En længere periode med støjgener fra trafikerede veje giver en markant større risiko for demens. Jo højere støjen er, desto større er risikoen.

Sådan lyder det i en ny forskningsrapport torsdag.

Forskerne bag peger på, at sammenhængen kan skyldes kombinationen af den stress og dårlige søvn, som støjgenerne kan medføre. Rapporten viser 27 procent forhøjet risiko for Alzheimers og 18 procent forhøjet risiko for at udvikle demens, hvis man over en årrække eksponeres for trafikstøj over 55 decibel.

Men hvad stiller man op, hvis man lever med larmen fra en motorvej eller trafikåre i baghaven? Herunder kan du blive klogere på, hvad du selv kan gøre.

1. Flyt soveværelset

Lever du med støjen fra en trafikeret gade eller en motorvej lige i nærheden af dit hjem, er det begrænset, hvad du selv kan gøre.

Der er dog enkelte greb, der kan gøre det lettere at få en god nats søvn på trods af larmen. Det fortæller Mette Sørensen, seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse og medforfatter til den nye rapport.

Ifølge hende handler det først og fremmest om at sikre, at det værelse, hvor man sover, vender længst væk fra den støjende vej - for eksempel ind mod gården, hvis det er muligt.

Derfor lyder anbefalingen, at man rykker rundt på værelsesfordelingen i det omfang, det kan lade sig gøre.

2. Sov med ørepropper

Foruden at sove længst muligt væk fra støjen, kan man også med fordel anskaffe sig et sæt ørepropper, fortæller Mette Sørensen.

- Alt, som kan begrænse den lyd, man får i ørerne i løbet af natten, er en god ide. Så hvis man kan finde ud af at sove med ørepropper om natten, ville det fungere godt, siger hun til TV 2.

Seniorforskeren understreger, at støjen er dybt problematisk for helbredet - også selvom man måske føler, at man har sovet godt:

- Man kan sådan set godt vågne og føle, at man har sovet udmærket, men har man på grund af støjen ikke været nede i den vigtige og helt dybe søvn, er det, at problemet opstår.

3. Optimér vinduerne

Også boligen kan optimeres, så lyden får sværere ved at trænge ind.

Og der er særligt ét svagt led i boligen, når det kommer til støjgener, fortæller Tue Patursson, fagekspert hos videnscentret Bolius.

- Det er vinduerne, der uden tvivl er det svageste led i forhold til støj. Derfor handler det om at kigge på vinduerne og sørge for, at de eksisterende vinduer lever op til kvalitetskravene, siger han til TV 2.

Beslutter man, at vinduerne må skiftes på grund af gener fra nærliggende trafik, er det ifølge Tue Patursson godt givet ud at gå hele vejen og vælge den dyre løsning, der lydisolerer mest.

4. Gå sammen om problemet

Tue Patursson anerkender, at det som lejer kan være svært at nå igennem med et krav til nye vinduer. Derfor anbefaler han, at man går sammen i ejendommen og forelægger sit ønske til bestyrelsen:

- Det er altid godt at gå flere sammen, så man ikke kommer alene med sit behov. Derfor er det en god ide at sætte sig sammen med bestyrelsen og sige: "Vi er faktisk mange, der oplever det her, og vi vil rigtig gerne have noget gjort ved det".

Forinden kan man bestille en måling af støjniveauet, så man har et konkret bevis på problemets omfang.

Er det ikke muligt at få skiftet vinduerne, er det også en god ide at kigge på gummilisterne omkring vinduet. Er de blevet hårde og møre, og ikke bløde og fleksible, kan lyden nemmere trænge ind, ligesom det er en god ide at lukke for ventilen på vinduet, selvom det i så fald vil betyde, at der kommer mindre frisk luft ind.

5. Benyt kommunalvalget

Hvis hverken optimering af vinduer eller flytning af soveværelset kan lade sig gøre, er der et kommunalvalg lige om hjørnet.

Og det er her, man som borger skal slå til, hvis man vil råbe sine lokalpolitikere op om problemer med støj.

Det siger Robert Klemmensen, professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, til TV 2.

- Det er nu og frem mod kommunalvalget, at man har en chance for at blive hørt. Det kræver dog, at man er mange med til at lægge det politiske pres, der skal til, for at emnet bliver så tilstrækkeligt vigtigt, at det kan blive en del af valget.

Kommunalvalget finder sted 16. november.

De sidste seks år har Adam Sander Bertelsen brugt mange timer på at få sin idé til at lykkes i et laboratorium i Panum-tårnet i København.

Sammen med et hold af forskere har den 42-årige ph.d. og lektor med speciale i vaccineudvikling skabt lovende resultater med en ny vaccineteknologi mod blandt andet allergi, astma og brystkræft.

Men for halvandet år siden blev alt forandret for forskerholdet i tårnet.

Vi blev faktisk bange for, at vi havde lavet noget, der ikke duede

Adam Sander Bertelsen

Da coronavirussen ramte, blev det startskuddet til, at vaccineforskningen flyttede sig med raketfart, og i dag er der investeret en milliard kroner i en vaccine baseret på Adam Sander Bertelsens idé.

- Alt er gået bedre, end hvad jeg eller nogen andre har turdet håbe på. Men der er stadig ting, der kan gå galt, siger Adam Sander Bertelsen.

Pandemier er svære at forudse

Det var et spørgsmål fra en af Adam Sander Bertelsens kolleger, der startede det hele.

2020 var lige begyndt, og en ny virus fra kinesiske Wuhan begyndte at trække overskrifter.

- Skal vi afprøve din teknologi i forbindelse med det her virusudbrud?

Til at starte med var Adam Sander Bertelsen "en anelse skeptisk". Han havde svært ved at vurdere, om behovet for en vaccine mod covid-19 ville blive kæmpestort. Som han siger, er det svært at forudse, hvornår en pandemi rammer.

Men samtidig var han sikker på, at han sad med nøglen til en af de bedste og mest effektive vacciner, hvis virussen voksede sig verdensomspændende.

Molekylær velcro

Nøglen var det, 42-årige Adam Sander Bertelsen kalder en viruslignende partikel.

Han sammenligner den viruslignende partikel med en lillebitte fodbold, som består af en masse små lapper. Uden på den kan man klistre spikeproteiner, som kroppen "læser" som en ægte coronavirus. På den måde bliver immunforsvaret snydt til at reagere og danne beskyttende antistoffer.

Små, viruslignende partikler og en "molekylær velcro" udgjorde hovedingredienserne i den vaccinetype, som han de sidste år havde forsket i til behandling af infektionssygdomme og kroniske lidelser som allergi, astma og brystkræft. Teknologien var uprøvet og en anden end mange konkurrenter - blandt andet Moderna, Pfizer og AstraZeneca.

Selvom Adam Sander Bertelsen ikke havde fået det endeligt bevist, var han sikker på, at den lille fodbold kunne fremkalde en meget kraftig reaktion og skabe en effektiv coronavaccine, der kunne være med i toppen af kapløbet.

Virussen spredte sig hurtigt og var ikke længere kun noget, borgere i Kina bekymrede sig om.

I takt med at smittetallene steg, voksede behovet for en vaccine, og EU afsatte en pengepulje til forskellige projekter, der havde til formål at skabe en coronavaccine.

Holdet i tårnet besluttede at sende en ansøgning afsted. Målet var at udvikle en vaccine, der levede op til kvalitetskravene, var testet på dyr og havde været igennem den første testfase på 12 måneder. Normalt tager den proces flere år.

- Den ansøgning var ekstremt ambitiøs – på grænsen til det urealistiske. Der var ingen plads til fejl eller forsinkelser. Men verden var på den anden ende, så det kunne ikke være anderledes, siger Adam Sander Bertelsen.

De store ambitioner bar frugt.

Et par uger efter fik han og resten af holdet bevilliget 20 millioner kroner til udviklingen af deres vaccine.

Vi stod med ansvaret for at lave det, alle kaldte for løsningen

Adam Sander Bertelsen Ansvar for supervåbnet

Månederne efter var intense for de danske vaccineforskere, der stort set arbejdede i døgndrift.

Holdet, der blev udvidet med studerende, der var i gang med specialer om andre ting, var kun på arbejde 15 ad gangen på etagen i Panum-tårnet, hvor der er plads til 70. Men fordi et smitteudbrud kunne være fatalt og forsinke processen, arbejdede Adam Sander Bertelsen og hans kolleger i skiftehold.

Uden for tårnet lukkede Danmark ned.

Smitten skulle begrænses, og derfor lukkede skoler, barer og arbejdspladser, mens bryllupper og festivaler blev aflyst.

På de jævnlige tv-transmitterede pressemøder blev der talt om vaccinerne som det, der kunne få hverdagen til at vende tilbage. Statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte vacciner for "et supervåben" mod pandemien og "et lys i mørket".

Men for vaccineudviklerne i København betød de større forventninger også, at de havde mere at tabe. Forskerholdets mission skulle lykkes.

- Vi stod med ansvaret for at lave det, alle kaldte for løsningen. Jeg troede på, at vores vaccine ville virke, men jeg anede ikke, om den ville. Det var en ret angstprovokerende følelse, der ramte mig, siger Adam Sander Bertelsen.

Kapløbet alle kunne tabe

Samtidig var flere end 200 forskellige forskerhold fra hele verden i gang med det samme som Adam Sander Bertelsen, og en del af konkurrenterne var foran ham.

Faktisk var han fra begyndelsen sikker på, at hans hold ikke ville vinde kapløbet om at skabe verdens første vaccine mod coronavirus. For flere af de andres teknologier var velkendte eller hurtigere at udvikle end hans.

Men Adam Sander Bertelsen stolede på, at hans teknologi kunne konkurrere med dem alligevel. Blandt andet fordi de første resultater tydede på, at det antistofrespons, vaccinen skabte, var højt – faktisk højere end for mRNA-vaccinerne, som viste voldsomt gode resultater mod coronavirus.

Selvom de 200 projekter – ud over tiden – konkurrerede mod hinanden og brugte forskellige teknologier, var de alle sammen baseret på en særlig del af virussen: spikeproteinet.

- Hvis det viste sig at være en dårlig strategi, så havde alle satset forkert, og alle havde tabt, siger Adam Sander Bertelsen.

Derfor fulgte de danske forskere nøje med i konkurrenternes resultater. Der gik højst et par timer fra et studie var offentliggjort, til det var delt i den danske forskergruppe.

Særligt et resultat var afgørende, husker Adam Sander Bertelsen.

- Da fronten af feltet, Moderna og Pfizer/BioNTech, offentliggjorde deres gode fase 3-resultater, var det en kæmpe lettelse for os, siger han.

Det var i det øjeblik, at han blev forsikret om, at spikeproteinet var en rigtig måde at ramme virussen på. Så selvom konkurrenterne trak fra, fik hans hold også for alvor vind i sejlene.

Større spillere overtager

Udviklingen af Adam Sander Bertelsens vaccine fortsatte til de første tests i mennesker. Der blev han nervøs. For der var næsten ingen bivirkninger hos de vaccinerede, hvilket man normalt forventer, fordi vacciner starter en immunreaktion.

- Vi blev faktisk bange for, at vi havde lavet noget, der ikke duede, siger han.

Heldigvis var antistofresponsen tydelig, og vaccinen var stadig lovende. Derfor ser Adam Sander Bertelsen nu de milde bivirkninger som en af vaccinens styrker og kalder det "en usædvanligt god sikkerhedsprofil".

I mellemtiden var de 20 millioner kroner fra EU brugt op, og medicinalgiganten Bavarian Nordic kom ombord på vaccineprojektet. Først med 30 millioner kroner i juli og et par måneder senere med yderligere 200 millioner kroner.

Med pengene fulgte også en aftale om, at Bavarian Nordic skulle overtage vaccineudviklingens sidste faser, fordi holdet i tårnet i København var alt for småt til at færdiggøre det kæmpe projekt.

Det er det, der er sket nu.

Blåstempling for en milliard kroner

I de her dage lægger 210 tyskere overarm til vaccinens fase 2-test, og det er Bavarian Nordic, der orkestrerer det. Adam Sander Bertelsen og de andre forskere hjælper lidt med fra sidelinjen i Danmark.

Nogle ville måske finde det utilfredstillende at miste kontrollen med deres projekt, inden det er nået i mål. Men ikke Adam Sander Bertelsen.

Faktisk har han det fint med det. Han har vidst fra begyndelsen, at der skulle større spillere indover, fortæller han.

- Mit eneste fokus har fra starten været – og det er det stadigvæk – hvor fuldstændigt fantastisk en oplevelse det er, at en idé, der er opstået i min gruppe, faktisk kan blive testet i virkeligheden, siger han.

Forleden kom det frem, at den danske stat også smider 800 millioner kroner i projektet. At der nu er investeret en millard i Adam Sander Bertelsens viruslignende partikel, ser han som en gigantisk blåstempling.

- Det havde jeg aldrig forestillet mig, kunne ske, siger han.

En halv mission klaret

Tidligt i vaccinekapløbet satte Adam Sander Bertelsen og de danske forskere to mål for deres vaccine: Den skulle skabe en høj antistofreaktion, og dens effekt skulle vare længe.

Første del af missionen er lykkedes, for indtil videre har vaccinens effekt været høj – også mod nye varianter.

Men den anden målsætning tager af gode grunde længere tid at finde svar på. Håbet er, at den danske vaccine vil holde længere end mRNA-vaccinerne, men det er en af de ubekendte, hvor vaccinen stadig kan fejle.

Dem er der flere af.

Vaccinen skal for eksempel testes i kombination med andre produkter, fordi Bavarian Nordic satser på at gøre den danske vaccine til en decideret booster-vaccine, der skal benyttes på tidligere vaccinerede personer. Det er ukendt land. Og det er heller ikke uden udfordringer at opskalere en vaccineproduktion.

- Der er stadig en masse, der kan gå galt. Men jeg er ikke bekymret. Alt taler for, at den vil virke, siger Adam Sander Bertelsen.

Nordkorea fejrede natten til torsdag 73-året for landets selvstændighed med en noget anderledes parade.

Tidligere har missiler og andre avancerede våben været i fokus, når Nordkorea skulle spille med de militære muskler over for resten af verden.

Men ved nattens parade var de topmoderne atommissiler erstattet med traktorer, våben fra en svunden tid og folk i orange beskyttelsesdragter.

Ifølge Yang Moo-jin, som er professor med speciale i nordkoreanske studier på Seouls Universitet, viser det, at landet i år primært har fokus på nationale anliggender.

- Paraden virker til at være designet som en hjemlig festival, der havde til formål at fremhæve nationalt sammenhold og solidaritet over for regimet.

- Der var ingen atomvåben, og Kim Jong-un holdt ikke nogen tale. Det kan tyde på, at det var meningen at holde en afdæmpet parade og holde døren åben for fremtidige snakke med USA og Sydkorea, siger Yang Moo-jin til Ritzau.

Ingen coronatilfælde, siger Nordkorea

Officielt har Nordkorea ikke registreret et eneste tilfælde af covid-19, selvom myndighederne har indrapporteret tusindvis af "mulige tilfælde" til Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Frygten for smitte har ikke desto mindre fået myndighederne til at lukke grænsen til landets suverænt største handelspartner, Kina. Det har betydet, at samhandlen med Kina i 2020 faldt med omkring 80 procent.

Til trods for de alvorlige følger af Nordkoreas coronahåndtering menes de mange orange beskyttelsesdragter ved nattens parade at symbolisere regimets sejr over pandemien. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Økonomien halter

Tidligere i år indrømmede Kim Jong-un, at økonomien i landet har det langt værre end forventet. Samtidig har der været gentagne forlydender om, at det nordkoreanske folk sulter.

Ifølge landets ubestridte leder bærer netop coronapandemien skylden for nedturen.

- Målene for at forbedre den nationale økonomi er blevet alvorligt forsinket. På næsten alle områder er de i den grad ikke blevet opfyldt, sagde Kim Jung-un i januar under en tale til det regerende Koreanske Arbejderparti.

En betydeligt slankere udgave af Kim Jung-un overværede paraden natten til torsdag, der blev skudt i gang ved midnatstid lokal tid.

Den seneste militærparade i Nordkorea var i januar, få dage før Joe Biden blev taget i ed som amerikansk præsident.

Dengang fremviste Nordkorea blandt andet særlige ballistiske missiler. Landets statslige nyhedsbureau, KCNA, beskrev dem som "verdens mest magtfulde våben".

Et dambrug i Tofterup ved Varde er ramt af fiskesygdommen IHN. Det viser analyser, som DTU Aqua har lavet for Fødevarestyrelsen af ørreder i dambruget.

Derfor har Fødevarestyrelsen sat dambruget under offentligt tilsyn. Sygdommen er dødelig for fisk, men den er ikke farlig for mennesker.

Tilsynet betyder, at blandt andet fisk, yngel og udstyr ikke må flyttes hverken til eller fra virksomheden, med mindre man har fået tilladelse fra Fødevarestyrelsen.

Påvirker eksporten

IHN påvirker blandt andet dyrevelfærden og eksporten til udlandet, fortæller Tim Petersen, som er souschef i Fødevarestyrelsen.

- Derfor opfordrer jeg alle ejere af dambrug og fiskesøer til fortsat at være påpasselige med ikke at få smitte ind på deres virksomhed og være opmærksomme på tegn på sygdommen. Hvis man får mistanke om, at ens fisk er syge, skal man kontakte sin dyrlæge, siger han.

Udbrud i forsommeren

I midten af maj blev der konstateret IHN blandt ørreder i et dambrug i Stouby. Det bredte sig især i Syd- og Sønderjylland, og i alt blev tre fiskesøer og seks dambrug lukket af myndighederne.

Virksomhederne fik derfor forbud mod at sælge fisk og tage imod lystfiskere. Fødevarestyrelsen fik inddæmmet sygdommen i løbet af juli, men dermed er IHN ikke forsvundet. I august blev et dambrug i Hvilested også ramt.

I disse dage får de første danskere tredje stik mod coronavirus.

Onsdag fik 30 dialysepatienter på Aarhus Universitetshospital tredje stik, oplyser Region Midtjylland til TV 2, og torsdag tager udrulningen fart i Region Hovedstaden.

Her vil et udkørende vaccinationsteam vaccinere 170 borgere på tre plejehjem i Herlev, oplyser regionen i en pressemeddelelse.

- Jeg er rigtigt glad for, at vi så hurtigt kan komme ud med tredje stik takket være et tæt samarbejde mellem regionen og plejehjemmene, siger Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).

Smitten stiger på plejehjem

Sundhedsstyrelsen meddelte 30. august, at udsatte borgere bør tilbydes tredje stik.

Det er personer med svækket immunforsvar, som i første omgang får tilbuddet. Det gælder ældre, og personer der lider af særlige sygdomme, eksempelvis problemer med nyrerne.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at det drejer sig om 50.000 personer.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det vigtigt, at man siger ja tak til tredje stik, hvis man får det tilbudt. Det skyldes, at der er risiko for at blive smittet, selvom man er færdigvaccineret. Derudover tager personer med svækket immunforsvar dårligere imod vaccinen.

På plejehjem er smitten begyndt at bluse op igen de seneste uger. Ifølge Statens Serum Institut er flere færdigvaccinerede ældre blevet smittet, efter plejehjemspersonale er vendt hjem fra ferie.

I alt er 9253 færdigvaccinerede blevet smittet med coronavirus siden december sidste år.

Ikke godkendt til tre stik

Inden man takker ja til tredje stik er det dog vigtigt, at man er velinformeret, fortæller Helene Probst, som er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, til TV 2.

Det skyldes først og fremmest, af vaccinen slet ikke er godkendt til tredje stik.

Sundhedsstyrelsen forventer dog, at det vil forløbe smertefrit.

- De her patienter har ikke haft så god respons som os andre på deres primære vaccination, og derfor forventer vi ikke, at der vil være sikkerhedsproblemer, sagde hun 30. august i forbindelse med anbefalingen af tredje stik.

Et it-nedbrud hos Region Hovedstaden førte onsdag aften til lange ventetider på akuttelefonen 1813.

Hvis du over en længere periode bliver udsat for støj fra en nærliggende vej eller jernbane, så har du en markant højere risiko for at udvikle demens.

Og jo højere støjen er, jo mere stiger risikoen.

Sådan lyder konklusionen i et nyt dansk forskningsprojekt, der med data fra knap to millioner danskere er det hidtil største på området.

Forskerne bag projektet er overraskede over resultatet, fordi sammenhængen mellem støj og demens har vist sig at være så klar.

- Det bør virkelig tages alvorligt, at så stor en andel af demenstilfælde kan knyttet til støj, siger Jesper Hvass Schmidt, som er overlæge på SDU og OUH og har været med til at lave undersøgelsen

30 procent af danskerne er i risiko

Forskningsresultaterne viser blandt andet, at man har 27 procent forhøjet risiko for at udvikle Alzheimers og 18 procent forhøjet risiko generelt for at udvikle demens, hvis man over en årrække eksponeres for trafikstøj over 55 decibel.

55 decibel svarer til støjen i et kontorlandskab, hvor folk taler sammen.

Det her resultat er så vigtigt, og det bør sende et klart signal til politikerne

Jesper Hvaas Schmidt, overlæge på SDU og OUH

Årsagen til, at støj giver demens, er ikke blevet undersøgt, men ifølge Jesper Hvass Schmidt er en mulig forklaring, at støj frigiver stresshormoner, hvilket fører til søvnforstyrrelser, der kan giver ændringer i immunsystemet og betændelse. Det er alle tidlige tegn på demenssygdom.

Cirka 30 procent af alle danskere, eller 1,7 millioner, er udsat for vejstøj, der overstiger den grænse. De er altså alle i højere risiko for at udvikle demens.

Ser man på antallet af demenstilfælde i 2017 og sammenholder det med forskningsresultaterne, betyder det, at ud af 8475 nye tilfælde, kan de 1216 knyttes direkte til trafikstøj.

Støjdæmpende asfalt og nedsættelse af fart

Håbet er, at de klare resultater kan være med til at forebygge demens i fremtiden. Nu ved man nemlig med sikkerhed, at støj er skadeligt for helbredet ligesom hjertekarsygdomme og dårlig livsstil, forklarer Jesper Hvass Schmidt.

- Det her resultat er så vigtigt, og det bør sende et klart signal til politikerne om, at støj skal tages alvorligt, siger han.

Jesper Hvass Schmidt peger på, at kommunerne i højere grad skal gøre brug af afskærmning ved motorveje, støjdæmpende asfalt eller nedsættelse af farten på trafikerede strækninger.

Der er også en række ting, danskerne selv kan gøre, hvis de føler sig generet af støj. Eksempelvis bør man sove væk fra vejen og indsætte lydisolerende vinduer, hvis det er meget slemt, fortæller overlægen.

Brasiliens præsident Bolsonaro floppede, da han tirsdag forsøgte at gentage Donald Trumps ”storm på Capitol”, der skete i Washington 6. januar.

Jair Bolsonaro beundrer Trump og har ofte kopieret hans politik. Så han har de sidste to måneder opfordret sine tilhængere til at levere en tilsvarende storm på Brasiliens højesteret på landets nationaldag tirsdag 7. september, skriver AP.

Men stormen lykkedes ikke.

Slået tilbage igen og igen

Ganske vist rykkede titusinder af demonstranter dagen igennem op gennem Eixo Monumental til pladsen, hvor både højesteret, kongressen og præsidentpaladset ligger.

Men det hårdhudede politi i hovedstaden Brasilia stod fast. Og demonstranterne blev slået tilbage igen og igen af de 5000 politifolk, skriver The Guardian.

Så stormen blev opgivet tirsdag aften.

Samtidig måtte præsident Bolsonaro se endnu et bittert nederlag i øjnene i millionbyen São Paulo.

Han fløj til byen midt på dagen efter at have forudsagt, at to millioner tilhængere ville marchere i gaderne. Men kun 125.000 demonstranter viste sig på Avenida Paulista, oplyser myndighederne. Og i Rio de Janeiro lokkede stranden demonstranterne, da demonstrationen blev afviklet på Copacabana.

Krydsede Rubicon

Bolsonaro krydsede Rubicon tirsdag, siger den politiske analytiker Thomas Trauman fra TV Brasil.

Men Bolsonaro havde ikke samme held, som Julius Cæsar havde.

Præsidenten havde ellers så sent som dagen før skærpet sin krig med landets demokratiske institutioner.

Han underskrev ifølge BBC et dekret, som skal hindre, at sociale medier fjerner hans indlæg. Årsagen: Twitter har fjernet indlæg fra præsidenten og hans tilhængere, når de blev anset for at være løgnagtige eller vildledende.

Facebook fik sidste år en dom fra højesteret, der betød, at Bolsonaros folk ikke kunne sprede ”misinformation” om dommerne.

YouTube fjernede i juli 15 videoer fra Bolsonaro, hvor han efter sigende spredte løgne om Covid-19. 580.000 personer i landet er døde med coronavirus, mens præsidenten har hævdet, at sygdommen var ufarlig og flere gange har forhindret indkøb af vacciner.

Angreb på højesteret

Angrebet på medierne var tilmed kun det seneste af en række forsøg på at underminere staten, der har bragt Bolsonaro på tværs af både dommerne i højesteret og politikerne i kongressen.

Højesteret har iværksat undersøgelser af nogle af Bolsonaros politiske støtter, fordi de undergraver landets demokratiske institutioner med løgnagtige påstande på internettet, skriver AP.

Præsidenten har kaldt dette for angreb på ytringsfriheden. Og han sagde i sidste uge, at demonstrationerne ville være et ultimatum til højesterets dommere.

Til gengæld beordrede højesteretsdommer Alexandre de Moraes i fredags, at 16 Twitter-konti og 12 profiler på Facebook skulle fjernes, skriver Reuters.

Det fik tirsdag Jair Bolsonaro til at skærpe krigen med højesteret ved demonstrationen i São Paulo:

- Præsidenten vil ikke længere bøje sig for nogen som helst kendelse fra Alexandre de Moraes, sagde han.

- Folkets tålmodighed er opbrugt. For os eksisterer han ikke længere, tilføjede præsidenten.

Senatet siger nej

Præsidentens opgør med flertallet i senatet er lige så skarp.

Det vigtigste af en lang stribe sammenstød kom i august, da præsidenten igen kopierede Donald Trumps mistro mod valgsystemet. Han forlangte Brasiliens elektroniske valgsystem afløst af valg, hvor man stemmer på papir, ligesom man gør i Danmark.

Men Brasiliens elektroniske system er almindeligt anerkendt som sikkert, så i kongressen stemte et klart flertal mod hans forslag, skriver Reuters.

Og kongressen blev straks bakket op af højesteret, hvor dommer Alexandre de Moraes iværksatte en ny undersøgelse af præsidentens embedsførelse.

Fremtiden for Jair Bolsonaro er nu usikker.

Han ventes at stille op til genvalg næste år. Men i meningsmålinger er han langt bagefter den tidligere præsident Lula fra arbejderpartiet, skriver The Guardian. Han siger selv ifølge CNN, at han enten vil vinde, blive arresteret eller myrdet.

Statskup?

Men økonomien er elendig. Inflationen er høj. Og der er stor vrede i befolkningen over Bolsonaros sabotage af vaccinationen mod Corona, noterer CNN igen.

Usikkerheden er stor i Brasilien. Men også international er der betydelig frygt for, at den tidligere underofficerer vil forsøge et statskup, hvis han taber valget.

Ifølge The Guardian advarer en lang række tidligere præsidenter, statsministre og politikere fra Europa og Sydamerika om, at et militærkup truer i det kommende år.

Hver femte virksomhed erkender i en ny undersøgelse, at de frasorterer ansøgere på baggrund af alder, på trods af at det strider mod loven.

Men faktisk viser forskning, at der slet ikke er nogen sammenhæng mellem alder og performance.

Det er en myte, som er blevet skabt på arbejdsmarkedet.

Der er få ting her i livet, man bliver dårligere til af at have gjort det i lang tid og mange år

Mille Lund Jensen, HR-chef hos virksomheden Norriq

Morten Ballisager er direktør i konsulenthuset Ballisager, som har lavet den nye undersøgelse, og han fortæller, at myten florerer i de danske virksomheder.

- Det er ikke sådan, at du ud fra en bestemt alder har en bestemt adfærd. Det er, fordi vi tror, at højere alder er forbundet med, at man bliver sløv og knap så nytænkende.

- I virksomhederne er der et stort tema, som hedder "forandringsparathed" og "lære nyt hele tiden". Og der clasher den her myte om seniorerne, siger han.

Går hårdest ud over seniorer

I undersøgelsen erkender 19 procent af virksomhederne, at de frasorterer ansøgere ud fra alder.

Værst står det til blandt private virksomheder, hvor 22 procent svarer, at de har afvist ansøgere på baggrund af deres alder.

Resultaterne viser også, at diskriminationen går hårdest ud over seniorerne.

Det overrasker ikke Palle Smed, der er direktør hos Faglige Seniorer. Det er nemlig noget, de hører jævnligt fra seniorer.

- Jeg bliver vred på deres vegne. Først og fremmest fordi det er spild af ressourcer at sidde og skrive så mange ansøgninger. Men også fordi arbejdsgiverne går glip af noget, siger han.

Palle Smed mener ikke, det giver mening at frasortere seniorer, når man rekrutterer medarbejdere, for ifølge ham kan ældre medarbejdere bidrage med en anden stabilitet og loyalitet end yngre medarbejdere.

Myter går stik imod forskning

En af dem, som har forsket i netop aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet, er Aske Juul Lassen, som er lektor på Københavns Universitet.

Han fortæller, at der er bestemte myter om seniorer, som er særligt udbredte. Det kan eksempelvis være fordomme, som at seniorer er langsomme, mindre effektive og har flere sygedage end andre medarbejdere.

- Det er fordomme, som simpelthen ikke passer, lyder det fra Aske Juul Lassen.

Stik modsat viser den forskning, der er på området, at seniorer på arbejdsmarkedet bidrager med meget og er en god erfaren arbejdskraft.

En forklaring, på at myter om seniorer går stik imod forskningen, kan ifølge Aske Juul Lassen bunde i, at ældre generationer tidligere har været anderledes og eksempelvis har været tidligere pensionsklar, end ældre generationer er i dag.

- Hvis man lukker øjnene og forestiller sig en senior på arbejdsmarkedet, tror jeg, at mange af os forestiller os nogen fra vores forældres eller bedsteforældres generation. siger han.

Han fortæller, at der ofte er tale om implicitte måder at diskriminere på, hvor folk ikke altid er helt bevidste om, at de gør det.

Det kan for eksempel være, når folk siger "her aldersdiskriminerer vi ikke. Men hvis man er over 65 år, ansætter vi ikke så gerne",

Forskellige slags medarbejdere skaber dynamik

Hos virksomheden Norriq er hver fjerde medarbejder 55 år eller ældre, og netop disse medarbejdere udgør en stor værdi for virksomheden. Det fortæller HR-chef hos Norriq Mille Lund Jensen.

- Det er egentlig meget enkelt: der er få ting her i livet, man bliver dårligere til af at have gjort det i lang tid og mange år, siger hun.

Virksomhedens filosofi går på, at diversitet er vigtigt, og at kombinationen mellem seniorers faglige kompetencer og ny viden fra nyuddannede fungerer.

Tro på det. Vi har noget at byde ind med, når vi er 55+

Morten Vinter Pedersen, 64 år

Det skaber ifølge HR-chefen en harmoni, som er værdifuld.

En af Norriqs medarbejdere er 64-årige Morten Vinter Pedersen, som er nyansat. Han blev headhuntet af Norriq, mens han arbejdede i en anden virksomhed.

Morten Vinter Pedersen blev på intet tidspunkt spurgt om sin alder, men han nævnte det selv under en af samtalerne.

Dels fordi han gerne ville sikre sig, at Norriq vidste, "hvad de bød ind på", og dels fordi han vil have en work/life-balance, hvor han arbejder 30 timer om ugen.

- Jeg solgte mig på den viden, erfaring og kompetencer, jeg kan byde ind med. Jeg har været i den her branche i over 20 år, så jeg kender rigtig mange typer af virksomheder, fortæller han.

Morten Vinter Pedersen har tidligere oplevet, at alder kan være en udfordring i jobsøgningen, og til jobsøgende seniorer har han et råd:

- Tro på det. Vi har noget at byde ind med, når vi er 55+. Ræk ud til dem, man kender i branchen, for de fleste vil faktisk gerne hjælpe, lyder det fra Morten Vinter Pedersen.