra Statens Serum Institut, der tidligere på dagen lød, at minkerhvervet fortsat er for risikofyldt i forhold til folkesundheden, er grund nok til at forlænge det midlertidige forbud mod minkproduktion.

Det fortæller partiets landbrugsordfører Zenia Stampe til TV 2.

- SSI siger jo med det her, at de har den samme vurdering omkring mink i dag som tilbage i juni, så ja, den synes jeg godt, man kan tage for gode varer.

Ikke noget, man eksperimenterer med

Ifølge Zenia Stampe er det partiets "helt klare konklusion", at det midlertidige forbud mod minkproduktion, der står til at udløbe ved udgangen af 2021, som minimum skal forlænges.

- Når man tænker tilbage på, hvordan det her område udviklede sig for et års tid siden, så tror jeg, de fleste med bare en lille smule sund fornuft kan se, at det ikke er et område, hvor man eksperimenterer og tester sig lidt frem for sjov, siger hun.

De blå partier har ellers kritiseret forløbet og mener ikke, at risikovurderingen fra SSI er tilpasset, at der i en genstartet minkproduktion vil være betydeligt færre mink i Danmark, end der tidligere har været. Men det undrer Zenia Stampe:

- Jeg er faktisk en lille bitte smule rystet over, at de borgerlige partier vil fortsætte minkproduktionen på den baggrund, siger hun.

Zenia Stampe understreger, at det i første omgang er en forlængelse af forbuddet, partiet er interesseret i, men at Radikale Venstre tidligere på dagen har truffet en beslutning om, at der skal ses på fremtiden for dansk minkavl mere generelt til foråret.

Bliver svært for Prehn at komme uden om krav

Hos et andet af regeringens støttepartier, Enhedslisten, kræver de minkavl gjort permanent forbudt.

Partiets fødevareordfører Søren Egge Rasmussen mener, at en beslutning om at nedlægge minkerhvervet permanent allerede burde være truffet inden sommerferien.

- Det havde da været langt bedre, hvis vi allerede inden sommerferien havde konkluderet, at der ikke skal drives minkavl i Danmark, siger han til TV 2.

Også fra SF's side har man tidligere udtalt, at minkavl bør afvikles helt af hensyn til dyrevelfærd.

Ifølge TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren er der dermed massivt pres på fødevareministeren og resten af regeringen, når det kommer til fremtiden for dansk minkerhverv:

- Når alle tre støttepartier nu står i samlet trop og som minimum vil forlænge det forbud, der udløber ved årsskiftet, bliver det svært for Prehn at sidde det krav overhørig.

Ved mødet i Fødevareministeriet er SSI til stede for at give partierne deres mundtlige risikovurdering, ligesom partierne kan stille spørgsmål den anden vej. Det er endnu usikkert, om drøftelserne vil ende med en endelig aftale.

Der er det seneste døgn registreret seks coronarelaterede dødsfald i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Tallet er det højeste antal på én dag, der er set siden slutningen af februar, hvor anden bølge af coronasmitte var ved at løje af.

Der er dog et stykke til situationen i december og januar, hvor det toppede med 30-40 dødsfald om dagen.

Der kan være en vis forsinkelse i indberetningen af dødsfald, og derfor kan tirsdagens tal godt dække over dødsfald på flere forskellige dage.

Man bliver registreret i statistikken, hvis man er død, senest 30 dage efter at man blev testet positiv med coronavirus.

Virussen er ikke nødvendigvis årsagen til dødsfaldet, men SSI har tidligere konkluderet, at det i langt de fleste tilfælde er dødsårsagen.

Ifølge Eskild Petersen, adjungeret professor i infektionssygdomme ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet, er det ikke bekymrende tal.

- Det er stadigvæk meget små tal, og der vil altid være en dag til dag-variation.

Danmark har samlet registreret 2652 coronadødsfald siden marts 2020.

Antallet af smittede er det seneste døgn opgjort til 457. Det er det højeste siden 11. september.

Vaccinationer næsten gået i stå

Tirsdag oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter, at kontakttallet er opgjort til 1,1. Det er en stigning fra 0,7 i forrige uge.

Det er der en naturlig forklaring på, fortæller Eskild Petersen.

- Der er ingen tvivl om, at vi har haft et stigende smittetal de seneste syv dage, men det er ikke overraskende, fordi vi jo går ind i efteråret, hvor luftvejsinfektioner spreder sig nemmere.

- Derudover har vi nogle uvaccinerede grupper i samfundet. Vi vaccinerer ikke ret mange længere og er derfor ved at gå i stå ved 75 procent af befolkningen.

- Det er måske ikke nok til at holde styr på det.

De seneste smittetilfælde er fundet blandt 35.160 PCR-test, der tages via en podning i halsen. Det giver en positivprocent på 1,3, hvilket tangerer det højeste i denne måned.

På landets sygehuse er det totale antal indlæggelser med coronasmittede faldet med to til 93.

Der er det seneste døgn givet 7129 stik med en coronavaccine fordelt på første, andet og tredje stik.

Samlet er 74,4 procent af befolkningen færdigvaccineret.

I løbet af næste uger vil endnu flere danskere få tilbudt et tredje stik med vaccinen mod coronavirus, oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Lige nu er det plejehjemsbeboere og folk med meget svækket immunforsvar, der lægger overarm til et booster-stik, men danskere over 85 bliver de næste, som får tilbudt stik nummer tre.

Ifølge Sundhedsstyrelsen beror beslutningen på blandingen af, at det er ved at være en del måneder siden, de ældste blev vaccineret, og at ældre mennesker kan få mindre effekt af deres primære vaccination på grund af deres alder. Og her kan et ekstra stik øge beskyttelsen, lyder det.

En anden gruppe, hvor endnu en dosis vaccine kan gøre gavn, er blandt de knap 50.000 danskere, som har fået enkeltdosisvaccinen fra Johnson & Johnson gennem den frivillige tilvalgsordning.

De vil også blive tilbudt en booster-dosis med en vaccine baseret på mRNA-teknologien.

Sundhedspersonale får samme tilbud på sigt

Derefter er planen, at personer ældre end 65 år og ansatte i sundhedspersonalet får tilbudt endnu en vaccinedosis, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

Men præcis hvornår det bliver, er endnu ikke fastlagt.

- Det afhænger af yderligere data, især i forhold til fald i immunitet i de pågældende grupper og bivirkninger. Derudover afventer vi, at vaccinerne bliver EU-godkendt til brug for revaccination af disse grupper, siger Helene Probst.

Ifølge et notat fra den ekspertgruppe, der har rådgivet Sundhedsstyrelsen om beslutningen om at udvide revaccinationerne, bør det ekstra stik gives godt seks måneder efter man blev færdigvaccineret.

Vacciner nok til at revaccinere alle

Lige nu er det europæiske lægemiddelagentur, EMA, ved at vurdere data fra Pfizer og BioNTech i forbindelse med et tredje stik.

Sundhedsstyrelsen forventer, at vaccinerne bliver godkendt til revaccination af bredere grupper i løbet af oktober.

Ifølge styrelsen har Danmark lager og kontrakter på et tilstrækkeligt antal mRNA-vacciner til at kunne tilbyde revaccination af den samlede danske befolkning.

Men vurderingen fra Sundhedsstyrelsen er, at en bredere revaccination "tidligst bliver aktuel i 2022".

Kontakttallet er beregnet til 1,1.

Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter. Det nye kontakttal er en markant stigning sammenlignet med de seneste ugers kontakttal, der har ligget stabilt på 0,7.

Kontakttallet er et udtryk for, hvor mange personer en coronasmittet giver smitten videre til. Et kontakttal på 1,1 betyder, at 10 personer i gennemsnit giver smitten videre til 11 andre.

Magnus Heunicke oplyser, at nøgletallene viser, at faldet i epidemien er stoppet, og at vi således befinder os i en stabil eller svagt stigende epidemi. Han fokuserer dog på, at indlæggelsestallene er lave, og at stadig flere revaccineres.

Sundhedsministeriet oplyser til TV 2, at det særligt er tre nøgletal, der ligger til grund for konklusionen om, at epidemiens fald er stoppet.

Det drejer sig om positivprocenten, incidensen (smittede per 100.000 indbyggere) over de seneste syv dage samt antallet af nyindlagte.

Positivprocenten er opgjort til 1,38 procent, og der er torsdag ti nye indlæggelser, viser de seneste tal fra Statens Serum Institut.

Højeste antal døde siden februar

Derudover viser SSI's opgørelse, at der det seneste døgn er registreret 457 personer nye smittede med coronavirus i Danmark.

Seks personer er døde med coronavirus, og det samlede antal af indlagte falder med to til 93. Det skyldes, at mange det seneste døgn er blevet udskrevet med coronavirus.

Tirsdagens dødstal er det højeste, der er set i Danmark siden februar.

74,4 procent af befolkningen er nu vaccineret

Det seneste døgn er der givet 7129 stik med coronavacciner, viser de seneste tal fra Statens Serum Institut.

I de tal indgår både første, andet og tredje stik.

Med de opdaterede vaccinationstal er samlet 74,4 procent af befolkningen færdigvaccineret.

SSI: Smitten stiger til vinter

På trods af de relativt mange vaccinerede vurderede en ekspertgruppe under Statens Serum Institut mandag, at smitten uvægerligt ville stige til vinter.

Der blev opstillet fire scenarier for smittens udvikling til herefteråret, hvor det værste forudser over 4000 daglige smittetilfælde, mens det mest barmhjertige scenarie forudså 1500 smittede om dagen.

Selvom 4000 daglige smittede tilsvarer epidemiens styrke, da den var allerstærkest i december 2020, er det dog ikke nødvendigvis direkte sammenligneligt.

Det skyldes, at det fortrinsvist vil være børn og unge, der bliver smittet, og at disse ifølge ekspertgruppen ikke bliver ligeså syge af covid-19.

Kontakttallet kigger bagud

Statens Serum Institut (SSI) offentliggør kontakttallet hver tirsdag, men det tal viser, hvordan kontakttallet så ud for ti dage siden.

Det skyldes blandt andet, at der i beregningen er lagt en tidsforskydning på syv dage ind. Det er den periode, der forventes at gå, fra man bliver smittet, til man testes positiv for coronavirus.

Derudover bruger man ikke smittetallene for de seneste tre dage, da tallene ikke er helt nøjagtige.

Det er fortsat risikabelt at have minkavl i Danmark - også efter nytår.

Sådan lyder vurderingen fra Statens Serum Institut, kan TV 2 erfare.

I et mailsvar til Folketingets partier, som TV 2 har set, fremgår det, at SSI fortsat står ved den tidligere risikovurdering, de udsendte kort før sommerferien.

I den lød det, at "hold af mink i Danmark efter 2021 kan medføre en sundhedsrisiko for mennesker af ukendt størrelse", og det er altså denne sundhedsrisiko, som, SSI vurderer, fortsat er til stede ved minkavl.

I mailen lyder det således, at "konklusionerne i den sundhedsfaglige vurdering af risiko for den humane sundhed ved en eventuel genoptagelse af minkhold efter 2021 af den 14. juni 2021 fortsat er gældende."

Drøftelser mellem partierne tirsdag

Klokken 15 i eftermiddag mødes medlemmer af Folketingets fødevareudvalg med fødevareminister Rasmus Prehn til en mundtlig præsentation af SSI's nye risikovurdering.

Ved gennemgangen vil det være muligt for udvalgsmedlemmerne at stille spørgsmål til SSI.

De danske minkavlere har længe efterspurgt en klar udmelding, da det midlertidige forbud mod minkavl i Danmark udløber ved årsskiftet. Ved mødet skal partierne drøfte fremtiden for dansk minkavl, men det er endnu usikkert, hvorvidt der bliver truffet nogen endelig beslutning tirsdag.

Millioner af mink er aflivede

Beslutningen om at aflive alle minkbesætninger i Danmark blev truffet i begyndelsen af november på baggrund af en særlig coronamutation fundet blandt mink.

På daværende tidspunkt var bekymringen, at virusmutationen ville gøre en dengang kommende vaccine mod covid-19 enten ubrugelig eller mindre effektiv.

Siden beslutningen blev truffet, er millioner af mink blevet aflivet, og et midlertidigt forbud mod minkavl i Danmark er nedsat med effekt frem til udgangen af 2021.

Den perfekte storm, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i starten af september advarede om, kan ramme det danske sundhedsvæsen i efterårs- og vintermånederne, ser ud til allerede at være på vej i land.

Det betyder, at vi ikke vil kunne behandle mennesker, som har behov for hjælp

Anders Kühnau, regionrådsformand

Ifølge Danske Regioners chefforhandler og regionrådsformanden for Region Midtjylland, Anders Kühnau, er især akut- og børneafdelinger nemlig lige nu så pressede, at personalet ikke kan følge med, oplyser han til TV 2.

- Det betyder, at vi ikke vil kunne behandle mennesker, som har behov for hjælp.

Han fortæller, at sygehusene i hans region lige nu oplever en stor stigning i antallet af akutte patienter. Og i en sådan grad, at der fra maj til midten af september var en stigning på 16 procent i forhold til antallet af akutte patienter i 2019.

Samtidig er årsagen til stigningen ikke helt klar, siger Anders Kühnau:

- Det er det, der er underligt. Vi kan faktisk ikke forklare det hele. Der er bare flere, der bliver akut syge.

- Vi er presset over hele linjen, og det er det, jeg reagerer på nu. Jeg kan ikke længere lægge det over på sygehusledelserne. Det kalder på politisk handling, og nu går jeg ud og siger det, som Magnus Heunicke også har sagt: Vi står foran "the perfect storm".

Planlagte operationer af børn er blevet aflyst

Men det er ikke kun på akutafdelingerne, advarselslamperne blinker. Det gælder også landets børneafdelinger, der gennem længere tid har været lagt ned på grund af udbrud med RS-virus.

Det oplyser Klaus Birkelund Johnsen, der er formand for Dansk Pædiatrisk Selskab – de danske børnelæger – til TV 2.

Vi har fået tydeliggjort det, vi godt vidste – at vi har et bemandingsproblem

Klaus Birkelund Johnsen, formand for de danske børnelæger

Han forklarer, at der er kapacitetsproblemer på stort set alle børneafdelinger.

Det har blandt andet betydet, at nogle afdelinger har måttet aflyse planlagte operationer på børn.

Og mens nogle afdelinger i landet har organiseret medicinstuderende for at tage sig af plejen af børnene, har kollegaer på andre børneafdelinger flyttet de ældste, 16-17-årige børn på voksenafdelinger for at få plads til de mindste børn.

- Afdelingerne har taget særlige skridt. Vi trækker betydeligt på vores sygeplejersker, som yder en kæmpe indsats og må tage dobbeltvagter. Vi har fået tydeliggjort det, vi godt vidste – at vi har et bemandingsproblem, siger Klaus Birkelund Johnsen.

Et af Danmarks største hospitaler måtte have hjælp fra andre

Fra den lægefaglige direktør på Aarhus Universitetshospital, Jørgen Schøler Kristensen, lyder det, at situationen på hospitalet er meget usædvanlig. Og at det ikke kun er akut- og børneafdelingen, der er ramt.

- Jeg har ikke oplevet noget så presset i lang tid, siger han til TV 2.

Faktisk var hospitalet – der er et af Danmarks største – så presset mandag, at det måtte bede om hjælp fra andre hospitaler.

I øjeblikket holder regionens hospitaler hver dag videomøde for at tage pulsen på kapaciteten på de enkelte hospitaler – og for at andre kan byde ind med hjælp, hvis et hospital er i kapacitetsproblemer.

- De fleste hospitaler siger, at de ikke har kapacitet tilovers, og at de ikke kan tage andre hospitalers patienter, siger han.

Flere opringninger og flere akutkørsler

Oven i presset på børne- og akutafdelingerne kommer ifølge Anders Kühnau flere opringninger til vagtlægerne og et stigende antal akutkørsler med ambulancer.

Der er også længere ventelister på grund af blandt andet coronapandemien, konflikten med sygeplejerskerne og en generel mangel på sundhedspersonale, som ikke kun drejer sig om sygeplejersker:

- Hvis vi skal udrede flere mennesker, skal vi eksempelvis også bruge flere bioanalytikere.

Regionrådsformanden foreslog søndag oprettelsen af en krisekasse til at betale for en bedre honorering af ekstravagter. Det har sygeplejersker ellers afvist at ville fortsætte med som konsekvens af, at regeringen i august brød ind i konflikten mellem sygeplejerskerne og Danske Regioner.

- Vi bør have en dialog, i forhold til om vi kan få nogle til at arbejde mere – og at man ikke bare konsekvent siger nej. Men også at vi kan give dem en ordentlig honorering, siger Anders Kühnau.

Ansatte skal arbejde endnu mere

Dansk Sygeplejeråd (DSR) er uenig med Danske Regioner om mange ting. Én ting kan de dog skabe fælles fodslag om: Sygehusvæsnet er presset på flere områder.

Formanden for DSR, Grete Christensen, nævner over for TV 2 også landets landets akut- og børneafdelinger som nogle af de afdelinger, der lige nu er hårdest ramt.

Men så stopper enigheden også, for ifølge DSR er løsningen ikke en bedre honorering for ekstraarbejde. Det er derimod en generel lønstigning på sygeplejerskernes grundløn for at kunne fastholde og rekruttere flere. For sygeplejerskerne har for længe løbet for stærkt, siger Grete Christensen.

- De kan ikke holde til mere nu, og det er heller ikke rimeligt, siger hun og fremhæver nødvendigheden af at skabe en balance mellem antallet af sygeplejersker og de sengepladser, der er til rådighed.

- Vi kan ikke blive ved med at lade, som om hele sundhedsvæsenet kan køre, når der reelt mangler så mange.

Alligevel bliver Danske Regioner nødt til at bede nogle ansatte om at arbejde mere, oplyser Anders Kühnau.

- Det er rigtig svært, for de har allerede arbejdet rigtig meget. Men vi står i en alvorlig situation, hvor mange patienter kan komme alvorligt til skade, hvis vi ikke hjælper dem, siger han.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) afviser at stille op til interview med TV 2. I en skriftlig udtalelse siger han:

- Regeringen anerkender fuldt ud, at sundhedsvæsenet står med flere udfordringer for tiden, for eksempel puklen efter sygeplejestrejken. Derfor har vi også meldt ud, at vi er klar til at drøfte en kompensation af regionerne, ligesom vi for 2020 og 2021 har kompenseret for udgifter vedrørende covid.

Har du eller nogen, du kender, oplevet problemer på grund af travlhed i sundhedsvæsenet? Så skriv til TV 2 på 1234@tv2.dk.

- Det er grotesk, at det overhovedet kan ske. Det er ikke ressourcestærke mennesker, når de ligger der, og de har da ikke overskud til at tænke, at deres ting skal låses inde.

Ditte Young er vred. Hendes mor er alvorligt syg og ligger på femte døgn indlagt på hjerteafdelingen på Herlev Hospital med væske i lungerne. Søndag skulle den 73-årige kvinde på toilettet, og da hun kom tilbage til sin seng var hendes taske forsvundet fra skabet i det rullebord, der står ved siden af sengen.

- Min mor har fortalt, at hun så en mand, der stod og snakkede i telefon ude på gangen. Han kiggede ind på hendes stue, men hun gik ud fra, at han var en pårørende, siger Ditte Young til TV 2 Lorry.

I hendes mors nu stjålne taske lå mobiltelefon, nøgle og pung med diverse kort samt nogle kontanter. Alt sammen væk.

Københavns Vestegns Politi bekræfter, at de fra personalet har modtaget anmeldelse om tyveriet, men oplyser samtidig, at de ikke har været ude på hospitalet for at undersøge sagen. Og skulle de gøre det, hver gang der sker tyverier fra hospitalerne, så ville de også få travlt. Sagen er nemlig langt fra enestående.

Mange tyverier på hospitalerne

Region Hovedstaden oplyser til TV 2 Lorry, at der i 2020 blev anmeldt 217 sager om bortkomne ejendele på sygehusene. I 109 tilfælde er der udbetalt erstatning med et samlet beløb på 769.615 kroner.

Jeg kan ikke forstå, at der ikke er en eller anden form for adgangskontrol på sygehusene

Ditte Young, datter til indlagt

Så dermed er Ditte Youngs mor langt fra alene om at blive udsat for tyveri under en indlæggelse. Ditte Young er frustreret.

- Jeg kan ikke forstå, at der ikke er en eller anden form for adgangskontrol på sygehusene. Det er der i andre store institutioner. Men på sygehusene kan man bare valse ind uden at have noget at gøre der, siger hun.

Frygter indbrud

Og så fortæller hun, at ud over forskrækkelsen over selve tyveriet, sidder hendes forældre nu også med angsten for indbrud i hjemmet i Gladsaxe, da nøglerne til hjemmet lå i tasken.

- Jeg ved da godt, at den slags tyve som regel bare går efter mobiltelefoner og kontanter, så mine forældre kan da nok føle sig trygge. Men det gør de bare ikke. Det er ældre mennesker, vi har med at gøre - min mor er alvorligt syg, og nu er min far pludselig bange for at skulle tage hjemmefra, forklarer datteren.

Ditte Young har omtalt sagen i et opslag på sin Facebook-side. Og her skriver flere i kommentarsporet, at det er et velkendt problem. Og at man skal låse sine ting inde - eller slet ikke have dem med.

- Min mor er så syg, at hun ikke kunne overskue at låse skabet, siger Ditte Young.

Hospitalerne er blevet mere lukkede

Problemet er ikke ukendt for Region Hovedstaden. Og her siger Torben Jarlholm-Jensen, der er enhedschef i Center for Ejendomme, at man har en løbende dialog med hospitalerne om, hvordan man kan skærpe adgangskontrollen.

- Men det er jo hele tiden en balance, fordi vi også gerne vil have åbne hospitaler, hvor folk føler sig velkomne, siger han.

Torben Jarlholm-Jensen siger videre, at der arbejdes med ADK - automatisk dør kontrol, hvor ansatte skal bruge kort for at komme ind. Men den slags kort har patienter og pårørende ikke, så uden for normal åbningstid vil der typisk være færre indgange, som er åbne for at besøgende ledes gennem en hovedindgang og forbi en reception.

- Men reelt kan man altid komme ind - og en søndag formiddag er der jo fuld aktivitet med besøgende. Og du kan ikke kontrollere alle. Patienterne selv skal jo også kunne komme ind og ud, siger Torben Jarlholm-Jensen og henviser til, at de enkelte afdelinger bør vejlede patienterne i at bruge aflåselige skabe.

- På alle nyere stuer er der jo patientskabe til det samme, siger han.

Torben Jarlholm-Jensen påpeger, at hospitalerne over de senere år har udviklet sig fra at være meget åbne, til at der i dag er mere adgangskontrol. Særligt under covid-krisen blev kontrollen strammet.

Men adgangskontrollen er altså ikke strammet så meget, at det forhindrede en ukendt person i søndag at bevæge sig ind på Herlev Hospital og op på hjerteafdelingen, hvor han uden videre kunne gå ind på en patientstue og snuppe tasken fra Ditte Youngs skrøbelige mor.

Erik Westergaard går ned ad stien i en af sine minkstalde. Indebrændt peger han på en fodermaskine.

- Den er klar. Vi kunne sætte mink i burene i morgen, om det var, siger han.

Erik Westergaard er minkavler på den nordjyske halvø Gjøl, der er kendt for sit store antal minkavlere.

Håbet er, at hans nedarvede livsværk kan genoplives.

For ved årsskiftet udløber det midlertidige forbud mod minkhold, som blev indført, da regeringen 4. november sidste år beordrede alle mink slået ihjel på grund af frygten for covid-19-smitten på de danske minkfarme.

Og Erik Westergaard er ikke alene om håbet. Ifølge foreningen Dansk Mink står en række danske minkavlere på spring for igen at fylde stålburene med mink.

Der er bare et problem.

Et problem, der gør Erik Westergaard rasende. Partierne på Christiansborg har endnu ikke besluttet, om forbuddet mod minkhold bliver ophævet, forlænget eller gjort permanent.

- Det er skandaløst. Regeringen svømmer rygsvømning i forhold til at give os lov til begynde igen, siger Erik Westergaard.

SSI skal orientere Folketinget

Tirsdag er Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg indkaldt til et møde, hvor Statens Serum Institut (SSI) mundtligt skal orientere partierne om risikoen ved minkhold i Danmark.

Orienteringen er en opdatering af SSI's seneste risikovurdering fra 14. juni 2021, der fandt, at hold af mink i Danmark "kan medføre en sundhedsrisiko for mennesker af ukendt størrelse".

En genetablering af minkhold kan ifølge SSI blandt andet udgøre en risiko for, at der udvikles nye varianter af coronavirus, som i værste tilfælde kan påvirke muligheden for at forebygge smitte med vacciner i mennesker.

Den opdaterede vurdering skal danne grundlag for Folketingets beslutning om minkavlernes fremtid, men hvornår en ny lov er på plads, er stadig usikkert.

Forening kæmper for fortsat minkhold

Den manglende beslutning møder heftig kritik fra flere sider. Heriblandt den nystiftede forening Dansk Mink, som repræsenterer flere minkavlere med et håb om at fortsætte erhvervet.

- Man har simpelthen ikke gjort sig umage. Det er under lavmålet af, hvad man kan byde mennesker, siger foreningens formand, Louise Simonsen.

For ventetiden og den medfølgende usikkerhed har ifølge Louise Simonsen ramt flere minkavlere i hendes forening både økonomisk og psykisk.

- Jeg kan ikke forstå, at man har så lidt til overs for folk, der har udvist så stor hast og umage i folkesundhedens navn. Det finder jeg fuldstændig urimeligt, at man ikke har mere til overs for minkavlerne, siger hun.

Ifølge Louise Simonsen er det på nuværende tidspunkt svært at svare på, hvor mange minkavlere der ønsker at fortsætte - blandt andet fordi der for nuværende ikke er klarhed over mulighederne for minkhold i fremtiden.

Minkfarmer: Vi har brug for afklaring

Et flertal i Folketinget indgik i januar en aftale om erstatning til de danske minkavlere på op mod 18,8 milliarder kroner. Heraf forventes der at blive udbetalt mellem 10,9 og 11,9 milliarder i direkte erstatning til minkavlerne.

I juni skrev ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), i et svar til Folketinget, at der ville blive taget stilling til den videre proces for minkavl i Danmark "i god tid inden 31. december 2021".

Med tre måneder til denne dato er det for Erik Westergaard og andre minkavlere ved at være sidste udkald, hvis de skal gøre sig forhåbninger om en minkproduktion i 2022.

Ifølge Erik Westergaard tager genopstartsprocessen nemlig tid - og den er ved at rinde ud.

- Vi skal have startet foderproduktionen. Det er ikke noget, du gør på 14 dage. Og vi har nogle sæsoner, vi er nødt til at følge. Vi skal have købt dyr ind fra de forskellige lande, og vi skal lægge ordren der i god tid.

Sidstnævnte bliver ifølge Erik Westergaard den største udfordring.

- Vi har brug for en afklaring nu, og det skal være lige nu, for vi skal nå ud og have fat i nogle dyr igen, siger han.

Hvorfor køber du ikke bare minkene nu?

- Med den regering, vi har, er det alt for farligt at satse alle de penge, som vi risikerer at tabe. Det ville være forfærdeligt, siger Erik Westergaard.

Enhedslisten vil forbyde minkerhvervet permanent

Hos Enhedslisten er fødevareordfører Søren Egge Rasmussen enig i, at regeringen burde have været hurtigere til at afklare minkerhvervets fremtid.

Men længere rækker enigheden ikke - for Enhedslisten kræver minkavl gjort permanent forbudt:

- Det havde da været langt bedre, hvis vi allerede inden sommerferien havde konkluderet, at der ikke skal drives minkavl i Danmark, siger Søren Egge Rasmussen.

Derimod bakker de konservatives fødevareordfører, Per Larsen, minkavlerne helt op og kalder det uanstændigt, at de skal vente så længe i uvished.

Han mistænker, at regeringen bevidst forsøger at forhale processen.

- Hvis man virkelig mente det alvorligt, ville man arbejde med forskellige scenarier for, hvordan vi kommer tilbage – ikke komme med en mundtlig opdatering af en gammel risikovurdering, siger Per Larsen.

At det skulle være tilfældet, er Søren Egge Rasmussen uenig i. Han tror, at den lange ventetid skyldes tvivl hos ministeren.

- Jeg ved ikke, hvorfor ministeren skulle forsøge at købe sig mere tid. Vi har netop været igennem en sommer med delta-variant og nye forskrækkelser siden seneste risikovurdering (fra juni 2021, red.). Jeg forventer klart, at vi på baggrund af SSI's opdatering vil kunne sige, at det er uforsvarligt at tillade minkavl i Danmark, siger Søren Egge Rasmussen.

TV 2 har forsøgt at få et interview med den ansvarlige minister Rasmus Prehn. Han ønsker ikke at stille op forud for mødet med SSI og Miljø- og Fødevareudvalget.

Antallet af dræbte i USA er steget kraftigt sidste år sammenlignet med året før. Faktisk er det den største stigning, der overhovedet har fundet sted siden 1960, hvor man begyndte at lave drabsstatistikker.

Det skriver New York Times.

Og der er en særlig årsag til stigningen.

Pandemien og de 18 måneders nedlukning, der fulgte med. En politichef kalder det ”den perfekte storm” overfor mediet.

"Bekymrende og chokerende"

Avisen har fået tal fra den føderale efterretningstjeneste FBI. I alt er omkring 21.500 personer blevet dræbt i landet. Det er stadig under rekorden, der er blevet sat i de tidlige 1990’ere. Det var år, der var særligt præget af vold i landet.

Jesper Steinmetz, TV 2s USA-korrespondent, kalder det ”bekymrende og chokerende” oven på et år, hvor amerikanerne har været indespærret i egne hjem grundet coronapandemien.

- I begyndelsen så man et fald i antallet af drab, men så er det eskaleret fuldstændig eksplosivt, siger han og tilføjer, at flere amerikanere er blevet arbejdsløse og endt i fattigdom under pandemien.

Normalt finder drabene primært sted omkring landets større byer, men sidste år var det i alle områder.

- Folk er desperate, og de har ikke mange muligheder, så de vender sig mod vold som en måde at løse konflikter, siger Enrique Cardiel til New York Times.

Han arbejder i den del af byen Albuquerque, der har været mest plaget af drab.

Skuddrab er hyppigst

Skydevåben er det primære mordvåben. Andre tal fra FBI viser, at netop vold, der involverer skydevåben, er blevet mere udbredt i USA.

Jesper Steinmetz fortæller, at en af de første historier, han dækkede i begyndelsen af pandemien, var om en våbenforretning i byen Baltimore i Maryland. Her var der lang kø ved butikken, men ikke kun for at købe våben – også ammunition, fordi der var en frygt for, at samfundsstrukturen ville falde fra hinanden.

- Almindelig logik tilsiger, at jo flere våben, der er i omløb, desto flere havner i de forkerte hænder. Men det er ikke en logik, alle amerikanere er enige i, siger korrespondenten.

Omkring 77 procent af drabene i 2020 var udført med skydevåben. Det er en stigning på ti procent hen over ti år – og den højeste andel nogensinde.

I en anden artikel fra New York Times skriver mediet, at der også er blevet købt flere skydevåben end nogensinde under pandemien.

Mistro til politiet

Mediet har også talt med Peter N. Winograd, en professor på University of New Mexico, der rådgiver politiet i Albuquerque. Han peger også på den uro og mistro mod politiet, der opstod sidste år.

Jesper Steinmetz nævner også på "den kulturelle bølge, der blomstrede op i kølvandet på George Floyd, racediskussionerne og demonstrationerne". Hovedparten af Black Lives Matter-bevægelsen har været fredelig, men der er en skræmmende bivirkning, siger han.

- Det er, at politiet i mange storbyer ikke føler sig værdsat og ønsket. Det har haft den konsekvens, at gadens parlament har fået lov at overtage. Det er også sket her i Washington, og politiet er ikke lige så flinkt til at rykke ud og for eksempel lukke gadefester, lyder det fra Jesper Steinmetz.

Samtidig er politiet underbemandet og blevet det i endnu højere grad efter George Floyds død.

- Det gør også, at bandekriminalitet og vold får lov at eskalere, siger han.

New York Times skriver, at nogle mener, at politiet var mindre synlige og lavede mindre opsøgende politiarbejde. Andre årsager kan være, at flere almindelige borgere løste konflikter udenom politiet. Begge dele kan være med til at forklare noget af drabsstatistikken.