Så blev det mandag. For nogle en træls dag, men for homoseksuelle i Schweiz en glædens dag. I alpelandet har befolkningen nemlig stemt for et lovforslag, der tillader par af samme køn at gifte sig.

Schweiz’ homoseksuelle må dog væbne sig med tålmodighed, da lovgivningen først ventes at træde i kraft i juni 2022.

Du, kære læser, skal derimod ikke vente længere på dagens overblik. Det kommer nemlig her, og det starter i Tyskland.

Velkommen til!

Efter søndagens valg til Forbundsdagen har vores naboer mod syd fået hjemme i omvendt-land. Tyskerne er nemlig endt i den paradoksale situation, at to mindre partier, miljøpartiet De Grønne og det liberale parti FPD, står med de bedste odds for at komme i regering.

Spørgsmålet er nu, om de bliver juniorpartnere i en socialdemokratisk ledet regering med Olaf Scholz som forbundskansler – eller om de får den samme rolle i en konservativ ledet regering med Armin Laschet som kansler.

De to mindre partier er begyndt at rotte sig sammen og indbyrdes aftale, hvad de vil have gennemført. Bagefter vil de så afgøre, hvem der skal blive kansler, lyder det fra TV 2s Tysklands-analytiker, Mirco Reimer-Elster.

Hvornår kender vi så navnet på den nye tyske kansler? Tjo, søndag aften turde de politiske ledere ikke love andet, end at "man vil forsøge at have et regeringsgrundlag på plads inden jul".

Holder tyskerne spændingen helt til jul, vil de danske fodboldherrer nå at spille fire landskampe, inden en ny tysk kansler er fundet. Torsdag udtog landstræner Kasper Hjulmand så sin trup til de første to kampe: ude mod Moldova (9. oktober) og hjemme mod Østrig (12. oktober).

Tilbage i truppen er Kasper Dolberg og Jannik Vestergaard, der begge har siddet over med skader. Sammen med resten af holdet skal de nu kæmpe videre for, at VM-kvalifikationen udelukkende ender med sejre for det danske mandskab.

En sejr vil borgerne i midtjyske Bording næppe omtale deres naboskab til udrejsecentret Kærshovedgård som. Et center, som huser kriminelle udlændinge, som afventer udvisning, eller er på tålt ophold.

I maj blev flere lokale skuffet, da regeringen droppede sine planer om at flytte halvdelen af beboerne fra Kærshovedgård til Langeland. Som plaster på såret lovede udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) Kærshovedgårds naboer ”en hjælpende hånd”.

Mandag var Tesfaye så på besøg i Bording, og her havde de lokale svært ved at se det hjælpende i ministerens hånd. Borgerne havde på forhånd fremlagt en liste med en række ønsker til ministeren, men Mattias Tesfaye havde ikke noget konkret med retur til dem.

TV 2 var med i Bording, hvor vendinger som "spild af tid" og "en hån overfor de borgere, som i lang tid har råbt om hjælp" blev brugt om ministerbesøget. Kom med på ministerbesøget her.

Nu til coronanyt. Selvom alle restriktioner er væk, holder Statens Serum Institut stadig øje med, hvordan epidemien udvikler sig. Mandag fremlagde en ekspertgruppe hos seruminstituttet fire bud på, hvordan coronavirussen udvikler sig gennem efteråret og vinteren.

I det værste scenarie vil over 4000 dagligt blive smittet, når epidemien topper, i det mildeste scenarie er tallet omkring 1500. I stort set alle scenarierne vil vi se en stigning i antallet af smittede og indlæggelser i løbet af efteråret. Dyk ned i eksperternes forskellige forudsigelser lige her.

Mens coronaepidemien herhjemme måske/måske ikke bliver forværret, er der ikke nogen tvivl om, at forsyningskrisen i Storbritannien allerede er slem.

Op mod 90 procent af britiske tankstationer er i nogle områder løbet tør for benzin. Krisen er opstået, efter at flere chaufførers mulighed for at arbejde i Storbritannien er blevet forringet af briternes exit fra EU.

Ifølge BBC har den britiske regering overvejet at bringe hæren i spil til at fragte brændstof til stationerne. Men landets miljøminister, George Eustice, afviser dog, at det skulle være nødvendigt.

- Den eneste grund til, at vi ikke har benzin på stationerne, er, at folk køber benzin, når de ikke har brug for det, siger Eustice ifølge BBC.

***

Det var dagens overblik for denne mandag, hvor den danske kok Ronni Vexøe Mortensen har vundet sølv ved årets Bocuse D'Or - det uofficielle VM for kokke.

I morgen er det tirsdag, og så venter endnu et overblik.

Vi læses ved!

Den danske kok Ronni Vexøe Mortensen har netop vundet sølv ved årets Bocuse D'Or - det uofficielle VM for kokke.

Førstepladsen gik til Frankrig, mens trejdepladsen gik til Norge.

- Vi gjorde det, vi kunne og fik sendt flotte ting afsted. Selvfølgelig ikke uden fejl og mangler, og det ærgrer bagefter, men alt i alt synes jeg, vi gjorde det sindssygt godt, siger Ronni Vexøe Mortensen til Ritzau efter sølvstatuetten blev overrakt.

Men ligesom sin træner Rasmus Kofoed overvejer han også at vende tilbage næste gang. Næste skridt for den 39-årige er nemlig guld, siger han ifølge Ritzau.

- Men det skal man også passe på med at sige for tidligt. Nu skal jeg bare hjem og nyde det.

På aftenen blev også uddelt en række særpriser: en bærdygtighedspris, som gik til Colombia og prisen for bedste assistent, commis, som gik til 19-årige Manuel Hofer fra Schweitz.

Sverige fik en pris for en særlig indsats i årets take away-udfordring. Prisen for kødretten gik til Island.

Det danske hold var fra starten spået gode chancer for at komme på podiet, fortæller gastronomiekspert og redaktør på magasinet Gastro, Jesper Uhrup Jensen.

De to kokke havde arbejdet sammen hen mod uddelingen i tre år og havde øvet menuen op mod hundrede gange. Derudover vandt de også sølv ved ved Bocuse d’Or Europe, der betegnes som en uofficiel semifinale forud for Bocuse D’Or.

Førstepladsen ved Bocuse d’Or Europe gik til Norge, mens svenskerne tog tredjepladsen.

Ifølge Jesper Uhrup Jensen, skyldtes det særligt to ting, at danskerne var favoritter - udover selvfølgelig Ronni Vexøe Mortensens talent.

For det første har der været stort fokus på Danmark fra start, da vi er regerende mestre. I 2019, hvor prisen sidst blev uddelt, gik guldet nemlig til 39-årige Kenneth Toft-Hansen fra Svinkløv Badehotel.

Derudover er det en væsentlig faktor, at duoens træner er Geranium-chef Rasmus Kofoed.

Rasmus Kofoed er en mytisk figur ved Bocuse D’Or

Han kender Bocuse D’Or-konkurrencen særdeles godt, da han har stået på podiet i konkurrencen hele tre gange. Kofoed vandt bronze i 2005, sølv i 2007 og endelig guld i 2011.

- Rasmus Kofoed er en mytisk figur ved Bocuse D’Or. Han har om nogen formået at bide sig fast i den her konkurrence. Der er ingen bedre træner end ham, for han ved bedre end nogen, hvordan man klarer kaosset i den konkurrence, siger Jesper Uhrup Jensen.

Ved årets konkurrence skulle danskerne lave to serveringer. Den første var en treretters take away-menu med cherrytomater som hovedingrediens.

Derudover var der krav om, at forretten skulle serveres kold og være vegetarisk. Hovedretten skulle være varm og indeholde rejer.

Den anden servering var en fadservering, hvor hovedingrediensen var en særlig okseudskæring (oksebovkile). Dertil skulle duoen servere en sauce og tre slags tilbehør.

Deltagerne havde fem timer og 35 minutter til at tilberede deres retter, som skulle serveres for juryen, der består af 16 kokke. Tidsplanen var altafgørende, da kokkene tildeles strafpoint for hvert sekund, de går over tiden.

Deltagerne vurderes på flere parametre. Smag og anretning er i hovedsædet, mens kokkene også vurderes på køkkenhygiejne og madspild undervejs i tilberedningen.

Ifølge Jesper Uhrup Jensen er der en særlig grund til, at danske kokke historisk set klarer sig så godt til den prestigefulde kokkekonkurrence.

Ifølge ham har den gastronomiske scene i Danmark været igennem en gennemgribende udvikling de seneste 15 år.

- Den udvikling har sat et fokus på Danmark, som har betydet, at danske kokke er blevet helt vildt gode til at genopfinde sig selv hele tiden og tage ud i verden og hente inspiration hjem, siger Jesper Uhrup Jensen.

Han peger især på to ting, der har sat Danmark på det gastronomiske verdenskort og har været betydningsfulde for udviklingen: Åbningen af restaurant Noma i 2003 og det såkaldte 'New Nordic'-manifest fra 2004, hvor en række kendte kokke med Claus Meyer i spidsen satte sig for at gentænke nordisk mad.

- Det, der skete i de år, var et wake up call til den danske gastronomi, og siden da har den danske madscene løftet sig helt vildt og har nydt godt af et stort fokus, siger Jesper Uhrup Jensen og tilføjer:

- Men man skal måske også anføre, at vores udgangspunkt herhjemme ikke var særligt godt før det.

Ifølge Jesper Uhrup Jensen er Bocuse D'Or-statuetterne mest af alt en stor ære for den enkelte kok - og måske også en kilde til national stolthed for nogle.

Men statuetterne har ifølge gastronomieksperten ikke den store betydning for en restaurants branding - der er andre ting mere væsentlige.

- Det er selvfølgelig imponerende at komme ind på Geranium og se de mange Bocuse D'Or-statuetter. Men det betyder ikke så meget som en Michelin-stjerne, som jo kan have den effekt, at en restaurant bliver booket år ud i fremtiden, siger Jesper Uhrup Jensen.

Hvis man er en af dem, der har frygtet, at efteråret vil byde på en smittestigning som den, vi så sidste år, der førte til omfattende nedlukninger, aflysninger af samtlige julefrokoster og mundbind, så kan man næsten ånde lettet op.

Til at begynde med.

En ekspertgruppe under Statens Serum Institut (SSI) har mandag præsenteret fire scenarier for, hvordan epidemien vil udvikle sig. Det skriver SSI i en pressemeddelelse og en tilhørende rapport.

Og i alle scenarierne taber epidemien fortsat pusten i starten.

Efter et stykke tid vil man i stort set alle scenarierne se en stigning i antallet af smittede og indlæggelser i løbet af efteråret.

Det værste scenarie viser, at der kan være over 4000 dagligt smittede i løbet af dette efterår og vinteren. Det var så mange, der blev smittet, da epidemien var allerværst.

I det scenarie har man regnet med, at samfundsaktiviteten øges, og at andelen af vaccinerede var det samme som omkring starten af september – nemlig 82 procent af alle over 12 år. Det er dog højere nu. Det vil primært være de uvaccinerede, der bærer smitten.

Det mildeste scenarie med den nuværende samfundsaktivitet viser, at vi kan komme op på omkring 1500 dagligt smittede senere på året. Også her er det primært de uvaccinerede, der driver smitten.

I begge disse scenarier regner man med, at vaccinerne har en effektivitet på 80 procent.

Ifølge rapporten kan det dog tilskrives sæsoneffekten og øget aktivitet i samfundet med udfasede coronarestriktioner.

De mere positive udsigter sammenlignet med sidste efterår skyldes, at der er mange, der er blevet vaccineret. Ifølge Viggo Andreasen, lektor i matematik og fysisk på RUC og tidligere medlem af ekspertgruppen, er knap 87 procent af danskere over 12 år i skrivende stund blevet vaccineret.

Men det er ikke helt nok, siger han.

- Vi kommer ikke meget længere med vaccinerne. Til gengæld er det primært børn og unge, der endnu ikke er vaccinerede, og de bliver ikke særlig syge med corona, siger han.

Af den årsag vil det ikke være muligt at få epidemien til at gå helt i sig selv.

- Der, hvor man kan blive nervøs, er, at det kan gå ud over enkelte individer. Gruppen af børn og unge kan smitte videre til andre dele af befolkningen, siger Viggo Andreasen og understreger, at det er særligt vigtigt, at smitten bliver holdt fra sårbare og ældre.

Dog forventes indlæggelserne at være af kortere varighed end i foråret, og derfor vil sundhedsvæsenet ikke være ligeså presset, skriver ekspertgruppen.

Viggo Andreasen tilføjer, at der denne gang er god tid til at reagere, fordi epidemien udvikler sig langsomt.

Hvert scenarie, som rapporten præsenterer, er baseret på en kombination af to faktorer: Vaccinetilslutning og samfundsaktivitet.

Camilla Holten Møller, der er læge i SSI og leder af ekspertgruppen, understreger, at selv små ændringer har store effekter.

- Selv mindre vedvarende ændringer i aktiviteten i befolkningen har stor betydning for epidemiens udvikling. På samme måde er vaccinationstilslutningen også en vigtig faktor, siger hun i pressemeddelelsen.

Men øget vaccinetilslutning alene er ikke nok til at få epidemien til helt at dø ud. Det ses i et af scenarierne, der har regnet på stor vaccinetilslutning samt forøget samfundsaktivitet, vil der ses en stigning i både smitte og indlæggelser.

Det skyldes, at deltavarianten er en såkaldt ”gennembrudsvariant”. Det betyder, at det er en variant, der kan smitte selv dem, der har fået vaccinen.

Rapporten tager udgangspunkt i en tilslutning på 82 procent for alle målgrupper over 12 år, som var billedet 5. september. Men SSI anbefaler, at 90 procent af befolkningen lader sig vaccinere.

Det tal har ekspertgruppen derfor også brugt i et par af scenarierne.

Samtidig er rapporten udarbejdet før 10. september, som er den dag, alle restriktioner blev hævet. Derfor har man også regnet med en aktivitetsforøgelse på 10 procent for at indlemme udviklingen i modellerne.

Ejerkredsen bag milliardkoncernen Danbred har udpeget en ny bestyrelse med Andreas Lundby i spidsen som formand.

Det skriver Danbred i en pressemeddelelse.

Den gamle bestyrelse blev afsat i forlængelse af en krænkelsessag i koncernen. Det var den forhenværende direktør, Thomas Muurmann Henriksen, der havde krænket flere unge, kvindelige ansatte.

Dermed bliver det også en hovedprioritet for bestyrelsen at genoprette tilliden til selskabet, siger den nye formand i pressemeddelelsen. Både til medarbejdere, leverandører, samarbejdspartnere og omverden.

- Jeg har, som alle andre, der har fulgt denne sag i medierne, den allerstørste sympati over for de krænkede kvinder og tager skarpt afstand fra det, der er sket, siger Andreas Lundby.

Flere kilder har fortalt erhvervsmediet Finans, hvordan det gennem flere år har været et tema i DanBred, at Thomas Muurmann Henriksen har vist interesse for yngre, kvindelige kolleger ved firmafester.

Efter en hurtig undersøgelse af en konkret fest, hvor direktøren havde været nærgående over for tre kvinder, konkluderede bestyrelsen, at der skulle sættes en stopper for Thomas Muurmann Henriksens "uacceptable adfærd".

Alligevel fik han lov til at fortsætte som direktør. Lige indtil han selv valgte at trække sig.

Ifølge en pressemeddelelse, udsendt af hovedpersonen selv, ville han ikke have, at hans person og de fejl, han havde begået, skulle komme til at skygge for Danbreds videre udvikling.

Efter lidt overvejelse var bestyrelsen pludselig enig i, at Thomas Muurmann Henriksen ikke skulle fortsætte som direktør.

Kort tid efter kunne Landbrug & Fødevarer, som ejer mere end halvdelen af Danbred, oplyse, at koncernen skulle have en helt ny bestyrelse oven på sagen.

I den nye bestyrelse skulle en række nye bestyrelsesmedlemmer samt en række medarbejderrepræsentanter have plads.

Danbred arbejder inden for grisegenetik. Virksomheden sælger avlsdyr og sæd til store dele af verden. Sidste år omsatte Danbred for 1,2 milliarder kroner.

Der er det seneste døgn registreret 333 smittetilfælde i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Dermed fortsætter den stabile tendens i smittetallene, som har været gældende de seneste uger med 300-400 smittetilfælde om dagen.

Det seneste døgns smittetilfælde er fundet blandt 26.908 PCR-test, som tages via en podning i halsen. Det svarer til, at 1,24 procent af testene var positive.

Antallet af indlagte med coronavirus på landets hospitaler er det seneste døgn steget med 10 til 95.

De seneste to dage er antallet er indlagte steget fra 77 til 95, men ifølge Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, er der ikke tale om en bekymrende tendens.

- Jeg mener ikke, man skal lægge så meget i sådan en stigning. Det er små tal i statistisk sammenhæng, og derfor er der en betydelig variation.

- Så for mig ligner det mest af alt en stabil situation.

Den kommende periode vil formodentlig byde på koldere vejr, og derfor vil vi rykke indendørs. I den forbindelse har Hans Jørn Kolmos en anbefaling til danskerne.

- Det er vigtigt, at vi lufter ud. Det er en overset ting, men vi ved, at virus kan overføres via luften.

- Det er klart, at virus får bedre muligheder for at sprede sig, når vi rykker indenfor, men nu må vi se, hvor galt det går. Foreløbig ser det meget fornuftigt ud, så mon ikke vi klarer det?

En ekspertgruppe under Statens Serum Institut har mandag fremlagt en prognose for, hvordan smitten og antallet af indlæggelser kommer til at udvikle sig i efteråret.

Man har regnet på en række forskellige scenarier, hvor der blandt andet bliver taget højde for, hvor mange der er vaccineret i befolkningen.

Ved alle scenarierne ventes et fortsat fald eller stagnation i epidemien de kommende uger.

I de fleste af scenarierne ses derefter en stigning i antallet af smittede og indlæggelser i løbet af efteråret.

Det har dog ikke været muligt at vurdere, hvornår smitten begynder at sige, skriver SSI i rapporten.

Der er fire nye dødsfald. Samlet har Danmark registreret 2646 coronadødsfald siden marts 2020.

I USA anbefaler myndighederne nu, at landets sundhedsansatte bliver blandt de første, der får tilbudt en ekstra dose af vaccinen mod coronavirus.

Herhjemme lægger plejehjemsbeboere og folk med meget svækket immunforsvar overarme til en tredje dosis, men hvem der er de næste i køen til et eventuelt tredje stik, er stadig uafklaret.

Ifølge flere eksperter vil det dog være fornuftigt at overveje samme booster-strategi som amerikanerne.

- Det vil give god mening, for sundhedspersonalet er i øget risiko. Både for selv at blive smittet, men også for at smitte videre til patienter, siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.

Et ekstra stik skal netop forhindre, at personalet bliver smittet med coronavirussen. For selvom vaccinerne giver et solidt skjold, kan virussen godt bryde gennem beskyttelsen.

Hos SSI havde man i begyndelsen af september registreret 9253 gennembrudsinfektioner, hvor der er konstateret smitte efter tidspunktet for forventet fuld effekt af vaccinen.

Det er en lille del af et stort antal vaccinerede, og det ser også ud til, at personer med gennembrudsinfektioner generelt får mildere forløb, end uvaccinerede gør.

Men hvis smitten rammer sundhedspersonalet, kan det få større konsekvenser, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

- Ved at booste personalet kan du minimere den risiko, og det gavner flere, fordi de jo typisk arbejder med sårbare. Derfor kan det godt blive relevant at tage dem efter arbejde og ikke kun efter aldersgruppe, siger Jan Pravsgaard Christensen.

En anden professor i immunologi, Søren Riis Paludan fra Københavns Universitet, peger dog på, at det ikke behøver være enten-eller, når eventuelle næste grupper skal vaccineres.

Danmark står nemlig i en helt anden situation nu end dengang, de første to stik blev tilbudt.

I begyndelsen af året var der mangel på vaccinedoser og rift om at komme først i vaccinekøen, men nu står der knap en million mRNA-vacciner på Statens Serum Instituts lager. Så der burde være doser nok til alle, der har brug for det.

- Der burde være vacciner nok til ikke at skulle vælge eller have et stort tidsinterval mellem at tilbyde tredje stik til eksempelvis ældre uden for plejehjemmene og sundhedspersonalet, siger Søren Riis Paludan.

Da vaccinernes første og andet stik blev rullet ud, stod sundhedspersonalet efter de ældste og mest sårbare danskere.

Derfor er det også en del måneder siden, de blev vaccineret, så det vil være naturligt, at de får tilbudt tredje stik som de første, lyder det fra Torben Klitmøller Hollmann, som er sektorformand for social- og sundhedsområdet i FOA.

Han repræsenterer over 100.000 ansatte på landets plejehjem og hospitaler, og han mener, at Danmark bør se mod USA's strategi, hvis et tredje stik skal rulles ud.

Blandt andet fordi de 100.000 personer kan være raske smittebærere og smitte svage. Samtidig er deres jobs vigtige for at "holde systemet kørende", lyder det.

- Vores medlemmer skal stå højt oppe på listen den her gang, siger Torben Klitmøller Hollmanm.

Hos Dansk Sygeplejeråd er næstformand Anni Pilgaard enig. Hvis sygeplejerskerne bliver smittet, er "der ikke nogen til at tage hånd om de svageste", lyder det.

- Når man har givet de allersvageste tredje stik, må næste række være sundhedspersonalet. Både fordi de er udsatte gennem arbejdet, men også fordi det får konsekvenser for andre, hvis de bliver syge, siger Anni Pilgaard.

Sundhedsstyrelsen oplyser til TV 2, at man lige nu er i gang med en plan for en eventuel bredere udrulning af tredje vaccinedosis. Men hvor i køen sundhedspersonalet befinder sig, kan styrelsen ikke sige noget om.

- Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvilke grupper der eventuelt vil blive tilbudt et tredje stik, ud over de to grupper, som allerede nu er i gang med revaccination, lyder det.

Der er stor forskel på, hvordan forskellige lande har grebet spørgsmålet om boostervaccinationerne an.

Israel var først til at tilbyde alle ældre end 12 år endnu en Pfizer-dosis, mens flere myndigheder har valgt en mindre udrulning a la den danske.

Samtidig har Verdenssundhedsorganisationen, WHO, appelleret til, at man begrænser tilbuddet om tredje dosis, fordi mange lande stadig kæmper med at rulle første og andet stik ud.

Derudover peger WHO på, at der mangler evidens for, præcis hvad et tredje stik betyder i forhold til beskyttelse.

Indtil videre vurderer både den danske sundhedsstyrelse og FDA, at den brede befolkning er fint beskyttet mod indlæggelse og alvorlig sygdom efter to stik.