Fra i dag betegnes covid-19 ikke længere som en samfundskritisk sygdom i Danmark, og dermed kan vi vinke farvel til de allersidste restriktioner.

Derfor ophører nu også kravet om, at man skal vise coronapas i forbindelse med visse større arrangementer, hvor der deltager over 500 mennesker samt i nattelivet.

Også tidligere på måneden, 1. september, bortfaldt en række restriktioner.

Her kunne blandt andet natklubber slå dørene op igen, og kravet om at fremvise coronapas på blandt andet restauranter og i fitnesscentre forsvandt.

I løbet af de seneste halvandet år har vi haft restriktioner som forsamlingsforbud, coronapas og mundbindskrav.

Man skal kigge på lande, som ligger relativt tæt på os for at forstå, at vi er midt i en pandemi. Vi er så "en øde ø", der er lykkedes med vaccinerne

Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet. Tilbage til friheden

Det betyder, at vi nu igen nærmer os en hverdag, som vi kendte den, før coronavirussen gjorde sit indtog i Danmark.

- Hverdagen er stort set den samme, og friheden er der i hvert fald, slår sundhedsminister Magnus Heunicke fast.

Covid-19 har været kategoriseret som "samfundskritisk", siden kategorien blev føjet til epidemiloven i marts – men det ophører nu, fordi regeringen har besluttet ikke at forlænge den.

Dermed betragtes coronavirus nu som en alment farlig sygdom.

Det betyder blandt andet, at der stadig er nogle restriktioner for indrejse, man kan etablere spildevandsopsporing, foretage smitteopsporing og fastsætte besøgsrestriktioner, oplyser Sundhedsministeriet.

Desuden vil man også stadig skulle bære mundbind i lufthavne og fly, da man her følger internationale regler.

En sygdom kategoriseres som samfundskritisk, hvis den er alment farlig, og hvis det medfører, eller risikerer at medføre, alvorlig forstyrrelse af vigtige samfundsfunktioner, hvis den udbredes.

Restriktionerne er væk – men sygdommen er her stadig

En af de eksperter, som har været med til at rådgive regeringen i coronaspørgsmål, er Jens Lundgren, som er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet.

Ifølge ham er det især danskernes villighed til at blive vaccineret, der nu gør, at vi kan sætte et - forhåbentlig - endeligt punktum for coronarestriktioner.

Han understreger dog, at det ikke dermed betyder, at vi kan vinke farvel til selve sygdommen covid-19.

- Der tror jeg bare, at man skal kigge på lande, som ligger relativt tæt på os for at forstå, at vi er midt i en pandemi. Vi er så "en øde ø", der er lykkedes med at få rullet vaccinerne ud. Og derfor behøver vi ikke at have de samme restriktioner. Men virus er der stadigvæk, og det er selvfølgelig noget, vi bliver nødt til at holde rigtigt meget øje med, siger han og tilføjer, at situationen hurtigt kan ændre sig igen.

Jens Lundgren vil derfor ikke lægge hovedet på blokken og love, at restriktionerne er borte for evigt. Det samme gælder sundhedsministeren.

- Alt, hvad vi gør, det er for at sikre epidemikontrol og forhindre nye, store nationale nedlukninger. Hvis man ser tilbage på de seneste halvandet år, og hvor mange gange sygdommen er muteret, så kan jeg ikke give nogen garantier. Men vi kan bare sige, at når vi sammenligner med andre lande, så er vi nogen af dem, der står allerstærkest.

Mere end 60 forhandlingsmøder. En ultimativ deadline, der blev droppet. Og tiltagende beskyldninger mellem røde og blå partier på Christiansborg.

Forhandlingerne om landbrugets bidrag til klimaomstillingen er gået i hårdknude. Nu går fem partier i blå blok sammen om et udspil, der på ny skal lægge pres på S-regeringen for at finde flere penge til den grønne omstilling i landbruget.

I en fælles skriftlig udtalelse fastslår de fem partiformænd, at målet med udspillet er at sikre arbejdspladser i det danske fødevareerhverv samtidig med, at man opfylder klimaambitionerne.

- Regeringens udspil vil koste arbejdspladser i de egne af Danmark, hvor det ofte er svært at skabe nye. Derfor spiller vi nu ud med et klart, borgerligt alternativ med høje, grønne ambitioner, men hvor vi er villige til at investere i en grøn omstilling af en sektor, som er afgørende for Danmark, siger de fem partiformænd i udtalelsen.

Opgør med regeringens udspil

De fem partiformænd er Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen. Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl. De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen. Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund og Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh.

Det fællesudspil kan dermed ses som et opgør med det udspil, som regeringen lagde på bordet i sidste uge. Regeringens udspil indeholdt blandt andet et bindene klimamål for landbruget samt et øget krav til CO2-reduktioner på 7,3 millioner tons i 2030.

Nu vil de blå partier gå til de videre forhandlinger på baggrund af deres fælles udspil. Det indeholder investeringer for 750 millioner kroner i de kommende år for at understøtte den grønne omstilling.

Pengene skal blandt andet gå til at udtage mere lavbundsjord og randarealer. De blå partier lægger med andre ord op til at hjælpe erhvervet igennem klimaomstillingen med flere af statens penge, end S-regeringen lægger op til.

Koster 14.000 arbejdspladser

Ifølge de blå partier vil regeringens udspil udtage 88.500 hektar lavbundsjorde og randarealer, mens de blå nu vil finansiere 100.000 hektar.

Pengene vil de fem blå partier blandt andet finde ved at genindføre deltagerbetaling på danskuddannelse til udenlandske studerende samt opholdskrav for ret til dagpenge. Resten hentes fra regeringens reserve for 2022, der er afsat i udspillet til finanslov.

De blå partier begrunder behovet for flere penge med henvisning til en opgørelse fra erhvervets egen interesseorganisation Landbrug & Fødevarer. De vurderer, at regeringens seneste udspil vil koste 14.000 arbejdspladser.

- Det vil ramme hele fødevarebranchen og koste mange, mange tusinder af job i sektoren. Det giver ingen mening, for vi producerer nogle af verdens mest klimaeffektive fødevarer i Danmark, siger de fem partiformænd i den fælles skriftlige udtalelse.

Los Angeles kræver fra det nye år, at børn over 12 år er blevet vaccineret, før de må komme i skole.

Det er blevet besluttet ved en afstemning i skolebestyrelsen i Los Angeles County torsdag.

Dermed bliver millionbyen det første distrikt i USA til at kræve vacciner til børn. Kravet rammer mere end 600.000 børn, der går i folkeskole i den californiske by.

Bestyrelsesformanden Kelly Gonez er tilfreds med afstemningens udfald.

- Vacciner er en sikker, effektiv og den bedste måde at holde vores elever beskyttet mod virusset på, siger hun.

Møder opbakning

I forvejen kræver Los Angeles, at skoleelever bliver regelmæssigt testet for coronavirus, og der skal bruges mundbind indenfor og udenfor på folkeskolerne.

Skolernes medarbejdere skal også være vaccineret.

I henhold til de nye regler skal alle skoleelever over 12 år have fået det første stik inden den 21. november. På den måde kan de nå at være fuldt vaccineret inden den 10. januar, hvor kravet gælder fra.

Vaccinekravet møder opbakning fra lærerforeninger og mange forældre. Men som så mange andre steder i USA er der en betydelig minoritet i befolkningen, der er imod sådan nogle krav.

Ifølge lokale sundhedsmyndigheder er omkring 58 procent af børn og unge mellem 12 og 18 år vaccineret i Los Angeles.

Stigende smitte

Det er i forvejen et krav i mange dele af USA, at skoleelever er vaccineret mod en række smitsomme sygdomme som mæslinger og hepatitis.

Beslutningen om vaccinekravet fra USA's næststørste skolebestyrelse kommer, samtidig med at USA kæmper med stigende smittetal drevet af den mere smitsomme Delta-variant.

Den kommer også, samme dag som præsident Joe Biden har indført vaccinekrav for 100 millioner amerikanere.

I en tale i Det Hvide Hus torsdag sagde Joe Biden, at omkring 80 millioner amerikanere, der er berettiget til en vaccine, endnu ikke er blevet vaccineret.

Ifølge præsidenten er tålmodigheden ved at være opbrugt med de personer, der ikke lader sig vaccinere.

- Tiden til at vente er ovre.

Sådan lød det torsdag nat dansk tid fra den amerikanske præsident Joe Biden på et pressemøde.

Ifølge præsidenten er alt for mange amerikanere endnu ikke vaccineret mod coronavirus.

Derfor har han underskrevet et dekret, som skal sætte skub i vaccinationsprocessen. Og for millioner af amerikanere betyder det, at et vaccinestik nu bliver et krav.

I hvert fald hvis de fortsat vil kunne gå på arbejde

- Mange af os er frustrerede over de næsten 80 millioner amerikanere, som stadig ikke er vaccinerede, sagde Biden.

Krav om vaccine for millioner

Siden maj har vacciner været tilgængelige for alle amerikanere ned til 12-årsalderen.

Men selvom 175 millioner allerede har taget imod et stik, har 80 millioner indtil videre ikke ladet sig vaccinere.

For at skubbe til de tal, præsenterede Joe Biden på pressemødet blandt andet fem tiltag:

Langt det meste sundhedspersonale i USA herunder ansatte på hospitaler og i hjemmepleje skal vaccineres. Det vil i alt dreje sig om cirka 17 millioner personer. Alle føderalt ansatte i USA skal vaccineres. De samme krav vil gælde for firmaer, som er ansat til opgaver af staten. Arbejdsgivere med flere end 100 ansatte skal sikre, at deres arbejdere er vaccinerede eller testes mindst én gang ugentligt. Arbejdsgivere med flere end 100 ansatte skal tilbyde deres ansatte betalte fridage til at blive vaccineret og komme sig efter vaccinationen. Store teatre, stadioner, biografer og lignende opfordres til at kræve bevis på vaccination eller en negativ test ved indgangen. Flere end en million smittet de seneste uge

Ifølge Joe Biden har mange af de uvaccinerede amerikanere ventet på, at den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA gav sin endelige godkendelse til vaccinerne.

I august kom den endelige godkendelse så. Men i mellemtiden er det amerikanske smittetal skudt i vejret.

Ifølge tal fra John Hopkins University er flere end én million mennesker blevet konstateret smittet i USA den seneste uge. Samtidig har knap 10.500 mistet livet med virussen i kroppen.

Allerede i juli indførte Biden derfor regler om, at sundhedspersonale enten skal lade sig vaccinere eller teste regelmæssigt.

De samme krav gælder for firmaer, som er ansat til opgaver af staten. Og alle andre private virksomheder blev opfordret til at følge samme model.

Flere tech-giganter som Google, Facebook og Netflix gjort vacciner til et krav for deres amerikanske ansatte.

Og for en måned siden indførte det amerikanske forsvarsministerium Pentagon det samme krav for alle ansatte i USA’s militær.

Kun et par hundrede meter fra fra Michael Nyhuus' hjem i Aarhus-forstaden Stavtrup buldrer bilerne af sted på motorvejen.

Støjen er konstant, selvom det er uden for myldretiden torsdag eftermiddag og dermed et af de bedre tidspunkter.

I forvejen gik støjen familiefaren på hver eneste dag, men efter resultaterne af et nyt dansk forskningsprojekt viste, at trafikstøj øger risikoen for at udvikle demens og alzheimers, er han også blevet bekymret.

- Det er skræmmende, og det skal tages alvorligt. Jeg har boet op ad en motorvej hele mit liv uden at tænke over, at det kunne have helbredsmæssige konsekvenser, når jeg bliver ældre, siger Michael Nyhuus til TV 2.

Og en ting er den risiko, han løber på sine egne vegne, men han har også sine to børn at tænke på, og det stiller ham i et slemt dilemma.

For familien er glade for deres have, deres hus og deres by.

- Huspriserne er noget helt andet, hvis vi skal blive i Stavtrup og ikke have motorvejsgenerne, så børnene skal tages ud af fritidstilbud og skole og flytte væk fra deres venner, siger han.

Støjvold gjorde det værre

Ifølge forskningsprojektet stiger risikoen for demens betragteligt, når man bor tæt på trafikerede veje eller jernbaner, hvor støjen overstiger 55 decibel. Hos Michael Nyhuus er der målt 65.

Samtidig er problemerne blevet værre, siden de flyttede ind.

For få år siden blev der opført en såkaldt støjvold, som skulle reducere støjen fra motorvejen, men den blev placeret på den side, som vendte væk fra familiens hus. Således hjalp det på den anden side, men hos Michael Nyhuus blev der kun skruet op.

- Når det er værst, er det slet ikke til at holde ud. Selv når lyden er på sit laveste, er det blevet markant højere, og det spænder ben for os i vores hverdag. Før var det en gene, vi kunne leve med, men nu er det svært. Der er dage, hvor vi ikke kan bruge vores have, og ofte må vi nærmest råbe til hinanden for at føre en samtale, siger han.

Ked af det på genboens vegne

På den anden side af motorvejen og støjvolden bor Malene Skals med sin familie, og her mærker de tydeligt, at støjvolden har gjort en forskel.

- Vi hører motorvejen en gang imellem, men støjvolden har betydet, at vi kan have vinduerne åbne, og at vi kan sidde i haven. Vi slapper meget mere af nu, siger hun.

Og torsdagens nyhed om sundhedsskader bør ifølge Malene Skals kun give et endnu større incitament til at begrænse støjen nær bebyggelse og omkring de store veje.

- Jeg er ked af det på genboens vegne. De bor tættere på motorvejen, så larmen må være endnu værre der, så jeg håber virkelig, at de også snart får en støjvold på deres side, siger Malene Skals.

Boligkøbere vil undgå støj

At danskerne gerne vil undgå at bo et sted med støj, er også noget, de mærker hos ejendomsmæglerkæden Home.

Her viser to spørgeundersøgelser, at det ”at bo uden støj” er på top tre over de vigtigste boligprioriteter. Samtidigt svarer 46 procent af mæglerne i en intern måling fra august, at køberne har fået mere fokus på støj det seneste år.

- Vi kan se, at flere end for et år siden prioriterer stilheden. I 2020 var ønsket om stilhed gældende blandt 23,8 procent af danskerne, og i år er det 27,4 procent, siger talsperson for Home Michael Dalsager.

På trods af de potentielt sundhedsskadelige støjgener har Michael Nyhuus og hans kone ikke lyst til at flytte familien væk. De er glade i huset.

- Det er her, vi vil opdrage vores børn og give dem et liv. Så vi bliver og tager kampen op for at få en støjvold opført på vores side også, siger han.

I Spanien er kærligheden blomstret mellem en prominent biskop og en kvindelig forfatter, som er kendt for sine erotiske og sataniske bøger.

I sidste måned meddelte den romerskkatolske kirke, at biskop Xavier Novell havde opsagt sin stilling som biskop af personlige årsager.

Der bliver spekuleret i, om han er blevet overtaget af en dæmon

Jeppe Krogager, TV 2s korrespondent i Spanien

Det skete, efter at det spanske medie Réligion Digital rapporterede, at den tidligere biskop var i et forhold med den kontroversielle forfatter Silvia Caballol.

Ifølge BBC har 52-årige Xavier Novell efter sigende mødtes adskillige gange med embedsmænd fra Vatikanet samt pave Frans, før han besluttede sig for at tage bispekåben af.

Den "skandaløse historie" har i den grad vakt debat i Spanien, fortæller TV 2s korrespondent i landet, Jeppe Krogager.

- Spanien er et dybt katolsk land. Det kan godt være, at der er mange, som ikke praktiserer det disse dage, men det er en del af kulturen. Det har pustet til ilden i en debat om, hvorvidt det spanske samfund bevæger sig væk fra de katolske værdier.

Satanisme og erotik

Inden for katolicismen må religiøse overhoveder ikke være i forhold eller have sex, da de skal dedikere deres liv til Gud. Det bliver nu også diskuteret i Spanien, om det er acceptabelt, at de religiøse overhoveder lever under så stramme restriktioner, skriver BBC.

- Nogle synes, at det er forfærdeligt, at han har forladt kirken. Andre synes, at det er sejt, at han følger sit hjerte, siger Jeppe Krogager.

Xavier Novell blev udpeget som biskop i kommunen Solsona i 2010. Dengang fik han national opmærksomhed, da han som 41-årig blev landets yngste biskop.

Silvia Caballol er en 38-årig fraskilt kvinde, som har skrevet bøger af satanisk og erotisk karakter som eksempelvis bogen 'Helvedet i Gabriels lyst'.

I et sammendrag skrevet af en spansk boghandel bliver den beskrevet som en rejse ind i sadisme, galskab og lyst. Læseren bliver lovet en kamp mellem det gode og det onde samt en kamp mellem Gud og Satan. Bogen vil ifølge lyste læserens værdier og religiøse overbevisninger, lyder det.

- Der bliver spekuleret i, om han er blevet overtaget af en dæmon, siger Jeppe Krogager om Xavier Novell.

Flere kontroverser

Hverken Xavier Novell eller Silvia Caballol har kommenteret historien.

Lucía Caram, en kendt nonne fra Dominikanerordenen, har udtrykt sin vrede over Xavier Novell, skriver The Irish Times. Hun har sagt, at han "hverken har et godt mentalt helbred eller er i følelsesmæssig balance."

Derudover har hun beskrevet ham som "ude af sin forstand."

Det er ikke første gang, at den nu tidligere biskop har været involveret i kontroverser.

Han har blandt andet vist sin støtte for omvendelsesterapi imod homoseksuelle. Derudover har han også udført djævleuddrivelse. Og i 2017 stemte han for Cataloniens selvstændighed under den kontroversielle folkeafstemning.

Vaccinerede medarbejdere på landets plejehjem og hjemmeplejen opfordres til at blive PCR-testet for coronavirus én gang ugentligt.

Det oplyser Sundhedsministeriet og Social- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

Ansatte, der ikke er vaccinerede, opfordres fortsat til at blive testet to gange om ugen.

Alle besøgende til beboere på plejehjem opfordres til at tage en enkelt test ugentligt. Det skal de, uanset vaccinationsstatus, lyder det i pressemeddelelsen.

Bliver der fundet smitte på et plejehjem, testes alle for at bryde smittekæder.

- Plejehjemsbeboere er en af de mest udsatte grupper i forhold til covid-19. Mange har allerede betalt en høj pris med måneders isolation sidste år. Det skal vi ikke ud i igen, siger social- og ældreminister Astrid Krag i pressemeddelelsen.

- Med test, rengøring og revaccination skal vi beskytte beboerne, og samtidig opretholde en god og tryg hverdag med sociale aktiviteter og besøg af venner, børn og børnebørn, siger ministeren.

Test på arbejdspladsen en mulighed

Det vil stadigvæk være muligt for medarbejdere på plejehjem at blive testet på deres arbejdsplads, som det har været hidtil.

Sundhedsminister Magnus Heunicke understreger, at opfordringerne beror på et forsigtighedsprincip.

- Da beboere på plejehjem er en særlig sårbar gruppe, og da de samtidig er nogle af dem, der blev vaccineret først, anbefales personalet i ældreplejen, ud fra et forsigtighedsprincip, fremover at blive test én gang om ugen, selv om de er vaccineret, siger sundhedsministeren i pressemeddelelsen.

- Derfor opretholder vi testmuligheder på landets plejehjem, så alle medarbejdere kan blive testet på deres arbejdsplads.

- Derudover er vi i dag også i gang med at revaccinere plejehjemsbeboerne, og så snart sundhedsmyndighederne anbefaler det, så er vi også klar til at tilbyde sundhedspersonalet et tredje stik.

Ifølge Statens Serum Institut er flere færdigvaccinerede på landets plejehjem blevet smittet, efter at plejehjemsmedarbejdere er vendt hjem fra ferie.