Siden pandemiens begyndelse har Brasilien registreret mere end 600.000 coronarelaterede dødsfald.

Det viser tal fra landets sundhedsmyndigheder fredag lokal tid.

Samtidig har i alt 21,5 millioner fået konstateret coronavirus i landet med 213 millioner indbyggere.

På vej tilbage til hverdagen

Brasilien har været et af de hårdest ramte lande i verden under pandemien, og tager man indbyggertallet i betragtning ligger Brasilien på en ottendeplads i verden med flest dødsfald.

Mange eksperter har dog gennem det seneste halve år peget på, at sundhedsmyndighedernes tal er for lave.

Imidlertid er smittetrykket stilnet af, og borgerne i Brasilien er på mange måder på vej mod en normal hverdag før pandemien.

Fredag har landet registreret 615 nye coronarelaterede dødsfald foruden 18.000 nye smittede.

I gennemsnit er der registreret omkring 500 nye dødsfald om dagen. Det er en væsentlig nedgang fra april, hvor mere end 3000 coronapatienter mistede livet om dagen i landet.

I storbyer som Rio de Janeiro og São Paulo er mange ting genåbnet. Folk kan igen se en fodboldkamp på stadion, og natklubber og restauranter må have åbent til sent.

I Rio åbner myndighederne også for, at der igen kan blive mulighed for at holde stor nytårsfest på den berømte strand Copacabana. Nogle borgmestre og guvernører har også droppet krav om mundbind.

For tidligt at sænke skuldrene

Selv om Brasilien er på vej tilbage til livet før corona, mener lungespecialist og forsker Margareth Dalcolmo fra Fiocruz Institute, at det er for tidligt at slappe af.

- Situationen er blevet bedre, men det er for tidligt at sænke skuldrene, siger Margareth Dalcolm.

Hun siger, at pandemien kun kan betragtes som under kontrol, når 80 procent af befolkningen er vaccineret.

Hidtil har 71,4 procent af befolkningen modtaget mindst et stik med en vaccine, mens 45,9 procent af fuldt vaccineret.

Søren Brostrøms rolle i håndteringen af aflivningen af samtlige mink i Danmark var det centrale emne på andendagen i Minkkommissionen.

Sundhedsstyrelsens direktør lagde stor vægt på, at han ikke ville blande sig i spørgsmålet om aflivning af samtlige mink herhjemme.

Det var alene et spørgsmål for Fødevaremyndighederne, lød det fra Søren Brostrøm i Retten på Frederiksberg, hvor afhøringen fandt sted.

Cirka en uge efter, at der var konstateret smitte blandt mink i Danmark, gjorde Sundhedsstyrelsens direktør sin holdning klar i en sms fra 17. juni til sin vicedirektør.

- Vi skal fra SST (Sundhedsstyrelsen, red.) ikke sige, at minkene skal slås ned, det skal FVST (Fødevarestyrelsen, red.) beslutte, skrev han.

Det skyldtes, at mink ikke var en kernekompetence for Sundhedsstyrelsen, men at dyrene i stedet hørte under det veterinære område.

Meget bekymret direktør

Under fredagens retsmøde blev Søren Brostrøm direkte spurgt til, om han spillede en rolle omkring lovhjemlen til at slå alle mink ned herhjemme.

- Nej, lød det korte svar fra direktøren.

Søren Brostrøm forklarede, at han derimod interesserede sig meget for smitten blandt mink, og hvordan den bredte sig.

I efteråret 2020 spredte coronasmitten sig hurtigt fra mink til mennesker. Direktøren var derfor meget bekymret for smitteudbruddet, for minkene blev hurtigere smittet, end de rent praktisk kunne slås ned, lød det.

Derfor mente Søren Brostrøm, det var det rigtige at aflive mink - primært fordi der var risiko for, at minksmitten kunne brede sig til mennesker.

Det var ufuldstændige data

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen Ubrugelige data

Et andet afgørende emne under fredagens afhøring var de data, der var tilgængelig omkring minkmutationen cluster 5.

Mutationen blev af Statens Serum Institut (SSI) mistænkt for at kunne true effekten af fremtidige coronavacciner, men de videnskabelige data kunne slet ikke bruges, lød det fra Søren Brostrøm.

Det gjorde han klart på et møde 3. november med Per Okkels, der var departementschef i Sundhedsministeriet, og SSI's faglige direktør, Kåre Mølbak.

- På det møde advarer jeg kraftigt mod, at man bruger de data, og lægger det til grund for den nye risikovurdering. Det ændrer ikke væsentligt på risikovurderingen. Det var ufuldstændige data, sagde Brostrøm.

Men dagen efter stod statsminister Mette Frederiksen (S) frem på et pressemøde og proklamerede, at samtlige mink herhjemme skulle slås ihjel.

- Vi vil som regering gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at den muterede smitte den bliver inddæmmet, og at den ikke spreder sig yderligere. Det kræver resolut handling. For det første er det nødvendigt at aflive alle mink i Danmark, sagde hun dengang.

Vurdering senest til april

Minkkommissionen har til hensigt at undersøge og redegøre for både myndigheders og ministres handlinger og involvering i forbindelse med beslutningen om at aflive alle mink i Danmark.

En beslutning der viste sig ikke at være var lovhjemmel til.

Minkkommissionens tre medlemmer skal senest i april 2022 have en vurdering klar af sagen.

Afhøringerne strækker sig indtil 9. december i år, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) er sidste vidne på listen.

Flere vandboringer over hele landet har for høje mængder af giftige fluorstoffer - en gruppe af såkaldte PFAS-stoffer.

Det viser nye tal fra Danske Vandværker.

I alt er der fundet PFAS-stoffer i 65 vandboringer. I 38 af disse ligger mængden over Miljøstyrelsens fastsatte grænseværdier.

PFAS er en betegnelse for en lang række flourstoffer, der kan ophobe sig i kroppen, og hvoraf nogle af stofferne ifølge Forbrugerrådet Tænk kan øge risikoen for visse former for kræft og for ufrivillig abort hos kvinder, ligesom det er skadeligt for immunforsvaret.

Omfanget skal kortlægges

PFAS-stoffer er en forholdsvis nyopstået bekymring i Danmark og resten af verden. Derfor vækker de 65 fund af stoffet i vandboringer opsigt på trods af, at der findes omtrent 5000 vandboringer i Danmark.

Det siger Susan Münster, der er direktør i foreningen Danske Vandværker.

- Når der allerede er fundet 38 boringer, hvor grænseværdien er overskredet, er det en udfordring, vi skal være opmærksomme på. Vi skal have kigget på, hvor stort omfanget af problemet er rundt i landet, siger Susan Münster.

De 65 fund tilhører i alt 18 danske vandværker.

Indtil videre ser det ud til, at PFAS-stofferne fortrinsvist forekommer i nærheden af områder, hvor der tidligere har været afholdt brandslukningsøvelser.

Det skyldes, at slukningsskum frem til 2011 måtte indeholde PFAS-stoffer.

Indtil der findes en mirakelkur, må vi gå regelmæssigt til lægen og blive behandlet på vanlig vis

Kenneth Nielsen, formand for Korsør Kogræsserforening Ødelægger immunforsvaret

Men PFAS-stofferne har været brugt et hav af forskellige steder, og derfor bør det være af højeste prioritet at få kortlagt, hvad der er årsagen til, at nogle specifikke vandboringer måler væsentligt forhøjede niveauer af stofferne.

Det mener Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet.

- Vi er kommet meget sent fra start, fordi vi har brugt de her stoffer siden 1960'erne, men først nu finder ud af hvor skadelige de er – selv i ekstremt små doser. Det handler om, at man akkumulerer dem i kroppen over tid, siger Philippe Grandjean.

PFAS-stoffer er nemlig længe om at nedbrydes, forklarer han, og derfor ophober de sig både i grundvandet og i kroppen.

Og når de samles i sidstnævnte, kan det give varige helbredsproblemer.

Det er dyrt, tidskrævende og efterhånden også svært at finde nye steder, hvor vi kan bore efter drikkevand

Susan Münster, formand for Danske Vandværker

- For eksempel bliver man dårligere til at danne antistoffer, når man bliver vaccineret eller syg, hvis man har for meget PFAS i kroppen. Og derfor kan man blive oftere og alvorligere ramt af sygdom, siger Philippe Grandjean.

Drik vand fra hanen

Men betyder det så, at danskerne skal være nervøse for at tage et glas vand fra hanen, som vi altid har gjort det?

Ikke endnu, siger Susan Münster fra Danske Vandværker.

Hun understreger, at borgere trygt kan fortsætte med at drikke vand fra hanen, mens myndighederne arbejder på at kortlægge og udbedre problemet.

Susan Münster mener dog, at der er akut behov for, at man ser fremad og får lagt en samlet plan for bevaring af Danmarks rene grundvand.

- Fordi vi finder flere og flere uønskede stoffer i vores grundvand, haster det med at få lavet en plan for, hvordan vi beskytter vores drikkevand fremover. Det er dyrt, tidskrævende og efterhånden også svært at finde nye steder, hvor vi kan bore efter drikkevand, siger hun.

Philippe Grandjean siger, at det ikke hjælper at koge sit vand, idet PFAS-stoffer skal varmes op til over 1000 grader celsius, før de nedbrydes.

118 personer ud af 187

Sagen tager udspring i, at TV 2 ØST i sommer kunne afdække, at en lang række borgere i Korsør gennem flere år havde spist kød, der indeholdt for meget af stoffet PFOS.

PFAS er en paraplybetegnelse, der dækker over PFOS og en lang række andre flourstoffer, hvoraf nogle af disse kan være skadelige for mennesker og dyrs helbred.

I tilfældet i Korsør stammede flourstofferne fra, at nogle køer, der senere var blevet slagtet, havde græsset ved siden af et område, der tidligere var blevet brugt til brandslukningsøvelser.

PFOS-stoffet menes at stamme fra det slukningsskum, der i årevis er blevet brugt til øvelser, hvorefter det er sivet ud i et nærliggende vandløb og ned i jorden.

Køerne var ejet af Korsør Kogræsserforening, og af de 187 personer, der har spist kødet derfra og er blevet testet, har 118 et forhøjet indhold af PFOS i kroppen, siger formanden for foreningen, Kenneth Nielsen.

Mulig mirakelkur på vej

Som beskrevet er problematikken med PFAS en nyopstået en af slagsen. Derfor findes der i øjeblikket ikke nogen mirakelkur, der fluks kan uddrive stoffet fra kroppen.

Men på Holbæk Sygehus eksperimenteres der i øjeblikket med at bruge det anerkendte middel mod for højt kolesteroltal colestyramin til at drive PFAS-stoffer ud af kroppen.

Derudover har Sundhedsstyrelsen nedsat en ekspertgruppe, der skal undersøge og vejlede andre myndigheder og borgere på området.

De første resultater fra forsøgene på Holbæk Sygehus ventes at være klar i sommeren 2022.

- Indtil der findes en mirakelkur, må vi gå regelmæssigt til lægen og blive behandlet på vanlig vis, siger Kenneth Nielsen fra Korsør Kogræsserforening.

Det meste af Sverige samt Portugal og Liechtenstein skifter til grøn status i Udenrigsministeriets seneste rejsevejledning.

Det betyder, at ikkevaccinerede danskere kan tage på ferie til områderne uden krav om coronatest, når de vender hjem til Danmark.

Det samme gælder flere regioner i Frankrig og Grækenland.

Det skriver Udenrigsministeriet i en meddelelse om den seneste rejsevejledning.

Smittetallene er baggrunden

Rejsevejledningen bliver opdateret hver fredag. Ændringerne træder i kraft den efterfølgende lørdag klokken 16.

Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for EU- og Schengenlande. Det sker på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut.

Færdigvaccinerede kan som udgangspunkt rejse til næsten hele verden - også til de fleste orange lande. Dog ikke til lande, der har indrejserestriktioner for danskere, selv om de er færdigvaccineret.

Det er lande som Vietnam, Indonesien og Singapore.

Læs teksten inden afrejse

Udenrigsministeriet opfordrer danskere til ikke kun at forholde sig til farven på coronakortet. Man bør også læse teksten i rejsevejledningen, før man begiver sig ud på en rejse.

Udenrigsministeriet fraråder ikke rejser til gule områder, men rejsende opfordres til at være ekstra forsigtige.

Når et land er grønt i rejsevejledningen, anbefaler Udenrigsministeriet, at man som rejsende er opmærksom.

I Frankrig skifter regionerne Occitanie, Grand Est og Korsika ligeledes til grøn status. Det samme gælder Det Nordægæiske Hav med blandt andet Chios, Lesbos og Samos (De Ægæiske Øer). Litauen ændrer status til gult.

Region Syddanmark har meldt sig selv til Datatilsynet, efter der er blevet konstateret endnu et brud på persondatasikkerheden i flere af regionens it-systemer.

Det har teoretisk været muligt for medarbejdere at tilgå dokumenter om patienter, de ikke er tilknyttet, skriver regionen i en pressemeddelelse.

- Med adgang til personoplysninger på den måde kunne det være muligt at eksportere dem og benytte dem til egne formål, som regionen ikke vil have kontrol over – for eksempel identitetstyveri, lyder det i meddelelsen.

Regionen er allerede blevet politianmeldt af Datatilsynet for to andre tilfælde i år, hvor personfølsomme oplysninger ikke er håndteret korrekt.

Den nyeste brist er kommet frem i forbindelse med en intern undersøgelse, men regionen understreger, at det har været meget kompliceret at få adgang til oplysningerne. Alligevel opfordrer Region Syddanmark til opmærksomhed.

- Modtager man eksempelvis bekræftelser på køb, man ikke selv har foretaget, eller bliver man kontaktet af mennesker, der siger, de har personlige oplysninger om en, skal man kontakte de relevante myndigheder og anmelde det, skriver regionen.

CPR-numre og scanningsbilleder

Der er tale om i alt ni programmer, som havde samme sikkerhedsbrist og dermed brød reglerne.

Oplysningerne i de ni it-systemer er af forskellig karakter, og i flere af tilfældene indeholder det alene almindelige personoplysninger. Det vil sige navne, fødselsdato og kontaktoplysninger, skriver regionen. Men der er undtagelser.

- I nogle tilfælde indeholder de dog tillige CPR-numre, scanningsbilleder, behandlingsinformationer og helbredsoplysninger på patienter, der har været i kontakt med Region Syddanmark/sygehusene i regionen, skriver regionen.

For at tilgå de omfattede filer, skulle man ifølge Region Syddanmark gætte sig til flere oplysninger, herunder server- og drevnavne.

Der har ikke være nogen sporing på filerne, og derfor vides det ikke, om der er nogen, der uberettiget har tilgået dem.

Flere alvorlige sager i bagagen

Datatilsynet kan ved alvorlige brud på databeskyttelsesreglerne politianmelde dataansvarlige og indstille dem til bøde.

Senest skete det for Region Syddanmark i september, efter det blev opdaget, at regionen siden maj 2011 har haft personfølsomme oplysninger om 3.915 syddanske patienter liggende frit på sin hjemmeside.

Det blev først opdaget efter en henvendelse fra en patient og resulterede i en politianmeldelse og en indstilling til en bøde på 500.000 kroner.

Hvis man som patient i Region Syddanmark har spørgsmål, kan man kontakte regionens databeskyttelsesrådgiver på databeskyttelsesraadgiver@rsyd.dk eller telefonnummer 24 75 62 90.

Der er ikke grundlag for at antage, at personer i politiets øverste ledelse - eller i ledelseslaget under - har instrueret nogen om at udarbejde et actioncard.

Sådan lyder en af konklusionerne i en undersøgelse udarbejdet af advokat Claus Guldager, som fredag er blevet offentliggjort.

Politiets øverste ledelse har "heller ikke i øvrigt været involveret i processen med formulering af actioncardet", skriver advokaten.

Ifølge undersøgelsen var det urigtigt og vildledende, da politiet via telefonopkald med udgangspunkt i actioncardet forsøgte at presse minkavlere med raske besætninger til at lade myndighederne få adgang til deres farme.

- Det urigtige indhold skyldes i første omgang fejl, der er begået af en medarbejder på et underordnet niveau, skriver advokaten i den 453 sider lange undersøgelse.

Men fejlen består i, at politiets egne retningslinjer ikke blev overholdt, skriver advokaten:

- Forsømmelsen foreligger, fordi udkast til 'Actioncard Nr. 1' hverken er blevet kvalitetssikret, legalitetssikret eller godkendt af rette vedkommende og i henhold til de gældende interne retningslinjer.

Undersøgelsen konkretiserer således ikke, hvilken medarbejder der har ansvaret for fejlen, eller hvem der besluttede, at det skulle udarbejdes.

- Jeg kan ikke vurdere konkret, hvem der har begået forsømmelse, da jeg ikke på det foreliggende grundlag kan vurdere, hvem der er rette vedkommende.

Af den grund finder advokaten, at der er grundlag for yderligere undersøgelser:

- Med de forbehold jeg har taget ovenfor, er det endvidere min vurdering, at det bør undersøges nærmere og i rette forum, om og i hvilket omfang myndigheder eller embedsværket kan drages til ansvar for det samlede forløb.

Brugte actioncard selvom der ikke var lovhjemmel

Torsdag begyndte Granskningskommissionen – også kaldet Minkkommissionen – og fredag skal blandt andre Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, afhøres.

Kommissionen skal blandt andet undersøge, hvorvidt flere ministre – herunder statsministeren – var orienteret om den manglende lovhjemmel bag beslutningen om at aflive alle mink i Danmark.

Sideløbende har en særskilt advokatundersøgelse undersøgt forløbet om politiets rolle i aflivningen af mink – sagen om de såkaldte actioncards. Den undersøgelse, der altså er offentliggjort i dag.

Advokaterne skulle blandt andet undersøge, hvordan, hvornår og hvem der besluttede, at politiet skulle opsøge minkavlerne samt hvem, der forfattede og godkendte det omtalte actioncard.

Sagen om actioncardet begyndte, da det i november sidste år kom frem, at Rigspolitiets medarbejdere havde forsøgt at presse minkavlere på raske minkfarme til aflivning, selvom der ikke var lovhjemmel til dette.

Instruktionerne var skrevet ned i et såkaldt actioncard, der vejledte Rigspolitiets medarbejdere i, hvad de skulle fortælle under telefonsamtaler med minkavlerne.

Actioncardet var i brug helt frem til 8. november, selvom Rigspolitiet både 5. og 6. november af henholdsvis Justitsministeriet og Fødevarestyrelsen blev oplyst, at lovhjemmelen om aflivningen af mink var "uafklaret".

Herunder er et uddrag af politiets actioncard:

Rigspolitichef afviste at have godkendt actioncard

I en version af actioncardet fra 10. november ses det, at formuleringerne er blødt op, men på dette tidspunkt havde politiet allerede ringet til 250 ejere af minkfarme.

Ifølge regeringens egen redegørelse svarede otte minkavlerne nej til, at de ønskede at medvirke til at lade en myndighedsperson komme ind på deres besætning.

Dermed blev de, jævnfør actioncardet, oplyst, at beslutningen om aflivning af mink var truffet, og at myndighederne alligevel ville aflive avlerens minkbesætning.

Efterfølgende erkendte justitsminister Nick Hækkerup (S), at formuleringerne kunne give indtryk af, at politiet havde lov til at gennemtvinge aflivningerne.

- Det er ikke tilfredsstillende. Man risikerer at efterlade minkavlerne med det indtryk, at vi vil gøre det (slå minkene ihjel, red.) under alle omstændigheder, hvilket der ikke er hjemmel til, sagde Nick Hækkerup dengang til TV 2.

Også Rigspolitiet lagde sig fladt ned:

- Det er en fejl, som vi dybt beklager. Vi løfter rigtig mange opgaver i politiet, og derfor kan der desværre ske fejl. Det er sket her. Jeg vil gerne personligt beklage over for de minkavlere, som har fået forkerte oplysninger fra os, sagde rigspolitichef Thorkild Fogde dengang.

Samtidig afviste rigspolitichefen, at han personligt havde godkendt formuleringerne i actioncardet.

Justitsminister sender skriftligt svar

I forbindelse med offentliggørelsen af advokatundersøgelsen har TV 2 forsøgt at få justitsminister Nick Hækkerup til at stille op til interview.

Det har ikke været muligt, men i stedet er der kommet dette skriftlige svar fra Justitsministeriet:

- Dansk politi har ydet en uvurderlig indsats under håndteringen af covid-19. Rigspolitiet har dybt beklaget de fejl, der blev begået i forbindelse med actioncardet i mink-sagen. Jeg noterer mig, at advokatundersøgelsen konkluderer, at der ikke er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til Folketinget, lyder det.

Det har heller ikke været muligt for TV 2 at få et interview med Rigspolitiet om sagen.

Arbejder du i Bestseller, har du en god grund til at kigge en ekstra gang på lønsedlen for november.

Tøjgiganten har nemlig valgt at belønne alle ansatte med en ekstra månedsløn, og bonussen udbetales i forbindelse med novemberlønnen.

Det sker efter en turbulent tid med covid-19 og diverse nedlukninger. Virksomheden ønsker at anerkende de ansattes "store holdindsats" gennem pandemien.

- Vi har unægtelig været igennem nogle udfordrende måneder, men vi kan se, vi har kæmpet os stærkt tilbage. Det har alle en kæmpestor andel i, og det vil vi gerne anerkende. Og gøre det med en markant belønning. Vi er i den grad taknemmelige for, at vi står, hvor vi står nu, siger Anders Holch Povlsen, ejer af og direktør i Bestseller, i en pressemeddelelse.

I alt uddeler Bestseller cirka 300 millioner kroner fordelt mellem 17.000 ansatte. Hver får et beløb, der svarer til den normale månedsløn.

- Det har været en fælles indsats, hvor alle har medvirket til at gøre en forskel i det seneste år. Derfor får alle kolleger en anerkendelse – uanset om man er designer, butiksansat, it-ekspert eller arbejder med logistik. Alle har del i det, vi har leveret i en helt ekstraordinær periode, og det vil vi gerne hylde, siger Anders Holch Povlsen.

Har tjent milliarder

Det seneste regnskabsår har været særdeles lukrativt for Bestseller.

I regnskabsåret, der løber fra august 2020 til juli 2021, har den danske modekoncern tjent 4,6 milliarder kroner før skat.

Det er det højeste i selskabets historie, oplyser Bestseller i en pressemeddelelse.

Resultatet er ifølge Anders Holch Povlsen bedre end forventet.

- Det har været et bemærkelsesværdigt år, som har overrasket mange, inklusive os selv. Vi er i den grad taknemmelige for, at vi står, hvor vi står nu, siger han i en kommentar i pressemeddelelsen.

Bestseller har i regnskabsåret solgt for i alt 26,4 milliarder kroner. Det er knap 2,3 milliarder kroner mere end regnskabsåret før.