Det bliver dyrere at fylde indkøbskurven, og nogle varer vil være svære at få fat på i et godt stykke tid fremover. Sådan lyder det nu fra flere sider.

Lige nu stiger priserne på alt fra brød og margarine til vaskemaskiner og byggematerialer. Det skyldes et voldsomt pres på de globale forsyningskæder.

Blokeringen af Suez-kanalen i foråret og coronalukkede containerhavne har været med til at presse fragtpriserne i vejret.

Samtidig kører mange landes økonomier igen i højt gear, og efterspørgslen stiger.

Derfor skal vi som forbrugerne vænne os til stigende priser og mangel på varer i et godt stykke tid fremover, lyder det fra flere eksperter og producenter.

Men der er også lyspunkter og muligheder for selv at træffe bevidste valg i sigte.

Skrumpflationen er kommet

Kort sagt kan vi forvente at se stigende priser overalt. Sådan lyder det fra selvstændig forbrugerøkonom, Ann Lehmann Erichsen.

- Fordi råvarepriserne er steget, er transporten og emballagen steget. Nærmest lige meget hvad vi peger på, så har vi både stigende priser og vareknaphed, siger hun.

Oftest sker det, at virksomhederne selv kan afholde ekstraomkostninger i et stykke tid, når forsyningskæderne er pressede. Men i dette tilfælde begynder de nu langsomt at lægge omkostningerne over på forbrugerne.

Især når det gælder byggematerialer, er der tale om meget store prisstigninger, og flere byggerier er blevet skaleret ned, udskudt eller blevet opført med store ekstraomkostninger.

- Vi andre mærker det bare stille og roligt. Vi tænker måske ikke så meget over det, siger Ann Lehmann Erichsen.

Hun peger på fænomenet skrumpflation, der stammer fra det engelske ord shrinkflation, hvor producenterne kamuflerer, at der er lidt mindre indhold i eksempelvis smør og kaffe, men forbrugeren ikke lægger mærke til det, fordi prisen er nogenlunde det samme.

Forbrugerne må betale regningen

Virksomheden Easyfood i Kolding har et helt konkret eksempel på, hvordan prisstigninger påvirker produktionen.

Her findes det største problem i manglen på margarine- og fedtstoffer til kringleproduktionen.

Det fortæller administrerende direktør Flemming Paasch.

- Der er også råvarer, som vi ikke kan få. Jeg frygter selvfølgelig, at situationen bliver værre. I sidste ende er det kun forbrugerne, der kan betale regningen. Der er det vigtigt, at man i hele værdikæden, i stedet for at slås indbyrdes, erkender, at regningen er nødt til at blive sendt videre til dem, lyder det fra direktøren.

Også manglen på emballage mærker Easyfood - og europaller er fordoblet i pris, fortæller Flemming Paasch.

- Det er en række faktorer, som rammer oveni hinanden, og en situation, som jeg aldrig har oplevet i hele min karriere. Alle har gjort sig klar til, at der kom fart på efterspørgslen efter corona. Men at det kom i den her grad, kommer bag på alle, siger han.

Få skrevet prisstigningerne ind i kontrakten

I Forbrugerrådet Tænk kan cheføkonom Morten Bruun Pedersen også mærke prisstigninger. Dels på inflationen, men også på nogle helt konkrete produkter. Især vaskemaskiner og andre hårde hvidevarer og byggematerialer, hvor der både er leveranceproblemer og meget store prisstigninger.

Normalt er en prisstigning på cirka 10 procent inden for rimelighedens grænser i byggebranchen, men disse prisstigninger er nu overskredet.

Ifølge Morten Bruun Pedersen bør konkurrencen fortsat være med til at sikre, at forholdene bliver nogenlunde rimelige for forbrugerne, selvom de globale forsyningskæder er ude af danskernes kontrol.

Derfor anbefaler Forbrugerrådet folk, som indgår en aftale om et byggeri, til at gardere sig ved at indhente flere tilbud og få skrevet prisstigningen ind i kontrakten.

- For det er ikke kun forbrugeren, der skal tage risikoen. Hvis prisen bliver alt for usikker, er der også tale om en urimelig kontrakt. Så må man også deles om risikoen, siger han.

Her er det sværere at gardere sig

Også ved køb af hårde hvidevarer anbefaler Forbrugerrådets cheføkonom, at man får skrevet ind i fakturaen, at der er grænser for, hvor meget prisen kan stige. Samtidig skal køberne også være opmærksomme på, at de skal have glæde af et eventuelt prisfald.

- For vi går jo ud fra, at de her midlertidige problemer løser sig selv, når forsyningskæderne kommer op at køre igen, siger han.

Til gengæld er det svært at gardere sig som forbruger, når det gælder tidshorisonten på levering af produkter, vurderer Morten Bruun Pedersen.

Men hvis en familie eksempelvis får udskudt færdiggørelsen af et hus i flere måneder, kan de få skrevet ind i kontrakten, at der bør være en form for genhusning inkluderet.

På ét område falder prisen

Branchedirektør i Dansk Industri Fødevarer, Leif Nielsen, oplever, at virksomhederne ikke kun er presset på råvarer som korn og olie, men også alt udenom, såsom emballage og logistik.

- Særlig specielt i øjeblikket er, at det går så stærkt. Det er nogle meget hastige stigninger i forhold til, hvad man tidligere har set. siger han.

På ét område bliver forbrugerne dog ikke ramt - tværtimod. Priserne på svinekød er nemlig faldet den senere tid på grund af faldende kinesisk efterspørgsel, forklarer Leif Nielsen. Her står landmændene dog til at tabe på stigende priser på foder. Til gengæld går der noget tid, inden forbrugerne vil mærke det, vurderer branchedirektøren.

Brug din sunde fornuft

Hvorvidt prisstigningerne er kommet for at blive, er eksperterne fortsat i tvivl om. Men for nuværende skal vi indstille os på, at priserne stiger på alt muligt - hvis vi overhovedet får lov til at købe det.

- Men som forbruger har du heldigvis din sunde fornuft at holde fast i, siger Ann Lehmann Erichsen.

Hun råder derfor danskerne til at kigge på kilo- og literpriser, når de står nede i supermarkedet og eventuelt finde andre billigere alternativer end de mærker, som de plejer at købe.

Det gælder også dyrere varer - især elektronik. Og det kan få konsekvenser for årets største højtid.

- Vi skal nok også vænne os til, at det bliver svært at få de julegaver, som vi gerne vil have. Fordi de ikke når at komme frem, siger Ann Lehmann Erichsen.

Samtidig anbefaler hun folk at slå koldt vand i blodet og råder dem til at spørge sig selv, om de kan undvære eller eventuelt købe varen brugt.

Selvom der er flere faktorer, der spiller ind i forhold til de stigende priser, ser forbrugerøkonomen især én faktor som afgørende.

- Coronakrisen har ikke udspillet sin rolle endnu. Så det varer lidt, før det bliver normale tilstande. Vi skal have noget tålmodighed, for det lægger sig ikke lige med det samme, siger Ann Lehmann Erichsen, som spår, at situationen ikke ændrer sig inden for de næste seks måneder til et år.

Er du blevet ramt af prisstigninger eller lang ventetid på varer, så vil vi gerne høre fra dig på TV 2. Du kan kontakte os på mailen 1234@tv2.dk.

For to år siden proklamerede tiårige Sofie Poulsen, at hun ville løbe ti kilometer til Royal Run.

Det gjorde hendes mor, Majbrit Poulsen, noget bekymret.

Sofie har nemlig cerebral parese. Det er en medfødt hjerneskade, der betyder, at Sofie er spastisk lammet i sine ben.

Det giver hende mange bevægelsesmæssige udfordringer. Og for to år siden kunne Sofie knap gå 500 meter.

Da Sofie var spæd, troede lægerne faktisk slet ikke, at hun nogensinde ville lære at gå.

Men Sofie Poulsen er stædig, og med to års hård træning var hun i dag klar til at deltage i løbet på sin særlige race runner - en slags løbecykel.

- Jeg er rigtig glad for at stå her i dag, men jeg er også rigtig træt på grund af en lang dag, sagde Sofie Poulsen til TV 2 forud for løbet.

- Sofie er helt høj

På løberuten var der ikke nogen tegn på, at Sofie Poulsen var træt. Hun har kun prøvet at løbe 10 kilometer to gange før, hvor hun gjorde det på én time og 35 minutter. Men i dag slog hun den rekord og klarede den på én time og 14 minutter.

- Sofie har det overraskende godt. Hun er helt høj på oplevelsen, fortæller hendes mor Majbrit Poulsen til TV 2.

Majbrit Poulsen fortæller også, at hun selv blev sat bagud, fordi Sofie og hendes far løb så hurtigt.

Sådan lykkedes det Sofie at gennemføre

Sofie Poulsen har trænet hver mandag siden sommeren 2019.

- Der er ingen tvivl om, at det var rigtig hårdt for hende, og hun var ofte meget træt, lige når hun havde løbet. Når man har en hjerneskade som hendes, bliver man meget mere træt, end vi andre gør, forklarer Majbrit Poulsen.

Alligevel lykkedes det Sofie at komme op på fem kilometer allerede efter tre måneders træning, og senere kunne hun fordoble det til ti kilometer.

Inden løbet satte Majbrit Poulsen ord på, hvor meget det har betydet for Sofie Poulsen at kunne deltage i Royal Run.

- Det kommer til at betyde meget for hende – især for hendes selvtillid. Når man er fysisk handikappet, er det ikke altid, at selvtilliden er vildt god, fordi der er mange ting, man ikke kan. Men det her kan hun, siger hendes mor.

Den 56-årige løbetræner og vicedirektør Henrik Dalby er måske den dansker, der har flest Royal Run medaljer om halsen.

Efter søndagens løb kan han nu bryste sig af 13 medaljer. Og det selvom Royal Run ”kun” har været afholdt tre gange.

Men Henrik Dalby har præsteret at deltage i fem løb, hvert år.

- Jeg er royalist og synes det, som kronprinsen gør, er helt fantastisk. Han løfter hele folkesundheden, siger han til TV 2.

- Jeg tror, jeg er nødt til at overhale kronprinsen. Man kan næsten ikke få sig selv til det

Henrik Dalby

I år er det dog 'kun' blevet til tre løb i byerne Sønderborg, Odense og København. Her løb han henholdsvis to One Mile-løb og en 10-kilometer-distance.

- Det var ikke muligt at løbe i Aalborg i år, da det foregik samtidig med de andre løb, og jeg kunne heller ikke nå til Bornholm, forklarer royalisten.

Lejede en helikopter

Hvis man skal nå rundt til fem forskellige løb på samme dag, kræver det alternative løsninger.

I 2018 var Henrik Dalbys løsning at lege en helikopter til lidt mere end 25.000 kroner.

- I stedet for at tage ud og rejse, så brugte jeg pengene på det her, siger han.

I år valgte Henrik Dalby dog blot at leje en bus med to løbekammerater, som han fulgtes med rundt til de tre forskellige løb.

Løbeglad royalist

Henrik Dalby havde sat sig nogle klare målsætninger for søndagen. Han ville gerne ende i top 15 over alle aldersgrupper i Sønderborg, i top 10 på One Mile-ruten i Odense, og i København vil han gerne løbe 10-kilometerruten på under 40 minutter.

De forventninger oversteg han i den grad. I Sønderborg løb han ind som den anden hurtigste, og i Odense endte han som nummer syv.

Og forud for de 10 kilometer i København forventede han også at løbe fra manden bag det hele.

- Jeg tror, jeg er nødt til at overhale kronprinsen. Man kan næsten ikke få sig selv til det, men jeg gjorde det i morges, og jeg kommer nok til at gøre det igen.

Det er ikke så ofte, at det tiltrækker stor bevågenhed, når partier vælger nye hovedbestyrelser.

Men på lørdag er der lagt op til et potentielt drama, når MCH Herning Kongrescenter danner rammen om Dansk Folkepartis årsmøde.

Her stiller Martin Henriksen endnu engang op som kandidat til partiets hovedbestyrelse efter en turbulent tid, hvor han har tiltrukket sig stor opmærksomhed.

Nu melder Henriksen dog ud, at han faktisk ikke regner med at blive genvalgt. Det siger det tidligere folketingsmedlem søndag i et interview med Ritzau.

- Efter den seneste udmelding fra Pia Kjærsgaard og Søren Espersen - som er nogle af de veteraner, som jeg ved, at medlemmerne lytter til - må jeg være realistisk og sige, at det er meget op ad bakke. Og nok også usandsynligt, at jeg bliver genvalgt til hovedbestyrelsen, siger Henriksen.

Udmeldingen kommer efter flere måneders intern kamp i Dansk Folkeparti, hvor stridspunktet har været partiets varemærke, udlændingepolitikken.

Kampen i hovedbestyrelsen

Allerede i starten af juni satte et opsigtsvækkende Henriksen-opslag fut under de interne uenigheder. Her mente DF’eren, at statsminister Mette Frederiksen lavede et ’reklameindslag’ for Islam, fordi hun lod sig fotografere, mens en kvinde med hovedtørklæde vaccinerede hende.

I en række interne mails, som TV 2 og Politiken har set, mødte det kritik fra partikammeraterne Anders Vistisen og Peter Kofod, der også er medlemmer af DF’s hovedbestyrelse.

I starten af september kunne Jyllands-Posten så fortælle, hvordan Martin Henriksen talte åbent om udlændingepolitisk splittelse i partiet under et medlemsmøde i DF’s afdeling i Hjørring.

Her gjorde Martin Henriksen det klart, at han ønsker en strammere linje i partiet.

Dén udtalelse blev dråben, der fik partiveteranen Søren Espersens bæger til at flyde over. Martin Henriksens udmelding var ”uanstændig”, lød det fra Espersen.

- Det kan man simpelthen ikke tillade sig, når vi har Danmarks bedste udlændingeordfører, sagde han med henvisning til partistifteren Pia Kjærsgaard, der er partiets ordfører på området.

Jeg har ingen planer om at stoppe i partiet. Men jeg kan konstatere, at der er folk, der lægger et pres på i forhold til det

Martin Henriksen (DF)

Samme dag kom også DF-formand Kristian Thulesen Dahl på banen. Han gik offentligt ud og irettesætte sine medlemmer efter de gentagne slagsmål, der havde fundet vej til pressen.

- Vi har nogle få, der ikke kan finde ud af at holde tingene internt. Det skal de lære, for det tærer på et parti, lød det fra Thulesen Dahl.

Føler sig presset

Trods reprimande fra formanden lagde Martin Henriksen sig ikke ned. Mandag denne uge kunne Jyllands-Posten berette om, hvordan Henriksen i en lukket DF-gruppe skrev:

- Jeg agter at kæmpe kampen, selv om det helt indlysende er op ad bakke.

Opslaget blev senere slettet.

Den pågældende Facebook-gruppe har omkring 2200 medlemmer, så formand Thulesen Dahl tog dog ikke opslaget ilde op.

- Som jeg forstår det, var det netop tænkt som et rent internt opslag. Og så følger det min opfordring.

Alligevel ser Henriksens håb for et genvalg til DF’s hovedbestyrelse skrøbeligt ud. Det siger politisk redaktør på Avisen Danmark Casper Dall til TV 2.

- Det er et parti, der er karakteriseret af en høj grad af topstyring. Så når man får den melding af Søren Espersen, Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl, så er der ikke meget, der tyder på, at Martin Henriksen har den store fremtid i partiets hovedbestyrelse efter årsmødet.

- Han har set skriften på væggen. Når partiets stifter Pia Kjærsgaard selv går ud og siger, at man ikke skal diskutere partiets udlændingeprofil i offentligheden, kan man godt kaste håndklædet i ringen. Og det har Martin Henriksen så gjort her en uges tid, inden de mødes i Herning, lyder det fra Dall.

Striden fortsætter

Udover sin manglende tro på genvalg til hovedbestyrelsen, kommer Martin Henriksen i søndagens interview med Ritzau med endnu en opsigtsvækkende udmelding. Han oplever nemlig et ”massivt pres” på ham selv og hans holdninger, fortæller han.

- Jeg har ingen planer om at stoppe i partiet. Men jeg kan konstatere, at der er folk, der lægger et pres på i forhold til det.

Om partiets hovedbestyrelse fortsat skal huse Martin Henriksen, afgøres lørdag i Herning. Lige meget hvad vil den interne kamp om udlændingelinjen dog forsætte i det kriseramte parti, lyder det fra Avisens Danmarks politiske redaktør.

- Der er en politisk uenighed i DF, som ikke forsvinder af, at Martin Henriksen ikke er i hovedbestyrelsen, hvis han ikke bliver genvalgt.

- Der er ikke nogen tvivl om, at det er Pia Kjærsgaards linje, man skal følge officielt, men bag linjerne er der en diskussion i partiet om, om man skal gå længere til højre ud mod Nye Borgerlige, eller om man - som eksempelvis Kofod og Vistisen ønsker - skal trække lidt længere ind mod midten, siger Casper Dall, der dog sår tvivl om, hvor store fløjene egentlig er.

Skal man tage partimoderen Pia Kjærsgaards ord for pålydende, står Henriksen meget isoleret.

- Der er ikke fløje i Dansk Folkeparti, og hvis der er fløje, så vil jeg sige, at Martin Henriksen repræsenterer en meget lille bitte fløj i Dansk Folkeparti, som jeg ikke kender noget til, sagde Pia Kjærsgaard 3. september til Berlingske.

Foruden Henriksen er også Anders Vistisen og Erik Høgh-Sørensen på valg til hovedbestyrelsen. Sidstnævnte er på Henriksens side i striden, skriver Ritzau.

DF's hovedbestyrelse består af 12 medlemmer og tæller blandt andre formand Kristian Thulesen Dahl, gruppeformand Peter Skaarup og politisk næstformand Morten Messerschmidt.

Hverken Kristian Thulesen Dahl, Søren Espersen eller Pia Kjærsgaard ønsker at udtale sig om Martin Henriksens udmelding over for TV 2.

TV 2 har også forgæves forsøgt at få en uddybende kommentar fra Martin Henriksen selv.

En større flok gorillaer er blevet testet positive for covid-19 i en amerikansk zoo i byen Atlanta.

Årsagen til smitten er endnu ikke klarlagt, oplyser en talsmand fra den zoologiske have ifølge The Guardian.

Den foreløbige formodning er, at det kan være en ansat dyrepasser, som har overført smitte til de store og truede menneskeaber.

Mistanken om smitte hos de 13 gorillaer opstod, fordi de begyndte at udvise symptomer som løbende næser, let hoste og tab af appetit.

- Holdene overvåger meget tæt de berørte gorillaer og håber på, at de vil komme sig fuldstændigt, siger Sam Rivera, der er ledende dyrlæge på stedet.

Bekymringen kredser mest om den 60 år gamle hangorilla Ozzie, som er i størst risiko for at få svære symptomer.

Isolation ikke en løsning

I modsætning til hos mennesker er det ikke muligt at isolere aberne efter samme model, da Zoo Atlantas gorillaer lever tæt på hinanden i samme indhegning.

Foreløbig håber man, at de 13 smittede aber får rystet coronavirussen af sig uden langtidssymptomer.

Herefter vil Atlanta Zoo beskytte dem med den eksperimentelle Zoetis coronavirus-vaccine, der er specielt udviklet til veterinær brug.

Også havens bestand af orangutanger skal vaccineres mod sygdom.

Et par andre zoologiske haver i USA har været ramt af coronavirus. San Diego havde otte gorillaer på listen over coronaramte, mens California Zoo havde to sneleoparder.

Coronavirus hos dyr i fangenskab ses relativt sjældent, men er herhjemme set mest udbredt hos mink og i mindre grad hos kattedyr.

I maj fandt en gruppe forskere en ny type coronavirus, der stammer fra hunde, og som muligvis kan smitte mennesker.

Der er det seneste døgn registreret 434 nye smittetilfælde med coronavirus, oplyser Statens Serum Institut i sin daglige opgørelse.

Smittetallet følger tendensen fra de seneste uger, hvor smittetallet har været lavt sammenlignet med flere perioder i august. Dengang var tallet flere dage over 1000.

Søndagens smittetal er det næstlaveste i landet siden 5. juli, hvor 337 blev konstateret smittet. Lørdag blev det laveste antal siden 5. juli registreret, da 386 blev konstateret smittet.

"Bemærkelsesværdigt lavt"

De lave smittetal overrasker Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi ved Københavns Universitet.

- Det er bemærkelsesværdigt lavt. Jeg havde frygtet, at vi lå højere på nuværende tidspunkt, siger han.

- I øjeblikket er der ikke tegn til, at der sker noget voldsomt. Går vi flere uger tilbage, har vi været over en lille top, og vi lå lavt i går. Det, jeg kan have svært ved at tro på, er, at det kan blive ved med at gå så godt. Vi har trods alt åbnet meget op, og folk opfører sig anderledes end tidligere, hvilket er naturligt nok, siger Allan Randrup Thomsen.

Antallet af indlagte stiger søndag med 1 til 125. Der er ingen nye dødsfald.

Smittetallet er fundet på baggrund af 45.225 pcr-tests, og dermed er positivprocenten på 0,96.

Flere og flere børn

Allan Randrup Thomsen er således ikke bekymret i øjeblikket. Men skal han alligevel nævne noget, er det børnene, der falder i øjnene.

De fylder mere og mere blandt de smittede. Ifølge virologen er det både, fordi at færre er vaccineret mod covid-19 end i de ældre aldersgrupper, samt at skolerne er genåbnede, og restriktionerne er fjernet.

- Børnene tæller mere og mere blandt de implicerede. Det er selvfølgelig dels, fordi vi har åbne skoler og en stor gruppe af ikkevaccinerede der. Det vil være mønstret fremadrettet, siger han.