Når en person mister livet i en relativt ung alder og uden umiddelbar forklaring, er det nogle gange en arvelig sygdom, der ligger bag.

Derfor skal den efterladte familie have tilbud om, at den afdøde obduceres, hvilket kan give svar på, om familien også er i risikozonen.

Det oplyser Danske Regioner.

Flere penge til landets retsmedicinske institutioner

Regionerne har for nylig indgået en aftale om at sende omkring fem millioner kroner om året til landets tre retsmedicinske institutter til obduktionerne.

Det svarer til cirka 150 obduktioner, som kan ende med at redde liv.

- Hvis man pludselig får en viden om, at man har en farlig, arvelig sygdom, og at man kan gøre noget ved det, så vil det jo potentielt kunne redde nogle, siger Karin Friis Bach (R), som er formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg.

- Derfor synes jeg, at det er en rigtig god ting, at vi kan tilbyde det nu.

Tiltaget er målrettet afdøde, der "ud fra en lægelig betragtning dør uventet, pludseligt, og typisk før de bliver 50 år gamle," skriver regionerne.

Ved obduktionen foretages en vævsprøve, som undersøges genetisk.

Den vil i en række tilfælde kunne påvise arvelige sygdomme og dermed give for eksempel børn og børnebørn mulighed for at tage affære.

- Det kan betyde, at man kan tage nogle forebyggende initiativer. Måske skal man have noget medicin eller indopereret en pacemaker. Det kan også være, at man skal gå til et helbredstjek løbende, siger Karin Friis Bach.

Genetiske undersøgelser kan afsløre arvelige sygdomme

Ifølge Danske Regioner forholder det sig sådan, at hvis man ikke kan finde en sikker dødsårsag ved obduktion, vil man i 40 procent af familierne finde arvelige sygdomme ved yderligere kliniske og genetiske undersøgelser.

Obduktionerne gør, at de yderligere arvelighedsundersøgelser fremover potentielt ikke er nødvendige.

De cirka 150 obduktioner om året skulle ifølge Karin Friis Bach dække det behov, der er.

- Det er det bedste bud lige nu. Vi ved jo, hvor mange af den her type uventede og pludselige dødsfald, der typisk er, siger hun.

Tiltaget er blandt andet blevet muligt på grund af ny lovgivning. Den tillader regionerne at indgå aftaler med de retsmedicinske institutter.

I Barcelona er uenigheden mellem en far og en mor, der er skilt, endt i retten.

Moderen til de to børn på 15 og 16 år ville gerne have dem vaccineret mod covid-19, men det ville deres far ikke.

- Det er ikke sådan at vi siger ja eller nej til vaccinering, men vi beslutter hvilken af forældrene, der har magt til at bestemme

dommer Eva Atarés

Ifølge avisen Ara, der har fået adgang til sagen, er faderen modstander af vaccinerne mod coronavirus. Blandt andet, som han skriver i en mail:

- På grund af usikkerhed om effektiviteten af vaccinerne og den negative effekt de kan have.

Faderen har igennem længere tid via mails til moderen krævet, at børnene hverken bliver vaccineret eller testet for covid-19. Moderen var direkte uenig og sagen endte ved en domstol.

Dommer: Moderen har ret til at lade børnene vaccinere

Ved retten i Barcelona har dommer Eva Atarés nu udtalt sig i sagen, og hun giver moderen retten til at bestemme:

- Administrationen af vacciner indebærer ikke et angreb på mindreåriges fysiske integritet og deres fordele, ikke kun for beskyttelse af mindreårige, men også for samfundet ved at undgå fremtidige infektioner, er meget større end ulemperne, lyder det i retsafgørelsen, ifølge netavisen 20.minutos.

Mener ikke faderens argumenter holder

Mere specifikt giver dommeren tilsyneladende ikke meget for faderens argumenter mod at lade børnene vaccinere eller teste.

Dommerens synspunkt er, at faderens modstand bygger på oplysninger fundet via sociale netværk eller andre steder på internettet og står svagt i forhold til, at brugen af vaccinen er godkendt af alle nationale og internationale organisationer, skriver dagbladet ARA.

Børnene selv har forklaret i retten, at de ikke ønsker at lade sig vaccinere, fordi deres far har forklaret dem, at der er dokumenteret negative effekter af vaccinen.

Protester mod tvungen vaccinationer

I Spanien har det længe været diskuteret, hvorvidt man skulle gøre det til et krav at visse dele af befolkningen bliver vaccineret mod covid-19.

Især sundhedssektoren har i flere regioner været på tale, men lovgivningen har forhindret, at de regionale regeringer blandet andet i Galicien gjorde vaccinen tvungen for sundhedspersonalet.

Udfordringen i Spanien, er blandt andet, at man for længst er nået målet om at få 70 procent af befolkningen færdigvaccinerede (73,9 procent er tallet pt i Spanien), men med nye varianter som Delta-varianten vurderes det ikke at være nok, man skal op over 90 procent af befolkningen, og vaccineudrulningen er om ikke gået i stå, så i hvert fald begyndt at gå langsommere.

Lige nu hælder den spanske regering dog til frivillighedens vej, hvilket bliver bakket op i en leder i dag i det store venstreorienterede dagblad El Pais.

Tvang i Frankrig og Grækenland

Men det er ikke tilfældet i både Frankrig og fra 1. september i Grækenland, hvor sundhedspersonalet risikerer fyring, hvis de siger nej til vaccinen. Og det fik flere hundrede sundhedsmedarbejdere til at protestere på gaden i Athen imod loven:

- Jeg er her for at støtte alle grækeres grundlov-sikrede ret til at sige nej eller ja til vaccination. Personligt er jeg vaccineret, men jeg mener, at mine kollegaer har ret til ikke at blive det, hvis det er, hvad de vil, siger sygeplejersken Evangelia Karatzouli ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters.

Ifølge formanden for den græske fagforening for offentligt hospitalsansatte, er det kun få der ikke ønsker at lade sig vaccinere. Og fagforeningen bakker dem op.

- Det er et lille antal, og de har de seneste 18-19 måneder været i frontlinjen, taget sig af covid-patienter og er ikke engang blevet inficeret, og nu bliver de smidt på gade, lyder det fra Michalis Yiannakos, formand for fagforeningen for de offentlige hospitalsansatte i Grækenland.

Døm ikke for eller imod vaccine

I Barcelona understreger dommer Eva Atarés i en erklæring til avisen ARA, at dommerne ikke kan autorisere en vaccinering eller det modsatte.

- Det er ikke sådan at vi siger ja eller nej til vaccinering, men vi beslutter hvilken af forældrene, der har magt til at bestemme under hensyntagen til fordelene for de mindreårige, lyder det i en erklæring fra dommer Eva Atarés.

Ifølge kendelsen kan de to mindreårige nu blive vaccineret mod coronavirus samt blive testet. Men med hensyn til den ældste af børnene, må den 16-årige selv bestemme om han vil vaccineres. Den spanske lovgivning bemyndiger nemlig unge mellem 16 og 18 år til selv at tage stilling i den slags spørgsmål.

I gennemsnit tager danske mænd blot en brøkdel af den barsel, som deres partnere tager, når de har bragt et barn til verden.

Men det er ikke nødvendigvis det bedste for hverken barn eller forældre, lyder det fra flere eksperter.

Derfor mener de, at det er positivt at fagbevægelsen og arbejdsgiverne mandag landede en aftale, som vil øremærke lige meget barsel til mødre og fædre.

Der er også undersøgelser, der tyder på, at forældrene sjældnere går fra hinanden

Else Guldager, sundhedsplejerske og ph.d. i sundhedsvidenskab

Gør Folketinget aftalen til lov, kan det blive en stor gevinst for både børn og forældre, fortæller blandt andre Else Guldager, som er sundhedsplejerske og ph.d. i sundhedsvidenskab, til TV 2.

- Det kan få en kolossalt stor betydning for barnets mentale helbred, siger hun.

Kort tid med far kan mindske mental udvikling

Tager faren til et spædbarn kun nogle få – eller måske slet ingen – ugers barsel, kan det stikke en kæp i hjulet på barnets udvikling.

Ifølge Carsten Lyng Obel, der er professor i mental sundhed ved Aarhus Universitet, er det uhyre vigtigt, at begge forældre er en del af spædbarnets dagligdag.

For barnet har godt af, at der bliver reageret forskelligt, når det eksempelvis græder eller griner.

- Et barn i den alder har grundlæggende brug for personer, der giver det maksimalt kærlighed, drager omsorg for det og forstår de signaler, det sender. Det vil mor og far gøre forskelligt, og det er faktisk kun godt for barnet, siger han.

Er den ene forælder ofte væk i barnets tidligste liv, kan det derfor i værste fald sætte spor i barnets mentale udvikling.

Og ifølge Else Guldager tyder et svensk studie fra 2008 endda på, at børn, der tidligt knytter sig til sine fædre, har mindre risiko for at udvikle mentale lidelser som depression.

- Den store forskel er, at når far går meget på arbejde, lærer barnet ham ikke ordentlig at kende. Og derfor bliver deres tidlige relation til hinanden meget tynd, siger hun.

Mænd og kvinder kan passe barnet lige godt

Samtidig understreger både Carsten Lyng Obel og Else Guldager, at mænd er lige så godt i stand til at tage sig af spædbørn som kvinder.

Ifølge sundhedsplejersken er det derfor også vigtigt at gøre op med fordommen om, at fædre generelt er mere voldsomme end mødre, som modsat er mere ”bløde og forsigtige”.

Det kan nemlig lige så godt være modsat.

- Vi mennesker er forskellige uanset køn. Og får barnet stimulans fra to mennesker, der begge vil barnets det bedste, er det alt andet lige en kæmpe fordel for barnet, fortæller hun.

Der er naturligvis rent biologisk en forskel på mænd og kvinder i forbindelse med amning.

Men efter de fem et halvt måneders barsel, der som udgangspunkt er tiltænkt moren i den nye aftale, kan barnet ifølge Else Guldager så småt begynde at få andet mad end modermælk

Og vil forældrene vente lidt med at afvænne barnet, er der intet i vejen for at fryse og gemme modermælk eller bruge modermælkserstatning.

- Rent sundhedsmæssigt vil det ikke betyde spor. Jeg kan ikke se nogen hindring for, at det skulle kunne lade sig gøre, siger Else Guldager.

Delt barsel giver færre skilsmisser

Det er dog ikke kun de mindste i familien, der har noget at vinde på en mere lige fordelt barselsorlov.

Ifølge Else Guldager tyder nogle studier på, at det kan øge chancen for, at forældrepar bliver sammen.

- Der er også undersøgelser, der tyder på, at forældrene sjældnere går fra hinanden. Det gælder især par, der er gift, fortæller hun.

Bliver aftalen mellem arbejdsmarkedet parter vedtaget i Folketinget, håber Carsten Lyng Obel og Else Guldager dog, at forældre får mulighed for mere fleksibilitet.

Helt ideelt ville forældrepar nemlig kunne fordele enkelte barselsdage mellem sig løbende.

- Det kan godt blive utrolig langstrakt at være på barsel en ad gangen. Større fleksibilitet vil være godt for begge forældre, siger Carsten Lyng Obel.

Reglerne for barselsorlov som de ser ud i dag: Reglerne som arbejdsmarkedets parter er blevet enige om:

Omkring 30 millioner personer i Storbritannien vil få tilbudt endnu et stik med en vaccine mod covid-19. Det skal ske seks måneder efter det andet stik.

Det anbefaler det britiske udvalg for vaccination og immunisering (JCVI).

Det omfatter alle over 50 år, særligt sårbare personer samt frontpersonale i sundhedssektoren.

Anbefalingen kommer forud for den britiske regerings strategi for kontrol med coronasmitte til vinter.

En del af forsvaret mod smitte

I begyndelsen af august skrev avisen The Telegraph, at beslutningen var undervejs. Det bekræftes nu af myndighederne.

Storbritanniens sundhedsminister, Sajid Javid, har tirsdag fortalt parlamentet, at de såkaldte boosterstik er en del af forsvaret mod smitte.

- Som med mange andre vacciner er der tegn på, at beskyttelsen med coronavaccinerne reduceres over tid, især hos ældre mennesker, der er i større risiko.

- Så boosterdoser er en vigtig måde at holde virus under kontrol i lang tid, siger han.

Dropper vaccinepas

Regeringen meddelte søndag, at man dropper planer om et vaccinepas for at komme ind på natklubber og andre tætbefolkede steder.

I stedet vil premierminister Boris Johnson sætte sin lid til vacciner og tests i forsøget på at holde smitten nede i efteråret og til vinter.

- Pandemien er langtfra ovre, men takket være vores fænomenale vaccineprogram, nye behandlinger og tests har vi mulighed for at leve med virus uden markante restriktioner, udtaler Boris Johnson.

Ifølge sundhedsministeren er regeringen klar med "en plan B", hvis sundhedsvæsenet kommer under pres.

Sky News skriver, at planen blandt andet indebærer hjemmearbejde og brug af mundbind. Nedlukninger kan blive taget i brug "som en sidste udvej".

I Danmark tilbydes et tredje stik til plejehjemsbeboere, fordi de er i øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19.

Det samme er tilfældet for udvalgte patienter med stærkt svækket immunforsvar.

Sundhedsstyrelsen har vurderet, at omkring 50.000 personer er omfattet af tilbuddet.

Digitaliseringen af den offentlige sektor i Danmark buldrer derudaf, og under pandemien har de digtale tjenester været vigtige for mange. Men en ny måling viser, at der er betydeligt rum for forbedringer, når det handler om gøre de digitale tilbud tilgængelige for borgere med funktionsnedsættelse...

Et hospital i staten New York har meddelt, at man bliver nødt til at lukke hospitalets fødeafdeling midlertidigt.

Hospitalet har ikke længere personale nok til at tage imod fødende kvinder, efter at 30 ansatte på hospitalet har sagt op i protest mod et krav om, at de lod sig vaccinere mod covid-19.

165 andre ansatte, eller godt en fjerdedel af det sundhedsfaglige personale, har endnu ikke meldt ud, om de fortsætter i deres job, når fristen for at lade sig vaccinere udløber 27. september.

- Vi har modtaget så mange opsigelser, at vi ikke har andet valg, siger direktøren på Lewis County General Hospital, Gerald Cayer, til National Public Radio.

Hospitalets problemer er blot en af de mange konsekvenser af indædte kampe i USA mellem tilhængere og modstandere af obligatorisk vaccination mod covid-19.

Torsdag meldte præsident Joe Biden ud, at alle ansatte ved føderale myndigheder og i virksomheder, der ønsker at indgå kontrakter med de føderale myndigheder, skal lade sig vaccinere.

Det gælder også alt sundhedspersonale på arbejdspladser, der modtager offentlig støtte.

- Vi vil beskytte de vaccinerede medarbejdere mod de ikkevaccinerede. Vi vil begrænse smitten med covid-19 ved at øge andelen af vaccinerede medarbejdere på arbejdspladser over hele USA, sagde Joe Biden ifølge tv-stationen CNBC.

- Hvis du søger behandling på et hospital eller en sundhedsklinik, så skal du kunne være sikker på, at det personale, der behandler dig, er vaccineret. Så simpelt er det. Så enkelt. Punktum! sagde præsidenten.

Mindretal stritter imod

I dag har omkring 75 procent af alle voksne amerikanere fået mindst et vaccinestik, mens 54 procent er fuldt vaccineret.

Et solidt flertal af befolkningen – 62 procent – bakker op om præsidentens krav om vaccinering, viser en meningsmåling foretaget for avisen USA Today.

Men der er stadig et stort mindretal af den amerikanske befolkning, der ser den udmelding som et alvorligt overgreb på deres personlige frihedsrettigheder.

En anden meningsmåling viser, at to ud af tre ikkevaccinerede medarbejdere på offentlige og private arbejdspladser i USA hellere vil sige deres job op end lade sig vaccinere. Meningsmålingen er foretaget blandt ikkevaccinerede amerikanere for avisen Washington Post og tv-stationen ABC News.

Kun 16 procent af de ikkevaccinerede ville bøje sig og lade sig vaccinere. 35 procent ville søge om at blive undtaget for vaccination af medicinske eller religiøse årsager, mens 42 procent ville sige op med det samme.

Langt de fleste af de medarbejdere, der ville søge undtagelse, ville sige op, hvis deres ansøgning om undtagelse blev afslået.

Siger op i protest

Flere steder i landet er den udvikling allerede i gang, fordi man lokalt har indført vaccinekrav, før præsident Joe Biden meldte ud, at det skulle gælde for hele landet.

For eksempel meddelte det offentlige skolesystem i Chicago i forrige måned, at 10 procent af alle skolebuschauffører i byen havde sagt op, fordi de ikke ville vaccineres.

I Texas fortæller Houston Methodist Hospital, at man har mistet 150 medarbejdere, der enten har sagt op eller er blevet fyret.

Og i Los Angeles har en gruppe politifolk lagt sag an mod Los Angeles Police Department (LAPD) for at have skabt "et fjendtligt arbejdsmiljø" med kravet om vaccine.

LAPD kræver, at alle betjente bliver vaccineret senest 20. oktober, medmindre de har helt særlige religiøse eller medicinske grunde til at lade være.

Knap halvdelen af byens politifolk er vaccineret, oplyser LAPD. Det er markant under niveauet for byen som helhed, hvor tre fjerdedele af befolkningen er vaccineret.

- Gudfrygtige patrioter

I en anden af Californiens storbyer San Diego viser en intern undersøgelse hos politiet, at 45 procent af de ansatte hellere vil lade sig fyre end lade sig vaccinere, skriver The Guardian.

I et indlæg på sociale medier, der har vakt stor opmærksomhed lokalt, forklarer en anonym betjent, hvorfor holdningen er sådan blandt politifolkene:

- Jeg og andre gudfrygtige patrioter i styrken er ved at opbygge en gruppe af betjente, der ønsker at stå fast på vores gudgivne frihedsrettigheder, koste hvad det vil.

Men hos præsident Joe Biden er der ingen forståelse for den slags holdninger:

- Det her handler ikke om frihed eller personlige valg. Det handler om at beskytte dig selv og dem, der er rundt om dig, siger han ifølge CNBC.