Den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne, har de seneste dage næsten fordoblet sit antal af vælgererklæringer.

Dermed har Moderaterne fået over to tredjedele af de vælgererklæringer, der skal til for at blive opstillingsberettiget ved næste valg.

Moderaterne har siden juni indsamlet vælgererklæringer med henblik på at komme på stemmesedlen ved næste valg.

De første par måneder skred indsamlingen stille og roligt frem, men siden weekenden har den taget fart.

Ifølge partiet selv havde det omkring 7400 vælgererklæringer søndag ved midnat.

Et døgn senere var der næsten 9000, og tirsdag aften omkring klokken 19.30 har Moderaterne rundet 14.000.

Målet er de 20.182 vælgererklæringer, der giver et parti en plads på stemmesedlen.

Det svarer til en 175.-del af alle gyldige stemmer ved seneste folketingsvalg. Tallet 175 er ikke et tilfældigt tal. Der skal fordeles 175 mandater i Danmark ved et folketingsvalg.

Sammen med de fire nordatlantiske medlemmer udgør de Folketinget.

Frie Grønne også tæt på

Alle partier, der blev valgt til Folketinget ved seneste valg, er automatisk på stemmesedlen næste gang.

Derudover har to partier sikret sig adgang til stemmesedlen ved næste valg til Folketinget: Kristendemokraterne og Veganerpartiet.

Når et parti bliver opstillingsberettiget, begynder det også at optræde i diverse meningsmålinger.

For nuværende skiller særligt to partier sig ud i jagten på at slutte sig til de andre partier på stemmesedlen ved næste valg.

Udover Moderaterne er det Frie Grønne, som har omkring 16.500 godkendte vælgererklæringer. Her skrider indsamlingen ikke frem med samme hast som Moderaterne. I august annoncerede partiet, at den havde rundet 16.000 vælgererklæringer.

Da en vælgererklæring varer i 18 måneder, kan partierne på et tidspunkt ende med så at sige at miste vælgererklæringer, hvis ikke de når at runde de 20.182.

I alt 139 partier indsamler vælgererklæringer ifølge Indenrigsministeriets opgørelse.

For eleverne på Nørre Nissum Efterskole har aftenritualerne fået tilført en ekstra dimension.

Siden slutningen af august har skolens flere end 100 elever hver aften puttet deres telefoner i en lille stoflomme, der bliver lukket med en særlig nål.

På den måde kan efterskolen sikre, at eleverne kun har adgang til deres telefoner, når lærerne har åbnet lommerne med en særlig magnet, som kun de har adgang til.

- Vores elever er superaktive. Derfor har de brug for 8-9 timers søvn. Det får de ikke, hvis de har mobilen om aftenen, siger Solvej Gasseholm, der er en del af ledelsen på efterskolen.

Derfor bliver eleverne nu tvunget til at lægge deres mobiler i den lille, sikrede lomme ved sengetid.

- Vi prøver at give vores elever mere søvn, så de trives bedre, forklarer lederen.

Lommen er udviklet af den amerikanske virksomhed Yondr og har i flere år været brugt rundt om på flere skoler, hvor man vil sikre mobilfritid, uden at eleverne skal aflevere deres dyrebare dimser.

Herhjemme har eksempelvis Mariager Efterskole brugt den lille lomme i mere end et år, skriver TV 2 Nord.

- Vi er stadigvæk i en indkøringsfase, men det går forholdsvist uproblematisk. Eleverne har faktisk vænnet sig til det, siger lederen.

Glade elever

Rundt om på Nørre Nissum Efterskoles værelser er der indtil videre blevet taget godt imod de små lommer.

- Man kommer på efterskole for at være social. Man kommer ikke for at sidde med sin mobil, siger Dagmar Hansen, der går i 10. klasse på efterskolen.

Jonas Humme fra 10. klasse peger på, at søvn er afgørende for ham og klassekammeraterne.

- Det er enormt vigtigt, når vi laver noget hele tiden.

Han roser skolens initiativ med mobillommerne fra USA.

- Det er fremragende. Vi får et stærkere fællesskab, lyder det.

Ros fra læge

Det giver god mening, at Nørre Nissum Efterskole lukker elevernes mobiler inde i de små lommer.

Det vurderer Jannik Bertelsen, der er speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme ved søvnklinikken på Regionshospitalet Holstebro.

- Mobilernes blå lys (fra skærmen, red.) har rigtig stor betydning. Man bruger længere tid på at falde i søvn, siger han.

Derudover viser forskning ifølge lægen, at flere også kigger på skærmen i løbet af natten.

- Man får sværere ved at koncentrere sig, huske og præstere, hvis man sover for lidt, understreger han.

Kronisk søvnmangel øger derudover risikoen for en række alvorlige sygdomme som blodpropper, diabetes, angst og depression.

Generelt mener Jannik Bertelsen, at man skal skrue ned for skærm-kiggeriet før sengetid og droppe både mobil og fladskærm.

- Telefonen er den, der ligger tættest på sengekanten, men der er en generel påvirkning fra skærme, understreger han.

Der bliver kontant afregning, efter sygeplejerskerne i område syd i Aarhus tirsdag formiddag nedlagde arbejdet i en time.

Det gjorde sygeplejerskerne efter eget udsagn i sympati med deres kollegaer på sygehusene, som er ansat af Region Midtjylland.

- Vi viser, at vi støtter vores kolleger inde på hospitalet. Det er dem, der har taget slæbet, fordi vi indtil videre ikke har været omfattet af strejken, lød det her til formiddag fra sygeplejerske i område syd, Lotte Kruse Nielsen.

Nu tager Aarhus Kommune til genmæle og varsler, at det kommer til at koste en times løn.

Det meddeler kommunen tirsdag eftermiddag i en skriftlig kommentar fra HR-chef i Sundhed og Omsorg Steen Lee Mortensen:

- Arbejdsgiver og tillidsrepræsentanten har orienteret sygeplejerskerne om, at der er tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse og opfordret sygeplejerskerne til at genoptage arbejde. Konsekvensen af arbejdsnedlæggelsen er, at sygeplejerskerne vil blive trukket i løn for det tidsrum, hvor de har strejket. Kommunernes Landsforening vil efterfølgende vurdere om sagen skal rejses i Arbejdsretten.

Vi er bekymrede for fremtidens sundhedsvæsen i kommunen

Lotte Kruse Nielsen, sygeplejerske i område syd, Aarhus Kommune Regionerne varsler bod

Dermed følger Aarhus Kommune i sporet på Danske Regioner, som mandag meldte ud, at arbejdsnedlæggelserne kan ende med at blive en sag for Arbejdsretten med henblik på at få idømt sygeplejerskerne en bod for det overenskomststridige fravær.

- De overenskomststridige arbejdsnedlæggelser er til stor gene for patienterne. Hvis de fortsætter, vil vi tage sagen til Arbejdsretten med henblik på at få de pågældende idømt en bod, lød det mandag i en skriftlig udtalelse fra Danske Regioner.

De kommunalt ansatte sygeplejersker i Aarhus sagde tirsdag, at de fortsætter arbejdsnedlæggelsen onsdag, hvor de ligesom tirsdag vil nedlægge arbejdet mellem klokken 9 og 10.

Andre steder i regionen fortsætter de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser også. Således nedlægger sygeplejerskerne på både Horsens og Randers sygehus ifølge TV 2 Østjyllands oplysninger arbejdet fra klokken 7.45 og en time frem onsdag morgen.

Klarer akutte opgaver

Tirsdag forklarede sygeplejerske Lotte Kruse Nielsen, at strejken handler om at bakke op om den utilfredshed, der er blandt landets sygeplejersker, når det kommer til deres arbejds- og lønvilkår.

- Vi er utilfredse med regeringsindgrebet. Vi er bekymrede for fremtidens sundhedsvæsen i kommunen. Her er arbejdsvilkårene stramme, ligesom i regionerne.

De kommunale sygeplejersker understreger, at de trods arbejdsnedlæggelserne vil tage hånd om akutte opgaver.

Rotavirus, RS-virus – og nu er der også influenza på vej.

Hvor der sidste år stort set ikke var andre virusser i omløb end coronavirus, så er børnene i år omvendt ualmindelig hårdt ramt af flere.

Det kommer oveni, at antallet af smittetilfælde med coronavirus også er stigende blandt danske børn.

Jeg tror, forklaringen er, at Delta smitter mere. Det gælder også blandt børn. Punktum

Allan Randrup Thomsen

Men i modsætning til blandt andet Storbritannien og USA – og på trods af de officielle danske tal – er der i Danmark ikke en stigning i antallet af coronaindlæggelser blandt de mindre børn.

Det oplyser Mette Holm, der er overlæge på Børne- og Ungeafdelingen på Aarhus Universitetshospital til TV 2.

- De officielle tal om antal indlæggelser af børn med covid-19 er noget misvisende i forhold til det reelle billede, vi oplever på børneafdelingerne, siger hun.

Årsagen er, at alle børn, der bliver modtaget i en akut børnemodtagelse og måske kun opholder sig der i 20 minutter, bliver registreret som indlagt.

I USA er mange børn overvægtige

Eksperterne ved endnu ikke med sikkerhed, hvorfor børn i blandt andet Storbritannien og USA i højere grad end under tidligere smittebølger bliver indlagt.

Men en af årsagerne kan ifølge Mette Holm blandt andet være børnenes socioøkonomiske forhold som for eksempel mulighed for god ernæring og adgang til læge.

- Også et øget BMI (overvægt, red.) blandt amerikanske og britiske børn kan have en betydning, forklarer Mette Holm.

Hun forventer heller ikke, at der i Danmark vil ske en kraftig stigning i antallet af indlæggelser blandt børnene, når vi kommer længere hen i efterårs- og vintermånederne. Heller ikke selvom regeringen tirsdag meddelte, at reglerne for isolation af børn, som har været nære kontakter, bliver ændret.

Ingen studier viser, at Delta giver mere alvorlig sygdom hos børn

Der har længe været spekuleret i, om Delta-varianten – der nu er den dominerende variant i mange lande – er årsag til mere alvorlig sygdom blandt børn. Og at det kan være forklaringen på den kraftige stigning i antallet af indlæggelser i flere lande.

Men endnu har intet studie vist en sammenhæng.

Fra den danske professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, lyder det kort og godt:

- Jeg tror, forklaringen er, at Delta smitter mere. Det gælder også blandt børn. Punktum.

Samtidig viser studier fra de amerikanske sundhedsmyndigheder (CDC), at selvom flere børn bliver indlagt i blandt andet USA, så bliver de ikke ramt af mere alvorlig sygdom på grund af Delta-varianten.

- Flere børn får covid-19, fordi der er mere sygdom i samfundet, lød det fredag på et pressemøde fra direktøren for CDC, Rochelle P. Walensky.

Derudover viser et studie fra Storbritannien, at børn, der har været indlagt på intensivafdelinger på grund af smitte med coronavirus, ikke har alvorlig sygdom et år efter. Det skriver Wall Street Journal.

23 danske tilfælde af alvorlige sygdom hos børn

I udlandet er der i forbindelse med andre varianter også tidligere set et stort antal tilfælde af alvorlig sygdom hos børn efter at de har været smittet med coronavirus.

Der er tale om sygdommen multisystem inflammatorisk syndrom (MIS-C).

Det var blandt andet tilfældet i Sverige og USA, men heller ikke denne udvikling slog igennem i Danmark, hvor der dog har været tilfælde af MIS-C.

Et dansk studie konkluderede i juni på baggrund af tilfælde blandt danske børn i perioden 1. marts 2020 til 28. februar 2021, at MIS-C rammer 1 ud af 4100 coronasmittede børn i alderen 2-17 år.

I den periode var der 23 danske tilfælde.

Hpv-vaccinen svækker ikke immunforsvaret over for andre infektioner.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

SSI har udført en stor undersøgelse af i alt 853.879 kvinder i alderen 10 til 29 år.

Undersøgelsen viser, at der ikke er øget risiko for at blive indlagt med en infektionssygdom inden for 90 dage, efter at man har fået en hpv-vaccine.

Hpv-vaccinen er en ikke-levende vaccine. Den gives til piger og unge kvinder for at forebygge livmoderhalskræft.

Immunforsvaret ikke sat ud af kraft

Ifølge SSI har der været tanker fremme om, at vacciner kan have en mere generel indflydelse på immunforsvaret.

Blandt andet skriver SSI, at særligt påstanden om, at ikke-levende vacciner skulle svække pigers immunforsvar, er særligt bekymrende.

- Heldigvis ser det ikke ud til, at hpv-vaccinen har en negativ indflydelse på immunforsvarets evne til at bekæmpe andre infektioner.

Det siger professor på SSI Anders Hviid, der står bag undersøgelsen, i pressemeddelelsen.

Forskningsresultaterne er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Lancet Regional Health Europe.

En treårig pige har mistet livet i en ulykke i Nagelsti på det østlige Lolland.

Det skriver Folketidende.

Pigens far kom ifølge mediet hjem klokken 18, og den treårige blev ifølge faren bakket ned på vejen foran forældrenes hus, da han ikke så hende.

Hun døde efterfølgende.

Ulykken skete torsdag i sidste uge, men efterforskningsleder Bo von Würden fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi har tirsdag oplyst om sagen.

Ifølge politiet er det endnu for tidligt at sige, hvad der skal ske videre i sagen.

Medarbejdere, borgere og virksomheder er blandt de 15.000 kunder og brugere, som er blevet ramt af ransomware-hacket på Kalundborg Forsyning. Desuden er en lang række personfølsome data krypteret af de cyberkriminelle. Få alle detaljer om angrebet her.

Kontakttallet er på 0,7 denne uge. Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter, sådan som han gør hver uge.

Det betyder, at epidemien er aftagende. Med denne uges kontakttal smitter 10 personer med virussen altså syv andre.

Sidste uge var kontakttallet 0,9. Dermed er det faldet yderligere.

Det er det laveste kontakttal siden juni.

Står et virkelig godt sted

Det er en begejstret sundhedsminister, der skriver om denne uges kontakttal.

- Det vidner om, at Danmark står et virkelig godt sted, skriver Magnus Heunicke og fortsætter:

- Vaccinerne og alle borgere i Danmarks store indsats gennem lang tid er grundlaget for, at vi står så godt.

Kontakttallet udregnes ved at se på smittetallene for halvanden uge siden.

Tallet bruges af myndighederne som et blandt flere pejlemærker til at se, hvordan coronapandemien udvikler sig i samfundet. Det siger ikke noget om, hvor mange smittetilfælde der er ude i samfundet.

Siden december sidste år er der blevet fundet 9253 tilfælde, hvor folk er påvist smittet, efter at de er vaccineret anden gang.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Den seneste status udsendt af SSI dækker hele perioden fra 27. december sidste år til 31. august i år.

- Der er fundet et lavt, men stigende antal gennembrudsinfektioner. Det er som ventet, når antallet af fuldt vaccinerede personer i befolkningen stiger, siger Henrik Ullum, der er direktør i SSI, i pressemeddelelsen.

Delta udgør over 60 procent af infektionerne

I alt er der fundet 10.866 personer, som er blevet smittet med med corona, efter at de er blevet vaccineret anden gang. Heraf er det de 9.253, som er blevet påvist smittet efter, at den fulde effekt af vaccinerne skulle være sat ind. Det er dem, der kaldes gennembrudsinfektioner.

Per 31. august er andelen af fuldt vaccinerede personer, der er blevet smittet med covid-19 0,23 procent.

SSI's tal viser desuden, at 4,9 procent af alle smittede i perioden betegnes som gennembrudsinfektioner.

Delta-varianten udgør mindst 61,4 procent af gennembrudsinfektionerne, viser SSI's tal.

- Selv om der bygges en immunitet op allerede efter den første vaccination, vil responset på vaccinen ikke være kraftigt nok eller ske tids nok til at forhindre smitte for nogle personers vedkommende.

- Data tyder dog på, at personer med gennembrudsinfektioner oftere får mildere symptomforløb end personer, der ikke er vaccineret, siger Henrik Ullum.

Blandt personerne med gennembrudsinfektion har 375 personer været indlagt på hospital inden for 14 dage, efter at de testede positiv med en PCR-test.

Desuden er der registreret 57 dødsfald inden for 30 dage efter en positiv PCR-test for personer med gennembrudsinfektion.

SSI skriver, at dødsfald blandt personer med gennembrudsinfektion er sket i de ældste aldersgrupper, og at dødsfaldene fordeler sig jævnt over hele opgørelsesperioden.