I disse dage får de første danskere tredje stik mod coronavirus.

Onsdag fik 30 dialysepatienter på Aarhus Universitetshospital tredje stik, oplyser Region Midtjylland til TV 2, og torsdag tager udrulningen fart i Region Hovedstaden.

Her vil et udkørende vaccinationsteam vaccinere 170 borgere på tre plejehjem i Herlev, oplyser regionen i en pressemeddelelse.

- Jeg er rigtigt glad for, at vi så hurtigt kan komme ud med tredje stik takket være et tæt samarbejde mellem regionen og plejehjemmene, siger Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).

Smitten stiger på plejehjem

Sundhedsstyrelsen meddelte 30. august, at udsatte borgere bør tilbydes tredje stik.

Det er personer med svækket immunforsvar, som i første omgang får tilbuddet. Det gælder ældre, og personer der lider af særlige sygdomme, eksempelvis problemer med nyrerne.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at det drejer sig om 50.000 personer.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det vigtigt, at man siger ja tak til tredje stik, hvis man får det tilbudt. Det skyldes, at der er risiko for at blive smittet, selvom man er færdigvaccineret. Derudover tager personer med svækket immunforsvar dårligere imod vaccinen.

På plejehjem er smitten begyndt at bluse op igen de seneste uger. Ifølge Statens Serum Institut er flere færdigvaccinerede ældre blevet smittet, efter plejehjemspersonale er vendt hjem fra ferie.

I alt er 9253 færdigvaccinerede blevet smittet med coronavirus siden december sidste år.

Ikke godkendt til tre stik

Inden man takker ja til tredje stik er det dog vigtigt, at man er velinformeret, fortæller Helene Probst, som er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, til TV 2.

Det skyldes først og fremmest, af vaccinen slet ikke er godkendt til tredje stik.

Sundhedsstyrelsen forventer dog, at det vil forløbe smertefrit.

- De her patienter har ikke haft så god respons som os andre på deres primære vaccination, og derfor forventer vi ikke, at der vil være sikkerhedsproblemer, sagde hun 30. august i forbindelse med anbefalingen af tredje stik.

Et it-nedbrud hos Region Hovedstaden førte onsdag aften til lange ventetider på akuttelefonen 1813.

Hvis du over en længere periode bliver udsat for støj fra en nærliggende vej eller jernbane, så har du en markant højere risiko for at udvikle demens.

Og jo højere støjen er, jo mere stiger risikoen.

Sådan lyder konklusionen i et nyt dansk forskningsprojekt, der med data fra knap to millioner danskere er det hidtil største på området.

Forskerne bag projektet er overraskede over resultatet, fordi sammenhængen mellem støj og demens har vist sig at være så klar.

- Det bør virkelig tages alvorligt, at så stor en andel af demenstilfælde kan knyttet til støj, siger Jesper Hvass Schmidt, som er overlæge på SDU og OUH og har været med til at lave undersøgelsen

30 procent af danskerne er i risiko

Forskningsresultaterne viser blandt andet, at man har 27 procent forhøjet risiko for at udvikle Alzheimers og 18 procent forhøjet risiko generelt for at udvikle demens, hvis man over en årrække eksponeres for trafikstøj over 55 decibel.

55 decibel svarer til støjen i et kontorlandskab, hvor folk taler sammen.

Det her resultat er så vigtigt, og det bør sende et klart signal til politikerne

Jesper Hvaas Schmidt, overlæge på SDU og OUH

Årsagen til, at støj giver demens, er ikke blevet undersøgt, men ifølge Jesper Hvass Schmidt er en mulig forklaring, at støj frigiver stresshormoner, hvilket fører til søvnforstyrrelser, der kan giver ændringer i immunsystemet og betændelse. Det er alle tidlige tegn på demenssygdom.

Cirka 30 procent af alle danskere, eller 1,7 millioner, er udsat for vejstøj, der overstiger den grænse. De er altså alle i højere risiko for at udvikle demens.

Ser man på antallet af demenstilfælde i 2017 og sammenholder det med forskningsresultaterne, betyder det, at ud af 8475 nye tilfælde, kan de 1216 knyttes direkte til trafikstøj.

Støjdæmpende asfalt og nedsættelse af fart

Håbet er, at de klare resultater kan være med til at forebygge demens i fremtiden. Nu ved man nemlig med sikkerhed, at støj er skadeligt for helbredet ligesom hjertekarsygdomme og dårlig livsstil, forklarer Jesper Hvass Schmidt.

- Det her resultat er så vigtigt, og det bør sende et klart signal til politikerne om, at støj skal tages alvorligt, siger han.

Jesper Hvass Schmidt peger på, at kommunerne i højere grad skal gøre brug af afskærmning ved motorveje, støjdæmpende asfalt eller nedsættelse af farten på trafikerede strækninger.

Der er også en række ting, danskerne selv kan gøre, hvis de føler sig generet af støj. Eksempelvis bør man sove væk fra vejen og indsætte lydisolerende vinduer, hvis det er meget slemt, fortæller overlægen.

Brasiliens præsident Bolsonaro floppede, da han tirsdag forsøgte at gentage Donald Trumps ”storm på Capitol”, der skete i Washington 6. januar.

Jair Bolsonaro beundrer Trump og har ofte kopieret hans politik. Så han har de sidste to måneder opfordret sine tilhængere til at levere en tilsvarende storm på Brasiliens højesteret på landets nationaldag tirsdag 7. september, skriver AP.

Men stormen lykkedes ikke.

Slået tilbage igen og igen

Ganske vist rykkede titusinder af demonstranter dagen igennem op gennem Eixo Monumental til pladsen, hvor både højesteret, kongressen og præsidentpaladset ligger.

Men det hårdhudede politi i hovedstaden Brasilia stod fast. Og demonstranterne blev slået tilbage igen og igen af de 5000 politifolk, skriver The Guardian.

Så stormen blev opgivet tirsdag aften.

Samtidig måtte præsident Bolsonaro se endnu et bittert nederlag i øjnene i millionbyen São Paulo.

Han fløj til byen midt på dagen efter at have forudsagt, at to millioner tilhængere ville marchere i gaderne. Men kun 125.000 demonstranter viste sig på Avenida Paulista, oplyser myndighederne. Og i Rio de Janeiro lokkede stranden demonstranterne, da demonstrationen blev afviklet på Copacabana.

Krydsede Rubicon

Bolsonaro krydsede Rubicon tirsdag, siger den politiske analytiker Thomas Trauman fra TV Brasil.

Men Bolsonaro havde ikke samme held, som Julius Cæsar havde.

Præsidenten havde ellers så sent som dagen før skærpet sin krig med landets demokratiske institutioner.

Han underskrev ifølge BBC et dekret, som skal hindre, at sociale medier fjerner hans indlæg. Årsagen: Twitter har fjernet indlæg fra præsidenten og hans tilhængere, når de blev anset for at være løgnagtige eller vildledende.

Facebook fik sidste år en dom fra højesteret, der betød, at Bolsonaros folk ikke kunne sprede ”misinformation” om dommerne.

YouTube fjernede i juli 15 videoer fra Bolsonaro, hvor han efter sigende spredte løgne om Covid-19. 580.000 personer i landet er døde med coronavirus, mens præsidenten har hævdet, at sygdommen var ufarlig og flere gange har forhindret indkøb af vacciner.

Angreb på højesteret

Angrebet på medierne var tilmed kun det seneste af en række forsøg på at underminere staten, der har bragt Bolsonaro på tværs af både dommerne i højesteret og politikerne i kongressen.

Højesteret har iværksat undersøgelser af nogle af Bolsonaros politiske støtter, fordi de undergraver landets demokratiske institutioner med løgnagtige påstande på internettet, skriver AP.

Præsidenten har kaldt dette for angreb på ytringsfriheden. Og han sagde i sidste uge, at demonstrationerne ville være et ultimatum til højesterets dommere.

Til gengæld beordrede højesteretsdommer Alexandre de Moraes i fredags, at 16 Twitter-konti og 12 profiler på Facebook skulle fjernes, skriver Reuters.

Det fik tirsdag Jair Bolsonaro til at skærpe krigen med højesteret ved demonstrationen i São Paulo:

- Præsidenten vil ikke længere bøje sig for nogen som helst kendelse fra Alexandre de Moraes, sagde han.

- Folkets tålmodighed er opbrugt. For os eksisterer han ikke længere, tilføjede præsidenten.

Senatet siger nej

Præsidentens opgør med flertallet i senatet er lige så skarp.

Det vigtigste af en lang stribe sammenstød kom i august, da præsidenten igen kopierede Donald Trumps mistro mod valgsystemet. Han forlangte Brasiliens elektroniske valgsystem afløst af valg, hvor man stemmer på papir, ligesom man gør i Danmark.

Men Brasiliens elektroniske system er almindeligt anerkendt som sikkert, så i kongressen stemte et klart flertal mod hans forslag, skriver Reuters.

Og kongressen blev straks bakket op af højesteret, hvor dommer Alexandre de Moraes iværksatte en ny undersøgelse af præsidentens embedsførelse.

Fremtiden for Jair Bolsonaro er nu usikker.

Han ventes at stille op til genvalg næste år. Men i meningsmålinger er han langt bagefter den tidligere præsident Lula fra arbejderpartiet, skriver The Guardian. Han siger selv ifølge CNN, at han enten vil vinde, blive arresteret eller myrdet.

Statskup?

Men økonomien er elendig. Inflationen er høj. Og der er stor vrede i befolkningen over Bolsonaros sabotage af vaccinationen mod Corona, noterer CNN igen.

Usikkerheden er stor i Brasilien. Men også international er der betydelig frygt for, at den tidligere underofficerer vil forsøge et statskup, hvis han taber valget.

Ifølge The Guardian advarer en lang række tidligere præsidenter, statsministre og politikere fra Europa og Sydamerika om, at et militærkup truer i det kommende år.

Hver femte virksomhed erkender i en ny undersøgelse, at de frasorterer ansøgere på baggrund af alder, på trods af at det strider mod loven.

Men faktisk viser forskning, at der slet ikke er nogen sammenhæng mellem alder og performance.

Det er en myte, som er blevet skabt på arbejdsmarkedet.

Der er få ting her i livet, man bliver dårligere til af at have gjort det i lang tid og mange år

Mille Lund Jensen, HR-chef hos virksomheden Norriq

Morten Ballisager er direktør i konsulenthuset Ballisager, som har lavet den nye undersøgelse, og han fortæller, at myten florerer i de danske virksomheder.

- Det er ikke sådan, at du ud fra en bestemt alder har en bestemt adfærd. Det er, fordi vi tror, at højere alder er forbundet med, at man bliver sløv og knap så nytænkende.

- I virksomhederne er der et stort tema, som hedder "forandringsparathed" og "lære nyt hele tiden". Og der clasher den her myte om seniorerne, siger han.

Går hårdest ud over seniorer

I undersøgelsen erkender 19 procent af virksomhederne, at de frasorterer ansøgere ud fra alder.

Værst står det til blandt private virksomheder, hvor 22 procent svarer, at de har afvist ansøgere på baggrund af deres alder.

Resultaterne viser også, at diskriminationen går hårdest ud over seniorerne.

Det overrasker ikke Palle Smed, der er direktør hos Faglige Seniorer. Det er nemlig noget, de hører jævnligt fra seniorer.

- Jeg bliver vred på deres vegne. Først og fremmest fordi det er spild af ressourcer at sidde og skrive så mange ansøgninger. Men også fordi arbejdsgiverne går glip af noget, siger han.

Palle Smed mener ikke, det giver mening at frasortere seniorer, når man rekrutterer medarbejdere, for ifølge ham kan ældre medarbejdere bidrage med en anden stabilitet og loyalitet end yngre medarbejdere.

Myter går stik imod forskning

En af dem, som har forsket i netop aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet, er Aske Juul Lassen, som er lektor på Københavns Universitet.

Han fortæller, at der er bestemte myter om seniorer, som er særligt udbredte. Det kan eksempelvis være fordomme, som at seniorer er langsomme, mindre effektive og har flere sygedage end andre medarbejdere.

- Det er fordomme, som simpelthen ikke passer, lyder det fra Aske Juul Lassen.

Stik modsat viser den forskning, der er på området, at seniorer på arbejdsmarkedet bidrager med meget og er en god erfaren arbejdskraft.

En forklaring, på at myter om seniorer går stik imod forskningen, kan ifølge Aske Juul Lassen bunde i, at ældre generationer tidligere har været anderledes og eksempelvis har været tidligere pensionsklar, end ældre generationer er i dag.

- Hvis man lukker øjnene og forestiller sig en senior på arbejdsmarkedet, tror jeg, at mange af os forestiller os nogen fra vores forældres eller bedsteforældres generation. siger han.

Han fortæller, at der ofte er tale om implicitte måder at diskriminere på, hvor folk ikke altid er helt bevidste om, at de gør det.

Det kan for eksempel være, når folk siger "her aldersdiskriminerer vi ikke. Men hvis man er over 65 år, ansætter vi ikke så gerne",

Forskellige slags medarbejdere skaber dynamik

Hos virksomheden Norriq er hver fjerde medarbejder 55 år eller ældre, og netop disse medarbejdere udgør en stor værdi for virksomheden. Det fortæller HR-chef hos Norriq Mille Lund Jensen.

- Det er egentlig meget enkelt: der er få ting her i livet, man bliver dårligere til af at have gjort det i lang tid og mange år, siger hun.

Virksomhedens filosofi går på, at diversitet er vigtigt, og at kombinationen mellem seniorers faglige kompetencer og ny viden fra nyuddannede fungerer.

Tro på det. Vi har noget at byde ind med, når vi er 55+

Morten Vinter Pedersen, 64 år

Det skaber ifølge HR-chefen en harmoni, som er værdifuld.

En af Norriqs medarbejdere er 64-årige Morten Vinter Pedersen, som er nyansat. Han blev headhuntet af Norriq, mens han arbejdede i en anden virksomhed.

Morten Vinter Pedersen blev på intet tidspunkt spurgt om sin alder, men han nævnte det selv under en af samtalerne.

Dels fordi han gerne ville sikre sig, at Norriq vidste, "hvad de bød ind på", og dels fordi han vil have en work/life-balance, hvor han arbejder 30 timer om ugen.

- Jeg solgte mig på den viden, erfaring og kompetencer, jeg kan byde ind med. Jeg har været i den her branche i over 20 år, så jeg kender rigtig mange typer af virksomheder, fortæller han.

Morten Vinter Pedersen har tidligere oplevet, at alder kan være en udfordring i jobsøgningen, og til jobsøgende seniorer har han et råd:

- Tro på det. Vi har noget at byde ind med, når vi er 55+. Ræk ud til dem, man kender i branchen, for de fleste vil faktisk gerne hjælpe, lyder det fra Morten Vinter Pedersen.

Der er det seneste døgn registreret 514 smittede med coronavirus i Danmark.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

De 514 nye smittetilfælde er fundet blandt 51.973 PCR-prøver, hvilket giver en positivprocent på 0,99.

Der er i omkring to uger - siden 24. august - konstateret under 1000 daglige smittede. Onsdagens smittetal er blandt de laveste, som SSI har oplyst om, siden juli.

Det er især blandt dem under 30 år, at coronavirus spredes. Mere end halvdelen - 53 procent - af de 4366 smittede, der har været i løbet af de seneste syv dage, var i den aldersgruppe.

Flere skal vaccineres

Camilla Foged, professor i vaccinedesign på Institut for Farmaci ved Københavns Universitet, bemærker, at smittetallene for coronavirus er relativt lave.

- Det er glædeligt, at vi med fuld genåbning og store arrangementer kan holde smitten konstant og endda faldende, siger hun.

Hun siger, at flere skal blive vaccineret, hvis Danmark skal holde smittetallene ned, når det koldere vejr melder sin ankomst.

- Der, hvor immuniteten er på prøve, er, når vi når længere hen på efteråret. Der skal vi have opbygget så meget immunitet som muligt, siger hun.

Højeste antal døde i flere uger

Af opgørelsen fra SSI fremgår det også, at fem personer er døde med coronavirus. Det er det højeste i flere uger, hvor der typisk er blevet registreret mellem nul og fire coronarelaterede dødsfald dagligt.

Det samlede antal indlagte stiger i SSI's opgørelse med fem personer. I alt 128 personer er indlagt med corona på landets hospitaler. Af dem er 28 indlagt på en intensivafdeling. 20 af dem ligger i respirator.

Der er også blevet foretaget 54.753 lyntest. Positive svar fra lyntest indgår ikke i de daglige opgørelse over coronatal, da der er usikkerhed om resultatet.

Den norske rigmand Petter Stordalen har solgt Comfort Hotel på Vesterbro i København til amerikanske Starwood Capital.

Det siger Stordalen til Finansavisen.no.

- Dette er en af Europas største hotelaftaler i 2021. Vi vil fortsætte med at drive Comfort Hotel på Vesterbro, men har solgt hotelejendommen til Starwood Capital, siger Stordalen.

Den amerikanske investeringsfond Starwood Capital har købt hotellet for 607 millioner danske kroner.

Ramt hårdt af coronapandemien

Petter Stordalen er blandt andet kendt for at stå bag Nordic Choice Hotels, der er en af de største hotelkoncerner i Norden.

Han er også kendt for at have været med til at redde Spies og de andre skandinaviske dele fra den konkursramte rejsekoncern Thomas Cook.

Aktiviteterne inden for rejse- og hotelbranchen har været hårdt ramt under coronapandemien, hvor færre generelt har rejst udenlands og sovet på hotel.

Med salget af Comfort Hotel sidder Stordalen med en gæld på cirka en halv milliard norske kroner. Det svarer til omkring 361 millioner danske kroner.

Stordalen siger til Finansavisen, at det tidligt i pandemien blev besluttet, at ejendomme skulle sælges, så hans virksomheder kunne komme sikkert gennem den økonomiske krise og samtidig investere.

I januar solgte rigmanden luksushotellet Skt. Petri i København for omkring 1,5 milliarder norske kroner, der i dansk valuta svarer til lidt over en milliard kroner. Også her var køberen Starwood Capital.

Ved slutningen af året vil der blive produceret nok vaccinedoser mod covid-19 til at dække hele verdens befolkning.

Det oplyser den internationale sammenslutning af farmaceutiske producenter og foreninger (IFPMA).

IFPMA er en brancheorganisation, der repræsenterer farmaceutiske virksomheder over hele verden.

I øjeblikket er der stor forskel på vaccinationsraten rige og fattige lande imellem. I rige lande har op mod 70 procent af den voksne befolkning modtaget to vaccinedoser. Det gælder til gengæld kun for for seks procent i Afrika.

12 milliarder doser

Ifølge det videnskabelige dataanalysefirma Airfinity bliver der for tiden produceret omkring 1,5 milliarder doser om måneden.

Men nu begynder det at se lysere ud.

Det fortæller Thomas Cueni, der er generalsekretær i IFPMA, på en pressekonference i Genève tirsdag.

Således vil tærsklen på 7,5 milliarder vaccinedoser blive nået i september, oplyser han.

Inden udgangen af 2021 forventes den globale produktion af vaccinedoser at nå 12 milliarder.

Det betyder, at selv om rige lande ønsker at vaccinere alle over 12 år, vil der stadig være mindst 1,2 milliarder doser til rådighed til omfordeling til fattige lande, oplyser Airfinity.

- Det betyder også, at regeringer, der stadig tilbageholder doser i tilfælde af mangel, ikke længere behøver at gøre det, siger Thomas Cueni.

Ifølge IFPMA vil produktionen af vaccinedoser nå 24 milliarder i midten af 2022 - et tal, der med længder overgår den globale efterspørgsel.

Den danske sommer har strakt sig smukt ind i det, der per definition ellers er årets første efterårsmåned. Og de gode nyheder er, at varmen ser ud til at fortsætte lidt endnu.

Med det i sigte byder vi velkommen til dagens overblik.

Sådan vil regeringen få 10.500 flere i job

Dansk erhverv mangle villige hænder. Og regeringen vil have flere i arbejde.

Det skal blandt andet ske ved at tvinge flere ledige ud på arbejdsmarkedet.

Derfor har regeringen nu fremlagt sit bud på, hvordan man får de 10.500 flere i job, som forsvinder ud af arbejdsmarkedet med den såkaldte Arne-pension, hvor ældre og nedslidte kan stoppe med at arbejde.

TV 2 har samlet et overblik med 11 punkter, hvor du kan se, hvordan reformudspillet 'Danmark kan mere 1', skal iværksættes.

Kontakttallet lavest siden juni

Under coronaepidemien er tirsdag blevet den dag i ugen, hvor det såkaldte kontakttal gøres op.

I dag kunne sundhedsminister Magnus Heunicke (S) offentliggøre, at tallet er 0,7.

Det betyder konkret, at ti personer med virussen kun smitter yderligere syv. Og dermed er epidemien overordnet set aftagende.

- Det vidner om, at Danmark står et virkelig godt sted, skriver Magnus Heunicke på Twitter.

Sidste uge var kontakttallet 0,9, og den nyeste opgørelse er det laveste kontakttal siden juni.

Skuespiller Michael K. Williams er død

Den amerikanske skuespiller Michael K. Williams er fundet død.

Han blev 54 år gammel, og selv om dødsårsagen endnu ikke er officielt bekræftet, mener flere amerikanske medier, at der var tale om en overdosis.

Michael K. Williams fik sit gennembrud i 2002 som figuren Omar Little i serien 'The Wire', der skildrer skyggesiden af den kriminelle underverden i byen Baltimore.

Manden med det lange, karakteristiske ar i ansigtet blev også kendt for sin rolle i HBO-serien 'Boardwalk Empire' og samlede sig et hob af Emmy-nomineringer. Blandt andet for 'Bessie' i 2015.

Nasa bekræfter at have taget første stenprøve på Mars

Den amerikanske rumorganisation Nasa er lykkedes med at tage sin første stenprøve, som senere skal fragtes tilbage til Jorden.

Prøven af stenen blev indsamlet 1. september af robot-roveren 'Perseverance'. Fundet var dog behæftet med usikkerhed, fordi billederne fra missionen var uskarpe.

'Perseverance' landede på Mars i februar i år efter at have været undervejs på den svimlende lange rejse i knap syv måneder.

Cort tager stort spring frem på verdensranglisten

Det går godt - måske bedre end nogensinde - for dansk cykelsport.

Senest har Magnus Cort vist klassen med tre etapesejre i Vuelta a España, og det er en succes, som også manifesterer sig på verdensranglisten for den 28-årige dansker.

Magnus Cort er rykket 97 pladser frem og er aktuelt nummer 93 på den seneste verdensrangliste, hvor Tour-kometen Jonas Vingegaard er bedst placerede landsmand på en 14. plads.

Den blonde bornholmer er blandt de otte på det danske herreelitelandshold, der skal køre VM i Belgien om 19 dage.

Foreløbig er der kun sat navne på fem af de otte rød-hvide ryttere. Du kan se bruttolisten her.

***