Sommeren er gået på hæld, tiden iler, og det samme gør nyhedsstrømmen på årets 249. dag.

Velkommen til dagens overblik med en håndfuld udvalgte historier fra ind- og udland.

Ny undersøgelse viser, hvor i landet danskere er allermest aktive

Det er godt at bevæge sig. Både fysisk og åndeligt. Det sidste kan være sværere at få greb om, men til gengæld er danskernes bevægelsesvaner nu blevet kortlagt i en større undersøgelse.

'Danmark i bevægelse’ viser - næppe overraskende - at der kan være forskel på by og land. Mens næsten hver tredje københavner løber hver uge, er det på Langeland kun ti procent, der smutter i de hurtige sko.

Undersøgelsen, som er lavet af Syddansk Universitet, er baseret på 163.000 svar. Formålet er at gøre de enkelte kommuner opmærksomme på, om deres indbyggere får luftet sig nok. Og hvor man eventuelt skal sætte ind.

Det hænger især sammen med alder og uddannelsesniveau, hvor meget og hvor lidt danskere bevæger sig. Særligt pensionister og socialt udsatte halter bagefter.

Ikke overraskende er den aktivitet, allerflest udfører i det daglige, en gåtur med hunden. Dén skal jo altså også luftes, og så er det oven i købet sundt.

Slut med at sende hele skoleklasser hjem – nu skal børnene kviktestes

Nu skal det være slut med at sende hele klasser hjem, hvis enkelte børn er smittet med coronavirus.

Anbefalingerne lempes for skoleelever, så nære kontakter ikke længere sendes hjem.

Det vil være op til de enkelte kommuner at afgøre, hvor eleverne i folkeskolen skal tilbydes en kviktest.

Forældre til de ældre børn i dagsinstitution vil selv skulle afgøre, om de vil lade deres børn kvikteste.

Kan de vise en negativ kviktest, vil der ikke længere være anbefalinger om hjemsendelse.

Flere bøder til udenlandske fiskere skal få dem til at overholde reglerne

Danske fiskere har set sig godt og grundigt sure på udenlandske fiskere, der slukker for deres lokaliseringssignal - også kaldet AIS-signalet.

På den måde lister især hollandske trawlere sig ind over grænsen på 12 sømil fra den danske kyst for tage for sig af havets goder.

De såkaldt "spøgelsesskibe" skal der sættes en stopper for med bøder.

Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) medgiver overfor TV 2, at kontrollen har været for lemfældig.

Bliver et skib taget i at sejle med et slukket AIS-signal, udløser det normalt 10.000 kroner i bøde.

Men der er til dato ikke givet én bøde til fiskere for at sejle med et slukket AIS-signal som isoleret lovovertrædelse.

Ifølge de nordjyske fiskere er lovovertrædelsen med til at ødelægge fiskeriet lokalt.

Corona-kaos førte til afbrydelse af sydamerikansk storkamp

Når Brasilien og Argentina mødes på grønsværen, er det per definition en fodboldkamp med en helt særlig status.

Derfor vakte det ramaskrig, da de brasilianske sundhedsmyndigheder, Anvisa, søndag afbrød opgøret mellem de glohede sydamerikanske arvefjender.

Anvisa var utilfredse med, at fire af de argentinske landsholdsspillere angiveligt ikke havde fulgt de gældende brasilianske covid-19-retningslinjer, der gælder ved indrejse fra England.

De to landes respektive fodboldforbund har i efterspillet reageret i skarpe vendinger, fordi man mener, at Anvisa kunne have varskoet de to landshold langt tidligere.

Sagen ligger nu hos FIFA, der i første omgang skal beslutte, om kampen overhovedet skal spilles eller ej. Og om der skal ske en form for sanktionering.

Nu kommer der pop-up vaccination i supermarkeder

Lettere adgang til vacciner. Lige der, hvor du handler. Eller bare hænger ud.

Det er nyeste tiltag for at gøre det så nemt som muligt at blive vaccineret.

Derfor vil der 11. september være pop-up tilbud om vaccination for alle i udvalgte varehuse i Bilka og Føtex, skriver Sundhedsstyrelsen.

Ifølge Salling Group, som står bag Bilka og Føtex, åbner der pop-up-vaccinationssteder ved 16 af landets 19 Bilka-butikker.

Tiltaget er særligt målrettet unge mellem 20-29 år, som er blandt de cirka 250.000 danskere, der "mangler" at ramme en tilslutningsprocent på omkring 90.

Også Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og Dansk Idrætsforbund informerer deres medlemmer om muligheden for at blive vaccineret.

***

De sidste 20 år har tusindvis af amerikanske soldater og veteraner mistet livet. Også uden for krigszonen.

Der er fire gange så mange amerikanske soldater og krigsveteraner, der har begået selvmord, som der er amerikanske soldater, der har mistet livet i kamp.

Det var min skyld. De begyndte at begå selvmord, så snart vi kom hjem

Dominic McDaniel, tidligere sergent i det amerikanske militær

Det viser en rapport fra The Cost of War-projektet, som er et samarbejde mellem Boston Universitet og Brown Universitet i USA.

- Det er skræmmende, siger forskeren bag rapporten, Thomas Howard Suitt, til det amerikanske nyhedsbureau NPR.

Bekymrende tal, siger forsker

Rapporten estimerer, at 7.057 amerikanske soldater har mistet livet under en krigsoperation efter 9/11.

I samme periode anslås det, at 30.177 soldater og krigsveteraner har taget deres eget liv.

- Vi burde virkelig, virkelig bekymre os, siger Suitt om tallene.

I USA kender 67 procent af de amerikanske veteraner en anden veteran, som har forsøgt at begå selvmord. Samtidig kender 62 procent en veteran, som har begået selvmord. Det viser en undersøgelse af organisationen Iraq and Afghanistan Veterans of America (IAVA) fra 2020.

Og ifølge National Veteran Suicide Prevention Annual Report fra 2020 er selvmordsraten blandt amerikanske veteraner halvanden gang højere end selvmordsraten blandt den amerikanske befolkning, når man sammenligner i forhold til køn og alder.

Disse tal indgår også i Thomas Howard Suitts rapport.

Moderne medicin kan betyde mere trauma

Forskeren peger på flere faktorer, som kan have forårsaget den høje selvmordsrate blandt de amerikanske soldater og krigsveteraner.

Heriblandt PTSD, fysiske skader og vanskeligheder med social reintegration i samfundet.

Siden 9/11 har man set en stigning i brugen af improviserede sprængladninger under krig. Det har resulteret i et forhøjet antal traumatiske hjerneskader hos soldaterne og veteranerne, lyder det fra forskeren.

Ifølge rapporten har traumatiske hjerneskader ramt 20 procent af soldaterne, som har været udsendt efter 9/11.

Skyldfølelse førte til selvmordstanker

Amerikaneren Dominic McDaniel var sergent i det amerikanske militær i syv år og er en af dem, som kender alt for godt til selvmord blandt soldater i militæret.

Han deler sin historie i rapporten fra The Cost of War-projektet.

Nu har flere mennesker fra min enhed begået selvmord end der er døde i kamp

Dominic McDaniel, tidligere sergent i det amerikanske militær

McDaniel havde ansvaret for at lede et infanteri bestående af unge mænd i Irak i 2005.

Da nogle medlemmer af hans enhed, inklusiv den yngste soldat, blev såret under kamp, følte den daværende sergent en enorm skyld, fortæller han:

- Nogle af drengene blev såret, og jeg bad til Gud om hjælp. Jeg følte, at ingen kom, og det var op til os. Det var en meget ensom følelse, og jeg ved ikke, om den gik væk igen.

En eksplosion fra en improviseret sprængladning efterlod McDaniel med fysiske og psykiske skader, heriblandt PTSD og traumatiske hjerneskader.

Det kostede ham hans karriere i det amerikanske militær.

McDaniel havde vanskeligheder med at reintegrere sig i det civile samfund. Han isolerede sig og havde fortsat skyldfølelse over, at nogle medlemmer i hans infanteri blev såret, mens han var leder.

- Det var min skyld. De begyndte at begå selvmord, så snart vi kom hjem, fortæller han.

Hjælper vateraner

Den tidligere sergents overvældende skyldfølelse førte til alkoholmisbrug og skilsmisse. På lavpunktet kæmpede McDaniel med en depression og selvmordstanker.

I rapporten fortæller han, at ni soldater fra hans enhed mistede livet under krigen i Irak. 15 af dem tog sit eget liv efter hjemkomsten.

- Nu har flere mennesker fra min enhed begået selvmord end der er døde i kamp, siger McDaniel.

- Det fik mig til at reflektere over, hvad vi gik igennem, hvor vi var, og hvordan vores roller i krigen har forårsaget ekstrem kaos i hovederne på andre soldater.

Dominic McDaniel arbejder i dag for en nonprofitorganisation, som hjælper traumatiserede veteraner.

Efter 20 år er USA stadig i krig

Efter 9/11, som er en betegnelse for terrorangrebene mod USA 11. september 2001, erklærede USA ”krig mod terror”.

Målet med krigen er at forhindre terrororganisationer, heriblandt Al-Qaeda, Taliban og Islamisk Stat, i at angribe USA og dets allierede.

20 år efter 9/11 er krigen fortsat aktiv. Man kan i øjeblikket finde amerikanske soldater i lande som Irak, Syrien og Somalia.

Selvom USA og dets allierede har formået at dræbe prominente medlemmer af terrororganisationerne, er det stadig lykkedes for terroristerne at gå til angreb.

Så sent som i sidste måned var 13 amerikanske soldater blandt de 170 mennesker, som mistede livet, da Islamisk Stat sprang en selvmordsbombe ved Kabuls lufthavn i Afghanistan.

Færre hjemsendelser og flere tests.

Sådan lyder den nye strategi for at bekæmpe coronasmitten i de danske folkeskoler, som Sundhedsstyrelsen offentliggjorde mandag.

I stedet for at sende hele klasser hjem, hvis enkelte børn er smittet med coronavirus, kan forældre i stedet vælge at lade deres børn kvikteste på skolen og derefter teste med en PCR-test på fjerde- og sjettedagen.

Det her kan formentlig godt fungere

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi

Og så længe testene er negative, og barnet ikke har symptomer, kan det blive i klassen.

Ifølge vicedirektør i Sundhedsstyrelsen (SST), Helene Probst, skal de nye retningslinjer finde en balance mellem at bekæmpe smitten og sikre skolebørns trivsel.

- Efter halvandet år kan vi ikke blive ved med at sende børnene hjem i så stor stil. Det kan godt være, det giver en smule mere smitte, men det dæmper vi så med tests, siger hun til TV 2.

Hjemsendelser skader læring og mental trivsel

Efterhånden som dagene bliver koldere og mørkere, får virusser som covid-19 lettere ved at spredes fra person til person.

Samtidig er ekstraordinært mange børn gennem de seneste uger blevet smittet med luftvejsinfektionen RS-virus.

Derfor går vi ifølge Helene Probst også ind i et efterår, hvor mange skolebørn skal holdes hjemme, hvis de har symptomer på smitsomme sygdomme.

Og det har skabt behovet for de nye regler.

- Hvis de oveni det (symptomerne, red.) også skal hjemsendes, hvis de er nær kontakt, så får de meget, meget, meget lidt skolegang. Det har kæmpestore konsekvenser for deres læring og mentale trivsel, siger hun.

Opsporing har været håbløst

Hos Skolelederforeningen bliver de nye regler modtaget med lettelse.

Her har formand Claus Hjortdal flere gange kritiseret de nuværende regler for at lægge "en tung og utaknemmelig opgave” over på skolernes personale.

- Vi har haft et enormt arbejde med at smitteopspore, og det har været håbløst at finde ud af, hvem der har været i kontakt med hvem, fortæller han til TV 2.

De nye regler kommer dog ifølge formanden med sine egne, nye udfordringer.

Mange steder er muligheden for at teste på skolen nemlig blevet sløjfet eller skåret kraftigt ned. Men nu skal skolerne have et beredskab stående klar hver eneste dag, siger han.

Samtidig får skolerne ifølge Claus Hjortdal en ”kommunikativ udfordring” i forhold til forældrene.

- Jeg tror, vi vil se forældre, der bliver ringet op med besked om, at deres barn er for sygt til at være i skole, og at de bliver nødt til at komme hente det, forudser han.

Professor: - Det kan formentlig godt fungere

Der er ifølge vicedirektøren i Sundhedsstyrelsen ikke lavet beregninger på, hvordan lempelsen vil påvirke smittetallene.

Men ifølge Hans Jørn Kolmos, som er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, lyder de nye retningslinjer umiddelbart fornuftige.

Han understreger dog, at nogle smittede børn vil komme til at blive i klasserne længere tid end tidligere, fordi kviktesten har en risiko for at vise falsk negativ.

- Det her kan formentlig godt fungere i kraft af, at vi har en meget stor testkapacitet. Vi har kviktest, som meget hurtigt fanger mange smittede, og den mere følsomme PCR-test, som fanger resten, siger han til TV 2.

Skal planen virke, er det dog ifølge professoren vigtigt, at skolerne holder fast i retningslinjerne for håndhygiejne, rengøring og udluftning.

Men uanset hvad forventer Hans Jørn Kolmos, at lempelsen vil være med til at få smitten til at stige.

- Der er ikke nogen tvivl om, at vi vil se en del smittede. Men i stedet for at lukke ned, accepterer vi, at der er den smitte iblandt os, siger han.

Forældre skal tage børn hjem tidligere

Ifølge Helene Probst er det med de nye retningslinjer uhyre vigtigt, at forældre holder deres børn hjemme, hvis de har symptomer.

Ellers er der en risiko for, at smitten løber løbsk på skolerne.

- Vi følger det selvfølgelig nøje. Så må vi vurdere situationen, hvis der pludseligt ser ud til at ske en meget stor stigning i smitte, siger vicedirektøren.

Hos Skolelederforeningen opfordrer Claus Hjortdal til det samme.

Faktisk håber han, at forældre vil tage deres børn hjem fra skole hurtigere, end de ellers har været vant til:

- Vi krydser fingre, det er det eneste, vi kan sige.

Det vil få konsekvenser for de sygeplejersker, der bliver ved med at nedlægge arbejdet.

Sådan lyder det fra Danske Regioner.

Mandag nedlagde flere hundrede sygeplejersker arbejdet. Det skete forskellige steder i landet.

Danske Regioner peger på, at det er i strid med overenskomsten. Derfor advarer Danske Regioner om, at det vil få konsekvenser for sygeplejerskerne, hvis den form for protest fortsætter:

- De overenskomststridige arbejdsnedlæggelser er til stor gene for patienterne. Hvis de fortsætter, vil vi tage sagen til Arbejdsretten med henblik på at få de pågældende idømt en bod, lyder det i en skriftlig udtalelse fra Danske Regioner.

Utilfredse over indgreb i strejke

De sygeplejersker, der mandag nedlagde arbejdet, er utilfredse med regeringens nylige lovindgreb. Det blev vedtaget efter flere ugers sygeplejerskestrejke hen over sommeren.

Danske regioner har mandag holdt et møde med blandt andre Dansk Sygeplejeråd for diskutere de igangværende arbejdsnedlæggelser.

- Vi har haft et fællesmøde med Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Sygeplejeråd for at sikre, at organisationerne aktivt medvirker til at hindre nye arbejdsnedlæggelser, skriver Danske Regioner til Ritzau.

På Sjællands Universitetshospital valgte i alt 15 sygeplejersker fra hospitalets øjenafdeling at nedlægge arbejdet. Det skete fra klokken 08.00 og en time frem.

Også på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital nægtede en række sygeplejersker at arbejde i en time mandag.

Arbejdsnedlæggelsen er organiseret af sygeplejerskerne selv og ikke af Dansk Sygeplejeråd.

Det startede med hoste og snotnæse, og så blev tre måneder gamle Alexanders lunger fyldt med slim.

Han er et af de spæd- og småbørn, der lige nu er indlagt med RS-virus. En forkølelsesvirus, som spreder sig i hele Danmark.

På hospitalet i Herning, hvor Alexander og syv andre børn er indlagt med virussen, har lægerne måtte suge slim op af hans lunger. Derudover får han hjælp til at trække vejret og mad gennem en sonde.

- Stort set hele gangen er fyldt med børn, der har RS-virus, fortæller hans mor Christina Hølledig Christensen, der er på barsel med Alexander, i 'Go' morgen Danmark'.

Smitte fra søster

Alexander er blevet smittet af sin storesøster, som har fået virussen i børnehaven. Men fordi søsteren er ældre, er hun sluppet med en slem forkølelse og feber, forklarer moren.

Jeg synes, det er noget, vi skal tage alvorligt

Christina Hølledig Christensen, på barsel

Sygdomsforløbet får nu Christina Hølledig Christensen til at komme med en opfordring om, at forældre beholder deres børn hjemme fra daginstitution, hvis de har symptomer på RS-virus.

- Jeg synes, det er noget, vi skal tage alvorligt. Folk siger, at det bare er en forkølelse, siger hun og fortsætter:

- Det er det måske også for større børn, men ikke for de små.

Overlæge: Behold børnene hjemme

RS-virus, Respiratorisk syncytialvirus, har gennem de seneste to måneder været i kraftig stigning i Danmark.

Tal fra Statens Serum Institut viser, at der alene i uge 34 var 510 smittede med virussen, hvilket er atypisk på denne tid af året.

Overlæge ved børnemodtagelsen på Herlev Hospital og formand for Dansk Pædiatrisk Selskab, Marianne Sjølin Frederiksen, genkender stigningen.

Hun fortæller, at Alexanders historie ikke er unik. Mange spædbørn smittes nemlig af deres ældre søskende.

Derfor kommer overlægen med samme opfordring som Christina Hølledig Christensens:

- Er man selv lidt forkølet, eller er ens barn lidt forkølet, så lad være med at gå i forældregruppe eller sende dem i vuggestue og børnehave, siger hun.

De fleste børn kan overvinde virussen

Det er især små- og spædbørn, som rammes hårdt af virussen.

Det skyldes ifølge Marianne Sjølin Frederiksen, at snot og sekret let ophobes i deres luftveje, hvilket gør, at de ikke kan trække vejret.

Langt de fleste børn kan selv overvinde RS-virussen, men det er vigtigt, at forældre er opmærksomme på, hvornår de skal kontakte en læge, lyder det fra overlægen.

Det kan blandt andet være, hvis ens barn bruger mange kræfter på at trække vejret. Men der er også andre tegn at kigge efter:

- Hvis barnet bliver mere stille og apatisk, hvis det spiser i kortere tid, eller ikke har kræfter til at dige ordentligt, skal man også kontakte en læge, siger Marianne Sjølin Frederiksen.

Det bølger frem og tilbage

Alexander har været syg siden tirsdag. Fredag blev han indlagt på hospitalet, efter at han blev undersøgt af sin egen læge.

Siden er det gået op og ned, fortæller Christina Hølledig Christensen.

- Lige nu har han det okay. Han har sovet det meste af natten, men i går havde han det ikke så godt. Det går lidt i bølger, lyder det.

Se interviewet med Marianne Sjølin Frederiksen og Christina Hølledig Christensen i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Hvor meget bevæger du dig? Bor du i den kommune, hvor allerflest spiller fodbold? Eller bor du dér, hvor man generelt bevæger sig allermindst?

Det har den største undersøgelse af danskernes bevægelsesvaner ’Danmark i bevægelse’ netop kortlagt.

Og der er flere interessante pointer.

Det viser sig blandt andet, at Fanø er den kommune, hvor allerflest er aktive. Hele 93 procent af befolkningen bevæger sig mindst én gang om ugen.

Men i modsætning til andre undersøgelser af danskernes forhold til motion, så har den nye undersøgelse også medregnet cykelture til og fra arbejde og gåture med hunden.

Og det er måske forklaringen på, hvorfor Fanø klarer sig så godt.

- Fanø hører til en af de kommuner, der er allermest aktive. Her er der virkelig mange, der cykler og går ture, siger Bjarne Ibsen, der står bag undersøgelsen 'Danmark i Bevægelse', til TV 2.

Den pointe nikker Fanøs borgmester, Sofie Valbjørn (Å), genkendende til.

- Man kan ikke ønske sig bedre rammer for at komme ud og bevæge sig og gå ture. Mange, der flytter til Fanø, vælger det på grund af naturen, og der er et fællesskab omkring at komme ud og bevæge sig, siger hun til TV 2.

Løb og friluftsliv

Undersøgelsen, der er baseret på 163.000 svar, viser også, at der er tre gange flere danskere, der dyrker vinterbadning end håndbold.

Og næsten hver tredje københavner løber hver uge, på Langeland er det kun ti procent.

Og det er særligt i ø-kommuner, at folk dyrker friluftsaktiviteter. 22,4 procent af alle læsøboere har dyrket udelivsaktiviteter de seneste 12 måneder. I bunden af den liste ligger vestegnskommunerne Brøndby, Rødovre og Vallensbæk.

- Den gode nyhed er, at befolkningen generelt er meget aktiv, når man tæller det hele med. Og så er der sjove mønstre, eksempelvis at man cykler mest i København og på Fanø og Ærø, siger Bjarne Ibsen.

Han har sammen med sine kolleger fra Syddansk Universitet ikke undersøgt, om danskere er aktive nok. De har undersøgt, hvor aktive danskerne er, og her viser det sig faktisk, at det generelt står ret godt til.

- Næsten alle svarer, at de er aktive, men det er meget forskellige, hvordan vi er det. Det overrasker måske også den aktivitet, som allerflest praktiserer hver dag, er gåtur med hund. Det er noget, folk har enormt meget glæde af, og som også øger sundheden, siger Bjarne Ibsen.

Det hænger især sammen med alder og uddannelsesniveau, hvor meget og hvor lidt danskere bevæger sig.

- Det er særligt pensionister og socialt udsatte, der halter bagefter. Det handler også om opvækst, og om hvem man færdes sammen med. Hvis man bor et sted, hvor der er mange, der dyrker motion, så smitter det af, siger han.

Målrettet indsats

Ifølge Bjarne Ibsen er undersøgelsens resultater relevante, fordi det kan gøre landets kommuner opmærksomme på, hvor meget dets indbyggere bevæger sig.

- På den måde kan hver kommune sætte sig ned og se, hvordan det ser ud hos dem. Nu kan kommunerne meget konkret målrette deres indsats, siger han.

Undersøgelsen af, om der er interesse for at producere en coronavaccine på dansk jord, er slut. Og næste skridt i processen ligger ikke lige om hjørnet.

Det skriver mediet MedWatch.

Årsagen er regeringens beslutning om at støtte det danske selskab Bavarian Nordics mulige coronavaccine med 800 millioner kroner.

Markedsundersøgelsen blev sat i værk for at finde ud af, om der er grundlag for at starte et udbud om indkøb af vacciner produceret i Danmark. Det oplyser Erhvervsministeriet til TV 2 i en mail.

- Samlet set er vurderingen, at den bedste måde at understøtte fremtidig vaccineproduktion i Danmark er ved at støtte udviklingen af Bavarian Nordics vaccine-kandidat. På den baggrund er der ikke aktuelt planer om et udbud, skriver Erhvervsministeriet til TV 2.

TV 2 ville gerne have spurgt erhvervsminister Simon Kollerup (S), om det betyder, at ønsket om en vaccinefabrik på dansk jord er skudt til hjørne, men det har ikke været muligt at få et interview.

Seks virksomheder i spil

Ministeriets vurdering er lavet på baggrund af en markedsundersøgelse, som Statens Serum Institut (SSI) gennemførte i maj. På den måde skulle man finde ud af, hvem der var interesserede i og i stand til at producere en coronavaccine på dansk grund.

MedWatch skriver, at der var seks mulige bejlere til udbuddet: AJ Vaccines, AGC Biologics, AstraZeneca, Johnson & Johnson, Sanofi og så Bavarian Nordic.

Chefen hos saudiarabiske AJ Vaccines, Jesper Helmuth Larsen, ser vaccinevirksomhedens rolle i et eventuelt dansk udbud som udspillet.

- Globalt set kommer udbud, når de kommer, og nogle gange bliver de aflyst, hvis behovet pludselig ikke er til stede længere. Det lever vi med. På den måde er rønnebærrene ikke sure, for det er den verden, vi lever i, siger han til MedWatch.

- Rettidig omhu

Målet med et udbud var at få en privatejet fabrik, der gennem et offentligt udbud kunne producere vacciner til staten, og gerne gøre det fra 2022.

Da markedsundersøgelsen blev sat i gang i april, var statsminister Mette Frederiksens (S) argument, at en dansk vaccineproduktion var "rettidig omhu". Både i forbindelse med den igangværende coronapandemi, men også set i et større perspektiv.

- Det handler både om covid-19 og om, at vi potentielt kigger ind i en helt ny form for vaccineteknologi og -produktion, som både har store menneskelige muligheder, men altså også kommercielle, lød det fra Mette Frederiksen.

Støtte til test i 210 personer

Regeringens strategi om at støtte udviklingen af Bavarian Nordics vaccine mod coronavirus er af den mere langsigtede slags.

Vaccinen bliver lige nu testet i fase to i to centre i Tyskland, hvor op til 210 mennesker skal stikkes med doser fra Bavarian Nordic.

Og holdet bag vaccinen er fortrøsningsfulde: Blandt de frivillige målte forskere i det første studie antistofniveauer, som var op til 12 gange højere end dem, der er målt i tidligere covid-19-patienter.

Hvis udviklingen lykkes, betales den danske stat tilbage i form af vacciner og royalties, ligesom staten også kan modtage en fortjeneste, hvis vaccinen bliver en kommerciel succes.

Derudover forventer Sundhedsministeriet, at dele af produktionen af vaccinen vil finde sted i Danmark.