15-årige Josephine Sebbelov var alene hjemme i sin fars lejlighed på Østerbro i København. Det var lørdag aften. Gaderne var tomme. For bare ti dage siden lukkede Mette Frederiksen landet ned, men det bekymrede ikke den unge kvinde med det brune hår og det lune smil.

Hun havde alt for meget mod på livet.

Denne dag trænede hun på sit værelse. Hun var stålsat. Hun drømte om en professionel karriere som cheerleader i USA.

Alt var, som det plejede at være.

Men kroppen ville ikke, som hun ville. Hjertet gjorde pludseligt ondt. Meget ondt. Hun blev bange og ringede først til sin mor og så til sin far.

- Mit hjerte gør ondt, far, det gør så ondt.

Der lød et bump, og så blev der stille i den anden ende.

- Josephine? spurgte faderen først.

Så råbte han:

- Josephine?!

- JOSEPHINE!!

Men der kom intet svar.

Dette er historien om Mads Sebbelov. Faren i den anden ende af telefonrøret. En far, der nægter at lade sin datters sygdom og efterfølgende død være forgæves.

Før havde han ikke selv taget stilling til organdonation. Nu er det blevet hans mærkesag, og han kæmper for at få lovgivningen vendt på hovedet, så Danmark får flere organdonorer.

I programmet ‘Sagen i egen hånd - et hjerte til alle’ følger TV 2 hans kamp.

For hver evig eneste dag stiller Mads Sebbelov sig selv spørgsmålet: Kunne Josephine have været i live i dag, hvis lovgivningen i Danmark havde været anderledes?

Fløj højt og drømte stort

Før Josephine Sebbelovs kollaps var hun en frisk og sportsglad pige, som drømte stort. Hun dyrkede sin cheerleading med stor passion. Og drømmen var at komme til at dyrke sporten på professionelt niveau på et amerikansk hold.

Talentet var der. Det samme var arbejdsmoralen. Josephine Sebbelov fik arbejdet sig fra bunden af pyramiden mod toppen, hvor man bliver kastet højt op i luften. Og hun fløj højt.

Holdet vandt Danmarksmesterskabet.

Josephine Sebbelov lod sig aldrig slå ud af modgang. Hvis man fejlede, var det op på hesten igen. Samme kampgejst skulle vise sig i sygesengen på Rigshospitalet.

Stålsat var hun også, da hun krævede, at familien skulle have en hund. I fireogethalvt år kæmpede hun insisterende, indtil faderen omsider gav sig. Til Josephine Sebbelovs konfirmation blev familien forøget med uldtotten Albert.

En hund, som hun passede på til det sidste.

Teenagepigen havde også en storebror - Oscar på 21 år. Ifølge faderen var de “sådan her”. Ordene falder, mens han fletter sine fingre for at illustrere, hvor tætte de var:

- De var ikke bare søskende. De var bedste venner.

TV 2 møder Mads Sebbelov i familiens lejlighed på Østerbro. Det var her, at tragedien ramte. Og her bliver han hver dag mindet om sit tab.

- Når jeg kigger ud af vinduet, ser jeg unge mennesker på Joses alder. Jeg bliver mindet om hende hver eneste dag.

Den lille familie bestående af faderen, sønnen, datteren og hunden var tæt sammentømret. Og de havde nogle gode dage i marts 2020 til trods for nedlukningen af Danmark. Lykkeligt uvidende om den lidelse, som Josephines krop havde skjult så længe.

Det perfekte teenageliv

Josephine Marie Sebbelov havde også fået sin første kæreste. Hun var nyforelsket, og søndag - seks dage før tragedien ramte - tog hun afsked med ham. Det, der blot var et "på gensyn" blev til et endegyldigt "farvel".

Hun kom glad hjem med tydelige spor på halsen af forelskelse.

Onsdag tog hun og storebroderen til Tisvildeleje for at besøge bedsteforældrene på behørig coronaafstand. De hørte musik i bilen og hyggede sig.

Fredag - dagen før den skæbnesvangre dag - var Josephine Sebbelov i Dyrehaven med sin far og hunden Albert. Det var en af de få coronasikre ting, man kunne lave på det tidspunkt.

Om aftenen havde Josephine Sebbelov en veninde på besøg. De lavede hjemmelavede flødeboller, som ifølge Josephine selv ikke var så pæne. Men de smagte godt, forsikrede faderen hende.

Og på selve dagen - lørdag 21. marts 2020 - var Mads Sebbelov og Josephine på tur til Charlottenlund Fort. Her lavede hun en video af sig selv og hunden i bilen.

Få timer efter ringede Mads Sebbelovs telefon.

- Josephine! Josephine! Josephine! råbte han. Intet svar.

Fra det øjeblik var livet forandret for altid.

En måned i mørke

Mads Sebbelov fik sendt både storebror og farbror afsted mod lejligheden. Oscar Sebbelov, som boede tæt på, fandt sin lillesøster bevidstløs i sengen. Hun var grå i ansigtet og havde kastet op.

Han sørgede for, at hun hurtigt fik hjælp, og hendes liv blev reddet. I denne omgang.

Mads Sebbelov selv kørte vanvidsræs fra Solrød til Østerbro. Han nåede netop frem til at se sin livløse datter blive kørt væk til Rigshospitalet.

Her stod en hær af personale klar. Også de vidste, at den var gal. En 15-årig piges liv var på spil.

Herefter fulgte en måned i mørke.

På Rigshospitalet arbejder nogle af landets fremmeste hjertelæger. For dem stod det hurtigt klart, at den 15-årige Josephine Sebbelov led af noget mere alvorligt end en simpel hjertefejl.

Lige så klart stod det, at de ikke kunne hjælpe Josephine Sebbelov uden hjælp fra en donor.

Det viste sig nemlig, at Josephine Sebbelov led af en sjælden autoimmun blodkarsygdom, som betyder, at immunforsvaret modarbejder kroppen. Og det blev et problem, da hun blev ramt af en halsbetændelse.

Trods penicillin lykkedes det ikke at slå betændelsen ned. I stedet dannedes bylder i venstre side af hjertet, og det blokerede for blodgennemstrømningen. Derfor fejlede hjertet pludseligt.

Håb

Josephine Sebbelov blev lagt i kunstigt koma de første tre dage på Rigshospitalet. Derefter besluttede lægerne at vække hende for at tjekke hendes tilstand.

Og der opstod et af de få gode øjeblikke.

- Hun var der fandeme, beretter Mads Sebbelov med tårer i øjnene.

Datteren var ved bevidsthed. Hun genkendte broderen Oscar ved siden af sengen og sendte ham et smil.

Det gav familien håb.

Herfra fulgte en periode, hvor Josephine Sebbelov kunne klare sig med ilt. Hun fik læst godnathistorier op, hun så tv, og hun fik bestilt mad fra McDonalds.

Og så havde hun overskud nok til at minde familien om at huske hundens fødselsdag.

- Det var der, at hendes fokus var. Hun tænkte slet ikke på sig selv. Hun var bange for at være til besvær, siger Mads Sebbelov.

Hjertet kom aldrig

Udredningen af Josephine Sebbelov tog omkring ti dage. Alt imens steg infektionstallet, og hendes hjerne havde taget skade af iltmangel.

Mads Sebbelov var bange og begyndte at forestille sig datteren i en kørestol. Ikke ligefrem det liv, hun var udset til.

Det stod klart, at Josephine Sebbelovs hjerte ikke stod til at redde. Derfor kom hun på den såkaldte ‘urgent call’-liste. Det betød, at hun nu stod først i køen til at få et nyt hjerte i hele Skandinavien.

Også det gav håb, men vakte ligeledes nogle mørke følelser hos Mads Sebbelov.

- Jeg sad og håbede på at høre sirener, så der måske kunne komme et nyt hjerte til Josephine. Det var det eneste, jeg kunne tænke på.

Men hjertet kom aldrig.

Familien og hospitalspersonalet havde løbende kontakt til Josephine Sebbelov helt frem til 10. april, hvor hun fik en blodprop i benet. På vej ind til operation fik hun sendt en hilsen til familien.

En hilsen, som skulle blive den sidste.

- Husk at sige til min familie, at jeg elsker dem overalt på jorden, sagde hun til sygeplejersken.

Herefter forsvandt Josephine Sebbelov. Der var stadig kontakt, men hun var ikke den samme længere.

Den hårde beslutning

Og så gik det ned ad bakke, mindes faderen.

Lægerne testede fra 15. april og fem dage frem hendes kognitive tilstand. Hun responderede ikke.

- Det var ren tortur, mindes Mads Sebbelov.

Testen foregik nemlig ved, at hun blev koblet fra al smertelindring for at se, hvordan hendes tilstand var. Og det var en hård omgang for hende.

Herfra vidste Mads Sebbelov godt, hvad klokken var slået. Men det ramte alligevel som en mavepuster, da lægerne 20. april meddelte, at hun ikke længere kunne få et nyt hjerte.

“Bøddelsamtalen” kalder Mads Sebbelov det i dag.

Hjernen var for medtaget. Josephine Sebbelov var der ikke mere.

I dag beskriver Mads Sebbelov perioden som en boksekamp, hvor man får det ene knockoutslag efter det andet. Man får aldrig mulighed for at rejse sig.

Samme dag blev beslutningen endeligt truffet. Josephine skulle have fred.

- Vi ville vise hende barmhjertighed. Hun havde kæmpet så hård og smuk en kamp. Som et maraton gange ti. Nu kunne hun ikke mere, fortæller han.

Mads Sebbelov lovede her sin datter, at hendes død ikke skulle blive forgæves.

Hun dør

Familien besluttede, at Josephine skulle have fred klokken 12 dagen efter. Her skulle det kunstige hjerte slukkes.

På stuen sad kun far, mor, bror og farbror. I Fælledparken ved siden af sad klassekammeraterne med levende lys.

Familien satte sig to på hver side af hende, og så blev hun smertelindret med morfin.

Da hun ikke kunne holde sig vågen mere, blev der slukket for det kunstige hjerte. Der gik et minut eller to, og så erklærede lægen hende død.

- Og så græd vi, siger Mads Sebbelov, der i dag heller ikke kan holde tårerne tilbage.

Josephine Sebbelov fik masser kys og kærlige ord med på vejen.

- Det var meget smukt, mindes Mads Sebbelov.

Men selvfølgelig gjorde tabet ondt.

- Det var som 10.000 barberblade, der sad og skar i mit hjerte. En pige på knap 16 år bragt i knæ af en halsbetændelse, som endte med at smadre hendes hjerte. Det gav bare ikke mening.

Fandt vejen ud af mørket

En sådan tragedie kan knække de fleste. Og den var også ved at få bugt med Mads Sebbelov.

- Jeg må blankt erkende, at jeg løb tør som menneske, siger han.

Men han fandt sin vej ud af mørket. Og han hjalp sønnen Oscar samme vej.

Han søgte hjælp hos sin mentor, som arbejder med følelsesmæssig intelligens. Som han selv gør.

- Og så var gråden min ven, siger han.

Mads Sebbelov græd og græd og græd. Han var fuld af sorg og magtesløshed. Og så vidste han ikke engang, hvem han kunne give skylden. Lægerne på Rigshospitalet havde gjort alt. Og mere til.

- Jeg græd. Jeg var oprigtig. Jeg kommunikerede. Jeg skrev breve til Jose, som jeg offentliggjorde på sociale medier, fortæller Mads Sebbelov.

Han mener selv, at det er årsagerne til, at han er landet, hvor han er i dag.

- Jeg havde ti minutter, hvor min krop bare føltes som bly. Hvor jeg ikke kunne bevæge mig. Så jeg har stirret ned i det sorte hul, fortæller han.

Døden må ikke være forgæves

Men Mads Sebbelov nægtede at falde i det sorte hul. I stedet ville han finde mening i datterens død. Og den mening skulle være at få lave det danske system for organdonation om.

I dag er det sådan, at man selv skal registrere sig i systemet. Det kan man gøre, når man bliver 15 år. Det betyder, at mange danskere endnu ikke har registreret deres stillingtagen. Og det betyder helt nøgternt, at der bliver færre organer at tage af.

Derfor vil Mads Sebbelov have vendt lovgivningen på hovedet således, at man fødes som organdonor. Og så kan man melde sig fra, hvis ikke man ønsker at være det. Sådan er det i 21 andre EU-lande. Men altså ikke i Danmark. Og det er det, som Mads Sebbelov vil have lavet om.

Det er dog ikke ensbetydende med, at der sikkert ville have været et hjerte til Josephine, hvis lovgivningen havde været, som Mads Sebbelov ønsker.

- Det kan vi jo ikke vide, men vi ved, at hendes chancer havde været bedre, siger han.

I 2020 døde 18 personer, mens de stod på venteliste til et nyt organ. Josephine Sebbelov var 1 af de 18.

Derfor er Mads Sebbelov stålsat. Lige så stålsat, som datteren var det.

Han lavede i september 2020 et borgerforslag, som dog kun opnåede lidt over 30.000 underskrifter. Altså ikke nok til at nå hele vejen ind i Folketingssalen.

Men han er alligevel kommet langt, hvis han selv skal sige det. Han har mødt politikere fra nær og fjern. Han har etableret samarbejdet med Foreningen 7Liv, som også kæmper for automatisk organdonation. Men han mangler stadig den vigtigste.

- Jeg vil rigtig gerne i dialog med Magnus Heunicke (sundhedsministeren, red.). Under corona er døden kommet tættere på os alle. Nu giver det mening at åbne op for den her dialog.

Havde ikke selv taget stilling

Idéen om automatisk organdonation vinder dog ikke indpas alle steder. Kritikerne mener, at man ved en sådan model bliver statens ejendom. Det er altså en etisk problemstilling og ikke kun et spørgsmål om praktik og det enkelte individs overlevelse.

Mads Sebbelov anerkender modstandernes argumenter.

- Men det er vigtigt at understrege, at jeg ikke vil tvinge nogen. Alle skal nemt kunne melde sig fra, og det skal ske på et oplyst grundlag, siger han.

Han vil i virkeligheden blot inspirere folk til at tage stilling.

Og Mads Sebbelov indrømmer med skam, at han ikke selv havde taget stilling, før hans datter pludseligt havde brug for et nyt hjerte.

- Jeg skulle bede om noget, som jeg ikke selv havde taget stilling til på vegne af min datter.

Nu er alt forandret. Sagen er blevet hans mission.

- Det er sgu det, jeg kæmper for.

I dag, mere end et år senere, er sorgen og smerten ikke forsvundet. Den er faktisk heller ikke blevet mindre.

- Smerten har samme styrke, men jeg er blevet bedre til at være i den, siger Mads Sebbelov.

Det samme gælder for broderen Oscar. Han har fået tatoveret søsterens navn og dødsdato på sin ene arm og 'lillesøster' på den anden.

- Men han skal også have lov til at leve og være glad i sin ungdom, siger Mads Sebbelov.

Afsked i skyggen af corona

Hele forløbet foregik under skrappe coronarestriktioner, så der måtte kun være 21 mennesker i kirken under bisættelsen 1. maj.

Derfor fik familien sat en større mindehøjtidelighed op i Fælledparken, hvor folk med afstand kunne tage afsked.

Klokken 6 om morgenen 26. april - på storebroderens fødselsdag - blev 15 røde hjerteballoner sendt til himmels, og 15 små lys blev tændt. Symbolsk for at ære de 15 år Josephine Sebbelov fik på denne jord.

Hun blev stedt til hvile 22. maj på Hellerup Kirkegård.

- Tæt på den skole, hun gik på. Så hun kan være tryg også i døden, siger Mads Sebbelov.

Han brugte selv en måned på at lave mindepladen til hendes gravsten. Han samlede en masse lovprisende ord ind fra datterens familie, venner og holdkammerater.

- Hendes historie skal fortælles på gravstedet. Man bliver som far meget stolt af alle de ord om hende. Det vidner om, at hun rørte en masse mennesker, siger han.

- Du har ikke levet forgæves, min smukke pige.

Følg Mads Sebbelovs kamp for at vende lovgivningen på hovedet i programmet 'Sagen i egen hånd - et hjerte til alle' på TV 2 PLAY.

Danmarks mest forhadte mand.

Sådan beskriver ernæringsekspert Christian Bitz sig selv i sit første interview, efter at han er havnet i en shitstorm i kølvandet på DR's forbrugerprogram 'Kontant'.

Jeg modtager dagligt grimme beskeder og trusler

Christian Bitz i 'Go Aften LIVE'

Programmet afdækker, hvordan Christian Bitz sammen med grossisten F&H i både Sø- og Handelsretten og i Østre Landsret er blevet dømt for i flere tilfælde at bryde keramikeren Kasper Wurtz' ophavsret. Det skete, da Bitz ifølge instanserne fik produceret et spisestel, som flere steder ligner keramikerens.

- Jeg modtager dagligt grimme beskeder og trusler. Min familie går igennem et helvede lige nu, og det skal stoppe, siger Bitz i interviewet med 'Go Aften LIVE'.

På de sociale medier er Bitz blevet kaldt alt fra "tyv" til "fusker" og "kriminel bondefanger". Flere opfordrer desuden til at boykotte hans serie af produkter.

Håber på Højesteret

Bitz er dømt for at plagiere fire af Kasper Würtz'-keramikprodukter i tre forskellige farver.

Han har tidligere afvist at stille op til interview i 'Kontant', men er opsat på at give sin version af tvisten i 'Go Aften LIVE'.

- Helt grundlæggende mener jeg, at en konflikt som denne skal løses i den danske retsinstans og ikke i medierne, siger han.

Bitz og grossisten F&H håber fortsat, at procesbevillingsnævnet vil lade sagen fortsætte i Højesteret. Det sker kun, hvis nævnet vurderer, at sagen er af særlig principiel karakter.

- Det er mig stadigvæk ubegribeligt, at landsretten har stadfæstet dommen fra Sø- og Handelsretten, siger Christian Bitz.

Han mener, at billederne taler sit eget tydelige sprog. Der er ifølge ham tydelig forskel på Bitz' og Wurtz' produkter.

Som følge af dommene har Christian Bitz skullet destruere det lager af keramik, som ifølge retsinstanserne ligner Würtz' for meget.

Ernæringseksperten er desuden blevet pålagt at fjerne alle henvisninger til de krænkende produkter fra sine Instagram- og Facebook-profiler.

Jeg har lagt et navn til et stel, og pludselig er jeg lagt for had i hele Danmark

Christian Bitz Skæbnesvangert besøg

Sagen begyndte, da Christian Bitz i februar 2015 besøgte Kasper Würtz' værksted i Horsens.

Würtz er kendt for at levere spisestel til flere prestigefulde restauranter som Noma, og han viste velvilligt Bitz rundt.

Dagen efter besøget afholdte Bitz et møde med F&H, der er en af Skandinaviens største grossistvirksomheder.

F&H's indkøbschef havde allerede der kontaktet en producent i Kina, og bedt dem kigge på Kasper Wurtz' hjemmeside.

I en mail skriver F&H blandt andet, at de vil "så tæt på som muligt" både "i kvalitet og farver".

I 2016 lancerer Bitz så sit eget spisestel i stentøj med F&H som grossist.

- Jeg synes egentlig ikke, det er så interessant, hvad jeg synes om de mails, der er sendt. Der er sendt tusindvis af mails til producenten og taget nogle ting ud af sammenhæng. Jeg kan forholde mig til, om produkterne ligner hinanden, og det synes jeg ikke, de gør, siger Bitz direkte konfronteret.

Plagiatsag har trukket hårde veksler på keramiker

I 'Go Aften LIVE' fortæller den plagierede keramiker Kasper Würtz også, hvordan retssagen mod Christian Bitz og F&H har præget ham.

Würtz har haft ondt i maven, siden han så sin produktlinje plagieret, lyder det. Samtidig har han været mere fraværende, end han kunne ønske sig overfor sin familie og sine børn på grund af den lange strid.

- Når man som almindelig familiefar med en lille virksomhed har udgifter for tre millioner, så er det afsindigt mange penge, når man samtidig bliver overdænget med trusler fra advokater, siger han.

Svaret fra Würtz gør indtryk på Bitz, der minder om, at også han er selvstændig og tynget af sagen og den deraf dårlige omtale.

Han afviser imidlertid at have ødelagt Wurtz' livsværk.

- Det vil jeg stille mig meget tvivlende overfor, siger han og fortsætter:

- Jeg har lagt et navn til et stel, og pludselig er jeg lagt for had i hele Danmark. Jeg tør nærmest ikke gå ud, og samtidig gør det ondt på ens familie og på ens sjæl.

Du har tabt i to instanser, hvorfor trække din familie ud i en tredje omgang i Højesteret?

- Fordi jeg vil fastholde min ret til at gå hele vejen og søge den rigtige afgørelse, siger Bitz.

Se DR's program om Christian Bitz og plagiatsagen her, og interviewet med Christian Bitz på TV 2 PLAY.

Gennem det seneste år har verdenshandlen klemt sig gennem den ene flaskehals efter den anden.

Mens coronakrisen fortsat lukkede nogle af verdens største fabrikker og havne, blev produktionen af en lang række råmaterialer kvalt af alt lige fra tørke i Kina til vinterstorme i Texas.

Samtidig har nedlukning efter nedlukning skruet op for forbruget både i Danmark og resten af verden.

Og resultatet er stigende priser på en lang række produkter i danske butikker.

Derfor har TV 2 i samarbejde med Pricerunner samlet et overblik over de varer, der er steget mest i pris det seneste år.

Her tages kun udgangspunkt i de produkter, som tjenesten overvåger.

Elektronik topper listen

Ifølge tal fra prissammenligningstjenesten er det særligt elektronik, der er blevet dyrere.

Eksempelvis må man lige nu i gennemsnit af med cirka 380 kroner mere for en stationær computer, end man måtte sidste år for den samme vare.

Selvom det er for tidligt at spå om, hvorvidt teknologi bliver dyrere endnu, er det bestemt en risiko. Det fortæller administrerende direktør for Elgiganten Peder Stedal.

- Vi har ikke set de store prisstigninger endnu. Men det er selvfølgelig en mulighed, når priserne på komponenterne går op, siger han til TV 2.

Samtidig er også byggematerialer, grill-tilbehør og hårde hvidevarer blevet en dyrere investering.

Og er man på jagt efter en ny cykel, må man af med over 400 kroner mere i gennemsnit end for et år siden.

Brugte biler stiger med en fjerdedel

Der er dog en række produkter, Pricerunner ikke overvåger, som også er steget i pris.

Eksempelvis har lange leveringstider og problemer med at skaffe mikrochips til nye biler betydet, at salget af brugte biler er skudt i vejret. Og priserne er fulgt med.

Ifølge tal fra Bilbasen.dk koster en højst otte år gammel brugt bil lige nu cirka 15 procent mere end for et år siden.

Og ser man på de mest populære biltyper som mikrobiler, SUV’er og storfamiliebiler, er prisstigningen i nogle tilfælde over 25 procent. Det fortæller kommunikationschef ved Bilbasen, Jan Lang.

- Man kan ikke se prisstigningen på nye biler. Men for brugte biler er det noget helt andet. Tager man en helt almindelig brugt Skoda Octavia, der er fire år gammel, koster den 50.000 mere end for et år siden, siger han til TV 2.

Fødevarepriser vil begynde at stige

Heller ikke den danske fødevarebranche er sluppet for prisstigninger.

Omkostningerne til råvarer som for eksempel mel, rapsolie og emballage er nemlig også skudt i vejret. Det fortæller Branchedirektør i Dansk Industri Fødevarer Leif Nielsen.

- Særlig specielt i øjeblikket er, at det går så stærkt. Det er nogle meget hastige stigninger i forhold til, hvad man tidligere har set, siger han.

Indtil videre er det dog ikke gået ud over forbrugerne.

Blandt andre Salling Group, der står bag kæder som Bilka, Føtex og Netto, har nemlig holdt priserne stabilt. Men dermed ikke sagt, at de ikke kan mærke presset.

- De stigende råvare- og emballagepriser kombineret med et enormt tryk på forsyningskæderne på globalt plan kan også mærkes i dagligvarebranchen, siger kommunikationskonsulent ved Salling Group Jacob Krogsgaard Nielsen.

Derfor er det kun et spørgsmål om tid, før også dagligvarebutikkerne må skrue på priserne.

Men ifølge Leif Nielsen bliver det ikke lige foreløbig.

- På et eller andet tidspunkt rammer det selvfølgelig forbrugerne. Men der går et stykke tid, før vi når dertil, siger han.

TV 2 har på en reportagerejse i Afghanistan besøgt Kabuls internationale lufthavn. Det var herfra tusinder af mennesker blev evakueret, inden Taliban endeligt overtog magten i landet.

Amerikanerne ødelagde ifølge Taliban alle fly og helikoptere i lufthavnen, før de forlod Afghanistan, men den militante islamistiske bevægelse forsøger ihærdigt at reparere dem, viser TV 2s besøg. Se alle de opsigtsvækkende billeder her.

Velkommen til dagens overblik.

Scholz vinder vigtig tv-debat

Vi starter hos vores nabo mod syd, hvor de tyske socialdemokraters kanslerkandidat, Olaf Scholz, blev vinder af en vigtig tv-debat mellem de tre spidskandidater søndag aften op til Forbundsdagsvalget. Det viser en meningsmåling foretaget for tv-kanalen ARD efter udsendelsen.

I tv-opgøret mellem spidskandidaterne - den såkaldte "tv-triell" - var de medvirkende den konservative Armin Laschet fra de kristelige demokrater i CDU og Annalena Baerbock fra miljøpartiet De Grønne samt Scholz.

Ifølge målingen fra ARD mente 39 procent af seerne, at Scholz var den mest overbevisende kandidat.

Breinholt stopper på Natholdet

Så til en kop "ananas i egen juice" for en epoke i dansk tv-historie er slut.

Efter 11 år klædt i et mørkeblåt jakkesæt med det ikoniske røde ’N’ på brystet har Anders Breinholt officielt indledt sin sidste sæson som vært for 'Natholdet'.

I alt er det løbet op i over 900 afsnit, og sammen med skiftende medværter har Breinholt kigget på skæve personligheder og sjove øjeblikke fra især regionalkanalerne.

Breinholt tager den kommende 23. sæson med som vært. Det er uklart om 'Natholdet' fortsætter uden den rutinerede rødhårede ved roret.

Vraget tv-serie koster dramachef jobbet

Vi bliver i tv-branchen, men skal til et stop af mere ufrivillig karakter.

For chefen i DR Drama, Christian Rank, er fortid, efter uro om et stort anlagt DR-drama om kongedatteren Leonora Christina Ulfeldt, der er blevet sat på pause.

Serien om Leonora Christina Ulfeldt, som var datter af kong Christian IV og fængslet i 22 år, skulle have været vist i 2024. Men ifølge DR ville det ikke være muligt at skabe serien inden for "den givne økonomiske ramme".

DR mener, at der har manglet nødvendige, erfarne kræfter til at styre en produktion i den størrelsesorden sikkert i mål.

Rank nåede 3,5 år på den prestigefyldte post.

Prisstigningerne fortsætter, og nu skal forbrugerne betale

Et voldsomt pres på de globale forsyningskæder gør det dyrere at fylde indkøbskurven. Nogle varer vil være svære at få fat på i et godt stykke tid fremover, og det kan ovenikøbet påvirke julegavehandlen i år.

Sådan lyder det nu fra en forbrugerøkonom, Forbrugerrådet Tænk og Dansk Industri Fødevarer.

Priserne stiger på alt fra brød og margarine til vaskemaskiner og byggematerialer, og det skyldes flere faktorer. Blandt andet stigende global efterspørgsel, en tidligere blokeret Suez-kanal samt logistisk kaos i en række af verdens havne.

Støjberg afhørt som første vidne

Nu til Rigsretssagens femte dag hvor hovedpersonen selv, Inger Støjberg, blev afhørt som første vidne.

Støjberg er anklaget for at have iværksat en ulovlig instruks fra 2016 om, at asylpar, hvor en eller begge parter var under 18 år, uden undtagelse skulle adskilles fra deres samlever. Dermed kan hun have brudt ministeransvarlighedsloven tilbage i 2016, hvor hun var udlændinge- og integrationsminister.

Anklagerne spurgte Inger Støjberg direkte ind til hendes eventuelle ansvar for ulovligheden i den instruks, som Ombudsmanden kritiserede i kraftige vendinger.

Støjberg fortalte mandag, at hun diskuterede med sin departementschef, at der undtagelsesvis kunne være tilfælde, hvor asylpar ikke skulle adskilles. Men Støjberg kom dengang frem til, at det scenarie var hypotetisk.

Efter mandagens retsmøde var det en kortfattet Støjberg, der mødte pressen:

- Jeg synes, vi er kommet godt rundt, svarede Støjberg, der også skal afhøres tirsdag og onsdag.

Dommen ved Rigsretten ventes før jul - dagens overblik er allerede tilbage igen i morgen.

Iført en Dansk Folkeparti-trøje løb Morten Marinus ligesom tusindvis af danskere Royal Run i weekenden. Langt størstedelen løb i den kongeblå Royal Run-trøje, men Morten Marinus, der sad i Folketinget fra 2011 til 2019, havde imidlertid valgt at trække i en t-shirt med Dansk Folkepartis logo.

Det var alle langs ruten ikke lige begejstrede for. I hvert fald ikke to mænd der stod langs barriererne, efter løberne var kommet ud af Frederiksberg.

Spytklat på benet

- Jeg løb helt ude i højre side i nærheden af fortovet og afspærringen. Da to fyre ser jeg kommer løbende i en DF-trøje, så begynder de at buhe af mig og råbe af mig, fortæller Morten Marinus, inden han fortsætter.

- Lige da jeg passerer dem, så sender den ene en ordentlig slimklat mod mig, og den rammer mig på benet og på mine shorts, siger han.

Hændelsen skete ifølge Morten Marinus udelukkende, fordi han bar en DF-trøje. Her dagen derpå ærgrer han sig over episoden, eftersom han oplevede Royal Run som en vaskeægte folkefest.

- Jeg kan ikke forstå, at folk bliver provokeret over, at jeg har en DF-trøje på. De to mænd er nok ikke enige med mig politisk, men det er mærkeligt, at de udtrykker det på sådan en måde.

Er Rasmus Modsat

Det er ikke første gang, at det tidligere byrådsmedlem i Jammerbugt Kommune og folketingsmedlem fra Nordjyllands Storkreds oplever nedværdigende opførsel fra folk.

Til valgkampagner har han tidligere prøvet at blive spyttet på, men det er første gang, at han har oplevet det til et motionsløb.

- Jeg har været aktiv i politik i mere end 20 år, og det er ikke første gang, at jeg har oplevet at blive spyttet på, og det er nok heller ikke sidste gang, fortæller han.

Oplevelsen får ingenlunde politikeren til at ændre adfærd fremover.

- Nu tror jeg faktisk, at jeg vil løbe i en DF-trøje hver gang. Der er jeg lidt Rasmus Modsat, for der er ikke nogen, der skal bestemme, hvilket tøj jeg skal løbe i.

Måske er det en PlayStation 5, du stadig leder efter. Måske er du gået forgæves efter vådservietter.

Eller måske har du oplevet lange leveringstider og stigende priser.

I en nærmest perfekt storm af coronanedlukninger, uheldige sammentræf og globalisering i yderste potens, mangler forbrugere over hele verden lige nu en lang række varer.

Det gælder også i Danmark, hvor det økonomiske opsving på bagkant af pandemien potentielt kan blive hæmmet af manglende varer og udskudte leveringer.

Men hvad skyldes krisen egentlig?

TV 2 har undersøgt sagen.

En anden slags krise

Det er tidligere blevet sagt, at coronakrisen ikke var en efterspørgselskrise, men en udbudskrise.

Det betyder, at problemet under coronakrisen aldrig har været vores lyst til at bruge penge – men vores mulighed for det.

Mens pandemien har været enormt dyr for nogle, har de fleste danskere fået flere penge på deres opsparing.

Det skyldes dels, at der er blevet skubbet en masse penge ud i samfund verden over for at holde de økonomiske hjul i gang, men også at vi ikke har kunnet bruge penge på eksempelvis oplevelser som koncerter, fodboldkampe eller museumsbesøg.

I stedet har vi købt flere varer – efterspørgslen er steget, som det hedder – uden at der er blevet skruet op for produktionen. Udbuddet er altså forblevet det samme.

Når man ganger den mekanisme op over store dele af verden, ender man med et mismatch, der kan mærkes, når man står i butikkerne eller forsøger at handle online.

De dyre coronatilfælde

En af årsagerne til, at det har været vanskeligt at øge udbuddet – fremstille mere – har været coronapandemien.

I starten af krisen lukkede store fabrikker i Kina, hvor en lang række af de varer, vi køber i Vesten, bliver fremstillet. Det betød, at produktionen faldt i en periode.

Samtidig har ganske få coronatilfælde henover foråret og sommeren fået stor betydning, fordi de har medført omfattende nedlukninger.

I forsommeren lukkede én af verdens største containerhavne, Yantian-havnen i det sydøstlige Kina, eksempelvis en måned, fordi en håndfuld havnearbejdere testede positiv for virussen.

Efterfølgende var det Ningbo-havnen ved Shanghai, en anden af verdens største containerhavne, der lukkede delvist ned, fordi to medarbejdere fik corona.

Derfor kan få coronatilfælde få enorme økonomiske konsekvenser, mener Lars Jensen, der er direktør for Vespucci Maritime og ekspert i shippingbranchen.

- Corona er stadigvæk en rigtig stor risikofaktor. Her må man fremhæve Kina, der er en meget stor spiller i de globale forsyningskæder.

Skibet på tværs

Samtidig ramte en tilsyneladende lille begivenhed, der fik enorme konsekvenser, da containerskibet Ever Given i marts i år satte sig på tværs af Suezkanalen i Egypten.

Det cirka 400 meter lange skib lå i seks dage som en blodprop i det globale handelskredsløb. Omkring 12 procent af alle varer bliver sejlet igennem Suezkanalen, og det satte shippingvirksomhederne over for et svært valg:

Skulle de vente til Suezkanalen igen var til at krydse? Eller skulle de vælge den længere og dyrere rute syd om Afrika?

Nogle ventede ved Suez, mens andre sejlede mod syd.

For alle blev det dog en dyr omgang, der gav forsinkelser i hele shippingbranchen, og som stadig påvirker containerfragten et halvt år senere.

Ved en række af verdens største havne ser man således fortsat usædvanligt lange køer for at containerskibe kan få lastet deres fragt af.

- Problemet er flaskehalsene. Når skibene ikke kan komme af med deres varer, kan de ikke sejle videre. Så har man reelt fjernet et helt skib fra forsyningskæden. Lige nu er 11 procent af hele verdens flåde utilgængelig på grund af det, siger Lars Jensen fra Vespucci Maritime.

De danske milliarder

Kombinationen af flere varer, der skal sejles fra Kina til Vesten, og bølgeskvulpene fra Suezkanalen har vist sig som noget af en gave for et par af Danmarks største virksomheder.

Transportgiganterne DSV og Mærsk, der er blandt de største shippingvirksomheder i verden, har set de såkaldte fragtrater – prisen på at sejle en container fra én havn til en anden – stige til historiske niveauer.

Herunder er det prisen for at sejle én 40-fodscontainer fra Shanghai til henholdsvis Rotterdam i Holland (blå linje) og til Los Angeles i USA (rød linje). Prisen er opgjort i dollars for begge linjer for sammenligningens skyld.

Det er dårligt nyt for forbrugerne, men det har vist sig at være en gave for virksomhedernes evne til at tjene penge.

I første halvdel af 2021 tjente Mærsk eksempelvis 6,7 milliarder dollars – omkring 42 milliarder danske kroner – hvilket er langt mere, end virksomheden tidligere har tjent på et helt år.

For DSV lød overskuddet efter de første seks måneder på cirka fem milliarder danske kroner, som er mere end en fordobling sammenlignet med 2018 og 2019.

Da verden løb tør for træ, chips og alt indimellem

Som endnu et tordenskrald i stormen er der i øjeblikket ”historisk stor mangel” på blandt andet byggematerialer. Det skrev Dansk Industri ud i sidste uge.

Men det er ikke kun byggematerialer, der mangler, og årsagerne er næsten lige så mangeartede som konsekvenserne er store.

Dels er der et byggeboom, der har øget efterspørgslen på materialer som træ, stål og lignende. Dernæst rammer flaskehalsene og de stigende priser i shippingindustrien også råvarer og hele produktionsapparatet.

Ydermere har en række enkeltstående hændelser nærmest væltet et glas, der allerede var ved at flyde over.

Tørke i Kina har eksempelvis ramt produktionen af aluminium, fordi myndighederne blev nødt til at vælge mellem at tørlægge hele byer for vand eller at lukke aluminiumsværker.

I starten af året var det usædvanlige vinterstorme i blandt andet Texas, der satte en prop i produktionen af plastik.

Og i Canada fejllæste træindustrien konsekvenserne af coronakrisen. Så da verden lukkede ned, skruede producenterne også ned på mængden af træ, der blev gjort klart til salg.

Men over hele verden ønskede folk at bygge om, bygge til eller bygge nyt, og det gjorde efterspørgslen større end udbuddet – hvilket sendte træpriserne så højt op, at eksperter kaldte det for en regulær prisboble.

Lignende ting – og summen af det hele – har ramt andre produkter så som halvledere, der også kaldes for computer-chips.

Efterspørgslen er steget, produktionen har været sat ned i tempo, fragten er langsommere og dyrere, og balladen i Suez eller stormen i Texas har spillet ind.

I alle tilfælde er konsekvenserne de samme: Priserne stiger og leveringstiderne bliver forlænget.

Der er usædvanligt mange telefoner, der ringer hos praktiserende læger og i lægevagten for tiden.

Det er meldingen fra formanden for akutudvalget hos Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Ulrik Hesislev.

- Det er et usædvanligt pres på telefonerne. Der er mange, som er syge. De har hoste og feber, ondt i maven, opkast og diarré.

Nu er livet tilbage til det normale, og vi holder ikke længere afstand som under coronaen.

ULRIK HESISLEV, PRAKTISERENDE LÆGE, HASLEV

Han er praktiserende læge i Haslev på Sjælland og har kontakt til læger landet over med samme oplevelse.

Både i form af et øget antal henvendelser til lægehusene og travlhed i lægevagten.

Det er ikke coronavirus, der giver travlhed hos lægerne for tiden.

Det er derimod andre velkendte virus- og infektionssygdomme, der måske har været holdt nede grundet de almindelige forholdsregler mod coronavirus.

- Coronavirus har gjort, at vi nu i to år har levet under andre forhold, hvor vi har holdt afstand og sprittet af.

- Nu er livet tilbage til det normale, og vi holder ikke længere afstand som under coronaen.

- Derfor ser vi de her sygdomme, der har været væk, og som nu kommer tilbage med ekstra stor kraft.

Regionens sygehuse oplever lige nu stor travlhed. Markant flere patienter end normalt presser sygehusene, hvor der nogle dage er 50 procent flere indlæggelser end normalt. Det mærker personalet på Akutmodtagelsen i Holbæk.

1734 tilfælde af RS-virus

Et særligt problem hos børnene er luftvejsinfektionen RS-virus.

Siden midten af maj er der konstateret 1734 tilfælde herhjemme. De fleste er børn mellem et og tre år.

Ofte forløber infektionen som en forkølelse, men specielt hos små børn under seks måneder ses ofte en nedre luftvejsinfektion, som fører til problemer med vejrtrækningen.

Travlheden mærkes ifølge Ulrik Hesislev også i lægevagten.

Det er her, at borgere ringer for at søge lægehjælp uden for lægehusenes normale åbningstider og i weekenderne.

I hovedstaden klares denne opgave af Akutlinjen 1813.

- Min fornemmelse er, at der er øgede ventetider i alle lægevagter.

- Det er selvfølgelig bekymrende, at nogle som mener, de har brug for akut hjælp, skal vente længere tid.

- Og det er heller ikke rart at være på vagt, når der er sådan et pres, siger han.

Der er det seneste døgn registreret 263 nye coronatilfælde, viser tal mandag fra Statens Serum Institut (SSI).

Mandagens smittetal er det laveste i landet siden 29. juni, hvor 243 blev konstateret smittet.

Ifølge Joachim Hoffmann-Petersen, der er overlæge i anæstesi og intensiv medicin på Odense Universitetshospital i Svendborg, skyldes det lave smittetal, at en stor andel af befolkningen er vaccinerede.

- Det er et godt udgangspunkt for efteråret, hvor vi må forvente, at smittetallet kommer til at stige.

- Nu er alle restriktioner afviklet, og så er det positivt, at smittetallet ikke stiger, siger han.

Joachim Hoffmann-Petersen er også kandidat til kommunal- og folketingsvalget for Konservative.

Indlagte er uvaccinerede

De smittede er fundet på baggrund af 26.853 PCR-prøver, hvor man bliver podet i halsen.

Antallet af indlagte er uændret i forhold til søndag og dermed stadig 125. 30 af de i alt 125 indlagte er på intensivafdelinger, og 19 får hjælp af en respirator til at trække vejret.

- Dem, der bliver indlagt, er langt hen ad vejen dem, der ikke er blevet vaccineret.

- Så hvis der er nogen, der gerne vil slippe for at havne på sygehuset, så skal de se at blive vaccineret, siger Joachim Hoffmann-Petersen.

4,3 millioner færdigvaccinerede

De seneste tre uger har antallet af nye daglige smittetilfælde ligget under 1000.

Der er registreret tre nye coronarelaterede dødsfald det seneste døgn. Samlet er 2614 personer døde med covid-19 under epidemien.

Der er det seneste døgn også foretaget 26.161 lyntest. Men de positive tilfælde herfra indgår ikke i smittetallet grundet usikkerhed om testresultatet.

73,4 procent af hele befolkningen har nu fået begge vaccinestik og er færdigvaccineret. Det svarer til 4.300.780 personer.

75,7 procent af befolkningen har påbegyndt vaccination.

Det bliver dyrere at fylde indkøbskurven, og nogle varer vil være svære at få fat på i et godt stykke tid fremover. Sådan lyder det nu fra flere sider.

Lige nu stiger priserne på alt fra brød og margarine til vaskemaskiner og byggematerialer. Det skyldes et voldsomt pres på de globale forsyningskæder.

Blokeringen af Suez-kanalen i foråret og coronalukkede containerhavne har været med til at presse fragtpriserne i vejret.

Samtidig kører mange landes økonomier igen i højt gear, og efterspørgslen stiger.

Derfor skal vi som forbrugerne vænne os til stigende priser og mangel på varer i et godt stykke tid fremover, lyder det fra flere eksperter og producenter.

Men der er også lyspunkter og muligheder for selv at træffe bevidste valg i sigte.

Skrumpflationen er kommet

Kort sagt kan vi forvente at se stigende priser overalt. Sådan lyder det fra selvstændig forbrugerøkonom, Ann Lehmann Erichsen.

- Fordi råvarepriserne er steget, er transporten og emballagen steget. Nærmest lige meget hvad vi peger på, så har vi både stigende priser og vareknaphed, siger hun.

Oftest sker det, at virksomhederne selv kan afholde ekstraomkostninger i et stykke tid, når forsyningskæderne er pressede. Men i dette tilfælde begynder de nu langsomt at lægge omkostningerne over på forbrugerne.

Især når det gælder byggematerialer, er der tale om meget store prisstigninger, og flere byggerier er blevet skaleret ned, udskudt eller blevet opført med store ekstraomkostninger.

- Vi andre mærker det bare stille og roligt. Vi tænker måske ikke så meget over det, siger Ann Lehmann Erichsen.

Hun peger på fænomenet skrumpflation, der stammer fra det engelske ord shrinkflation, hvor producenterne kamuflerer, at der er lidt mindre indhold i eksempelvis smør og kaffe, men forbrugeren ikke lægger mærke til det, fordi prisen er nogenlunde det samme.

Forbrugerne må betale regningen

Virksomheden Easyfood i Kolding har et helt konkret eksempel på, hvordan prisstigninger påvirker produktionen.

Her findes det største problem i manglen på margarine- og fedtstoffer til kringleproduktionen.

Det fortæller administrerende direktør Flemming Paasch.

- Der er også råvarer, som vi ikke kan få. Jeg frygter selvfølgelig, at situationen bliver værre. I sidste ende er det kun forbrugerne, der kan betale regningen. Der er det vigtigt, at man i hele værdikæden, i stedet for at slås indbyrdes, erkender, at regningen er nødt til at blive sendt videre til dem, lyder det fra direktøren.

Også manglen på emballage mærker Easyfood - og europaller er fordoblet i pris, fortæller Flemming Paasch.

- Det er en række faktorer, som rammer oveni hinanden, og en situation, som jeg aldrig har oplevet i hele min karriere. Alle har gjort sig klar til, at der kom fart på efterspørgslen efter corona. Men at det kom i den her grad, kommer bag på alle, siger han.

Få skrevet prisstigningerne ind i kontrakten

I Forbrugerrådet Tænk kan cheføkonom Morten Bruun Pedersen også mærke prisstigninger. Dels på inflationen, men også på nogle helt konkrete produkter. Især vaskemaskiner og andre hårde hvidevarer og byggematerialer, hvor der både er leveranceproblemer og meget store prisstigninger.

Normalt er en prisstigning på cirka 10 procent inden for rimelighedens grænser i byggebranchen, men disse prisstigninger er nu overskredet.

Ifølge Morten Bruun Pedersen bør konkurrencen fortsat være med til at sikre, at forholdene bliver nogenlunde rimelige for forbrugerne, selvom de globale forsyningskæder er ude af danskernes kontrol.

Derfor anbefaler Forbrugerrådet folk, som indgår en aftale om et byggeri, til at gardere sig ved at indhente flere tilbud og få skrevet prisstigningen ind i kontrakten.

- For det er ikke kun forbrugeren, der skal tage risikoen. Hvis prisen bliver alt for usikker, er der også tale om en urimelig kontrakt. Så må man også deles om risikoen, siger han.

Her er det sværere at gardere sig

Også ved køb af hårde hvidevarer anbefaler Forbrugerrådets cheføkonom, at man får skrevet ind i fakturaen, at der er grænser for, hvor meget prisen kan stige. Samtidig skal køberne også være opmærksomme på, at de skal have glæde af et eventuelt prisfald.

- For vi går jo ud fra, at de her midlertidige problemer løser sig selv, når forsyningskæderne kommer op at køre igen, siger han.

Til gengæld er det svært at gardere sig som forbruger, når det gælder tidshorisonten på levering af produkter, vurderer Morten Bruun Pedersen.

Men hvis en familie eksempelvis får udskudt færdiggørelsen af et hus i flere måneder, kan de få skrevet ind i kontrakten, at der bør være en form for genhusning inkluderet.

På ét område falder prisen

Branchedirektør i Dansk Industri Fødevarer, Leif Nielsen, oplever, at virksomhederne ikke kun er presset på råvarer som korn og olie, men også alt udenom, såsom emballage og logistik.

- Særlig specielt i øjeblikket er, at det går så stærkt. Det er nogle meget hastige stigninger i forhold til, hvad man tidligere har set. siger han.

På ét område bliver forbrugerne dog ikke ramt - tværtimod. Priserne på svinekød er nemlig faldet den senere tid på grund af faldende kinesisk efterspørgsel, forklarer Leif Nielsen. Her står landmændene dog til at tabe på stigende priser på foder. Til gengæld går der noget tid, inden forbrugerne vil mærke det, vurderer branchedirektøren.

Brug din sunde fornuft

Hvorvidt prisstigningerne er kommet for at blive, er eksperterne fortsat i tvivl om. Men for nuværende skal vi indstille os på, at priserne stiger på alt muligt - hvis vi overhovedet får lov til at købe det.

- Men som forbruger har du heldigvis din sunde fornuft at holde fast i, siger Ann Lehmann Erichsen.

Hun råder derfor danskerne til at kigge på kilo- og literpriser, når de står nede i supermarkedet og eventuelt finde andre billigere alternativer end de mærker, som de plejer at købe.

Det gælder også dyrere varer - især elektronik. Og det kan få konsekvenser for årets største højtid.

- Vi skal nok også vænne os til, at det bliver svært at få de julegaver, som vi gerne vil have. Fordi de ikke når at komme frem, siger Ann Lehmann Erichsen.

Samtidig anbefaler hun folk at slå koldt vand i blodet og råder dem til at spørge sig selv, om de kan undvære eller eventuelt købe varen brugt.

Selvom der er flere faktorer, der spiller ind i forhold til de stigende priser, ser forbrugerøkonomen især én faktor som afgørende.

- Coronakrisen har ikke udspillet sin rolle endnu. Så det varer lidt, før det bliver normale tilstande. Vi skal have noget tålmodighed, for det lægger sig ikke lige med det samme, siger Ann Lehmann Erichsen, som spår, at situationen ikke ændrer sig inden for de næste seks måneder til et år.

Er du blevet ramt af prisstigninger eller lang ventetid på varer, så vil vi gerne høre fra dig på TV 2. Du kan kontakte os på mailen 1234@tv2.dk.