Det eneste, børnehaveleder Michael Preisler-Andersen ved med sikkerhed er, at han fra 31. december ikke længere skal møde på arbejde i Børnehuset Bodil på Amager.

Siden midten af maj har han ikke har kunnet passe sit arbejde på fuld tid. Ikke fordi han ikke vil, men fordi han lider af alvorlige senfølger, efter at han i foråret var syg med coronavirus.

Senfølgerne involverer åndenød og alvorlig træthed, og hverken han eller hans læge ved, hvornår det går væk igen. Derfor har han arbejdet på nedsat tid, siden han vendte tilbage til institutionen.

Kommunen ser på mig, som om jeg ikke vil på arbejde, men det vil jeg gerne. Jeg har gjort mit bedste

Michael Preisler-Andersen, børnehaveleder

Nu har Københavns Kommune fyret Michael med disse ord:

- Omfanget af dit sygefravær kombineret med manglende udsigt og tillid til, at du snarligt vil være helbredsmæssigt i stand til at varetage dine arbejdsopgaver i fuldt omfang og med varighed, er ikke foreneligt med de driftsmæssige forhold i institutionen.

- På baggrund af ovenstående afskediges du fra din stilling, lyder det i fyresedlen, som TV 2 Lorry har set.

Det efterlader Michael Preisler-Andersen uforstående og harm:

- At jeg bare kan blive smidt ud på den her måde, selvom jeg går på arbejde, selvom jeg gør alt, hvad jeg kan, forstår jeg simpelthen ikke. Kommunen ser på mig, som om jeg ikke vil på arbejde, men det vil jeg gerne. Jeg har gjort mit bedste, siger han til TV 2 Lorry.

Åndenød og træthed

Men lad os begynde i april 2021, hvor pandemien fik ram på Michael Preisler-Andersen.

Han ved ikke med sikkerhed, hvor han har samlet smitten op, men han mistænker, at han er blevet smittet i forbindelse med, at han skulle køre sin datter på efterskole.

I næsten fem uger lå Michael i sit hjem i Roskilde med høj feber ude af stand til at foretage sig noget som helst, fordi han også følte sig svimmel, fortæller han. En ambulance var også forbi for at se til ham, men de tog ham ikke med.

I midten af maj blev Michael endelig raskmeldt, og han vendte tilbage til sit arbejde som børnehaveleder. Det gik godt i begyndelsen.

- Pludselig begynder jeg at få åndenød, og jeg bliver meget træt. Jeg begynder at falde i søvn om eftermiddagen, og det har jeg aldrig gjort før, siger Michael, der også fortsat mærker svimmelhed.

Nogle gange vågner han også om natten, fordi han føler, at han bliver kvalt.

Børnehavelederen gik til sin læge, der konstaterede, at Michael led af senfølger fra sit sygdomsforløb. Sammen blev de enige om, at Michael skal arbejde på nedsat tid i børnehaven. 20 timer om ugen.

På anmodning fra sin leder fik han en såkaldt varighedserklæring. Den skal oplyse, hvor længe Michaels læge forventer, at han vil være syg med senfølger, og dermed hvor længe han kun kan være på arbejde 20 timer om ugen.

3-6 måneder lød vurderingen, men det er usikkert, siger Michaels læge. Ingen ved, hvor længe senfølger fra corona varer.

Jeg forstår ikke, at man vil afskedige en mand, som på den måde har vist sin loyalitet over for Københavns Kommune og institutionen

Britt Petersen, formand for Landsforeningen for Socialpædagoger

Kort tid efter, at Michael har givet varighedserklæringen videre, blev han indkaldt til en samtale "af tjenstlig karakter," fortæller han til TV 2 Lorry. Til samtalen blev han indstillet til afsked.

- Jeg tænkte: "Hvad er det, der sker her?" Jeg har gjort det bedste, jeg kan, men det er stadig ikke godt nok. Jeg kunne forstå det, hvis jeg ikke havde været her, men det har jeg. Og personalet ved jo, at de bare kan ringe, som de altid har kunnet, siger Michael.

Det fik Michael til at involvere sin fagforening, Landsforeningen for Socialpædagoger, men selvom fagforeningen udtrykker sin klare modstand mod den påtænkte fyring af Michael, holder kommunen fast.

24. september modtog Michael sin endelige fyreseddel i e-boks.

Bør tage bedre hånd om smittede medarbejdere

Det er uretfærdigt, at Michael mister sit job, mener Britt Petersen, der er formand for Landsforeningen for Socialpædagoger.

- Han har senfølger af corona, og der er ingen, der ved, hvor lang tid det varer, men det, der er helt særligt, er, at han har brugt de ressourcer, han har haft, til at gå på arbejde hver eneste dag. Ikke fuldtid, nej, men deltid, og det kunne han sagtens have fortsat med.

- Så jeg forstår ikke, at man vil afskedige en mand, som på den måde har vist sin loyalitet over for Københavns Kommune og institutionen, siger Britt Petersen.

Britt Petersen forklarer, at hun har indblik i Michaels personalesag. Den viser, ifølge hende, ikke en historik med forudgående sygdomsforløb. Ikke før han blev smittet med coronavirus.

Formanden mener, at man generelt bør tage bedre hånd om de medarbejdere, der har været smittet med corona. Det skyldes ifølge hende smittens globale karakter, der betyder, at alle og enhver er i risiko for at blive smittet - og dermed i risiko for at få senfølger.

- Det sværeste at forstå er, at man uforskyldt er en af dem, der bliver smittet, uforskyldt er en af dem, der får senfølger, og så er takken, efter at man har forsøgt at få sig selv af sted på arbejde hver dag, at man bliver fyret.

Landsforeningen for Socialpædagoger vil bede om yderligere forhandlinger med Københavns Kommune, siger Britt Petersen, selvom hun frygter, at det ikke vil ændre kommunens beslutning.

Vil ikke udtale sig om personalesager

TV 2 Lorry har spurgt borgmester i Børne- og Ungdomsforvaltningen i København Jesper Christensen (S), om han mener, at en fyring af en medarbejder med senfølger er den korrekte måde at tage sig af kommunens medarbejdere i kølvandet på en global pandemi.

Vi har også spurgt borgmesteren, hvordan han i fremtiden ønsker, at kommunens medarbejdere, der har været syge med covid-19, og som har fået nedsat arbejdsevne efterfølgende, skal behandles.

Det har ikke været muligt at få et svar fra Jesper Christensen. I stedet har TV 2 Lorry modtaget et svar fra Centerchef for HR i Børne- og Ungdomsforvaltningen Nina Hemmersam, der skriver:

- Vi kan ikke udtale os om en konkret personalesag. Men generelt kan vi sige, at der er store krav til vores pædagogiske ledere. Det er et meget krævende job og en stor opgave at være ansvarlig for små børns udvikling i et helt børnehus. I den forbindelse er børnenes tarv og medarbejdernes arbejdsvilkår og arbejdsmiljø det afgørende for os.

- Vi griber kun til afskedigelse i situationer, hvor adfærd, kompetencer eller arbejdsevne ikke er foreneligt med kravene i jobbet. Det er altid en konkret og individuel vurdering inden for de gældende regler og retningslinjer.

Jeg hedder Victoria Vallentin. Jeg er 23 år, og jeg har en dødelig sygdom.

Der er ingen, der kan se det på mig.

Jeg er ung, glad og smiler for det meste.

Men faktisk er jeg ret afklaret med, at jeg skal dø.

Sådan har mine familie og venner det ikke. De synes, at det er svært. Både at jeg er så afklaret – og at jeg ofte joker med døden.

- Min mor kyssede mine tårer væk

Jeg græd rigtig meget de første seks år af mit liv.

Ingen vidste helt hvorfor.

Jeg var tit syg og nåede at have seks lungebetændelser, inden nogen fandt ud af, hvad der var galt.

Men det var ikke kun mine lunger, der blev syge. Min mave opførte sig også underligt. Jeg var lille og tynd, men på billeder fra min barndom kan man se, hvordan min mave var helt stor og rund og oppustet.

Min mor kyssede tit mine mange tårer bort, når jeg græd. De smagte meget salt, men det undrede hun sig ikke over dengang. I dag ved hun hvorfor.

Til sidst slog min mor i bordet.

Hun ville have mig ordentligt undersøgt. Hun vidste, at der var noget galt.

Sådan noget ved en mor bare.

Og nytårsdag fik hun et opkald fra hospitalet.

- Din datter har nok cystisk fibrose, sagde sygeplejersken.

Det vidste min mor ikke, hvad var. Så hun slog det op i et leksikon. Og så fik hun et chok.

Der stod nærmest, at hun skulle være rigtig heldig, hvis hendes datter nåede at blive teenager.

Sådan var fremtidsudsigterne. Dengang.

Cystisk fibrose er en sygdom i lungerne. Men man kalder den en multiorgansygdom, da sygdommen også påvirker andre organer i kroppen. Den giver mig vejrtrækningsproblemer, lungeinfektioner og nogle gange en del hoste.

Og så har jeg svært ved at optage min mad og har øget saltindhold i min sved og tårer. Det var derfor, at mine tårer smagte så salt.

Den ene dag kan jeg ikke mærke, at jeg er syg. Den næste nat kan jeg have svært ved at trække vejret og have hosteanfald. Hosten er så voldsomt, at jeg nogle gange får trykkede ribben. Dagen efter er jeg ekstremt træt.

Sygdommen kan udvikle sig både langsomt og hurtigt. Men ofte ender det med, at lungerne stopper med at virke, og så skal man have nogle nye. Hvis man kan nå det.

Jeg forstod ikke selv, hvor alvorlig sygdommen var dengang – og jeg kan faktisk ikke rigtigt huske, at jeg fik min diagnose.

Til gengæld glemmer jeg aldrig det kaos, der kom bagefter.

- Vi øvede med labre larver

Jeg kan stadigvæk huske smagen. Pillerne, der blev opløst i juicen.

Det var forfærdeligt.

Lægerne gav mig sindssygt meget penicillin, piller og inhalationsmasker med hjem. Maskerne skulle fjerne det sekret, der sad i mine lunger, både morgen og aften. Pillerne skulle jeg tage inden hvert eneste måltid.

Jeg var seks år, og jeg forstod ikke, hvorfor jeg skulle spise det. Jeg ville ikke. Det hele var bare kaos både om aftenen og om morgenen.

Jeg var så ked af det.

Men så fandt min mor på noget. Vi kunne øve os med labre larver. Hun skar dem ud i små stykker, som så blev gjort større og større. Det blev pludselig vendt til noget godt.

Jeg kan stadigvæk huske den aften, hvor jeg slugte min første pille. Det var stort.

I dag tager jeg cirka 40 til 50 piller på en dag. Jeg kan sluge 15-17 i en mundfuld. Når mine veninder har svært ved at sluge to panodiler, kan jeg ikke lade være med at grine lidt af dem.

Når pillerne er så livsnødvendige, så lærer man at tage dem.

Men da jeg var omkring 13 år, besluttede jeg mig til gengæld for at stoppe med min medicin.

Lidt hårdt sagt gad jeg bare ikke leve mere.

- Så må vi se, om jeg dør.

Sådan sagde jeg til min mor, da jeg besluttede mig for at stoppe med at tage mine piller.

Jeg havde så svært ved at acceptere min sygdom i de år.

Den skulle bare ud af min krop.

Det var svært at leve et fedt og bekymringsfrit liv, for medicinen og sygdommen fyldte så meget.

Jeg havde dårlig samvittighed overfor min familie hele tiden. De var så dybt ulykkelige på mine vegne. Det var faktisk svært at se på, selvom det var mig, der var den syge.

Min mor var selvfølgelig meget bekymret for mig, så hun sørgede for, at jeg alligevel fik min medicin.

Selvom jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne dø, havde jeg ikke tænkt så meget over, at jeg faktisk kunne dø. At jeg så ikke ville være her mere.

Det fyldte ikke så meget, da jeg var barn og helt ung. Men en dag ændrede det sig fuldstændig.

- Jeg forstod, at jeg skulle dø

Jeg var 15 år, da det gik op for mig, at jeg skal dø af min sygdom.

Det var den dag, da jeg sad til min bedste veninde Isabellas begravelse.

Vi var lige gamle og havde lært hinanden at kende på hospitalet.

Hun havde også cystisk fibrose, men var pludselig blevet meget syg. Derfor blev hun skrevet op til et par nye lunger, men da hun endelig fik dem, var hendes krop for svag til at tage imod dem. Og så gik hun bort.

Det var et kæmpe chok for mig. Vi havde aftalt så mange ting, som vi skulle sammen.

Vi skulle ud og feste, rejse verden tynd, og jeg skulle hjælpe hende med at finde en fyr, som hun kunne kysse på, for det havde hun aldrig prøvet.

Men alt det nåede vi aldrig.

Isabellas begravelse blev virkelig et wakeupcall for mig:

Hvis jeg ikke begyndte at tage mine piller, var der måske mig, der lå deroppe i kisten næste gang.

- Jeg planlagde min egen begravelse

Nogle gange tager jeg mig selv i at gå rundt på en kirkegård for at finde inspiration.

Hvis jeg finder en flot sten, kan jeg godt tænke, at den vil jeg gerne have på mit eget gravsted.

Jeg ved også, hvilken musik der skal spilles. Jeg planlagde faktisk min begravelse, da jeg var 15 år.

For den skal være i min ånd.

Der skal bare holdes en kæmpe fest, og folk skal have gallatøj på - ikke sort tøj. Så skal de danse hele natten og have en lille skid på - bare for at gøre det lidt anderledes.

Nogle gange kan det næsten lyde, som om at jeg er ved at planlægge et bryllup.

Min familie kan ikke rigtig holde ud at høre mig tale om det. Der er mange folk, der bliver rigtig forskrækkede, når samtalen falder på døden.

Og det er faktisk derfor, at jeg fortæller min historie – og er med i tv-programmet ’Tabu’.

Jeg ved godt, at min historie ikke ændrer, hvordan vi taler om døden, men måske kan det være et lille skridt på vejen.

Og jeg ville også blive virkelig glad, hvis jeg kunne være inspiration for andre unge med alvorlig, kronisk sygdom. Jeg savnede selv nogen at spejle mig i som ung, fordi jeg følte mig anerledes og ensom, i den situation jeg befandt mig i.

Når jeg fortæller folk om min sygdom, kan jeg mærke berøringsangsten. Stemningen ændrer sig.

Hvis folk kender lidt til sygdommen, kan de finde på at sige:

- Nå, det er en lungesygdom ikke? Er den farlig?

Jeg kan mærke, at de fisker lidt efter, at det er en dødelig sygdom, men ikke tør spørge.

Så fortæller jeg dem bare om det. Jeg lægger ikke filter på. Jeg har egentlig altid været åben. Folk kan bare spørge.

Det er jo ikke, fordi at vi skal tale om døden hele tiden, men det kunne være rart, hvis man kunne joke lidt mere med det, uden at skulle være nervøs for at have trådt nogen over tæerne.

Jeg kan nemlig virkelig godt lide at joke med døden. Engang gik det dog helt galt.

- Det er min måde at overleve på

Min mor fik et kæmpe chok, da hun pludselig hørte maskinen, der overvåger mine værdier, bippe ved min hospitalsseng.

Jeg var lige kommet ud fra operationen og var egentlig vågnet, men det vidste hun ikke.

For at lave lidt sjov prøvede jeg at holde vejret, og så gik alarmen i gang.

Jeg synes, at det var skidesjovt, men hold kæft en skideballe jeg fik bagefter.

En anden gang sendte jeg en snapchat rundt til mine venner og familie efter en hård operation:

”Nu er det min sidste tid - tak for alt” – og så lod jeg, som om at jeg døde lige bagefter.

Bagefter sendte jeg en besked til dem, hvor jeg sagde ”Snydt!”.

Min bror syntes slet ikke, at det var sjovt, men mine veninder var ok med det. De kender mig efterhånden.

Jeg tror, at jeg laver jokes med døden, fordi at jeg har den så tæt på mig. Det kan jeg ikke lave om på, så det er min måde at overleve i det svære.

Måske er det også en forsvarsmekanisme: At gøre noget, der er rigtig svært, til noget sjovt, som vi kan grine af sammen. Mine veninder har efterhånden accepteret, at jeg laver sjov med det.

Jeg er virkelig glad for, at jeg har dem – for på et tidspunkt forsøgte jeg at skubbe alle væk fra mig.

Engang var jeg bange for at få for tætte venner.

Jeg er ellers meget social og elsker at møde nye mennesker. Men som 13-14-årig begyndte jeg at trække mig meget ind i mig selv.

Jeg ville ikke have for tætte relationer, for hvis jeg døde snart, ville det være megasynd for mine familie og mine venner.

Det er jo ret usikkert at være tæt på mig. For det kan pludselig gå ned ad bakke med min sygdom.

Det må være rigtig hårdt at træde ind i en relation med mig, når man ved, at jeg en dag går bort.

Derfor har jeg altid følt mig heldig, når folk ville have mig i deres liv.

Og jeg er glad for, at mine veninder blev hængende, selvom jeg trak mig dengang.

Når jeg dater en fyr, som jeg ser en fremtid for mig med, gør jeg altid meget ud af at fortælle om min sygdom tidligt.

Jeg synes, at jeg skylder at fortælle dem, at der er en risiko for, at jeg ikke bliver gammel.

Det er faktisk altid gået godt, når jeg har fortalt det. Selvom jeg måske har mere travlt med livet end de fleste.

- Det værste, jeg ved, er, når min sygdom stopper mig

Min største drøm er at blive mor. Er det for egoistisk? Det synes jeg egentlig ikke.

På grund af min sygdom bør jeg nok få børn tidligt. Og jeg vil også kun have børn, hvis min sygdom fortsat er stabil.

Men lige nu har jeg fået noget nyt medicin, der virker virkelig godt. Det betyder, at jeg nu ser en fremtid for mig – en, hvor jeg kan få børn og også nå at uddanne mig og få en karriere.

Det værste, jeg ved, er, når min sygdom stopper mig fra noget, jeg gerne vil.

Det er et kæmpe nederlag.

Når lægerne siger, at der er noget, jeg ikke kan, vil jeg gerne vise, at det kan jeg.

Jeg fik at vide, at det ville blive meget svært for mig at gennemføre gymnasiet med alle mine sygedage.

Men jeg klarede det, selvom det var virkelig hårdt. Og i min studenterhue skrev jeg: ”Fuck you CF, I did it”.

Og i dag studerer jeg en finansbachelor på Copenhagen Business Academy.

Jeg drømmer egentlig også om at blive en karrierekvinde. Jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skulle kunne lade sig gøre.

Faktisk har jeg mange drømme for mit liv, også selvom den gennemsnitlige levealder for folk med cystisk fibrose kun er lidt over 40 år.

Jeg bider mig ikke fast i gennemsnitsalderen. For den stiger heldigvis hvert år.

Jeg har lovet mine veninder, at vi skal på plejehjem sammen. Det er mit mål - udover at få nogle børn og stifte familie.

Og så håber jeg bare, at mine kære lunger vil opføre sig ordentligt og holde sig stabile. Førhen følte jeg, at de var mine fjender. Men i dag føler jeg faktisk, at vi er blevet venner.

Det nytter ikke noget at flygte fra min sygdom, når den sidder inde i mig.

Selvom jeg er syg, håber jeg, at jeg får et langt liv.

Forskningen inden for cystisk fibrose er nået langt og har gjort, at jeg er fortrøstningsfuld overfor et langt og dejligt liv.

Uanset hvad har sygdommen også givet mig noget - En måde at leve på.

Der skal ikke så meget til, før jeg bliver taknemmelig og værdsætter ting.

Jeg tror, at jeg er lidt mere spontan, fordi jeg værdsætter mine gode dage, hvor jeg kan komme ud og opleve verden.

På de dage, der ikke er dårlige, er jeg god til at lave noget, som jeg godt kan lide: Gå en tur, gå på kaffedates, tage en bytur med veninderne - og vigtigst af alt at bruge tid med de mennesker, jeg elsker allerhøjest.

Hvis jeg har en god dag, skal jeg bare ud og leve livet.

Du kan se 'Tabu med Rune Klan' mandag klokken 20 på TV 2 og TV 2 PLAY.

Artiklen er opdateret med en præcisering af et citat i forhold til den oprindelige artikel.

Avlsvirksomheden DanBred skal have helt ny ledelse, efter alle ni medlemmer af bestyrelsen er blevet fyret.

Det skriver Landbrug & Fødevarer, som ejer halvdelen af DanBred, i en pressemeddelelse.

Bestyrelsen er blevet fjernet med den begrundelse, at der er sket fejl i håndteringen af sagen om den tidligere administrerende direktør i Danbred, Thomas Muurmann Henriksen, der er beskyldt for at have krænket flere unge kvindelige ansatte.

Ifølge Henriette Laursen, direktør i Kvinfo, er det aldrig set før, at en krænkelsessag har så vidtrækkende konsekvenser, at en hel bestyrelse må gå af.

- Det er et nybrud i Danmark. Og et virkeligt glædeligt et af slagsen, siger hun til TV 2.

Bestyrelsen lod direktøren blive

Tirsdag kunne Finans afsløre, at en række kvindelige ansatte har oplevet krænkende adfærd fra Thomas Muurmann Henriksen, der gentagende gange har befamlet dem til firmafester under samtale og dans.

Ifølge Finans har det været et problem i virksomheden i flere år, men efter endnu en episode i juni protesterede hele 18 mellemledere mod direktøren til bestyrelsen.

Klagerne fra kvinderne førte til en intern undersøgelse, der i juli måned konkluderede, at der var grundlag for "alvorlig kritik af Thomas Muurmann Henriksen, men at han kunne fortsætte som direktør.

Og det er den beslutning, der nu får konsekvenser for alle medlemmerne.

- Den samlede ejerkreds har vurderet, at der skal nye kræfter til i DanBreds ledelse. Der er enighed om, at der er sket fejl i den måde, bestyrelsen i selskabet har ageret på, står der i pressemeddelelsen fra Landbrug & Fødevarer.

Landbrug & Fødevarer ejer 51 procent af Danbred, der er specialiseret i grisegenetik, og som sælger avlssvin og sæd til lande i store dele af verden.

Thomas Muurmann Henriksen trak sig frivilligt dagen efter, sagen begyndte at rulle i medierne.

MeToo har rykket Danmark

Ifølge Henriette Lauersen er bestyrelsens afgang et tydeligt tegn på, at Danmark har rykket sig, siden MeToo-bølgen begyndte at rulle.

- Vi forlanger mere. Nu er det sådan, at den slags sager skal håndteres af ledelsen med det samme, ellers får det også konsekvenser for dem, siger hun til TV 2.

Hun pointerer desuden, at det også er nyt og et tegn på fremgang, at hele 18 mellemledere stod sammen og gik til bestyrelsen i DanBred.

På trods af de gode takter ærgrer Kvinfo-direktøren sig dog over, at sagen først fik konsekvenser, da den blev taget op i medierne.

- Det er ikke godt nok. Vi skal derhen, hvor man ikke behøver læse om det i avisen først. Ledelsen skal tage affære med det samme, siger hun.

Landbrug & Fødevarer oplyser, at det allerede nu er besluttet, at medarbejdervalgte repræsentanter vil få plads i den fremtidige bestyrelse i DanBred.

Coronasmitten stiger i Australien, og det har fået regeringen til endnu engang at indføre skrappe restriktioner.

Men hvor befolkningen før har taget tiltagene til sig, er modtagelsen noget mere negativ denne gang.

Den seneste uge har tusindvis af demonstranter været på gaden, og hundredvis er blevet anholdt. Særligt i Melbourne, hvor der endnu engang er indført lockdown, har der været en række voldelige optøjer, skriver ABC News.

Politikere kalder demonstranterne "ekstremister", og premierminister i delstaten Victoria, Daniel Andrews, var mandag ude med en klar melding:

- Protester virker ikke. At blive vaccineret virker, at følge reglerne virker. Sådan får man lov at åbne, hvis man ikke er åben lige nu, sagde han.

Kastede flasker mod fagforenings-boss

Bølgen af demonstrationer startede for alvor i Melbourne mandag, hvor 500 personer var mødt op foran kontoret for fagforeningen CFMEU, som repræsenterer ansatte i byggebranchen. Det skriver ABC News.

Demonstranterne var vrede over nedlukningen af byggepladser og nye regler i staten Victoria, som gør det obligatorisk for byggearbejdere at lade sig vaccinere mindst én gang inden 23. september.

Stemningen var særdeles anspændt, og da formanden for fagforeningen, John Setka, forsøgte at tale gruppen af demonstranter til ro, fik han kastet kasser og flasker mod sig.

Også andre steder i byen blev der demonstreret.

Omkring 2000 mennesker marcherede rundt i Melbournes gader og råbte anti-vaccinationsbudskaber. Flere endte i karambolage med politiet, der måtte affyre tåregas.

Hundredvis anholdt

Politiet oplyser, at de seneste dages demonstrationer har været "voldsomme" og ledt til flere hundrede anholdelser.

Alene fredag, hvor endnu en demonstration fandt sted i centrum af Melbourne, blev der anholdt 94 personer, skriver ABC News.

Ifølge politiet er langt de fleste blevet arresteret for at overtræde de lokale coronarestriktioner.

I delstaten Victoria er der erklæret undtagelsestilstand frem til 21. oktober, og i hovedstaden Melbourne er der decideret udgangsforbud.

Det vil sige, at det kun er tilladt at forlade sit hjem, hvis man eksempelvis ikke kan arbejde hjemme, hvis man skal handle noget meget nødvendigt eller skal vaccineres.

Langsom vaccineudrulning

Restriktionerne er blevet indført, efter Australien har oplevet en markant stigning i antallet af coronatilfælde de sidste uger.

Det seneste døgn er der registreret 1163 smittetifælde. Det er meget i Australien, hvor man fra regeringens side har et mål om så tæt på nul tilfælde som muligt.

Australien kom faktisk igennem hele 2020 med meget lave smittetal, fordi der så hurtigt blev indført omfattende nedlukninger, når smitten brød ud.

Til gengæld har udrulningen af vaccinationsprogrammet været genstand for stor kritik, fordi det går langsomt.

På nuværende tidspunkt er 50,9 procent af borgerne over 16 år færdigvaccineret. Til sammenligning er 74,3 procent af den danske befolkning færdigvaccineret.

I Storbritannien vokser utilfredsheden med landets regering, i takt med at flere dele af samfundet er blevet ramt af det, der bliver beskrevet som en forsyningskrise.

Og på en tankstation i Maidstone i det sydlige England er det blevet for meget for en af de ventende bilister.

Det er frygtindgydende

Steve Bowles, direktør i Roy Bowles Transport.

- Det er en joke, er det ikke? Jeg kører, siger han vredt, da han opdager, at tankstationens tanke er tomme for benzin.

Han smækker døren i og kører hurtigt videre. Og han er langt fra den eneste brite, der frustreres af forsyningskrisen i disse dage.

- Det er irriterende, for jeg har bogstaveligt talt en tom tank. Så... Jeg går nok, siger håndværkeren Thomas Flisher til TV 2.

Lange køer af hamstrende briter

Mens vi herhjemme oplever lange leveringstider på blandt andet biler og elektronik, har krisen ramt briterne hårdt på basale varer som benzin og fødevarer.

En af de store årsager er mangel på lastbilschauffører - et problem, der kun er blevet større som følge af Brexit.

Benzinmanglen er bare den seneste udvikling i den krise, der har ramt den britiske transportsektor og bredt sig videre ud i resten af samfundet.

Siden i sommer har supermarkederne i England, Skotland og Wales haft problemer med tomme hylder på grund af manglende leverancer, og tal fra Storbritanniens svar på Danmarks Statistik viser, at hver sjette brite har oplevet problemer med at skaffe basale fødevarer.

Nu er benzin blevet en del af forsyningskrisen.

I disse dage snor køerne sig langt ud fra tankstationer, mens briter hamstrer benzin i massevis af dunke af frygt for endnu flere tomme tankstationer. Flere steder i landet er tankstationer blevet nødt til at lukke for en stund.

- Det er meget alvorligt. I den grad meget alvorligt. Det er frygtindgydende. Det er det værste, jeg nogensinde har set, siger Steve Bowles, der er direktør i sin fars transportvirksomhed Roy Bowles Transport, til TV 2.

Transportkrise spreder sig

Som konsekvens af Storbritanniens exit fra EU, coronapandemien og dårlige arbejdsbetingelser, er der i løbet af de seneste år forsvundet op mod 100.000 lastbilchauffører fra de britiske veje.

Og det har sat landets infrastruktur under et voldsomt pres.

- Jeg vil sige, at vi har mistet 20 procent af vores chauffører. Og jeg er ikke den eneste. Jeg ringes med jævne mellemrum op af mine konkurrenter, der siger: Har du de samme problemer med chauffører, som vi har? Og jeg siger: Ja. Og de ved heller ikke, hvad løsningen er, siger Steve Bowles.

Men det er ikke kun bilisterne, der mærker konsekvenserne af krisen.

Det er en trussel mod den britiske økonomi

Steve Bowles, direktør i Roy Bowles Transport.

Landbruget er i forvejen ramt af mangel på arbejdskraft, og krisen i transportsektoren gør nu, at slagterierne har svært ved at afsætte de dyr, de slagter.

- Vi har det rette antal svin. Der er ikke for mange. Vi har kunder, som vil købe britisk svin i supermarkederne. Men der er store problemer med mellemleddet, siger Simon Watchorn, der er svinebonde på halvøen East Anglia i Østengland, til TV 2.

- Det er meget alvorligt. Det kan ende med, vi er nødt til at slagte grisene på vores gårde og bare destruere dem, siger han.

Transportdirektør Steve Bowles, der befinder sig i epicentret af krisen, har dog svært ved at se en snarlig løsning, og det gør ham bekymret.

- Jeg er bange for fremtiden. Vi har et en meget, meget robust virksomhed, så jeg er ikke specielt bekymret omkring min egen virksomheds fremtid, men jeg er bekymret for resten af branchen, siger han.

- For hvis vi ikke kan flytte varerne, bliver varerne ikke produceret. Og laves varerne ikke, eksporteres de heller ikke, og det er en trussel mod den britiske økonomi.

Branchen peger på Brexit

Den trussel har regeringen registreret, og transportminister Grant Shapps forsikrer, at han forsøger at løse krisen.

- Jeg ser på alt og udelukker ingenting. Jeg vil sætte himmel og hav i bevægelse for at afhjælpe manglen på lastbilchauffører, sagde han fredag morgen til Sky News.

Shapps afviser blankt, at problemerne skyldes Brexit, og peger i stedet på coronapandemien, som har skabt en kø af 40.000 chaufører, der stadig mangler at komme til den afsluttende køreprøve. I stedet mener ministeren, at Brexit gør det muligt for ham at løse problemet.

Der er nødt til at ske noget

Jocelyn Smith, logistikmedarbejder til TV 2.

Men flere kritikere - deriblandt det store forbund for vejtransport RHA og et rekrutteringsfirma, der forsyner branchen med chauffører - mener, at det er noget sludder.

- Det er ganske simpelt ulogisk. Det er ikke, det vi oplever ude på vejene, siger Rod McKenzie, der er politisk direktør i RHA, til The Independents hjemmeside iNews.

Som han og andre i branchen oplever det i hverdagen, er det store og omkostningstunge besvær med papirarbejde og visa, som udenlandske chauffører er blevet mødt med efter Brexit, en afgørende årsag til den seneste tids forsyningskaos.

- Det kan da ikke blive ved, kan det?

Mens køerne og frustrationerne vokser på tankstationer rundt om i England, Skotland og Wales, barsler regeringen med planer om 5000 midlertidige visa til udenlandske chaufører. Men eksperter peger på, at det langt fra er nok til at slukke den flammende benzinkrise.

Mens transportbranchen bider negle, og politikerne forsøger at løse problemet, håber bilisterne på tankstationen i Maidstone, at der snart er bedre tider på vej.

- Det kan da ikke blive ved, kan det? Der er nødt til at ske noget, siger logistikmedarbejderen Jocelyn Smith til TV 2.

Lørdag mødtes motionscyklister fra nær og fjern i Hammel Cykle Klub for at mindes Chris Anker Sørensen.

Den 37-årige tidligere cykelrytter og TV 2-kommentator mistede sidste weekend livet efter en trafikulykke i Belgien.

Derfor blev Chris Anker Sørensen mindet og hyldet med et mindeløb i sin barndomsklub, hvor han startede sin cykelkarriere i 1997.

- Da han blev professionel rytter, kom han ofte tilbage, og så var der cykeltur med plads til alle. Der var ikke nogen nykker over, at han var en stjerne på den store scene. Når han var her, så var han med sine rødder.

Sådan lyder det fra formand i Hammel Cykle Klub, Lars Toft Petersen til TV 2 i forbindelse med løbet, som har haft op imod 500 tilmeldte.

Tid til tale og tid til eftertanke

Selve ruten omtales som 'Chris Anker-ruten', fordi den med sine mange bakker passede godt til den tidligere bjergrytter.

- Det var en af de ruter, som han kørte, når han virkelig skulle i form. Det er en hård rute, men i dag bliver den kørt i et tempo, hvor man kan være med, hvis man er vant til at cykle, fortæller formanden.

Løbet blev kørt helt i Chris Ankers ånd med fokus på hyggen og samværet.

Derfor har der ifølge Lars Toft Petersen også plads til, at man kan mindes Chris Anker Sørensen, som man finder passende.

- Det er jo en tid både til eftertanke og tale. Det er det vi gør, os der elsker cykling. Nogle gange cykler vi i stilhed, og andre gange sidder vi og taler. Der skal være plads til det hele, siger han.

Fra cyklen til ekspert hos TV 2

Hammel Cykle Klub var arnestedet for Chris Anker Sørensens store kærlighed til cykelsporten. Og det var her, han lærte at give alt på cyklen.

Efter at have kørt for flere mindre hold i sine unge år skrev han i 2007 under med det daværende Team CSC-mandskab, hvor sportsdirektør Bjarne Riis havde set lyset i en ung Chris Anker Sørensen.

Der blev han i otte år, inden han skiftede til franske Fortuneo-Vital Concept og siden afsluttede karrieren hos danske Riwal Platform Cycling Team.

I sin karriere som aktiv cykelrytter nåede Chris Anker Sørensen at køre Tour de France fem gange med en kåring som løbets mest angrebsivrige rytter i 2012.

Efter sin aktive karriere skiftede Chris Anker Sørensen jobbet som cykelrytter ud med en plads i kommentatorboksen hos TV 2 SPORT, hvor han har været en afholdt og respekteret kollega.

Britney Spears' far overvågede gennem sikkerhedsselskabet Black Box hendes soveværelse og mobiltelefon.

Det fortæller den tidligere medarbejder hos Black Box, Alex Vlasov, til New York Times i det, der ifølge avisen er den mest detaljerede beskrivelse af overvågningen af Britney Spears til dato.

Ifølge Alex Vlasov, der blandt andet stod for cybersikkerhed hos Black Box, blev Britney Spears' soveværelse aflyttet med mikrofoner, mens blandt andet hendes telefon og internethistorik blev overvåget.

Det skulle hjælpe blandt andre superstjernens far, Jamie Spears, med at kontrollere stort set alle dele af hendes liv.

- Det mindede mig virkelig om én, der var i fængsel. Og sikkerhedsfolkene fik i virkeligheden rolle som fængselsbetjente, siger Alex Vlasov til New York Times.

Private beskeder og søgehistorik blev overvåget

Black Box, der blev hyret til at stå for Britney Spears’ sikkerhed, har gennem flere år været omgivet af mystik.

Ifølge selskabets egen hjemmeside har grundlæggeren Edan Yemini en fortid i de israelske specialstyrker. Og i 2012 blev den dengang 21-årige Alex Vlasov ansat som hans personlige assistent.

- Jeg gjorde alt lige fra at skrive hans beskeder og e-mails til at lytte med på telefonsamtaler for at tage noter for ham. Jeg var i virkeligheden den eneste hos Black Box, der vidste alt, siger Alex Vlasov.

Derfor sad han også på første række, da Britney Spears telefon blev overvåget, hvorefter beskeder, opkald, billeder, noter og søgehistorik blev krypteret og sendt til blandt andre hendes far og manager.

Ifølge Alex Vlasov fik han at vide, at overvågningen var nødvendig for at beskytte Britney Spears. Men også samtaler med hendes mor, kæreste, tætte venner og advokat blev overvåget og delt.

- Hendes egen telefon og egne private samtaler blev så tit brugt til at kontrollere hende, siger Alex Vlasov.

Slap fri af værgemål

Jamie Spears blev tildelt værgemål over sin datter i 2008 - kort tid efter at Britney Spears flere gange blev indlagt til mentale undersøgelser.

Det gav ham blandt andet kontrol med datterens forretninger og hendes formue på 60 millioner dollars.

Men allerede året efter begyndte hashtagget #FreeBritney at florere med opfordring til at støtte en kampagne, der skulle ”løslade Britney”. Og det har det gjort ad flere omgange siden.

I 2019 begyndte hashtagget endnu en gang at brede sig på sociale medier, da sangerinden satte sine koncertplaner på pause og lod sig indlægge på et psykiatrisk hospital.

Det skabte yderligere bekymring, at en podcast, der analyserede Britney Spears' Instagram-profil billede for billede, satte spørgsmålstegn ved hendes helbred, fordi hendes opslag havde skiftet karakter.

Flere gange har Britney Spears gennem retten forsøgt at slippe fri af sin fars greb. Og flere gange har hun afgivet følelsesladede vidnesbyrd og betegnet værgemålet som misbrug.

I august meddelte Jamie Spears til retten i Los Angeles, at han var parat til at ophøre som sin datters værge.

Blev bedt om at slette optagelser

Ifølge Alex Vlasov selv fortsatte han sit arbejde hos Black Box af frygt for, at en opsigelse kunne skade hans jobmuligheder i sikkerhedsbranchen.

Men da han blev bedt om at slette en USB-stik med skjulte lydoptagelser fra Britney Spears soveværelse, gemte han en kopi.

- De virkede meget nervøse og sagde, at det var ekstremt følsomt, og at ingen nogensinde må kende til det her. Derfor skulle jeg slette det hele, så der ikke var nogen beviser, fortæller han.

I april sagde han sit job op hos Black Box. Og efter Britney Spears i juni offentligt kaldte sin fars værgemål for et overgreb, følte han sig tvunget til at stå frem, fortæller han.

Ifølge New York Times bekræftes Alex Vlasovs historie blandt andet af screenshots af samtaler, e-mails og lydoptagelser fra Britney Spears soveværelse, som avisen er i besiddelse af.

Afviser, at overvågning var ulovlig

Ifølge Britney Spears’ advokat, Mathew Rosengart, bør sagen efterforskes ”fuldt ud og aggressivt”.

- At placere optagere i Britneys soveværelse ville være særligt utilgiveligt og vanærende, og det bekræfter så meget af hendes overbevisende, gribende vidneudsagn, siger han i en meddelelse til New York Times.

Ifølge avisen vides det dog endnu ikke med sikkerhed, om en domstol har sagt god for overvågningen som en del af Jamie Spears’ værgemål.

Og i et skriftligt svar til New York Times understreger Jamie Spears’ advokat, at overvågningen skete indenfor lovens rammer.

- Hans handlinger blev udført med vidende og samtykke fra Britney, hendes (daværende, red.) beskikkede advokat og/eller retten, står der blandt andet.

Samme svar lyder fra Black Box.

Her understreger selskabets advokat også på skrift, at overvågningen ikke var ulovlig.

- Hr. Yemini og Black Box har altid holdt sig indenfor professionelle, etiske og juridiske grænser, og de er særligt stolte af deres arbejde med at passe på fru Spears gennem mange år, skriver han.

Angela Merkel har italesat det igen og igen.

Én ting, som hun mere end noget andet fandt afgørende for Tysklands fremtid.

I 2010 var det således en topprioritet for hendes regering.

I 2015 udpegede hun det som afgørende for at kunne opretholde den tyske velstand.

Og i 2018 anså hun det som en "seriøs udfordring" med "ingen tid at spilde".

Men da coronakrisen sidste år ramte Tyskland, stod det hurtigt klart, at udfordringen langt fra var løst.

Tværtimod blev landets helt store problem nu for alvor udstillet.

Det store efterslæb på digitaliseringen af samfundet havde efterladt tyskerne med langsomt internet, utilstrækkelige it-systemer i den offentlige sektor og en utidssvarende afhængighed af faxmaskiner.

Vi er bare besat af papir

Dirk Neubauer, borgmester i Augustusburg

Det stod pludseligt klart for mange, at landet slet ikke var rustet til det 21. århundrede.

- Coronapandemien har kastet lys over alle de her problemer, der i mere end ti år har været velkendt for alle i politik og det offentlige. Vi har kendt til problemerne, men intet er sket, siger Michael Pfefferle fra brancheorganisationen Bitkom til Deutsche Welle.

Kuglepen, papir og fax

Et af de bedste eksempler på den fejlslagne digitalisering er den langsommelige og besværlige indrapportering af coronadata.

I lang tid foregik det i Tyskland med udskrevne Excel-ark, som blev udfyldt i hånden og faxet ind til sundhedsmyndighederne, hvor de manuelt blev indtastet på en computer.

Der fandtes allerede et tyskudviklet it-system, som kunne løse opgaven med smitteopsporing og identifikation af hotspots. Men selvom det blev benyttet i andre lande, havde de tyske myndigheder ikke fået udbredt systemet hos dem selv.

Konsekvensen blev en forsinkelse på smittedata, der gjorde det svært for myndighederne at få overblik over situationen.

Da udrulningen af vacciner gik i gang, sakkede Tyskland igen bagefter. Blandt andet på grund af manglende digitalisering.

- Vi er bare besat af papir. Og det bremser os massivt, sagde Dirk Neubauer, borgmester i Augustusburg, til Financial Times.

Selv den tyske regering har i årevis stædigt fastholdt brugen af fax, som politikerne anser som mere sikker end e-mails.

En opgørelse viste sidste efterår, at regeringen stadig benytter omkring 900 faxmaskiner fordelt på forskellige ministerier, og først i januar i år besluttede Forbundsdagen at udfase faxen fra næste valgperiode.

En nyhed, som fik mediet Politico til sarkastisk at pointere, at "Ja, denne artikel er udgivet i 2021".

Hjemmeskole med udfordringer

Som i mange andre lande betød nedlukningen af samfundet under coronakrisen også i Tyskland, at skolebørn måtte modtage hjemmeundervisning.

Men selvom de tyske skoler ifølge en OECD-undersøgelse kom godt igennem krisen, var det ikke uden problemer. Ifølge OECD halter skolerne nemlig omkring ti år bagefter på digitaliseringen.

- Lærerkompetencerne, de tekniske muligheder og især onlineplatformene er meget ringe i Tyskland, siger Andreas Schleicher, uddannelseschef i OECD, til SWR.

Mange elever havde også svært ved at følge onlineundervisningen på grund af langsomt internet i hjemmet.

Et velkendt problem i Tyskland, der også umuliggjorde hjemmearbejde på mange arbejdspladser under pandemien.

- Det har været en øjenåbner for mange i Tyskland, herunder politikerne. Da pandemien ramte, oplevede mange på egen krop, hvor centralt internettet er blevet for deres hverdag, siger Janosch Delcker, ledende teknologikorrespondent hos Deutsche Welle, til TV 2.

Det langsomme net

Problemet er særlig stort uden for de større byer, hvor mange tyskere stadig har en internethastighed, som de færreste i Danmark ville stille sig tilfredse med.

En rapport fra juni i år advarede om, at langsomme internetforbindelser bremser udviklingen i landdistrikterne, og at det i værste fald kan føre til, at områderne i 2040 har mistet en fjerdedel af deres befolkning.

Mange af Tysklands små og mellemstore virksomheder ligger netop i disse områder.

- Derfor bliver det i stigende grad et problem for Tysklands økonomi, når man tager i betragtning, at de små og mellemstore virksomheder traditionelt set har været rygraden for landets velstand, siger Janosch Delcker til TV 2.

Han betegner udviklingen som en konsekvens af bureaukrati, markedssvigt og manglende politisk engagement.

For selvom Angela Merkel i mere end ti år har italesat vigtigheden af at forbedre de digitale muligheder i alle dele af landet, er nationale handlingsplaner blevet udskudt igen og igen.

I dag har kun 59 procent af de tyske virksomheder med over ti ansatte adgang til hurtigt internet. I Danmark ligger det tal på 87 procent.

Hest versus internettet

For at illustrere internetproblemet gennemførte det tyske medie WDR i slutningen af 2020 et forsøg.

Forsøget omhandlede en lokal fotograf i landsbyen Oberkirchen, der skulle sende fire gigabyte billeder til sin arbejdsgiver. Mens fotografen satte en overførsel i gang via computeren, sendte mediet en disk med billederne afsted på hesteryg.

Vi kunne og burde have klaret os bedre

Angela Merkel, kansler, Tyskland

Hesten travede stille og roligt de ti kilometer hen til arbejdsgiveren og var fremme efter en god times tid. Efter yderligere en time var den vendt retur og tilbage i sin stald.

På dette tidspunkt havde computeren via internettet gennemført 61 procent af overførslen og anslog den resterende tid til cirka 2 timer.

Forundring over sløve tyskere

Det store efterslæb på digitaliseringen betyder, at Tyskland halter langt efter mange af sine europæiske naboer.

Europa-Kommissionens DESI-indeks måler medlemslandenes digitalisering på baggrund af 44 indikatorer inden for 5 overordnede områder.

Her lå Tyskland i 2020 på en samlet 11. plads ud af de nuværende 27 EU-lande. Inden for digitalisering af det offentlige var de nede på en placering som nummer 20.

Mange steder i Tyskland kræver det stadig fysisk fremmøde og underskrifter på papir for at få klaret ting, som vi i Danmark for længst har vænnet os til at fikse online.

Netop Danmark fremhæves sammen med lande som Sverige, Finland og Estland ofte som foregangslande på den digitale front.

Da den estiske præsident, Kersti Kaljulaid, i 2019 blev interviewet af tyske Der Spiegel, udtrykte hun forundring over, hvor meget Tyskland haltede bagefter.

- Vi taler et hul på næsten 20 år. Vi havde ikke troet, at store økonomier ville tillade sig selv at sakke bagud inden for digitalisering, sagde hun.

Merkels forsømmelse

I de seneste 16 år har den øverste politiske leder i Tyskland heddet Angela Merkel.

Derfor peger pilen også på den tyske kansler, mener blandt andre Stern-redaktør Rune Weichert. I en leder tidligere i denne måned skrev han, at Tyskland inden for digitalisering er et uland:

- Flygtninge, finanser, corona – i krisetider har Merkel vist, at hun kan sætte kursen for dette land. Men når det kommer til digitalisering, har hun fejlet, skrev han.

Der er dog sket noget. Blandt andet med en bekendtgørelse fra 2017, som pålægger myndighederne at gøre omkring 600 offentlige tjenester digitale inden udgangen af 2022.

Derudover har coronakrisen allerede sat yderligere skub i den nødvendige digitalisering i Tyskland.

- Men det er klart, at Merkels karakterbog ikke ser prangende ud på det her område. Det er ikke noget, hun for alvor har fået sat sig i spidsen for, siger Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa og ekspert i tysk politik.

Angela Merkel har da også selv erkendt, at digitaliseringen – til trods for mange store ord gennem årene – er blevet forsømt på hendes vagt.

- Vi kunne og burde have klaret os bedre, sagde hun i juli på sit sidste store sommerpressemøde som kansler.

I samme forbindelse slog hun fast, at det bliver op til landets næste regering at gøre mere for at digitalisere Tyskland:

- Der er meget, der skal gøres, sagde Merkel.

Efterfølgerens opgave

Efter alt at dømme bliver det op til enten partifællen Armin Laschet eller SPD's Olaf Scholz at gøre det.

De er ifølge meningsmålingerne de mest sandsynlige bud på en ny tysk kansler efter valget til Forbundsdagen 26. september.

Laschet har allerede lovet, at han vil fremskynde digitaliseringen af den offentlige forvaltning og oprette et digitaliseringsministerium. Hurtigere internet er "en prioriteret opgave de kommende år".

- Det er ikke en acceptabel tilstand for et land som Tyskland, sagde CDU-lederen i en tv-debat 12. september.

Scholz har til Handelsblatt sagt, at han ikke har planer om et særskilt ministerium, men at han i tilfælde af en valgsejr personligt vil tage sig af digitaliseringen som kansler, da det er et område, der "har brug for lederskab".

Men ifølge Lykke Friis er det tvivlsomt, om tilgangen vil blive markant anderledes alene som følge af udskiftningen på kanslerposten.

Hun henviser til, at Laschets CDU-parti har haft kanslerposten siden 2005, og SPD med undtagelse af fire år har været en del af regeringen siden 1998. Olaf Scholz har endda været minister og vicekansler.

- Jeg tror nærmere, at det store folkelige pres og erkendelsen af at være sat langt bagud kan gøre det til en mærkesag. Uanset hvem der bliver kansler, vil det blive et mere afgørende tema end tidligere, siger Lykke Friis.