Normalt rykker de ud under naturkatastrofer og uroligheder, men i disse dage kan den amerikanske nationalgarde også skrive skolebuschauffør-tjansen på cv'et.

Det er nemlig konsekvensen i den amerikanske delstat Massachusetts, hvor den fortsatte coronapandemi har sat det offentlige skolebussystem under pres. Det skriver nyhedsmediet NPR.

Mandag oplyste delstatens republikanske guvernør, Charlie Baker, at op mod 250 medlemmer af nationalgarden ville blive frigivet til at "imødekomme personalemangel i visse distrikter".

Op mod 90 af disse vil med øjeblikkelig varsel påbegynde træning for at kunne indtræde som skolebuschauffører i områderne Chelsea, Lawrence, Lowell og Lynn, som alle er områder omkring storbyen Boston.

Initiativet kommer på baggrund af en national mangel på skolebuschauffører.

Ramt af vaccineskepsis og mundbindsmodstand

I modsætning til Danmark, hvor alle restriktioner nu er ophævet, kæmper USA en fortsat kamp mod coronavirussen.

Landet er i højere grad præget af modstand mod mundbind og en generel vaccineskepsis.

Og det kan nu også mærkes i skolernes infrastruktur.

En national undersøgelse, som NPR har foretaget i september, viser, at omkring halvdelen af landets skoletransportkoordinatorer beskriver manglen på buschauffører som enten "alvorlig" eller "desperat".

Det er en slem udvikling for præsidenten

Mirco Reimer-Elster, TV 2s USA-analytiker

Manglen på buschauffører skyldes kombinationen af flere forskellige faktorer. Dels er der modstanden mod kravet om mundbind, dels er der generel personalemangel i mange sektorer, har nyhedsbureauet AP tidligere beskrevet.

Samtidig er omkring halvdelen af skolebuschaufførerne i USA over 65 år, hvilket gør dem mere sårbare over for virussen, har direktøren for skolebusselskabet HopSkipDrive, Joanna McFarland, udtalt til AP.

Tilbyder bonus til både forældre og buschauffører

I Massachusetts skyldes problemet delvist, at kravet til kommercielle chaufførers kørekort er øget, lyder det i en rapport fra delstaten.

Problemet er beskrevet flere steder i landet. Ud over Massachusetts oplever delstaten New York også udfordringer.

Det samme gør Oregon og Montana – et skoledistrikt i sidstnævnte delstat tilbyder nye chauffører bonusser på 4000 dollars (over 25.000 kroner). I Delaware har EastSide Charter School tilbudt forældre 700 dollars (4400 kroner) for hvert barn, de kører i skole.

I storbyen Chicago har over 70 skolebuschauffører sagt op, lige før skoleåret begyndte i protest mod vaccinekravet, har BusinessInsider beskrevet.

Biden kræver vaccine i det offentlige

Coronakrisens fortsatte tag i USA fik i sidste uge præsident Joe Biden til at tage skrappere midler i brug for at få folk vaccineret.

Således skal alle ansatte ved føderale myndigheder og i virksomheder, der ønsker at indgå kontrakter med de føderale myndigheder, nu lade sig vaccinere inden 27. september.

Det gælder også alt sundhedspersonale på arbejdspladser, der modtager offentlig støtte.

Det fik i denne uge et hospital i staten New York til at meddele, at man bliver nødt til at lukke hospitalets fødeafdeling midlertidigt.

Hospitalet har ikke længere personale nok til at tage imod fødende kvinder, efter at 30 ansatte på hospitalet har sagt op i protest mod kravet om, at de lod sig vaccinere mod covid-19.

165 andre ansatte, eller godt en fjerdedel af det sundhedsfaglige personale, har endnu ikke meldt ud, om de fortsætter i deres job, når fristen for at lade sig vaccinere udløber.

Bidens strategi er på spil

Ifølge TV 2s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster er det et stort problem for Joe Biden, hvis der begynder at mangle arbejdskraft som følge af vaccinekravet.

- Det er en slem udvikling. Coronakrisen er ikke kun en sundhedskrise, men også en økonomisk krise, og det kan få store konsekvenser, hvis amerikanerne begynder at sige op, siger han.

Mirco Reimer-Elster uddyber, at det er hele præsidents vaccine-strategi, der er på spil.

- Idéen med vaccinekrav er at true folk til at blive vaccineret. Hvis det ikke lykkes, og man samtidig mister deres arbejdskraft, er det jo en særdeles mislykket strategi, siger han.

I dag har omkring 75 procent af alle voksne amerikanere fået mindst et vaccinestik, mens 54 procent er fuldt vaccineret.

Et solidt flertal af befolkningen – 62 procent – bakker op om præsidentens krav om vaccine, viser en meningsmåling foretaget for avisen USA Today.

Men der er stadig et stort mindretal af den amerikanske befolkning, der ser den udmelding som et alvorligt overgreb på deres personlige frihedsrettigheder.

De er efterhånden svære at finde i det offentlige rum.

De karakteristiske blå mundbind, som danskerne det seneste halvandet år under coronakrisen har lært at bruge, er nærmest ikke til at se torsdag morgen i vandrehallen på Københavns Hovedbanegård.

På trods af at de sidste coronarestriktioner blev ophævet i sidste uge, og smitten herhjemme for nuværende er under kontrol, er der stadig enkelte danskere, der vælger at tage beskyttelse på for næse og mund.

Det er bare blevet naturligt, jeg tænker ikke så meget over mundbindet længere

Oliver Mulligan, datamatiker

Selvom det går godt med coronasituationen i Danmark, så kan mundbind faktisk inden længe igen blive aktuelt i Danmark, hvis det står til professor Jens Lundgren.

Forude venter nemlig et efterår og en vinter, hvor danskerne med stor sandsynlighed står over for en hård influenzasæson. Og derfor giver det ifølge professoren god mening, hvis der bliver genindført påbud som eksempelvis brug af mundbind visse steder i det offentlige rum.

- Det sidste halvandet år har vist, at hvis vi gør nogle ting, så kan vi med relativt nemme tiltag forhindre, at virus smitter andre, siger Jens Lundgren til TV 2.

På Københavns Hovedbanegård har TV 2 mødt fem danskere, der her forklarer, hvorfor de vælger at holde fast i mundbind i det offentlige rum – på trods af den nuværende smittesituation.

Gravid og ikkevaccineret

Helene Benfeldt-Gøbel, finansiel analytiker:

Helene Benfeldt-Gøbel fortæller TV 2, at hun er gravid, men ikke vaccineret mod corona.

- Jeg fik invitationen til vaccinen meget sent, fordi jeg var i den sidste aldersgruppe. Det var virkelig dårlig timing, og det hele ramlede sammen, lyder forklaringen.

Derfor tager hun sine forholdsregler i forhold til at blive smittet med covid-19. Og hun passer ekstra meget på sig selv, fordi det er ved at blive sæson for influenza.

Helene Benfeldt-Gøbel kan godt forstå, at langt størstedelen af danskerne har smidt mundbindet, men hun ønsker at beholde det på under hele sin graviditet, siger hun.

En helt naturlig ting

Oliver Mulligan, datamatiker:

Oliver Mulligan har under coronaepidemien vænnet sig så meget til at gå med mundbind, at han i dag opfatter det som en selvskrevet ting at have på.

- Det er bare blevet naturligt. Jeg tænker ikke så meget over mundbindet længere. Jeg ved, der er mange, der ikke kan lide at gå med mundbind, fordi de ikke kan trække vejret og få luft, men det føler jeg ikke er et problem, siger han.

Mundbindet giver Oliver Mulligan følelsen af en ekstra sikkerhed, og samtidig kan det beskytte mod andre sygdomme.

Han kan godt få følelsen af, at danskerne nogle gange virker overraskede, når de ser ham med et mundbind.

- Men det er folks eget valg, forklarer Oliver Mulligan.

Nedsat lungefunktion

Carina Hallas, underviser i Tivoli:

- Det er meget enkelt. Jeg er lungesyg og har derfor en meget nedsat lungefunktion. Jeg er vaccineret, men skal ikke nyde noget af at blive smittet, for man kan stadig blive syg, siger Carina Hallas.

Hun føler, at mundbindet giver hende en form for beskyttelse, men hun havde gerne set, at alle danskere stadig brugte værnemidlet – især i myldretiden i S-toget.

Den lungesyge kvinde har også fornemmelsen af, at folk kan godt finde på at kigge, fordi hun bruger mundbind.

- Men jeg kan jo ikke vide, hvad de tænker. Måske tænker de skøre kvindemenneske, eller også tænker de, at jeg er meget fornuftig, siger Carina Hallas.

Hun ønsker at beholde mundbindet på, indtil der er helt styr på coronasituationen på globalt plan, og det hele ser mere positivt ud, lyder det.

Endnu ikke vaccineret

Violetta Janova, arbejder i Københavns Kommune:

Violetta Janova har indtil videre været skeptisk over for at lade sig vaccinere mod coronavirus. Men familien har presset på, for at hun skulle lade sig stikke, og det har haft effekt.

- Jeg skal vaccineres første gang på lørdag, så jeg prøver at holde mig rask indtil da, siger Violetta Janova.

Hun føler, at det er mere hygiejnisk at bruge mundbind og bruger det primært i S-toget, hvor der tit er for mange rejsende, og folk derfor står som sild i en tønde.

For Violetta Janova er det under coronatiden blevet en vane at have mundbind på, så det vil hun fortsætte med indtil videre.

- Udbruddet er her stadigvæk, og der er kommende varianter af coronavirus at holde øje med, forklarer hun.

Føler sig gammel og sårbar

Laila Kimmer Jørgensen, pensionist:

- Jeg ser nyheder og lytter efter eksperterne, og de siger, vi er midt i en pandemi. Selvom jeg er vaccineret, er jeg gammel og sårbar. Så jeg passer på mig selv og andre, siger Laila Kimmer Jørgensen.

Hun er pensionist og bruger primært mundbindet i den offentlige transport.

- Når jeg selv ser én, der bærer mundbind, så tænker jeg, at det er et sårbart menneske, der passer godt på sig selv eller på andre, forklarer hun.

Laila Kimmer Jørgensen tror, at der går længe, før hun smider mundbindet.

Det vil først ske, når de danske myndigheder siger, at pandemien endelig er afblæst, hvilket ifølge pensionisten godt kan tage flere år.

5.000 medarbejdere og medlemmer af danske officerrs fagforbund, HOD, kan have fået lækket cpr-numre, helbredsdata og oplysninger om privatøkonomi og strafbare forhold på det mørke internet. HOD ved efter en måneds venten på Center for Cybersikkerhed stadig ikke, hvad der er sket efter hackerangreb på organisationen.

Der er det seneste døgn registreret 313 nye smittetilfælde med coronavirus.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) torsdag.

Antallet af nye daglige smittetilfælde har i de seneste tre uger ligget under 1000.

Havde ikke forudset dette

De smittede er fundet på baggrund af 41.211 PCR-prøver, hvor man bliver podet i halsen.

Det betyder, at andelen af smittede - den såkaldte positivprocent - er 0,76.

Ifølge Troels Petersen, der er lektor i eksperimentel partikelfysik på Niels Bohr Instituttet, var det ikke til at forudse, at smittetallene ville opføre sig sådan her:

- Havde du spurgt mig for en måned siden, hvordan smittetallene ville udvikle sig efter den fulde genåbning, så ville jeg ikke have forudset dette, siger han og fortsætter:

- Men smittetallene fungere jo nærmest som en vejrudsigt. Det er noget, som vi alle holder øje med hver dag, og så vurderer vi ud fra dem, hvordan vi skal reagere. Det har folk vist sig gode til.

Yderligere to personer døde

Antallet af indlagte stiger med 14 til 102 personer. 26 af dem er på intensivafdelinger, og 19 får hjælp af en respirator til at trække vejret.

Yderligere to personer er registreret døde med coronavirus.

Der er det seneste døgn også foretaget 32.988 lyntest. Men de positive tilfælde herfra indgår ikke i smittetallet grundet usikkerhed om testresultatet.

Tal fra Statens Serum Institut viser, at der det seneste døgn er givet 7220 vaccinestik.

4.438.743 borgere - svarende til 75,7 procent af befolkningen - har påbegyndt deres vaccinationsforløb, mens 73,7 procent kan kalde sig færdigvaccinerede.

Fremover får folk lov til selv at vælge, hvilken vaccine de vil have, når de skal vaccineres mod coronavirus.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Tidligere har danskerne fået tildelt en vaccine, inden de blev inviteret til vaccinationsprogrammet. Men nu er det altså op til den enkelte, hvilke to doser de får.

Fravalg har skabt frit valg

Der er to vacciner i det danske vaccinationsprogram: en fra Pfizer og en fra Moderna.

Begge er baseret på mRNA-teknologien, og begge vacciner har vist en høj sikkerhed og beskyttelse.

Sundhedsstyrelsen skriver, at forandringen bunder i et ønske om at opnå den bredest mulige vaccinationstilslutning – gerne en dækning på omkring 90 procent.

- Vi ved, at nogle borgere har fravalgt vaccination, fordi de gerne selv vil bestemme, hvilken vaccine de skal have. Derfor har vi nu gjort det til en mulighed, at de selv kan vælge mellem de to vacciner, lyder det fra enhedschef i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg.

Lige nu er omkring 73 procent af den danske befolkning færdigvaccineret.

Træf beslutningen på stedet

Helt lavpraktisk skal de, der ønsker at blive vaccineret, vælge vaccinetype på det sted, de har booket tid. Så tildeler vaccinatøren den dosis, man ønsker.

Det har allerede været muligt at vælge vaccinetype på en del pop up-vaccinationssteder, og her var tilbagemeldingen "overvejende positiv", skriver Sundhedsstyrelsen.

Lige nu lægger danske plejehjemsbeboere overarme til et tredje stik, der skal booste immunforsvaret. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fortalte 23. august, at planen er, at alle danskere på sigt skal tilbydes et tredje stik.

Når det bliver aktuelt, er der dog ikke frit valg på alle vaccinehylderne, lyder det. Der skal man nemlig vaccineres med samme type vaccine, som de to foregående stik.

3,6 millioner danskere har fået mindst en dosis af Pfizers vaccine, mens det gælder for lidt over en halv million mennesker for Modernas vaccine.

Fremover bør vi bruge redskaber som mundbind, forsamlingsforbud og hjemmearbejde for at dæmpe større epidemier som influenza. Ligesom vi har gjort det med covid-19.

Det mener professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet Jens Lundgren.

- Det sidste halvandet år har vist, at hvis vi gør nogle ting, så kan vi med relativt nemme tiltag forhindre, at virus smitter andre, siger han torsdag morgen til TV 2.

Peger på proportionalitet

Dermed tager professoren offentligt hul på en debat om, hvorvidt vi skal håndtere lungeinfektioner som influenza og RS-virus på en ny måde.

Hvert år dør et sted mellem 500 og 1500 primært ældre og sårbare af influenza og i nogle sæsoner flere end 2000.

Disse luftvejssygdomme forsvandt næsten i vinteren 2021 som følge af coronarestriktionerne, og de kontaktreducerende tiltag kan altså også tage toppen af andre større epidemier, mener Jens Lundgren.

Jeg taler ikke om forkølelse

Jens Lundgren, professor

Han understreger, at tiltagene kan ske uden, at de – i modsætning til coronapandemiens omfattende nedlukninger – går ud over vores generelle levevis.

- Det skal selvfølgelig være proportionalt og relativt i forhold til, hvad omfanget er. Det, synes jeg da, er en tanke værd, siger professoren.

Tag de ting, der fungerer, og smid de andre væk

Til de danskere, som frygter, at forslaget kan udvikle sig til en glidebane, hvor vi skal bruge mundbind mod selv banale virusser, understreger professoren, at det ikke er tilfældet.

- Når jeg taler om influenza, så taler jeg om den sygdom, der er forårsaget af influenzavirus. Jeg taler ikke om forkølelse, som mange folk også kalder influenza. Det er nogle helt andre virusser, som jeg slet ikke er bekymret for, siger han.

Specifikt drejer det sig altså om influenzasituationer på to til tre uger, der opstår med to til tre års mellemrum.

Jens Lundgren henviser til de to seneste store influenzaudbrud i Danmark i 2012-2013 og 2017-2018. For selvom udbruddene varede i relativt kort tid, så var hospitalerne i de tidsrum på deres absolutte maksimale kapacitet, advarer professoren.

Samtidig er han bevidst om, at danskerne ikke skal presses mere end højst nødvendigt i forhold til restriktioner.

- Men nu er det jo sådan, at alle restriktionerne er afskaffet, så vi har et pusterum til at tænke lidt og reflektere. Og vi kan tage de ting med, der fungerede, og smide de andre ud. Det, synes jeg, enhver krisehåndtering fordrer, at man evaluerer, siger han.

Kan vende spørgsmålet på hovedet

Jens Lundgren vil dog ikke sætte tal på, hvor mange influenzaramte danskeres liv, der kan reddes ved de konkrete tiltag.

Det kommer an på, hvor mange redskaber der bliver taget i brug – og hvorvidt vi vælger at følge dem.

Og efter halvandet år med coronavirus og uden nævneværdig influenza er der en stor sandsynlighed for, at et nyt influenzaudbrud står for døren denne vinter, lyder det.

- Jeg foretrækker, at diskussionen foregår i fredstid, så vi kan lave aftaler og beredskab nu, fremfor når det først udfolder sig, siger Jens Lundgren.

Til Politiken advarer formand for Etisk Råd Anne-Marie Gerdes dog mod at sidestille influenzavirus med coronavirus.

- Nu har vi en vaccination mod coronavirus, der gør, at den ikke længere er en samfundskritisk sygdom. Så jeg synes, at man kan vende spørgsmålet på hovedet og sige: Vi skal vænne os til, at corona er ligesom influenza. Det er et vilkår, at ældre og sårbare er mere udsatte, og vi kan ikke forhindre alle dødsfald, hvor meget vi end gerne ville, siger hun til avisen.

Ekstra mange influenzavacciner

I takt med at coronasmitten er faldet, har myndighederne længe haft blikket rettet mod influenzaudviklingen. Og frygten for at opleve to epidemier på samme tid fik i sidste måned regeringen til at reagere.

På et pressemøde 23. august oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at regeringen har købt ekstra mange vacciner mod influenzavirussen.

Inden en influenzasæson indkøber Danmark normalt en million vaccinedoser. Men i år er der blevet lagt 1,5 millioner ekstra doser i kurven.

Initiativet faldt i god jord hos Lars Østergaard, der er ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor i infektionsmedicin.

- Der er en begrundet risiko for, at influenzaen kan vende tilbage med endnu mere kraft end normalt og give endnu større problemer, sagde han dengang i forbindelse med regeringens udmelding.

17 tilfælde sidste år

Faktisk var bekymringen over influenzaepidemien allerede at spore sidste år, hvor amerikanske medier døbte scenariet med to virusser i samme sæson for en 'twindemic'.

Men hverken i USA eller i Danmark ramte den frygtede tsunami af influenzatilfælde. I Danmark blev der registreret blot 17 influenzatilfælde sidste år.

Under en normal influenzasæson plejer det tal at ligge langt højere, og omkring hver femte danske borger bliver typisk ramt af en sæsoninfluenza, vurderer Statens Serum Institut.

Restriktionerne er afskaffet, og Danmark befinder sig på mange steder et godt sted i coronaepidemien.

Det er med det udgangspunkt, at regeringens ekspertgruppe onsdag præsenterede sine anbefalinger til en langsigtet strategi for håndtering af coronavirus.

Alene navnet på eksperternes rapport - ’Hverdag med øget beredskab’ - siger dog noget om, at vi langt fra er færdige med at forholde os til coronavirus her til lands.

- Vi kan ikke sige, at det er endeligt ovre. Der er stadigvæk en risiko for nye mere smitsomme, alvorlige mutationer, og den globale udrulning af vacciner har lange udsigter, lød det på pressemødet fra Torben M. Andersen, der er professor ved Institut for økonomi på Aarhus Universitet og ekspertsgruppens formand.

Derfor er det også vigtigt at lære af det, vi har været igennem, og have et beredskab, så vi er forberedt, hvis det skulle blive nødvendigt, konstaterede han.

- Som vi ser det, er det overvejende sandsynligt netop ved at gribe det an på den her måde, at man kan undgå nedlukninger. Men det kræver målrettede tiltag og en tidlig indsats, sagde Torben M. Andersen.

Ekspertgruppen anbefaler, at vi bør have en strategi til bekæmpelse af coronavirus, der beror på to hovedelementer:

Et grundniveau af epidemihåndtering, som balancerer mellem hensyn til epidemikontrol, samfundsøkonomi, trivsel, folkesundhed og frihed. Et beredskab, som understøtter en hurtig eskalation af indsatsen, hvis smitten for eksempel stiger hurtigt, eller nye varianter dukker op.

I rapporten ’Hverdag med øget beredskab’ giver eksperterne ti konkrete anbefalinger. Otte, der skal håndteres i det, de kalder grundniveauet. Og to, der skal understøtte en hurtig eskalation af indsatsen.

Grundniveauet er den ”grundpakke af værktøjer”, der bidrager til at holde epidemien under kontrol.

Udover de ti anbefalinger har ekspertgruppen formuleret 82 anbefalinger i otte forskellige kategorier til blandt andet beslutningsstruktur og revaccination. De findes på side 119 i rapportens bilag.

Den brune papirspose knitrer, da Linda Maja Nielsen lægger sine ting ned i den. Først et ur, så en pakke piller, nogle vådservietter og til sidst en banan.

Efter fire dages indlæggelse på isolationsstue nummer tre på Q2, Odense Universitetshospitals coronaafsnit, er den 72-årige pensionist klar til at tage hjem.

I den periode kunne vi mest af alt krydse fingre og håbe på det bedste

Anne Øvrehus, overlæge

Linda Maja Nielsen glæder sig.

- Det bliver dejligt at kunne åbne døren. Bare at kunne gøre lige nøjagtigt det, der passer mig, siger hun.

Når Linda Maja Nielsen er udskrevet, er der tre patienter tilbage på afdelingen, der er landets sidste åbne coronaafsnit.

Det er så få indlagte, at afdelingen lukker ned torsdag, fortæller afdelingssygeplejerske Kamilla Kolberg Nielsen.

Men det er usikkert, om døren til afdelingen forbliver lukket.

- Man kan sige det sådan, at vi dæmper lyset, når vi går. Men vi slukker det ikke helt, siger hun.

Frygten for et skvulp

For den lange gang på femte sal har flere gange været lukket ned for så at åbne igen i løbet af de sidste 18 måneder, alt efter hvordan coronavirussen har opført sig udenfor hospitalsmurene.

Lige nu er der tomme senge på en del af stuerne, men for to uger siden var billedet et andet: På få dage gik hospitalet fra nul til 12 indlagte med covid-19, og derfor blev det særlige coronaafsnit genåbnet 23. august.

- Vi frygtede endnu et skvulp af indlagte, siger Anne Øvrehus, der er overlæge på hospitalets infektionsmedicinske afdeling.

Afdelingen er særligt indrettet til at holde den smitsomme virus i skak. Der er er skuffer med handsker, sprit, engangsdragter og mundbind, og stuerne er forseglet af tunge gule døre.

Der er ved at blive installeret små, frostede glasruder i dem. På den måde kan personalet se ind til de isolerede patienter.

Hvem der har ligget bag dørene har ændret karakter flere gange i løbet af pandemien.

Fra skiturister til gravide

Først var det skituristerne, som blev indlagt i vinteren 2020. Dengang var coronavirus ny, og der var ingen kendt behandling på sygdommen.

- I den periode kunne vi mest af alt krydse fingre og håbe på det bedste. Så de måneder var i høj grad plaget af angst og usikkerhed, siger Anne Øvrehus.

Da 2020 blev til 2021 var det især plejehjemmene, som blev ramt af smitteudbrud, og indlæggelsestallene steg igen - både på landsplan og på OUH, hvor der 2. januar var 42 indlagte covid-patienter.

Det skabte en ny udfordring, at det nu var ældre mennesker, som blev indlagt. En del af dem var forvirrede og usikre, hvilket er en svær kombination med isolationskravet, fortæller Kamilla Kolberg Nielsen.

I foråret kom så et endnu et "skvulp", der primært ramte de uvaccinerede. Stuerne blev fyldt med yngre patienter og gravide kvinder, som stod bagest i vaccinekøen.

Den periode var barsk, husker Anne Øvrehus.

- Det rører noget at se unge ellers raske blive rigtig dårlige, eller gravide føde for tidligt, siger hun.

"Covid-light"

I dag er de indlagte hovedsageligt ramt af det, som Anne Øvrehus kalder for "covid-light".

Patienterne, der især er vaccinerede ældre, er indlagt med mildere sygdomsforløb sammenlignet med tidligere.

En af dem er Linda Maja Nielsen. Hun fik andet stik 18. maj, men blev i begyndelsen af september testet positiv efter et bankoarrangement. Først var hun hjemme, men hendes søn blev bekymret for hende, fordi hun ikke tog telefonen. 10. september blev Linda Maja Nielsen indlagt på Q2.

- Jeg havde det simpelthen dårligt, var konfus, og jeg sov og sov, siger hun.

Men hun kom hurtigt til hægterne og begyndte at blive rastløs på sin isolationsstue. Fjernsynet virkede ikke, hun havde glemt sine briller, og udsigten blev ensformig. Og nu er hun altså udskrevet efter kortere end en uge.

Anne Øvrehus tolker det mønster som et tegn på, at vaccinerne virker.

- Det tyder på i hvert fald en delvis beskyttelse, at sygdommen er mildere, og at forløbene er kortere, siger hun.

Nu skal vi leve med covid-19

I hospitalets forhal myldrer det med mennesker, men en kvinde, der målrettet går mod elevatoren, skiller sig ud.

For hun har, som den eneste, valgt at tage mundbind på.

Tidligere var mundbindet et krav, men i resten af landet er virussens indflydelse på hospitalet skrumpet i takt med, at vaccinerne er rullet ud, og restriktionerne forsvundet.

Det gør også en forskel på Q2. Nu fylder covid-19 mest inde på isolationsstuerne.

- I perioder har det føltes som om, at covid-19 var med overalt. Nu er den mere på afstand og minder mere om en almindelig sygdom, siger Kamilla Kolberg Nielsen.

Anne Øvrehus tror, at vi er ved at finde en måde at leve med virussen. Alarmberedskabet er ikke lige så højt som tidligere, selv om afdelingen hurtigt kan være klar til at tage imod patienter.

- Nu er virussen i højere grad en del af hverdagen, siger hun.

På måske-gensyn?

Hvis der kommer over fem covid-patienter på OUH, er planen, at Q2 åbner igen. I så fald kan op til tyve sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter blive tilkaldt med tre dages varsel.

I mellemtiden får holdet undervisning i færdigheder, der er særligt gode på pandemiafsnittet, fortæller Kamilla Kolberg, som leder "pandemi-korpset".

Hun håber, at et fast hold gør det tryggere for både patienterne og personalet selv, hvis pandemien blusser op endnu en gang.

I morgen samles gruppen foran Q2 og takker af for denne gang. Måske for sidste.

- Så kan vi lige se hinanden i øjnene, inden vi går hver til sit. Måske ses vi igen, men det er jo ikke sikkert, siger Kamilla Kolberg Nielsen.

Både hun og Anne Øvrehus er enige om, at læren af det sidste 18 måneder er, at man ikke kan forberede sig på, hvordan en pandemi opfører sig.

- Men man kan forberede sig på, at man kan blive ramt af det uventede, siger Kamilla Kolberg Nielsen.

For Allan Sand har globale problemer givet lokale udfordringer.

Han ejer virksomheden Sand Future i Kina, der producerer højtryksrensere for nogle af verdens største værktøjsproducenter.

TV 2 har besøgt fabrikken i Shanghai i et forsøg på at kortlægge, hvordan forstyrrelser i forsyningskæderne og bøvl med verdenshandlen konkret rammer.

I snart to år har Allan Sand set problemerne indefra, og i dag kan de særligt inddeles i tre kategorier.

Øget efterspørgsel

Lige siden krisens start har efterspørgslen været rekordhøj.

Fordi forbrugere over det meste af verden ikke har kunnet bruge sine penge på rejser eller oplevelser, har mange i stedet svunget dankortet en ekstra gang og bestilt varer fra nettet eller handlet i en fysisk butik.

For Sand Future i Shanghai har de også kunnet mærke, at mange har tilbragt ekstra tid hjemme i egen have, og at flere har villet rense fliserne eller vaske bilen.

- Det er kommet lidt ud af det blå. Ingen havde regnet med det her, og nu har det snart stået på i to år. Alle er presset, men særligt hos os, der producerer, er det, fordi vi agerer efter prognoser, og det har været rigtig svært, siger Allan Sand til TV 2.

Han fortæller, at det normalt ikke er noget problem med perioder, hvor produktionen skal skrues i vejret. Dels kan man hyre flere medarbejdere, og dels kan man producere visse dele forud. Men denne gang har det været så ekstremt og i så lang tid, at Sand Future ikke helt har kunnet følge med efterspørgslen.

Jeg ved jo godt, at træerne ikke vokser ind i himlen

Allan Sand, Sand Future

Allan Sand forklarer det med et plastikkabinet, der skal bruges i højtryksrenserne, som et eksempel:

- Lad os sige, at vi kan fremstille ét plastikkabinet i minuttet. Men vi har ordrer nok til at producere fem i minuttet. Så er løsningen jo at købe mere værktøj til at fremstille med, men det koster mange penge og tager typisk tre-fire måneder. Så man træffer ikke bare lige den beslutning.

Mangel på mikrochips

Næste udfordring har fået skylden for alt fra manglende PlayStation 5’er til stigende priser på brugte biler:

Mikrochips eller halvledere, og manglen på dem har gjort nærmest alle teknologiprodukter dyrere og sværere at få fat i.

Normalt køber Sand Future mikrochips gennem underleverandører, men fordi deres egne kunder stiller sikkerhedskrav, kan de kun købe fra nogle enkelte mikrochip-producenter, som Sand Futures kunder har godkendt på forhånd.

- Så vi kan ikke bare shoppe frit rundt, og de her mikrochips er meget efterspurgte. Vi kan ikke bare få dem, og vi kan heller ikke få at vide, hvornår vi kan. Det er enormt frustrerende, siger Allan Sand.

I en højtryksrenser har mikrochips til opgave at styre batteriet eller selve værktøjet, men fordi nærmest alle produkter i dag har teknologi – og derfor mikrochips – i ét eller andet omfang, er der kamp om dem fra nærmest alle brancher.

Stigende shippingpriser

Endelig fremhæver Allan Sand shipping- og fragtproblemerne.

Fordi der over hele verden har været større efterspørgsel, har der været større kamp om pladsen på de store containerskibe. Samtidig satte et 400 meter langt fragtskib sig på tværs af Suezkanalen tidligere på året, hvilket skabte kaos og køer på de store sejlruter.

Ydermere har ganske få coronatilfælde blandt medarbejdere i nogle af verdens største containerhavne i Kina lukket dem helt eller delvist ned, hvilket har gjort køerne endnu længere og behovet for ledige containere endnu større.

Alt i alt har det presset fragtpriserne til rekordhøje niveauer.

For Allan Sand har problemet dog vist sig på en lidt anden vis:

Når højtryksrenserne er fremstillet, er det nemlig Sand Futures kunder, der har ansvaret for at fragte dem fra fabrikken i Shanghai til sælgerne over hele verden.

De stigende omkostninger har fået mange til at afvente situationen, og derfor hober højtryksrenserne sig i øjeblikket op på fabrikken i Kina.

- Der er en kæmpe spekulation i det her, for alle vil gerne udskyde det, og det forstår jeg godt. Der er stor forskel på, om man skal betale 2000 eller 20.000 dollars for at få fragtet en container, siger Allan Sand.

Lukkede fabrikker og andre problemer

Udover de tre store problemstillinger er der en række andre faktorer, der har eller kan påvirke højtryksrensernes rejse fra fabrikken i Shanghai til forbrugerne i Danmark:

I starten af pandemien var store dele af Kinas fabrikker lukket ned i en kortere periode. Allan Sand fortæller, at det ikke har påvirket siden, men det var med til at skabe en bunke fra pandemiens start. Over det meste af den vestlige verden – ikke mindst i Danmark – er der i øjeblikket mangel på arbejdskraft. Det kan have betydning på alt fra aflastningen af containerskibe til lastbilchauffører eller sælgere i et byggemarked, der gør højtryksrensernes leveringstid længere eller dyrere.

Men trods de mange problemer håber Allan Sand alligevel, at efterspørgslen varer ved. Han anslår, at produktionen i øjeblikket svarer til 90-95 procent af de ordrer, der kommer ind, men så længe kunderne har forståelse, kan han godt leve med at have travlt:

- Jeg ved jo godt, at træerne ikke vokser ind i himlen. Men først troede jeg, at det her ville vare et halvt år. Nu er der snart gået to, og ingen i Kina forventer, at det slutter lige foreløbigt.