Det var en veloplagt Boris Johnson, der onsdag over stok og sten fremlagde sin vision for det fremtidens Storbritannien, som hans konservative parti ønsker at bygge.

Og hans vision er stor.

Han vil ændre Storbritannien fra et nedslidt land, der ifølge ham har lidt under coronarestriktioner, uhæmmet immigration og tungt EU-bureaukrati, til et innovativt, vellønnet og højtuddannet samfund.

- Vi er nu i gang med et retningsskifte, der længe har været forsinket i britisk økonomi, sagde Boris Johnson til sine partifæller på de konservatives kongres i Manchester.

- Vi vender ikke tilbage til den gamle, ødelagte model med lave lønninger, lav vækst, få færdigheder og lav produktivitet – alt sammen aktiveret og hjulpet af ukontrolleret immigration.

Ansvaret for landets fortrædeligheder lagde han på tidligere regeringer, på EU og på coronaepidemien, mens han fremhævede inspirerende britiske symboler lige fra Winston Churchill til fodboldlandsholdet og medicinalfirmaet bag den britiske covid-19 vaccine.

Hvor kommer pengene fra

Til gengæld var der flere ting, som han ikke nævnte, fortæller TV 2s korrespondent Lotte Mejlhede, der overværede talen.

- For eksempel hvordan man skal skaffe pengene til denne fuldstændige omlægning af det britiske samfund uden at hæve skatterne. Ligesom han heller ikke nævnte den aktuelle forsyningskrise, der har givet mangel på benzin og dagligvarer, med et ord, fortæller hun.

Boris Johnson nægter nemlig at betragte for eksempel benzinstationer med tomme tanke, der skyldes mangel på chauffører, som et problem.

For ham er det blot et forbigående symptom på den store omstilling, han forestiller sig: Fra lavtlønnede, lavt uddannede lastbilchauffører fra fattige EU-lande til de bedre uddannede, bedre lønnede og indfødte britiske chauffører, som i fremtiden skal sidde bag rattet i britiske lastbiler.

Flamboyante Boris

Boris Johnson leverede ikke alene en vision, som de konservative partimedlemmer kunne fryde sig over at høre.

Han gjorde det også på en måde, så alle blev godt underholdt.

- Han blev modtaget som en helt med stående ovationer og partimedlemmer, der grinede og klappede. Det var en tale, der indgød optimisme, siger Lotte Mejlhede.

Talen demonstrerede Boris Johnsons stærke greb om sit parti, vurderer hun. Han vandt en overvældende valgsejr i 2019, og oppositionen har endnu ikke samlet sig til at udgøre en trussel mod Boris Johnsons regering.

- Så længe de konservative fører i meningsmålingerne, og så længe de har en leder, der formår at sprede optimisme, så støtter de ham. Og sprede optimisme – det kan den flamboyante Boris Johnson, der tror på, at han kan overvinde alverdens problemer, siger Lotte Mejlhede.

Yderligere 573 personer har fået besked om, at de er smittet med covid-19. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) onsdag.

Det er det højeste antal i de daglige smittetal i knap en måned.

I opgørelsen indgår svar fra knap 40.000 prøver. Af dem har 1,45 procent været positive for covid-19.

Tallet - der også kendes som positivprocent - er det højeste siden slutningen af august.

Ifølge professor emeritus i infektionssygdomme Eskild Petersen, Aarhus Universitet, er stigningen ventet.

Det skyldes, at vi er gået ind i efteråret, og at skolerne er åbne uden restriktioner.

- Vi har en epidemi, der er under udvikling i øjeblikket, vurderer han.

Han peger på, at fokus skal være på børn under 11 år, da et stort studie fra Israel har vist, at en ud af 100 påvist smittede bliver indlagt.

- Hvis der er et udbrud i en skole eller børnehave, er vi nødt til at overveje, om vi bør lukke den ned, fordi vi ikke vaccinerer under 12-års-alderen, siger han.

76 procent af befolkningen har fået første stik

Onsdag morgen var 95 personer smittet med covid-19 indlagt på de danske hospitaler. Det er otte flere end et døgn tidligere.

Af de indlagte er 11 personer på intensivafdeling - det er to færre end tirsdag. Af de 11 personer på intensivafdeling får syv personer hjælp af en respirator til at trække vejret. Tirsdag var det tal otte.

Antallet af indlagte har ikke været over 100 siden 17. september, hvor 105 var indlagt på de danske hospitaler.

Én person er det seneste døgn død med coronavirus.

Arbejdet med at vaccinere den danske befolkning mod covid-19 fortsætter langsomt med at skride frem.

Der er givet yderligere cirka 8000 stik med en coronavaccine, viser tal fra SSI.

Det betyder, at 76 procent af befolkningen nu har fået mindst et stik, mens 74,7 procent er færdigvaccinerede.

Cirka 90.000 personer har fået et tredje stik. Det gives til blandt andre ældre og folk med nedsat immunforsvar.

OPDATERET: Sundhedsstyrelsen har torsdag 7. oktober ændret i den her omtalte pressemeddelelse, så det nu fremgår, at styrelsen fortsat anbefaler Moderna-vaccinen til unge under 18 år. Læs mere her.

Sundhedsstyrelsen vil ikke længere tilbyde børn og under 18 år Modernas vaccine mod coronavirus.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Derfor vil det fremover udelukkende være invitationer til Pfizers vaccine, der lander i de yngste danskeres e-boks.

Hidtil har det været sådan, at børn og unge i alderen 12-17 år "fortrinsvis er blevet inviteret" til at modtage covid-19-vaccinen fra Pfizer, skriver styrelsen. Men fremover bliver det anderledes.

- Ud fra et forsigtighedsprincip vil vi fremadrettet udelukkende invitere børn og unge til at modtage denne vaccine (Pfizer, red.), lyder det.

I alt har 1100 personer under 18 år i Danmark modtaget Modernas vaccine. Cirka 400 af dem har kun fået første stik.

Sundhedsstyrelsen anbefaler fortsat, at disse personer får andet stik med Moderna-vaccinen, siger styrelsen til TV 2.

Undersøger tilfælde af hjertebetændelse

At Moderna-vaccinen ikke længere skal tilbydes de yngste danskere, skyldes, at vaccinen undersøges i forbindelse med sjældne tilfælde af hjertehindebetændelse (perikarditis) og hjertemuskelbetændelse (myokarditis).

I de foreløbige data, som er samlet fra fire nordiske lande, bliver der rejst mistanke om øget risiko for hjertebetændelse ved vaccination med Moderna, selvom antallet af hjertebetændelsestilfælde fortsat er meget lavt.

Studiet er ikke afsluttet og publiceret, men data fra blandt andet Norge tyder på, at forekomsten af hjertebetændelsen er øget, særligt efter andet vaccinestik.

De fleste tilfælde af hjertebetændelsen har et mildt forløb og går over af sig selv. Sundhedsstyrelsen understreger, at både hjertehindebetændelse og hjertemuskelbetændelse er "langt mere hyppigere ved coronainfektion end det er ved vaccination". Den mest hyppige årsag til betændelsestilstanden er virusinfoektion.

Mest data på Pfizer

Både Moderna og Pfizer er blevet undersøgt af den europæiske bivirkningskomité, PRAC, i forbindelse med sjældne tilfælde af myokarditis og perikarditis, som derfor er blevet tilføjet som bivirkning til vaccinen.

Men fordi der findes mere data om Pfizers bivirkninger fra eksempelvis USA og Israel blandt børn og unge, holder Sundhedsstyrelsen fast i at tilbyde den til danskere under 18 år, forklarer Bolette Søborg, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen vurderer fortsat, at både Modernas og Pfizers vaccine er særdeles effektive og har en vigtig plads i det generelle vaccinationsprogram i Danmark. Derudover ser det ud til, at Modernas vaccine er særdeles effektiv mod Delta-varianten.

Samme toner andre steder i Norden

Tidligere onsdag satte Sverige brugen af Moderna-vacciner på pause for personer, der er født i 1991 eller senere.

Det skyldes ligeledes mistanke om en øget, men dog meget lille, risiko for betændelse i hjertemusklen eller hjertesækken. Det oplyser den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten.

Også i Norge har man i dag besluttet at tilbyde folk under 18 år vaccinen fra Pfizer, også selv om de har fået første stik med Modernas vaccine.

Derudover anbefaler Folkehelseinstituttet - den norske pendant til Sundhedsstyrelsen - at unge mænd under 30 år tager imod en Pfizer-vaccine fremfor en fra Moderna.

Tage Pedersen står foran de nærmest endeløse rækker af tomme minkbure på en af hans farme i det midtjyske. Han er formand for Danske Minkavlere.

- Det er slut. Jeg skal ikke være minkavler igen, siger han.

Mens han går ned ad stien mellem de rengjorte minkstalde, taler han mest om de manglende udbetalinger af den milliardstore erstatning, som staten har lovet minkavlerne.

Op mod 19 milliarder i alt.

Det er meget rarere at miste sit erhverv med den rigtige begrundelse

Tage Pedersen, formand for Danske Minkavlere

Men siden statsminister Mette Frederiksen 4. november sidste år på et pressemøde meddelte, at alle mink skulle aflives, har et spørgsmål trængt sig på hos Tage Pedersen:

- Hvad skete der i den sorte boks mellem 2. og 4. november sidste år? spørger han.

Den sorte boks er Tage Pedersens metafor for den lukkede proces, der foregik i dagene op til pressemødet.

Grundlæggende accepterer han regeringens overordnede grundlag bag beslutningen: hensynet til folkesundheden.

Men Tage Pedersen mangler stadig svar på, hvorfor regeringen valgte at slå alle mink ihjel i stedet for at bevare branchens avlsdyr, så erhvervet kunne genoptages senere hen.

- Det er meget rarere at miste sit erhverv med den rigtige begrundelse, end hvis begrundelsen er forkert. Så gør det endnu mere ondt i maven, siger Tage Pedersen.

Hans undren skyldes især et overraskende møde, som han havde med Kåre Mølbak, SSI’s daværende faglige direktør, 2. november - to dage før Mette Frederiksens pressemøde.

Torsdag 7. oktober begynder afhøringerne i den såkaldte Minkkommission.

Dens overordnede formål er at undersøge, om der var lovhjemmel bag regeringens ordre om at slå alle mink ihjel, og om ministrene - herunder statsministeren - kendte til oplysningerne om, at der ikke var lovhjemmel bag beslutningen.

Men i løbet af de 33 afhøringsdage skal kommissionen også grave sig ned i processerne bag regeringens beslutning.

Det er i denne del af undersøgelsen, at Tage Pedersen håber at få svar.

Branchens ønske om lempelser hældt af brættet

I dagene op til 2. november 2020 spidsede situationen til i den danske minkbranche.

Myndighederne havde indført risikozoner, der betød, at alle mink inden for en radius af 7,8 kilometer fra en smittet farm skulle aflives.

Mens myndighederne havde travlt med aflivningerne, spredte smitten sig som en steppebrand på minkfarmene fra Nordjylland mod det sydlige Jylland - og ingen havde en god forklaring på, hvordan det kunne ske.

Tage Pedersen havde på vegne af Danske Minkavlere og Kopenhagen Fur bedt daværende faglig direktør i SSI, Kåre Mølbak, samt Fødevarestyrelsen om et statusmøde denne dag.

Minkbranchen håbede, at myndighederne - trods smitteudviklingen - ville drøfte muligheden for på sigt at lempe risikozonerne.

Minkavlerne var bekymrede for, at zonerne medførte for mange unødvendige aflivninger og dermed truede erhvervets eksistens.

- Men vores ønske blev forholdsvis hurtigt hældt ned ad brættet, fortæller Tage Pedersen.

Kåre Mølbak havde nemlig dårligt nyt med til minkavlerne.

Jeg troede, at panikken drejede sig om Kåre Mølbaks værste scenarie

Tage Pedersen, formand for Danske Minkavlere

For mandag 2. november 2020 var det slet ikke tid til at se på lempelser. Tværtimod. Kåre Mølbak opridsede ifølge Tage Pedersen to sandsynlige scenarier for fremtiden:

Enten skulle restriktionerne på minkerhvervet fortsætte. Eller også ville minkavlerne blive pålagt at aflive alle mink - inklusiv de raske - med undtagelse af avlsdyrene. Et såkaldt dvaleår i 2021 med henblik på at starte produktionen op igen i 2022, når faren fra coronaepidemien forhåbentlig var drevet over.

Kåre Mølbak har over for TV 2 tidligere bekræftet, at det var disse to scenarier, som blev drøftet på mødet.

Tage Pedersen var chokeret, men tog den nye udvikling til efterretning.

Minkformand: Ingen nævner nedlukning af erhvervet

Senere samme aften og dagen efter - 3. november - talte Tage Pedersen med embedsfolk fra det daværende Miljø- og Fødevareministerium. Minkavlerne ønskede også at drøfte muligheden for lempelser med ministeriet.

- Men vi fornemmer, at der er en voldsom panik i fødevaredepartementet og omkring ministeren (Mogens Jensen, red.). Vi får hele tiden at vide, at det hele er en meget vanskelig situation, og de kan ikke svare på noget som helst.

Heller ikke ministeriet ønskede at tale om lempelser.

I stedet spurgte departementet ifølge Tage Pedersen, hvordan avlerne kunne være behjælpelige med at aflive så mange mink så hurtigt som muligt.

- Så er jeg godt klar over, at det ser svært ud for os. Men jeg troede, at panikken drejede sig om Kåre Mølbaks værste scenarie - dvalescenariet. Og det var jo også slemt nok, siger han.

Men på intet tidspunkt nævnte Kåre Mølbak eller ministeriet ifølge Tage Pedersen, at en total nedlukning af minkerhvervet var på tale.

2. november - samme dag som mødet mellem Tage Pedersen og Kåre Mølbak - fremsendte SSI de foreløbige “foruroligende” resultater fra et nyt forsøg med den nye mink-variant cluster 5 til Sundhedsministeriet.

Og dagen efter - 3. november - udgav SSI sin skærpede risikovurdering, der konkluderede, at “fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden”.

SSI’s begrundelser lød, at det trods en række tiltag ikke var lykkes at stoppe smitten til flere farme, at mink med coronavirus udgjorde et risikabelt reservoir af virus, og at der var risiko for, at cluster 5-varianten var mere modstandsdygtig over for antistoffer sammenlignet med andre varianter.

SSI vurderede således, at Nordjylland var i risiko for at blive centrum for en ny epidemi med en variant, som kommende vacciner virkede dårligere imod.

Det undrer mig meget, at det tog sådan en voldsom acceleration i løbet af ganske kort tid

Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin

I en redegørelse udgivet af Miljø- og Fødevareministeriet fremgår det, at der 3. november på tværs af ministerierne blev forberedt lovmateriale til at bakke to mulige scenarier op for minkerhvervets fremtid:

Dvalemodellen, der forudsætter en “opretholdelse af et vist antal avlsdyr. Modellen søger at lægge danske minkbesætninger i dvale indtil primo 2023”. Nedlukning af hele erhvervet.

Materialet dannede grundlag for drøftelserne i regeringens koordinationsudvalgsmøde, hvor den endelige beslutning om minkbranchens skæbne blev afgjort om aftenen 3. november.

Redegørelse nævner ikke, hvorfor regeringen valgte nedlukning

Regeringen stod øjensynligt med et valg mellem to løsninger, men valgte den sidste - alle mink i Danmark skulle aflives.

- Det gælder desværre også avlsdyrene, lød det fra statsminister Mette Frederiksen på pressemødet 4. november.

Når Tage Pedersen kigger tilbage på forløbet, undrer han sig over, hvor nedlukningsscenariet kom fra. For Kåre Mølbak havde ikke nævnt det på mødet 2. november.

Derfor står Tage Pedersen tilbage med spørgsmålet: Hvordan opstod idéen om at slå alle mink ihjel i løbet af de 48 timer?

- Jeg håber, at idéen kom fra nogen med den rette faglighed, for ellers er det noget, som man selv har fundet på, siger Tage Pedersen.

I regeringens egen redegørelse af forløbet er det umiddelbart ikke beskrevet, hvorfor regeringen valgte nedlukningsmodellen i stedet for dvalemodellen.

Der står blot, at regeringen traf beslutning om aflivning af alle mink i forlængelse af SSI’s risikovurdering.

TV 2 har talt med professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, Jens Lundgren, der gennem det meste af coronaepidemien har været en vigtig rådgiver for myndighederne.

Heller ikke han kender til de nærmere omstændigheder, der gik forud for regeringens endelige beslutning.

- Men det undrer mig meget, at det tog sådan en voldsom acceleration i løbet af ganske kort tid, siger Jens Lundgren.

Vi foreslog, om man ikke lige skulle holde vejret og se, om vi kunne beholde avlsdyrene

Tage Pedersen, formand for Danske Minkavlere

For problemstillingen med coronasmitte på minkfarmene var i begyndelsen af november velkendt - og da Jens Lundgren læste SSI’s risikovurdering, var der ikke umiddelbart noget, der fik alarmklokkerne til at ringe.

- Det var ikke særligt tydeligt, hvad der egentlig var problemet, siger han.

Derfor forstod han heller ikke, hvad der lå til grund for regeringens og SSI’s udmelding på pressemødet 4. november, hvor Kåre Mølbak sagde, at worst case-scenariet var, at en ny pandemi kunne starte forfra med udgangspunkt i Danmark.

- Det virkede voldsomt og overraskende på mig. Specielt fordi jeg faktisk ikke forstod, præcist hvad det var, der var den faglige grund til, at man rykkede op i krisekommunikationen, siger Jens Lundgren.

I dagene efter regeringens beslutning opstod der forvirring om, hvorvidt regeringen alligevel ville forsøge at bevare en del af de danske avlsmink.

Flere medier skrev, at regeringen havde bestilt en risikovurdering for bevarelse af avlsdyr på en sundhedsfaglig forsvarlig måde.

Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET), der rådgiver ministeriet i sådanne spørgsmål, udarbejdede herpå en teoretisk vurdering, som 10. november viste, at man kunne bevare 56.000 avlsdyr under særlige forhold.

Der var slet ingen slinger i valsen hos regeringen. Det var en definitiv beslutning

Tage Pedersen, formand for Danske Minkavlere

Samme dag sagde daværende fødevare- og miljøminister, Mogens Jensen, at regeringen undersøgte muligheden for at bevare avlsdyr.

Men to dage senere forklarede ministeren, at der var tale om en misforståelse. Det var oppositionen, der havde bedt ministeriet undersøge muligheden for avlsdyr, og regeringen havde ikke ændret holdning, lød det.

Minkbranchen kunne heller ikke bruge de 56.000 avlsdyr til noget, hvis erhvervet skulle have en chance for at starte op igen.

- Vi har tre millioner avlsdyr i dag. Hvis vi kan starte med 56.000 avlsdyr om et år, vil det tage 20 eller 30 år at komme tilbage, sagde Tage Pedersen dengang.

Gennemgående for perioden op til og efter 4. november var ifølge Tage Pedersen, at regeringen generelt ikke tog minkerhvervet med på råd.

Ifølge minkformanden forsøgte han også i dagene efter beslutningen at kommunikere med regeringen - uden held.

- Vi foreslog, om man ikke lige skulle holde vejret og se, om vi kunne beholde avlsdyrene. Hvis det så ikke kunne lade sig gøre, så kunne man aflive dem de sidste fire-fem dage og stadigvæk nå i mål med at få aflivet alle mink.

Der var ikke nogen, der vidste, hvad der foregik

Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin

På dette tidspunkt skulle alle mink være aflivet 16. november.

- Men der var slet ingen slinger i valsen hos regeringen. Det var en definitiv beslutning, og den blev ikke ændret, siger han.

Sundhedsminister: Cluster 5 var ikke hovedårsagen

Og Tage Pedersen er ikke den eneste, der sidder tilbage med et indtryk af, at regeringen var tilbageholdende med at søge råd og second opinions hos andre end SSI.

En række eksperter - herunder Jens Lundgren - kritiserede i ugen efter 4. november SSI’s risikovurdering og retorikken på pressemødet, der dannede grundlag for at slå alle mink ihjel.

Særligt SSI’s undersøgelser af cluster 5 viste sig ifølge internationale eksperter at være langt mindre alarmerende end først antaget - selvom flere mente, at det alligevel var den rigtige beslutning at aflive minkene for at bremse yderligere mutationer.

Jeg håber, at alle mine medlemmer får at vide, hvad der skete i den sorte boks

Tage Pedersen, formand for Danske Minkavlere

Men problemet var ifølge Jens Lundgren, at kun SSI selv nåede at studere resultaterne, før regeringen traf sin beslutning.

- Informationerne var ikke lagt ud på de internationale søgemaskiner (blandt forskere, red.), så der var ikke nogen, der vidste, hvad der foregik, siger han.

Særligt den bombastiske retorik på pressemødet undrede Jens Lundgren taget i betragtning af, at det er kutyme at få andre forskeres øjne på sine resultater, inden man konkluderer noget.

- Hvordan pokker kan man have et pressemøde med så voldsom retorik uden faktisk at have styr på sit faglige grundlag. Ikke alene er det problematisk, det er også ærgerligt, for lynhurtigt bliver det jo til spørgsmålet: hvad er det, der gør, at man ikke viser resultaterne? siger han.

Efter kritikken udtalte sundhedsminister Magnus Heunicke til Berlingske:

- Det er meget vigtigt for mig at sige, at den tvivl, der er, og den videnskabelige diskussion, der vil være i lang tid om cluster 5, nok er en del af billedet, men det er ikke hovedbegrundelsen for myndighederne. Det er, at minksmitten skal væk, og at vi skal have minkvarianterne fjernet fra trusselbilledet i Danmark.

Minkformand: Vi har krav på at vide, hvad der skete

En række spørgsmål hober sig altså op forud for Minkkommissionens afhøringer:

Hvordan kom nedlukningen af hele erhvervet på tale, når Kåre Mølbak ikke nævnte det på mødet med minkavlerne? Hvorfor valgte regeringen ikke dvalemodellen frem for nedlukningen af hele minkerhvervet? Hvorfor rådførte regeringen sig ikke mere med minkbranchen og andre eksperter før og efter beslutningen? Hvorfor fik andre eksperter ikke tid til at se på SSI’s undersøgelser af cluster 5, inden beslutningen blev truffet?

Noget tyder på, at flere af spørgsmålene vil blive besvaret i løbet af de kommende måneder.

I en mail til TV 2 skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri således, at spørgsmålet, om hvorfor regeringen valgte, som den gjorde, er omfattet af Minkkommissionens undersøgelse:

- Ministeriet har derfor ikke mulighed for at kommentere på henvendelsen af principielle grunde, da dette vil blive inddraget eller belyst i forbindelse med kommissionsundersøgelsen.

Tilbage på sin minkfarm lukker Tage Pedersen porten ind til det indhegnede område, hvor staldene står.

For ham er dansk minkavl historie - men han forventer at få svar på sine spørgsmål. Han skal selv afhøres i Minkkommissionen 18. november.

- Man udtaler sig jo under vidneansvar. Jeg håber, at alle mine medlemmer får at vide, hvad der skete i den sorte boks fra 2. til 4. november. Det, synes jeg, vi har krav på at få at vide, siger Tage Pedersen.

PLUS. Det kan blive svært at opfylde målet for Nationalt Genom Center om 60.000 genetiske analyser over de kommende tre år, mener overlæge. Regioner erkender, at det kan blive svært at undgå flaskehalse undervejs.

I går oplevede Facebook sit værste nedbrud siden 2008, men det er ikke de eneste problemer tech-giganten står med i øjeblikket.

Tirsdag vidnede den tidligere Facebook-medarbejder Frances Haugen i en høring i den amerikanske kongres.

Her anklagede hun blandt andet virksomheden for at være klar over, at deres algoritme ikke bare prioriterer ”hadefuldt” indhold til brugerne, men også er klar over, at deres tjenester er direkte skadelige for brugerne - primært børn og unge og i særlig grad unge piger.

Og senatorerne var mildest talt ikke tilfredse med hverken Facebooks ageren eller grundlæggeren Mark Zuckerberg.

- Her er min besked til Mark Zuckerberg. Den tid, hvor du kunne invadere vores privatliv, fremme giftigt indhold og tage vores børn og teenagere som bytte, er slut, sagde den demokratiske senator Ed Markey.

Han sagde desuden, at USA står i gæld til Frances Haugen, som har lækket ellers utilgængelige informationer til Washington Post.

- Du er en moderne amerikansk helt, der advarer os om, hvad der sker. Det er meget modigt, og vores nation skylder dig et kæmpe tak.

Senator Richard Blumenthal understregede, at kongressen ville gribe ind overfor virksomheden og kræve forandringer både fra Facebook, men også deres datterselskaber som eksempelvis Instagram.

- Din (Mark Zuckerberg red.) tid er ovre, hvor du kan målrette skadeligt indhold til vores børn. Du kan hjælpe os eller lade være, men Kongressen vil gribe ind, for vi vil ikke lade dig gøre vores børn ondt, lød det.

Den republikanske senator mente, at Facebook var ”moralsk bankerot” og var chokeret over, hvordan virksomheden influerer ungdommen, fordi de vil tjene penge.

- Det er godt, at du er her (Frances Haugen red.) og forklarer os, hvordan det påvirker vores børn. Om tyve år vil vi se tilbage på det her og spørge, hvad i alverden der forgik, sagde han.

Også Amy Klobuchar gjorde klart, at Frances Haugens udsagn er det, som Kongressen havde brug for.

- Jeg tror, at tiden er inde til at gøre noget, og jeg tror, at du er katalysatoren for det, sagde senatoren.

Særligt Instagram er et problem

Whistlebloweren Frances Haugen påpeger en række udfordringer ved måden, Facebook bruger deres algoritme.

Facebook siger selv, at de eksempelvis ikke målretter indhold og reklamer om vægttab og medicin til børn og unge, men ifølge Frances Haugen så sker det alligevel.

- Der er meget lille sandsynlighed for, at det er mennesker, der har vurderet en reklame, og den kunstige intelligens fanger i bedste fald kun 10-20 procent af eksempelvis hadefuld tale eller reklamer. For børn betyder det, at hovedparten vil slippe igennem til dem, sagde hun.

Sammenlignet med andre sociale medier som Facebook, Snapchat, TikTok eller Reddit mener Haugen, at Instagram er det mest skadende for børns mentale helbred. Det skyldes, at det især handler om at ”sammenligne kroppe og livsstil”.

- Tidligere kunne børn få et frirum fra mobning, når de har fri fra skole, nu følger det dem helt ind i deres soveværelse. Det sidste de ser, før de sover, og det første de ser, når de vågner, er nogen, som er modbydelige over for dem. Overvej, hvordan det påvirker deres relationer senere i livet, sagde Frances Haugen.

Samtidig gjorde hun klart, at Facebook har rapporter, der viser, at de udmærket er klar over, at der er børn, som får det decideret dårligt af deres tjenester, og at Instagram er afhængighedsskabende som cigaretter.

- I deres egen research om Instagram er der citater fra børn, der siger, ”jeg får det dårligt, når jeg bruger Instagram, men jeg føler også, at jeg ikke kan stoppe”, sagde Frances Haugen.

Foruden de mange problemer for børn og unge havde den tidligere Facebook-medarbejder en række pointer om, hvordan virksomheden gav udfordringer for både den nationale sikkerhed og demokratiet.

Offentliggør data

Selvom Frances Haugen mener, at der er nogle enorme problemer ved Facebook, så er hun ikke fortaler for, at virksomheden skal brydes op.

Til gengæld er der en række andre parametre, de skal ændre sig på. Blandt andet skal de offentliggøre data for, hvordan de bruger deres oplysninger, så borgere og myndigheder kan sikre, at de ikke bruges skadeligt.

- Der er brug for bedre gennemsigtighed, og der er brug for en reduktion i den interaktionsbaserede algoritme. Vi skal se ting fra vores venner, ikke de ting som en computer bestemmer, vi skal se, sagde Frances Haugen.

Derudover talte hun om, at det kunne være ideelt med en højere aldersgrænse for brug af tjenesterne og for et opgør med, at virksomhederne er straffrie, hvis de spreder misinformation, så længe de har moderatorer ansat.

- Vi har brug for nogle uafhængige regulatorer, som kan have en overordnet kontrol med de store tech-virksomheder, sagde whistlebloweren.

Hun understregede dog gentagne gange vigtigheden af, at eventuelle indgreb bliver lavet i samarbejde med eksperter på området – ikke mindst for at sikre borgernes privatliv.

Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd gennemførte i sidste uge sammen med en række samarbejdspartnere og myndigheder flere større multikontroller af primært lastbiler og varevogne.

Tirsdag og onsdag blev kontrollerne af store køretøjer gennemført på rastepladserne Ustrup V og Ejer Bavnehøj på motorvej E45.

Samtidig med multikontrollen onsdag ved Ejer Bavnehøj blev der også foretaget fartmåling med fotovogn lige omkring afkørslen til multikontrollen. Her var hastigheden på motorvejen i nordgående retning sat ned til 50 kilometer i timen for at lede de tunge køretøjer sikkert ind til kontrol.

Politiet: Der var tydeligt skiltet

Det gav ikke færre end 416 hastighedsovertrædelser, hvor de 67 gav klip i kørekortet, og 10 kørte så stærkt, at de kan imødese en betinget frakendelse af deres kørekort.

- Vi skiltede både med, at der var lastbilkontrol og hastighedsgrænser blev tydeligt skiltet med nedsættelser i flere tempi, oplyser vicepolitiinspektør Jesper Engelund, der er leder af Hunde- og Færdselscentret ved Sydøstjyllands Politi.

Selve tungvognskontrollen udløste 97 sigtelser

Selve tungvognskontrollen tirsdag ved Ustrup V i Sønderjylland og onsdag på Ejer Bavnehøj førte over de to dage til 97 sigtelser.

Der var tale om 30 sigtelser for fejl og mangler ved køretøjet, syv sigtelser for manglende betaling af vejbenyttelsesafgift, syv sigtelser for manglende godstilladelse og 23 sigtelser for dyretransport i strid med reglerne.

- Kontrollerne af den tunge trafik har en forebyggende effekt. Sammenlignet med år tilbage er der færre grove sager , så vi får gjort vejene lidt mere sikre, vurderer vicepolitiinspektør Jesper Engelund.

Ud over politiet deltog Fødevarestyrelsen, Veterinærrejseholdet, Færdselsstyrelsen, Toldstyrelsen, Arbejdstilsynet, Forsvaret (kontrol af militære køretøjer), Miljøstyrelsen (kontrol af miljøfarligt affald) og Beredskabsstyrelse over de to dage, som multikontrollerne varede.

Mandag aften landede en længe ventet bred politisk aftale, der skal sikre et grønnere dansk landbrug.

Partierne bag aftalen har en fælles ambition om en reduktion på 7,4 millioner ton CO2 i 2030, men initiativerne i aftaleteksten sikrer dog kun en reduktion på 1,9 millioner ton.

En stor del af den nye landbrugsaftale baserer sig på såkaldte udviklingstiltag, der dækker over grønne teknologier og løsninger, som endnu ikke er taget i brug.

Præcis hvilke nye teknologier det bliver, fremgår ikke tydeligt af aftaleteksten, og det møder allerede massiv kritik.

Enkelte teknologier bliver dog nævnt. TV 2 har spurgt den grønne tænketank Concito og interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer om deres forventninger til dem.

Pyrolyse-teknologien

I den nye aftale afsættes der lige knap 400 millioner kroner frem mod 2024 til bioraffinering, herunder såkaldt pyrolyse.

I flere årtier er der blevet forsket i pyrolyse-teknologien, der gør det muligt at binde kulstof i jorden gennem opvarmning af halm til gavn for klimaet. Men den er endnu ikke i brug i landbruget.

Selvom det er oplagt at anvende pyrolyse for et grønnere landbrug, er der hager ved teknologien, der bekymrer Tavs Nyord. Han er seniorkonsulent ved den grønne tænketank Concito.

- Vi kender ikke den konkrete pris i kroner og øre for pyrolyse, og vi ved ikke, hvad det kommer til at koste at samle halmen ind og køre den til pyrolyseanlæg. Og hvor mange anlæg skal der desuden bygges? Og hvem skal betale for det?

Fodertilsætning

Men for Niels Peter Nørring, klimadirektør i Landbrug og Fødevarer, lyder det realistisk, at pyrolyse bliver en del af fremtidens landbrug.

Han har store forhåbninger til både den teknologi og så til fodertilsætning, der kan reducere landbrugsdyrs udledning af drivhusgasser.

I den nye aftale er 26 millioner kroner således også blevet afsat til netop udvikling af foder, ligesom gylle og gødning skal håndteres bedre og grønnere.

- Jeg har store forventninger til pyrolysen og til fodertilsætningsstoffer og til, at vi allerede om nogle år står med et tilsætningsstof til foder, der bare virker. Derefter skal det selvfølgelig rulles ud, og der kan være en periode, hvor det er relativt dyrt, så det kræver, at man prioriterer det.

Der er blevet forsket i fodertilsætninger i årevis. Ifølge Tavs Nyord fra Concito har det indtil nu været sådan, at når et nyt tilsætningsstof dukker op som en mulig løsning, viser der sig at være en hage ved det.

- Det kan for eksempel være, at stoffet viser sig at være giftigt for koen, eller også nedsætter det koens appetit, som vi før har set, siger han.

Men spørger man Niels Peter Nørring fra Landbrug og Fødevarer, ser det faktisk lovende ud med forskningen på området.

- Det lykkes faktisk rigtig godt i laboratorier, hvor de kan fjerne over 90 procent metangas med tilsætningsstoffer til foder. Og resultaterne ude i forsøgsstaldene viser, at man kan fjerne 30 til 40 procent af det kraftige klimagas, siger han til TV 2.

Udviklingstiltagene, herunder fodertilsætning og bioraffinering såsom pyrolyse, forventes samlet at reducere CO2-udledningen med i alt fem millioner ton i 2030.

Det fremgår af en tabel i aftaleteksten.

Tallene er dog behæftet med stor usikkerhed, skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Krydsvaccinerede danskere tilbydes nu et tredje stik med en mRNA-vaccine mod covid-19.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

En stor del af frontpersonalet i sundhedsvæsnet blev i foråret vaccineret med vaccinen fra AstraZeneca og derefter en mRNA-vaccine.

Det tredje stik tilbydes for at give dem, der har behov for det, mulighed for at rejse til lande, der ikke anerkender krydsvaccination.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at vente

Sundhedsstyrelsen anbefaler på nuværende tidspunkt ikke tredje stik til den gruppe ud fra et sundhedsfagligt perspektiv, fordi krydsvaccinerede personer stadig er godt beskyttet mod coronavirus.

- De krydsvaccinerede er særdeles godt dækket med de to forskellige vacciner, de har fået. Vi ser faktisk, at effektiviteten er lige så høj, som ved vaccination med to mRNA-stik.

- Men samtidig har vi jo også stor forståelse for, at det er frustrerende, at de ikke selv kan bestemme, hvor de gerne vil rejse hen, og derfor får dem, der har brug for det og ønsker det, muligheden, siger Bolette Søborg, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen i pressemeddelelsen.

Hun siger også, at hvis man ikke skal ud at rejse lige nu, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man venter med det tredje stik.

Øget risiko for almindelige bivirkninger

Da Sundhedsstyrelsen i april 2021 besluttede, at vaccinen fra AstraZeneca blev taget ud af det generelle vaccinationsprogram, havde omkring 145.000 borgere påbegyndt deres vaccinationsforløb med vaccinen.

Kun få af dem var færdigvaccinerede.

- Vi vurderer, at der ikke er risiko for alvorlige bivirkninger ved et tredje stik, når man tidligere har modtaget et stik med vaccinen fra AstraZeneca og et stik med en mRNA-vaccine.

- Der kan dog være en øget risiko for almindelige bivirkninger, som for eksempel ømhed ved indstiksstedet og feber, og bivirkningerne kan også være mere udtalte, siger Bolette Søborg i pressemeddelelsen.

Møde op uden tidsbestilling

Gruppen modtager ikke invitation til vaccination. Men de kan fra torsdag selv bestille tid eller møde op i et vaccinationscenter uden tidsbestilling.

I slutningen af juli skrev DR Nyheder på baggrund af oplysninger fra Sundhedsministeriet, at krydsvaccinerede ville blive tilbudt tredje stik, når den generelle vaccineudrulning var gennemført.

Dagen efter trak ministeriet dog udmeldingen tilbage, men afviste ikke, at de krydsvaccinerede ville kunne få et tredje stik.

Vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna er mRNA-vacciner.