Manden, der var den første til at opdage ebola, erklærer nu den livsfarlige virussygdom for besejret.

Det drejer sig om den 79-årige professor Jean-Jacques Muyembe. Ifølge ham har vacciner og medicinske behandlinger bragt ebola under kontrol.

- I 40 år har jeg været vidne til og en spiller i kampen mod denne frygtelige og dødelige sygdom.

- Og jeg kan sige i dag: Den er besejret, den er undgåelig og helbredelig, har han udtalt på en ceremoni i Den Demokratiske Republik Congo i Afrika ifølge AFP.

Her er det blevet markeret, at den såkaldte Ebanga-behandling er kommet på markedet.

Mystisk sygdom

Ebanga er et monoklonalt antistof, der forhindrer virussen i at komme ind i en celle. Dermed mindskes risikoen for at dø.

Det er flere årtier siden, at Muyembe første gang stødte på ebola.

Det var i 1976 som feltepidemiolog, da han blev kaldt til landsbyen Yambuku, der ligger i det nordlige Congo, som dengang hed Zaire.

Her var en mystisk sygdom netop dukket op.

Muyembe tog ifølge AFP en prøve fra en syg nonne og sendte prøven hele vejen til Belgien. Her lykkedes det mikrobiologen Peter Piot at isolere virussen for første gang.

Den fik navnet ebola - opkaldt efter en flod tæt på Yambuku.

Ebola har siden vist sig at være en dødelig størrelse.

Udbrud kan overstås på en uge

Under det hidtil værste udbrud, der varede fra 2014 til 2016, døde flere end 11.300 mennesker.

Efter Muyembes opdagelse i 1976 gik sygdommen i glemmebogen. Men 19 år senere udbrød en epidemi med "rød diarré" i byen Kikwit i det vestlige Congo.

Med blodtransfusioner fra en person, der var på vej til at blive rask, forsøgte professoren at behandle otte patienter. Syv overlevede, skriver AFP.

Det gav ham idéen til Ebanga, som for første gang blev afprøvet i 2018.

Hvis sygdommen skulle vise sig, "standser vi smittekæden, vi vaccinerer alle dem omkring et positivt tilfælde, og vi behandler dem, som er syge", har han udtalt til AFP.

- Hvis udbruddet er identificeret i rette tid, kan det være overstået inden for en uge.

Tidligere på året blev Congo ramt af et nyt ebolaudbrud, men det blev erklæret overstået i starten af maj.

Landets vandværker arbejder på højtryk med at tjekke drikkevandet for muligt indhold af det sundhedsskadelige fluorstof PFOS.

Det er meldingen fra direktør Susan Münster fra organisationen Danske Vandværker.

- Vi har ikke det endelige overblik endnu. Lige nu er vi i gang med at få undersøgt, hvor der er problemer, siger hun.

Jagten på PFOS og andre lignende fluorstoffer er gået ind, efter at Danske Regioner og Forsvaret har kortlagt 188 steder i landet, hvor der er eller har været brandøvelsespladser.

Her kan der være brugt brandskum med indhold af det sundhedsskadelige stof.

Men problemet er tilsyneladende langt større.

Ser med alvor på sagen

Fredag har Danske Regioner oplyst, at der på 900 industrigrunde er påvist et eller flere stoffer fra PFAS-gruppen.

Hver tredje af lokaliteterne overskrider indholdet af PFAS-stoffer i grundvandet med en faktor 10.

Der er behov for flere midler til en nærmere undersøgelse og eventuel oprensning, vurderer regionerne på den baggrund.

Vandværkernes direktør ser med stor alvor på sagen.

- Jeg synes, der er grund til at være bekymret. Det er noget, man skal tage rigtig alvorligt, specielt fordi det (PFOS, red.) er identificeret som potentielt kræftfremkaldende.

Den enkelte kommune bestemmer

Tidligere på sommeren blev barren sænket for, hvor høje værdier af PFAS-stoffer, der må findes i drikkevand.

- Nogle steder finder man det under grænseværdierne, andre steder over grænseværdierne, og nogle steder har man ikke analyseret for det endnu, siger Susan Münster.

De vandværker, der finder værdier over grænseværdierne, har flere muligheder:

- Der, hvor man finder det over grænseværdierne, skal man enten lave en ny boring, få vand fra nabovandværket eller rense vandet. Det er noget, det enkelte vandværk og den pågældende kommune beslutter.

Kan ikke leve med forurenet drikkevand

Det er en ressourcekrævende, men bunden opgave, lyder det fra direktøren.

- Vi finder flere og flere stoffer, efterhånden som tiden går. Man er bedre til at måle for indholdsstoffer, og så finder man også mere.

- Hvis der findes uønskede stoffer over grænseværdierne, som ifølge sundhedsmyndighederne er sundhedsskadelige, er vi nødt til at gøre noget. Vi kan ikke leve med at have stoffer i drikkevandet, der kan gøre folk syge, siger direktøren.

1784 vandværker er medlemmer af Danske Vandværker.

De Kanariske Øer skifter farve fra gul til grøn i den seneste opdatering af Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Det betyder, at danske turister kan besøge populære turistmål som Tenerife, Gran Canaria og Lanzarote uden at skulle testes for coronavirus, når de vender hjem igen, uanset om de er vaccineret eller ej.

Udenrigsministeriet opdaterer sine rejsevejledninger hver fredag, og dagens ændringer gælder fra lørdag 18. september.

Campania bliver grøn

Regionen Campania i det sydlige Italien ændres også fra gul til grøn. Det er i den region, man finder millionbyen Napoli og den populære kyststrækning Amalfikysten.

Det er smittesituationen i et land eller region, der afgør farven i de danske rejsevejledninger. Farven har betydning for, hvilke krav danske rejsende mødes med, når de vender hjem til Danmark igen.

Dog kan de forskellige lande have regler for indrejse, som man skal være opmærksom på, inden man tager sted.

Det er også tilfældet i Spanien, som fra mandag 20. september kræver, at rejsende fra Region Hovedstaden, Midtjylland, Sjælland og Syddanmark medbringer en negativ PCR- eller hurtigtest, som maksimalt må være 72 timer gammel. Kravet gælder dog ikke, hvis man er færdigvaccineret. Det skriver den danske ambassade i Spanien.

Rumænien bliver gul

Imens den spanske øgruppe og den sydlige italienske region ændres til grøn, skifter Rumænien den anden vej, og hele landet bliver gult.

Det betyder, at man skal testes for coronavirus, når man vender hjem fra landet, med mindre man er færdigvaccineret eller immun fra tidligere smitte.

Danmark åbner nu også for indrejse fra Uruguay.

Det sydamerikanske land har dog betydelige indrejserestriktioner over for rejsende fra Danmark, derfor har landet farven skraveret orange.

Det betyder, at der er begrænset risiko for smitte, men Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser på grund af indrejserestriktioner.

Klumme: Pandemiens påvirkning på mindre virksomheders digitale transformation har været enorm, men mange virksomheder tog også hastebeslutninger, da det kom til deres nye cloudstrategi. Det kan der rettes op på.

Sygeplejersker i Aalborg har fredag morgen endnu engang nedlagt arbejdet, ifølge Radioavisen.

Det sker, på trods af at Arbejdsretten torsdag kom frem til, at de sygeplejersker, der har deltaget i de overenskomststridige strejker, skal betale en bod.

Sygeplejersker flere steder i landet har de sidste uger nedlagt arbejdet i en time fra morgenstunden, efter at regeringen afsluttede deres strejke.

Torsdag gjorde de også i Aalborg, mens det tidligere er set på blandt andet Herlev Hospital og Rigshospitalet i København.

Protesterne er overenskomststridige, da strejker kun er lovlige, når de er varslet af fagforeningerne i forbindelse med forhandling af nye overenskomster.

- Vi tager et kæmpe ansvar

En af dem, der fredag har nedlagt arbejdet, er Caroline Grøn. Hun arbejder i akutmodtagelsen i Aalborg.

- Jeg synes, vi er der for patienterne lige nu. Vi tager et kæmpe ansvar, som politikerne burde, siger hun og påpeger, at der mangler sygeplejersker.

Allerede i sidste uge kom retten frem til, at arbejdet skulle genoptages. Men protesterne er altså fortsat rundtomkring i landet.

De sygeplejersker, der har deltaget i protester før sidste uges pålæg fra retten, skal betale 56 kroner i timen per nedlagt arbejdstime.

De, der har deltaget efter, skal betale en bod på 86 kroner i timen. De kan begge også trækkes i løn svarende til de timer, de har været væk arbejdet.

Dansk Sygeplejeråd (DSR) har opfordret til, at arbejdet genoptages. Men det har altså ikke kunnet bremse arbejdsnedlæggelserne.

Indsamling skal betale bod

I weekenden oprettede initiativtagerne bag strejkerne en indsamling, som skal gå til at betale de strejkende sygeplejerskers bod.

Det fortæller en af initiativtagerne, Luca Pristed, til TV 2. Han vil dog hverken nærmere ind på beløbet eller antallet af personer, organisationer og virksomheder, som har doneret, af frygt for at boden i så fald vil blive sat ud fra indsamlingsbeløbet.

- Det er spændende, hvor meget det tager fart. Jeg håber, at det i sidste ende fører til, at politikerne frigiver flere ressourcer til vores sundhedsvæsen, siger Luca Pristed.

Afvist overenskomst blev vedtaget

Regeringen greb i slutningen af august ind og afsluttede en strejke blandt landets sygeplejersker, der havde stemt nej til en ny overenskomst.

Med indgrebet blev den overenskomst, de havde afvist, vedtaget ved lov. Den giver sygeplejerskerne en lønstigning på cirka fem procent over tre år.

Der blev samtidig også nedsat en komité, der skal kigge på lønstrukturen i den offentlige sektor, hvor sygeplejerskerne mener, de har et lønefterslæb.

Det skyldes i deres optik Tjenestemandsreformen fra 1969, hvor 40 faggrupper blev placeret på forskellige løntrin. Særligt fag med mange kvinder - for eksempel sygeplejefaget - lå nederst, hvilket de mener, stadig rammer dem.

Fredag udpegede Danske Regioner 145 steder i Danmark, som skal undersøges for flourstoffet PFOS, efter at store mængder af det sundhedsskadelige stof blev fundet i Korsør.

Men det er langt fra de eneste grunde, der kan være forurenet med flourstoffer, skriver Jyllands-Posten.

Stofferne er nemlig ikke kun anvendt i brandskum, men i en lang række andre brancher også, blandt andet tæppe-, møbel-, jern- og metalindustrien.

- Jeg vurderer, at der kan være tale om tusindvis af grunde, siger Bente Villumsen, leder af Videncenter for Miljø og Ressourcer i Danske Regioner, til avisen.

Ifølge hende kommer der dog til at gå flere år, før vi ved, hvor stort omfanget er.

Aalborg Kommune står overfor stor opgave

Nogle af de steder, hvor der allerede er konstateret forurening med PFOS, er på flyvestationen i Aalborg og Aalborg Kaserne.

Det kom frem under et møde i miljø- og energiudvalget i Aalborg Kommune onsdag, skriver TV2 Nord.

Der er tale om ”kraftig forurening”, der sandsynligvis stammer fra brandslukningsskum.

Aalborg Kommune frygter nu at stå i en lignende situation som Korsør, fordi det farlige stof er fundet øverst i grundvandet på Forsvarets arealer.

Det betyder nemlig, at det i årenes løb er sivet ned i jorden, og det er en rigtig dårlig nyhed, fortæller Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin fra Syddansk Universitet.

- Det er farligt for både miljø og mennesker. Det må endelig ikke komme ud i Limfjorden, fordi vi ved, at det ophobes i skaldyr og fisk. Og det må endelig ikke komme ud i drikkevandet, siger han til TV2 Nord.

Han mener, at Aalborg Kommune står overfor en stor opgave med at pumpe det giftige stop op igen eller simpelthen grave den forurenede jord ud.

Køer indtog stoffet gennem græs

Sagen om PFOS-forurening begyndte at rulle i foråret, da det kom frem, at fluorstoffet havde spredt sig fra en brandskole i Korsør til en nærliggende mark.

Her gik køer fra Korsør i årevis og indtog stoffet gennem græsset. Giften spredte sig herigennem til aftagerne af oksekødet.

I august fik 187 borgere fra Korsør svar på målinger om PFOS-indholdet i deres kroppe.

Grænseværdien ligger på 21,1 nanogram per milliliter (ng/ml), og prøveresultaterne spændte mellem 1,1 ng/ml og helt op over 500 ng/ml.

Det er de højeste PFOS-værdier, der nogensinde er målt i danske blodprøver.

For store mængder af PFOS kan påvirke leveren og immunsystemet, og det står også på listen over kræftfremkaldende stoffer.

Samtidig nedbrydes stoffet meget langsomt i kroppen, og der findes ikke en kur til at få det væk.

De færreste forbinder coronanedlukningerne med noget godt, men der er alligevel nogle, som det er gået hårdere udover end andre.

Det seneste år er Region Hovedstadens Psykiatri blevet blæst bagover med lægehenvisninger af børn og unge, der har svære psykiske udfordringer.

Jeg kan allerede mærke det nu. Folk kigger på mig

Cecilie Olsen, lider af angst

Og ifølge Nina Staal, som er klinikchef i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden, er der ingen tvivl om, at det skyldes nedlukningerne.

- Børnene har ikke været i deres sunde, gode fællesskaber, og det har taget hårdt på dem. Dem, vi får ind nu, har det meget værre end for bare et år siden, siger hun til TV 2.

Konkret er der sket en stigning i antallet af henvisninger på 27 procent i Region Hovedstaden. Det er særligt antallet af børn og unge med OCD, angst og spiseforstyrrelser, der er steget.

Flere organisationer bekræfter samme tendens i hele landet.

En kamp at gå i supermarkedet

En af dem, som har oplevet coronapandemien som særligt svær, er 28-årige Cecilie Olsen.

Hun har i flere år kæmpet med angst, og for hende kan det at købe en liter mælk være en udfordring.

TV 2 møder hende i et supermarked, og det mærkes tydeligt, hvor ramt hun bliver.

- Jeg kan allerede mærke det nu. Folk kigger på mig. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Det er rigtigt ubehageligt, siger hun.

Normalt har Cecilie Olsen en række værktøjer til at tæmme sin angst. Men det seneste års omvæltninger har bragt hende ud af kurs.

Blandt andet skiftet til at bære mundbind i sommeren 2020, og nu skiftet til at holde op igen.

- Jeg skal vænne mig til noget nyt hele tiden. Det er grænseoverskridende, siger hun.

Ikke overraskende

Det er særligt de børn, som i forvejen havde det svært, der er blevet ramt af coronapandemien, fortæller Nina Staal.

- Hvis du allerede var sårbar og ensom, inden corona ramte, så er det næsten umuligt at komme igennem en nedlukning med alt, hvad det indebærer, uden at bryde sammen, siger hun.

Allerede under første nedlukning i foråret 2020 blev det italesat af både psykiatrien og politikerne, at det ville få konsekvenser for danskernes mentale helbred.

Ifølge Nina Staal er det da heller ikke overraskende, at der er sket en stigning i antallet af henvisninger, men det kommer alligevel bag på hende, hvor stor stigning er, og hvor dårligt de unge rent faktisk har det.

Dybt bekymrende, siger Heunicke

Sundhedsminister Magnus Heunicke mener, at de nye tal forstærker det billede, der i forvejen er af en trængt psykiatri.

- Det er dybt bekymrende og et alvorligt problem, hvor vi kan og skal gøre det bedre, oplyser han i et skriftligt svar til TV 2.

Han uddyber, at den regionale behandlingspsykiatri skal stå klar til at hjælpe alle børn og unge, der har brug for det.

Med finansloven 2020 blev der afsat 600 millioner kroner årligt til flere senge og mere personale i psykiatrien.

Derudover skal den kommende såkaldte 10-års plan for psykiatrien tage fat på de mere grundlæggende problemer på området.

Hvornår planen er klar, er dog usikkert.

Den er indtil videre blevet udskudt tre gange, og seneste melding fra Sundhedsministeren er, at rapporten, der skal danne grundlag for planen, vil være klar i udgangen af året.

Pandemien har sat skub i efterspørgslen på blandt andet møbler og elektronik, og kombineret med trængsel i havnene er mange varehuse nu i store problemer.

Møbelgiganten IKEA er ingen undtagelse, og i koncernens danske butikker mangler hele tyve procent af varerne.

- Jeg har været i IKEA i mange år, og jeg har aldrig prøvet noget lignende. Det er en ekstrem situation, siger Peter Langskov, der er logistikchef i IKEA Danmark, til TV 2.

I et forsøg på at kæmpe imod den globale krise i forsyningskæden, har IKEA ekstraordinært hyret egne transportskibe og købt containere, så de mange varer fra især Asien igen kan finde vej til butikkerne.

Men udfordringerne er ikke til at tage fejl af.

Op til halvandet år endnu

Logistikchefen fortæller, at der har manglet meget essentielle varer. Eksempelvis en vægskinne, der ikke kan undværes, når man laver nyt køkken.

- Det er jo rigtig, rigtig ærgerligt at mangle én ting, der gør, at man ikke kan sætte køkkenet op på væggen. Det har vi haft problemer med hen over sommeren, og det er vi jo sindssygt kede af, siger han.

I et forsøg på at undgå for mange kunder, der går forgæves, vil IKEA Danmark forsøge at blive bedre til at prioritere de mest populære varer på hylderne. Så må de mindre eftertragtede varer vente.

Men ifølge Peter Langskov har transportproblemerne, der lige nu nu hæmmer hele verdenshandlen, lange udsigter.

- Der går nok et år til halvandet, før det er helt overstået, og vi igen har alle varer, siger han.

"Ekstraordinær" interesse for DBA

Hos Den Blå Avis er stemningen anderledes positiv. Når varehuse som IKEA ikke kan levere, søger forbrugerne nemlig mod varer, der allerede er i landet.

Hos den populære portal for køb og salg af brugte varer så man i august en stigning på 150 procent i søgninger efter IKEA-varer.

Kommunikationschef i DBA Anne Ryvang kalder det for ”ekstraordinært”.

- Det er enormt højt i forhold til det normale niveau. Brugerne kan få et langt større udbud på vores side og nemmere komme til varerne. De har ikke tid til at vente på en container i flere måneder, siger hun til TV 2.

Generelt er DBA kommet igennem pandemien med mere positivt fortegn end mange andre virksomheder. Især under landets nedlukninger er efterspørgslen steget, fortæller Anne Ryvang.

- I foråret kom der en stigning, der løb over sommeren. Da samfundet lukkede ned igen om vinteren, var der endnu en stigning. Lige nu ser vi det i forhold til mangel på varer, hvor IKEA-varer har peaket i august, siger hun.

Den nuværende situation rundt omkring i verdens have påvirker flere varehuse herhjemme. Også JYSK oplyser til TV 2, at varebeholdningen er udfordret. Møbler og boligtilbehør, der skulle have været solgt til vinter, er forsinket på ubestemt tid, lyder det.

Har du nogensinde set en rødplettet gekko kæmpe for sit liv mod en snog, der pludselig kom svævende fra et træ? Hvis svaret (overraskende) er ja, behøver du måske ikke tage et kig her.

Men årets kandidater til verdens bedste naturfoto er afsløret, og for de fleste vil de være lidt opmærksomhed værd. Det samme er dagens overblik.

Frit valg mellem vacciner

Sammenlignet med mange andre lande er den danske vaccinationstilslutning høj, da omkring 73 procent af befolkningen er færdigvaccineret. Men vi skal videre, fristes man til at citere Egon Olsen fra Olsen Banden for.

Målet er nemlig en dækning på 90 procent, og det får nu Sundhedsstyrelsen til at give danskerne muligheden for selv at vælge, om de vil vaccineres med Moderna eller Pfizer.

- Vi ved, at nogle borgere har fravalgt vaccination, fordi de gerne selv vil bestemme, hvilken vaccine de skal have. Derfor har vi nu gjort det til en mulighed, at de selv kan vælge mellem de to vacciner, lyder det i en pressemeddelelse fra enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Bolette Søborg.

Helt lavpraktisk skal de, der ønsker at blive vaccineret, vælge vaccinetype på det sted, de har booket tid. Så tildeler vaccinatøren den dose, man ønsker.

​Lundgren foreslår mundbind i kampen mod influenza

Troede du, at den høje vaccinationstilslutning betød et endegyldigt farvel til mundbind, forsamlingsforbud og hjemmearbejde? Så skal du måske lige klappe hesten.

For netop disse restriktioner foreslår professor i infektionsmedicin Jens Lundgren, at vi fortsætter med at bruge i kampen mod et forventet influenzaudbrud i løbet af vinteren.

- Det sidste halvandet år har vist, at hvis vi gør nogle ting, så kan vi med relativt nemme tiltag forhindre, at virus smitter andre, siger han.

Får du lyst til at skrige højt over et eventuelt mundbind-comeback? Så kan du her læse om fem personer på Københavns Hovedbanegård, der ganske frivilligt har valgt at holde fast i det blå stykke stof.

Muligt blodbad på vej i Dansk Folkeparti

Opskriften til et yderst dramatisk årsmøde for Dansk Folkeparti i weekenden så egentlig ud til at være på plads. Partiet flopper i meningsmålingerne, næstformand Morten Messerschmidt er netop blevet dømt for svig med EU-midler, og internt er der ævl og kævl om vejen ud af dødvandet.

Men bålet kan tilsyneladende klare mere brænde. For nu opfordrer lokal DF-formand i Gentofte, Rita Rahbæk, partistifteren Pia Kjærsgaard til at tage styrepinden fra Thulesen Dahl. Det vil give ro for partiet, siger hun til Ekstra Bladet. Avisen har tidligere skrevet, at også lokalformændene i landets fire største byer har skrevet direkte til Pia Kjærsgaard og bedt hende om at "at træde til".

Som konsekvens på den tilspidsede situation understreger Thulesen Dahl torsdag eftermiddag til TV 2, at han endnu har tænkt sig at kæmpe for at fortsætte på formandsposten. Han erkender, at der er ”spektakel i krogene”.

Presset kanslerkandidat provokeres af 11-årige reportere

Den tyske valgkamp er indtil videre ikke gået den kristendemokratiske kanslerkandidat Armin Laschets vej. Og i et legetelt omgivet af en stor tøjbamse, legetøj og kulørte flag fortsatte han onsdag med at udmærke sig på uheldig vis.

Her blev han interviewet af to 11-årige børnereportere, der bestemt ikke var mødt op for sjov. De spurgte blandt andet, hvorfor han grinte under sommerens oversvømmelseskatastrofe i Tyskland i sommer, og hvorfor han har været imod homo-ægteskaber.

Kanslerkandidaten var tydeligt irriteret, svarede udenom, tyede til modspørgsmål og såede tvivl om, hvorvidt de som 11-årige overhovedet kendte til de ting, de spurgte ind til.

I tyske medier beskriver ord som "storsnudet" og "en tyndhudet gnaven onkel" CDU-politikerens optræden.

Rumturister skriver historie

Natten til torsdag blev der skrevet historie, da den første civile rummission blev sendt i kredsløb i rummet. Fire personer var ombord, og opsendelsen er den første, som kommer i kredsløb om Jorden, hvor ingen af de ombordværende er professionelle astronauter fra NASA eller et andet agentur.

Opsendelsen fandt sted i et SpaceX rumfartøj fra Cape Canaveral Space Center i Florida i USA. Bag turen, som bliver kaldt Inspiration 4, står den 38-årige forretningsmand og milliardær Jared Isaacman, som har chartret en raket og et rumfartøj til en tredages tur i rummet.

Ud over milliardæren tæller passagerlisten en pilot, en lægeassistent og en dataingeniør.