Fredag ophører alle de restriktioner, der har været en del af hverdagen for danskerne i mere end halvandet år. Samtidig betegnes coronavirus ikke længere som en samfundskritisk sygdom i Danmark.

73 procent af den danske befolkning er færdigvaccineret, og hverdagen bliver så småt sig selv igen.

Men hvad skal vi forvente af virussen i den nærmeste fremtid? Kan vi ånde lettet op, eller er der grund til bekymring?

Her er tre eksperters bud på efteråret og vinteren i et Danmark uden coronarestriktioner.

- Al mulig grund til at være ydmyg over for fjenden

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet

Ifølge Jens Lundgren er det rimeligt og på sin plads, at corona nu ikke længere vurderes som en samfundskritisk sygdom. Det skyldes primært den høje grad af vaccination hos den danske befolkning.

Det betyder dog ikke, at vi er helt på den anden side endnu, fortæller han til TV 2.

- Jeg tror kun, at man skal kigge på landene omkring os for at forstå, at verden stadig er midt i en pandemi. Danmark er som en øde ø, der er lykkedes med at rulle vaccinerne ud, og derfor behøver vi ikke længere have de samme restriktioner, siger Jens Lundgren.

Det er dog for tidligt at afskrive et comeback:

- Virus er her stadig, og store dele af verdens befolkning er fortsat i undtagelsestilstand på grund af den virus.

Ifølge Jens Lundgren er der derfor grund til at holde konstant øje med pandemien, som vi tidligere har set kan ændre sig drastisk på meget kort tid. For eksempel da henholdsvis den britiske og den indiske virusvariant dukkede op.

- Der er stadig al mulig grund til, at vi er ydmyge og respektfulde over for den fjende, vi står over for, siger han.

"En smule held" bag dansk udvikling

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet

Spørger man Allan Randrup Thomsen, opfører smitten sig i øjeblikket anderledes, end han havde forestillet sig.

Faktisk går det bedre i Danmark, end eksperten lige umiddelbart kan forklare, fortæller han.

Vi kan slappe af nu, men der er ingen grund til at opføre sig dumt

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi

Danskerne er tilbage fra ferie, og børnene er tilbage i skole. Men det kan ikke umiddelbart ses på smittetallene.

Selvom vi endnu ikke har set den fulde effekt af blandt andet genåbningen af nattelivet, er der meget, der tyder på, at efteråret og vinteren kommer til at se nogenlunde ud, mener Allan Randrup Thomsen.

- Vi skal ikke forestille os et truende sammenbrud forude, men det kan stadig godt gå hen at blive hårdt at være hospitalsansat i løbet af efteråret og vinteren, siger han.

Den smittestigning, der, trods vaccinerne, forventes i løbet af vinteren, kombineret med stigende smitte med RS-virus, forventer professoren vil lægge et øget pres på sundhedsvæsenet.

Ifølge Allan Randrup Thomsen er det kombinationen af en god vaccineopbakning "og en lille smule held", der gør, at vi nu kan droppe alle restriktioner i Danmark. Men selvom der ikke længere gælder regler, har god hygiejne aldrig været nogen dårlig ide, påpeger han.

Derfor må man gerne tænke sig om, inden man for eksempel deler sugerør med hinanden, lyder opfordringen:

- Vi kan slappe af nu, men der er ingen grund til at opføre sig dumt.

- Der er ikke noget som helst, der peger på en ny og voldsom bølge

Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet

I løbet af efteråret og vinteren må vi forvente, at smitten med coronavirus vil stige.

Dels hos den uvaccinerede del af befolkningen, men også hos flere vaccinerede, hvor effekten af vaccinen kan være dalende - dog med mindre alvorlige sygdomsforløb til følge.

Det fortæller Søren Riis Paludan.

Han mener dog alligevel, at det er en god ide at sløjfe alle restriktioner. Restriktioner giver nemlig kun mening i en befolkning, hvor der ikke er immunitet, fortæller han.

Nu er det vaccinerne, der skal gøre det arbejde, som restriktionerne har gjort hidtil – og Søren Riis Paludan er ikke bekymret for fremtiden, når det kommer til corona.

- Der er ikke noget som helst, der peger på, at der starter en helt ny og voldsom sygdomsbølge, siger han.

Han anerkender, at den eneste usikkerhed i ligningen er nye mutationer. Men heller ikke den usikkerhed giver anledning til bekymring.

- Som virolog vil jeg sige, at det er usandsynligt, at denne virus har så mange frihedsgrader, at den fuldstændig kan omgå immunsystemet. Og i tilfælde af, at det mod forventning skulle ske, har vi også et værktøj mod det, nemlig booster-vaccinationer mod nye virusvarianter.

Med hele 26,9 grader målt i Holbæk blev fredag den varmeste dag i 45 dage.

De høje temperaturer betyder også, at vi har haft sommerdag nummer 40 i år - velkommen til dagens sensommerlige overblik, der starter med et farvel.

Slut med de sidste restriktioner

Fra i dag betegnes covid-19 ikke længere som en samfundskritisk sygdom i Danmark, og dermed kan vi vinke farvel til de allersidste restriktioner.

Blandt andet ophører kravet om, at man skal vise coronapas i forbindelse med visse større arrangementer, hvor der deltager over 500 mennesker, samt i nattelivet.

Covid-19 har været kategoriseret som "samfundskritisk", siden kategorien blev føjet til epidemiloven i marts – men det ophører nu, fordi regeringen har besluttet ikke at forlænge den.

Dermed betragtes coronavirus nu "blot" som en alment farlig sygdom.

Der vil dog stadig være nogle restriktioner for indrejse, og man vil også fortsat skulle bære mundbind i lufthavne og fly, da man her følger internationale regler.

Vaccineproducent søger om godkendelse til 5-11-årige

Det tyske selskab BioNTech søger snart om at få godkendt Pfizer-vaccinen til børn mellem fem og elleve år i Europa.

BioNTech fortæller til Der Spiegel, at virksomheden allerede er begyndt at forberede produktionen af vaccinen til børn under 12 år.

Det er den samme vaccine, som er godkendt til voksne og børn over 12 år, men den indeholder mindre doser.

Hvis det europæiske lægemiddelagentur, EMA, blåstempler vaccinen til den yngre aldersgruppe, kan den blive taget i brug i løbet af oktober.

Det er dog op til de enkelte landes sundhedsmyndigheder at beslutte, om man vil rulle vaccinen ud.

145 steder i Danmark skal undersøges for giftstoffet PFOS

Efter store fund af det sundhedsskadelige stof PFOS i Korsør har Danske Regioner nu udpeget 145 lokaliteter, som skal undersøges nærmere.

I foråret kom det frem, at det giftige stof - som tidligere blev brugt i brandskum - havde spredt sig fra brandskolen i Korsør til en mark.

Her gik køerne fra Korsør Kogræsserforening i årevis og indtog stoffet gennem græsset. Giften spredte sig på samme måde til aftagerne af oksekødet.

Der blev taget blodprøver af kogræsserforeningens medlemmer, og de viste stærkt forhøjede værdier af PFOS.

I august fik 187 borgere fra Korsør svar på målinger om PFOS-indholdet i deres kroppe, efter de havde spist det forgiftede kalvekød. Her blev der målt de højeste PFOS-værdier, der nogensinde er målt i danske blodprøver.

Billedhugger vil lave kunstværk ud af Storstrømsbro

Storstrømsbroen har eksisteret siden 1937 og var i næsten 30 år den længste bro i Europa.

Nu er en ny bro mellem Sjælland og Falster på vej, og derfor skal den gamle bro rives ned.

Tidligere på året gik Vejdirektoratet på jagt efter gode idéer til nedrivningen af den ikoniske bro, og nu er der kommet et bud på, hvad noget af broen kan bruges til.

Billedhugger Thomas Kadziola vil lave et enormt kunstværk på vandet. Idéen er at bevare fundamenterne til de fire første nordlige bropiller og installere stenskulpturer, der hver især måler ti meter ovenpå.

Lykkes det ham at overbevise Vordingborg Kommune, anslås projektet at koste op mod 35 millioner kroner.

Damedouble får reduceret karantæne efter skandalefinale

Badmintonspillerne Alexandra Bøje og Mette Poulsen får reduceret deres straf fra tre til to måneders karantæne, efter de ved DM-finalen i damedouble optrådte "groft utilbørligt".

Under den kamp brokkede det danske landsholdspar sig højlydt til dommeren og truede med at trække sig fra guldkampen, efter kampens servedommer gentagne gange vurderede, at Bøje og Poulsen servede over den tilladte servegrænse på 1.15 meter.

Efter kampen undskyldte damedoublen deres opførsel, men det undtog dem ikke fra en straf - der i dag altså blev nedsat.

***

Det var alt fra dagens overblik, der er tilbage igen på mandag -god weekend.

Danske virksomheder skal ikke aldersdiskriminere, og de bør stoppe med at spørge til alder, når folk søger job hos dem.

Sådan lød det onsdag fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), da han over for TV 2 kommenterede en ny undersøgelse, som viser, at mange seniorer bliver valgt fra, når de søger arbejde.

Men samtidig med at Peter Hummelgaard onsdag stod på direkte tv og kaldte det ”grotesk” at frasortere seniorer på grund af alder, blev der i ansøgningsformularer på hans eget ministeries hjemmeside gjort lige præcis det, han opfordrede virksomheder til at droppe. Der blev spurgt til alder.

TV 2 har gennemgået flere jobopslag på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside, og i ansøgningsformularerne blev der så sent som torsdag eftermiddag - altså dagen efter Peter Hummelgaards opfordring – spurgt til alder.

Et eksempel er fra en stilling som jurist hos Arbejdstilsynet, der hører under Beskæftigelsesministeriet.

Har kendt problemet noget tid

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard sagde onsdag til TV 2, at han har kendt til problemet med aldersdiskrimination i noget tid, og at han har fået ”rigtig mange” henvendelser fra utilfredse borgere.

Peter Hummelgaard fortalte også, at han derfor allerede havde taget sit forslag om at droppe aldersfeltet i ansøgningsformularen med til de igangværende trepartsforhandlinger mellem arbejdsgiverne, arbejdstagerne og regeringen.

- Vi står i en situation, hvor der bliver råbt og skreget efter arbejdskraft, og så kan vi se, at der bliver sorteret seniorer fra, når der bliver søgt job. Alle skal have en fair chance for at blive vurderet på deres kvalifikationer, sagde Peter Hummelgaard til TV 2 onsdag.

Alligevel blev der både onsdag og torsdag spurgt til alder i ansøgningsformularerne på hans eget ministeriums hjemmeside.

Det gør der imidlertid ikke længere.

Fjernet efter TV 2s henvendelse

TV 2 kontaktede torsdag formiddag Beskæftigelsesministeriet for at spørge, hvorfor der i ansøgningsformularerne blev spurgt til alder til trods for ministerens opfordring om det modsatte.

Ministeriet vendte ikke tilbage til TV 2 torsdag, hvor der ud på eftermiddagen fortsat blev spurgt til alder i ansøgningsformularerne.

Men da TV 2 tjekkede igen fredag morgen, var feltet med fødselsdato pludselig fjernet.

Fredag eftermiddag skriver Beskæftigelsesministeriet i en mail til TV 2, at debatten har fået "ministeriet til at kigge indad", og at "feltet vedrørende angivelse af alder nu er fjernet".

I et skriftligt citat erkender Peter Hummelgaard, at Beskæftigelsesministeriet ikke ligefrem har været et mønstereksempel.

- Jeg vil gerne pointere, at det har været frivilligt, om man ville oplyse sin alder, når man søgte en stilling i Beskæftigelsesministeriet. Når det er sagt, så vil jeg ikke lægge skjul på, at der heller ikke har været nok fokus på det i staten. Det er ikke udelukkende en udfordring på det private arbejdsmarked, lyder det fra beskæftigelsesministeren.

Andre ministerier spørger fortsat til alder

Men selvom Beskæftigelsesministeriet nu har fjernet spørgsmålet om alder i sine ansøgningsformularer, eksisterer det fortsat mange andre steder i det offentlige. Også i andre ministerier, selvom regeringens minister på området altså vil have det ud.

TV 2 har fredag eftermiddag besøgt flere jobopslag på ministeriernes hjemmesider, og her fandt vi blandt andet spørgsmål om alder hos både Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt hos Udlændinge- og Integrationsministeriet.

I dag kan vi sige farvel til alle de coronarestriktioner, som vi har levet med det seneste halvandet år.

Det betyder dog ikke, at covid-19 er forsvundet.

Derfor er der stadig en række anbefalinger, som vi danskere bliver opfordret til at følge - blandt andet for coronatests.

Herunder kan du få et overblik over, hvem og hvornår der skal testes for coronavirus.

Børn og unge

Grundskolen: På nuværende tidspunkt anbefales det, at skolebørn i alderen 9-11 år bliver testet én gang om ugen. Den anbefaling fortsætter efter 1. oktober.

For de grundskolebørn, der er 12 år og derover, anbefales det at blive testet to gange om ugen. Anbefalingen sættes ned til én gang om ugen fra 1. oktober.

Anbefalingen gælder også ansatte og besøgende i grundskolen.

Opfordring til test gælder ikke for elever, ansatte og besøgende, der enten er under ni år, er tidligere smittet, er vaccineret eller som følge af sundhedsmæssige årsager ikke bør testes.

Dagtilbud: Ansatte i dagtilbud opfordres lige nu til test "i relevant omfang". Fra og med 1. oktober lyder opfordringen på én ugentlig test.

Nær kontakt til smittet

Vaccinerede: Færdigvaccinerede behøver ikke at gå i selvisolation, selvom de har været i tæt kontakt med en smittet. Der opfordres dog til at blive testet så hurtigt som muligt samt på fjerde- og sjettedagen.

Ikke-vaccinerede: Hvis du ikke er færdigvaccineret eller har været smittet inden for de seneste 12 måneder, skal du gå i selvisolation og testes hurtigst muligt, på fjerde- og sjettedagen.

Børn: Børn i skoler og dagtilbud samt børn, der går til fritidsaktiviteter med videre, som er nære kontakter til smittede, behøver ikke at gå i isolation. I stedet opfordres de til test hurtigst muligt og derefter på fjerde- og sjettedagen efter deres sidste nære kontakt til den smittede person.

Børn under tre år behøver ikke at blive testet, men skal holdes hjemme, hvis de udviser symptomer.

Ældresektoren

Vaccinerede: Alle medarbejdere – også vaccinerede - på landets plejehjem og i hjemmeplejen bliver opfordret til at blive PCR-testet for coronavirus én gang ugentligt.

Ikke-vaccinerede: Medarbejdere, der ikke har fået coronavaccinen, opfordres til to ugentlige PCR-test.

Besøgende: Alle besøgende til beboere på plejehjem uanset vaccinationsstatus opfordres ligeledes til at tage en test inden besøget.

Kilde: coronasmitte.dk, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet

Minister for fødevarer og landbrug Rasmus Prehn (S) har svært ved at se, at regeringen kan lave en klimaaftale for landbruget uden bindende reduktionsmål.

Det siger han, efter at blå blok er kommet med et udspil uden fredag morgen.

Med udspillet er parterne om muligt kommet længere fra hinanden.

- Det er dybt skuffende, når vi er enige om, at klimaet er højt på dagsordenen, at blå blok kommer med et udspil uden et bindende mål. Det er dybt uambitiøst, siger han.

Forhandlingerne om en klimaplan for landbruget har kørt siden sidste år. Der er holdt over 60 møder og stribevis af tekniske gennemgange.

Forventede blå blok var med

Regeringen har meldt ud, at man ønsker en bred aftale. Men parterne er langt fra hinanden.

For blå blok er det afgørende, at landbruget får mere støtte fra staten for at gennemføre den grønne omstilling samt at krav ikke koster arbejdspladser.

Derfor er blå bloks udspil også baseret mere på frivillighed og afhjælpning af udledninger end på strikse krav.

I regeringens forståelsespapir - aftalen med støttepartierne, der gjorde Mette Frederiksen til statsminister - står der dog som betingelse, at der bliver lavet en klimaaftale med landbruget med bindende mål.

- Det er vores udgangspunkt. Og det forventer jeg også, at blå blok vil leve op til, siger Rasmus Prehn og fortsætter:

- Jeg har da også forstået i forhandlingerne, at nogle partier i blå blok vil have et bindende mål. Men det har de så ikke kunnet blive enige om.

Bliver svært at lukke en aftale

Ministeren fortæller, at han fortsætter forhandlingerne med blå blok, selv om han mener, nogle af blå bloks krav er "useriøse".

Med fredagens udspil fra blå blok tror ministeren, at det bliver svært at lukke en bred aftale på den korte bane.

- Vi vil gerne have det her afsluttet hurtigst muligt. Men når blå blok først kommer med deres udspil efter 62 møder, så forsinker det processen.

- Vi vil gerne have en hurtig aftale. Men det kræver, at alle kan gå på kompromis i stedet for at føre skyttegravskrig, siger ministeren.

Adspurgt om, hvorvidt han ville sætte en femmer på, at der bliver lukket en aftale i år, siger Rasmus Prehn:

- Nu vædder jeg ikke. Men det er klart, at det ser meget besværligt ud, dette her. Jeg er dog født optimist, siger han.

Efter store fund af det sundhedsskadelige stof PFOS i Korsør har Danske Regioner nu udpeget 145 lokaliteter, som skal undersøges nærmere.

Det oplyser Danske Regioner i en pressemeddelelse.

Af opgørelsen kan man se lokaliteternes adresse. Der er også en vurdering af, om pladserne potentielt kan udgøre en risiko for mennesker, grundvand eller overfladevand.

- Det vides dog ikke, om pladserne er forurenede eller ej – det skal undersøges nu, skriver regionernes forening.

Gift spredte sig gennem køer

I foråret kom det frem, at det giftige stof - som tidligere blev brugt i brandskum - havde spredt sig fra brandskolen i Korsør til en mark.

Her gik køerne fra Korsør Kogræsserforening i årevis og indtog stoffet gennem græsset.

Giften spredte sig på samme måde til aftagerne af oksekødet.

Der blev taget blodprøver af kogræsserforeningens medlemmer, og de viste stærkt forhøjede værdier af PFOS.

Allerede i 2014 påpegede en rapport fra Miljøstyrelsen, at der kunne være problemer med forurening i området.

Historisk høje PFOS-værdier i borgere

I august fik 187 borgere fra Korsør svar på målinger om PFOS-indholdet i deres kroppe, efter de havde spist det forgiftede kalvekød. For mange var det nedslående nyheder.

Grænseværdien ligger på 21,1 nanogram per milliliter (ng/ml), og prøveresultaterne spændte mellem 1,1 ng/ml og helt op over 500 ng/ml.

Det er de højeste PFOS-værdier, der nogensinde er målt i danske blodprøver.

TV 2 ØST talte med formanden for Korsør Natur- og Kogræsserforening, Kenneth Nielsen, som havde en måling på 233 ng/ml – altså langt over grænseværdien.

- Jeg havde regnet med, tallet ville være højt, men da jeg så hørte det, så blev jeg helt ude af den, sagde han.

Historisk gennemgang af områder

Flere af regionerne har allerede sat gang i en såkaldt "historisk redegørelse" af, hvordan, hvornår og hvor ofte der har været anvendt brandskum, der indeholder PFOS, på området.

- Vi er nødt til at undersøge pladserne meget grundigt, før vi kan sige, om de er forurenede, og om det i så fald har en indflydelse på menneskers sundhed eller drikkevand, siger Heino Knudsen, der er formand for Danske Regioners Udvalg for Miljø og Ressourcer i pressemeddelelsen.

På områder hvor der ikke allerede er sat undersøgelser i gang, vil kommunerne for hvert område tage stilling til, om forureneren kan gives et påbud og selv undersøge og rense det forurenede område.

Høje niveauer trods rensning

Da Slagelse Kommune blev bevidste om forureningen, satte man gang i en oprensning af blandt andet en nærliggende eng.

Men en rapport slog i slutningen af august fast, at problemet var større end først antaget.

Ifølge TV 2 ØST viste rapporten, at der var koncentrationer af PFAS - der omfatter en række stoffer indeholdende fluor-forbindelser - 1.108 gange over miljøkriteriet, imens prøver fra grøftens bred viser koncentrationer 318 gange over miljøkriteriet.

Opdateres

Det tyske selskab BioNTech søger snart om at få godkendt Pfizer-vaccinen til børn mellem fem og elleve år i Europa.

Det skriver det norske medie VG.

- I de kommende uger vil vi indsende resultater fra vores undersøgelse foretaget blandt børn fra fem til elleve år til sundhedsmyndighederne rundt om i verden og ansøge om godkendelse, også her i Europa, siger BioNTechs leder Özlem Türeci fredag til den tyske avis Der Spiegel.

Hun fortæller, at virksomheden allerede er begyndt at forberede produktionen af vaccinen til børn under 12 år.

Det er den samme vaccine, som er godkendt til voksne og børn over 12 år, men den indeholder mindre doser.

Kan være godkendt til oktober

Hvis det europæiske lægemiddelagentur, EMA, blåstempler vaccinen til den yngre aldersgruppe, kan den blive taget i brug i løbet af oktober, skriver Der Spiegel.

Det er dog op til de enkelte landes sundhedsmyndigheder at beslutte, om man vil rulle vaccinen ud.

Pfizer/BioNTech har testet vaccinen på børn helt ned til seks måneder, og ifølge Özlem Türeci er resultaterne gode, og "alt går efter planen".

Hun håber, at selskabet kan være i stand til at fremlægge data for vaccinens effekt på børn mellem to år seks år kort efter EMA-ansøgningen er indgivet for den ældre aldersgruppe.

Resultaterne for børn ned til seks måneder er planen skal være klar ved udgangen af 2021.

Konkurrent tester samme aldersgruppe

Moderna, som har udviklet en vaccine på baggrund af samme teknologi som Pfizer/BioNTech, er også i gang med kliniske test på børn i alderen seks til 11 år.

Pfizer/BioNTech har endnu ikke søgt om godkendelse hos det amerikanske lægemiddelagentur, FDA, men planen er, at det skal ske i løbet af september.

Dog har både Pfizer og Moderna udvidet størrelsen på deres kliniske test for at imødekomme et ønske fra de amerikanske myndigheder.

De større test skal til for at sikre, at vaccinerne ikke kan være skyld i sjældne tilfælde af betændelse i hjertemusklen, som har vist sig blandt ganske få vaccinerede under 30 år.

Risikoen var meget lille - der var tale om færre end 13 tilfælde blandt en million stik nummer to. De fleste tilfælde var milde og forbigående.

Sensommeren 2021 har været hård for USA's præsident Joe Biden.

Hans tilslutning blandt vælgerne nærmer sig nu forgængeren Donald Trumps, og han er dermed blandt de mest upopulære amerikanske præsidenter i nyere tid.

Det fremgår af det vægtede gennemsnit af amerikanske meningsmålinger, som hjemmesiden FiveThirtyEight opdaterer dagligt.

Siden midten af juli er mængden af amerikanere, der mener, at Joe Biden gør et godt stykke arbejde, faldet med syv procentpoint, og tallet er i dag nede på 44,2 procent.

Til sammenligning syntes 45,8 procent af amerikanerne, at Donald Trump gjorde et godt stykke arbejde, da det gik bedst for ham – da det gik værst, var Trump helt nede på 36,4.

Samtidig viser målingerne, at Joe Biden er mindre populær, end for eksempel Barack Obama, George W. Bush og Jimmy Carter var det på samme tidspunkt i deres præsidentperioder.

Afghanistan og corona

Meningsmålingerne siger ikke noget om, hvad der har fået tilslutningen til Biden til at falde, men siden midten af juli har to sager fyldt meget i amerikansk politik:

Den kaotiske tilbagetrækning fra Afghanistan og kampen for at få styr på pandemien.

Samme dag som Taliban indtog Kabul, faldt tilslutningen til Joe Biden til under 50 procent.

Helikoptere sværmede over USA's ambassade i Kabul, selv om Joe Biden blot en måned tidligere havde lovet, at amerikanerne "under ingen omstændigheder kommer til at se folk blive løftet fra taget af USA's ambassade i Afghanistan."

Det var anden gang på kort tid, at Joe Biden brød den gyldne regel i politik, at man ikke må sætte et mål, man ikke kan nå.

Præsidenten havde nemlig lovet amerikanerne, at 70 procent af alle voksne ville have modtaget mindst en vaccinedosis mod covid-19 inden USA's nationaldag 4. juli.

Men da nationaldagen kom, var kun 67 procent, som havde modtaget første dosis, og siden er det blevet stadig mere vanskeligt at få den sidste del af befolkningen til at tage imod vaccinen.

Samtidig har deltavarianten gjort, at smittetallene er steget eksplosivt.

Kan udviklingen vendes?

Nu forsøger Joe Biden så at gøre noget ved det og har indført skrappe krav til vacciner hos føderalt ansatte og testkrav i alle større virksomheder.

Ifølge TV 2s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster, sker det, fordi Joe Biden vurderer, at smittetal og dødsfald er nært forbundet med hans popularitet.

Hos Joe Bidens politiske modstandere i Det Republikanske Parti, lader man ikke præsidentens krise gå til spilde.

USA's tidligere præsident Donald Trump gik torsdag aften så langt som til at lufte muligheden for en nævekamp mellem de to rivaler.

Under en pressekonference forud for en boksekamp i Hollywood blev den tidligere præsident spurgt om, hvem han helst ville møde i en boksekamp.

- Hvis jeg skulle bokse mod nogen, tænker jeg, at den nemmeste kamp ville være mod Joe Biden, for jeg tror, han ville gå omkuld meget, meget hurtigt, svarede Donald Trump og tilføjede, at boksekampen nok kun ville tage få sekunder.

Hos resten af republikanerne raser politikerne nu mod Joe Bidens vaccineplan, der bliver beskyldt for at være i strid med USA's forfatning.

En enkelt overskrift hos tv-kanalen Fox News indfanger stemningen – den lyder: "Republikanere eksploderer i raseri over Bidens vaccinekrav".

Donald Trump søn, Don Jr., er med i koret, han skriver på Twitter:

- Lever vi overhovedet i et frit land længere?

Om Joe Biden får held til at vende udviklingen i meningsmålingerne med sin nye vaccineplan, har vi endnu til gode at se, men en meningsmåling fra Associated Press-NORC fra august kunne godt tyde på, at det kan lykkes.

Målingen viste, at 62 procent af amerikanerne var tilhængere af vaccinekrav for ansatte i sundhedssektoren, men 59 procent var tilhængere af vaccinekrav for skolelærere.