Den brune papirspose knitrer, da Linda Maja Nielsen lægger sine ting ned i den. Først et ur, så en pakke piller, nogle vådservietter og til sidst en banan.

Efter fire dages indlæggelse på isolationsstue nummer tre på Q2, Odense Universitetshospitals coronaafsnit, er den 72-årige pensionist klar til at tage hjem.

I den periode kunne vi mest af alt krydse fingre og håbe på det bedste

Anne Øvrehus, overlæge

Linda Maja Nielsen glæder sig.

- Det bliver dejligt at kunne åbne døren. Bare at kunne gøre lige nøjagtigt det, der passer mig, siger hun.

Når Linda Maja Nielsen er udskrevet, er der tre patienter tilbage på afdelingen, der er landets sidste åbne coronaafsnit.

Det er så få indlagte, at afdelingen lukker ned torsdag, fortæller afdelingssygeplejerske Kamilla Kolberg Nielsen.

Men det er usikkert, om døren til afdelingen forbliver lukket.

- Man kan sige det sådan, at vi dæmper lyset, når vi går. Men vi slukker det ikke helt, siger hun.

Frygten for et skvulp

For den lange gang på femte sal har flere gange været lukket ned for så at åbne igen i løbet af de sidste 18 måneder, alt efter hvordan coronavirussen har opført sig udenfor hospitalsmurene.

Lige nu er der tomme senge på en del af stuerne, men for to uger siden var billedet et andet: På få dage gik hospitalet fra nul til 12 indlagte med covid-19, og derfor blev det særlige coronaafsnit genåbnet 23. august.

- Vi frygtede endnu et skvulp af indlagte, siger Anne Øvrehus, der er overlæge på hospitalets infektionsmedicinske afdeling.

Afdelingen er særligt indrettet til at holde den smitsomme virus i skak. Der er er skuffer med handsker, sprit, engangsdragter og mundbind, og stuerne er forseglet af tunge gule døre.

Der er ved at blive installeret små, frostede glasruder i dem. På den måde kan personalet se ind til de isolerede patienter.

Hvem der har ligget bag dørene har ændret karakter flere gange i løbet af pandemien.

Fra skiturister til gravide

Først var det skituristerne, som blev indlagt i vinteren 2020. Dengang var coronavirus ny, og der var ingen kendt behandling på sygdommen.

- I den periode kunne vi mest af alt krydse fingre og håbe på det bedste. Så de måneder var i høj grad plaget af angst og usikkerhed, siger Anne Øvrehus.

Da 2020 blev til 2021 var det især plejehjemmene, som blev ramt af smitteudbrud, og indlæggelsestallene steg igen - både på landsplan og på OUH, hvor der 2. januar var 42 indlagte covid-patienter.

Det skabte en ny udfordring, at det nu var ældre mennesker, som blev indlagt. En del af dem var forvirrede og usikre, hvilket er en svær kombination med isolationskravet, fortæller Kamilla Kolberg Nielsen.

I foråret kom så et endnu et "skvulp", der primært ramte de uvaccinerede. Stuerne blev fyldt med yngre patienter og gravide kvinder, som stod bagest i vaccinekøen.

Den periode var barsk, husker Anne Øvrehus.

- Det rører noget at se unge ellers raske blive rigtig dårlige, eller gravide føde for tidligt, siger hun.

"Covid-light"

I dag er de indlagte hovedsageligt ramt af det, som Anne Øvrehus kalder for "covid-light".

Patienterne, der især er vaccinerede ældre, er indlagt med mildere sygdomsforløb sammenlignet med tidligere.

En af dem er Linda Maja Nielsen. Hun fik andet stik 18. maj, men blev i begyndelsen af september testet positiv efter et bankoarrangement. Først var hun hjemme, men hendes søn blev bekymret for hende, fordi hun ikke tog telefonen. 10. september blev Linda Maja Nielsen indlagt på Q2.

- Jeg havde det simpelthen dårligt, var konfus, og jeg sov og sov, siger hun.

Men hun kom hurtigt til hægterne og begyndte at blive rastløs på sin isolationsstue. Fjernsynet virkede ikke, hun havde glemt sine briller, og udsigten blev ensformig. Og nu er hun altså udskrevet efter kortere end en uge.

Anne Øvrehus tolker det mønster som et tegn på, at vaccinerne virker.

- Det tyder på i hvert fald en delvis beskyttelse, at sygdommen er mildere, og at forløbene er kortere, siger hun.

Nu skal vi leve med covid-19

I hospitalets forhal myldrer det med mennesker, men en kvinde, der målrettet går mod elevatoren, skiller sig ud.

For hun har, som den eneste, valgt at tage mundbind på.

Tidligere var mundbindet et krav, men i resten af landet er virussens indflydelse på hospitalet skrumpet i takt med, at vaccinerne er rullet ud, og restriktionerne forsvundet.

Det gør også en forskel på Q2. Nu fylder covid-19 mest inde på isolationsstuerne.

- I perioder har det føltes som om, at covid-19 var med overalt. Nu er den mere på afstand og minder mere om en almindelig sygdom, siger Kamilla Kolberg Nielsen.

Anne Øvrehus tror, at vi er ved at finde en måde at leve med virussen. Alarmberedskabet er ikke lige så højt som tidligere, selv om afdelingen hurtigt kan være klar til at tage imod patienter.

- Nu er virussen i højere grad en del af hverdagen, siger hun.

På måske-gensyn?

Hvis der kommer over fem covid-patienter på OUH, er planen, at Q2 åbner igen. I så fald kan op til tyve sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter blive tilkaldt med tre dages varsel.

I mellemtiden får holdet undervisning i færdigheder, der er særligt gode på pandemiafsnittet, fortæller Kamilla Kolberg, som leder "pandemi-korpset".

Hun håber, at et fast hold gør det tryggere for både patienterne og personalet selv, hvis pandemien blusser op endnu en gang.

I morgen samles gruppen foran Q2 og takker af for denne gang. Måske for sidste.

- Så kan vi lige se hinanden i øjnene, inden vi går hver til sit. Måske ses vi igen, men det er jo ikke sikkert, siger Kamilla Kolberg Nielsen.

Både hun og Anne Øvrehus er enige om, at læren af det sidste 18 måneder er, at man ikke kan forberede sig på, hvordan en pandemi opfører sig.

- Men man kan forberede sig på, at man kan blive ramt af det uventede, siger Kamilla Kolberg Nielsen.

For Allan Sand har globale problemer givet lokale udfordringer.

Han ejer virksomheden Sand Future i Kina, der producerer højtryksrensere for nogle af verdens største værktøjsproducenter.

TV 2 har besøgt fabrikken i Shanghai i et forsøg på at kortlægge, hvordan forstyrrelser i forsyningskæderne og bøvl med verdenshandlen konkret rammer.

I snart to år har Allan Sand set problemerne indefra, og i dag kan de særligt inddeles i tre kategorier.

Øget efterspørgsel

Lige siden krisens start har efterspørgslen været rekordhøj.

Fordi forbrugere over det meste af verden ikke har kunnet bruge sine penge på rejser eller oplevelser, har mange i stedet svunget dankortet en ekstra gang og bestilt varer fra nettet eller handlet i en fysisk butik.

For Sand Future i Shanghai har de også kunnet mærke, at mange har tilbragt ekstra tid hjemme i egen have, og at flere har villet rense fliserne eller vaske bilen.

- Det er kommet lidt ud af det blå. Ingen havde regnet med det her, og nu har det snart stået på i to år. Alle er presset, men særligt hos os, der producerer, er det, fordi vi agerer efter prognoser, og det har været rigtig svært, siger Allan Sand til TV 2.

Han fortæller, at det normalt ikke er noget problem med perioder, hvor produktionen skal skrues i vejret. Dels kan man hyre flere medarbejdere, og dels kan man producere visse dele forud. Men denne gang har det været så ekstremt og i så lang tid, at Sand Future ikke helt har kunnet følge med efterspørgslen.

Jeg ved jo godt, at træerne ikke vokser ind i himlen

Allan Sand, Sand Future

Allan Sand forklarer det med et plastikkabinet, der skal bruges i højtryksrenserne, som et eksempel:

- Lad os sige, at vi kan fremstille ét plastikkabinet i minuttet. Men vi har ordrer nok til at producere fem i minuttet. Så er løsningen jo at købe mere værktøj til at fremstille med, men det koster mange penge og tager typisk tre-fire måneder. Så man træffer ikke bare lige den beslutning.

Mangel på mikrochips

Næste udfordring har fået skylden for alt fra manglende PlayStation 5’er til stigende priser på brugte biler:

Mikrochips eller halvledere, og manglen på dem har gjort nærmest alle teknologiprodukter dyrere og sværere at få fat i.

Normalt køber Sand Future mikrochips gennem underleverandører, men fordi deres egne kunder stiller sikkerhedskrav, kan de kun købe fra nogle enkelte mikrochip-producenter, som Sand Futures kunder har godkendt på forhånd.

- Så vi kan ikke bare shoppe frit rundt, og de her mikrochips er meget efterspurgte. Vi kan ikke bare få dem, og vi kan heller ikke få at vide, hvornår vi kan. Det er enormt frustrerende, siger Allan Sand.

I en højtryksrenser har mikrochips til opgave at styre batteriet eller selve værktøjet, men fordi nærmest alle produkter i dag har teknologi – og derfor mikrochips – i ét eller andet omfang, er der kamp om dem fra nærmest alle brancher.

Stigende shippingpriser

Endelig fremhæver Allan Sand shipping- og fragtproblemerne.

Fordi der over hele verden har været større efterspørgsel, har der været større kamp om pladsen på de store containerskibe. Samtidig satte et 400 meter langt fragtskib sig på tværs af Suezkanalen tidligere på året, hvilket skabte kaos og køer på de store sejlruter.

Ydermere har ganske få coronatilfælde blandt medarbejdere i nogle af verdens største containerhavne i Kina lukket dem helt eller delvist ned, hvilket har gjort køerne endnu længere og behovet for ledige containere endnu større.

Alt i alt har det presset fragtpriserne til rekordhøje niveauer.

For Allan Sand har problemet dog vist sig på en lidt anden vis:

Når højtryksrenserne er fremstillet, er det nemlig Sand Futures kunder, der har ansvaret for at fragte dem fra fabrikken i Shanghai til sælgerne over hele verden.

De stigende omkostninger har fået mange til at afvente situationen, og derfor hober højtryksrenserne sig i øjeblikket op på fabrikken i Kina.

- Der er en kæmpe spekulation i det her, for alle vil gerne udskyde det, og det forstår jeg godt. Der er stor forskel på, om man skal betale 2000 eller 20.000 dollars for at få fragtet en container, siger Allan Sand.

Lukkede fabrikker og andre problemer

Udover de tre store problemstillinger er der en række andre faktorer, der har eller kan påvirke højtryksrensernes rejse fra fabrikken i Shanghai til forbrugerne i Danmark:

I starten af pandemien var store dele af Kinas fabrikker lukket ned i en kortere periode. Allan Sand fortæller, at det ikke har påvirket siden, men det var med til at skabe en bunke fra pandemiens start. Over det meste af den vestlige verden – ikke mindst i Danmark – er der i øjeblikket mangel på arbejdskraft. Det kan have betydning på alt fra aflastningen af containerskibe til lastbilchauffører eller sælgere i et byggemarked, der gør højtryksrensernes leveringstid længere eller dyrere.

Men trods de mange problemer håber Allan Sand alligevel, at efterspørgslen varer ved. Han anslår, at produktionen i øjeblikket svarer til 90-95 procent af de ordrer, der kommer ind, men så længe kunderne har forståelse, kan han godt leve med at have travlt:

- Jeg ved jo godt, at træerne ikke vokser ind i himlen. Men først troede jeg, at det her ville vare et halvt år. Nu er der snart gået to, og ingen i Kina forventer, at det slutter lige foreløbigt.

Mens regeringen for fem dage siden udfasede de sidste restriktioner og genåbnede Danmark, har flere nabolande trykket på bremsepedalen.

Heriblandt Norge, Tyskland og Storbritannien.

I takt med at vinteren nærmer sig, vokser bekymringen om stigende smittetilfælde hos flere eksperter.

- Vi ser altid, at luftvejsvirus – heriblandt coronavirus – spreder sig mere i vintermånederne fortæller Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet

Norge har udskudt genåbning flere gange

De sidste syv dage har Norge i gennemsnit registreret 1186 smittetilfælde om dagen. Det tilsvarende gennemsnit for syv dage siden var på 1428 tilfælde om dagen.

Selvom smitten er faldende, er Norge fortsat bekymret for, at en ny smittebølge er på vej. På et pressemøde 13. august oplyste den norske regering, at de vil udskyde genåbningen, indtil alle voksne nordmænd er færdigvaccinerede.

Allan Randrup Thomsen mener, at Norge sætter et urealistisk mål for sig selv:

- Der vil altid være nogle mennesker, som slæber efter. Der findes eksempelvis grupper, som ikke følger med i medierne og er ubevidste om, hvor vigtig vaccinen er.

I Norge har man inddelt genåbningen i fire faser. I øjeblikket er det kun fjerde fase, som nordmændene mangler at tage hul på.

Den fjerde og sidste fase handler blandt andet om, at universiteter og højskoler kan gå tilbage til en stor grad af fysisk undervisning, idrætten kan fungere stort set som normalt, og kravet om reservering af bord på restauranter ophæves.

Fase fire blev for første gang udskudt 5. juli. Den blev efterfølgende udskudt 28. juli og altså igen 13. august.

Tyskerne forbereder sig

Også i Tyskland frygter man en ny smittebølge i vintermånederne. Allerede i august gik den tyske regering i gang med forberedelserne for at undgå en ny bølge.

23. august indførte Tyskland "3G-reglen". Den gør, at restauranter, biografer, fitnesscentre og lignende kun må åbne deres døre for tyskere, som er en af disse tre ting - enten vaccinerede, immune eller testede.

Allan Randrup Thomsen kan godt se fordelene ved 3G-reglen. Som eksempel nævner han coronapasset, som blev udfaset de fleste steder i Danmark 10. september.

- Herhjemme er det gået rimelig godt. Jeg tror dog mere, det bliver en kombination af de forskellige virus, som vil presse det tyske sundhedsvæsen hen over vinteren, fortæller han.

3G-reglen har resulteret i flere protester. Bagmændene bag disse protester er oftest medlemmer af den tyske bevægelse Querdenker, som blandt andet også demonstrerer imod vacciner og restriktioner.

I løbet af den sidste uge har Tyskland i gennemsnit haft 10.140 daglige smittetilfælde. Ugen før lå gennemsnit på 10.613.

Eksperter advarer Boris Johnson

Ligesom i Norge er antallet af smittetilfælde faldet i Storbritannien. Alligevel er flere britiske eksperter bekymrede for, at den kolde vejr også vil byde på barske tider med masser af smitte.

Blandt disse er den britiske premierminister Boris Johnsons videnskabelige rådgivere.

Ifølge The Guardian har de advaret om, at mellem 2000 til 7000 briter kan blive indlagt allerede i allerede næste måned, hvis ikke Boris Johnson indfører nogle restriktioner.

Den britiske premierminister udfasede restriktionerne 19. juli, og i dag er 81 procent af Storbritanniens voksne befolkning færdigvaccinerede.

Allan Randrup Thomsen siger, at antallet af smittetilfælde i vintermånederne ikke bare afhænger af vaccinernes effektivitet. Befolkningens hygiejne spiller også en rolle.

- Det afhænger også af befolkningens opførsel. Det er eksempelvis ikke så smart at dele sugerør, når man er på bar, for så udfordrer man skæbnen. Man skal huske hygiejnereglerne, fortæller professoren til TV 2.

I Storbritannien var der i gennemsnit 26.559 smittetilfælde den seneste uge. For to uger siden var der 39.021 daglige smittetilfælde.

Slut med restriktioner i Danmark

I Danmark ophævede regeringen de sidste restriktioner 10. september.

Også herhjemme kan vi forvente at se smittetilfældene stige hen over vinteren, fortæller Allan Randrup Thomsen:

- Smitten vil med stor sandsynlighed stige, da vi i dag har en smitsom variant af coronavirussen. Den vil især ramme dem, som ikke er vaccinerede.

I gennemsnit har Danmark haft 467 daglige smittetilfælde den sidste uges tid. I forrige uge lå den daglige antal tilfælde i gennemsnit på 673.

Mange danskeres immunsystem kan være blevet svækket i forhold til for eksempel influenza, og det kan betyde, at sundhedsvæsenet bliver ekstra belastet til efteråret.

Det siger Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi ved Oxford University. Hun er også medlem af den ekspertgruppe, regeringen har nedsat for at udpege mulige strategier for genåbningen af Danmark efter pandemien med coronavirus.

På et pressemøde i den Sorte Diamant onsdag fremlagde ekspertgruppen sine anbefalinger, og her advarede Astrid Iversen også mod en mulig influenza-epidemi.

- Når vi går ind i vinteren, er coronavirus desværre ikke det eneste, vi skal bekymre os som. Det er også muligt, vi måske får en alvorlig influenza-epidemi. Så hospitalsvæsenet kan blive presset i efteråret, ikke bare af corona, men også af rigtigt mange tilfælde af influenza, siger Astrid Iversen.

Hun siger dog, at vaccination mod influenza i nogen grad kan hjælpe.

- Vi kan i nogen grad imødegå det med influenza-vaccination - men nok ikke fuldstændig, siger Astrid Iversen.

Hun siger, at sundhedsmyndighederne også skal være opmærksom på influenza-situationen.

- Det kommer man til at kigge på, når man ser på, hvad vores hospitalsvæsen kan klare på et givent tidspunkt. Det kan vi ikke forudsige nu, siger Astrid Iversen.

Hun ville ikke på pressemødet sige, om man bør anbefale virksomheder at sørge for deres ansatte bliver vaccineret mod influenza.

- Det er ikke op til os at svare på. Men det er klart, at jo bedre beskyttet man er mod influenza, jo færre influenzatilfælde vil der være, siger Astrid Iversen.

Men et andet af medlemmerne af regeringens udvalg, Kåre Mølbak professor på Københavns Universitet og tidligere faglig direktør på Statens Serum Institut, understregede at ekspertgruppen har anbefalinger.

- Vi anbefaler, at virksomheder laver beredskabsplaner for at håndtere smitte om vinteren. Det er jo ikke nødvendigvis vaccine, men kan også være ting som rengøring, udluftning og brug af hjemmearbejdspladser, der kan forebygge smitte om vinteren, siger Kåre Mølbak.

Flere bølger kan være på vej

Astrid Iversen advarede også på pressemødet om en mulig fjerde og en femte smittebølge med coronavirus.

Det skyldes, at der igen kan opstå nye og potentielt farligere varianter i lande uden for Danmark. En ny og to-leddet strategi skal nu være med til at sikre, at Danmark kommer bedst muligt igennem en sådan bølge.

Ifølge Astrid Iversen kan vi i Danmark ikke styre virussens opførsel i udlandet, og det er vi nødt til at forberede os på - og det er udviklingen i Delta-varianten, der er relevant at holde øje med.

På pressemødet fremlagde ekspertgruppen en beredskabsstrategi med 80 anbefalinger indenfor otte kategorier.

ComputerViews: Pandemien har vist, at et godt frontkamera kan blive det næste vigtige konkurrenceparameter, når det gælder computere og tablets.

Selvom vi har været igennem både en første, anden og en tredje bølge af coronasmitte, er epidemien endnu ikke fortid.

Det stod tydeligt ved dagens pressemøde i Den Sorte Diamant, hvor regeringens ekspertgruppe på området præsenterede en ny og langsigtet plan for håndteringen af coronavirus.

Vi kan nemlig både få en fjerde og en femte smittebølge, lød det fra Astrid Iversen, professor i virologi fra Oxford og medlem af ekspertgruppen.

Det skyldes, at der igen kan opstå nye og potentielt farligere varianter i lande uden for Danmark. En ny og toleddet strategi skal nu være med til at sikre, at Danmark kommer bedst muligt igennem en sådan bølge.

Hospitalsvæsenet kan stå over for et stort pres

Ifølge Astrid Iversen kan vi i Danmark ikke styre virussens opførsel i udlandet, og det er vi nødt til at forberede os på - og det er udviklingen i Delta-varianten, der er relevant at holde øje med.

Desuden går vi nu ind i en årstid, hvor det ikke kun er coronavirus, der truer sundheden:

- Når vi kommer ind i efteråret, så er det ikke kun covid-19, vi skal bekymre os over. Når vi er indendørs, så har alle luftvejsinfektioner bedre mulighed for at sprede sig, siger Astrid Iversen.

Det betyder, at hospitalsvæsenet kan stå over for et stort pres resten af året, mener professoren.

Et grundniveau og et beredskab

Ekspertgruppen foreslår overordnet set en strategi for coronahåndteringen, der kan deles op i to.

Den ene del er, at man har "et grundniveau af coronahåndtering", som balancerer mellem hensyn til epidemikontrol, samfundsøkonomi, trivsel, folkesundhed og frihed.

Den anden del handler om, at man skal have et beredskab, som "understøtter en hurtig eskalation af indsatsen, i tilfælde af at epidemien skifter til et mere kritisk stadie, for eksempel fordi der opstår nye bekymrende virusvarianter".

Ifølge ekspertgruppens formand, professor Torben M. Andersen, kan vi i Danmark tillade os nu at tænke mere langsigtet, fordi "vi står i en god situation":

- Den høje vaccinationstilslutning er meget unik og giver os helt særlige betingelser, når det kommer til den langsigtede håndtering af epidemien, siger han.

- Men vi kan ikke sige, at det er endeligt ovre. Der er stadig risiko for nye mutationer, og den globale udrulning af vacciner har lange udsigter.

Sammenlagt indeholder den nye beredskabsstrategi omkring 80 anbefalinger i 8 forskellige kategorier. Det oplyser professor og medlem af ekspertgruppen Jens Lundgren ved pressemødet.

Normalt producerer Allan Sands fabrik i Shanghai præcis det antal højtryksrensere, som kunderne efterspørger, når de efterspørger dem. Men intet er normalt i øjeblikket.

Det skyldes først og fremmest manglen på containere og flaskehalse i verdens containerhavne.

Dertil kommer manglen på computerchips kombineret med et kæmpe boom i efterspørgslen på højtryksrensere. Omsætningen er fordoblet siden pandemiens start.

- Der var jo en risiko for, at salget ville gå i stå på grund af corona, og derfor havde vi slet ikke regnet med sådan en vækst. Derfor kører fabrikken syv dage om ugen, og vi har svært ved at følge med, siger Allan Sand, som har boet i Kina i 18 år, men lige nu opholder sig i Danmark.

Travlt med at rense fliser

De mange aflyste ferierejser har tilsyneladende fået folk til at give fliserne og bilen en ekstra tur med højtryksrenseren. Sand Future er en af verdens største producenter og leverer til flere af de førende mærker, som findes i danske byggemarkeder.

På fabrikken mærker man tydeligt travlheden ved samlebåndet.

Arbejderne er fokuserede og knokler 11 timer i døgnet for at nå i mål med de mange ordrer. Men det er ikke nok. For ifølge fabrikkens direktør, Shirley Shui, er der også andre udfordringer.

- Som du kan se, har vi masser af færdige varer på lager, og vi er nødt til at betale ekstra for at få fat i containere. Nogle gange er prisen ti gange højere end normalt fra Kina til Europa, siger hun og peger på de meterhøje tårne af kasser med færdigpakkede højtryksrensere.

Mangel på containere

Manglen på containere skyldes både en stigende global efterspørgsel efter varer, lukkede fabrikker og havne på grund af pandemien og et kæmpe containerskib, der i marts stødte på grund og satte sig på tværs i Suez-kanalen.

Dertil kommer tyfonen Chanthu, som i søndags fik de kinesiske myndigheder til at lukke for to af verdens største containerhavne i Shanghai og Ningbo.

Der er desuden udbrudt global mangel på computerchips, som bruges i alle former for elektronik. For eksempel til at styre motoren i en højtryksrensere.

- Det er hjertet og hjernen i hele produktet, siger Shirley Shui og forklarer, at de små computerchips koster ti gange så meget som normalt i øjeblikket.

Hvis man vel at mærke kan få fat i dem.

En giftig cocktail

Igen er forklaringen en giftig cocktail af flere forskellige faktorer.

USA har indført forbud mod eksport af computerchips til den kinesiske telekommunikationsvirksomhed Huawei, hvilket har ført til hamstring i Kina.

Derudover har Taiwan, der er hjemsted for verdens største producent af computerchips, været ramt af tørke og vandmangel, som har påvirket produktionen hos TSMC.

Nogle gange er Sand Future tvunget til at finde andre typer computerchips end dem, der er aftalt med kunderne, og det giver igen forsinkelser.

De nye komponenter skal nemlig først sendes hjem til kunden i Europa og testes, inden de kan integreres i produkterne på fabrikken i Kina.

Udvider fabrikken

Allan Sand er i fuld gang med at udvide kapaciteten med 50 procent på en ny fabrik, der skal stå færdig til december. Samtidig investerer han 10 millioner kroner i automatisering for at øge kvaliteten og gøre produktionen endnu mere effektiv.

De mange flaskehalse og dyre fragtrater kan ende med at gøre Europa mere konkurrencedygtigt som produktionsbase, forudser Allan Sand. Derfor overvejer han også at etablere en samlefabrik i Europa for at være tættere på kunderne og undgå forsinkelser i fremtiden.

Indtil videre har kunderne været villige til at dele de stigende omkostninger til fragt og komponenter med Sand Future, men det er ikke utænkeligt, at det på et tidspunkt kan smitte af på priserne for danske forbrugere i byggemarkederne.

- Der er ikke sket noget med priserne endnu, men jeg tror, at vi vil se prisstigninger på 10-15 procent næste år, for der er ikke noget, der tyder på, at det bliver bedre foreløbigt, siger Allan Sand.

Danmark er stort set tilbage til normalen efter halvandet år med coronarestriktioner af den ene eller anden art.

Og tallene ser umiddelbart gode ud. Antallet af smittede er faldet drastisk over de seneste to måneder, ligesom antallet af vaccinerede danskere er gået støt opad.

Hvad der gør sig gældende, kan jeg ikke helt gennemskue

Allan Randrup Thomsen, professor i virologi

73,5 procent af den danske befolkning er nu vaccineret, og selvom det er en stor del af forklaringen, er det lidt af et mysterium, at det går, som det gør. Det siger Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

- Det undrer mig

Det kan være det lune efterårsvejr. Det kan også være, fordi at effekten af de bortfaldne restriktioner endnu ikke er slået igennem.

Men det er i bund og grund svært at forklare den nuværende smitteudvikling, mener Allan Randrup Thomsen. Der er nemlig fortsat en gruppe danskere, der endnu ikke er vaccineret mod coronavirus - for eksempel børn under 12 år.

I andre lande - for eksempel USA - kæmper de lige nu med coronasmitte hos børn, men hos danske børn er den "eksplosive udbredelse af smitten udeblevet indtil videre", lyder det:

- Det undrer mig, at vi ikke ser større smittespredning hos børn, som jo er den store ikkevaccinerede gruppe. Delta-varianten har været karakteriseret ved høj smitte hos børn, så det, der gør sig gældende her, kan jeg ikke helt gennemskue.

Vi skal nyde det, mens det varer

De seneste dage har smittetallet ligget på mellem 200-400, og vi skal helt tilbage til slutningen af juni for at se lavere smittetal.

Men fordi mange nu er vaccineret og derfor lader sig teste i mindre omfang, kan virus stadig florere i samfundet i langt højere grad, end vi måske er klar over.

Derfor er der endnu ikke grund til at slappe af og tro, at epidemien er ovre, mener Allan Randrup Thomsen.

- Vi skal nyde det, mens det står på, men folk skal stadig tænke sig om og være forberedte på, at billedet lynhurtigt kan ændre sig, siger han.

En ny virusvariant vil nemlig hurtigt kunne ryste hele billedet, og derfor gælder det om at bevare den gode hygiejne og sikre, at et beredskab står klart, hvis det sker, fortæller virologen.

Vaccinerne er ikke perfekte

Det samme mener Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet. Virus er i samfundet, og sygdommen er stadig alvorlig, understreger han.

- Dem, der tror, at pandemien er lagt bag os, tager fejl. Grunden til, at vi tør genåbne fuldstændigt, er, at vi ved, at vaccinerne virker. Men det er ikke det samme, som at sygdommen er væk, siger han til TV 2.

Jens Lundgren påpeger, at vaccinerne "jo ikke er perfekte", og derfor vil der være en grad af de såkaldte gennembrudsinfektioner - personer, der trods vaccination bliver smittet.

Og hvor det før gav mening at se på det daglige smittetal for at få en statusvurdering, mener Jens Lundgren ikke, at det tal har en funktion længere:

- Det var meningsfyldt at se på smittetallet sidste vinter, fordi da vidste vi, at antallet af nysmittede kunne oversættes til antal indlagte om nogle uger, men sådan er det ikke længere, fordi de mest sårbare er vaccineret.

Onsdag klokken 15 er der pressemøde i Den Sorte Diamant, hvor regeringens coronaekspertgruppe - heriblandt Jens Lundgren - vil præsentere en plan for efteråret og vinteren med corona.

Kun de to seneste vaccinationer vises i coronapasset, og det har betydning for personer, der skal rejse til udlandet.

Coronapas ramt af teknisk fejl efter 3. vaccinestik. Virksomheder tror ikke på deres egen sikkerhed. Verizon tester muligheden for Quantum VPN’er. Amazon ansætter 125.000 og hæver lønnen.