Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler brug af verdens eneste godkendte malariavaccine til børn i Afrika.

Det meddeler WHO onsdag.

- I dag anbefaler WHO bred brug af verdens første malariavaccine, siger WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, på en pressekonference.

Han kalder det "et gennembrud for malariakontrol" og understreger, at brugen af vaccinen kan være med til at redde mange liv årligt.

- Brug af denne vaccine samme med andre midler kan redde titusindvis af liv, siger han ifølge tv-stationen BBC.

Eksperter siger, at vaccinen kan hjælpe med at nedbringe antallet af dødsfald, hvis den bruges sammen med blandt andet myggenet og insektgift.

Halvdelen af døde er børn under fem år

Malaria spredes via myggestik. Sygdommen koster årligt omkring en halv million mennesker livet. Langt de fleste ofre - omkring 95 procent - bor i Afrika syd for Sahara.

Cirka halvdelen af alle dødsfald på grund af malaria rammer børn under fem år.

Vaccinen, der har fået navnet Mosquirix, er udviklet af medicinalselskabet GlaxoSmithKline. Det skete første gang i 1987, så den har været mange år undervejs.

Vaccinen er afprøvet i tre afrikanske lande - Ghana, Kenya og Malawi. Her er hundredtusinder af børn blevet vaccineret som led i et pilotprojekt, der begyndte i 2019.

Eksperter har udtrykt bekymring over, at vaccinen har en relativt lav effektivitet, skriver Wall Street Journal. Men det er den eneste godkendte malariavaccine, der findes.

Der skal gives fire doser over en periode på 18 måneder. Tidligere undersøgelser har vist, at den så kan forhindre omkring en tredjedel af de alvorlige tilfælde af malaria hos små børn.

I EU blev vaccinen godkendt i 2015. Vurderingen fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) lød på det tidspunkt, at dens fordele opvejede ulemperne.

3 kvinder og deres 14 børn er natten til torsdag vendt tilbage til Danmark efter at være blevet evakueret fra den kurdiske fangelejr al-Roj i det nordøstlige Syrien.

Det skriver Socialstyrelsen i en pressemeddelelse.

De tre kvinder ankom klokken 3 i nat til Flyvestation Karup og blev ved ankomsten anholdt af dansk politi. Her blev de sigtet for overtrædelse af de såkaldte terrorparagraffer.

Ifølge styrelsen er evakueringen sket gennem længere tids samarbejde mellem den kurdisk dominerede lokaladministration og danske myndigheder.

I Syrien har myndighederne været til stede med en delegation, der bestod af medarbejdere fra både Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriets og dansk politi samt en psykolog, en sygeplejerske og en læge, der har bistået med evakueringen fra Syrien til Danmark

De tre kvinder bliver fremstillet i grundlovsforhør i henholdsvis Esbjerg, Kolding og Frederiksberg i dag.

Modtagelse af børn har været forberedt

Modtagelsen i Danmark har været forberedt gennem længere tid af en koordinerende socialfaglig funktion i regi af Socialstyrelsen med involvering af blandt andre Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste (PET), Sundhedsstyrelsen, Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme og de relevante kommuner.

Ifølge Direktør for Socialstyrelsen, Ellen Klarskov Lauritzen, skal de 14 børn nu hjælpes og støttes i de enkelte kommuner.

- De evakuerede børn står i en meget svær og sårbar position. Det er vigtigt, at børnene får hjælp og støtte, der er tilpasset det enkelte barns behov, og det er de modtagende kommuner og regioner, der skal yde denne hjælp og støtte inden for de gældende lovgivningsmæssige rammer.

Samtidig vil Socialstyrelsen hjælpe kommunerne med arbejdet.

- For at sikre den bedst mulige indsats understøtter Socialstyrelsen de modtagende kommuner med rådgivning og vejledning og fungerer som koordinerende bindeled mellem myndighederne på området.

Frygter tvangsfjernelse

I maj meddelte regeringen, at den - efter længe at have ment det modsatte - ville hjemtage kvinderne og deres 14 børn fra lejre i Syrien.

Kvinderne rejste alle til Syrien efter terrorgruppen havde udråbt sit kalifat i landet.

Der sidder fortsat fire kvinder med fem børn i lejrene. De har fået frataget deres danske statsborgerskab og vil derfor ikke blive evakueret.

Da TV 2 i foråret talte med to af de i alt tre kvinder, der nu hentes til Danmark, lød det samstemmende, at de var glade, men at de frygtede, hvad der ville ske med deres børn, når de kom til Danmark.

- Det er bedre, at børnene bliver hos os. Hvis de bliver fjernet, vil de sikkert få dårlige tanker om Danmark og de danskere, der har besluttet det, lød det blandt andet fra den ene af kvinderne.

Foruden de tre kvinder og fem børn, der alle opholder sig i fangelejre, sidder en etnisk dansk mand fortsat fængslet i Syrien.

Da TV 2 mødte ham i slutningen af maj, gjorde han det klart, at han ikke har noget ønske om at vende tilbage til Danmark.

Efter langstrakte overvejelser anbefaler Sundhedsstyrelsen (SST) nu, at der indføres et nationalt screeningsprogram for abdominalt aortaaneurisme (AAA). Altså en udposning af hovedpulsåren.

Det fremgår af et notat til sundhedsudvalget i Folketinget, skriver Berlingske.

Det vurderes, at programmet vil kunne halvere dødeligheden som følge af AAA og redde mellem 100 og 200 menneskeliv hvert år.

Når mænd er fyldt 65 år, skal de tilbydes en ultralydsundersøgelse, foreslås det ifølge notatet.

Hjertekarsygdommen koster hvert år 200 til 300 mennesker livet i Danmark, skriver avisen.

Hjerteforeningen: "Yderst positivt"

Ifølge professor og forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason er det "yderst positivt".

- Man vil kunne forebygge unødige dødsfald med en relativt lille indsats som et screeningsprogram.

I ultralydsundersøgelsen måler man ifølge Berlingske diameteren af hovedpulsåren, så der kan blive grebet ind i tide.

Det er i tilfælde af, at der findes en aneurisme - en udvidet eller udposet pulsåre - af en bestemt størrelse som følge af forhøjet blodtryk og åreforkalkning.

Sygdommen er meget sjælden blandt kvinder, og derfor er det kun mænd, der vil få tilbud om en undersøgelse ifølge notatet.

Selve ultralydsundersøgelsen vurderes at være sikker. Dog nævnes også etiske problemstillinger ved et screeningsprogram.

Således vil mænd, der får konstateret en mindre udposning, få tilbud om et efterfølgende kontrolforløb.

Det kan medføre "sygeliggørelse og negativ psykisk påvirkning", hedder det ifølge avisen.

Flere vil også blive tilbudt en operation, hvis der er tale om en større udposning på mindst fem centimeter. I enkelte tilfælde kan det risikere at medføre dødsfald.

Men samlet vurderer SST, at der vil opnås en "folkesundhedsmæssig gevinst" ved et screeningsprogram ifølge Berlingske.

Tidsbegrænset til at begynde med

I første omgang er anbefalingen et tidsbegrænset program for at samle erfaringer.

Sundhedsministeriet oplyser til avisen, at man er ved at behandle indstillingen.

Ifølge ministeriet vil der først skulle udarbejdes faglige anbefalinger for et nationalt screeningsprogram. Det skal være i samarbejde med en faglig arbejdsgruppe.

Det skønnes, at en engangsundersøgelse til 65-årige med ultralyd og opfølgning med personer med AAA samt planlagte kirurgiske indgreb vil koste omkring 21 millioner kroner hvert år.

Coronapatienter i flere lande har oplevet at få misfarvede tæer og fingre, og nu mener forskere, at de har fundet en mulig forklaring på lidelsen.

Ifølge et nyt studie i lægetidsskriftet British Journal of Dermatology skyldes senfølgen, at patienternes immunsystem går til angreb på coronavirussen.

Det skriver The Guardian.

Forskerholdet har lokaliseret de dele af immunsystemet, der udløser misfarvninger og hævelser hos nogle coronapatienter. Dermed kan forskerne være tættere på en behandling, der kan afhjælpe symptomerne.

Rammer alle aldersgrupper

Senfølgen, der slet og ret kaldes 'covid-tæer' eller corona-tæer', rammer patienter i alle aldre, men ses oftest hos yngre personer med covid-19. For nogle er det smertefrit, mens andre plages af voldsom kløe, ømhed, hævelse og blister.

De berørte områder - som regel tæer, og til tider fingre – kan blive enten røde eller lilla. I nogle tilfælde kan der være betændelse under den misfarvede hud.

Nogle patienter slås med senfølgen i måneder, mens andre kommer sig efter nogle uger.

Antistof angriber celler

Konklusionen i det nye studie peger på, at især to dele af immunsystemet kan forårsage disse symptomer hos nogle coronapatienter. Begge dele sætter ind for at bekæmpe virussen, når en patient smittes med corona.

Den ene mekanisme er et antiviralt protein, der kaldes type 1-interferon. Den anden er et antistof, der fejlagtigt angriber personens egne celler og væv – og ikke kun den virus, der har invaderet kroppen.

Forskerholdet fra University of Paris i Frankrig har undersøgt 50 personer med covid-tæer siden foråret 2020. I første omgang var forskerne ikke sikre på, at symptomerne skyldtes covid-19, fordi tilfældene blev konstateret meget tidligt i pandemien.

Færre tilfælde efter vaccination

Nu håber forskerne, at deres studie vil gøre det nemmere at forstå og dermed behandle senfølgen.

- Det, at vi nu er tættere på en årsag, vil gøre det lettere at udvikle mere effektive behandlingsmetoder, siger Dr. Ivan Bristow, specialist i fodterapi, til BBC.

Dr. Veronique Bataille, som er hudspecialist, siger til BBC, at covid-tæer var mere udbredt i den tidlige fase af pandemien, men ses mere sjældent nu under Delta-varianten.

- Tilfældene er langt mere sjældne, efter folk er blevet vaccineret, siger Veronique Bataille.

Torsdag morgen begynder de første afhøringer i Minkkommissionen. Første centrale vidne er tidligere direktør for Statens Serum Institut Kåre Mølbak.

Kommissionen er nedsat af Folketinget og skal undersøge forløbet op til pressemødet 4. november 2020, hvor statsminister Mette Frederiksen beordrede alle mink aflivet.

Til april skal kommissionen være færdig med sin beretning.

Hvis den indeholder alvorlig kritik, kan det få konsekvenser for både embedsmænd og ministre.

Hvorfor blev kommissionen nedsat?

Det er næsten et år siden, Mette Frederiksen gjorde det klart, at alle mink skulle slås ihjel. Det skulle de af frygt for coronasmitte og efter en vurdering fra Statens Serum Institut (SSI) om, at særligt smitte i mink ville kunne nedsætte effekten af kommende vacciner.

Den vurdering byggede dog på "foreløbige" undersøgelser, og flere førende forskere var stærkt kritiske over for SSI's konklusion.

Få dage efter pressemødet erkendte regeringen, at der ikke var grundlag i loven til at beordre de mange millioner mink aflivet.

- Det er en fejl. Det er også en beklagelig fejl. Jeg sagde, vi ville komme til at begå fejl, og det her er en af dem, sagde Mette Frederiksen tilbage i november.

Statsministeren slap dog ikke med en beklagelse. Heller ikke selv om Mogens Jensen endte med at trække sig som fødevareminister.

En særlig granskningskommission blev nedsat af et flertal i Folketinget for at få undersøgt forløbet, og den begynder nu for alvor sit arbejde.

Hvem skal afhøres?

I toppen af Minkkommissionens afhøringsliste er embedsmænd fra de ministerier, der var involveret i forløbet.

Tidligere direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak, der var til stede på pressemødet 4. november, er en af de første, der indtager vidneskranken torsdag.

Fredag skal blandt andre direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og politiinspektør Uffe Stormly afhøres.

Først til november begynder afhøringerne på politisk niveau. Tidligere fødevareminister Mogens Jensen er den første og Mette Frederiksen foreløbigt den sidste 9. december.

Hvad skal kommissionen undersøge?

Når afhøringerne er afsluttet, går Minkkommissionens medlemmer i gang med at skrive en beretning.

I beretningen vil de komme med en endelig vurdering af forløbet op til pressemødet.

Havde regeringen lovgivningen på plads, da de beordrede alle mink slået ihjel? Vidste nogle af ministrene, at det muligvis ikke var tilfældet? Og hvordan reagerede de i så fald på det?

Det er nogle af de centrale spørgsmål, som Minkkommissionen skal tage stilling til.

Regeringen har allerede erkendt, at lovgrundlaget manglede, da de traf beslutningen om at alle mink skulle aflives, men flere eksperter har udfordret den konklusion.

For eksempel skrev en forhenværende vicedirektør i Fødevarestyrelsen en kronik i Politiken, hvor han redegjorde for, hvorfor han mente, at lovgrundlaget var på plads.

Derfor er Minkkommissionen også blevet bedt om at tage stilling til spørgsmålet om manglende lovgrundlag.

Hvad kan blive efterspillet?

Minkkommissionen kommer hverken med en endelig afgørelse eller dom.

Men hvis kritikken i beretningen er hård nok, kan den føre til yderligere tiltag.

Eksempelvis kan der blive rejst en tjenestemandssag mod en eller flere embedsmænd, eller et flertal Folketinget kan beslutte, at der skal rejses en rigsretssag som den, der i øjeblikket kører mod tidligere venstreminister Inger Støjberg.

Næppe store konsekvenser

TV 2s politiske redaktør Hans Redder forventer dog ikke, at det kommer til at ske.

- Der er ikke nogen tvivl om, at de blå partier har en forhåbning om, at det her kan blive en gamechanger i dansk politik. De taler allerede nu om, at Mette Frederiksen skal for Rigsretten, men her er det vigtigt at forstå, at Rigsretten jo ikke er noget, Minkkommissionen kan beslutte, siger han og tilføjer, at det kræver et flertal i Folketinget.

- Jeg har svært ved at se for mig, at et af regeringens støttepartier vil sende den siddende statsminister for Rigsretten, siger Hans Redder og understreger, at det selvfølgelig er med forbehold for, at der kan komme helt nye oplysninger frem under Minkkommissionens afhøringer.

- Lige nu har jeg dog svært ved at se, at minksagen skulle vende op og ned på dansk politik.

Hvis du synes, at turen til tankstationen er blevet dyrere, så er du ikke helt skævt på den.

Onsdag formiddag har standere flere steder i landet vist priser på op til 13,89 kroner per liter benzin. Det er blot otte øre fra rekordprisen i september 2012, hvor prisen sneg sig op på 13,97 kroner.

Det viser tal fra fuelfinder.dk og Drivkraft Danmark, der er brancheorganisation for de virksomheder, der leverer brændstof.

- Vi er på højde med det højeste niveau, vi nogensinde har set, siger brændstofsdirektør i Circle K, Peter Rasmussen, til TV 2.

Påvirker hele verden

De høje priser er ikke et fænomen, der begrænser sig til Danmark. Den dyrere benzin skyldes stigende oliepriser på verdensplan, som efter et kollaps ved coronapandemiens udbrud nu har fundet sit højeste niveau i flere år.

Nordsøolien, som er den, der bliver brugt til dansk benzin, ramte tirsdag sit højeste niveau i mere end tre år med en pris på 82,56 dollar per tønde. Og olien kan blive endnu dyrere, siger cheføkonom i Sydbank, Søren Kristensen.

- Der er rigtig mange ting, der trækker i retning af en endnu højere oliepris i den kommende tid, men helt generelt er efterspørgslen meget større end udbuddet, siger Søren Kristensen til TV 2.

En lignende prognose kommer fra den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, der ifølge New York Times forudser et scenarie, hvor olien stiger med yderligere 10 dollar inden årsskiftet.

OPEC holder fast

Siden coronapandemiens udbrud har de største olieproducerende lande valgt at nedskalere olieproduktionen. Og da pandemien havde sat sig i verdensøkonomien, oplevede de olieproducerende lande, at efterspørgslen faldt drastisk på kort tid.

Det medførte i en periode decideret pladsmangel til de fyldte olietønder, mens olieprisen var presset i bund til en pris på kun 18 dollar per tønde.

I dag er situationen en helt anden. Store dele af verden er præget af en efterspørgsel på varer, hvor udbuddet ikke kan følge med, og globale forsyningskæder er sat under pres.

Og her lægger de høje olipriser sig ifølge Søren Krístensen oveni en række eksisterende problemer. Blandt andet er priserne på naturgas eksploderet i 2021.

- Vi ser en stor efterspørgsel på olie, fordi der er gang i den globale økonomi igen. Mange vil have fat i olien, efter OPEC begrænsede produktionen i begyndelsen af pandemien, siger han.

Det er OPEC, organisationen af olieeksporterende lande, der sidder på størstedelen af verdens olieproduktion og dermed har mulighed for at regulere oliepriserne ved enten at pumpe mere eller mindre olie op fra undergrunden.

Ifølge Wall Street Journal og flere andre medier blev OPEC+, som består af en endnu større gruppe olieproducerende lande, herunder Rusland, mandag enige om at holde sig til deres nuværende plan for olieproduktion – på trods af appeller om at skrue op for oliehanerne fra blandt andet USA's præsident Joe Biden.

- Jeg har svært ved at se dem åbne mere. Man sidder i en kattepine i USA og Europa, siger Søren Kristensen om OPEC+'s produktionsplaner.

Samtidig påpeger cheføkonomen, at olielandene frygter en fjerde coronabølge på verdensplan, der endnu engang kan sætte dem i en situation, hvor de står med så meget olie på hænderne, at prisen falder markant.

Ingen positiv udsigt

Samtidig peger Søren Kristensen på, at den høje oliepris peger ind i flere af de overophedningstendenser, vi ser i økonomien i øjeblikket.

Olieprisen rammer nemlig langt bredere end billisterne. Mange produktionsvirksomheder bruger olie, og en højere oliepris vil også betyde dyrere fragt for både skibe og lastbiler, hvilket også rammer pengepungen indirekte.

- Det gør alting dyrere, og det suger købekraft ud af forbrugerne.

Herhjemme er der dermed ikke udsigt til væsentligt billigere benzin, siger Søren Kristensen, da han bliver spurgt til, om fremtidsudsigterne byder på en benzinpris på omkring 14 kroner literen.

- Ja. Men de kan måske godt kravle lidt ned. Det kommer til at koste noget mere, når man er ude at tanke bilen i en overskuelig fremtid.

Mens benzinpriserne i kroner og øre er på topniveau, er der stadig et stykke vej, hvis man tager forbehold for inflation, viser tal fra DrivkraftDanmark. Tallene tæller dog kun til og med august.

Singapore har for nylig afprøvet patruljerobotter, der skal udføre begrænsede politiopgaver.

Det skriver The Guardian.

I Singapore skal folket være mere opmærksomme på, hvad de siger, og hvad de gør modsat i andre lande

Lee Yi Ting, rettighedsaktivist i Singapore

Og overvågningsteknologiens udvikling skaber bekymringer hos indbyggerne i Singapore – et land, som ofte kritiseres for at kontrollere borgerne unødigt samt begrænse deres rettigheder.

Advarede borgerne

I september blev to patruljerobotter forsøgsvis sendt til et boligområde og et shoppingcenter.

Robotterne havde til opgave at advare borgerne, når de udviste "uønsket social adfærd" – heriblandt rygning i forbudte områder, forkert parkering af cykler og overtrædelse af coronaregler.

- Hold venligst en meters afstand, hold jer til at være fem personer per gruppe, lød det fra en patruljerobot, som havde set en gruppe ældre mennesker spille skak i boligområdet.

Robotterne i boligområdet var udstyret med syv kameraer og bliver kaldt Xavier-robotter.

Usikkerhed blandt befolkningen

Frannie Teo, en 34-årig forskningsassistent, fik øje på en patruljerobot, mens hun gik gennem et shoppingcenter. Hun fortæller, at robotten fik hende til at tænke på en "dystopisk verden af robotter."

- Jeg er bare lidt skeptisk over for sådan et koncept, lyder det fra Frannie Teo.

Rettighedsaktivisten Lee Yi Ting fortæller, at robotpatruljerne blot er endnu en af regeringens måder at overvåge befolkningen på.

- I Singapore skal borgerne være mere opmærksomme på, hvad de siger, og hvad de gør modsat i andre lande, siger hun til nyhedsbureauet AFP.

Regeringen forsvarer brugen af patruljerobotter og siger, at Xavier-robotterne ikke bliver brugt til at identificere og udføre handlinger mod lovovertrædere, og at de blot var på prøve.

Derudover tilføjer regeringen, at patruljerobotterne er nødvendige i Singapore, idet befolkningen bliver ældre, hvilket kan mærkes på landets udbud af arbejdskraft:

- Arbejdskraften er faktisk faldende, fortæller Ong Ka Hing, som kommer fra den myndighed, der udviklede patruljerobotterne. Hun tilføjer, at Xavier-robotterne kan hjælpe med at reducere antallet af fodpatruljer med almindelige betjente.

Mere overvågning på vej

Singapore, der er et land med 5,5 millioner indbyggere, har 90.000 overvågningskameraer ejet af politiet. Det forventes ifølge the Guardian, at antallet fordobles inden 2030.

Derudover forventes det, at der på landets lygtepæle vil blive installeret ansigtsgenkendelsesteknologi, som skal hjælpe myndighederne med at finde bestemte personer i menneskemængderne.

Tidligere i år fik myndighederne i Singapore massiv kritik, efter de tilstod, at politiet havde haft adgang til data, som var blevet indsamlet i forbindelse med kontaktopsporing af smittede med coronavirus.

Singapores regering vedtog senere lovgivning, som begrænsede politiets adgang til landets opsporingsdata.

Flere kritikere af regeringen fortæller, at landets lovgivning kun sætter få begrænsninger for regeringens overvågning af befolkningen. Derudover mener de, at Singapores befolkning har minimal kontrol over, hvad der sker med deres persondata.

Højesteret har stadfæstet en dom mod en 27-årig mand, der sidste år blev idømt livstid for drabet på den tidligere bandeleder og radiovært Nedim Yasar.

Drabet fandt sted 19. november 2018, da Nedim Yasar forlod sin egen bogreception. Da han satte sig ind i bilen, blev han skudt på klos hold.

Velkommen til dagens overblik.

Ny trepartsaftale på plads

Onsdag landede en trepartsaftale, der skal sikre flere i arbejde. Det skal blandt andet ske ved at styrke indsatsen for at få ledige seniorer i job og hjælpe virksomheder med at rekruttere europæisk arbejdskraft.

Beskæftigelsesministeren kalder det en ”rigtig fornuftig og balanceret aftale”, der dog ikke løser alle udfordringer – og det sidste er Dansk Arbejdsgiverforening i hvert fald enig i. De kalder det en lille aftale med nogle ”ok” elementer og understreger samtidig, at ”opgaven slet, slet ikke er løst”.

Hvis du vil læse mere om, hvad aftalen indeholder, så kan du gøre det lige her.

Pesticidvand

2021 kan blive rekordår for pesticidfund i det danske drikkevand. I de første otte måneder er der fundet rester af sprøjtemidler i 63,1 procent af de 1355 indberettede analyser fra aktive drikkevandsboringer i Danmark. Og i 14 procent af prøverne er grænseværdierne, altså den maksimale tilladte mængde kemikalier i jorden, overskredet.

I hele 2020 blev der fundet pesticidrester i 51,8 procent af målingerne. I 2016 var tallet 25,2 procent.

En af grundene til, der i disse år findes en del flere pesticidrester i det danske drikkevand, er, at man er begyndt at analysere for en række nye stoffer.

​Her kan du se, hvor der er fundet​ flest pesticidrester i drikkevandet.

Længere ventetid på dyrere kørekort

Fra i dag er det ikke længere politiet, der bedømmer elever til køreprøverne, men ansatte i Færdselsstyrelsen. Opgaveflytningen er en del af politiforliget fra sidste år.

Helt konkret betyder det, at der bliver frigivet nogle betjente. Men forliget betyder også, at det bliver dyrere at tage kørekort – fordi gebyret for køreprøven samtidig stiger fra 600 til 1000 kroner. Pengene skal gå til ”nytilrettelæggelsen af opgaver i styrelsen” og til ”fastholdelsen af politifolk”.

Derudover kan de unge mennesker, der drømmer om at køre bil, se frem til rigtig lange ventelister og ekstra køretimer. Transportminister Benny Engelbrecht (S) har dog fuld forståelse for den frustration, det må medføre.

Vestligt besøg hos Taliban

Den første vestlige delegation har været på officielt besøg i Afghanistan efter Talibans magtoverdragelse. Det skete tirsdag, da en række britiske topdiplomater mødtes med flere af Talibans absolutte topfolk.

Parterne er dog ikke helt enige om, hvad mødet handlede om. Taliban fokuserer på, at man diskuterede tættere, diplomatiske forbindelser mellem de to lande, og at formålet var at "starte et nyt kapitel med konstruktive forbindelser". Omvendt mente briterne, der ikke anerkender regimet, at mødet handlede om et pragmatisk samarbejde.

TV 2s korrespondent Rasmus Tantholdt mener, at mødet handlede om én ting – penge. Taliban vil have frigivet de indefrosne penge verden over og nødhjælp ind i landet, inden vinteren kommer. Omvendt vil briterne sikre menneskerettigheder for både kvinder om mænd.

Udviklingshæmmet henrettet

Myndighederne i den amerikanske delstat Missouri henrettede tirsdag en 61-årig sort mand, som var dømt for tre drab. Henrettelsen skete, efter at mandens advokater, flere politikere og endda pave Frans forsøgte at få dødsdommen omstødt med den begrundelse, at manden var udviklingshæmmet.

Ernest Johnson havde en IQ på 67, hvilket indikerer en lettere grad af retardering, og han havde intellektuel kapacitet som et barn. Samtidigt var han født med alkoholsyndrom.

Han blev dømt til døden, efter han under et forsøg på at røve en dagligvarebutik i 1994 dræbte tre ansatte. Før sin henrettelse havde han skrevet et brev, hvor han undskyldte for sine handlinger.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor der også var godt nyt til dem, der bare ikke kan få nok af, at alting skal være en app på en smartphone.

For lige om lidt er det slut med at bruge NemID, som vi kender det. I stedet introducerer Digitaliseringsstyrelsen nu MitID.

Det er det samme som NemID, du kan bare kun have det på din smartphone. For dem, der ikke er så begejstrede for, at alting skal digitaliseres, ja… Det er jo så bare ærgerligt.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

- I må gå hertil. Ikke længere, siger Håkan Eliasson, da han går hen mod porten til det lukkede område med minkstalde.

I modsætning til de danske minkfarme har udefrakommende forbud mod at bevæge sig ind på den 55-årige svenskers minkfarm.

- I ikke må komme ind på farmen på grund af smitterisikoen. Vi er underlagt restriktioner, og dem følger vi, siger Håkan Eliasson.

Det skyldes endnu en modsætning. For på de svenske minkfarme er der stadig liv.

Den 55-årige svenske minkavler har i øjeblikket 4.000 avlsmink i sine stalde - og i hele Sverige ligger tallet på omkring 100.000 mink.

I Danmark står rækkerne af små stålbure derimod tomme, og restriktionerne er derfor for længst ophævet.

Årsagen er, at Sverige valgte en anden strategi end Danmark, da coronavirus for alvor begyndte at sprede sig i både svenske og danske minkbesætninger i efteråret 2020

I Sverige måtte avlerne beholde deres avlsdyr - under strenge restriktioner - efter pelsningssæsonen sidste år for igen at kunne starte produktionen op i 2022.

Herhjemme blev alle mink - inklusiv avlsdyr - aflivet.

Svensk avler: En tragedie for dansk pelsdyravl

Torsdag begynder de første afhøringer i Mink-kommissionen, der blev affødt af den manglende lovhjemmel bag regeringens beslutning om at aflive alle mink i Danmark.

Kommissionen skal via 61 afhøringer af centrale embedsfolk og politikere afdække, hvilke ministre - herunder statsminister Mette Frederiksen (S) - der havde oplysninger om den manglende lovhjemmel, da beslutningen blev truffet.

Samtidig håber flere, heriblandt minkavlernes formand, Tage Pedersen, at kommissionen vil give svar på, hvordan regeringen kom frem til, at også avlsdyrene skulle aflives.

Minkformanden havde gerne set, at politikerne havde valgt den svenske løsning, så minkproduktionen kunne tages op igen i 2022 efter et års dvale.

Og han undrer sig over, hvorfor regeringen i Danmark ikke gjorde mere for at bevare avlsdyrene.

En undren, som hans svenske kollega Håkan Eliasson godt forstår.

- Avlsdyr betyder jo alt. De betyder, at man kan fortsætte som minkavler. Det er en tragedie for dansk pelsdyravl, siger han.

Sverige lod smittede mink leve

Der findes i alt 30 minkfarme i Sverige, som ved fuld kapacitet kan huse op til 700.000 mink. Da corona-pandemien hærgede, blev stort set alle besætninger i landet ramt.

Til sammenligning havde Danmark omkring 1100 minkfarme med samlet 17 millioner mink og frem til beslutningen om at aflive alle mink, spredte smitten sig med stor hast til flere hundrede besætninger.

I forsøget på at stoppe smitten aflivede de danske myndigheder alle smittede besætninger samt raske besætninger i en radius af 7,8 kilometer rundt om smittede farme.

Frygten var, at virus skulle mutere i minkene og dermed skabe virusvarianter, som truede effekten på de lovende vacciner.

I vores naboland var strategien en anden - de svenske myndigheder lod minkene leve, selvom de blev smittet. Det betød, at avlerne kunne pelse deres dyr som normalt.

- De fleste af dyrene havde gennemgået infektion, så vi havde jo en besætningsimmunitet, og det vurderede vi, ville minimere risikoen for at få nye smitteudbrud, fortæller Karl Ståhl, statsepizootolog i Sverige, Statens Veterinærmedicinske Anstalt.

- De danske myndigheder overreagerede

Da Mette Frederiksen på et pressemøde 4. november sidste år meddelte, at minkerhvervet i Danmark skulle lukkes helt ned, var det med baggrund i Statens Serum Instituts risikovurdering.

Den konstaterede, at fortsat minkavl i Danmark var en trussel for folkesundheden.

Men i Sverige var myndighedernes vurdering altså anderledes, og Karl Ståhl har en mulig forklaring på hvorfor:

- Det er vigtigt at forstå, at vi i Sverige har et begrænset antal dyr og det gør, at dynamikken er anderledes end i Danmark. Det påvirker smittespredningens hastighed og risikoen nye virusvarianter, siger han.

Selvom Karl Ståhl altså understreger forskellen mellem den danske og svenske situation, mener Håkan Eliasson, at de danske myndigheder skred for drastisk frem.

- Jeg synes, de danske myndigheder overreagerede og traf beslutningen for hurtigt. Det er helt galt. Jeg håber, de danske avlere kan komme i gang igen, siger Håkan Eliasson.

Et flertal i Folketinget besluttede i sidste uge at forlænge det midlertidige forbud mod hold af mink - inklusiv avlsdyr - i Danmark til 2023.

I Sverige er det endnu ikke afgjort, om minkbranchen må genoptage produktionen af nye mink i 2022. Beslutningen forventes truffet i oktober.