Hpv-vaccinen svækker ikke immunforsvaret over for andre infektioner.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

SSI har udført en stor undersøgelse af i alt 853.879 kvinder i alderen 10 til 29 år.

Undersøgelsen viser, at der ikke er øget risiko for at blive indlagt med en infektionssygdom inden for 90 dage, efter at man har fået en hpv-vaccine.

Hpv-vaccinen er en ikke-levende vaccine. Den gives til piger og unge kvinder for at forebygge livmoderhalskræft.

Immunforsvaret ikke sat ud af kraft

Ifølge SSI har der været tanker fremme om, at vacciner kan have en mere generel indflydelse på immunforsvaret.

Blandt andet skriver SSI, at særligt påstanden om, at ikke-levende vacciner skulle svække pigers immunforsvar, er særligt bekymrende.

- Heldigvis ser det ikke ud til, at hpv-vaccinen har en negativ indflydelse på immunforsvarets evne til at bekæmpe andre infektioner.

Det siger professor på SSI Anders Hviid, der står bag undersøgelsen, i pressemeddelelsen.

Forskningsresultaterne er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Lancet Regional Health Europe.

En treårig pige har mistet livet i en ulykke i Nagelsti på det østlige Lolland.

Det skriver Folketidende.

Pigens far kom ifølge mediet hjem klokken 18, og den treårige blev ifølge faren bakket ned på vejen foran forældrenes hus, da han ikke så hende.

Hun døde efterfølgende.

Ulykken skete torsdag i sidste uge, men efterforskningsleder Bo von Würden fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi har tirsdag oplyst om sagen.

Ifølge politiet er det endnu for tidligt at sige, hvad der skal ske videre i sagen.

Medarbejdere, borgere og virksomheder er blandt de 15.000 kunder og brugere, som er blevet ramt af ransomware-hacket på Kalundborg Forsyning. Desuden er en lang række personfølsome data krypteret af de cyberkriminelle. Få alle detaljer om angrebet her.

Kontakttallet er på 0,7 denne uge. Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter, sådan som han gør hver uge.

Det betyder, at epidemien er aftagende. Med denne uges kontakttal smitter 10 personer med virussen altså syv andre.

Sidste uge var kontakttallet 0,9. Dermed er det faldet yderligere.

Det er det laveste kontakttal siden juni.

Står et virkelig godt sted

Det er en begejstret sundhedsminister, der skriver om denne uges kontakttal.

- Det vidner om, at Danmark står et virkelig godt sted, skriver Magnus Heunicke og fortsætter:

- Vaccinerne og alle borgere i Danmarks store indsats gennem lang tid er grundlaget for, at vi står så godt.

Kontakttallet udregnes ved at se på smittetallene for halvanden uge siden.

Tallet bruges af myndighederne som et blandt flere pejlemærker til at se, hvordan coronapandemien udvikler sig i samfundet. Det siger ikke noget om, hvor mange smittetilfælde der er ude i samfundet.

Siden december sidste år er der blevet fundet 9253 tilfælde, hvor folk er påvist smittet, efter at de er vaccineret anden gang.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Den seneste status udsendt af SSI dækker hele perioden fra 27. december sidste år til 31. august i år.

- Der er fundet et lavt, men stigende antal gennembrudsinfektioner. Det er som ventet, når antallet af fuldt vaccinerede personer i befolkningen stiger, siger Henrik Ullum, der er direktør i SSI, i pressemeddelelsen.

Delta udgør over 60 procent af infektionerne

I alt er der fundet 10.866 personer, som er blevet smittet med med corona, efter at de er blevet vaccineret anden gang. Heraf er det de 9.253, som er blevet påvist smittet efter, at den fulde effekt af vaccinerne skulle være sat ind. Det er dem, der kaldes gennembrudsinfektioner.

Per 31. august er andelen af fuldt vaccinerede personer, der er blevet smittet med covid-19 0,23 procent.

SSI's tal viser desuden, at 4,9 procent af alle smittede i perioden betegnes som gennembrudsinfektioner.

Delta-varianten udgør mindst 61,4 procent af gennembrudsinfektionerne, viser SSI's tal.

- Selv om der bygges en immunitet op allerede efter den første vaccination, vil responset på vaccinen ikke være kraftigt nok eller ske tids nok til at forhindre smitte for nogle personers vedkommende.

- Data tyder dog på, at personer med gennembrudsinfektioner oftere får mildere symptomforløb end personer, der ikke er vaccineret, siger Henrik Ullum.

Blandt personerne med gennembrudsinfektion har 375 personer været indlagt på hospital inden for 14 dage, efter at de testede positiv med en PCR-test.

Desuden er der registreret 57 dødsfald inden for 30 dage efter en positiv PCR-test for personer med gennembrudsinfektion.

SSI skriver, at dødsfald blandt personer med gennembrudsinfektion er sket i de ældste aldersgrupper, og at dødsfaldene fordeler sig jævnt over hele opgørelsesperioden.

Hollandske bomtrawlere slukker bevidst deres lovpligtige positionssignal, AIS, når de fisker i Danmark blandt andet for at sløre ulovligt fiskeri.

Det kan TV 2 afsløre.

Det er Fiskeristyrelsen, der skal kontrollere, at bomtrawlerne ikke slukker deres AIS.

Der har været forvirring over reglerne, så der er endnu ikke uddelt en eneste bøde til hollandske bomtrawlere for at slukke positionssignalet.

TV 2 har undersøgt, hvordan hollandske bomtrawlere snyder fiskerikontrollen.

I videoen ovenfor ses kontrolskibet Vestkysten sejle i det danske farvand uden at se andre skibe.

Pludselig dukker et skib dog op. Og så et andet.

Så snart Vestkysten er sejlet forbi, slukker de to skibe igen for AIS-signalet.

- Det gør alle hollændere

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), vil nu sætte ind med hårdere sanktioner som eksempelvis øget kontrol og overvågning.

På havnen i Hanstholm er de danske fiskere dog skeptiske over, hvor stor en virkning det vil have.

- De slipper afsted med alt, så det kan jo være lige meget. Fiskeristyrelsen har kæmpet med det i mange år, de kan ikke gøre noget ved dem, siger fiskeren Claus Krog Nielsen.

Den hollandske bomtrawler Jolissa er et af de skibe, der ifølge TV 2s research har sejlet med slukket AIS under sine sejladser i dansk farvand.

En ung mand på dækket af skibet vil til at starte med gerne svare på, hvorfor de slukker signalet:

- Det gør alle hollandske fiskere… De øh, siger han på engelsk, inden han vender sig mod en kollega på dækket og slår over i hollandsk:

- Hvordan siger man, at ”de slukker, fordi de ikke vil ses på havet?”

Herefter giver kollegaen ham besked på ikke at sige mere.

Minister erkender slap kontrol

I årevis har de danske fiskere råbt op om, at de hollandske bomtrawlere slukker deres AIS. De anklager dem, blandt andet fordi de snyder med kvoterne og fisker, hvor de ikke må uden konsekvenser.

En optælling, som TV 2 har lavet i samarbejde med researchkollektivet NOIR og den hollandske avis NRC Handelsblad, viser, at 30 ud af 31 hollandske trawlere, som det seneste år har fisket i Danmark, flere gange har sejlet uden AIS.

Ministeren henviser til Fiskeristyrelsen, men han erkender, at den kontrol, som han er ansvarlig for som minister, er for slap.

- Jeg har sagt til Fiskeristyrelsen, at de nu skal tage skeen i den anden hånd. Nu skal der være langt klarere restriktioner på det her område, for vi vil ikke finde os i det, siger Rasmus Prehn.

Skal ikke være muligt at slukke AIS

Uffe Sveistrup, chefkonsulent i Fiskeristyrelsen, fortæller at de hele tiden arbejder på at forbedre og udvikle fiskerikontrollen:

- Kontroltrykket er forøget mærkbart i de senere år, og nu vil vi også se på, hvordan vi mere effektivt kan håndhæve og sanktionere AIS-reglerne, siger Uffe Sveistrup.

Tilbage på havnen i Hanstholm tror Claus Krog Nielsen dog ikke, at noget vil ændre sig, så længe det er muligt at slukke AIS.

- Så skal der være rigtig overvågning. Men hvis det er noget, du selv kan tænde og slukke for, så er den jo ikke længere, siger Claus Krog Nielsen.

Hjemsendelse. Isolation. Og forældre, som har haft travlt med at finde pasning til deres børn i coronaramte institutioner.

Det har det seneste halvandet år været hverdag for mange. Men nu skal det være slut med at sende hele klasser hjem, hvis enkelte børn er smittet med coronavirus.

For frisør og mor Christina Heitmann er det en stor lettelse ikke længere at skulle tænke i de baner.

- De isolationsregler, som har været gældende indtil nu, har ramt rigtig hårdt, fortæller Christina Heitmann, som har egen salon i Kolding.

Som selvstændig har det været en udfordring, når der blev ringet fra vuggestuen, børnehaven eller skolen i tilfælde af sygdom med efterfølgende hjemsendelse.

Nu er der udsigt til langt færre hjemsendelser af børn og unge. Og dermed også færre forhindringer i forældrenes arbejdsliv og hverdag.

- Jeg er glad for de nye regler. Det har fyldt meget, når telefonen ringede. Det kunne være enten fra mine børns eller en medarbejders institution, som så har betydet, at jeg selv eller ansatte må tage ferie under isolationen, fordi børnene igen er sendt hjem, siger Christina Heitmann.

Tusinder sendt hjem

De seneste uger er flere tusinde skoleelever blevet sendt hjem for at undgå yderligere smittetilfælde. Alene fordi de var i kategorien "nære kontakter".

Fremover er det kun syge børn og børn med coronalignende symptomer, der skal isolere sig. Nære kontakter skal testes frem for at sendes hjem.

Og Christina Heitmann er ikke bekymret for, at det betyder øget smitte, i takt med at vi går mod efterår og vinter.

- Som samfund er vi blevet godt vaccineret efterhånden, så belastningen er ikke den samme som tidligere. Folk bliver ikke kritisk syge, og smitten er på et niveau, hvor den kan håndteres, siger Christina Heitmann.

Børn har brug for fællesskab

De nye anbefalinger vil ifølge Sundhedsstyrelsen betyde færre afbræk i skolegangen, fordi kun børn med klare symptomer på sygdom bliver sendt hjem.

Og det hilser foreningen Skole og Forældre velkommen.

- Børnene har brug for både fællesskab og en stabil skolegang, siger næstformand Cecilie Harrits.

De nye retningslinjer anbefaler dog fortsat at teste. Men frem for at sende hele klasser hjem, kan forældre i stedet vælge at lade deres børn kvikteste på skolen og derefter teste med en PCR-test på fjerde- og sjettedagen.

Forældreorganisationen peger dog på, at det ikke er problemfrit at have test i skoleregi.

- Det er måske ikke så rart at blive testet på skolen og så opleve at blive sendt hjem, fordi man er positiv, siger Cecilie Harrits.

Derfor håber de, at der også bliver mulighed for at blive testet udenfor skolen.

Flere tests til skolebørn skal være det våben, som er med til at dæmpe smitten, efterhånden som efteråret og den kølige tid tager til.

Derfor opfordrer myndighederne nu til, at børn mellem 9 og 11 år bliver testet ugentligt, skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse. Hidtil har opfordringen i skolerne kun været gældende for de 12-15 årige.

Formålet med screeningen er at bryde smittekæderne hurtigt, så færre personer smittes, lyder det.

- For at eleverne får en så normal skolegang med så få hjemsendelser som muligt i efteråret, er vi nødt til at forsinke smittespredningen. Her er screeningstest af de uvaccinerede børn mellem 9 og 11 år et godt redskab, siger børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Ifølge Statens Serum Institut (SSI) forventes børn og unge at stå for en stigende andel af nye covid-19-tilfælde i dette skoleår på grund af den smitsomme Delta-variant.

Test skal foretages på skolerne

De anbefalede tests vil kunne foretages på skolerne, hvis kommunen har testkapacitet det pågældende sted, samt i det eksisterende net af faste teststeder.

Ikke-vaccinerede medarbejdere og elever fra 12 år i grundskolen vil fra 1. oktober også blive opfordret til én ugentlig test.

Indtil da gælder de nuværende opfordringer om to ugentlige tests fortsat.

- Børn vil repræsentere en stigende andel af nye smittede og er i højere grad er symptomfri. Det er en vigtig gruppe at holde øje med blandt andet for at beskytte sårbare borgere, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Gruppen af ikke-vaccinerede børn under 12 år udgør ifølge tal fra SSI cirka 740.000 personer.

Regeringen er i dialog med Kommunernes Landsforening om det øgede testbehov som følge af opfordringen.

10.000 skridt. Det er efterhånden blev en populær sundhedsmilepæl, hvis man skal forsøge at få nok bevægelse ind i hverdagen.

Ny forskning peger imidlertid på, at 7000 skridt om dagen er nok.

Det skriver Videnskab.dk, som refererer et studie omtalt i magasinet Science Alert.

I det nye studie har forskerne fundet frem til, at de personer, som tog mindst 7000 skridt om dagen, i gennemsnit havde 50-70 procent lavere risiko for at dø tidligt - sammenlignet med dem, der gik færre end 7000 skridt om dagen.

Studiet blev gennemført over cirka 13 år - fra 2005 til 2018.

Alle ekstra skridt over 7000 havde ingen effekt

I alt 2000 personer deltog i undersøgelsen. Der var tale om en blanding af mænd og kvinder fra USA, som havde en gennemsnitsalder på 45 år. De bar alle et accelerometer, som også findes i smartphones, der kan måle acceleration.

Ved afslutningen af forsøget var 72 personer døde.

Med forsøget kunne forskerne se, at risikoen for at dø tidligt blev mindre, jo flere skridt deltagerne tog om dagen. Men det var altså kun indtil et vist punkt.

Alle ekstra skridt over 7000 havde således ingen effekt. Det viser resultaterne, efter at forskerne har korrigeret for parametre som alder, køn, etnicitet, uddannelse, rygning og alkoholforbrug.

Flere studier har ellers de senere år vist, at flere skridt om dagen giver mindre risiko for tidlig død.

Forskerne understreger dog ifølge Videnskab.dk, at 7000 ikke er et magisk tal, og at der formentlig vil komme nye studier med nye mål inden for de kommende år.