Hvis man ikke er vaccineret mod coronavirus, er der 11 gange større risiko for at dø med sygdommen og 10 gange så stor risiko for at blive indlagt.

Det viser en ny undersøgelse fra det amerikanske center for infektionsforebyggelse og folkesundhed, CDC.

Undersøgelsen har inddraget data fra 600.000 coronasmittede fra 13 forskellige amerikanske stater.

- I sidste ende kan man sige om resultatet: Vi har al den viden, som vi behøver for at vende pandemien. Vaccinationer virker og vil beskytte os mod alvorlige komplikationer, siger CDC-direktør Dr. Rochelle Walensky ifølge CNN.

Understøtter, hvad vi ved

Det nye, omfattende studie viser også, at ikkevaccinerede er fire og en halv gang mere udsat for at blive smittet med coronavirus.

Men det er ikke nye, banebrydende resultater, mener Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

Det understøtter, hvad vi i forvejen ved:

- Det væsentlige er, at vaccinerne virker, når det gælder det primære mål, nemlig at beskytte mod alvorlig sygdom og død, siger han.

Virologen understreger, at der stadig er en risiko for at blive smittet, hvis man er vaccineret, men at man formentlig vil have et mildere sygdomsforløb

Det er jo ikke sådan, at fordi vi har løftet restriktioner, så er pandemien ovre

Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet 12 procent fra flokimmunitet

Netop fordi vaccinerne har den ønskede effekt, er det vigtigt, at så mange som muligt bliver vaccineret, mener Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet.

Men med 73,2 procent af den danske befolkning vaccineret, er vi stadig et stykke fra at opnå flokimmunitet. Det kræver nemlig, at cirka 85 procent af hele befolkningen er vaccineret.

- Jeg synes bare, at de, der er tilbage, skal komme med på vognen, siger professoren.

Lige nu er det måske ikke et problem, at vi ikke har opnået flokimmunitet, lyder det fra Jens Lundgren. Men i november og december kan der opstå problemer, når temperaturen daler, og vi opholder os mere indendørs.

- Vi har også lært, at virus kan mutere, og der vil alt andet lige være nogle fremtidsscenarier, som kan påvirke smittetallene i negativ retning, siger Jens Lundgren.

Få børn med hårde forløb

I Danmark er det kun personer over 12 år, der bliver inviteret til at få en coronavaccine.

Men selvom CDC’s nye undersøgelse viser, der er 11 gange større sandsynlighed for at dø med sygdommen og 10 gange så stor sandsynlighed for at blive indlagt uden vaccinestik, så gælder de samme tal ikke for den yngre del af befolkningen.

- Vi ved, at det er en sygdom, der har en kraftig aldersgradient, og risikoen for at blive alvorligt syg med coronavirus falder, jo yngre man er, siger Jens Lundgren.

Han er derfor ikke bekymret for børnene.

Også Allan Randrup Thomsen peger på, at meget få børn er døde med coronavirus.

- Mig bekendt er der kun to børn, der er døde af covid-19, og de havde en forudgående alvorlig sygdom, siger Allan Randrup Thomsen.

I øjeblikket arbejder myndighederne på at afklare, om det er fornuftigt at vaccinere børn ned til seksårsalderen. De resultater forventes at komme til oktober.

Stadig en alvorlig sygdom

Udover børnene er det særligt aldersgruppen mellem 20-40 år, der ikke bliver vaccineret. Det har både statsminister Mette Frederiksen og direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm adresseret på flere pressemøder.

- Der er for mange unge under 40 år, der ikke er blevet vaccineret, sagde Mette Frederiksen på et pressemøde i slutningen af august.

Det viser sig også i tallene over indlagte.

- Der er en stigning i 20-40-årige, der bliver indlagt, siger Allan Randrup Thomson.

Og selvom coronavirus ikke længere bliver karakteriseret som en samfundskritisk sygdom i Danmark, er det stadig en alvorlig sygdom.

- Det er jo ikke sådan, at fordi vi har løftet restriktionerne, så er pandemien ovre. Man skal ikke kigge længere end til nabolandene for at se, at det er en alvorlig sygdom, siger han.

I skrivende stund har 4.430.918 danskere fået første stik af en coronavaccine, mens 4.290.071 er fuldt vaccineret.

Søndag morgen blev Royal Run bogstaveligt talt indledt med et brag i Sønderjylland.

Kronprinsen steg ned fra kongeskibet Dannebrog, der lå til i Sønderborgs havn, og blev mødt af slesvigske landsoldater i gamle uniformer.

Her gik han forrest i geleddet af landsoldater og blev ført hen til en kanon fra 1864.

Derfra blev han vejledt i at forberede kanonen, som skulle skyde løbet i gang.

Kronprinsen cyklede fra havnen mod startområdet, hvor han smilende vinkede til de lokale undervejs. Og ved startområdet var det en tydeligt spændt kronprins, der var klar til at sætte gang i den tredje udgave af Royal Run.

- Jeg er enormt stolt over, at det er kommet så langt, og at der er momentum i det. Ikke bare en gang for 3,5 år siden snart, men nu her igen, og at det har været værd at vente på, sagde kronprins Frederik til TV 2.

Store forventninger

Royal Run har tidligere været afholdt i 2018 og 2019, men grundet pandemien blev løbet i 2020 aflyst. I 2021 blev det udsat – igen på grund af restriktioner i landet.

- Vi skal glæde os over, at vi har mulighed for at være sammen så mange på en gang. Vi skal være til stede lige her i nuet og ikke hver for sig. Det har vi jo skullet i mange måneder, sagde kronprinsen.

Kronprinsen satte slutspurt ind

Da løbet var sat i gang, gik der ikke længe, før kronprins Frederik var at finde i målområdet efter at have skruet farten gevaldigt op mod slutningen.

Og det var derfor med tung vejrtrækning, at han igen stillede op til interview.

- Det var cirkushesten, der lugter savsmuld. Så skal den i gang. Det er dejligt at være i gang igen. Jeg har heller ikke løbet et løb med officiel timing i tre år.

Kronprinsen tog sig tid til håndtryk og billeder med de lokale, der havde løbet med ham på One Mile-ruten – altså 1,6 kilometerruten.

- Min familie tager også for sig af retterne

Derefter steg han ombord på kongeskibet Dannebrog for at begive sig videre mod den næste løbedestination – Odense.

- God begyndt og halvt fuldendt, siger et gammelt ordsprog. Det er en god mavefornemmelse, så lad os bare bære den glæde videre, lød det fra kronprinsen.

Kronprins Frederik tager efter løbet i Odense videre til København. Kronprinsesse Mary indleder sit løb i Aalborg, mens prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine løber med i København omkring klokken 12.50.

- Min familie og jeg tager også for sig af retterne i dag, lød det fra kronprins Frederik med henvisning til medaljen om halsen.

Flere bivirkninger skal nu indskrives i produktinformationen, når det gælder vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson.

Det anbefaler den europæiske bivirkningskomité, PRAC, ifølge en udmeldingen fra den europæiske lægemiddelstyrelse, EMA, skriver den danske Lægemiddelstyrelsen.

For AstraZeneca gælder det blandt andet Guillain-Barré syndrom (GBS), der er en alvorlig nervebetændelse, som kan forårsage midlertidigt tab af følelse og bevægelse – altså lammelse – samt åndedrætsbesvær.

I produktinformationen for vaccinen står en advarsel om ét tilfælde af GBS allerede opført, men PRAC har løbende holdt øje med udviklingen og har i september vurderet flere tilfælde.

Frem til 31. juli har der været rapporteret om 833 tilfælde på verdensplan, og nu anbefaler komitéen altså, at GBS bliver indskrevet som en ”meget sjælden” bivirkning.

Det betyder, at den rammer færre end 1 ud af 10.000 personer.

Sjældne blodpropper rammer ikke kun kvinder under 60

Samtidig bliver der anbefalet ændringer, når det gælder de sjældne blodpropper, som var årsagen til, at de danske sundhedsmyndigheder trak vaccinen fra AstraZeneca ud af vaccinationsprogrammet.

Formuleringen om, at de sjældne blodpropper i forbindelse med vaccinen hovedsageligt forekommer hos kvinder under 60, skal ifølge PRAC fjernes, da forskellen i alder og køn ikke længere er så udtalt som tidligere.

Faktisk er 43 procent af tilfældene sket hos mænd og 37 procent hos vaccinerede personer, der er ældre end 60 år, oplyser Lægemiddelstyrelsen.

J&J-vaccine kan give tinnitus og nedsat følelse i huden

AstraZeneca er ikke den eneste vaccine, hvis produktinformation ifølge PRAC skal opdateres med nye bivirkninger. Det gælder også vaccinen fra Johnson & Johnson.

Her er det nu anbefalingen, at hævede lymfeknuder, usædvanlig eller nedsat følelse i huden, tinnitus, diarré og opkastning bliver indskrevet som bivirkninger.

Ifølge vurderingen fra PRAC er der i alle tilfælde med undtagelse af diarré og opkastning tale om sjældne tilfælde – det vil sige at færre end 1 ud af 1000 får bivirkninger.

Når det gælder diarré og opkastning, er der tale om en ”ikkealmindelig bivirkning” – det vil sige at det forekommer hos færre end 1 ud af 100.

Sjældne blodpropper og MIS-C bliver stadig undersøgt

PRAC er forsat i gang med at vurdere sjældne tilfælde af blodpropper i hjernen efter vaccination med AstraZeneca og Johnson & Johnson.

Det samme gælder for den alvorlige betændelsestilstand MIS-C, der især er set hos børn smittet med coronavirus. Dette er tilfældet for alle fire vacciner, som danskerne på den ene eller anden måde er blevet stukket med: AstraZeneca, Pfizer, Moderna og Johnson & Johnson.

Omvendt konkluderer PRAC, at der ikke er en sammenhæng mellem blødningsforstyrrelser i kvinders menstruation og en coronavaccination.

Han havde døbt sig selv Mr. Anti-vax.

Den amerikanske radiovært Marc Bernier brugte en god portion af sit daglige tre timers eftermiddagsprogram på at advare mod vacciner, og i slutningen af juli satte han sig til tasterne.

Han skrev et opslag på Twitter, der sammenlignede den amerikanske regering med nazister, fordi den opfordrede folk til at blive vaccineret.

Det skulle blive hans sidste tweet.

For en måned senere var Marc Bernier død med covid-19.

Nyheden spredte sig hurtigt på de sociale medier, hvor kommentarsporene blev rødglødende.

Mange skrev, at han selv var ude om det.

Nu har følelsen, der skinnede igennem i kommentarerne, fået et navn: Vaxenfreude, vaccineskadefryd.

Det er den forbudte selvretfærdighed, der kan ramme, når en vaccineskeptiker bliver smittet med coronavirus.

Følelsen kommer især til udtryk på internettet, men den kan også ses i den analoge, virkelige verden, hvor forskellen på vaccinerede og ikkevaccinerede bliver større og større.

Vaxenfreude er mest udtalt i USA, men den findes også i Danmark, lyder det fra Michael Bang Petersen, der er professor og leder af HOPE-projektet.

- Vi ser elementer af det. Der er ingen tvivl om, at coronaskammen har skiftet karakter, siger han.

Fællesskabet er forsvundet

Karakterskiftet skyldes, at vaccinerne er rullet bredt ud.

For et år siden kunne man være alle mod en fælles fjende: Pandemien. Da handlede det om at udvise samfundssind og på sigt få et stik for holdet.

Men det er blevet mere kompliceret nu.

Samfundet er delt op i en stor gruppe, der har fået to stik, og en mindre, der ikke har. Det er mere sort-hvidt end tidligere, siger Michael Bang Petersen.

- I 2020 handlede de her følelser om afstand og hygiejne. I 2021 handler det om vacciner, som er mere målbare, siger han.

Vaxenfreude samler majoriteten - de vaccinerede - mod den mindre gruppe ikkevaccinerede, som der bliver peget fingre af.

Ifølge Michael Bang Petersen har 40 procent af danskerne en bekymring over bivirkninger ved vaccinationer, og det kan måske forklare følelsen af vaccinefryd.

- Der er mange, der sætter sig i stolen med en lille smule bankende hjerte. Men de gør det alligevel, og det efterlader dem med en følelse af at tage en for holdet, siger han.

Så hvis de, der takker nej til vaccinen, bliver syge, kan det føles lidt fortjent, fordi de "freerider på fællesskabets immunitet", mener Michael Bang Petersen.

- De udviser ikke det famøse samfundssind, og hvis det så går galt, så har man lyst til at sige "ha-ha", siger han.

En skala af følelser

Forandringen i coronafølelserne er naturlig, lyder det fra Ditte Marie Munch-Jurisic, der er ph.d. i filosofi, ekstern lektor på minoritetsstudier ved Københavns Universitet og forsker i negative følelser og moral.

Ifølge hende reflekterer følelser altid den verden, vi er i. Så når verden ændrer sig, for eksempel i takt med en vaccineudrulning, flytter vores følelser sig med.

Ditte Marie Munch-Jurisic mener, at følelser som coronaskam og -skyld kan være delvist positive, fordi de bunder i, at man føler et moralsk ansvar for andre.

Skadefryden ligger i en anden kategori.

- Det er en af de rigtig grimme følelser. Derfor er det også sjældent, at vi åbent står ved den, siger hun.

Vaxenfreud er primært noget, man kan bruge til at pudse sin egen vaccinerede glorie

Michael Bang Petersen, professor i statskundskab

Det forklarer nok også, at de færreste danskere ligefrem godter sig over andres ulykke. Men der er glimt af vaxenfreud i Danmark, mener hun.

For eksempel når vi får at vide, at en person er smittet. Der vil vi hurtigt blive ramt af en impuls til at stille et spørgsmål: Var personen vaccineret?

Ditte Marie Munch-Jurisic sammenligner det med, når en storryger får konstateret lungekræft.

- I virkeligheden handler det om, at man lige afvejer, hvor synd det er for dig, og hvor meget ansvar folk selv har for deres sygdom, siger hun.

Vaccinerede med skinnende glorier

Når vi fordømmer, fryder os og udskammer har det faktisk et formål, lyder det fra Michael Bang Petersen. Vi gør det for at få andre til at handle, som vi gerne vil have dem til.

Men spørgsmålet er, om det virker efter hensigten. Michael Bang Petersen tvivler på det.

- Det rykker nok ikke så meget. Så vaxenfreud er primært noget, man kan bruge til at pudse sin egen vaccinerede glorie, siger han.

Til gengæld indeholder fryden en "stor fare", fordi det kan puste til de konflikter, der allerede er i samfundet, advarer han.

Den amerikanske journalist Tyler Weyant, som første gang skrev om begrebet, er også bekymret.

Han mener, at vaccineskadefryden blotter en mangel på empati blandt vaccinerede, der glemmer, at det er hjerteskærende, hver gang nogen rammes af alvorlig covid-19.

- Og at være uvaccineret gør det ikke mindre hjerteskærende, lyder det.

Den danske regering har indgået en aftale med New Zealand om salg af 500.000 Pfizer-vaccinedoser.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har Danmark overskud af vacciner, og de pågældende vacciner indgår ikke i den danske vaccineudrulning, men har ligget på lager indtil nu.

- Vi har fra starten satset massivt på at købe bredt og stort ind af vacciner til den danske befolkning. I dag har vi så et overskud af mRNA-vacciner, som vi ikke har behov for herhjemme – også selvom vi står over for at skulle give folk et tredje stik, oplyser ministeren.

- Mange tak for et godt samarbejde

New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, har søndag på en pressekonference oplyst, at landet har købt overskydende vacciner af Danmark.

På Twitter skrev hun tidligt søndag morgen dansk tid, at vaccinerne vil ankomme allerede i løbet af næste uge. Hun retter samtidig en tak til Danmark for et godt samarbejde.

- Også tak til EU for at hjælpe med at koordinere, skriver hun på Twitter.

Det er forventningen, at vaccinerne allerede vil blive afsendt fra Danmark mandag og onsdag.

New Zealand har samtidig købt overskydende vaccinedoser af Spanien.

Udover salg af vacciner har Danmark også doneret vacciner til en række lande, fremgår det af pressemeddelelsen.

Præsidenten sad på forreste række, mens militærkøretøjerne rullede forbi podiet.

Han var klædt i en marineblå paradeuniform med tilhørende højhælede cowboystøvler, og han kiggede op, da fem jagerfly dækkede himlen med farvet røg.

Hvad kan vi gøre. Vil de have os til at skyde løs i gaderne og blive anholdt af politiet?

Ayman al-Zawahiri, øjenkirurg

Den 62-årige mand på podiet så selvsikker ud, mens han lod sig hylde for sine militære bedrifter og den fredsaftale, som kort forinden havde resulteret i, at han fik Nobels fredspris.

Lastbil efter lastbil passerede i langsomt tempo, indtil en af dem pludselig holdt stille.

Dørene blev åbnet, fire soldater hoppede ud og løb hen mod præsidenten.

Han rejste sig for at modtage denne uventede, spontane hyldest fra sine mænd, som svarede ved at kaste tre håndgranater og hæve deres automatvåben.

Det var først på eftermiddagen 6. oktober 1981 i Egypten, og et andet sted i hovedstaden Kairo var en øjenkirurg i gang med at passe sit daglige arbejde.

Kirurgen hed Ayman al-Zawahiri.

En grim overraskelse

Han vidste godt, at dette ikke ville blive en helt almindelig tirsdag, men han havde næppe nogen idé om, hvor store konsekvenser den ville få for ham selv.

Ayman al-Zawahiris klinik lå i Kairos pæne Maadi-kvarter, der har været befolket af europæere og rige egyptere, lige siden dengang landet var en britisk koloni.

Jeg har dræbt faraoen

Khaled Islambouli, terrorist

Det holdt Egypten op med at være, da Ayman al-Zawahiri var fem år gammel, men forvandlingen fra koloni til diktatur havde efter den unge kirurgs mening ikke gjort det hele bedre.

I stedet ønskede han sig et samfund, hvor Koranen var vigtigere end magtfulde mænd i marineblå militæruniformer.

Derfor alarmerede den unge kirurg ikke politiet, da han nogle timer før militærparaden hørte, at der var en grim overraskelse på vej til Egyptens præsident Anwar Sadat.

I dag er Ayman al-Zawahiri leder af terrororganisationen al Qaeda, der ifølge den danske terrorekspert Tore Hamming igen er på vej frem efter USA's tilbagetrækning fra Afghanistan.

Det fortæller han til tv-programmet Kernen på TV 2 Play, som i denne uge handler om terrorbevægelsen 20 år efter angrebene i New York og Washington.

Men i 1981 var Ayman al-Zawahiri ikke kendt for ret meget andet end sine færdigheder med en skalpel og sin strenge religiøse overbevisning.

Overraskelsen

Øjenkirurgen havde siden sin skoletid færdedes i Kairos islamistiske miljø, og da en af hans kontakter – en apoteker – overbragte Ayman al-Zawahiri nyheden om attentatplanerne klokken 9 om morgenen, blev han faktisk overrasket.

Det forklarede han efterfølgende politiet ifølge Lawrence Wrights bog 'The Terror Years'.

- Jeg blev faktisk lamslået og rystet, sagde Ayman al-Zawahiri og tilføjede, at planen efter hans mening virkede alt for uigennemtænkt til, at han ville have noget med den at gøre.

- Men hvad kan vi gøre? Vil de have os til at skyde løs i gaderne og blive anholdt af politiet? Vi gør ingenting, sagde han til apotekeren.

Forbrydelsen og dens ofre

Da Ayman al-Zawahiri nogle timer senere hørte, at militærparaden var i fuld gang, troede han, at attentatet var gået i kludder, og at de involverede var blevet anholdt.

Men han tog fejl.

Det var godt nok kun én af de tre håndgranater, der eksploderede, men soldaterne kunne nemt ramme præsidenten og folkene omkring ham med deres automatgeværer.

- Jeg har dræbt faraoen, råbte de fire soldaters anfører, Khaled Islambouli, inden attentatmændene blev overmandet.

Kort efter begyndte masseanholdelserne.

Og det var dem, der skulle komme til at ændre Ayman al-Zawahiris liv for altid.

En privilegeret dreng

At Ayman al-Zawahiri skulle få en plads i de yderligtgående islamistiske miljøer lå egentlig slet ikke i kortene, da han kom til verden sammen med en tvillingesøster 19. juni 1951.

Forældrene, far Rabie og mor Umayma, var begge ud af fornemme egyptiske slægter, der talte mange læger, dommere, parlamentsmedlemmer og religiøse lærde.

Rabie var læge og arbejdede som professor i farmakologi på Kairos berømte universitet, og det var ham, der forsørgede familien.

Rabie og Umayma var også religiøse, men ikke mere end at Umayma gik rundt uden hovedtørklæde – ifølge Magasinet New Yorker, der interviewede flere af Ayman al-Zawahiris familiemedlemmer i 2002.

Al-Zawahiri sad i klasseværelset og kiggede op i loftet, så man troede, at han ikke fulgte med i timen

Dr. Hassan, klassekammerat

Som dreng så Ayman al-Zawahiri Disney-film, der blev vist på et udendørs lærred i kvarteret, og når hans far deltog i konferencer i udlandet – typisk i Østeuropa – fik børnene legetøj af ham.

Familien boede i Kairos pæne Maadi-kvarter, hvor husene var omkranset af store skyggefulde træer – et ideelt sted for børn i 1950'ernes Egypten.

Søskendeflokken voksede hurtigt til fem børn i alt, og Rabie al-Zawahiri måtte spare for at have råd til at uddanne dem alle.

Derfor havde familien for eksempel ingen bil, og Rabie al-Zawahiri holdt høns for at få billigere æg og kød.

Skolen med det snævre verdenssyn

Og selvom familien boede i et velhavende område, blev familien al-Zawahiris børn ikke sendt på områdets prestigefyldte skole Victoria College som mange af kvarterets andre børn.

I stedet stiftede Ayman al-Zawahiri bekendtskab med 1950'ernes offentlige egyptiske skolevæsen.

- Den ene skole var meget vestlig, mens den anden havde et meget snævert verdenssyn, fortalte Samir Raafat, en lokal historiker fra Maadi-kvarteret til New Yorker i 2002.

Tre af Ayman al-Zawahiris klassekammerater fortalte i 2004, at han havde været en introvert dreng, der var lynende intelligent.

- Al-Zawahiri sad i klasseværelset og kiggede op i loftet, så man troede, at han ikke fulgte med i timen. Men hvis læreren overraskede ham med et spørgsmål, svarede han hurtigt og med så få ord som muligt, fortalte en af klassekammeraterne, Dr. Hassan, dengang til det London-baserede arabiske medie Elaph.

Klassekammeraterne så ham aldrig dyrke sport, selvom områdets drenge ivrigt spillede bordtennis, løftede vægte og spillede fodbold.

Nyt fra Amerika

I stedet gik Ayman al-Zawahiri ofte i moskéen.

Det var et sted, hvor man ikke blot fordybede sig i Koranen, men også blev præsenteret for nyt ude fra den store verden.

For eksempel fra en professor i pædagogik, der nogle år forinden havde besøgt Amerika.

Han var gode venner med Ayman al-Zawahiris onkel Mahfouz Azzam og var en slags egyptisk berømthed.

Amerikaneren er så primitiv i sit livssyn, at det virker gådefuldt på iagttageren

Sayyid Qutb, islamisk ideolog

Manden hed Sayyid Qutb, og i 1948 havde de egyptiske myndigheder sendt ham til USA for at lære amerikansk pædagogik.

Det skulle vise sig at være en rigtig dårlig idé.

Da Sayyid Qutb kom hjem fra sin rejse, skrev han et essay i det egyptiske magasin Al-Risala under titlen: 'Det Amerika jeg har set'.

- På trods af hans avancerede viden og strålende bedrifter, er amerikaneren så primitiv i sit livssyn og sine menneskelige egenskaber, at det virker gådefuldt på iagttageren, skrev Sayyid Qutb.

Han tilføjede, at amerikanerne var så primitive, at det mindede ham om folk, der boede i "jungler og klippehuler".

Så godt som alt ved USA var ifølge det 28 sider lange essay helt forfærdeligt – helt ned til frisørerne, der var så dårlige til at klippe, at Sayyid Qutb selv måtte i gang med saksen efter en tur i frisørstolen.

Vejen til galgen

Den skuffede pædagogikprofessor blev en magtfuld figur i bevægelsen Det Muslimske Broderskab efter sin hjemkomst, og han var endda kortvarigt rådgiver for oberst Gamal Nasser, der tog magten i Egypten i 1954.

Men Nasser og Det Muslimske Broderskab så ikke ens på ting som sharialov og tørklædetvang, og den efterfølgende magtkamp var lige ved at koste Nasser livet under en stor tale i Alexandria 26. oktober 1954.

Vores midler stod ikke mål med vores ambitioner

Ayman al-Zawahiri, terrorleder, 1982

Attentatmanden stod lidt over syv meter væk, men alligevel ramte alle hans otte skud forbi, skrev New York Times dagen efter, hvor avisens skribent samtidig forudså, at militærjuntaen nu ville foretage "en blodig udrensning" hos Det Muslimske Broderskab.

Han fik ret. Dagen efter blev broderskabets hovedkvarter brændt af.

Seks mistænkte blev øjeblikkeligt henrettet og tusindvis af broderskabets medlemmer arresteret – heriblandt Sayyid Qutb, der fik Ayman al-Zawahiris onkel Mahfouz Azzam som advokat.

Dommerne – hvoraf den ene senere skulle komme til at forbløde i en marineblå militæruniform – idømte ham livsvarigt fængsel.

I Maadi-kvarteret i Kairo fik en ung Ayman al-Zawahiri et nyt idol, mens den fængslede Sayyid Qutb droppede de sidste rester af klassisk pædagogik.

Nu hed den eneste lærebog Koranen, som alle muslimer ifølge Sayyid Qutb skulle fortolke på samme måde, som den var blevet på profetens tid.

Dem, der passivt accepterede kætteri, trodsede Gud, mente Ayman al-Zawahiris nye forbillede, der skrev om sine idéer i cellen og fik smuglet tankerne ud side for side.

Mange år senere skrev Ayman al-Zawahiri i sine erindringer, at det var Sayyid Qutb, der skabte kernen af den moderne jihadbevægelse i Egypten.

Men han levede ikke længe nok til at se resultatet.

Skriverierne og beskyldninger om kupplaner gjorde nemlig, at Sayyid Qutb fik opgraderet sin straf i 1966.

Den udkårne

Ayman al-Zawahiri var selv kun 15 år gammel, da galgens løkke strammede sig om halsen på Sayyid Qutb, og kort efter samlede den unge mand en gruppe jævnaldrende for at føre kampen videre.

Gruppen af teenagere foretog sig dog ikke ret meget andet end at holde hemmelige møder og lægge frugtesløse planer.

- Vores midler stod ikke mål med vores ambitioner, sagde Ayman al-Zawahiri i 1982 under en afhøring hos egyptisk politi ifølge magasinet New Yorker.

I stedet for at blive martyr læste Ayman al-Zawahiri de samme bøger som sin far og uddannede sig til læge.

Han specialiserede sig i øjenkirurgi, tilbragte tre år i hæren og vendte så hjem for at starte en klinik i Maadi-kvarteret.

Moskéen besøgte han stadig flittigt.

Faktisk tilbragte han så lang tid med hovedet mod jorden i bøn, at han udviklede hård hud i panden.

Gift blev han også.

Den udkårne hed Azza Nowair.

Han så hendes ansigt, og så gik han

Essam Novair, bror til Ayman al-Zawahiris hustru

Hun var datter af to egyptiske advokater, der havde haft svært ved at få giftet datteren væk.

Sagen var nemlig den, at Azza Nowair pludselig var begyndt at gå i niqab, mens hun læste på universitetet, selvom familien ikke var specielt religiøs.

Det fortalte hendes bror Essam til New Yorker i 2002.

De unge mænd, der bejlede til hende, ønskede ikke, at hun skulle gå helt tildækket, men pigen insisterede og brugte Koranen som argument.

- Hun ønskede én, der ville acceptere hende, som hun var. Sådan en person var Ayman, sagde Essam Novair til New Yorker i 2002.

Første møde mellem de to turtelduer varede kun få minutter.

- Han så hendes ansigt, og så gik han, fortalte Essam Novair.

Ved andet møde talte de kort sammen.

Essam Novair bemærkede, at Ayman al-Zawahiri ikke hilste på kvinder, men hans forældre var begejstrede for den unge mands fine familienavn, så tredje gang parret så hinanden var ved brylluppet i februar 1978.

Afghanistan i blodet

Nu kunne Ayman al-Zawahiri slå sig ned som respektabel kirurg i Kairo og blive en del af den egyptiske overklasse, hvis han altså ville.

Men oprøret lurede i ham.

Så i stedet valgte han at efterlade sin hustru i Egypten og tage til Pakistan for at hjælpe sine trosfæller efter Sovjetunionens invasion af Afghanistan i 1979.

Han arbejdede som læge i byen Peshawar og til tider også inde i selve Afghanistan, hvor den afghanske modstandskamp imponerede ham.

- Det var en træningsbane af yderste vigtighed for at forberede de muslimske hellige krigere på at foretage deres ventede slag mod den eneste tilbageværende supermagt med dominans over kloden, nemlig USA, skrev Ayman al-Zawahiri senere i sine erindringer.

Den unge læge rejste frem og tilbage mellem Pakistan og Egypten, hvor han havde udvidet sin gruppe af ligesindede med folk fra hæren. Gruppen hed nu Islamisk Jihad, og Ayman al-Zawahiri arbejdede tæt sammen med en kampvognsofficer, der ifølge Ayman al-Zawahiris erindringer stjal våben fra hærens lagre og fragtede dem til øjenklinikken i Maadi-kvarteret.

De sparkede os, de slog os, og de piskede os med elektriske kabler

Ayman al-Zawahiri, 1982

Så da kuglerne ramte Anwar Sadat under militærparaden, skulle man tro, at Ayman al-Zawahiri i det mindste ville være nervøs for at ende på samme måde som sit forbillede Sayyid Qutb – han var endda lige blevet far – men kirurgen gik ikke under jorden.

Politichefen slog først

Den myrdede diktator blev afløst af én af sine egne – en general i luftvåbnet ved navn Hosni Mubarak – der i øvrigt sad lige ved siden af Sadat under attentatet.

Også denne gang blev der slået hårdt ned på Det Muslimske Broderskab.

Omkring 1600 blev anholdt i dagene efter attentatet.

Ayman al-Zawahiri havde planlagt endnu en tur til Pakistan som læge og opførte sig, som om intet var hændt, men da han var på vej i lufthavnen, blev hans bil standset af politiet.

Politichefen slog ham i ansigtet, og Ayman slog igen

Omar Azzam, Ayman al-Zawahiris grandfætter

Hans grandfætter Omar Azzam fortalte efterfølgende til den amerikanske journalist Lawrence Wright, at Ayman al-Zawahiri blev taget med på politistationen under skarp bevogtning.

Her tyede den unge øjenkirurg ifølge grandfætteren for første gang nogensinde til vold.

- Politichefen slog ham i ansigtet, og Ayman slog igen, fortæller Omar Azzam.

Hundene

Derfra gik det ned ad bakke, og der er rygter om, at Ayman al-Zawahiri efterfølgende blev voldtaget af politiets hunde.

Under forhørene gav han blandt andet politiet oplysninger, der førte til, at kampvognsofficeren Isam al-Qamari, der skjulte våben i øjenklinikken, blev anholdt.

Det er ikke kommet frem præcis, hvad de egyptiske betjente gjorde ved Ayman al-Zawahiri for at få oplysninger ud af ham i fængslet, men da retssagen mod 300 af de anholdte gik i gang 4. december 1982, fik udenlandske nyhedsbureauer mulighed for at optage tv-billeder af de tiltalte.

Det udnyttede Ayman al-Zawahiri, der i et kort øjeblik fungerede som talsmand for fangerne på engelsk.

- De sparkede os, de slog os, de piskede os med elektriske kabler, de gav os stød med elektricitet, sagde han ud gennem tremmerne.

- Og de brugte vilde hunde. De brugte vilde hunde og hang os over dørkanten, sagde han og bøjede sig forover for at demonstrere stillingen.

- Med hænderne bundet på ryggen, fortsatte han.

Men lægen bag tremmerne kom også med et politisk budskab.

- Nu vil vi tale til hele verden. Hvem er vi? Hvorfor har de bragt os her, og hvad vil vi sige?, spurgte han og svarede selv.

- Vi er muslimer. Vi er troende muslimer, der tror på vores religion både som ideologi og i praksis, og derfor gjorde vi vores bedste for at etablere en islamisk stat og et islamisk samfund, sagde Ayman al-Zawahir, hvorefter hans medfanger råbte på arabisk:

- Der er ingen andre guder end Allah.

Og så gav Ayman al-Zawahiri sig til at tordne mod USA og Israel, som han truede med "Muhammeds hær".

Sheikerne

Han fik en fængselsdom for ulovlig våbenbesiddelse og kom til at afsone sin straf sammen med en blind sheik ved navn Omar Abdel-Rahman.

Det var ham, som siden udstedte den fatwa, der legitimerede drabet på Anwar Sadat.

De to fanger skulle også senere i livet komme til at dele interesse for højhuse.

Omar Abdel-Rahman blev mange år senere dømt for at have deltaget i bombeangrebet på World Trade Center i New York i 1993.

Men det var Ayman al-Zawahiri og hans sammensvorne, der fik held til at vælte højhusene i 2001.

Den mest kendte af de medsammensvorne er terrorlederen Osama bin Laden, som Ayman al-Zawahiri mødte efter sin løsladelse i 1984, hvor han flyttede til Pakistan og Afghanistan med sin hurtigt voksende familie.

Osama bin Laden var rig og tilhænger af samme idéer som Ayman al-Zawahiri, og så led han af lavt blodtryk, som den egyptiske læge kunne hjælpe med at behandle.

Ayman al-Zawahiri kom til at fungere som Osama bin Ladens højre hånd og var med til at gøre den hellige krig global.

Han rejste endda til USA i begyndelsen af 1990'erne, hvor han selv fik mulighed for at se, om amerikanerne virkelig var så primitive, som Sayyid Qutb havde beskrevet.

Store ambitioner

Besøget dæmpede tilsyneladende ikke hans had til Vesten, for i de efterfølgende år begyndte Ayman al-Zawahiri og Osama bin Laden at bruge vold for at udbrede deres version af Islam.

Det blev til:

Bombeangrebene på USA's ambassader i Kenya og Tanzania i 1998 hvor 204 mennesker blev dræbt.

Bombningen af det amerikanske krigsskib USS Cole i 2000 hvor 17 mennesker blev dræbt.

Terrorangrebene 11. september 2001 hvor 2977 mennesker blev dræbt.

Bombeangrebene i undergrundsbanen i Madrid i 2004 hvor 190 blev dræbt.

Bombeangrebene i London i 2005 hvor 52 blev dræbt.

Bombeangrebene på Bali i 2005 hvor 20 mennesker blev dræbt.

Men også over 50 andre terrorangreb med flere tusinde dødsofre, som de vestlige medier ikke gav ret megen omtale – for eksempel bombningerne af fire byer hos det irakiske mindretal yazidierne i 2007 hvor 796 mennesker døde.

Ayman al-Zawahiri og Osama bin Laden var ikke direkte indblandet i alle angreb, men gerningsmændene svor troskab til al-Qaeda, og Ayman al-Zawahiri hyldede jævnligt terroristerne på videooptagelser, der blev offentliggjort på nettet.

På vej mod slutningen

De to terrorledere måtte leve i skjul under konstant risiko for at blive dræbt af amerikanerne, og de kom ganske tæt på Ayman al-Zawahiri flere gange – for eksempel i 2001 hvor hans hustru Azza og to af hans børn blev dræbt under et luftangreb, mens de skjulte sig i en hule i Tora Bora-bjergene i Afghanistan.

Da Osama bin Laden blev slået ihjel af amerikanerne i 2011, overtog Ayman al-Zawahiri ledelsen af al-Qaeda.

Hvor mange terrorangreb, han reelt har været hjernen bag de seneste ti år, er uvist, men gennem det seneste årti har han jævnligt udsendt videoer med trusler og brandtaler mod USA og Vesten.

Flammerne fra krigen mellem korsfarerne og muslimerne er ikke slukket

Ayman al-Zawahiri, terrorleder, 2020

Den sidste video, han udsendte, var 11. september 2020.

- Flammerne fra krigen mellem korsfarerne og muslimerne er ikke slukket, sagde terrorlederen blandt andet.

Det er ikke offentlig kendt, præcis hvor han skjuler sig, men han er sidst set i Afghanistan.

Efter USA's tilbagetrækning og Talibans magtovertagelse har al-Qaeda fået et fristed i landet, og ifølge den danske terrorforsker Tore Hamming er forholdet mellem Taliban og al-Qaeda blevet mere og mere nært de seneste år.

Hvor stor indflydelse Ayman al-Zawahiri har på den daglige ledelse i al-Qaeda er ikke kendt, men der går rygter om, at hans helbred er dårligt, og så sent som i efteråret 2020 gik der rygter om, at han var død.

Hans organisation lever imidlertid i bedste velgående, og ifølge Tore Hamming har al-Qaeda op mod 600 medlemmer alene i Afghanistan mod omkring 200 i 2001.

Og ifølge terrorforskeren Tore Hamming vejrer Ayman al-Zawahiris folk nu morgenluft.

- Mine kilder i al-Qaeda er utrolig glade. Det er de primært fordi, at det her er det første eksempel i den moderne jihads historie på, at jihad faktisk er en holdbar løsning, at du faktisk kan opnå det, du gerne vil med væbnet kamp, siger han til TV 2.

Imens venter verden på, hvad Ayman al-Zawahiri selv har at sige om sagen.

Han plejer at udsende en video hvert år omkring 11. september – måske er den allerede udkommet, når du læser dette.

Hvis du vil vide mere om hovedpersonerne i islamisternes kamp mod Vesten, er der mulighed for at fordybe sig herunder.

Lørdag blev et nyt coronatiltag taget i brug for første gang.

Fra nu af vil vaccinationsboder nemlig dukke op i forbindelse med større, udvalgte kulturarrangementer.

Første pop-up-sted blev sat op i Fælledparken i København i forbindelse med lørdagens store The Minds of 99-koncert i Parken, og her valgte 51 borgere at takke ja til et stik, inden koncerten gik i gang.

Det oplyser Region Hovedstaden til TV 2.

Pop-op i Aarhus

Indtil nu har 75,6 procent af den danske befolkning valgt at takke ja til vaccinationen, men regeringen ønsker endnu flere vaccinerede. Derfor vil flere kulturbegivenheder fremover blive ledsaget af et tilbud om et vaccinestik.

- Jo flere der er vaccineret, jo mere trygt vil det være for alle at deltage i flere kulturbegivenheder, lød det fra kulturminister Ane Halsboe Jørgensen (S) i en pressemeddelelse lørdag.

Er man uvaccineret, musikglad og befinder sig i Aarhus i den kommende uge, vil man også her kunne takke ja til en vaccine. Her vil de musikalske indslag til årets Spot Festival nemlig være ledsaget af pop-up-vaccinationssteder.

En liter mælk og en coronavaccine, tak

Det er ikke kun kulturlivet forundt at kunne tilbyde besøgende en coronavaccine. Lørdag blev det også muligt at lade sig stikke i forbindelse med dagligvareindkøbet.

Føtex og Bilka har nemlig valgt at lægge lokaler til pop-up-vaccinationer i deres varehuse. Tilbuddet gælder i 16 ud af landets 19 Bilka-butikker og en række Føtex-butikker over hele landet.

Selvom den nuværende vaccinationstilslutning i Danmark er "rigtig flot", ønsker Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, nemlig, at flere unge lader sig vaccinere. Det er især målgruppen fra 20 til 29 år, som han håber bliver lokket til at lade sig vaccinere af pop-up-vaccinationerne.

TV 2 var lørdag et smut forbi Bilka i Hundige, hvor 30-årige Thomas Madsen tog kampen op mod sin nåleskræk og lod sig stikke i varehusets amme-rum. Læs, hvordan det gik, her.

Thomas Madsen er en granvoksen mand.

Klædt i sort sommertøj. Kækt smil under kasketten. Rank ryg. Nydeligt tatoveret. Og alligevel er der noget, der stikker.

- Jeg er så bange for nåle, siger den 30-årige familiefar og lægger sit ansigt i alvorlige folder.

Denne lørdag skal det være anderledes.

Svedig og nervøs

Thomas Madsen er mødt op for at blive vaccineret i Bilka i Hundige. Et af de udvalgte varehuse, sundhedsmyndighederne har udpeget som pop up-vaccinationscenter lørdag.

Han har fundet vej gennem endeløse rækker af dagligvarer.

Frem til et hjørne i det enorme indkøbscenter. Helt nede ved siden af bistroen, hvor der annonceres, at der nu er herregårdsbøf og fiskefilet med remoulade klar til afhentning oppe ved disken.

- Jeg er både virkelig varm af sved og nervøs lige nu. Det har været noget af en kamp overhovedet at komme herhen, siger Thomas Madsen.

Som moralsk støtte er svigerfar Jeppe Kristiansen med. Til at holde i hånd. Helt bogstaveligt.

- Hvad nu, hvis jeg besvimer?, spørger Thomas Madsen halvt i sjov, halvt i alvor.

Palleløfteren står klar

Bilkas varehuschef, Jakob Laursen, har overhørt spørgsmålet og er klar med et svar.

- Så har vi palleløftere til sådan nogen som dig, kommer det tørt.

Stemningen er løftet. Men meningen med det hele er reel nok.

Selv om næsten tre ud af fire danskere er vaccineret, vil Sundhedsstyrelsen gerne have flere med i statistikken for at inddæmme smitten i samfundet.

De første to timer har der været fire igennem, og vi havde nok forventet flere

Sygeplejerske i Bilkas pop up-vaccinationscenter

Det er særligt de unge i gruppen mellem 20-29 år, som endnu ikke er blevet en del af vaccinetilslutningen i Danmark.

- Vi vil gerne sikre, at tilbuddet om vaccination er så tilgængeligt som muligt, så der for eksempel er mulighed for at få et stik, samtidig at man ordner sine indkøb eller andre daglige opgaver, lød det forleden fra Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm.

Ikke noget stormløb

Det er derfor, Salling Group, som står bag Bilka og Føtex, har åbnet pop up-vaccinationssteder ved 16 af landets 19 Bilka-butikker.

Noget stormløb har der dog ikke været tale om ved Bilkas pop up-vaccinationscenter i Hundige, hvor tre sygeplejersker står klar til at tage imod.

- De første to timer har der været fire igennem, og vi havde nok forventet flere, fortæller en af sygeplejerskerne, som ikke må oplyse sit navn, til TV 2.

Henne ved indskrivningen er Thomas Madsen ved at tage en beslutning.

Skal det være Pfizer eller Moderna?

- Jeg tager Moderna, fordi jeg har læst, at den måske beskytter bedst mod Delta-varianten af corona, siger han.

Sygeplejerske afleder opmærksomhed

Næste skridt for Thomas Madsen er et af de tungere. Det er vejen ind i ammerummet, som i dagens anledning er indrettet til vaccinationslokale.

Han har aftalt med sygeplejersken, hvilken arm der skal stå for skud. Den anden skulder tager svigerfar sig af med en beroligende hånd.

Sygeplejersken afleder Thomas Madsens fobi mod nåle ved at spørge til hans børn, mens stemplet på injektionssprøjten går i bund.

Få sekunder senere er det overstået. Et ansigt lyser op i lettelsens smil.

- Tak for en god oplevelse, udbryder Thomas Madsen spontant.

At det blev den lokale Bilka, der kom til at danne rammen om hans grænseoverskridende vaccination, var ikke helt tilfældigt.

Frem for at skulle gå på nettet og melde sig til, var det anderledes nemt "bare" at gå i et storcenter efter "halvanden dags betænkningstid".

Den høje danske vaccinetilslutning er baggrunden for, at Sundhedsministeriet fra fredag afkategoriserede coronavirus som en samfundskritisk sygdom.

Jeg fik indkaldelsen til vaccine i slutningen af juli, men har ikke kunnet få det til at passe før nu

Jean Forchu, nyligt vaccineret

Det har fået flere af verdens lande til at vende blikket mod Danmark, fordi restriktionerne er endeligt afviklet.

Logistikken har drillet

Denne lørdag har også Jean Forchu ladet sig vaccinere i sit lokale storcenter.

Forhindringen for den 29-årige mor til tre har hidtil ikke været angst for nåle. Men mest af alt bare tid og logistik.

- Jeg fik indkaldelsen til vaccine i slutningen af juli, men har ikke kunnet få det til at passe før nu, fortæller Jean Forchu.

Hun fik et tip af sin arbejdsgiver om, at hun kunne udnytte muligheden ved en pop up-vaccination.

- Det har været lidt irriterende ikke at være vaccineret indtil nu. Jeg ved ikke, om jeg kan forvente mig bivirkninger. Min mand fik ikke nogen, siger Jean Forchu.

I observationslokalet har Thomas Madsen siddet de obligatoriske 20 minutter efter sit første stik.

Næste gang er om tre uger. Også i et pop up-vaccinationscenter.

- Det har været fint at yde sit bidrag til flokimmunitet, og det giver lidt mere frihed også. Jeg tror, jeg går hjem og bestiller en rejse til Grækenland, siger han.

København har de seneste år kunnet prale af topplaceringer i forskellige medier, der hædrer "verdens bedste byer".

Og nu er den danske hovedstad igen at finde i toppen.

Kultur- og rejsemediet Time Out har bedt 27.000 mennesker om at vurdere deres egen by inden for parametre som gastronomi, kultur, lokale projekter, grønne områder og bæredygtighed.

Besvarelserne er sammen med vurderinger fra eksperter og mediets redaktører blevet til en liste over verdens 37 bedste byer.

Her lander København på en fornem fjerdeplads.

Stor interesse for København

Mikkel Aarø-Hansen, der er administrerende direktør i turismeorganisationen Wonderful Copenhagen, glæder sig over endnu en omgang hæder til hovedstaden.

Placeringen på listen viser, at det er lykkedes at skabe stærke fortællinger internationalt om byens gastronomi, kultur og bæredygtighed, lyder det.

- Copenhagen er et stærkt brand internationalt, som er skabt over mange år, og interessen for København er fortsat stor, siger han til TV 2.

Han tilføjer, at den internationale konkurrence også er stor, så nu ligger der en stor opgave i at holde København som en af verdens mest prominente byer efter pandemien.

Den grønne hovedstad

I undersøgelsen bliver København fremhævet som en afslappende by med fokus på bæredygtighed. 66 procent af københavnerne svarer, at de finder byen afslappende, og 60 procent anser byen som ’grøn’.

82 procent svarer, at det er let at finde nye og overraskende ting i byen.

København endte på førstepladsen inden for bæredygtighed og på andenpladsen i kategorien ’grøn’.

Med byer som San Francisco, New York, Tokyo og Amsterdam i top ti er det nogle sværvægtere inden for international turisme, som København mænger sig med.

Og det er netop også byer som disse, som København ligger i direkte konkurrence med, forklarer Mikkel Aarø-Hansen.

- Med en turisme, som er så international, som den er i hovedstaden, så spiller man i den internationale liga og er oppe imod metropoler på en helt anden skala.

Turismen halter efter

Fredag ophørte samtlige restriktioner, og dermed begynder Danmark så småt at ligne sig selv før pandemiens udbrud.

Men i hovedstaden er alt stadig ikke, som det plejer. Den internationale turisme halter fortsat væsentligt efter niveauet før pandemien. Og vejen tilbage er lang.

Mikkel Aarø-Hansen forklarer, at København i forhold til internationale besøgende ligger 70 procent under niveauet før pandemien.

- Vi er i høj grad afhængige af internationale turister, som normalt udgør to tredjedele af hovedstadens turisme. Og det er ikke bare fra en-to-tre lande, men en lang række lande, hvor både rejselysten og tilgængeligheden til København igen skal bygges op, siger han.

Ifølge Wonderful Copenhagen står hovedstaden normalt for næsten 40 procent af omsætningen i dansk turisme med en årlig omsætning på 53 milliarder kroner.

Men pandemien ramte hovedstaden særligt hårdt. Dansk turisme tabte i 2020 31 milliarder kroner i omsætning, og København stod for 28 milliarder af dem, hvor antallet af overnatninger faldt med 56 procent.

Comeback til København

Det begynder dog at gå den rette vej med turismen igen. Men når København er i direkte kamp med giganter som New York, London og Paris, skal der ifølge Mikkel Aarø-Hansen en ekstra indsats til for at vinde turisternes gunst.

- Oven på covid-krisen er alle storbyer ekstremt sulte efter få milliardforretningen i turismen tilbage. Så vi står overfor en meget hård international konkurrence i tiden foran os, siger han.

Derfor er der sat storstilede kampagner i gang for at tiltrække verdens borgere til "vidunderlige København".

Erhvervsministeriet, Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen har sammen med hovedstadens turismeerhverv og kulturliv samt VisitDenmark udformet en plan for hovedstadens turisme i 2021.

Planen, der er navngivet ’Comeback Copenhagen’, har et samlet budget på omkring 70 millioner kroner og er en del af aftalen om genstart af dansk eksport.

’Comeback Copenhagen’ indeholder 12 fokuspunkter, så det både bliver københavnere og internationale turister, der placerer byen som en af verdens bedste.