Den Europæiske Lægemiddelstyrelse, EMA, anbefaler at give en tredje coronavaccination med Pfizer eller Moderna til mennesker med markant nedsat immunforsvar.

Det skal i så fald ske mindst 28 dage efter, at de har fået anden dosis.

Det skriver EMA i en pressemeddelelse.

EMA mener desuden, at man bør overveje at give en tredje dosis af Pfizer/BioNTech-vaccinen til personer over 18 år med normalt immunforsvar mindst et halvt år efter anden dosis.

EMA evaluerer fortsat data fra Moderna for at undersøge, om den også kan bruges som en generel booster-vaccine.

Danskere får allerede booster-vaccine

Anbefalingerne kommer, efter studier fra Moderna og Pfizer/BioNTech har vist, at en ekstra dose med vaccinerne kan forøge kroppens produktion af antistoffer.

Indtil nu havde EMA vurderet, at der ikke var datamæssigt belæg for et tredje vaccinestik til den brede befolkning, men at EU-landene kunne overveje booster-vaccinationen til særligt sårbare grupper.

I Danmark bliver plejehjemsbeboere og folk med meget svækket immunforsvar allerede tilbudt et ekstra vaccinestik.

Og i løbet af de kommende uger vil endnu flere danskere få tilbudt et tredje stik med vaccinen mod coronavirus. Det oplyste Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse i sidste uge.

Det gælder blandt andet de knap 50.000 danskere, som har fået enkeltdosisvaccinen fra Johnson & Johnson gennem den frivillige tilvalgsordning.

Mandag skal næsten 200 britiske soldater, heriblandt 100 chauffører, bytte kampvognene ud med lastbiler.

Det kommer, efter at der i de seneste uger har været lange køer og uro ved tankstationerne i Storbritannien, og det har fået den britiske regering til at reagere.

Soldaterne skal yde midlertidig støtte for at lette presset på tankstationerne, skriver den britiske regering i en pressemeddelelse.

- Fra regeringens side vil man nu sætte militæret ind for at hjælpe med at fragte blandt andet brændstof til de tomme standere ved tankstationerne, således briterne kan få fyldt deres tanke i bilerne og komme rundt, fortæller TV 2s korrespondent Divya Das.

Hjælp fra udlandet

I Storbritannien oplever man i øjeblikket en mangel på lastbilchauffører, og det har resulteret i, at der ikke er blevet leveret brændstof til de britiske tankstationer.

Udover at det har skabt trafikkaos, har det også fået briter til at hamstre benzin og ryge i totterne på hinanden.

Den britiske regering har besluttet at lade 300 udenlandske chauffører få arbejdstilladelse med øjeblikkelig virkning, så de kan hjælpe med at få transporteret brændstof ind i landet. Det vil gælde indtil slutningen af marts.

Også i de britiske supermarkeder har man kunnet mærke manglen på lastbilchauffører.

De seneste måneder har man set flere tomme hylder i butikkerne, og derfor tilbyder den britiske regering nu midlertidigt visum til 4700 chauffører, som skal transportere madvarer til supermarkederne.

Den britiske regering vil også tilbyde midlertidig visum til 5500 fjerkræarbejdere.

Bilister kan forvente prisstigning

Brian Madderson, som er formand for sammenslutningen af britiske benzinforhandlere, fortæller BBC Radio 4, at situationen ved tankstationerne allerede er i bedring i Skotland og flere dele af England.

Det samme gælder dog ikke for London og det sydøstlige England, hvor manglende brændstof fortsat er "et stort problem".

I interviewet med BBC Radio 4 siger formanden, at chaufførerne fra militæret vil være en "stor hjælp". Han tilføjer, at de britiske bilister kan forvente en stigning i brændstofpriser.

Sammenslutningen af britiske benzinforhandlere repræsenterer næsten 5500 tankstationer ud af de 8300, som findes i Storbritannien.

Pandemien kostede lastbilchauffører

Siden Storbritanniens tilbagetrækning fra EU har man set en stigning i manglen på arbejdskraft. Brexit er dog ikke den eneste grund til, at landet mangler chauffører.

- Under coronapandemien var der mange lastbilchauffører – særligt dem med østeuropæisk baggrund – som valgte at rejse ud af Storbritannien, og mange af dem er ikke kommet tilbage, lyder det fra Divya Das.

Omkring 200.000 EU-borgere forlod Storbritannien under pandemien, viser en undersøgelse fra Office for National Statistics.

Det har skabt problemer for blandt andet transportvirksomheder, som har svært ved at få deres ledige stillinger besat.

Den britiske forening The Road Haulage Association estimerer, at der mangler 100.000 chauffører til at leverer varer, heriblandt brændstof, i Storbritannien. 20 procent af dem forlod landet grundet Brexit.

Folkeskolerne skal tage ansvar for, at eleverne får et sundt måltid mad i skoletiden.

Det mener flere børne- og ernæringseksperter.

Eksperterne fremhæver blandt andet, at der er en skævvridning i kvaliteten af den mad, som de enkelte børn får med hjemmefra.

Nogle får en sund og nærende madpakke med. Andre får slet ikke noget.

Louise Klinge, der er skoleforsker, -konsulent og ph.d., er en af dem, der taler for en frokostordning på skolerne.

- Der er undersøgelser, som har vist, at hvis man er mæt i skolen, har det langt op i livet en positiv betydning for ens helbred, uddannelse og lønindkomst, siger hun til TV 2.

Kommunalbestyrelse træffer valget

Udmeldingen fra flere eksperter lander op til det kommende kommunalvalg, der finder sted i november.

Det er nemlig bestyrelserne i de enkelte kommuner, som skal beslutte, om man vil tilbyde madordning på skolerne.

Vælger kommunalbestyrelsen at tilbyde ordningen, går beslutningen om, hvorvidt man vil oprette en madordning, videre til den enkelte skoles bestyrelse.

De langvarige studier, der er lavet, viser, at alle vinder ved det

Louise Klinge, skoleforsker, -konsulent og ph.d.

Ifølge Louise Klinge er det en nem beslutning at træffe. Hun ser gerne, at skoler tilbyder både morgenmad og frokost til deres elever.

I sin tid som børnehaveleder gik det op for hende, hvor stor ulighed der var i den frokost, som børnene fik med fra hjemmet – hvis de overhovedet fik noget med.

- Børnene skal ikke bøde for de gode grunde, der kan være i en familie, til at man ikke får lavet den mad, som børnene har brug for, siger hun.

Ifølge Dorte Ruge, der er ph.d. og adjunkt på læreruddannelsen i Odense, viser mange undersøgelser, at det særligt er udsatte familier, som har udfordringer med at give børn madpakker med hjemmefra.

Hun støtter også op om madordning på skoler.

- Mange familier kender nok til, at madpakken kommer med hjem igen, og så bliver forældrene bekymrede for, hvad deres børn har fået at spise hele dagen, siger hun til TV 2.

Når elever får den rigtige kost, er de funktionelle i alle fag og i hele undervisningstiden

Mille Mikkelsen, formand i Danske Skoleelever Gode erfaringer fra nabolande

En række af Danmarks omkringliggende lande har indført madordninger på skolerne. Det gælder blandt andet Sverige, Finland og Estland.

I 1946 valgte den svenske regering at give et bidrag til kommuner, der indførte gratis madordning.

Her indgik en række krav om næringsindholdet i måltiderne, blandt andet at det skulle dække over en tredjedel af det daglige kaloriebehov.

Et nyere studie af den svenske model viser de gavnlige effekter af madordningen på skolerne.

De elever, som gennem deres skolegang fik serveret mad i skolen, blev næsten en centimeter højere og tog længere uddannelser, og en større del gik på universitetet sammenlignet med de elever, som ikke fik mad på skolen.

Dorte Ruge ser gerne, at der bliver taget lignende tiltag i Danmark.

- Jeg mener ikke, at det er noget, som kommunerne skal stå alene med. Det skal være en bred offentlig indsats, hvor staten går ind og laver nogle økonomiske og administrative støttestrukturer for det, siger hun.

Det er frygtelig dyrt, hvis alle skoler skal stilles lige på et meget højt niveau med økologisk mad

Rasmus Edelberg, formand i organisationen Skole og Forældre Både ressourcestærke og -svage vinder

Louise Klinge hæfter sig også ved det svenske eksempel og fremhæver, at madordninger er en gevinst for børn i både stærke og svage familier.

- De langvarige studier, der er lavet, viser, at alle vinder ved det. De, der kommer fra ressourcestærke hjem, vinder ind i voksenlivet ved at have været med det i skolelivet og at have fået nærende mad.

Der kan både være tale om en betalt eller gratis madordning. Og der er ingen tvivl hos Louise Klinge om, at der bør findes offentlige midler, så skolerne har penge til at tilbyde eleverne et nærende måltid mad.

- Der er så mange undersøgelser, der viser, at det kun kan svare sig at investere, når vi ved, at det kommer helheden til gavn i den sidste ende. Det er ikke en udgift. Det er en investering, siger hun.

Skoleelever støtter forslag

Forslaget bliver mødt positivt af blandt andet organisationen Danske Skoleelever.

Formand Mille Mikkelsen pointerer, at ikke alle elever får madpakke med, og hun ser gerne, at skolen tager et ansvar for, at alle elever får et nærende måltid.

- Når elever får den rigtige kost, er de funktionelle i alle fag og i hele undervisningstiden, siger hun til TV 2.

I organisationen for skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen, Skole og Forældre, er man også positivt stemt over for forslaget.

Men det er ikke helt sort-hvidt, mener formand Rasmus Edelberg. Han foreslår et supplerende tilbud til de familier, som ønsker at tilslutte sig en madordning.

- Det er ikke alle skoler, der har en kantine. Det er ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden, og det er frygteligt dyrt, hvis alle skoler skal stilles lige på et meget højt niveau med økologisk mad, siger han til TV 2.

Nobelprisen i medicin og fysiologi tildeles de to amerikanere David Julius og Ardem Patapoutian for opdagelsen af temperatur- og berøringsreceptorer, som har bidraget til forståelsen af nervesystemet.

Det oplyser Nobelförsamlingen ved det svenske Karolinska Institutet på et pressemøde mandag.

Deres opdagelser beskrives af det svenske institut som "banebrydende".

De har ført til "intens forskning, som hurtigt har øget vores forståelse af, hvordan vores nervesystem fornemmer varme, kulde og mekaniske stimuli".

- Denne viden bliver anvendt til at udvikle behandlinger til en lang række sygdomme og tilstande, heriblandt kroniske smerter, skriver instituttet i en pressemeddelelse.

David Julius har i sin forskning anvendt capsaicin, som er et stof i chili, der giver en brændende fornemmelse, til at identificere en sensor i nerveenderne, der reagerer på varme.

Patapoutian har anvendt en særlig metode til at komme frem til ny viden om, hvordan en "ny klasse af sensorer reagerer på mekaniske stimuli af huden og indre organer". Det skriver instituttet.

Pris til ti millioner

I begrundelsen for prisen står der, at mange tager det for givet, at man i dagligdagen mærker kulde, varme og berøring.

- Men hvordan initieres nerveimpulser, så temperatur og tryk kan opfattes? Det spørgsmål er blevet besvaret af dette års modtagere af Nobelprisen, skriver Nobelförsamlingen.

Med Nobelprisen følger 10 millioner svenske kroner.

Nobelprisen er blevet givet i kategorierne fysiologi/medicin, fysik, kemi, litteratur og fred siden 1901.

Prisen i medicin og fysiologi har i perioder levet et liv i skyggen af blandt andet freds- og litteraturprisen. Men på grund af coronavirus har der i år været særlig opmærksomhed om den.

Derfor havde flere også regnet med, at forskere, som har bidraget til at gøre coronavacciner mulige, potentielt kunne modtage prisen. Men det bliver ikke i år.

Flere medier betegner årets pris som en overraskelse.

- Jeg tror også, at vi lykkedes med at overraske vinderne selv, siger Thomas Perlmann, som er sekretær for Nobelförsamlingen, til det svenske medie SVT.

Når TV 2 og Kræftens Bekæmpelse i uge 43 holder 'Knæk Cancer'-uge er det tiende gang, danskerne samles om indsatsen mod kræft.

På nuværende tidspunkt har 'Knæk Cancer'-midlerne igangsat mere end 350 projekter inden for forskning, patientstøtte og forebyggelse – og mange lovende resultater er skabt.

'Knæk Cancer' ønsker at skabe åbenhed om kræft, give håb og fortælle danskerne, at ingen skal stå alene med sygdommen, hvad enten de selv er ramt eller er pårørende.

- Jeg elsker danskernes kolossale engagement, og den fælles indsats er stærkt inspirerende for os alle sammen. Det er denne involvering, som løfter 'Knæk Cancer' til at være en særlig folkesag, og gør det muligt for 'Knæk Cancer' at bidrage til, at vi i Danmark bliver endnu klogere på kræft og kan skabe håb om bedre behandling og støtte til kræftpatienter, siger indholdsdirektør Lotte Lindegaard, TV 2.

Hos Kræftens Bekæmpelse siger administrerende direktør Jesper Fisker:

- 'Knæk Cancer' er et stort og stærkt fællesskab, der samler utroligt mange danskere om kræftsagen. Hvert år rører det mig dybt, hvordan så mange mennesker bidrager til at gøre det til noget helt særligt, siger han og tilføjer:

- Det stærke engagement, der strømmer til fra alle dele af landet, er lige til at få kuldegysninger af. Kræft kan være forbundet med angst og sorg, men under 'Knæk Cancer' er også masser af håb, glæde og tro.

Værter i ’Knæk Cancer Live’

I 'Knæk Cancer'-ugen byder TV 2 på særlige programmer og indslag, der sætter fokus på forskning i kræft, oplysning om forebyggelse af kræft og på livet som kræftpatient og pårørende.

Det sker i ’Go’ morgen Danmark’, som indleder Knæk Cancer-ugen allerede søndag i uge 42 (søndag 24. oktober), og ’Go’ aften LIVE ’.

Det sker også i en ny, varm og humoristisk TV 2-fiktionsserie om at turde leve livet. Serien hedder ’Overleverne’, og her møder vi otte mennesker i alderen 25-65 år, der har været igennem et cancerforløb, men nu er raskmeldte og skal tilbage til livet. Men hvordan genvinder man fodfæstet efter en alvorlig sygdom?

Læs mere om ’Overleverne’ her.

'Knæk Cancer' har også en vigtig plads i ugens ’Vild med dans’, der er tilbage i Det Kongelige Teater, og i ’Lykkehjulet’ på TV 2 CHARLIE, hvor der quizzes til gavn for indsamlingen. Og kræftsagen har selvfølgelig hovedrollen i ’Knæk Cancer Live’ lørdag 30. oktober, hvor blandt andre Natasja Crone og Louise Wolff er værter.

Knæk Cancer lever – foruden på tv, sociale medier og på knækcancer.tv2.dk – via aktiviteter og indsamlinger i hele landet både hos privatpersoner, men i høj grad også i foreninger, virksomheder, hos sponsorer og samarbejdspartnere.

Det er muligt for alle at starte en 'Knæk Cancer'-indsamling – læs mere her.

Knæk Cancer samler Danmark og gør en forskel

Hvert år med 'Knæk Cancer' har Kræftens Bekæmpelse på forhånd defineret en række fokusområder for årets indsamling. I år vil pengene blandt andet gå til bedre overlevelse efter sjældne kræftformer, forskning i kræftkirurgi og DNA-skaders betydning for kræft samt bedre behandling i eller tættere på eget hjem.

Her kan du i 12 overskrifter se, hvad pengene går til i 2021 – og læse mere om de enkelte temaer.

I alt har 354 projekter fået penge siden 2012, herunder vigtig forskning, som ikke var sat i gang uden 'Knæk Cancer'. Blandt andet er der siden 2017 med støtte fra 'Knæk Cancer' oprettet 11 nationale forskningscentre, som har fokus på vigtige områder inden for kræftforskningen, heriblandt immunterapi, stråleterapi, senfølger, lungekræft og børnekræft.

Du kan læse om alle de 354 projekter på www.detgårpengenetil.dk.

Danskernes engagement

Det folkelige engagement hos privatpersoner, foreninger og virksomheder har været voksende, siden TV 2 og Kræftens Bekæmpelse første gang gennemførte 'Knæk Cancer'. I 2020 betød coronaen benspænd for en række frivillige aktiviteter, men i år er der igen vækst i aktiviteterne blandt de mange frivillige. Med alt fra spisearrangementer til gåture.

Se på danmarkskortet, hvor der er indsamlinger og aktiviteter under 'Knæk Cancer': www.knaek.cancer.dk/galleri

En række byer gennemfører stemningsfulde ’Tænd et lys’-ceremonier arrangeret af frivillige fra Stafet for Livet. Her er det muligt med lysposer at mindes personer, der er døde af kræft, og vise støtte til dem, der er ramt af kræft.

Indsamlingsprogrammet ’Knæk Cancer Live’ sender i løbet af aftenen direkte fra ’Tænd et lys’-begivenheden i Billund.

Storbritannien vil gøre det lettere at rejse ind og ud af landet ved at afskaffe krav om hotelkarantæne ved hjemkomst fra en lang række lande.

Fuldt vaccinerede personer, som vender tilbage fra lande som Sydafrika, Brasilien, Mexico og Indonesien, vil således ikke længere skulle i karantæne på et hotel i ti dage.

Ændringen vil træde i kraft senere denne måned.

Men allerede fra mandag vil Storbritannien gå væk fra den såkaldte trafiklys-model, hvor lande har været farvet enten grønne, gule eller røde, alt afhængigt af hvor stor en risiko de udgør.

Gul liste forsvinder

Fremover vil der blot være en rød liste med højrisikolande, hvor der kræves hotelkarantæne i ti dage efter ankomst.

Alle øvrige lande kræver ikke karantæne.

Lande på den røde liste inkluderer blandt andet en række afrikanske nationer.

Inden mandag var over 50 lande på den gule liste, hvor der var testkrav uanset, om man er vaccineret mod coronavirus eller ej. Denne liste er altså fra mandag droppet.

Omkring hver fjerde medarbejder har det seneste år fratrådt sin stilling i Hovedstadens Akutberedskab.

Det skriver Berlingske baseret på statistik fra Akutberedskabet.

Det drejer sig mere præcist om 144 medarbejdere ud af omkring 600 i perioden ved Hovedstadens Akutberedskab, der er fratrådt. Tallet dækker over ansatte ved 112, akuttelefonen 1813, administrationen og en mindre ambulancetjeneste.

4677 mistede opkald

Berlingske har den seneste tid afdækket, at borgeres opkald til 112 ikke altid bliver stillet igennem med det samme.

Alene denne sommer blev 4677 opkald til 112 besvaret med forsinkelse i Region Hovedstaden. Det skyldtes for få medarbejdere ved telefonerne og er dermed blevet registreret som et mistet opkald.

Et mistet opkald dækker over et opkald, der først bliver besvaret efter mindst 23 sekunder på grund af kø på telefonlinjen.

Ledelsen har tidligere til Berlingske forklaret de mange forsinkede opkald med, at det ikke har været muligt at "fremskaffe nok kvalificerede medarbejdere". Opsigelser har også spillet ind.

Desuden har genåbningen betydet en "uforudset" stigning i 112-opkald.

Drevet gennem "mistillid" og "frygt"

35 nuværende og tidligere medarbejdere samt fire tidligere ledere fortæller nu til Berlingske, at der har været så mange opsigelser, fordi arbejdspladsen bliver drevet gennem "mistillid" og "frygt".

De mange forsinkede opkald gennem en lang periode er dermed grundlæggende en bivirkning af en "syg" lederstil i Hovedstadens Akutberedskab, lyder det i avisen.

Til Berlingske fortæller Freddy Lippert, direktør i Akutberedskabet, at "en række tiltag" er gennemført det seneste år for at forbedre arbejdsmiljøet.

Blandt andet er vagtlængden forkortet fra 12 til otte timer, men det har medført fratrædelser, lyder det.

Desuden arbejdes der "intensivt" på at ansætte flere medarbejdere.

Den coronakritiske læge Vibeke Manniche er sat under skærpet tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed. Det skriver både Jyllands-Posten og B.T. søndag på baggrund af styrelsens register.

- Det er styrelsens vurdering, at der er begrundet mistanke om, at læge Vibeke Manniche vil kunne udgøre en forringet sikkerhed på grund af alvorlig kritisabel faglig virksomhed, skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i autorisationsregisteret.

Den konkrete grund fremgår ikke. Men ifølge Vibeke Manniche skyldes det, at hun har udskrevet attester, der fritager borgere fra at blive testet for corona, uden at hun har haft autorisation til det.

- Der forelå på daværende tidspunkt INGEN klare retningslinjer for disse fritagelsesattester. Jeg handlede således i god tro. Jeg har på intet tidspunkt bragt nogens liv i fare, skriver hun på sin hjemmeside.

Det skærpede tilsyn varer normalt i et år. Men det kan blive forlænget.

Styrelsen for Patientsikkerhed vil i den periode have en "skærpet opmærksomhed på personen" og dennes klagesager eller indberetninger. Det skriver styrelsen på sin hjemmeside.

Coronakritisk mor og datter

Vibeke Manniche og hendes datter Mai Manniche, der er smykkedesigner, har under coronapandemien udtalt sig kritisk om regeringens coronahåndtering. De har også stillet sig skeptiske over for coronavaccinen.

Da landsholdsspiller Christian Eriksen fik hjertestop under fodbold-EM luftede de teorien om, at det kunne have noget at gøre med, at han var blevet coronavaccineret. Det blev efterfølgende afvist af Eriksens klub, Inter.

Lægen tager det skærpede tilsyn med ro.

- Jeg tager det skærpede tilsyn med sindsro og til efterretning. Enhver læge skal kunne tåle et skærpet tilsyn, skriver Manniche på sin hjemmeside.

Et Telenor-nedbrud i Region Sjælland betyder, at der er over en times ventetid, hvis man skal igennem til lægevagten i Region Hovedstaden.

Region Sjælland opfordrer derfor danskere, der har brug for lægehjælp, til ikke at ringe til lægevagten, men i stedet møde op ved nærmeste lægevagt på sygehusene.

Fra Region Hovedstaden lyder det, at man som borger ikke skal ringe til lægevagten i Region Hovedstaden.

- Bor du i regionen (Region Sjælland, red.) og har behov for akut hjælp ved sygdom/skade, så søg mod nærmeste lægevagt på sygehusene. Ring ikke til akuttelefonen 1813, som er lægevagten for borgere i Region Hovedstaden.

Det oplyser de to regioner på Twitter.

Søndag eftermiddag lyder beskeden på 1813 i Region Hovedstaden, at der er en forventet ventetid på over 70 minutter.

Fejl i Telenor rammer få fastnetkunder

Telenor oplyser til TV 2, at der søndag morgen opstod et nedbrud i netværket på Sjælland, som gør at nogle få fastnetkunder, der benytter ISDN30-løsning, oplever problemer med at foretage og modtage opkald på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

- Det er en løsning, som gør, at kunderne kan besvare flere opkald samtidig på samme nummer. Vores teknikere arbejder målrettet på at løse fejlen. Arbejdet med fejlretningen har højeste prioritet, oplyser Rikke Juul Rokkedal Therkildsen, der er Telenors kommunikationschef, i en skriftlig kommentar til TV 2.

Telenor bekræfter over for TV 2, at lægevagten i Region Sjælland "beklageligvis" er berørt af fejlen.

Nedbruddet i Region Sjælland og travlhed hos lægevagten i Region Hovedstaden kommer oven i den travlhed, som mange akutafdelinger i hele landet i forvejen oplever, sådan som TV 2 har beskrevet flere gange i sidste uge.

Årsagerne er, at flere virusser lige nu rammer danskerne, hvilket giver travlhed på landets børne- og akutafdelinger, men også hos de praktiserende læger.