En fejl i coronapasset, som gav problemer for folk, der har fået et tredje stik med en coronavaccine, er blevet rettet.

Det skriver Sundhedsdatastyrelsens direktør, Lisbeth Nielsen, på Twitter.

- Så har vi fået rettet fejlen, og tredje stik vises rigtigt i coronapas-app og øvrige steder, du henter passet. Det vil sige, at alle stik kan ses, og at man kan rejse på dem.

- Vi beklager ulejligheden for de berørte, lyder det fra Lisbeth Nielsen.

Problemer for udlandsrejsende

Styrelsen fortalte om fejlen tirsdag i forrige uge. Den bestod i, at dokumentationen for det første vaccinestik forsvandt, når det tredje stik blev registreret.

Det var altså kun de to seneste vaccinationer, der blev vist i passet.

Det kunne give problemer, hvis man skulle rejse til lande, der først anser borgere for færdigvaccinerede et vist antal dage efter andet stik.

Men med fejlen rettet kan borgere, der har fået tredje stik, nu fremvise alle vaccinationer i coronapasset i forbindelse med udlandsrejser, skriver Sundhedsdatastyrelsen i en pressemeddelelse.

Sygefraværet er faldet markant i en række brancher, hvor hjemmearbejde i løbet af coronakrisen har været udbredt.

Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Inden for telekommunikationsbranchen er sygefraværet faldet med 20 procent under coronakrisen, mens IT-fagene og finanssektoren præsterer et fald i sygefravær på 10 til 15 procent.

Og det fald i antallet af sygedage rummer potentielt store perspektiver. Det vurderer Christina Sode Haslund, der er arbejdsmiljøchef i DA.

- Hvis det er repræsentativt for hele arbejdsmarkedet, vil det potentielt øge arbejdsudbuddet i Danmark med 2.500 fuldtidsstillinger, siger Christina Sode Haslund.

Det skyldes, at produktiviteten på arbejdspladser stiger, når sygefraværet falder.

- Ingen af yderlighederne virker

Dansk Arbejdsgiverforening har endnu kun tal for nogle brancher, og af den grund venter Christina Sode Haslund og resten af organisationen spændt på, at udviklingen i sygefraværet for den samlede danske arbejdsstyrke ligger klar omkring december i år.

Det er et tveægget sværd

Thomas Bredgaard, Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet

- Ændringen er meget markant inden for de brancher, hvor man har været hjemsendt med mulighed for at arbejde hjemme. Det tyder på, at der er noget at komme efter her, og det er et meget positivt tegn, siger hun.

Hos Danmarks andenstørste fagforening HK ser man ligeledes muligheder, for at hjemmearbejde i fremtiden kan bidrage til lavere sygefravær og øget trivsel blandt de faggrupper, som har mulighed for at arbejde fra hjemmeadressen.

- Vi lærte nogle gode ting og nogle dårlige ting under corona, og det skal vi bruge til at indrette os i fremtiden, siger Anja C. Jensen, som er næstformand i HK Privat.

Hun holder dog fast i, at hjemmearbejdet ikke bør udgøre hele arbejdsugen, ligesom ingen arbejdsgivere fuldstændig bør udelukke hjemmearbejde, såfremt det logistisk kan lade sig gøre.

- Ingen af yderlighederne virker. Arbejdspladserne skal finde den ordentlige balance, og det vigtigste er, at ingen tvinges til at arbejde hjemmefra, siger Anja C. Jensen.

Hjemmearbejde passer nemlig ikke til alle medarbejdere, understreger hun.

Arbejde med en lille snue

Men hvad skyldes det observerede fald i sygefravær egentlig?

Har folk generelt været mindre syge, eller har flere passet deres arbejde hjemmefra, selvom de var så syge, at de normalt ikke ville tage på arbejde?

Det findes der i øjeblikket ikke et entydigt svar på, og sandsynligvis er svaret hverken udelukkende det ene eller det andet, men snarere lidt af hvert.

- Vores udgangspunkt er, at man ikke går på arbejde, hvis man er syg. Men det er klart, at hvis man har små symptomer som en lille snue, men man ellers er rask nok til at arbejde, giver hjemmearbejde en fleksibilitet, siger Christina Sode Haslund.

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Thomas Bredgaard mener ligeledes, at mange er tilbøjelige til at tage på kontoret trods sygdom, hvis kontoret ligger under samme tag som stuen og soveværelset.

- Man er nok mindre tilbøjelig til at melde sig syg, når man sidder derhjemme og ikke er i fare for at smitte sine kollegaer, siger Thomas Bredgaard.

Faglig og social isolation

Uanset hvad ligner det en bunden opgave for virksomheder at tage stilling til, i hvilken grad man vil lade medarbejdere arbejde hjemmefra i fremtiden. Ifølge Thomas Bredgaard kan vi nemlig forvente, at der kommer mere hjemmearbejde.

- Men det er et tveægget sværd, siger han.

Han peger på, at studier viser, at hjemmearbejde blandt andet kan give lavere sygefravær og højere produktivitet, ligesom nogen oplever at få en bedre balance mellem arbejde og familieliv.

- Omvendt føler andre sig mere socialt og fagligt isolerede, og mange arbejder flere timer, siger Thomas Bredgaard.

Alt med måde

Til efteråret skal Dansk Arbejdsgiverforening diskutere fremtidige regler og retningslinjer for hjemmearbejde med regeringen og fagbevægelsen.

- Der skal vi se på, hvordan vi får lavet nogle regler, der giver den fleksibilitet, som både medarbejdere og virksomheder efterspørger, uden at gå på kompromis med arbejdsmiljø og fællesskab, siger Christina Sode Haslund.

Hun slår dog fast, at alt skal gøres med måde – særligt hjemmearbejde – både for virksomhedernes og medarbejdernes skyld.

Fagbevægelsen har allerede stillet en række krav til virksomheder, hvis medarbejdere skal arbejde fra egen adresse. Blandt andet at de hoster op med en pose penge til indretning af hjemmekontoret.

Vores svenske naboer kan nu se frem til en mere normal hverdag næsten uden coronarestriktioner.

Det oplyser regeringen i Sverige torsdag på et pressemøde.

Socialminister Lena Hallengren påpeger dog, at landet stadig står midt i en epidemi.

- Men nu er vi langt bedre stillet, og derfor vil regeringen beslutte at gå videre med trin fire. Det er på tide, at det svenske folk igen kan mødes, siger Lena Hallengren.

Forsamlingsloft fjernes

"Trin fire" i Sverige dækker blandt andet over, at forsamlingsloftet i teatre, til koncerter og sportsarrangementer fjernes.

Loftet ved store arrangementer har hidtil været 15.000 personer, men det fjernes nu fuldstændig.

Fremover behøver svenskerne heller ikke fremvise coronapas, når de deltager i kulturelle arrangementer.

Midt i de opløftende nyheder kommer socialminister Lena Hallengren med en løftet pegefinger til de svenskere, som har valgt at takke nej til vaccinen.

- For den, som ikke er vaccineret, kan livet bestemt ikke leves, som man plejer, lyder det fra ministeren.

Anderledes strategi

Anbefalinger og restriktioner i Sverige har siden epidemiens start været genstand for debat.

Den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell har i sin coronarådgivning af regeringen valgt at gå en anden retning end mange andre lande.

I stedet for omfattende nedlukninger og forsamlingsforbud har man stolet på, at borgerne ville overholde generelle opfordringer om at holde afstand, blive hjemme ved sygdom og sikre god hygiejne.

Blandt andet valgte Sverige at holde skoler, barer og restauranter åbne, da andre lande lukkede alt ned.

På trods af klare opfordringer fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er Sverige også et af de få lande, der ikke har indført udbredte krav om mundbind.

Hårdt ramt

Sverige er et af de europæiske lande, der har været hårdest ramt af coronapandemien.

Over en million af landets 10,4 millioner indbyggere har været smittet med covid-19. 14.702 er døde med sygdommen.

De tilsvarende tal for døde i Danmark og Norge er 2604 og 827.

Mange kvinder møder ikke op til deres regelmæssige undersøgelse for brystkræft.

Tal fra Region Syddanmark viser, ifølge DR, at det i første halvdel af 2021 var 16 procent af kvinderne, som udeblev fra deres aftalte tid. I hele 2018 gjaldt det for omkring ni procent.

Ifølge Poul-Erik Svendsen (S), der er formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, står regionen ikke alene med problemet. Det er en landsdækkende tendens.

Men han har ikke nogen forklaring på, hvorfor kvinderne udebliver.

- Der bliver jo opdaget en del kræft ved screeningerne. Noget af det så tidligt, at det kan helbredes. Så det er da ualmindelig dumt at blive væk, siger Poul-Erik Svendsen til DR.

Udvidede åbningstider

Det er cirka hvert andet år, at raske kvinder mellem 50 og 69 år skal indkaldes til en screening for at undersøge, om de er ved at udvikle brystkræft.

Undersøgelsen skal foretages regelmæssigt og inden for tidsfristen, da det kan øge chancerne for at finde kræfttilfælde, inden sygdommen bliver livstruende.

Bjarne Dahler Eriksen, der er lægefaglig direktør på Odense Universitetshospital (OUH), siger til DR, at det er vigtigt, at kvinderne husker at afbestille deres tid. Det vil gøre det muligt at sikre, at flere kvinder bliver screenet i tide.

Poul-Erik Svendsen siger, at Region Syddanmark i et forsøg på at få flere kvinder til at møde op til den aftalte undersøgelse har sat ekstra 400.000 kroner i næste års budget til at udvide åbningstiden for mammografiscreening.

De nye åbningstider betyder, at kvinder i Syddanmark kan blive undersøgt frem til klokken 18.00 mindst en dag om ugen.

- Det er jo frivilligt, så oplysning er vigtigt. Vi må klø på med informationen, siger Poul-Eriksen Svendsen.

Kål, fisk og fuldkorn - det er, kort fortalt, vejen til et sundere helbred.

Det er en af konklusionerne i en ny rapport foretaget af Vidensråd for Forebyggelse.

Ifølge rapporten er der store sundhedsmæssige fordele ved at spise nordisk kost. Især når det kommer til livsstilssygdomme såsom type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom.

Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af forskere med indsigt i fødevarer, kostmønstre, sundhed og sygdom.

Lokale råvarer

I rapporten er nordisk kost defineret som kost, der består af for eksempel fuldkornsprodukter, grove grøntsager, frugt, bær, nødder, olie og fisk.

Der er tale om lokale råvarer. Og kosten er i høj grad plantebaseret.

- Det, vi kan konkludere, er, at risikoen for at udvikle blandt andet type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom kan nedsættes ved at spise nordisk kost, siger Kjeld Hermansen, der er adjungeret professor og formand for arbejdsgruppen, i en pressemeddelelse.

- Og det ser ud til, at nordisk kost har en positiv effekt på vægttab, for tidlig død og muligvis forebyggelse af visse kræftformer, siger han.

Den øverste chef i medicinalselskabet Moderna, Stéphane Bancel, tror, at coronapandemien kan være overstået om et år.

Han henviser til, at der på det tidspunkt vil være vacciner nok til alle i verden.

- Hvis man ser på den brede industrielle udvidelse af produktionskapaciteten over det seneste halve år, så bør der være nok doser tilgængelige ved midten af næste år, så alle på denne jord kan blive vaccineret, siger Bancel til den schweiziske avis Neue Zürcher Zeitung.

- Boostere - et tredje stik - bør også være mulige i det omfang, det kræves, føjer han til.

Vacciner til børn

Han mener også, at vaccinationer snart vil være tilgængelige for børn.

- De, som ikke bliver vaccinerede, vil immunisere sig selv, fordi Delta-varianten er så smitsom. På den måde vil vi ende med at være i en situation, der ligner influenzaen. Du kan enten blive vaccineret og få en god vinter. Eller også gør du det ikke og risikerer at blive syg og muligvis ende på hospitalet.

På spørgsmålet om det betyder, at alt vender tilbage til det normale i anden halvdel af 2022, svarer han: "I dag om et år, antager jeg".

Modernas vaccine mod covid-19 er den af de to, der indgår i det danske vaccineprogram. Den anden er vaccinen fra Pfizer/BioNTech.

Beskyttelsen af Danmarks vilde natur halter slemt.

Det viser en ny landsdækkende indikator fra Aarhus Universitet for naturens tilstand og beskyttelsen af den.

Ved hjælp af databaser og eksperter, tjek af lovgivning og naturforvaltning har en forskergruppe over tre år kortlagt, hvor vild den danske natur er, og hvor meget plads den får til naturens egne processer. Resultatet kalder de Dansk NaturIndikator.

- Resultatet er, at der er ingen steder, vi er i nærheden af at have beskyttet effektivt mod de vigtigste naturtrusler, siger seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Som eksempel peger han på landets fem eksisterende nationalparker.

- Vi kan ikke finde nogen form for ekstra beskyttelse af naturen i nationalparkerne i forhold til andre steder. Det er ren marketing, siger Ejrnæs.

En gratis omgang greenwashing

Han håber på bedre naturindhold og beskyttelse i de nye naturnationalparker, som nu debatteres ivrigt. Men han er bekymret for, om det holder.

- Vi har et folketing og FN, der gerne vil have mere vild natur, og et EU, der taler om ti procent strengt beskyttet areal. Men det bliver nemt en gratis omgang greenwashing, hvis man ikke tager opgaven seriøst.

Ingen andre har tidligere lavet så grundig en vurdering af naturbeskyttelsen herhjemme.

I Danmarks Naturfredningsforening er direktør Lars Midtiby glad for det nye indeks.

- Det understreger jo, at dansk natur er i en alvorlig forfatning, og at der er behov for, at vi gør mere for at passe på den sårbare natur, siger han.

Han har store forventninger til de nye naturnationalparker og håber på en kommende biodiversitetslov.

Har manglet en målemetode

Heidi Buur Holbech, naturchef hos videnscentret Seges under Landbrug & Fødevarer hilser også forskernes indeks velkommen.

- Landbruget ved jo godt, at erhvervet fremover vil blive målt på sit bidrag til bedre biodiversitet. Men vi har manglet en metode til at måle det bedst, siger hun.

Bæredygtighedschef Gustav Bock fra Danish Crown kalder det nye indeks for "det mest visionære redskab inden for forskning i biodiversitet hidtil".

- DNI-scoren er et værktøj, vi kan bruge sammen med vores leverandører og på sigt indføre nogle af tankerne bag, og som vi ser rigtigt positivt på, siger han.

Da nyheden, om at USA til november åbner for vaccinerede turister, ramte Viola Brandhøj Jacobsen, skyllede en bølge af lettelse ind over hende.

For det betød, at hun kunne besøge sin søn, som hun ikke havde set i halvandet år.

Hun gjorde sig klar til at købe en flybillet til staten Washington, hvor han bor, og ringede lykkelig rundt for at fortælle de gode nyheder til "alle, der gad høre".

Men da hun vågnede dagen efter, forduftede glæden og blev erstattet af en lige så stor skuffelse.

For der fandt hun ud af, at hun har fået en kombination af coronavacciner, som ikke er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder.

Derfor blev døren til USA igen lukket for Viola Brandhøj Jacobsen.

- Jeg føler, at jeg er blevet snydt og overset. Og helt grundlæggende har jeg det sådan, at jeg synes, at det er tarveligt, siger hun.

150.000 vaccineret på kryds

Viola Brandhøj Jacobsen er en af 150.000 danskere, der nåede at få første dosis af vaccinen fra AstraZeneca, inden den blev droppet fra det brede danske vaccinationsprogram. Det var primært folk i sundhedssektoren - frontpersonale - der fik tilbudt vaccinen.

Men i april besluttede de danske myndigheder at skrotte AstraZeneca, fordi der blev fundet en sammenhæng mellem vaccinen og sjældne, men alvorlige tilfælde af sygdommen VITT.

Jeg vil gerne bare være på lige fod med andre

Viola Brandhøj Jacobsen, krydsvaccineret

I stedet fik de 150.000 personer i stedet tilbudt en Pfizer- eller Moderna-dosis omkring 12 uger efter første stik. Dermed blev de "krydsvaccineret".

Og kombinationen af vacciner kan skabe problemer, når de 150.000 personer skal ud af landet. For blandingen af AstraZeneca og Pfizer står ikke på listen over godkendte vacciner alle steder - eksempelvis ikke i USA.

Venter på afklaring

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fortalte for en måned siden, at han forventede at modtage sundhedsfaglig rådgivning om muligheden for at give krydsvaccinerede et tredje stik med coronavaccinen "i slutningen af august eller begyndelsen af september i år".

Men selvom at vi nu er et godt stykke inde i september, er der endnu ingen afklaring på, hvad der skal ske med de krydsvaccinerede danskere.

Sundhedsstyrelsen, der står for vurderingen, oplyser til TV 2, at "der arbejdes på det".

- Men der er endnu ikke noget nyt om, hvornår vi kan melde noget ud om eventuel revaccination udover til de to grupper, som allerede er meldt ud, skriver styrelsen i en mail.

De to grupper, der lige nu bliver tilbudt et tredje stik, er plejehjemsbeboere og folk med nedsat immunforsvar.

Limousinetur på Zoom

Viola Brandhøj Jacobsen anerkender, at det er vigtigt at beskytte de mest udsatte med et ekstra stik.

Men samtidig vokser savnet til hendes 27-årige søn og frustrationen over, at der står AstraZeneca i hendes vaccinationspas, sig større

Hun ærgrer sig særligt over det, efter at sønnen i maj blev gift i Las Vegas.

Selvom Viola Brandhøj Jacobsen ikke kunne være med fysisk, var det vigtigt for hende at være med på en anden måde. Så hun fik arrangeret, at nogle af hendes tætte venner kom forbi iført fint tøj og anrettede god, bryllupsværdig mad.

- De havde hyret en fotograf, der sendte live på Zoom. Så fik jeg det sat op på mit tv, og på den måde var jeg med både til vielsen og i limousinen. Det var en stor glæde for mig, siger hun.

Månedslang rutsjebanetur

Forløbet siden 27. februar, hvor Viola Brandhøj Jacobsen fik sit første vaccinestik, har været "en rutsjebanetur".

Hun græd af lettelse, da hun fik tilbudt første stik, men kort efter udviklede det sig til en usikkerhed, fordi vaccinen blev droppet.

Da hun fik andet stik i maj, begyndte hun med det samme at undersøge, om hun kunne besøge sønnen i USA, hvor hun også selv har boet i 20 år.

Men på trods af utallige opkald til coronahotlines, mailkorrespondancer og opslag i Facebook-grupper for krydsvaccinerede, er det endnu ikke lykkedes at finde en løsning på blandingen af vacciner.

- Så nu står jeg i endnu et limbo, siger Viola Brandhøj Jacobsen.

For hende handler et tredje stik meget om at få mulighed for at gense sin søn.

Men den tredje dose drejer sig også om andet.

- Jeg vil gerne bare være på lige fod med andre.

47-årige Thomas Muurmann Henriksen har per dags dato trukket sig som administrerende direktør i DanBred.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Den nu tidligere direktør har forladt virksomheden, efter en stor sag om seksuel chikane i milliardvirksomheden, der er specialiseret i grisegenitik, og som sælger avlssvin og sæd til lande i store dele af verden.

DanBred er delvist ejet af en af landets største brancheorganisationer, Landbrug & Fødevarer, der ejer 51 procent af virksomheden.

Ifølge Jyllands-Posten har en række kvinder klaget over krænkende og seksuelt chikanerende tilnærmelser fra Thomas Muurmann Henriksen.

I avisen fremgår det, at den 47-årige nu tidligere administrerende direktør, Thomas Muurmann Henriksen, flere gange har udsat mindst tre yngre kvindelige medarbejdere for upassende og krænkende adfærd.

Intern undersøgelse førte til alvorlig kritik

Klagerne fra de tre kvinder førte til en intern undersøgelse, der i juli måned konkluderede, at der var grundlag for "alvorlig kritik af Thomas Muurmann Henriksen, men at han kunne fortsætte som direktør.

Men efter måneder med "stor opmærksomhed omkring sagen" har han nu fratrådt sin stilling som administrerende direktør.

- Det er vigtigt for mig, at min person og de fejltagelser, som jeg har begået, ikke kommer til at skygge for DanBreds videre udvikling. Med den store opmærksomhed, der er på min person lige nu, har jeg vurderet, at det ikke er til gavn for selskabet, at jeg fortsætter som direktør, og derfor trækker jeg mig, siger Thomas Muurmann Henriksen i pressemeddelelsen.

Bestyrelsesformand, Christan Junker, fastslår i samme pressemeddelelse, at bestyrelsen er enig i direktørens beslutning om en øjeblikkelig fratrædelse.

- Der er ingen tvivl om, at det her har været en vanskelig sag og kompleks sag. Vi har i bestyrelsen hele tiden taget anklagerne om upassende adfærd meget alvorligt. At Thomas i dag har ønsket at trække sig fra sin post er en rigtig disposition, siger han.

Tirsdag vakte den brasilianske præsident Jair Bolsonero opsigt, da han besteg talerstolen i FN-hovedkvarteret i New York uden at være vaccineret mod corona.

For den vaccineskeptiske præsident var det en helt bevidst overtrædelse af coronareglerne for FN’s generalforsamling, hvor der kun er adgang for fuldt vaccinerede personer.

Kort efter blev det afsløret, at et af medlemmerne af den brasilianske delegation faktisk er coronasmittet. Den smittede er den brasilianske sundhedsminister Marcelo Queiroga, der overværede præsidentens tale i salen.

Han har det godt, men er gået i 14 dages frivillig karantæne i New York, meddeler den brasilianske delegation ifølge tv-stationen CNN.

Demonstrationer i New York

De brasilianske regeringsrepræsentanters tilstedeværelse i New York og i FN-hovedkvarteret på Manhattan har skabt stærke følelser.

Brasilien har været hårdt ramt af corona med næsten 600.000 døde, men den højreorienterede præsident Bolsonero har fastholdt sin skepsis overfor vacciner, sin modstand mod nedlukning af samfundet og sin tro på alternative behandlinger.

Det har ført til store demonstrationer mod regeringen hjemme i Brasilien og en indædt magtkamp i landet mellem forskellige brasilianske myndigheder.

På den ene side står Bolsonaros centralregering og på den anden side guvernører og borgmestre, der har indført lokale restriktioner for at begrænse smittespredningen.

Den strid er fulgt med til New York, hvor brasilianere, bosat i USA, har demonstreret mod Bolsonaro og resten af regeringsdelegationen.

Demonstrationerne bragte tirsdag sundhedsminister Marcelo Queiroga i mediernes fokus, da han reagerede vredt på protesterne og gav demonstranterne ”fingeren”.

Den fjerde sundhedsminister

Bolsonaros kontroversielle håndtering af coronakrisen i Brasilien har ført til flere udskiftninger i hans regering.

Marcelo Queiroga er således den fjerde sundhedsminister på posten og har kun siddet der siden foråret. I modsætning til sin chef er han vaccineret og har også offentligt opfordret Bolsonaro til at lade sig vaccinere.

Kort før han blev konstateret coronasmittet tirsdag var han del af Bolsonaros delegation, der blandt andet hilste på FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, og den britiske premierminister, Boris Johnson.

På besøg hos Trump

Det er endnu uvist, om smitten er bragt videre til andre, men de brasilianske toppolitikere har tidligere været mistænkt for at bringe smitten med sig, når de rejser udenlands, skriver magasinet Daily Beast.

I marts 2020 besøgte en brasiliansk regeringsdelegation med præsidenten i spidsen den amerikanske præsident Donald Trump. Kort efter en fælles middag blev Bolsonaros pressesekretær, en diplomat fra den brasilianske ambassade i USA og en brasiliansk senator testet positive.

En uge efter blev også Donald Trump testet positiv, skriver magasinet.

Præsident Bolsonaro og hans følge har på forhånd fået at vide, at mens man ikke kan forhindre dem i at deltage i FN’s generalforsamling, så er de ikke velkomne i New York.

De må for eksempel ikke komme ind på New Yorks restauranter uden at være vaccineret.

Så både præsidenten, sundhedsministeren og de andre i delegationen har været henvist til at spise pizzastykker på gaden.

- Det viser bare, hvordan venstreorienterede er. De vil kontrollere alting, beklagede præsidentens søn, Eduardo Bolsonaro, sig tirsdag over for den amerikanske tv-station Fox News.