Sundhedsmyndighederne styrker nu igen indsatsen for at få så mange som muligt vaccineret. Derfor vil der blandt andet 11. september være pop-up tilbud om vaccination for alle i udvalgte varehuse i Bilka og Føtex.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Vi vil gerne sikre, at tilbuddet om vaccination er så tilgængeligt som muligt, så der for eksempel er mulighed for at få et stik, samtidig at man ordner sine indkøb eller andre daglige opgaver, oplyser direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

Pop-up vaccination ved 16 ud af 19 Bilka-butikker

Søren Brostrøm fremhæver, at tilslutningen til vaccination mod covid-19 i Danmark ”er rigtig flot,” men at der især er mange unge, der endnu ikke har fået første vaccinestik.

Ifølge Salling Group, som står bag Bilka og Føtex, åbner der pop-up-vaccinationssteder ved 16 af landets 19 Bilka-butikker.

De tre butikker, hvor tilbuddet ikke vil være at finde, er ved Bilka i Hjørring, Sønderborg og i Fields i København, skriver nyhedsbureauet Ritzau.

Dansk Idrætsforbund vil informere om vaccination

Virksomheder og organisationer landet over deltager i de kommende uger også i sundhedsmyndighedernes vaccinationsindsats.

Udover tilbud om vaccination i for eksempel Bilka-varehuse, vil Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og Dansk Idrætsforbund informere deres medlemmer om muligheden for at blive vaccineret.

Det gælder blandt andet også brancheorganisationer som SMV Danmark.

- Detailhandlen har rigtig mange unge medarbejdere, og her kan branchen være med til give unge den information, de har brug for til at træffe deres valg om vaccination, oplyser Søren Brostrøm.

Danmarks tidligere udenrigsminister og tidligere formand for Venstre, Uffe Ellemann-Jensen, har været alvorligt syg af covid-19 på trods af, at han er færdigvaccineret.

Det oplyser hans søn og formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, i et opslag på Facebook:

- Frygten efter hvert af de første besøg var, at det måske var det sidste. Der var nogle døgn, hvor det så vanskeligt ud, og havde han ikke været vaccineret, havde han ikke klaret den.

I opslaget er også et billede af en ung Uffe Ellemann-Jensen, der løfter dét, der må være Jakob Ellemann-Jensen som barn i den ene fod.

- Det her er min far. Verdens stærkeste mand, skriver han til billedet.

- Fantastisk at se ham genvinde sin styrke

79-årige Uffe Ellemann-Jensen blev indlagt på sygehuset lige før Venstres sommergruppemøde for fire uger siden med en lungebetændelse og corona.

Han blev for en uge siden overført fra sygehuset til genoptræning, hvor han stadig befinder sig. Men han er nu i bedring.

Jakob Ellemann-Jensen fortæller, at hans far i løbet af de tre uger var omgivet af sin kone og fire børn, der som den nærmeste og færdigvaccinerede familie besøgte ham i fuld beskyttelsesdragt.

Efter nogle kritiske døgn begyndte det at gå i den rigtige retning, og tre uger efter sin indlæggelse på sygehuset blev Uffe Ellemann-Jensen for en uge siden overført til genoptræning, hvor han stadig befinder sig.

- At se ham i sit eget tøj i stedet for hospitalsskjorten og at se ham genvinde sin styrke, så den igen nærmer sig den ild i øjnene, der aldrig forsvandt undervejs, er fantastisk. Snart er han hjemme hos min mor igen, og det trænger de begge to til, skriver Jakob Ellemann-Jensen.

Er taknemmelig for sundhedspersonale og vacciner

I opslaget roser Venstres formand desuden alle fra ambulancefolk til sygeplejersker, læger, SOSU'er og fysioterapeuter, som han kalder "knaldhamrende dygtige," og "personer, som vi alle kan være taknemmelige for."

I det hele taget er Jakob Ellemann-Jensen i forbindelse med hans fars sygdom taknemmelig for mange ting:

- For, at vi har vacciner, der kan holde corona på afstand – eller i det mindste nede, hvis den alligevel rammer. For hinanden, for familien, for kærligheden. For verdens stærkeste mand (hans far, red.), skriver han på Facebook.

Derudover lyder en opfordring til at blive vaccineret:

- Om ikke af andre og mere oplagte grunde, så fordi det giver dig mulighed for at besøge dine kære, hvis de skulle blive alvorligt syge.

En amerikansk læge advarer nu mod brugen af Ivermectin mod coronavirus. Det sker, efter flere patienter i den amerikanske delstat Oklahoma har været indlagt til behandling for overdosering efter at have taget præparatet mod covid-19.

- Der er en grund til, at du skal have en recept for at tage den her medicin. Og det er, fordi det kan være farligt, siger Oklahoma-lægen Jason McElyea til BBC.

Ivermectin bruges især som ormekur til heste, men den kan også i mindre doser bruges af mennesker - mod blandt andet fnat.

I Oklahoma har en "håndfuld" patienter, som har indtaget en overdosis af ivermectin, ifølge Jason McElyea lagt hårdt pres på hospitalerne, hvor personalet i forvejen er hårdt presset på grund af stigende coronasmitte i delstaten.

- Skadestuerne er nu så overfyldte, at vi har svært ved at give skudofre den bedst mulige behandling, siger Jason McElyea til KFOR, en radiostation i Oklahoma.

To andre delstater ramt

Også i en anden amerikansk delstat, Mississippi, har sundhedsmyndighederne for nylig slået alarm. 70 procent af opkaldene til en forgiftnings-hotline har på det seneste handlet om mulig overdosering med ivermectin, skriver delstatens sundhedsstyrelse.

- Medicin til dyr er højt koncentreret og beregnet til store dyr og kan være meget giftig for mennesker. Nogle af symptomerne forbundet med ivermectin kan være udslæt, opkast, kvalme, smerter i mellemgulvet, nerveforstyrrelser og potentielt alvorlig hepatitis, som kræver hospitalsindlæggelse, skriver Mississippis sundhedsstyrelse.

I Texas har en giftlinje, Texas Poison Center, ifølge Texas Public Radio i år modtaget 260 opkald indtil videre fra folk, der er blevet forgiftet af midlet.

Brugen af ivermectin mod coronavirus er blevet så udbredt, at den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA) i august i en usædvanlig skarp udtalelse advarede folk mod brugen.

- Du er ikke en hest. Du er ikke en ko. Det er farligt, og det kan medføre alvorlige skader. Det kan være dødeligt, lød advarslen fra FDA.

Også i Australien har myndighederne måttet advare mod ivermectin, efter at en mand i Sydney blev indlagt med en overdosis. Han havde blandt andet indtaget ivermectin mod coronavirus, skriver det australske medie ABC News.

Lægemiddelstyrelsen advarede i marts

I marts i år advarede Lægemiddelstyrelsen i Danmark mod brugen af ivermectin som middel mod coronavirus.

- Ivermectin er et præparat, der ligesom hydroxychloroquin, D-vitamin og zink er blevet fremhævet på sociale medier og via medierne som effektivt til behandling af covid-19, uden at der har været dokumentation for det fra større forsøg, skrev Lægemiddelstyrelsen dengang i en pressemeddelse.

Men der er ikke dokumentation for, at ivermectin virker mod coronavirus, skrev Lægemiddelstyrelsen på baggrund af, at det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) havde gennemgået forskningen på området.

- Der har været studier fremme med varierende resultater, hvor nogle viste effekt, mens andre ikke gjorde. Derfor er det fint, at EMA har set på de samlede data og nu konkluderer, at man ud fra nuværende tilgængelige data ikke bør anvende ivermectin mod covid-19, medmindre det er som led i et klinisk forsøg, sagde Hanne Lomholt, konstitueret chef for enheden Regulatorisk og Klinisk Evaluering i Lægemiddelstyrelsen dengang.

Men ifølge DR er der stadig danskere, der efterspørger ivermectin mod coronavirus. Det sker i lukkede Facebook-grupper, hvor medlemmerne ifølge DR blandt andet deler erfaringer om, hvordan man køber midlet på nettet.

- Vi advarer også mod illegal handel med midlet

I Danmark - og i resten af EU - kan man på recept købe ivermectin-tabletter, som indeholder mindre koncentrationer af midlet til behandling af eksempelvis fnat.

Lægemiddelstyrelsen har ikke noget overblik over, om der også i Danmark for nylig er sket indlæggelser på landets hospitaler efter overdosering med ivermectin, men henviser til regionerne.

- Men vi vil godt advare mod, at man bruger ivermectin mod coronavirus, og vi advarer også mod illegal handel med midlet, lyder det søndag fra Lægemiddelstyrelsen til TV 2.

Ishøj Kommune er uden sammenligning den kommune i landet, der har været mest plaget af coronavirus.

Nu har kommunen på den københavnske vestegn så sat en ny hjemlig corona-rekord.

Mere end 15 procent af Ishøjs knap 23.000 indbyggere har nu været smittet med covid-19, viser tal fra Statens Serum Institut.

- Jeg vil ikke kalde det en milepæl. Men det er kendsgerning, at det er sådan, det er. Det er trist, at så mange er blevet smittet, siger Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp fra Ishøj Listen, til TV 2 Lorry.

I alt er der registeret 3.472 smittetilfælde blandt Ishøjs indbyggere i perioden fra 27. januar og frem til i dag.

Borgmester: - Mange har ikke passet på

I bunden af kommunelisten finder man ø-kommunerne Ærø, Læsø og Langeland, hvor procentandelen af smittede ligger på mellem 0,7 og 1,6 procent.

- Mange burde efter min mening have passet bedre på. Særligt her på det seneste, hvor mange har været rejst udenlands, siger Ole Bjørstorp.

Vestegnskommuner værst ramt

Det er generelt kommunerne på den københavnske vestegn, der har haft flest smittede borgere under pandemien.

I Brøndby Kommune har lidt flere end 12 procent af indbyggerne haft covid-19, mens det er cirka 11,5 procent i henholdsvis Albertslund og Høje-Taastrup.

I landets hovedstad København er det lidt flere end 10 procent, der har været smittet.

Søndag viser tal fra Statens Serum Institut desuden, at Ishøj atter har det højeste incidenstal blandt landets 98 kommuner.

Incidens betyder antal smittede per 100.000 indbyggere.

I skrivende stund har Ishøj et incidenstal på omtrent 287, hvilket dækker over 66 bekræftede smittetilfælde indenfor de sidste syv dage.

Smittetallet i Ishøj kommer dog ikke til at få den store betydning. Den 10. september bortfalder de sidste coronarestriktioner, da covid-19 ikke længere anses som en samfundskritisk sygdom i Danmark.

Laveste vaccinationstilslutning i hele landet

Ishøj er fortsat den kommune i landet, hvor færrest er vaccineret mod covid-19.

Kun 62,2 procent af indbyggerne i Ishøj har fået det første vaccinestik, og 59,2 procent er færdigvaccinerede, viser tal fra Statens Serum Institut.

Til sammenligning har 75,4 procent af hele den danske befolkning fået første stik, og 72,5 procent er færdigvaccineret.

Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp mener dog, at det går støt fremad med at få flere af kommunens borgere vaccineret.

Forventer 70 procent vaccinerede i september

Når september er gået, kan Ishøj have vaccineret 70 procent af borgerne, vurderer han.

- Vi har fat i boligselskaberne, som vi kører en fælles indsats med. De overtaler deres beboere så godt, som de nu kan. Men det er de unge i 20'erne og 30'erne, vi har problemer med.

- Der eksisterer en del myter blandt de unge, der gør, at de ikke vil vaccineres. Det er dem, vi skal have fat i, blandt andet gennem vores ungeråd, hvis vi skal få andelen af vaccinerede endnu højere op, siger Ole Bjørstorp.

På landsplan har der i tidens løb været registreret knap 349.000 tilfælde af coronavirus, og 2.590 personer er døde med virussen. Det svarer til 0,7 procent af det samlede antal smittede.

Knap 17.000 personer har været indlagt som følge af coronavirus. Søndag er antallet af indlagte 124, hvilket er tre flere end i går.

26 af de indlagte ligger på intensiv, og 17 er i respirator.

Fremover bliver det sværere for hollandske bomtrawlere at skjule sig i dansk farvand.

Sådan lyder det fra fiskeriminister Rasmus Prehn (S), efter at TV 2 i samarbejde med researchkollektivet NOIR har kunnet fortælle, at 30 ud af 31 hollandske trawlere, som det seneste år har fisket i dansk farvand, sejler med slukket positionssignal, også kaldet AIS.

Ifølge danske fiskere skjuler de hollandske bomtrawlere sig, fordi de fisker ulovligt. For eksempel ved at snyde med kvoterne eller ved at fiske tættere på kysten end de 12 sømil, der er forbeholdt mindre kuttere som Per Jensens:

- Du ser ikke en brøkdel af dem, for de har altid slukket AIS’en, siger Per Jensen, der er fisker i Hirtshals, og fortsætter:

- De tæppebomber jo. Der er totalt ryddet, når de har været her.

Men fremover skal det være slut.

- Jeg er glad for at kunne sige, at nu kommer der langt skrappere regler, og vi skruer bissen på over for de banditter, som sejler ud og ødelægger vores havbund og snyder danske fiskere, siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn til TV 2.

"For slapt"

Slukket AIS har i årevis givet anledning til stor debat. Men på trods af at slukket AIS-signal jævnligt indgår i overtrædelsessager om for eksempel misrapportering af fangster, er der ikke uddelt én eneste bøde for slukket AIS som en isoleret lovovertrædelse.

Og det er "for slapt", erkender ministeren:

- Vi er nødt til at indskærpe og have en tydelige kontrol. Og det ulykkelige er, at det i høj grad er udenlandske fiskere, der har foretaget det her. Danske fiskere har sådan set prøvet at spille efter reglerne, og nu ser de sig udkonkurreret af udenlandske fiskere, der bare snyder på vægten. Det duer ikke, det skal stoppes, og det gør vi nu.

Når der ikke er uddelt én eneste bøde på et velkendt problem, hvordan forklarer du så det?

- Jamen, det har jeg også svært ved at forklare, og det er derfor, jeg har sagt til Fiskeristyrelsen, at nu skal I tage skeen i den anden hånd, nu skal der være langt klarere restriktioner på det her område, for vi vil ikke finde os i det, siger Rasmus Prehn.

Hårdere sanktioner på vej

Helt konkret skal det fremover være forbudt at slukke for AIS-signalet, uanset hvilken årsag man må have, oplyser ministeren.

Derudover får Fiskerikontrollen mulighed for at kalde et skib op og bede det om at blive på et bestemt koordinat, så Fiskerikontrollen lettere kan kontrollere skibene på et eventuelt åsted.

Og endelig bliver der igangsat et samarbejde med flyvehjemmeværnet, som vil til at lave overvågninger fra luften.

- Og så er vi klar med hårdere sanktioner, siger Rasmus Prehn.

Det pres på æglæggende høns, der forårsager brud på deres brystben, fordi de skal lægge for store æg, skal nu stoppes.

Det siger Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, til TV 2.

Forskning fra Københavns Universitet har vist, at 85 procent af æglæggende høns i Danmark går rundt med brud på brystbenet. Bruddene sker efter alt at dømme, fordi hønsenes krop bliver presset til bristepunktet af "uforholdsmæssigt" store æg, når de skal ud.

- Jeg tror, vi alle sammen har været fulde at forargelse over at høre det her. Vi går i gang med et intensivt arbejde for at få stoppet det her, siger Rasmus Prehn.

Han siger, at det arbejde blandt andet omfatter dialog med de producenter, der leverer de store æg.

- Hvordan kan vi få stoppet det her hurtigst muligt. Det er den dialog, vi skal have med producenterne, så vi kan finde ud af, hvordan vi får det her standset, siger Rasmus Prehn.

Dyrevelfærd skal være i orden

Forbrugerne skal være trygge ved at købe æg, mener han.

- Man skal kunne købe æg i Danmark og være sikker på, at dyrevelfærden er i orden, siger Rasmus Prehn.

Det er professor i fjerkræsygdomme Jens Peter Christensen fra Københavns Universitet, der sammen med adjunkt Ida Thøfner fra Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab har undersøgt op mod 4800 høns fordelt på 40 flokke.

Næsten 4100 af dem havde brud på brystbenet.

- Det er i den grad et højt antal, og det er også derfor, vi synes, det skal frem i lyset. Det er meget dramatisk, synes vi, har Jens Peter Christensen blandt andet sagt til Ritzau.

DF stiller spørgsmål til minister

Pia Kjærsgaard, dyrevelfærdsordfører hos Dansk Folkeparti (DF), har stillet spørgsmål til Rasmus Prehn i sagen. Hun vil blandt andet have ministeren til at svare på, om dyreværnsloven er blevet overtrådt.

- Fødevareministeren burde være opmærksom på det her problem. Han sidder på det område, og pludselig kommer der sådan et resultat. Det et dybt beklageligt. Det må han selvfølgelig stå til ansvar for, siger Pia Kjærsgaard til Ritzau.

Hun mener, at det skal have konsekvenser, hvis dyreværnsloven ikke er overholdt.

- Vi har en lov, som skal overholdes, og vi er forpligtede til at passe på vores dyr. Dyrene kan ikke tale og klage selv, og derfor skal vi være meget omhyggelige, når det handler om dyrevelfærd, siger Pia Kjærsgaard.

Ifølge forskerne bag undersøgelsen, der påviser de mange brud på hønsenes brystben, så kan problemerne skyldes, at hønsene for tidligt kommer i gang med lægge æg.

- Det kan også være, at æggene måske er for store i forhold til, at hønsene er blevet lidt mindre hen over de sidste tyve år, siger Jørgen Nyberg Larsen til Ritzau.

Ifølge sektorchefen vil det være muligt at få hønsene til at lægge æg senere. Og med noget andet foder muligvis også lægge lidt mindre æg.

Det seneste døgn er 632 personer i Danmark testet positive for coronavirus.

Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) søndag.

De 632 smittetilfælde er fundet blandt i alt 59.989 PCR-prøver, som er de tests, hvor man bliver podet i svælget.

Det vil sige, at andelen af positive tests har været 1,05 procent.

Der er det seneste døgn også foretaget 45.489 lyntests. Det er de tests, hvor man bliver podet i næsen.

Positive resultater fra lyntests fremgår dog ikke af SSI's tal, da der er for stor usikkerhed forbundet med testresultaterne.

Betaler en pris

På landets hospitaler er der søndag 124 patienter, der er indlagt med corona. Det er tre flere sammenlignet med lørdag.

Siden midten af august har antallet af indlagte patienter været over 100. Og det er selvom, stadig flere i befolkningen er blevet vaccineret imod virussen.

Ifølge Åse Bengård Andersen, ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Rigshospitalet, er det især personer med svækket immunforsvar, som er indlagt i øjeblikket.

- Dem jeg ser på vores eget hospital er helt overvejende mennesker, som er immundefekte af en eller anden grund.

- Det kan for eksempel være, fordi de har fået en organtransplantation eller er svækket af medicin, sådan så de måske ikke engang har haft fuld effekt af vaccinen.

- Eller det er mennesker, som har valgt vaccinen fra, og det betaler de en pris for nu, siger Åse Bengård Andersen.

Ingen nye dødsfald

Ud af de 124 indlagte patienter er 26 af dem indlagt på intensiv, og af dem er der 17, som får hjælp af en respirator.

Der er ikke registreret nye dødsfald blandt coronasmittede. Det vil sige, at der fortsat er 2590 smittede personer, som er døde under epidemien.

I vaccinationsindsatsen er der det seneste døgn blevet givet 9145 stik med en coronavaccine.

Samlet har mere end 4,4 millioner borgere påbegyndt vaccination, og over 4,2 millioner borgere er færdigvaccineret.

De over 4,2 millioner færdigvaccinerede svarer til 72,5 procent af den samlede danske befolkning.

I 2014 var Elizabeth Holmes på toppen af verden.

Hendes firma, Theranos, blev vurderet til ni millarder dollars, næsten 57 millarder kroner, og investorerne kastede sig over virksomheden.

Hun lå nummer 110 på Forbes' liste over verdens rigeste mennesker, og det amerikanske forretningsmedie Inc Magazine kaldte hende for den "næste Steve Jobs".

Først tror de, at du er skør, så bekriger de dig, og så pludselig ændrer du verden

Elizabeth Holmes

Men i dag er 37-årige Elizabeth Holmes anklaget for at have vildledt investorer og myndigheder i en retssag, der kan ende med at koste koste hende op til 20 års fængsel og en bødestraf i gigantisk skala.

Hvordan gik den blonde kvinde med rullekravetrøje fra milliardinvesteringer og magasinforsider til at være hovedpersonen i en af de største svindelsager i historien?

Det hele begyndte med en frygt for nåle.

Startede første firma i gymnasiet

Elizabeth Holmes har altid været iværksætter.

Som syvårig forsøgte hun at opfinde sin egen tidsmaskine, som niårig fortalte hun sin familie, at hun drømte om at blive milliardær, og hun startede sin første virksomhed i gymnasiet.

Men det, der skulle blive hendes store gennembrud, grundlagde hun, da hun droppede ud af Stanford Universitet som 19-årig.

Firmaet Theranos byggede på et apparat, Edison, hvis teknologi fik en enkelt bloddråbe fra fingerspidsen til at være nok til at teste en person for for hundredevis af sygdomme.

Elizabeth Holmes har altid lidt af skræk for nåle, og hendes virksomheds teknologi betød, at man ikke længere behøvede tage så meget blod fra den enkelte patient, når der skulle laves en blodprøve.

Theranos kunne revolutionere den måde, vi tager blodprøver på, og redde millioner af liv. Eller, som Elizabeth Holmes selv formulerede det, "ændre verden".

Det var også på dette tidspunkt, at hun begyndte at date den tyve år ældre Ramesh Balwani, som senere blev vicedirektør i Theranos.

Kopierede sit idol

Den simple, men banebrydende idé bag Theranos, kombineret med den stålsatte Elizabeth Holmes fik indflydelsesrige folk med store bankbøger med ombord på Theranos-projektet.

Theranos tog dog kun imod penge, hvis investorerne kunne acceptere to betingelser: At Elizabeth Holmes havde fuld kontrol over virksomheden, og at investorerne ikke fik nogen information om, hvordan firmaets teknologi fungerede.

I bagklogskabens lys kunne betingelse nummer to være et fingerpeg om, at der var noget uldent ved Theranos' teknologi. Men investorerne strømmede til, og Elizabeth Holmes indsamlede over 700 millioner dollars, næsten 4,5 milliarder kroner, til virksomheden.

Elizabeth Holmes’ hemmelighedsfulde måde at drive virksomhed var inspireret af tidligere direktør i Apple, Steve Jobs. Han var blandt hendes store helte, og hun begyndte at gå klædt i sorte rullekravetrøjer, et af Apple-stifterens særlige kendetegn.

Derudover dekorerede hun sit kontor med hans favoritmøbler, sorte designerstole i læder, og ligesom Steve Jobs var hun stolt af aldrig at tage ferie.

Spørgsmålstegn ved teknologien

I takt med at Theranos begyndte at tjene millioner gennem investorer, blev Elizabeth Holmes et gigantisk navn i den teknologiske verden.

Hun optrådte på forsiderne af magasiner som Forbes, der erklærede hende for den yngste kvinde nogensinde til at skabe sin egen milliardformue, og hun deltog i paneldebatter med eksempelvis den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton.

Men mens Elizabeth Holmes’ indflydelse fortsatte med at vokse, begyndte flere at stille spørgsmålstegn ved, hvordan hendes teknologi egentlig fungerede.

I august 2015 igangsatte den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA) en undersøgelse af Theranos, og regeringens tilsynsmyndigheder, der fører opsyn med laboratorier, fandt "store unøjagtigheder" i de test, Theranos foretog på patienter.

Men det var en journalist, der fik hele Elizabeth Holmes' verden til at ramle sammen.

Unøjagtige resultater

I oktober 2015 offentliggjorde John Carreyrou, journalist på avisen Wall Street Journal, en artikel om Theranos.

I artiklen kritiserede flere ansatte en inkompetent ledelse - men vigtigst af alt fortalte de, at Theranos Edison-maskiner ikke fungerede. Resultaterne fra blodprøverne var faktisk så unøjagtige, at Theranos i stedet havde anvendt konkurrenternes mere almindelige, men velfungerende, maskiner.

Kort tid efter artiklens offentliggørelse deltog Elizabeth Holmes i et interview med CNBC, hvor hun forsvarede sig over for John Carreyrou’s beskyldninger.

- Dette er, hvad der sker, når du arbejder på at ændre ting. Først tror de, at du er skør, så bekriger de dig, og så pludselig ændrer du verden, sagde Elizabeth Holmes.

Men artiklen havde skabt uoprettelige sprækker i Theranos ellers tætte panser.

Korthuset ramler sammen

Flere af Theranos' laboratorier og klinikker blev undersøgt, og myndighederne fandt uregelmæssigheder i procedurer, udstyret og i personalets færdigheder.

I juli 2016 blev Elizabeth Holmes forbudt at arbejde i industrien for laboratorie-testning i to år. Oktober samme år lukkede Theranos alle dets laboratorier, og firmaets 800 ansatte blev gradvist afskediget

Forbes, der et år forinden havde hyldet Elizabeth Holmes, fjernede hende fra deres liste over rigeste kvinder. Tidligere havde de anslået hendes formue til at være 4,5 milliarder dollars.

- Nu har vi sænket vurderingen af hendes formue til ingenting, skrev magasinet i rettelsen.

Retssagen begynder, firmaet slutter

I marts 2018 blev Elizabeth Holmes, Ramesh Balwani og Theranos tiltalt for ”massiv svindel” af U.S Securities and Exchange Commision (SEC), et uafhængigt administrativt organ i USA, der blandt andet holder øje med børshandlen.

På trods af sigtelserne fik Elizabeth Holmes lov til at forblive direktør i resterne af Theranos, fordi det er et privat firma.

Hun beholdt dog ikke stillingen længe, og i juni 2018 meddelte Theranos, at Elizabeth Holmes trådte tilbage som direktør.

Samme dag bekendtgjorde det amerikanske justitsministerium, at en føderal jury havde anklaget Elizabeth Holmes og Ramesh Balwani for ni tilfælde af svindel og to tilfælde af sammensværgelse til at begå svindel.

Theranos sendte i september 2018 en mail til deres investorer, hvori de meddelte, at virksomheden lukkede.

Beskyldninger om psykisk vold

31. august i år begyndte retssagen mod Elizabeth Holmes og Ramesh Balwani.

Egentlig skulle sagen være startet allerede i juli 2020, men på grund af covid-19 er den af flere omgange blevet udskudt, og oveni anmodede Elizabeth Holmes om at udskyde retssagen, fordi hun og hendes nye mand, William Evans, var gravide.

Men i weekenden inden retssagen smed Elizabeth Holmes en bombe.

Efter eget udsagn er hun blevet udsat for psykisk vold af Ramesh Balwani, og ifølge Elizabeth Holmes skulle det have stået på i over et årti.

I dokumenter offentliggjort sidste søndag fortæller Elizabeth Holmes’ forsvarsadvokater, at Ramesh Balwani overvågede alt, hvad hun foretog sig. Han overvågede hendes telefonopkald, beskeder og e-mail. Det skriver CNBC.

Derudover skulle han angiveligt have kontrolleret, hvornår hun måtte sove, hvad hun spiste, hvordan hun klædte sig, og hvor mange penge hun måtte bruge.

Ramesh Balwani nægter sig skyldig i sin tidligere partners anklager, som hans advokater har kaldt for "skandaløse og provokerende".

Nægter sig skyldige

Spørgsmålet er, om Elizabeth Holmes beskyldninger mod Balwani kommer til at få betydning for hendes dom. Svaret kommer først om et par måneder.

For Elizabeth Holmes og Ramesh Balwani’s retssager kommer til at køre hver for sig, og retten har afsat tid ind i december til at behandle sagen mod hende

Ramesh Balwani’s retssag begynder i februar 2022.

Hvis de bliver dømt, risikerer de en straf på mere end 20 års fængsel hver og en bøde på 250.000 dollars, cirka 1,5 millioner kroner, for hvert tilfælde af svindel. Derudover vil de skulle tilbagebetale op mod 100 millioner dollars, svarende til omkring 640 millioner kroner.

Både Elizabeth Holmes og Ramesh Balwani nægter sig skyldige i alle anklager om svindel.