Snotnæse, feber og en dunkende hovedpine.

Forkølelsessæsonen er over os, og efter halvandet år med coronapandemi spår sundhedseksperter, at det kan blive en hård vintersæson på forkølelsesfronten.

Ifølge speciallæge Morten Dahl findes der mange myter, når man spørger "Doktor Google" om gode råd til at bekæmpe forkølelse.

Det er dog de færreste, der virker.

- Alkohol, en kop varm te og chili kan måske føles rart og dulmende, for den smerte vi har i vores slimhinder, men der er ikke noget, der for alvor kan påvirke den underliggende infektion, vi er blevet ramt af, lyder det.

Når man først er blevet syg, er det nemlig begrænset, hvad man kan gøre, forklarer speciallægen i ‘Go’ morgen Danmark’.

Sådan kan du forebygge

Zink er det eneste, Morten Dahl er faldet over i forskningen, som kan have en lille effekt mod en forkølelse, men det er ikke noget, han vil anbefale:

- Jeg synes, at det er lidt teoretisk, fordi det er så store doser, at der er rigtig store chancer for, at man får bivirkninger som kvalme, smagsforstyrrelser og alment ubehag, og så har man det bare lidt dårligere af noget andet, forklarer han.

I stedet kommer Morten Dahl med tre råd til at forebygge vores immunforsvar for på den måde at blive mere modstandsdygtige over for vinterens luftvejsinfektioner:

Dyrk regelmæssig motion, drop cigaretter og undgå stress.

Overvej at tage vitaminpiller

I stedet for at bekæmpe infektionerne, når vi allerede har dem i kroppen, anbefaler speciallægen, at vi forebygger, mens vi er raske.

Derudover kan det også hjælpe at følge Sundhedsstyrelsens anbefaling om at spise D-vitamin i vinterhalvåret.

- Der er helt klar dokumentation for, at hvis man undgår at være i underskud af D-vitamin, vil det være med til at forebygge luftvejsinfektioner, lyder det.

Morten Dahl anbefaler ligeledes, at man kan spise en multivitaminpille ved siden af, hvis det kniber med grøntsagerne.

Kan ikke undgå sygdom

Morten Dahl understreger, at uanset hvor sundt man lever, så kan man ikke undgå at blive ramt af løbende 11-taller engang i mellem, og det er heller ikke meningen.

Den gennemsnitlige dansker bliver ramt af to til tre luftvejsinfektioner om året, mens børnefamilier oplever mere end det dobbelte, lyder det.

- Jeg tror ikke, at det skal være målet, at vi aldrig kommer til at få nogle luftvejsinfektioner igen, fordi det kommer vi til at få. Det er en del af vores hverdag, specielt når man lever på de breddegrader, vi gør, forklarer Morten Dahl.

Man er mest smitsom i starten af ens infektion

Morten Dahl, speciallæge, Læge og familie

Sundhedsstyrelsen kom lørdag med en opfordring om at blive hjemme og ligeledes holde sine børn hjemme ved symptomer på sygdom.

I forhold til, hvornår vi igen kan tage på arbejde efter en forkølelse, er det en balancegang, lyder det.

- Man er mest smitsom i starten af ens infektion, specielt i den fase hvor man har feber eller bragende hoste. Så det handler om at finde den balancegang, hvor man går på arbejde, når man er frisk nok til det, og hvor man er ude over den mest smitsomme fase, slutter han.

Se interviewet med Morten Dahl i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.

USA vil donere yderligere 500 millioner coronavacciner til udsatte lande, der kæmper med fortsat coronakrise og mangel på vacciner.

Det siger USA's præsident, Joe Biden, på et covid-19-topmøde onsdag.

Dermed har amerikanerne forpligtet sig til at donere cirka 1,1 milliard coronavacciner til verdens lav- og mellemindkomstlande. Det er flere, end hvad resten af verdens lande har forpligtet sig til tilsammen.

- Det her er en krise, hvor vi har brug for alle mand på dæk, siger Biden.

- Vi har allerede sendt 160 millioner doser til 100 forskellige lande. For hver vaccine, vi indtil videre har givet i USA, har vi nu forpligtet os til at donere tre vacciner til resten af verden, siger Biden på det virtuelle topmøde.

De 500 millioner vacciner, Biden onsdag har lovet, er fra Pfizer/BioNTech.

Meget få vaccinerede i Afrika

Biden har også opfordret andre højindkomstlande til at sørge for, at 70 procent af deres befolkning er vaccineret senest i september 2022.

- Vi har brug for, at andre højindkomstlande opfylder deres egne ambitioner. Vi kommer ikke igennem den her krise med en halvhjertet indsats, lyder det.

I USA er cirka 54 procent af befolkningen færdigvaccineret. 63 procent har fået mindst ét vaccinestik. Det viser tal fra statistikbanken Our World in Data.

Mens den vestlige verden er godt i gang med vaccinationerne mod coronavirus, så ser det anderledes ud andre steder.

Eksempelvis har kun 3,6 procent af befolkningen i Afrika påbegyndt vaccination mod coronavirus. I Vesteuropa lyder tallet på omkring 60 procent.

Bedsteforældrene er for unge til pension.

Første og eventuelt anden sygedag er brugt.

Og økonomien hænger ikke helt sammen, hvis man bliver hjemme fra arbejde uden løn.

33-årige Kristine Kristensen er en af de mange forældre, der har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, når både arbejde og syge børn kalder. Og hun er ikke den eneste.

Ifølge en ny undersøgelse fra BUPL, pædagogernes fagforening, oplever otte ud af ti forældre at have svært ved at passe deres syge børn, indtil de er helt raske. Derfor ender de med at sende syge børn i daginstitution og skole.

Det har Kristine Kristensen også gjort. Hun er folkeskolelærer og alenemor til tre drenge på henholdsvis otte, tre og et år - og siden skolestart i august har hun haft meget fravær på arbejdet på grund af syge børn. I sidste uge var hendes yngste søn eksempelvis indlagt med RS-virus.

- Siden sommerferien har jeg arbejdet 17 dage på syv uger, siger hun.

De mange sygedage har medført, at Kristine Kristensen i torsdags sendte sin mellemste søn i daginstitution, selvom han ikke var helt rask.

- Han var ikke klar til at komme tilbage. Han var frisk nok, da han tog afsted, men de ringede til mig allerede to timer, efter jeg afleverede ham, siger hun.

På det tidspunkt var Kristine Kristensen midt i undervisningen af en 2. klasse, og hun følte sig derfor nødsaget til at vente med at hente sin søn, sådan som daginstitutionen ønskede.

- Jeg stak dem en løgn og sagde, at jeg havde fri til middag og kunne komme og hente ham der, siger hun.

- Er du sikker på, at du er en god nok mor?

Kristine Kristensen har oplevet store forskelle i, hvordan en arbejdsgiver reagerer, når hun ringer angående et sygt barn.

Hun fortæller, at hendes tidligere arbejdsgiver ikke var særligt forstående.

- Svaret var altid: ”Du havde også et sygt barn for 14 dage siden, måske skulle du gøre noget ved det”. Det føltes altid, som om de spurgte ”er du sikker på, at du er en god nok mor?” siger Kristine Kristensen.

Dengang havde hun kun sin ældste søn. Han var for tidligt født og derfor oftere syg end andre børn, fortæller hun.

Kristine Kristensen brugte sin ferie og lod sig derefter trække i løn for at blive hjemme hos sin syge søn.

Hun har også enkelte gange tyet til at melde sig selv syg for at tage sig af sit barn.

Hendes arbejdsgivers negative reaktioner gjorde, at hun nogle gange sendte sin søn i daginstitution, selvom han måske ikke var helt rask.

Bedsteforældrene er for unge til pension

På hendes nuværende arbejdsplads er hendes leder dog mere forstående, og det er derfor længe siden, at Kristine Kristensen har sendt sine børn i daginstitution, uden at være sikker på at de er raske nok.

Indtil i sidste uge.

Da Kristine Kristensen valgte at sende sin småsyge søn i daginstitution i torsdags, skyldtes det især, at hun følte, at det ville være den bedste beslutning både for hende selv og hendes elever.

- Jeg var på barsel inden sommerferien, og jeg har været meget hjemme på grund af sygdom hos min yngste søn. Så jeg kendte slet ikke mine elever, og de kendte ikke mig, siger hun.

Kristine Kristensen fortæller, at det kan være svært at finde en alternativ person til at tage sig af børnene, når de er syge.

- Jeg kan ikke bare trække på en far, og mine forældre er ikke gamle nok til at være på pension, siger hun.

Børnene bliver sendt i daginstitution med hoste og snot

Kristine Kristensen indrømmer, at hun også kan blive irriteret, når andre forældre sender deres syge børn i daginstitution.

- Jeg er også træt af, at andre børn smitter mine børn. Min søn fik RS-virus i vuggestuen. Så nogen må jo have sendt deres syge barn af sted. Men jeg forstår også godt, hvorfor forældrene ikke følte, at de kunne gøre andet, siger hun.

Ifølge Kristine Kristensen kan det være svært at afgøre, hvornår der bare er tale om en almindelig snottet næse, og hvornår der er tale om rigtig sygdom.

- Hvis det bare er hoste og en smule snot, så bliver børnene sendt af sted. Hvis de virker til ikke at kunne fungere på lige fod med de andre børn i institutionen, så bliver jeg hos dem, forklare hun.

Men det er et stort dilemma, understreger Kristine Kristensen.

- Man er totalt splittet. Man vil jo gerne på arbejde, men man vil også gerne være der for sine børn. De er prioriteten, siger hun og fortsætter:

- I torsdags følte jeg ikke, at jeg havde muligheden for at hente min søn. Jeg kunne ikke bare forlade mit arbejde.

Kristine Kristensen anerkender, at det er hendes ansvar at finde en balance mellem børn og arbejde, men hun har svært ved at se, hvordan hun skulle kunne blive hjemme, hver gang hendes børn er syge.

- Det er mit ansvar at få det til at fungere, men man kan ikke vælge mellem job og børn. Så skal jeg stå uden indkomst. Jeg er alenemor. Jeg er virkelig afhængig af mit arbejde, siger hun.

Hun fortæller, at hun i år har ladet sine børn vaccinere mod skoldkopper, da hun ikke kan overskue, at hendes børn skal blive hjemme i 14 dage.

Virusser smitter - og mindre børn har en tendens til at blive ramt af de fleste. Af den simple årsag at deres immunforsvar endnu ikke er fuldt udviklet.

For mange smitsomme sygdomme er der klare retningslinjer for, hvornår et barn må og ikke må komme i daginstitution og i skole. Men ved andre sygdomme er definitionen af rask og syg ikke altid så enkel.

Det gælder for eksempel forkølelse - og det gælder især for mindre børn, der i modsætning til større børn ikke altid selv kan sætte ord på, hvordan de har det.

Og så skal forældrene - og personale i daginstitutioner og skoler - selv vurdere. Men hvornår er et barn for sygt til at blive sendt af sted?

Dét spørgsmål har TV 2 stillet tre eksperter.

Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen

Sidste år talte vi meget om farven på børnenes snot - det skal vi til igen

Helene Probst

Ifølge Helene Probst er det bedste råd til forældre, at 'klattede børn', der ikke vil spise, lege eller deltage i hverdagslivet, og allerhelst vil sidde hos far og mor ikke er raske nok til en dag i institution eller skole.

- Hvis barnet er forkølet med gul eller grønt snot, hele tiden skal pudse næse og er alment påvirket, så skal det barn blive hjemme. Men det betyder ikke, at en løbende næse på legepladsen også udløser en sygedag, for nogle børn har bare mere snot end andre, siger Helene Probst.

Det drejer det sig om at bruge den sunde fornuft, og det gælder både forældre og personalet i daginstitutioner: Kig på barnet – opfører det sig som det plejer?

Hvis ikke skal barnet blive hjemme.

Sundhedsstyrelsen opfordrede så sent som lørdag forældre til at holde børn hjemme ved tegn på sygdom.

Ifølge Helene Probst handler det ikke om at undgå al sygdom - der er tale om en investering, som godt nok koster på den korte bane, men som på den lange giver færre sygedage til alle, forklarer hun.

- Man skal holde syge børn hjemme, men der er ikke grund til at tilføje et ekstra lag af påpasselighed. Og sygdom kan udvikle sig hurtigt hos små børn, så som forælder skal man ikke have dårlig samvittighed, hvis man har sendt et barn af sted, som så i løbet af dagen viser sig at være sygt, siger Helene Probst.

Morten Schrøder, børnelæge, Rigshospitalet

Som småbørnsforælder ville man skulle blive hjemme næsten halvdelen af alle vinterdage

Morten Schrøder

Når man som forælder skal vurdere, om et barn er for sygt til at blive sendt af sted, er den almene tilstand vigtigere end farven på snottet - også selv om farven er grøn, siger Morten Schrøder, der også er medinitiativtager til børnelægernes BørneTIPS om børns sygdom.

Firkantet sagt er det nemlig næsten mere almindeligt end ualmindeligt, at børn i alderen 0-5 år er konstant forkølede i vinterhalvåret, forklarer han.

Derfor er det ifølge ham et bedre udgangspunkt at se på, hvordan børnenes almene tilstand er - både når det gælder snot og forkølelse, men også i forbindelse med al anden sygdom hos børn.

- Vi kender alle småbørn, der har 11-taller ud af næsen, men som drøner rundt, er glade, feberfri og spiser som normalt. Hvis de er upåvirkede og opretholder et normalt funktionsniveau, så er det ikke børn, der er så syge, at de skal blive hjemme, siger han.

Det gælder ifølge børnelægen også, hvis forkølelsen eksempelvis er ledsaget af lidt hæs stemme og småhosten.

- Min egen datter på 5 år har i denne uge haft lidt hoste og snot ud af næsen – og det var også lidt mere tykt og grønligt end tyndt og klart. Men hun var 100 procent på toppen, og to dage senere var det væk igen. Hun har været af sted.

Smitter den slags forkølelse?

- Ja. Men voksne og større børn bliver som regel ikke så syge af den slags forkølelse, fordi de har været udsat for noget lignende før. Men det er noget mindre børn skal udsættes for, så de udvikler og "uddanner" deres immunforsvar.

Eva Munck Immertreu, formanden for lederforeningen i Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, BUPL

Vi ved, hvordan børnene plejer at være, og hvis deres opførsel afviger, kan det skyldes, at barnet er sygt

Eva Munck Immertreu, BUPL

Ligesom både Sundhedsstyrelsen og børnelægen fremhæver Eva Munck Immertreau børnenes almene tilstand. Men hun understreger samtidig, at personalet i daginstitutionerne hverken er læger eller sygeplejersker.

Derfor vil der være tale om et skøn af, hvorvidt et barn er sygt, og forældrene skal ringes op – eller måske slet ikke skulle have været afleveret til at starte med.

Og nogle gange sker det da også, at forældre er blevet ringet op på grund af et sløjt barn, der dog ikke fejler spor, når det er kommet hjem.

- Det kan også være barnets måde at fortælle, at ”jeg har brug for at være derhjemme,” siger Eva Munck Immertreu.

- Hvis der er tale om kroniske lange næser, så er det ikke sikkert, at det har betydning for, om barnet kan indgå i de planlagte aktiviteter. Så pudser vi næsen, vasker fingrene og fortsætter dagen, siger Eva Munck Immertreu.

Er et forkølet barn med hæs stemme og lidt hoste så sygt, at barnet ikke skulle have været af sted?

- Det vil være et skøn fra gang til gang. Det er ikke sådan, at der bliver ringet til forældrene, hvis barnet er klattet og lidt træt fra morgenstunden. Men hvis barnet i løbet af nogle timer stadig ikke kan være med til de planlagte aktiviteter, så har det bedre af at komme hjem.

Der er klare retningslinjer for en lang række virusser - nogle få af dem, kan du læse mere om her:

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Grethe Thestrups øjne er sammenknebne bag det spinkle brillestel. Kinderne har en frisk kulør, og hendes læber former et stort og strålende smil.

Fotografiet er taget kort tid inden hendes død i foråret 2021.

Men når hendes søn Thomas Thestrup-Terp ser det, er han ikke i tvivl. Det er sådan, han gerne vil huske hende. Glad og vågen.

De sidste fem år af sit liv led hun af svær demens og blev mere og mere indelukket og konfus.

Det var, indtil familien flyttede hende til plejehjemmet Dagmarsminde i Græsted, hvor fotografiet er taget.

I dokumentaren ‘Det er ikke slut endnu’ skildres, hvordan Grethe Thestrup livede op, efter at hun fik skåret drastisk ned på sin medicin - og fik erstattet det med omsorg.

- Hun fik lyset tilbage i øjnene, fortæller sønnen Thomas Thestrup-Terp.

Det gennemsnitlige antal daglige lægemidler for danske plejehjemsbeboere er otte - det samme som Grethe Thestrup fik inden nedtrapningen - så hun er langt fra alene med problematikken.

Og hun er eksemplet på, hvordan et plejehjem løser den.

Det var en blodprop i hjernen, der i 2015 udviklede sig til vaskulær demens for den dengang 72-årige Grethe Thestrup.

Med blodproppen - og tabet af sin livslange partner og mand, som døde af blodprop i hjertet - blev der med et sat en stopper for hendes ellers forholdsvis selvhjulpne liv. Med kort varsel fik hun en akutplads på et plejehjem.

Selvom Grethe Thestrup ikke var i stand til at udtrykke det med ord, kunne Thomas Thestrup-Terp se, at hun var ked af sin situation. Hun begyndte ofte at græde helt spontant, når familien var der.

Hun var diffus, tåget, og der var ikke øjenkontakt

Grethe Thestrups søn, Thomas Thestrup-Terp

Nedtryktheden, som var et naturligt symptom af demensen, blev afhjulpet ved, at hun fik ordineret antidepressiv medicin.

Og det var ikke det eneste lægemiddel, der kom til. Listen blev længere og længere.

Under opholdet oplevede Thomas Thestrup-Terp dog ikke, at hendes symptomer aftog. I stedet blev hans mor helt “fjern”.

- Hun virkede lukket inde i sit sind og fysiske rammer, beskriver sønnen.

- Det var svært at komme i kontakt med hende. Hun var diffus, tåget, og der var ikke øjenkontakt.

Da familien efter cirka to år flyttede hende til det private demensplejehjem Dagmarsminde, gjorde personalet status over hendes mange lægemidler.

Grethe Thestrup fik da to typer stærk, morfinlignende medicin mod smerter grundet et fald, den antidepressive medicin, alzheimer-medicin, afføringsmiddel, vanddrivende medicin, panodiler og et præparat med binyrebarkhormon mod hendes autoimmune leversygdom hepatitis.

At danske plejehjemsbeboere får meget medicin dokumenterede ph.d. Carina Lundby i 2020. I sit studie fra Syddansk Universitet opgjorde hun over 5000 plejehjemsbeboeres ordinationer.

Et højt antal lægemidler er ikke i sig selv et problem for danske plejehjemsbeboere, understreger forskeren, som her udtaler sig generelt. Mange lægemidler kan være både nødvendigt og hensigtsmæssigt.

- Problemet opstår, når vi ikke over tid får taget stilling til, om behandling stadig giver værdi for den enkelte beboer, siger hun til TV 2.

Jo flere lægemidler, jo større er risikoen nemlig for svære bivirkninger - og effekten af særligt forebyggende behandling må forventes at være begrænset.

Også farmaceut Charlotte Vermehren ved, at nogle ældre får medicin, de ikke har behov for.

Som leder af Medicinfunktionen på Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital og lektor ved Institut for Lægemiddeldesign og farmakologi på Københavns Universitet har hun gennemgået 500 plejehjemsbeboeres medicin. I de fleste tilfælde anbefalede hun en nedtrapning af medicin - eksempelvis af lægemidler mod forhenværende lidelser.

- Efterfølgende har jeg meget tit fået solstråleagtige historier om, at borgeren er livet helt op og blevet mere aktiv, siger hun.

Leder af Dagmarsminde, May Bjerre Eiby, var ikke tvivl om, hvorfor Grethe Thestrup var træt og indesluttet, da hun ankom til plejehjemmet.

- Det var ret markant, så store bivirkninger hun havde. Hun var meget træt. Nærmest bedøvet, siger lederen.

På Dagmarsminde er filosofien, at beboerne skal have den størst mulige livskvalitet i deres sidste tid af livet. For dem er livskvalitet ikke et liv med et pilleglas hver morgen. Hvis muligt ser de helst, at beboerne trapper ud af alt deres medicin.

Det er til dels lykkedes.

Vi ville hellere have en mor, som var til stede

Grethe Thestrups søn, Thomas Thestrup-Terp

Lige nu er gennemsnittet under ét præparat per beboer på plejehjemmet - altså markant mindre end landsgennemsnittet.

For Grethe Thestrup blev det vurderet, at hun over tid ville kunne nå ned på ét præparat, nemlig en lav dosis binyrebarkhormon mod sin leversygdom. I samråd med plejepersonalet og hendes familie lagde den fast tilknyttede læge derfor en plan for udtrapningen.

- En liste, som Grethes tager nogle måneder at trappe ud af, og det sker i en bestemt rækkefølge, siger May Bjerre Eiby.

Lederen anerkender, at det ikke er ligetil at fjerne medicin fra beboere, som måske har taget det i årevis.

I løbet af nedtrapningen blev Grethe Thestrup igen mere grådlabil og havde et større behov for, at personalet trøstede og var hos hende.

Men det så lederen som en positiv ting. Det viste, at følelserne kom tilbage.

- Det var vigtigt, at Grethe også reagerede med gråd og sorg. Hun skulle have lov til at reagere på en helt naturlig måde, siger May Bjerre Eiby.

For ligesom at følelsen af tristhed kom, så gik der ikke lang tid, før Grethe Thestrup fik en anden følelse igen.

Metoden fra Dagmarsminde er den samme, som lektor Mathilde Larsen underviser sygeplejerskestuderende fra professionshøjskolerne i København og Hillerød i.

- Omsorg i form af kram og berøring er effektiv pleje af mennesker med demens, fortæller lektoren.

For når de på Dagmarsminde fjerner medicinen, erstatter de den med omsorg.

De 12 beboere har kun private soveværelser, så de tilbringer det meste af tiden i fællestuer sammen med hinanden og personalet. De spiser i fællesskab, fejrer fødselsdage og mærkedage sammen og har daglige aktiviteter i naturen. Og der bliver ikke sparet på kram.

Altsammen noget, som de gør for at skabe et så “hjemligt” plejehjem som muligt.

- Selvom man har en demenssygdom, er man først og fremmest menneske. Man skal støtte dem i deres færdigheder i stedet for udelukkende at medicinere, siger Matilde Larsen.

Det værste scenarie, lektoren forestiller sig, er mennesker med demens, der er helt bedøvede og ikke er i stand til at mærke sig selv, fordi de har fået så meget medicin gennem mange år.

For selvom demens kan ramme både hukommelse og reaktionsmønstre, så responderer beboerne stadig på følelser.

Grethe Thestrups familie er ikke i tvivl, om at det gavnede hende i hendes sidste tid at droppe medicinen.

I dokumentaren ‘Det er ikke slut endnu’ indgår en scene, som for Thomas Thestrup-Terp understreger effekten på hans mor.

Fotografen fangede scenen på en skovtur med beboerne fra Dagmarsminde i foråret 2020.

Støttet af May Bjerre Eiby og en kollega rejste Grethe Thestrup sig langsomt fra sin kørestol. Hun missede med øjnene i solen.

- Hvilket træ vil du gerne hen til, Grethe? spurgte May Bjerre Eiby og kiggede beboeren i øjnene.

Anført af Grethe Thestrups blik bevægede de sig hen til en af de tykke stammer. Hun klukkede i et lille grin og smilede stort, da hun med sikker hjælp trådte helt tæt på træet.

Hun førte hænderne hen langt barken og klappede det.

- Godt, godt, godt, hviskede hun med blikket rettet op mod trætoppen.

Spørger man ph.d. Carina Lundby og farmaceut Charlotte Vermehren skal det ikke være målet i sig selv, at danske ældre skal have mindre medicin.

Men der bør ske en kulturændring på området, er Carina Lundbys konklusion på baggrund af sin forskning.

- Vi er rigtig gode til behandle og udskrive medicin. Vi får flere og flere lægemidler og er dygtige til at diagnosticere. Men der har været mindre fokus på at stoppe behandling igen, siger hun og tilføjer:

- Men der kommer mere og mere fokus på det nu.

Også lektor Mathilde Larsen ser, at flere plejehjem genovervejer beboernes medicinering og eksempelvis sørger for at gennemgå deres medicin ved indflytning. Fuldstændig som de nationale kliniske retningslinjer for demens og medicin også anbefaler.

Men Dagmarsmindes tilgang - hvor målet er helt at gøre beboerne fri af medicin - er endnu unikt.

- De viser, at det KAN lade sig gøre, siger Mathilde Larsen.

Plejehjemmet og dokumentaren er ifølge lektoren et bevis på, at medicin ikke er den eneste vej til trivsel for plejehjemsbeboere. Og at den rette omsorg kan virke mindst lige så godt som eksempelvis demenslægemidler og antipsykotisk medicin.

Når Thomas Thestrup-Terp ser scenen fra skoven i dag, bliver han rørt.

Inden Grethe Thestrup flyttede ind på Dagmarsminde, havde han ikke kunnet forestille sig at se sin mor så tilfreds igen.

- Hun var glad for skoven og naturen, så det betyder meget, at personalet havde tid til at tage hende derud, siger han.

Selvom familien oplevede, at Grethe Thestrup igen kunne blive meget rørt, da hun trappede ned på sin medicin, så de også den anden side af følelsesspektret:

Hendes smil og grin kom tilbage.

- Hun dansede og havde det sjovt. Det gør os glade. Vi ville hellere have en mor, som var til stede, end en, som blev dulmet med medicin, siger han.

Personalet beskrev også, at hun fik overskud til at være humoristisk og fik gamle interesser tilbage som at strikke og ordne planter.

Lederen af Dagmarsminde, May Bjerre Eiby, har kun set beboere, der har haft glæde af at trappe ned i medicin. Aldrig det modsatte.

- Det, vi ser, er, at medicinen ikke så vigtig, når det erstattes med kærlighed og omsorg, siger May Bjerre Eiby.

Det kræver, at beboere føler sig trygge. Det kræver et stort arbejde fra personalet, som skal være til stede og fornemme beboernes behov undervejs. Og det kræver, at en fast læge får input fra personalet, så man ikke går for hurtigt frem.

Det gælder både beboere som Grethe Thestrup og beboere, som viser andre symptomer på deres demenssygdom - eksempelvis aggressivitet, understreger Mai Bjerre Eiby.

Men de ser hver dag, at omsorgen kan bringe smil og glæde tilbage hos svært demente. Ligesom det smil, som er fanget på fotografiet af Grethe Thestrup.

- Jeg savner hende. Det er det første, jeg tænker, når jeg ser det, siger sønnen Thomas Thestrup-Terp.

- Og så at jeg er glad for, at hun var der den sidste tid.

Se dokumentaren 'Det er ikke slut endnu' klokken 20.40 på TV 2.

I et iskoldt rum i Norge ligger der 430.000 coronavacciner klar til at blive sendt ud til hele landet.

Men kommunerne har takket nej til vaccinerne, fordi de kæmper med at komme af med de doser, de allerede har modtaget fra det centrale kølelager.

Problemet er det navn, der står på hætteglassene: Moderna.

For der er opstået en norsk skepsis mod den amerikanske vaccine, og Norges sundhedsstyrelse, FHI, bekræfter over for TV 2, at der er "en del" nordmænd, der ønsker at få Pfizers vaccine frem for Modernas.

Blandt andet har man i kommunen Tromsø oplevet modvilje mod Moderna-vaccinerne, mens der i Bergen er frygt for, at man er nødt til at kassere tusindvis af vaccinedoser, fordi folk ikke vil lægge skulder til dem.

Præcis hvor mange nordmænd, der har takket nej til Modernas vaccine, kender FHI ikke omfanget på.

Men styrelsen har flere bud på, hvad modstanden skyldes.

Krydsvaccinationerne skaber usikkerhed

Det er særligt dem, der har fået et stik med Pfizers vaccine, som er imod at få anden dose fra Moderna, lyder det fra FHI.

- Det virker til, at en del er skeptiske over at kombinere de to vacciner, siger Are Stuwitz Berg, som er afdelingschef for FHIs afdeling for smitteværn og vaccine, til TV 2.

Og den gruppe befinder en del nordmænd sig i.

Norge er nemlig gået fra i begyndelsen af året at modtage flest Pfizer-vacciner til nu at få leveret flest Moderna-doser. I august underskrev den norske regering for eksempel en aftale om en million Moderna-vacciner, og derfor har flere Pfizer-vaccinerede nordmænd fået tilbudt en Moderna-dose som stik nummer to.

Sorte, ufarlige plastikrester

En anden mulig forklaring på skepsissen er, at det i begyndelsen af september kom frem, at der var indrapporteret "sorte partikler" i nogle vaccinedoser fra Moderna.

Forureningen skyldtes en fejl på en spansk fabrik, hvor en maskine var ramt af en fejl, så gummipartikler fra den havde løsnet sig og var dryppet ned i vaccinevæsken.

Selvom både FHI og det europæiske lægemiddelagentur, EMA, hurtigt afviste, at de sorte partikler udgjorde en sundhedsrisiko, kan det have været med til at gøre nordmændene skeptiske over for at få en dose Moderna.

"Rigtig god effekt" for begge vacciner

Den norske sundhedsstyrelse understreger både på deres hjemmeside og overfor TV 2, at vaccinerne fra Moderna og Pfizer bygger på samme teknologi og er så godt som ens.

- De har begge to rigtig god effekt. Men man skal tage to doser, før de hindrer smitte bedst muligt, lyder det fra Are Stuwitz Berg.

Faktisk tyder det på, at Modernas vaccine beskytter bedre end Pfizer/BioNTechs, når det drejer sig om Delta-varianten.

Et studie blandt 50.000 personer viste i august, at Modernas vaccine havde en effekt på 76 procent, mens det for Pfizers vaccines gjaldt 42 procent.

Begge vacciner beskytter mod alvorlig sygdom og indlæggelse, men Modernas vaccine ser ud til at skabe en stærkere immunreaktion end Pfizers.

Men den stærkere immunreaktion kan også være en del af forklaringen på modviljen mod Moderna. Immunresponsen viser sig nemlig i form af bivirkninger efter stikkene. Det kan virke afskrækkende på nogle nordmænd, fortæller den norske overlæge Kjell Haug til Bergens Tidende.

Kan forsinke genåbning

I Norge er 65 procent af hele befolkningen færdigvaccineret. Det er lavere end Danmark, hvor omkring 75 procent har fået to vaccinestik. Cirka 10 procent i Norge har indtil videre kun fået det første stik, mens det gælder for under 2 procent i Danmark.

Norge planlægger at rykke til sidste fase af landets genåbningsplan i slutningen af september, men den træge vaccinationsudrulning kan i værste fald forsinke den proces, lyder det fra chefen for det norske vaccinationsprogram, Geir Bukholm.

Målsætningen er, at 90 procent af befolkningen over 18 år skal være vaccineret, før den sidste fase træder i kraft. Lige nu er det tal 83 procent.

- Ud fra antallet af tilgængelige vaccinedoser kunne vi have nået milepælen om 90 procent færdigvaccinerede allerede i midten af september, siger Geir Bukholm til VG.

Ingen udsigt til norsk valgfrihed – foreløbigt

I Danmark blev det for nyligt muligt for førstegangsvaccinerede at vælge, hvilken vaccinetype de skulle vaccineres med for at få flere danskere til at takke ja til vaccinen og bringe Sundhedsstyrelsens mål på 90 procents vaccinationstilslutning tættere på.

Foreløbigt er den strategi dog ikke en, Norge vil kopiere.

- Det kan blive aktuelt med en større mulighed for at vælge selv. Men der har i en periode været bedst adgang til Moderna-vaccinen, og det er i høj grad også den, som er blevet sendt ud til kommunerne, siger Are Stuwitz Berg.

Influenzavacciner til børn mellem to og seks år, som skal gives i form af næsespray, bliver forsinket.

Planen var, at de skulle tilbydes fra 1. oktober, men de leveres først til Statens Serum Institut (SSI) i uge 40 og dermed tidligst 4. oktober.

Derefter skal de distribueres videre.

Det bekræfter seruminstituttet over for DR.

Det er endnu uvist, hvornår børnene kan blive vaccineret, og hvor mange doser der er.

Første gang, den tilbydes gratis

Sundhedsministeriet forventer at være klar med en bekendtgørelse om vaccinen i næste uge, skriver DR. Den ventes også at rumme svar på, hvem der kommer til at tilbyde vaccinen.

Det er første gang, at børn tilbydes gratis influenzavaccine.

Hvis alle cirka 300.000 børn mellem to og seks år undgår influenza, har Sundhedsstyrelsen vurderet, at omkring halvdelen af alle tilfælde med influenza i Danmark kan undgås.

Det er ifølge styrelsen børn, der spreder mest influenza. Det skyldes, at de oftere smittes, udskiller større mængder virus, men også har svært ved at overholde gode råd om forebyggelse af smitte.

Sundhedsstyrelsen: fornuftig anbefaling

Ifølge Camilla Foged, som er professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet, er anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen rigtig fornuftig.

- Anbefalingen skyldes til dels, at vi ikke havde nogle nævneværdige influenzatilfælde sidste år, fordi vi havde effektive restriktioner. Derfor forventer man, at sæsoninfluenzaen her til efteråret bliver tilsvarende hårdere.

- Det kan lægge pres på sundhedssystemet, når vi samtidig har en coronaepidemi, sagde hun, da styrelsen kom med sin anbefaling.

Næsesprayen pustes op i næsen to gange med fire ugers mellemrum.

Ud over børn anbefales borgere over 65 år, folk i særlige risikogrupper, gravide og sundhedsansatte at blive vaccineret mod influenza.

Det går grundlæggende godt.

I sin nyeste prognose for den danske økonomi spår Nationalbanken, at bruttonationalproduktet (BNP) vil stige med 3,8 procent i år.

Ved sin seneste prognose, der udkom i juni, skød Nationalbanken BNP-væksten i år til 3,3 procent.

Det er dog ikke kun på det helt overordnede plan, at Nationalbanken ser positive takter.

TV 2 gennemgår her en række af de økonomiske nøgletal, som Nationalbankens eksperter har regnet sig frem til.

Flere i arbejde, færre ledige – og mere i løn

Siden Nationalbanken i juni præsenterede sin seneste prognose, har virksomheder over hele landet skreget på arbejdskraft.

Det afspejler sig i tallene fra Nationalbanken, der nu forventer, at lidt flere er i arbejde, og at lidt færre er ledige.

Her er det værd at bemærke, at antallet af ledige allerede i juli i år ramte 109.000, som Nationalbanken for bare tre måneder siden mente var et realistisk scenarie for 2023.

Alt i alt konkluderer Nationalbanken, at der er et stigende pres på arbejdsmarkedet, som har gjort det sværere for virksomheder at finde arbejdskraft.

Banken vurderer, at der er tale om et midlertidigt problem, og at det ikke vil presse lønningerne markant i vejret.

Samtidig har Nationalbanken opjusteret forventningerne til lønstigningerne for de kommende år en smule sammenlignet med prognosen i juni.

Boligstormen stilner af

Et af de mest omdiskuterede emner det seneste halvandet år har været boligpriserne – var vi ved at gentage fejlen fra finanskrisen, hvor priserne skød i vejret for blot at falde lige så hurtigt?

Ifølge Nationalbanken er boligpriserne ”steget kraftigt over det seneste år”, men nu ser farten ud til at gå lidt af boligballonen. Nationalbanken nedjusterer i hvert fald sine forventninger til, hvor meget boligpriserne stiger både i år og næste år sammenlignet med prognosen i juni.

Generelt fylder boligmarkedet en del i Nationalbankens prognose, men samtidig skriver banken, at der er ”stor usikkerhed” om priserne fremadrettet. I nogle lande, der har oplevet prisstigninger, der kan sammenlignes med de danske, er kurven begyndt af flade ud. I andre stiger de dog fortsat.

Samtidig gentager Nationalbanken sin advarsel om, at man bør kigge for fundamentet for boligmarkedet. Det kunne eksempelvis ske ved at fjerne muligheden for afdragsfrihed for boligejere, der skylder mere end 60 procent af boligens værdi væk, lyder ét forslag.

Tirsdag afviste regeringen netop indgreb på boligmarkedet for nuværende.

Her kan det gå galt

Trods de positive nøgletal advarer Nationalbanken mod, at fare kan lure ude i horisonten.

- Der er risiko for et selvforstærkende og uholdbart kraftigt opsving med øget gældsætning, lyder én af advarslerne i prognosen.

Det betyder kort fortalt, at Nationalbanken er nervøs for, at det kan gå så godt, at der kommer for meget fart på økonomien.

Overophedning bliver det kaldt, og konsekvensen kan være et pludseligt tilbageslag af økonomien, som man oplevede det i 00’erne.

Derudover er coronapandemien ikke ovre, påpeges det. Særligt mutationer, som man har set det med Delta-varianten, kan blive et problem, så længe en stor del af verdens befolkning ikke er vaccineret.

Samtidig er det fortsat et åbent spørgsmål, hvor længe vaccinerne egentlig virker.

Derudover er der problematikkerne omkring verdens forsyningskæder, risikoen for større prisfald på boligmarkedet og faren for et arbejdsmarked, der ikke har hænder nok.

Alt dette kan føre til såkaldte flaskehalse, hvor efterspørgslen ikke kan følge med forbrugernes ønsker, hvilket får priserne til at stige til uholdbare niveauer.

Endelig er aktiemarkedet så dyrt, at Nationalbanken sammenligner det med tiden op til Dot.com-boblen i starten af 00’erne. Her blev it-virksomheder set så positivt, at priserne kom ud af kontrol, og aktiemarkedet til sidst tog et større dyk,

En del af forklaringen denne gang er dog, at renterne er meget lave, lyder det.

Kalenderen skriver efterår, og med årstiden følger blæst og kraftige vindstød.

De kommende dage ventes vinden dog at blive ekstraordinær stærk, og torsdag kan Danmark blive ramt af den første storm i 543 dage.

På Christiansborg er der også optræk til uvejr, og dagens overblik begynder med en historie, der på det nærmeste har udløst et politisk stormvejr.

Velkommen til.

Johnson & Johnson-vacciner samler støv

Vi lægger fra land med noget, der minder om en Molbohistorie, men som tager sit udgangspunkt på Amager.

På Statens Serum Institut står der for nuværende flere end 600.000 doser på køl af vaccinen mod coronavirus fra Johnson & Johnson.

Vaccinen fra den amerikanske producent er ikke en del af det officielle vaccineprogram herhjemme, men på trods af dette fortsætter leveringerne, og Danmark har bestilt i alt syv millioner doser.

Eksperter undrer sig og kalder det "uforståeligt", mens tonen er den samme fra flere sundhedspolitiske ordførere, der vil sætte en stopper for de mange leverancer.

Tirsdag aften meldte statsminister Mette Frederiksen (S) ud, at Danmark fordobler antallet af vacciner, som doneres gennem det internationale vaccinesamarbejde, Covax. Det drejer sig både om vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson.

Mor med dobbelt statsborgerskab på vej til Danmark

Hjemtagelsen af fremmedkrigere til Danmark har længe skabt store udfordringer for regeringen.

Tirsdag har sagen udviklet sig, da det er kommet frem, at regeringen vil hente en kvinde, som har dobbelt statsborgerskab, hjem fra en flygtningelejr i Syrien.

Det er stik mod regeringens linje, for statsminister Mette Frederiksen (S) har gentagne gange slået fast, at man kun vil hente kvinder hjem, der udelukkende har dansk pas.

Kvinden har syv børn, som skal med hende til Danmark.

Flere partier i blå blok kritiserer i skarpe vendinger, at kvinden hentes hjem. Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, kalder det for "et kæmpe svigt".

Regeringen vil ikke gribe ind på boligmarkedet

Boligmarkedet har under coronakrisen galopperet derudaf og fået boligpriserne til at stige herhjemme med noget nær rekordfart.

De danske boligejere er det seneste halvandet år blevet forgyldt, ligegyldigt om de har mursten i form af hus, lejlighed eller fritidshuse.

Det glohede boligmarked førte til, at Det Systemiske Risikoråd i juni anbefalede regeringen at trække i håndbremsen. Det skulle blandt andet ske ved at gøre det sværere for forgældede danskere at optage de populære afdragsfrie lån.

Men regeringen har imidlertid valgt at afvise henstillingen, oplyser erhvervsminister Simon Kollerup.

- Udviklingen på boligmarkedet er i gang med en stabilisering, hvor der kommer mere ro på. Husholdningernes økonomi er robust, og bankerne er stabile, forklarer han.

Hændelig ulykke skyld i treårigs død

Det var en "meget tragisk hændelig ulykke", der i sidste uge førte til, at en treårig dreng døde, mens han var i naturbørnehave i byen Ullerslev ved Nyborg.

Det fastslår Fyns Politi, der ikke ønsker at udtale sig yderligere om sagen, da efterforskningen anses som afsluttet.

Ulykken skete onsdag 15. september om eftermiddagen i børnehaven, da drengen legede ved en nøddebusk.

Der blev ydet førstehjælp på stedet til den lille dreng, som efterfølgende blev kørt til Odense Universitetshospital.

Men hans liv ikke stod til at redde, og den treårige blev erklæret død torsdag.

Messi ramt af knæskade

I sommerens transfervindue skiftede verdens to største fodboldstjerner klub.

Både Lionel Messi og Cristiano Ronaldo drog mod nordligere himmelstrøg og fik nye fodboldadresser i henholdsvis Paris Saint-Germain og Manchester United.

Mens det går strygende for Ronaldo, der fortsætter med at banke kasser ind i sit comeback for "De Røde Djævle", har opstarten i Paris været helt anderledes trist for Messi.

Argentineren har endnu sit første mål til gode for den franske klub, og det kommer til at lade vente på sig lidt endnu.

Messi fik i weekenden et slag på sit venstre knæ i ligakampen mod Lyon, og en undersøgelse har nu vist, at knæet har taget skade.

Omfanget af knæskaden skal undersøges yderligere, men Messi går som minimum glip af kampen i midtugen i den franske liga mod Metz.

De seneste måneder er mange briter blevet mødt af halvtomme hylder i forretninger og supermarkeder.

Det handler om at holde hjulene i gang, så vi kan nå frem til jul

Richard Walker, direktør for supermarkedskæden Iceland

Brexit og coronapandemien har allerede gjort, at Storbritannien har store problemer med forsyninger. Nu advarer flere medier - herunder The Guardian - om, at briterne kan blive tvunget til at skyde en hvid pil efter julegåsen.

Storbritanniens slagterier lider nemlig under akut mangel på kuldioxid (CO2), der blandt andet bruges til at bedøve fjerkræ, inden de slagtes.

Den CO2, slagterierne bruger, stammer blandt andet fra fremstilling af gødning, men rekordhøje priser på naturgas til den daglige drift har tvunget flere store gødningsfabrikker i Storbritannien til at reducere eller helt indstille produktionen.

De generelt høje priser på naturgas og energi skyldes, at efterspørgslen på det globale marked har været større under coronapandemien.

Et spørgsmål om dage

Richard Walker, direktør for Iceland - en af Storbritanniens største supermarkedskæder - siger, at det blot er et spørgsmål om dage, før CO2-manglen vil kunne ses på de i forvejen halvtomme butikshylder.

- Det her er ikke længere et spørgsmål, om julen vil blive okay. Det handler om at holde hjulene i gang, så vi kan nå frem til jul, siger Richard Walker ifølge The Guardian til BBC 4.

Walker tilføjer, at hans supermarkedskæde lige nu er i gang med at opbygge lagre af kød og andre essentielle varer for at væbne sig mod ”uforudsete hændelser”, som direktøren kalder det.

CO2 er også en vigtig ingrediens i kulsyreholdige drikke som sodavand og øl - og bruges også til at fremstille tøris, der holder fødevarer nedkølet under transport.

Johnson indrømmer problem

Storbritanniens premierminister Boris Johnson indrømmede mandag, at problemet med halvtomme supermarkedshylder kan strække sig over de næste måneder.

Johnson siger, at hans regering arbejder på højtryk for at løse problemet med landets pressede forsyningskæde. Det skriver The Independent.

Premierministeren insisterer på, at forsyningskrisen er midlertidig, men vil ikke garantere, at problemet er løst i løbet af de kommende måneder.

- Jeg er ikke i tvivl om, at problemet med forsyninger vil blive løst hurtigst muligt. Vi har stor tiltro til vores forsyningskæder. Men i mellemtiden vil vi samarbejde med gasselskaberne om at holde forsyningerne kørende, siger Boris Johnson til avisen.

Brexit og corona gør ondt

Problemet med manglende CO2 kommer på et tidspunkt, hvor Storbritannien stadig kæmper med efterdønningerne af coronapandemien og Brexit.

Så sent som i sidste måned gik mange briter forgæves, når de slog et smut forbi McDonalds for at få en milkshake eller en sodavand. Flere end 1250 britiske McDonalds-restauranter måtte melde udsolgt på grund mangel på lastbilchauffører. Det skriver The Mirror.

Strammere regler for udenlandske chauffører efter Brexit og isolationsregler i forbindelse med coronapandemien har betydet, at Storbritannien står i en akut mangel på lastbilchauffører.

I august måtte den populære fastfood-restaurant Nando lukke 50 restauranter i Storbritannien på grund af mangel på kyllinger. Også kæden Kentucky Fried Chicken meldte udsolgt af flere produkter på grund af forsyningsproblemer.

For at løse problemet med den knirkende forsyningskæde besluttede den britiske regering i sidste uge at udskyde den planlagte toldkontol på varer fra EU-landene til 2022. Det skriver mediet Euro News.