Grethe Thestrups øjne er sammenknebne bag det spinkle brillestel. Kinderne har en frisk kulør, og hendes læber former et stort og strålende smil.
Fotografiet er taget kort tid inden hendes død i foråret 2021.
Men når hendes søn Thomas Thestrup-Terp ser det, er han ikke i tvivl. Det er sådan, han gerne vil huske hende. Glad og vågen.
De sidste fem år af sit liv led hun af svær demens og blev mere og mere indelukket og konfus.
Det var, indtil familien flyttede hende til plejehjemmet Dagmarsminde i Græsted, hvor fotografiet er taget.
I dokumentaren ‘Det er ikke slut endnu’ skildres, hvordan Grethe Thestrup livede op, efter at hun fik skåret drastisk ned på sin medicin - og fik erstattet det med omsorg.
- Hun fik lyset tilbage i øjnene, fortæller sønnen Thomas Thestrup-Terp.
Det gennemsnitlige antal daglige lægemidler for danske plejehjemsbeboere er otte - det samme som Grethe Thestrup fik inden nedtrapningen - så hun er langt fra alene med problematikken.
Og hun er eksemplet på, hvordan et plejehjem løser den.
Det var en blodprop i hjernen, der i 2015 udviklede sig til vaskulær demens for den dengang 72-årige Grethe Thestrup.
Med blodproppen - og tabet af sin livslange partner og mand, som døde af blodprop i hjertet - blev der med et sat en stopper for hendes ellers forholdsvis selvhjulpne liv. Med kort varsel fik hun en akutplads på et plejehjem.
Selvom Grethe Thestrup ikke var i stand til at udtrykke det med ord, kunne Thomas Thestrup-Terp se, at hun var ked af sin situation. Hun begyndte ofte at græde helt spontant, når familien var der.
Hun var diffus, tåget, og der var ikke øjenkontakt
Grethe Thestrups søn, Thomas Thestrup-Terp
Nedtryktheden, som var et naturligt symptom af demensen, blev afhjulpet ved, at hun fik ordineret antidepressiv medicin.
Og det var ikke det eneste lægemiddel, der kom til. Listen blev længere og længere.
Under opholdet oplevede Thomas Thestrup-Terp dog ikke, at hendes symptomer aftog. I stedet blev hans mor helt “fjern”.
- Hun virkede lukket inde i sit sind og fysiske rammer, beskriver sønnen.
- Det var svært at komme i kontakt med hende. Hun var diffus, tåget, og der var ikke øjenkontakt.
Da familien efter cirka to år flyttede hende til det private demensplejehjem Dagmarsminde, gjorde personalet status over hendes mange lægemidler.
Grethe Thestrup fik da to typer stærk, morfinlignende medicin mod smerter grundet et fald, den antidepressive medicin, alzheimer-medicin, afføringsmiddel, vanddrivende medicin, panodiler og et præparat med binyrebarkhormon mod hendes autoimmune leversygdom hepatitis.
At danske plejehjemsbeboere får meget medicin dokumenterede ph.d. Carina Lundby i 2020. I sit studie fra Syddansk Universitet opgjorde hun over 5000 plejehjemsbeboeres ordinationer.
Et højt antal lægemidler er ikke i sig selv et problem for danske plejehjemsbeboere, understreger forskeren, som her udtaler sig generelt. Mange lægemidler kan være både nødvendigt og hensigtsmæssigt.
- Problemet opstår, når vi ikke over tid får taget stilling til, om behandling stadig giver værdi for den enkelte beboer, siger hun til TV 2.
Jo flere lægemidler, jo større er risikoen nemlig for svære bivirkninger - og effekten af særligt forebyggende behandling må forventes at være begrænset.
Også farmaceut Charlotte Vermehren ved, at nogle ældre får medicin, de ikke har behov for.
Som leder af Medicinfunktionen på Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital og lektor ved Institut for Lægemiddeldesign og farmakologi på Københavns Universitet har hun gennemgået 500 plejehjemsbeboeres medicin. I de fleste tilfælde anbefalede hun en nedtrapning af medicin - eksempelvis af lægemidler mod forhenværende lidelser.
- Efterfølgende har jeg meget tit fået solstråleagtige historier om, at borgeren er livet helt op og blevet mere aktiv, siger hun.
Leder af Dagmarsminde, May Bjerre Eiby, var ikke tvivl om, hvorfor Grethe Thestrup var træt og indesluttet, da hun ankom til plejehjemmet.
- Det var ret markant, så store bivirkninger hun havde. Hun var meget træt. Nærmest bedøvet, siger lederen.
På Dagmarsminde er filosofien, at beboerne skal have den størst mulige livskvalitet i deres sidste tid af livet. For dem er livskvalitet ikke et liv med et pilleglas hver morgen. Hvis muligt ser de helst, at beboerne trapper ud af alt deres medicin.
Det er til dels lykkedes.
Vi ville hellere have en mor, som var til stede
Grethe Thestrups søn, Thomas Thestrup-Terp
Lige nu er gennemsnittet under ét præparat per beboer på plejehjemmet - altså markant mindre end landsgennemsnittet.
For Grethe Thestrup blev det vurderet, at hun over tid ville kunne nå ned på ét præparat, nemlig en lav dosis binyrebarkhormon mod sin leversygdom. I samråd med plejepersonalet og hendes familie lagde den fast tilknyttede læge derfor en plan for udtrapningen.
- En liste, som Grethes tager nogle måneder at trappe ud af, og det sker i en bestemt rækkefølge, siger May Bjerre Eiby.
Lederen anerkender, at det ikke er ligetil at fjerne medicin fra beboere, som måske har taget det i årevis.
I løbet af nedtrapningen blev Grethe Thestrup igen mere grådlabil og havde et større behov for, at personalet trøstede og var hos hende.
Men det så lederen som en positiv ting. Det viste, at følelserne kom tilbage.
- Det var vigtigt, at Grethe også reagerede med gråd og sorg. Hun skulle have lov til at reagere på en helt naturlig måde, siger May Bjerre Eiby.
For ligesom at følelsen af tristhed kom, så gik der ikke lang tid, før Grethe Thestrup fik en anden følelse igen.
Metoden fra Dagmarsminde er den samme, som lektor Mathilde Larsen underviser sygeplejerskestuderende fra professionshøjskolerne i København og Hillerød i.
- Omsorg i form af kram og berøring er effektiv pleje af mennesker med demens, fortæller lektoren.
For når de på Dagmarsminde fjerner medicinen, erstatter de den med omsorg.
De 12 beboere har kun private soveværelser, så de tilbringer det meste af tiden i fællestuer sammen med hinanden og personalet. De spiser i fællesskab, fejrer fødselsdage og mærkedage sammen og har daglige aktiviteter i naturen. Og der bliver ikke sparet på kram.
Altsammen noget, som de gør for at skabe et så “hjemligt” plejehjem som muligt.
- Selvom man har en demenssygdom, er man først og fremmest menneske. Man skal støtte dem i deres færdigheder i stedet for udelukkende at medicinere, siger Matilde Larsen.
Det værste scenarie, lektoren forestiller sig, er mennesker med demens, der er helt bedøvede og ikke er i stand til at mærke sig selv, fordi de har fået så meget medicin gennem mange år.
For selvom demens kan ramme både hukommelse og reaktionsmønstre, så responderer beboerne stadig på følelser.
Grethe Thestrups familie er ikke i tvivl, om at det gavnede hende i hendes sidste tid at droppe medicinen.
I dokumentaren ‘Det er ikke slut endnu’ indgår en scene, som for Thomas Thestrup-Terp understreger effekten på hans mor.
Fotografen fangede scenen på en skovtur med beboerne fra Dagmarsminde i foråret 2020.
Støttet af May Bjerre Eiby og en kollega rejste Grethe Thestrup sig langsomt fra sin kørestol. Hun missede med øjnene i solen.
- Hvilket træ vil du gerne hen til, Grethe? spurgte May Bjerre Eiby og kiggede beboeren i øjnene.
Anført af Grethe Thestrups blik bevægede de sig hen til en af de tykke stammer. Hun klukkede i et lille grin og smilede stort, da hun med sikker hjælp trådte helt tæt på træet.
Hun førte hænderne hen langt barken og klappede det.
- Godt, godt, godt, hviskede hun med blikket rettet op mod trætoppen.
Spørger man ph.d. Carina Lundby og farmaceut Charlotte Vermehren skal det ikke være målet i sig selv, at danske ældre skal have mindre medicin.
Men der bør ske en kulturændring på området, er Carina Lundbys konklusion på baggrund af sin forskning.
- Vi er rigtig gode til behandle og udskrive medicin. Vi får flere og flere lægemidler og er dygtige til at diagnosticere. Men der har været mindre fokus på at stoppe behandling igen, siger hun og tilføjer:
- Men der kommer mere og mere fokus på det nu.
Også lektor Mathilde Larsen ser, at flere plejehjem genovervejer beboernes medicinering og eksempelvis sørger for at gennemgå deres medicin ved indflytning. Fuldstændig som de nationale kliniske retningslinjer for demens og medicin også anbefaler.
Men Dagmarsmindes tilgang - hvor målet er helt at gøre beboerne fri af medicin - er endnu unikt.
- De viser, at det KAN lade sig gøre, siger Mathilde Larsen.
Plejehjemmet og dokumentaren er ifølge lektoren et bevis på, at medicin ikke er den eneste vej til trivsel for plejehjemsbeboere. Og at den rette omsorg kan virke mindst lige så godt som eksempelvis demenslægemidler og antipsykotisk medicin.
Når Thomas Thestrup-Terp ser scenen fra skoven i dag, bliver han rørt.
Inden Grethe Thestrup flyttede ind på Dagmarsminde, havde han ikke kunnet forestille sig at se sin mor så tilfreds igen.
- Hun var glad for skoven og naturen, så det betyder meget, at personalet havde tid til at tage hende derud, siger han.
Selvom familien oplevede, at Grethe Thestrup igen kunne blive meget rørt, da hun trappede ned på sin medicin, så de også den anden side af følelsesspektret:
Hendes smil og grin kom tilbage.
- Hun dansede og havde det sjovt. Det gør os glade. Vi ville hellere have en mor, som var til stede, end en, som blev dulmet med medicin, siger han.
Personalet beskrev også, at hun fik overskud til at være humoristisk og fik gamle interesser tilbage som at strikke og ordne planter.
Lederen af Dagmarsminde, May Bjerre Eiby, har kun set beboere, der har haft glæde af at trappe ned i medicin. Aldrig det modsatte.
- Det, vi ser, er, at medicinen ikke så vigtig, når det erstattes med kærlighed og omsorg, siger May Bjerre Eiby.
Det kræver, at beboere føler sig trygge. Det kræver et stort arbejde fra personalet, som skal være til stede og fornemme beboernes behov undervejs. Og det kræver, at en fast læge får input fra personalet, så man ikke går for hurtigt frem.
Det gælder både beboere som Grethe Thestrup og beboere, som viser andre symptomer på deres demenssygdom - eksempelvis aggressivitet, understreger Mai Bjerre Eiby.
Men de ser hver dag, at omsorgen kan bringe smil og glæde tilbage hos svært demente. Ligesom det smil, som er fanget på fotografiet af Grethe Thestrup.
- Jeg savner hende. Det er det første, jeg tænker, når jeg ser det, siger sønnen Thomas Thestrup-Terp.
- Og så at jeg er glad for, at hun var der den sidste tid.
Se dokumentaren 'Det er ikke slut endnu' klokken 20.40 på TV 2.