Der er det seneste døgn registreret 514 smittede med coronavirus i Danmark.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

De 514 nye smittetilfælde er fundet blandt 51.973 PCR-prøver, hvilket giver en positivprocent på 0,99.

Der er i omkring to uger - siden 24. august - konstateret under 1000 daglige smittede. Onsdagens smittetal er blandt de laveste, som SSI har oplyst om, siden juli.

Det er især blandt dem under 30 år, at coronavirus spredes. Mere end halvdelen - 53 procent - af de 4366 smittede, der har været i løbet af de seneste syv dage, var i den aldersgruppe.

Flere skal vaccineres

Camilla Foged, professor i vaccinedesign på Institut for Farmaci ved Københavns Universitet, bemærker, at smittetallene for coronavirus er relativt lave.

- Det er glædeligt, at vi med fuld genåbning og store arrangementer kan holde smitten konstant og endda faldende, siger hun.

Hun siger, at flere skal blive vaccineret, hvis Danmark skal holde smittetallene ned, når det koldere vejr melder sin ankomst.

- Der, hvor immuniteten er på prøve, er, når vi når længere hen på efteråret. Der skal vi have opbygget så meget immunitet som muligt, siger hun.

Højeste antal døde i flere uger

Af opgørelsen fra SSI fremgår det også, at fem personer er døde med coronavirus. Det er det højeste i flere uger, hvor der typisk er blevet registreret mellem nul og fire coronarelaterede dødsfald dagligt.

Det samlede antal indlagte stiger i SSI's opgørelse med fem personer. I alt 128 personer er indlagt med corona på landets hospitaler. Af dem er 28 indlagt på en intensivafdeling. 20 af dem ligger i respirator.

Der er også blevet foretaget 54.753 lyntest. Positive svar fra lyntest indgår ikke i de daglige opgørelse over coronatal, da der er usikkerhed om resultatet.

Den norske rigmand Petter Stordalen har solgt Comfort Hotel på Vesterbro i København til amerikanske Starwood Capital.

Det siger Stordalen til Finansavisen.no.

- Dette er en af Europas største hotelaftaler i 2021. Vi vil fortsætte med at drive Comfort Hotel på Vesterbro, men har solgt hotelejendommen til Starwood Capital, siger Stordalen.

Den amerikanske investeringsfond Starwood Capital har købt hotellet for 607 millioner danske kroner.

Ramt hårdt af coronapandemien

Petter Stordalen er blandt andet kendt for at stå bag Nordic Choice Hotels, der er en af de største hotelkoncerner i Norden.

Han er også kendt for at have været med til at redde Spies og de andre skandinaviske dele fra den konkursramte rejsekoncern Thomas Cook.

Aktiviteterne inden for rejse- og hotelbranchen har været hårdt ramt under coronapandemien, hvor færre generelt har rejst udenlands og sovet på hotel.

Med salget af Comfort Hotel sidder Stordalen med en gæld på cirka en halv milliard norske kroner. Det svarer til omkring 361 millioner danske kroner.

Stordalen siger til Finansavisen, at det tidligt i pandemien blev besluttet, at ejendomme skulle sælges, så hans virksomheder kunne komme sikkert gennem den økonomiske krise og samtidig investere.

I januar solgte rigmanden luksushotellet Skt. Petri i København for omkring 1,5 milliarder norske kroner, der i dansk valuta svarer til lidt over en milliard kroner. Også her var køberen Starwood Capital.

Ved slutningen af året vil der blive produceret nok vaccinedoser mod covid-19 til at dække hele verdens befolkning.

Det oplyser den internationale sammenslutning af farmaceutiske producenter og foreninger (IFPMA).

IFPMA er en brancheorganisation, der repræsenterer farmaceutiske virksomheder over hele verden.

I øjeblikket er der stor forskel på vaccinationsraten rige og fattige lande imellem. I rige lande har op mod 70 procent af den voksne befolkning modtaget to vaccinedoser. Det gælder til gengæld kun for for seks procent i Afrika.

12 milliarder doser

Ifølge det videnskabelige dataanalysefirma Airfinity bliver der for tiden produceret omkring 1,5 milliarder doser om måneden.

Men nu begynder det at se lysere ud.

Det fortæller Thomas Cueni, der er generalsekretær i IFPMA, på en pressekonference i Genève tirsdag.

Således vil tærsklen på 7,5 milliarder vaccinedoser blive nået i september, oplyser han.

Inden udgangen af 2021 forventes den globale produktion af vaccinedoser at nå 12 milliarder.

Det betyder, at selv om rige lande ønsker at vaccinere alle over 12 år, vil der stadig være mindst 1,2 milliarder doser til rådighed til omfordeling til fattige lande, oplyser Airfinity.

- Det betyder også, at regeringer, der stadig tilbageholder doser i tilfælde af mangel, ikke længere behøver at gøre det, siger Thomas Cueni.

Ifølge IFPMA vil produktionen af vaccinedoser nå 24 milliarder i midten af 2022 - et tal, der med længder overgår den globale efterspørgsel.

Den danske sommer har strakt sig smukt ind i det, der per definition ellers er årets første efterårsmåned. Og de gode nyheder er, at varmen ser ud til at fortsætte lidt endnu.

Med det i sigte byder vi velkommen til dagens overblik.

Sådan vil regeringen få 10.500 flere i job

Dansk erhverv mangle villige hænder. Og regeringen vil have flere i arbejde.

Det skal blandt andet ske ved at tvinge flere ledige ud på arbejdsmarkedet.

Derfor har regeringen nu fremlagt sit bud på, hvordan man får de 10.500 flere i job, som forsvinder ud af arbejdsmarkedet med den såkaldte Arne-pension, hvor ældre og nedslidte kan stoppe med at arbejde.

TV 2 har samlet et overblik med 11 punkter, hvor du kan se, hvordan reformudspillet 'Danmark kan mere 1', skal iværksættes.

Kontakttallet lavest siden juni

Under coronaepidemien er tirsdag blevet den dag i ugen, hvor det såkaldte kontakttal gøres op.

I dag kunne sundhedsminister Magnus Heunicke (S) offentliggøre, at tallet er 0,7.

Det betyder konkret, at ti personer med virussen kun smitter yderligere syv. Og dermed er epidemien overordnet set aftagende.

- Det vidner om, at Danmark står et virkelig godt sted, skriver Magnus Heunicke på Twitter.

Sidste uge var kontakttallet 0,9, og den nyeste opgørelse er det laveste kontakttal siden juni.

Skuespiller Michael K. Williams er død

Den amerikanske skuespiller Michael K. Williams er fundet død.

Han blev 54 år gammel, og selv om dødsårsagen endnu ikke er officielt bekræftet, mener flere amerikanske medier, at der var tale om en overdosis.

Michael K. Williams fik sit gennembrud i 2002 som figuren Omar Little i serien 'The Wire', der skildrer skyggesiden af den kriminelle underverden i byen Baltimore.

Manden med det lange, karakteristiske ar i ansigtet blev også kendt for sin rolle i HBO-serien 'Boardwalk Empire' og samlede sig et hob af Emmy-nomineringer. Blandt andet for 'Bessie' i 2015.

Nasa bekræfter at have taget første stenprøve på Mars

Den amerikanske rumorganisation Nasa er lykkedes med at tage sin første stenprøve, som senere skal fragtes tilbage til Jorden.

Prøven af stenen blev indsamlet 1. september af robot-roveren 'Perseverance'. Fundet var dog behæftet med usikkerhed, fordi billederne fra missionen var uskarpe.

'Perseverance' landede på Mars i februar i år efter at have været undervejs på den svimlende lange rejse i knap syv måneder.

Cort tager stort spring frem på verdensranglisten

Det går godt - måske bedre end nogensinde - for dansk cykelsport.

Senest har Magnus Cort vist klassen med tre etapesejre i Vuelta a España, og det er en succes, som også manifesterer sig på verdensranglisten for den 28-årige dansker.

Magnus Cort er rykket 97 pladser frem og er aktuelt nummer 93 på den seneste verdensrangliste, hvor Tour-kometen Jonas Vingegaard er bedst placerede landsmand på en 14. plads.

Den blonde bornholmer er blandt de otte på det danske herreelitelandshold, der skal køre VM i Belgien om 19 dage.

Foreløbig er der kun sat navne på fem af de otte rød-hvide ryttere. Du kan se bruttolisten her.

***

Den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne, har de seneste dage næsten fordoblet sit antal af vælgererklæringer.

Dermed har Moderaterne fået over to tredjedele af de vælgererklæringer, der skal til for at blive opstillingsberettiget ved næste valg.

Moderaterne har siden juni indsamlet vælgererklæringer med henblik på at komme på stemmesedlen ved næste valg.

De første par måneder skred indsamlingen stille og roligt frem, men siden weekenden har den taget fart.

Ifølge partiet selv havde det omkring 7400 vælgererklæringer søndag ved midnat.

Et døgn senere var der næsten 9000, og tirsdag aften omkring klokken 19.30 har Moderaterne rundet 14.000.

Målet er de 20.182 vælgererklæringer, der giver et parti en plads på stemmesedlen.

Det svarer til en 175.-del af alle gyldige stemmer ved seneste folketingsvalg. Tallet 175 er ikke et tilfældigt tal. Der skal fordeles 175 mandater i Danmark ved et folketingsvalg.

Sammen med de fire nordatlantiske medlemmer udgør de Folketinget.

Frie Grønne også tæt på

Alle partier, der blev valgt til Folketinget ved seneste valg, er automatisk på stemmesedlen næste gang.

Derudover har to partier sikret sig adgang til stemmesedlen ved næste valg til Folketinget: Kristendemokraterne og Veganerpartiet.

Når et parti bliver opstillingsberettiget, begynder det også at optræde i diverse meningsmålinger.

For nuværende skiller særligt to partier sig ud i jagten på at slutte sig til de andre partier på stemmesedlen ved næste valg.

Udover Moderaterne er det Frie Grønne, som har omkring 16.500 godkendte vælgererklæringer. Her skrider indsamlingen ikke frem med samme hast som Moderaterne. I august annoncerede partiet, at den havde rundet 16.000 vælgererklæringer.

Da en vælgererklæring varer i 18 måneder, kan partierne på et tidspunkt ende med så at sige at miste vælgererklæringer, hvis ikke de når at runde de 20.182.

I alt 139 partier indsamler vælgererklæringer ifølge Indenrigsministeriets opgørelse.

For eleverne på Nørre Nissum Efterskole har aftenritualerne fået tilført en ekstra dimension.

Siden slutningen af august har skolens flere end 100 elever hver aften puttet deres telefoner i en lille stoflomme, der bliver lukket med en særlig nål.

På den måde kan efterskolen sikre, at eleverne kun har adgang til deres telefoner, når lærerne har åbnet lommerne med en særlig magnet, som kun de har adgang til.

- Vores elever er superaktive. Derfor har de brug for 8-9 timers søvn. Det får de ikke, hvis de har mobilen om aftenen, siger Solvej Gasseholm, der er en del af ledelsen på efterskolen.

Derfor bliver eleverne nu tvunget til at lægge deres mobiler i den lille, sikrede lomme ved sengetid.

- Vi prøver at give vores elever mere søvn, så de trives bedre, forklarer lederen.

Lommen er udviklet af den amerikanske virksomhed Yondr og har i flere år været brugt rundt om på flere skoler, hvor man vil sikre mobilfritid, uden at eleverne skal aflevere deres dyrebare dimser.

Herhjemme har eksempelvis Mariager Efterskole brugt den lille lomme i mere end et år, skriver TV 2 Nord.

- Vi er stadigvæk i en indkøringsfase, men det går forholdsvist uproblematisk. Eleverne har faktisk vænnet sig til det, siger lederen.

Glade elever

Rundt om på Nørre Nissum Efterskoles værelser er der indtil videre blevet taget godt imod de små lommer.

- Man kommer på efterskole for at være social. Man kommer ikke for at sidde med sin mobil, siger Dagmar Hansen, der går i 10. klasse på efterskolen.

Jonas Humme fra 10. klasse peger på, at søvn er afgørende for ham og klassekammeraterne.

- Det er enormt vigtigt, når vi laver noget hele tiden.

Han roser skolens initiativ med mobillommerne fra USA.

- Det er fremragende. Vi får et stærkere fællesskab, lyder det.

Ros fra læge

Det giver god mening, at Nørre Nissum Efterskole lukker elevernes mobiler inde i de små lommer.

Det vurderer Jannik Bertelsen, der er speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme ved søvnklinikken på Regionshospitalet Holstebro.

- Mobilernes blå lys (fra skærmen, red.) har rigtig stor betydning. Man bruger længere tid på at falde i søvn, siger han.

Derudover viser forskning ifølge lægen, at flere også kigger på skærmen i løbet af natten.

- Man får sværere ved at koncentrere sig, huske og præstere, hvis man sover for lidt, understreger han.

Kronisk søvnmangel øger derudover risikoen for en række alvorlige sygdomme som blodpropper, diabetes, angst og depression.

Generelt mener Jannik Bertelsen, at man skal skrue ned for skærm-kiggeriet før sengetid og droppe både mobil og fladskærm.

- Telefonen er den, der ligger tættest på sengekanten, men der er en generel påvirkning fra skærme, understreger han.

Der bliver kontant afregning, efter sygeplejerskerne i område syd i Aarhus tirsdag formiddag nedlagde arbejdet i en time.

Det gjorde sygeplejerskerne efter eget udsagn i sympati med deres kollegaer på sygehusene, som er ansat af Region Midtjylland.

- Vi viser, at vi støtter vores kolleger inde på hospitalet. Det er dem, der har taget slæbet, fordi vi indtil videre ikke har været omfattet af strejken, lød det her til formiddag fra sygeplejerske i område syd, Lotte Kruse Nielsen.

Nu tager Aarhus Kommune til genmæle og varsler, at det kommer til at koste en times løn.

Det meddeler kommunen tirsdag eftermiddag i en skriftlig kommentar fra HR-chef i Sundhed og Omsorg Steen Lee Mortensen:

- Arbejdsgiver og tillidsrepræsentanten har orienteret sygeplejerskerne om, at der er tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse og opfordret sygeplejerskerne til at genoptage arbejde. Konsekvensen af arbejdsnedlæggelsen er, at sygeplejerskerne vil blive trukket i løn for det tidsrum, hvor de har strejket. Kommunernes Landsforening vil efterfølgende vurdere om sagen skal rejses i Arbejdsretten.

Vi er bekymrede for fremtidens sundhedsvæsen i kommunen

Lotte Kruse Nielsen, sygeplejerske i område syd, Aarhus Kommune Regionerne varsler bod

Dermed følger Aarhus Kommune i sporet på Danske Regioner, som mandag meldte ud, at arbejdsnedlæggelserne kan ende med at blive en sag for Arbejdsretten med henblik på at få idømt sygeplejerskerne en bod for det overenskomststridige fravær.

- De overenskomststridige arbejdsnedlæggelser er til stor gene for patienterne. Hvis de fortsætter, vil vi tage sagen til Arbejdsretten med henblik på at få de pågældende idømt en bod, lød det mandag i en skriftlig udtalelse fra Danske Regioner.

De kommunalt ansatte sygeplejersker i Aarhus sagde tirsdag, at de fortsætter arbejdsnedlæggelsen onsdag, hvor de ligesom tirsdag vil nedlægge arbejdet mellem klokken 9 og 10.

Andre steder i regionen fortsætter de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser også. Således nedlægger sygeplejerskerne på både Horsens og Randers sygehus ifølge TV 2 Østjyllands oplysninger arbejdet fra klokken 7.45 og en time frem onsdag morgen.

Klarer akutte opgaver

Tirsdag forklarede sygeplejerske Lotte Kruse Nielsen, at strejken handler om at bakke op om den utilfredshed, der er blandt landets sygeplejersker, når det kommer til deres arbejds- og lønvilkår.

- Vi er utilfredse med regeringsindgrebet. Vi er bekymrede for fremtidens sundhedsvæsen i kommunen. Her er arbejdsvilkårene stramme, ligesom i regionerne.

De kommunale sygeplejersker understreger, at de trods arbejdsnedlæggelserne vil tage hånd om akutte opgaver.

Rotavirus, RS-virus – og nu er der også influenza på vej.

Hvor der sidste år stort set ikke var andre virusser i omløb end coronavirus, så er børnene i år omvendt ualmindelig hårdt ramt af flere.

Det kommer oveni, at antallet af smittetilfælde med coronavirus også er stigende blandt danske børn.

Jeg tror, forklaringen er, at Delta smitter mere. Det gælder også blandt børn. Punktum

Allan Randrup Thomsen

Men i modsætning til blandt andet Storbritannien og USA – og på trods af de officielle danske tal – er der i Danmark ikke en stigning i antallet af coronaindlæggelser blandt de mindre børn.

Det oplyser Mette Holm, der er overlæge på Børne- og Ungeafdelingen på Aarhus Universitetshospital til TV 2.

- De officielle tal om antal indlæggelser af børn med covid-19 er noget misvisende i forhold til det reelle billede, vi oplever på børneafdelingerne, siger hun.

Årsagen er, at alle børn, der bliver modtaget i en akut børnemodtagelse og måske kun opholder sig der i 20 minutter, bliver registreret som indlagt.

I USA er mange børn overvægtige

Eksperterne ved endnu ikke med sikkerhed, hvorfor børn i blandt andet Storbritannien og USA i højere grad end under tidligere smittebølger bliver indlagt.

Men en af årsagerne kan ifølge Mette Holm blandt andet være børnenes socioøkonomiske forhold som for eksempel mulighed for god ernæring og adgang til læge.

- Også et øget BMI (overvægt, red.) blandt amerikanske og britiske børn kan have en betydning, forklarer Mette Holm.

Hun forventer heller ikke, at der i Danmark vil ske en kraftig stigning i antallet af indlæggelser blandt børnene, når vi kommer længere hen i efterårs- og vintermånederne. Heller ikke selvom regeringen tirsdag meddelte, at reglerne for isolation af børn, som har været nære kontakter, bliver ændret.

Ingen studier viser, at Delta giver mere alvorlig sygdom hos børn

Der har længe været spekuleret i, om Delta-varianten – der nu er den dominerende variant i mange lande – er årsag til mere alvorlig sygdom blandt børn. Og at det kan være forklaringen på den kraftige stigning i antallet af indlæggelser i flere lande.

Men endnu har intet studie vist en sammenhæng.

Fra den danske professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, lyder det kort og godt:

- Jeg tror, forklaringen er, at Delta smitter mere. Det gælder også blandt børn. Punktum.

Samtidig viser studier fra de amerikanske sundhedsmyndigheder (CDC), at selvom flere børn bliver indlagt i blandt andet USA, så bliver de ikke ramt af mere alvorlig sygdom på grund af Delta-varianten.

- Flere børn får covid-19, fordi der er mere sygdom i samfundet, lød det fredag på et pressemøde fra direktøren for CDC, Rochelle P. Walensky.

Derudover viser et studie fra Storbritannien, at børn, der har været indlagt på intensivafdelinger på grund af smitte med coronavirus, ikke har alvorlig sygdom et år efter. Det skriver Wall Street Journal.

23 danske tilfælde af alvorlige sygdom hos børn

I udlandet er der i forbindelse med andre varianter også tidligere set et stort antal tilfælde af alvorlig sygdom hos børn efter at de har været smittet med coronavirus.

Der er tale om sygdommen multisystem inflammatorisk syndrom (MIS-C).

Det var blandt andet tilfældet i Sverige og USA, men heller ikke denne udvikling slog igennem i Danmark, hvor der dog har været tilfælde af MIS-C.

Et dansk studie konkluderede i juni på baggrund af tilfælde blandt danske børn i perioden 1. marts 2020 til 28. februar 2021, at MIS-C rammer 1 ud af 4100 coronasmittede børn i alderen 2-17 år.

I den periode var der 23 danske tilfælde.