Hollandske bomtrawlere slukker bevidst deres lovpligtige positionssignal, AIS, når de fisker i Danmark blandt andet for at sløre ulovligt fiskeri.

Det kan TV 2 afsløre.

Det er Fiskeristyrelsen, der skal kontrollere, at bomtrawlerne ikke slukker deres AIS.

Der har været forvirring over reglerne, så der er endnu ikke uddelt en eneste bøde til hollandske bomtrawlere for at slukke positionssignalet.

TV 2 har undersøgt, hvordan hollandske bomtrawlere snyder fiskerikontrollen.

I videoen ovenfor ses kontrolskibet Vestkysten sejle i det danske farvand uden at se andre skibe.

Pludselig dukker et skib dog op. Og så et andet.

Så snart Vestkysten er sejlet forbi, slukker de to skibe igen for AIS-signalet.

- Det gør alle hollændere

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), vil nu sætte ind med hårdere sanktioner som eksempelvis øget kontrol og overvågning.

På havnen i Hanstholm er de danske fiskere dog skeptiske over, hvor stor en virkning det vil have.

- De slipper afsted med alt, så det kan jo være lige meget. Fiskeristyrelsen har kæmpet med det i mange år, de kan ikke gøre noget ved dem, siger fiskeren Claus Krog Nielsen.

Den hollandske bomtrawler Jolissa er et af de skibe, der ifølge TV 2s research har sejlet med slukket AIS under sine sejladser i dansk farvand.

En ung mand på dækket af skibet vil til at starte med gerne svare på, hvorfor de slukker signalet:

- Det gør alle hollandske fiskere… De øh, siger han på engelsk, inden han vender sig mod en kollega på dækket og slår over i hollandsk:

- Hvordan siger man, at ”de slukker, fordi de ikke vil ses på havet?”

Herefter giver kollegaen ham besked på ikke at sige mere.

Minister erkender slap kontrol

I årevis har de danske fiskere råbt op om, at de hollandske bomtrawlere slukker deres AIS. De anklager dem, blandt andet fordi de snyder med kvoterne og fisker, hvor de ikke må uden konsekvenser.

En optælling, som TV 2 har lavet i samarbejde med researchkollektivet NOIR og den hollandske avis NRC Handelsblad, viser, at 30 ud af 31 hollandske trawlere, som det seneste år har fisket i Danmark, flere gange har sejlet uden AIS.

Ministeren henviser til Fiskeristyrelsen, men han erkender, at den kontrol, som han er ansvarlig for som minister, er for slap.

- Jeg har sagt til Fiskeristyrelsen, at de nu skal tage skeen i den anden hånd. Nu skal der være langt klarere restriktioner på det her område, for vi vil ikke finde os i det, siger Rasmus Prehn.

Skal ikke være muligt at slukke AIS

Uffe Sveistrup, chefkonsulent i Fiskeristyrelsen, fortæller at de hele tiden arbejder på at forbedre og udvikle fiskerikontrollen:

- Kontroltrykket er forøget mærkbart i de senere år, og nu vil vi også se på, hvordan vi mere effektivt kan håndhæve og sanktionere AIS-reglerne, siger Uffe Sveistrup.

Tilbage på havnen i Hanstholm tror Claus Krog Nielsen dog ikke, at noget vil ændre sig, så længe det er muligt at slukke AIS.

- Så skal der være rigtig overvågning. Men hvis det er noget, du selv kan tænde og slukke for, så er den jo ikke længere, siger Claus Krog Nielsen.

Hjemsendelse. Isolation. Og forældre, som har haft travlt med at finde pasning til deres børn i coronaramte institutioner.

Det har det seneste halvandet år været hverdag for mange. Men nu skal det være slut med at sende hele klasser hjem, hvis enkelte børn er smittet med coronavirus.

For frisør og mor Christina Heitmann er det en stor lettelse ikke længere at skulle tænke i de baner.

- De isolationsregler, som har været gældende indtil nu, har ramt rigtig hårdt, fortæller Christina Heitmann, som har egen salon i Kolding.

Som selvstændig har det været en udfordring, når der blev ringet fra vuggestuen, børnehaven eller skolen i tilfælde af sygdom med efterfølgende hjemsendelse.

Nu er der udsigt til langt færre hjemsendelser af børn og unge. Og dermed også færre forhindringer i forældrenes arbejdsliv og hverdag.

- Jeg er glad for de nye regler. Det har fyldt meget, når telefonen ringede. Det kunne være enten fra mine børns eller en medarbejders institution, som så har betydet, at jeg selv eller ansatte må tage ferie under isolationen, fordi børnene igen er sendt hjem, siger Christina Heitmann.

Tusinder sendt hjem

De seneste uger er flere tusinde skoleelever blevet sendt hjem for at undgå yderligere smittetilfælde. Alene fordi de var i kategorien "nære kontakter".

Fremover er det kun syge børn og børn med coronalignende symptomer, der skal isolere sig. Nære kontakter skal testes frem for at sendes hjem.

Og Christina Heitmann er ikke bekymret for, at det betyder øget smitte, i takt med at vi går mod efterår og vinter.

- Som samfund er vi blevet godt vaccineret efterhånden, så belastningen er ikke den samme som tidligere. Folk bliver ikke kritisk syge, og smitten er på et niveau, hvor den kan håndteres, siger Christina Heitmann.

Børn har brug for fællesskab

De nye anbefalinger vil ifølge Sundhedsstyrelsen betyde færre afbræk i skolegangen, fordi kun børn med klare symptomer på sygdom bliver sendt hjem.

Og det hilser foreningen Skole og Forældre velkommen.

- Børnene har brug for både fællesskab og en stabil skolegang, siger næstformand Cecilie Harrits.

De nye retningslinjer anbefaler dog fortsat at teste. Men frem for at sende hele klasser hjem, kan forældre i stedet vælge at lade deres børn kvikteste på skolen og derefter teste med en PCR-test på fjerde- og sjettedagen.

Forældreorganisationen peger dog på, at det ikke er problemfrit at have test i skoleregi.

- Det er måske ikke så rart at blive testet på skolen og så opleve at blive sendt hjem, fordi man er positiv, siger Cecilie Harrits.

Derfor håber de, at der også bliver mulighed for at blive testet udenfor skolen.

Flere tests til skolebørn skal være det våben, som er med til at dæmpe smitten, efterhånden som efteråret og den kølige tid tager til.

Derfor opfordrer myndighederne nu til, at børn mellem 9 og 11 år bliver testet ugentligt, skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse. Hidtil har opfordringen i skolerne kun været gældende for de 12-15 årige.

Formålet med screeningen er at bryde smittekæderne hurtigt, så færre personer smittes, lyder det.

- For at eleverne får en så normal skolegang med så få hjemsendelser som muligt i efteråret, er vi nødt til at forsinke smittespredningen. Her er screeningstest af de uvaccinerede børn mellem 9 og 11 år et godt redskab, siger børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Ifølge Statens Serum Institut (SSI) forventes børn og unge at stå for en stigende andel af nye covid-19-tilfælde i dette skoleår på grund af den smitsomme Delta-variant.

Test skal foretages på skolerne

De anbefalede tests vil kunne foretages på skolerne, hvis kommunen har testkapacitet det pågældende sted, samt i det eksisterende net af faste teststeder.

Ikke-vaccinerede medarbejdere og elever fra 12 år i grundskolen vil fra 1. oktober også blive opfordret til én ugentlig test.

Indtil da gælder de nuværende opfordringer om to ugentlige tests fortsat.

- Børn vil repræsentere en stigende andel af nye smittede og er i højere grad er symptomfri. Det er en vigtig gruppe at holde øje med blandt andet for at beskytte sårbare borgere, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Gruppen af ikke-vaccinerede børn under 12 år udgør ifølge tal fra SSI cirka 740.000 personer.

Regeringen er i dialog med Kommunernes Landsforening om det øgede testbehov som følge af opfordringen.

10.000 skridt. Det er efterhånden blev en populær sundhedsmilepæl, hvis man skal forsøge at få nok bevægelse ind i hverdagen.

Ny forskning peger imidlertid på, at 7000 skridt om dagen er nok.

Det skriver Videnskab.dk, som refererer et studie omtalt i magasinet Science Alert.

I det nye studie har forskerne fundet frem til, at de personer, som tog mindst 7000 skridt om dagen, i gennemsnit havde 50-70 procent lavere risiko for at dø tidligt - sammenlignet med dem, der gik færre end 7000 skridt om dagen.

Studiet blev gennemført over cirka 13 år - fra 2005 til 2018.

Alle ekstra skridt over 7000 havde ingen effekt

I alt 2000 personer deltog i undersøgelsen. Der var tale om en blanding af mænd og kvinder fra USA, som havde en gennemsnitsalder på 45 år. De bar alle et accelerometer, som også findes i smartphones, der kan måle acceleration.

Ved afslutningen af forsøget var 72 personer døde.

Med forsøget kunne forskerne se, at risikoen for at dø tidligt blev mindre, jo flere skridt deltagerne tog om dagen. Men det var altså kun indtil et vist punkt.

Alle ekstra skridt over 7000 havde således ingen effekt. Det viser resultaterne, efter at forskerne har korrigeret for parametre som alder, køn, etnicitet, uddannelse, rygning og alkoholforbrug.

Flere studier har ellers de senere år vist, at flere skridt om dagen giver mindre risiko for tidlig død.

Forskerne understreger dog ifølge Videnskab.dk, at 7000 ikke er et magisk tal, og at der formentlig vil komme nye studier med nye mål inden for de kommende år.

Sommeren er gået på hæld, tiden iler, og det samme gør nyhedsstrømmen på årets 249. dag.

Velkommen til dagens overblik med en håndfuld udvalgte historier fra ind- og udland.

Ny undersøgelse viser, hvor i landet danskere er allermest aktive

Det er godt at bevæge sig. Både fysisk og åndeligt. Det sidste kan være sværere at få greb om, men til gengæld er danskernes bevægelsesvaner nu blevet kortlagt i en større undersøgelse.

'Danmark i bevægelse’ viser - næppe overraskende - at der kan være forskel på by og land. Mens næsten hver tredje københavner løber hver uge, er det på Langeland kun ti procent, der smutter i de hurtige sko.

Undersøgelsen, som er lavet af Syddansk Universitet, er baseret på 163.000 svar. Formålet er at gøre de enkelte kommuner opmærksomme på, om deres indbyggere får luftet sig nok. Og hvor man eventuelt skal sætte ind.

Det hænger især sammen med alder og uddannelsesniveau, hvor meget og hvor lidt danskere bevæger sig. Særligt pensionister og socialt udsatte halter bagefter.

Ikke overraskende er den aktivitet, allerflest udfører i det daglige, en gåtur med hunden. Dén skal jo altså også luftes, og så er det oven i købet sundt.

Slut med at sende hele skoleklasser hjem – nu skal børnene kviktestes

Nu skal det være slut med at sende hele klasser hjem, hvis enkelte børn er smittet med coronavirus.

Anbefalingerne lempes for skoleelever, så nære kontakter ikke længere sendes hjem.

Det vil være op til de enkelte kommuner at afgøre, hvor eleverne i folkeskolen skal tilbydes en kviktest.

Forældre til de ældre børn i dagsinstitution vil selv skulle afgøre, om de vil lade deres børn kvikteste.

Kan de vise en negativ kviktest, vil der ikke længere være anbefalinger om hjemsendelse.

Flere bøder til udenlandske fiskere skal få dem til at overholde reglerne

Danske fiskere har set sig godt og grundigt sure på udenlandske fiskere, der slukker for deres lokaliseringssignal - også kaldet AIS-signalet.

På den måde lister især hollandske trawlere sig ind over grænsen på 12 sømil fra den danske kyst for tage for sig af havets goder.

De såkaldt "spøgelsesskibe" skal der sættes en stopper for med bøder.

Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) medgiver overfor TV 2, at kontrollen har været for lemfældig.

Bliver et skib taget i at sejle med et slukket AIS-signal, udløser det normalt 10.000 kroner i bøde.

Men der er til dato ikke givet én bøde til fiskere for at sejle med et slukket AIS-signal som isoleret lovovertrædelse.

Ifølge de nordjyske fiskere er lovovertrædelsen med til at ødelægge fiskeriet lokalt.

Corona-kaos førte til afbrydelse af sydamerikansk storkamp

Når Brasilien og Argentina mødes på grønsværen, er det per definition en fodboldkamp med en helt særlig status.

Derfor vakte det ramaskrig, da de brasilianske sundhedsmyndigheder, Anvisa, søndag afbrød opgøret mellem de glohede sydamerikanske arvefjender.

Anvisa var utilfredse med, at fire af de argentinske landsholdsspillere angiveligt ikke havde fulgt de gældende brasilianske covid-19-retningslinjer, der gælder ved indrejse fra England.

De to landes respektive fodboldforbund har i efterspillet reageret i skarpe vendinger, fordi man mener, at Anvisa kunne have varskoet de to landshold langt tidligere.

Sagen ligger nu hos FIFA, der i første omgang skal beslutte, om kampen overhovedet skal spilles eller ej. Og om der skal ske en form for sanktionering.

Nu kommer der pop-up vaccination i supermarkeder

Lettere adgang til vacciner. Lige der, hvor du handler. Eller bare hænger ud.

Det er nyeste tiltag for at gøre det så nemt som muligt at blive vaccineret.

Derfor vil der 11. september være pop-up tilbud om vaccination for alle i udvalgte varehuse i Bilka og Føtex, skriver Sundhedsstyrelsen.

Ifølge Salling Group, som står bag Bilka og Føtex, åbner der pop-up-vaccinationssteder ved 16 af landets 19 Bilka-butikker.

Tiltaget er særligt målrettet unge mellem 20-29 år, som er blandt de cirka 250.000 danskere, der "mangler" at ramme en tilslutningsprocent på omkring 90.

Også Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og Dansk Idrætsforbund informerer deres medlemmer om muligheden for at blive vaccineret.

***

De sidste 20 år har tusindvis af amerikanske soldater og veteraner mistet livet. Også uden for krigszonen.

Der er fire gange så mange amerikanske soldater og krigsveteraner, der har begået selvmord, som der er amerikanske soldater, der har mistet livet i kamp.

Det var min skyld. De begyndte at begå selvmord, så snart vi kom hjem

Dominic McDaniel, tidligere sergent i det amerikanske militær

Det viser en rapport fra The Cost of War-projektet, som er et samarbejde mellem Boston Universitet og Brown Universitet i USA.

- Det er skræmmende, siger forskeren bag rapporten, Thomas Howard Suitt, til det amerikanske nyhedsbureau NPR.

Bekymrende tal, siger forsker

Rapporten estimerer, at 7.057 amerikanske soldater har mistet livet under en krigsoperation efter 9/11.

I samme periode anslås det, at 30.177 soldater og krigsveteraner har taget deres eget liv.

- Vi burde virkelig, virkelig bekymre os, siger Suitt om tallene.

I USA kender 67 procent af de amerikanske veteraner en anden veteran, som har forsøgt at begå selvmord. Samtidig kender 62 procent en veteran, som har begået selvmord. Det viser en undersøgelse af organisationen Iraq and Afghanistan Veterans of America (IAVA) fra 2020.

Og ifølge National Veteran Suicide Prevention Annual Report fra 2020 er selvmordsraten blandt amerikanske veteraner halvanden gang højere end selvmordsraten blandt den amerikanske befolkning, når man sammenligner i forhold til køn og alder.

Disse tal indgår også i Thomas Howard Suitts rapport.

Moderne medicin kan betyde mere trauma

Forskeren peger på flere faktorer, som kan have forårsaget den høje selvmordsrate blandt de amerikanske soldater og krigsveteraner.

Heriblandt PTSD, fysiske skader og vanskeligheder med social reintegration i samfundet.

Siden 9/11 har man set en stigning i brugen af improviserede sprængladninger under krig. Det har resulteret i et forhøjet antal traumatiske hjerneskader hos soldaterne og veteranerne, lyder det fra forskeren.

Ifølge rapporten har traumatiske hjerneskader ramt 20 procent af soldaterne, som har været udsendt efter 9/11.

Skyldfølelse førte til selvmordstanker

Amerikaneren Dominic McDaniel var sergent i det amerikanske militær i syv år og er en af dem, som kender alt for godt til selvmord blandt soldater i militæret.

Han deler sin historie i rapporten fra The Cost of War-projektet.

Nu har flere mennesker fra min enhed begået selvmord end der er døde i kamp

Dominic McDaniel, tidligere sergent i det amerikanske militær

McDaniel havde ansvaret for at lede et infanteri bestående af unge mænd i Irak i 2005.

Da nogle medlemmer af hans enhed, inklusiv den yngste soldat, blev såret under kamp, følte den daværende sergent en enorm skyld, fortæller han:

- Nogle af drengene blev såret, og jeg bad til Gud om hjælp. Jeg følte, at ingen kom, og det var op til os. Det var en meget ensom følelse, og jeg ved ikke, om den gik væk igen.

En eksplosion fra en improviseret sprængladning efterlod McDaniel med fysiske og psykiske skader, heriblandt PTSD og traumatiske hjerneskader.

Det kostede ham hans karriere i det amerikanske militær.

McDaniel havde vanskeligheder med at reintegrere sig i det civile samfund. Han isolerede sig og havde fortsat skyldfølelse over, at nogle medlemmer i hans infanteri blev såret, mens han var leder.

- Det var min skyld. De begyndte at begå selvmord, så snart vi kom hjem, fortæller han.

Hjælper vateraner

Den tidligere sergents overvældende skyldfølelse førte til alkoholmisbrug og skilsmisse. På lavpunktet kæmpede McDaniel med en depression og selvmordstanker.

I rapporten fortæller han, at ni soldater fra hans enhed mistede livet under krigen i Irak. 15 af dem tog sit eget liv efter hjemkomsten.

- Nu har flere mennesker fra min enhed begået selvmord end der er døde i kamp, siger McDaniel.

- Det fik mig til at reflektere over, hvad vi gik igennem, hvor vi var, og hvordan vores roller i krigen har forårsaget ekstrem kaos i hovederne på andre soldater.

Dominic McDaniel arbejder i dag for en nonprofitorganisation, som hjælper traumatiserede veteraner.

Efter 20 år er USA stadig i krig

Efter 9/11, som er en betegnelse for terrorangrebene mod USA 11. september 2001, erklærede USA ”krig mod terror”.

Målet med krigen er at forhindre terrororganisationer, heriblandt Al-Qaeda, Taliban og Islamisk Stat, i at angribe USA og dets allierede.

20 år efter 9/11 er krigen fortsat aktiv. Man kan i øjeblikket finde amerikanske soldater i lande som Irak, Syrien og Somalia.

Selvom USA og dets allierede har formået at dræbe prominente medlemmer af terrororganisationerne, er det stadig lykkedes for terroristerne at gå til angreb.

Så sent som i sidste måned var 13 amerikanske soldater blandt de 170 mennesker, som mistede livet, da Islamisk Stat sprang en selvmordsbombe ved Kabuls lufthavn i Afghanistan.

Færre hjemsendelser og flere tests.

Sådan lyder den nye strategi for at bekæmpe coronasmitten i de danske folkeskoler, som Sundhedsstyrelsen offentliggjorde mandag.

I stedet for at sende hele klasser hjem, hvis enkelte børn er smittet med coronavirus, kan forældre i stedet vælge at lade deres børn kvikteste på skolen og derefter teste med en PCR-test på fjerde- og sjettedagen.

Det her kan formentlig godt fungere

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi

Og så længe testene er negative, og barnet ikke har symptomer, kan det blive i klassen.

Ifølge vicedirektør i Sundhedsstyrelsen (SST), Helene Probst, skal de nye retningslinjer finde en balance mellem at bekæmpe smitten og sikre skolebørns trivsel.

- Efter halvandet år kan vi ikke blive ved med at sende børnene hjem i så stor stil. Det kan godt være, det giver en smule mere smitte, men det dæmper vi så med tests, siger hun til TV 2.

Hjemsendelser skader læring og mental trivsel

Efterhånden som dagene bliver koldere og mørkere, får virusser som covid-19 lettere ved at spredes fra person til person.

Samtidig er ekstraordinært mange børn gennem de seneste uger blevet smittet med luftvejsinfektionen RS-virus.

Derfor går vi ifølge Helene Probst også ind i et efterår, hvor mange skolebørn skal holdes hjemme, hvis de har symptomer på smitsomme sygdomme.

Og det har skabt behovet for de nye regler.

- Hvis de oveni det (symptomerne, red.) også skal hjemsendes, hvis de er nær kontakt, så får de meget, meget, meget lidt skolegang. Det har kæmpestore konsekvenser for deres læring og mentale trivsel, siger hun.

Opsporing har været håbløst

Hos Skolelederforeningen bliver de nye regler modtaget med lettelse.

Her har formand Claus Hjortdal flere gange kritiseret de nuværende regler for at lægge "en tung og utaknemmelig opgave” over på skolernes personale.

- Vi har haft et enormt arbejde med at smitteopspore, og det har været håbløst at finde ud af, hvem der har været i kontakt med hvem, fortæller han til TV 2.

De nye regler kommer dog ifølge formanden med sine egne, nye udfordringer.

Mange steder er muligheden for at teste på skolen nemlig blevet sløjfet eller skåret kraftigt ned. Men nu skal skolerne have et beredskab stående klar hver eneste dag, siger han.

Samtidig får skolerne ifølge Claus Hjortdal en ”kommunikativ udfordring” i forhold til forældrene.

- Jeg tror, vi vil se forældre, der bliver ringet op med besked om, at deres barn er for sygt til at være i skole, og at de bliver nødt til at komme hente det, forudser han.

Professor: - Det kan formentlig godt fungere

Der er ifølge vicedirektøren i Sundhedsstyrelsen ikke lavet beregninger på, hvordan lempelsen vil påvirke smittetallene.

Men ifølge Hans Jørn Kolmos, som er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, lyder de nye retningslinjer umiddelbart fornuftige.

Han understreger dog, at nogle smittede børn vil komme til at blive i klasserne længere tid end tidligere, fordi kviktesten har en risiko for at vise falsk negativ.

- Det her kan formentlig godt fungere i kraft af, at vi har en meget stor testkapacitet. Vi har kviktest, som meget hurtigt fanger mange smittede, og den mere følsomme PCR-test, som fanger resten, siger han til TV 2.

Skal planen virke, er det dog ifølge professoren vigtigt, at skolerne holder fast i retningslinjerne for håndhygiejne, rengøring og udluftning.

Men uanset hvad forventer Hans Jørn Kolmos, at lempelsen vil være med til at få smitten til at stige.

- Der er ikke nogen tvivl om, at vi vil se en del smittede. Men i stedet for at lukke ned, accepterer vi, at der er den smitte iblandt os, siger han.

Forældre skal tage børn hjem tidligere

Ifølge Helene Probst er det med de nye retningslinjer uhyre vigtigt, at forældre holder deres børn hjemme, hvis de har symptomer.

Ellers er der en risiko for, at smitten løber løbsk på skolerne.

- Vi følger det selvfølgelig nøje. Så må vi vurdere situationen, hvis der pludseligt ser ud til at ske en meget stor stigning i smitte, siger vicedirektøren.

Hos Skolelederforeningen opfordrer Claus Hjortdal til det samme.

Faktisk håber han, at forældre vil tage deres børn hjem fra skole hurtigere, end de ellers har været vant til:

- Vi krydser fingre, det er det eneste, vi kan sige.

Det vil få konsekvenser for de sygeplejersker, der bliver ved med at nedlægge arbejdet.

Sådan lyder det fra Danske Regioner.

Mandag nedlagde flere hundrede sygeplejersker arbejdet. Det skete forskellige steder i landet.

Danske Regioner peger på, at det er i strid med overenskomsten. Derfor advarer Danske Regioner om, at det vil få konsekvenser for sygeplejerskerne, hvis den form for protest fortsætter:

- De overenskomststridige arbejdsnedlæggelser er til stor gene for patienterne. Hvis de fortsætter, vil vi tage sagen til Arbejdsretten med henblik på at få de pågældende idømt en bod, lyder det i en skriftlig udtalelse fra Danske Regioner.

Utilfredse over indgreb i strejke

De sygeplejersker, der mandag nedlagde arbejdet, er utilfredse med regeringens nylige lovindgreb. Det blev vedtaget efter flere ugers sygeplejerskestrejke hen over sommeren.

Danske regioner har mandag holdt et møde med blandt andre Dansk Sygeplejeråd for diskutere de igangværende arbejdsnedlæggelser.

- Vi har haft et fællesmøde med Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Sygeplejeråd for at sikre, at organisationerne aktivt medvirker til at hindre nye arbejdsnedlæggelser, skriver Danske Regioner til Ritzau.

På Sjællands Universitetshospital valgte i alt 15 sygeplejersker fra hospitalets øjenafdeling at nedlægge arbejdet. Det skete fra klokken 08.00 og en time frem.

Også på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital nægtede en række sygeplejersker at arbejde i en time mandag.

Arbejdsnedlæggelsen er organiseret af sygeplejerskerne selv og ikke af Dansk Sygeplejeråd.