Danskerne er lagt ned af sygdom – og i en sådan grad, at erfarne læger og sygeplejersker ikke har oplevet noget lignende i mange år.
Faktisk står virusserne nærmest i kø.
En del af forklaringen er ifølge de eksperter, som TV 2 har talt med, nedlukningerne og de mange restriktioner og anbefalinger, der fulgte i kølvandet på udbruddet med coronavirus.
For med anbefalinger om afstand, mundbind og mere fokus på blandt andet håndhygiejne faldt antallet af danskere, der var syge – af andet end corona – så drastisk, at smitte med andre virusser som RS og influenza nærmest ikke eksisterede.
Men er det i virkeligheden helt så godt, som det lyder? Og har vi under corona været så gode til bedre hygiejne og at holde afstand, at det nu rammer os som en boomerang med en sådan kraft, at det med halvandet års forsinkelse lægger det pres på sundhedsvæsenet, som politikerne har forsøgt at undgå?
Det har TV 2 har spurgt fem eksperter om:
Allan Randrup Thomsen
Professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet
Søren Riis Paludan
Professor i immunologi ved Aarhus Universitet
Astrid Iversen
Professor i virologi og immunologi ved Oxford University og med i ekspertgruppe nedsat af regeringen
Hans Jørn Kolmos
Professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet
Christine Stabell Benn
Professor i global sundhed ved Syddansk Universitet
Men først skruer vi tiden tilbage til vinteren 2020.
- Da corona brød ud, var der ikke noget valg
Verden stod i starten af 2020 i begyndelsen af en pandemi med en ny virus, der slog – og fortsat slår – tusindvis af mennesker ihjel.
Derfor var nedlukninger, restriktioner og de mange anbefalinger ifølge eksperter det eneste rigtige. For afstand til hinanden og bedre hygiejne var det bedste våben mod at blive smittet.
Eller som Astrid Iversen siger:
- Der var ikke noget valg. De tiltag, der har været en stor del af de sidste 20 måneder, var nødvendige for at holde corona under kontrol. Det var førsteprioritet.
Men nu, hvor en stor del af den danske befolkning er vaccineret mod den akutte trussel, er det ifølge Allan Randrup Thomsen tid til en større og mere overordnet debat.
Vores immunforsvar er ude af træning
Det handler ifølge Allan Randrup Thomsen nu om at finde en balance mellem på den ene side at forhindre store udbrud af infektioner og på den anden side at holde infektioner i samfundet på et niveau, så vi som mennesker fortsat danner immunitet mod dem.
Det er med skræk gået op for mig, at vi også kan være så forsigtige, at vi kommer til at bygge op til nogle hårde vintre
Allan Randrup Thomsen
Og for at undgå store udsving af sygdomsudbrud med risiko for at overbelaste sundhedsvæsenet.
Det gælder den nuværende situation med udbrud af RS-virus og de mange andre infektioner, som danskerne lige nu er ramt af. Men det gælder også de kommende vintermåneder, hvor de danske sundhedsmyndigheder har advaret om muligheden for et stort udbrud af influenza.
For selvom det ikke endnu er videnskabeligt bevist, er der ifølge eksperterne ingen tvivl om, at nedlukningerne, restriktionerne og øget fokus på hygiejne har gjort danskerne mere modtagelige over for virusser.
Det skyldes den simple årsag, at vi i 20 måneder ikke har trænet vores immunforsvar ved løbende at blive udsat for en bred vifte af smitsomme sygdomme.
Eller som Søren Riis Paludan forklarer:
- Det er interessant at se, at vi har behov for at være sammen med andre mennesker for at gøre immunsystemet modstandsdygtigt til den verden, vi lever i.
Det samme fremhæver Christine Stabell Benn:
- Der er nogle fordele ved at forsøge at beskytte sig mod infektioner, fordi man her og nu reducerer risikoen for sygdom. Men vi kan samtidig opbygge en større gruppe af personer, der er modtagelige for sygdom.
- Er det så det rigtige valg – også for eftertiden?
Og det er ifølge Allan Randrup Thomsen netop det, der ser ud til at være sket.
Uhygiejnisk adfærd koster liv
Hans Jørn Kolmos
Derfor skal vi ifølge den eksperimentelle virolog have en debat om ikke at blive for forsigtige, når det gælder smitterisiko.
Og altså måske ikke per automatik leve under de samme anbefalinger, der under corona var om afstand, mundbind, øget brug af håndsprit og håndvask.
- Det er med skræk gået op for mig, at vi også kan være så forsigtige, at vi kommer til at bygge op til nogle hårde vintre med store sygdomsudbrud af for eksempel RS-virus og influenza, siger Allan Randrup Thomsen.
- Det er fint, at vi har undgået influenza i to år, men nu ser vi ind i, at der kommer en ny stor bølge. Er det så det rigtige valg – også for eftertiden?
Søren Riis Paludan og Christine Stabell Benn er enige.
Ekspert afviser blankt, at danskerne kan være for hygiejniske
Christine Stabell Benn gjorde allerede i foråret i en kronik i Berlingske opmærksom på, at vi som mennesker kan skade os selv ved at beskytte os for meget mod de infektioner, der er i samfundet.
Det giver ifølge hende mening i forhold til personer, der er svækkede eller har en høj alder.
- For disse personer tror jeg, at eksempelvis mundbindet er kommet for at blive, men det er vigtigt at få flyttet fokus væk fra den generelle befolkning og over på de grupper, der er sårbare, siger Christine Stabell Benn til TV 2.
Hun er især bekymret over brugen af håndsprit og rengøringsmidler – og hvordan det på sigt vil påvirke og ændre kroppens bakteriesammensætning og immunsystem.
Vi skal finde ud af, hvordan vi ikke overbruger det værktøj, så det ikke kommer tilbage og rammer os i nakken
Allan Randrup Thomsen
Søren Riis Paludan fremhæver, at danskerne under coronapandemien har lært, at afstand og sprit er godt, når det gælder sygdomsudbrud. Men ifølge professoren i immunologi kan man også sætte spørgsmålstegn ved, hvor godt det er, når kroppens generelle immunitet mod visse virusser samtidig falder.
- Når man tænker på det, som vi ser lige nu (flere syge danskere og overbelastede sygehusafdelinger, red.), så tænker jeg ikke, at vores hygiejne før corona var et problem. Jeg har ikke set belæg for at sige, at vi skal have mere hygiejne end før coronapandemien, siger han.
Det får imidlertid en anden ekspert til at ryste på hovedet.
- At der er en fare ved at være for hygiejnisk, køber jeg altså ikke, siger Hans Jørn Kolmos og kalder synspunktet for farligt.
At blive smittet med virus må ikke være et mål
Ifølge professoren var danskerne nemlig før coronapandemien direkte uhygiejniske – danskerne havde simpelthen glemt, at der var virusser i samfundet, lyder det.
Han er enig i, at færre danskere sidste år var syge på grund af afstand og øget fokus på håndvask og -sprit. Men Hans Jørn Kolmos fremhæver samtidig, at det ikke må være et mål at blive udsat for sygdomsfremkaldende virusser for at opbygge et mere modstandsdygtigt immunforsvar, hvis man kan undgå det.
- Uhygiejnisk adfærd koster liv. En bedre hygiejneadfærd tager toppen af virusudbrud, men man kan ikke vaske sine hænder så rene, så det betyder, at der ikke vil være virusser tilbage i samfundet.
Astrid Iversen er enig.
Hun er en del af den ekspertgruppe, som regeringen nedsatte i maj til at kigge på en langsigtet strategi for håndtering af coronavirus.
- Vi har fået et nyt værktøj i hånden
I en netop udkommet rapport fra ekspertgruppen fremgår det blandt andet, at de smitteforebyggende tiltag under coronavirussen ”yderligere kan have en positiv indvirkning over for almindelige kendte smitsomme sygdomme, såsom forkølelse og influenza”.
Der er også en mellemvej
Astrid Iversen
Til TV 2 forklarer Astrid Iversen, at det efter hendes opfattelse heller ikke er en naturlov, at danskerne skal være så hyppigt forkølede eller så udsat for smitte med forskellige virusser, som mange børn og voksne er store dele af en normal dansk vinter.
Hun mener derimod, at danskerne kan tage toppen af smitteudbrud hvert eneste år ved at tage ved lære af erfaringerne fra coronapandemien om eksempelvis bedre håndhygiejne, mere rengøring og udluftning og bedre ventilation.
Det vil nemlig ifølge Astrid Iversen ikke medføre en risiko for mere sygdom, sådan som det er tilfældet lige nu, men derimod efter al sandsynlighed øge den almene trivsel og sundhed.
- Det er ikke et spørgsmål om, at vi på den ene side enten holder stor afstand til hinanden og ikke har interaktioner og på den anden side slet ikke har forebyggende tiltag. Der er også en mellemvej, siger Astrid Iversen.
Allan Randrup er enig i, at det ikke drejer det sig om enten-eller. Men for ham drejer det sig også om at have debatten - og at finde det rette niveau.
Han fremhæver, at det er en svær diskussion, der dog er nødvendig at have.
- Vi har fået et nyt værktøj i hånden – et, vi aldrig har brugt før, og som har vist sig at være meget effektivt. Men vi skal også finde ud af, hvordan vi ikke overbruger det værktøj, så det ikke kommer tilbage og rammer os i nakken, siger han til TV 2.
