I 2014 var Elizabeth Holmes på toppen af verden.

Hendes firma, Theranos, blev vurderet til ni millarder dollars, næsten 57 millarder kroner, og investorerne kastede sig over virksomheden.

Hun lå nummer 110 på Forbes' liste over verdens rigeste mennesker, og det amerikanske forretningsmedie Inc Magazine kaldte hende for den "næste Steve Jobs".

Først tror de, at du er skør, så bekriger de dig, og så pludselig ændrer du verden

Men i dag er 37-årige Elizabeth Holmes anklaget for at have vildledt investorer og myndigheder i en retssag, der kan ende med at koste koste hende op til 20 års fængsel og en bødestraf i gigantisk skala.

Hvordan gik den blonde kvinde med rullekravetrøje fra milliardinvesteringer og magasinforsider til at være hovedpersonen i en af de største svindelsager i historien?

Det hele begyndte med en frygt for nåle.

Elizabeth Holmes har altid været iværksætter.

Som syvårig forsøgte hun at opfinde sin egen tidsmaskine, som niårig fortalte hun sin familie, at hun drømte om at blive milliardær, og hun startede sin første virksomhed i gymnasiet.

Men det, der skulle blive hendes store gennembrud, grundlagde hun, da hun droppede ud af Stanford Universitet som 19-årig.

Firmaet Theranos byggede på et apparat, Edison, hvis teknologi fik en enkelt bloddråbe fra fingerspidsen til at være nok til at teste en person for for hundredevis af sygdomme.

Elizabeth Holmes har altid lidt af skræk for nåle, og hendes virksomheds teknologi betød, at man ikke længere behøvede tage så meget blod fra den enkelte patient, når der skulle laves en blodprøve.

Theranos kunne revolutionere den måde, vi tager blodprøver på, og redde millioner af liv. Eller, som Elizabeth Holmes selv formulerede det, "ændre verden".

Det var også på dette tidspunkt, at hun begyndte at date den tyve år ældre Ramesh Balwani, som senere blev vicedirektør i Theranos.

Den simple, men banebrydende idé bag Theranos, kombineret med den stålsatte Elizabeth Holmes fik indflydelsesrige folk med store bankbøger med ombord på Theranos-projektet.

Theranos tog dog kun imod penge, hvis investorerne kunne acceptere to betingelser: At Elizabeth Holmes havde fuld kontrol over virksomheden, og at investorerne ikke fik nogen information om, hvordan firmaets teknologi fungerede.

I bagklogskabens lys kunne betingelse nummer to være et fingerpeg om, at der var noget uldent ved Theranos' teknologi. Men investorerne strømmede til, og Elizabeth Holmes indsamlede over 700 millioner dollars, næsten 4,5 milliarder kroner, til virksomheden.

Elizabeth Holmes’ hemmelighedsfulde måde at drive virksomhed var inspireret af tidligere direktør i Apple, Steve Jobs. Han var blandt hendes store helte, og hun begyndte at gå klædt i sorte rullekravetrøjer, et af Apple-stifterens særlige kendetegn.

Derudover dekorerede hun sit kontor med hans favoritmøbler, sorte designerstole i læder, og ligesom Steve Jobs var hun stolt af aldrig at tage ferie.

I takt med at Theranos begyndte at tjene millioner gennem investorer, blev Elizabeth Holmes et gigantisk navn i den teknologiske verden.

Hun optrådte på forsiderne af magasiner som Forbes, der erklærede hende for den yngste kvinde nogensinde til at skabe sin egen milliardformue, og hun deltog i paneldebatter med eksempelvis den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton.

Men mens Elizabeth Holmes’ indflydelse fortsatte med at vokse, begyndte flere at stille spørgsmålstegn ved, hvordan hendes teknologi egentlig fungerede.

I august 2015 igangsatte den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA) en undersøgelse af Theranos, og regeringens tilsynsmyndigheder, der fører opsyn med laboratorier, fandt "store unøjagtigheder" i de test, Theranos foretog på patienter.

Men det var en journalist, der fik hele Elizabeth Holmes' verden til at ramle sammen.

I oktober 2015 offentliggjorde John Carreyrou, journalist på avisen Wall Street Journal, en artikel om Theranos.

I artiklen kritiserede flere ansatte en inkompetent ledelse - men vigtigst af alt fortalte de, at Theranos Edison-maskiner ikke fungerede. Resultaterne fra blodprøverne var faktisk så unøjagtige, at Theranos i stedet havde anvendt konkurrenternes mere almindelige, men velfungerende, maskiner.

Kort tid efter artiklens offentliggørelse deltog Elizabeth Holmes i et interview med CNBC, hvor hun forsvarede sig over for John Carreyrou’s beskyldninger.

- Dette er, hvad der sker, når du arbejder på at ændre ting. Først tror de, at du er skør, så bekriger de dig, og så pludselig ændrer du verden, sagde Elizabeth Holmes.

Men artiklen havde skabt uoprettelige sprækker i Theranos ellers tætte panser.

Flere af Theranos' laboratorier og klinikker blev undersøgt, og myndighederne fandt uregelmæssigheder i procedurer, udstyret og i personalets færdigheder.

I juli 2016 blev Elizabeth Holmes forbudt at arbejde i industrien for laboratorie-testning i to år. Oktober samme år lukkede Theranos alle dets laboratorier, og firmaets 800 ansatte blev gradvist afskediget

Forbes, der et år forinden havde hyldet Elizabeth Holmes, fjernede hende fra deres liste over rigeste kvinder. Tidligere havde de anslået hendes formue til at være 4,5 milliarder dollars.

- Nu har vi sænket vurderingen af hendes formue til ingenting, skrev magasinet i rettelsen.

I marts 2018 blev Elizabeth Holmes, Ramesh Balwani og Theranos tiltalt for ”massiv svindel” af U.S Securities and Exchange Commision (SEC), et uafhængigt administrativt organ i USA, der blandt andet holder øje med børshandlen.

På trods af sigtelserne fik Elizabeth Holmes lov til at forblive direktør i resterne af Theranos, fordi det er et privat firma.

Hun beholdt dog ikke stillingen længe, og i juni 2018 meddelte Theranos, at Elizabeth Holmes trådte tilbage som direktør.

Samme dag bekendtgjorde det amerikanske justitsministerium, at en føderal jury havde anklaget Elizabeth Holmes og Ramesh Balwani for ni tilfælde af svindel og to tilfælde af sammensværgelse til at begå svindel.

Theranos sendte i september 2018 en mail til deres investorer, hvori de meddelte, at virksomheden lukkede.

31. august i år begyndte retssagen mod Elizabeth Holmes og Ramesh Balwani.

Egentlig skulle sagen være startet allerede i juli 2020, men på grund af covid-19 er den af flere omgange blevet udskudt, og oveni anmodede Elizabeth Holmes om at udskyde retssagen, fordi hun og hendes nye mand, William Evans, var gravide.

Men i weekenden inden retssagen smed Elizabeth Holmes en bombe.

Efter eget udsagn er hun blevet udsat for psykisk vold af Ramesh Balwani, og ifølge Elizabeth Holmes skulle det have stået på i over et årti.

I dokumenter offentliggjort sidste søndag fortæller Elizabeth Holmes’ forsvarsadvokater, at Ramesh Balwani overvågede alt, hvad hun foretog sig. Han overvågede hendes telefonopkald, beskeder og e-mail. Det skriver CNBC.

Derudover skulle han angiveligt have kontrolleret, hvornår hun måtte sove, hvad hun spiste, hvordan hun klædte sig, og hvor mange penge hun måtte bruge.

Ramesh Balwani nægter sig skyldig i sin tidligere partners anklager, som hans advokater har kaldt for "skandaløse og provokerende".

Spørgsmålet er, om Elizabeth Holmes beskyldninger mod Balwani kommer til at få betydning for hendes dom. Svaret kommer først om et par måneder.

For Elizabeth Holmes og Ramesh Balwani’s retssager kommer til at køre hver for sig, og retten har afsat tid ind i december til at behandle sagen mod hende

Ramesh Balwani’s retssag begynder i februar 2022.

Hvis de bliver dømt, risikerer de en straf på mere end 20 års fængsel hver og en bøde på 250.000 dollars, cirka 1,5 millioner kroner, for hvert tilfælde af svindel. Derudover vil de skulle tilbagebetale op mod 100 millioner dollars, svarende til omkring 640 millioner kroner.

Både Elizabeth Holmes og Ramesh Balwani nægter sig skyldige i alle anklager om svindel.

Forskerne bag et nyt studie er slet ikke i tvivl: Mundbind begrænser udbredelsen af coronavirus.

Det skriver Washington Post.

Og det er ikke noget lille studie. Ifølge avisen er det tværtimod det klart største randomiserede studie til dato, der har undersøgt effekten af mundbind.

Til forsøget har forskerne fulgt godt 340.000 voksne fordelt på 600 tilfældigt udvalgte landsbyer i Bangladesh fra november sidste år til april i år.

Der var i hele perioden krav om brug af mundbind i Bangladesh, men udbredelsen af mundbind var alligevel begrænset.

Forskerne delte deltagerne op i to grupper. I den ene gruppe blev 178.000 landsbyboere opfordret til at bruge mundbind, informeret om fordelene og korrekt brug, ligesom de fik udleveret gratis mundbind.

De resterende 163.000 personer var kontrolgruppe og fik ingen dessiner fra forskerne.

Det her er guldstandarden inden for videnskabelig lærdom

Resultatet blev, at brugen af mundbind steg fra 13 til 42 procent i den første gruppe. Og antallet af smittetilfælde faldt med 9,3 procent målt på antistoffer i blodet.

Men dermed ikke sagt at effekten af mundbind kun er 9,3 procent. Det ville være en stor fejl at konkludere, mener forfatterne bag studiet. Tallet ville sandsynligvis være mange gange højere, hvis alle brugte mundbind, siger de, eftersom brugen af mundbind trods alt kun steg med små 30 procentpoint.

Studiet er offentliggjort i fortryk og er under peerreview ved det anerkendte tidsskrift Science. Det vil sige, at det endnu ikke er fagfællebedømt.

Når forfatterne alligevel har gjort det tilgængeligt, er det, fordi de mener, at det kan få stor betydning for den globale sundhedsdebat.

I lande som eksempelvis USA er der i visse kredse stadig stor modstand mod at bruge mundbind, mens en fjerde smittebølge skyller ind over landet.

Og forfatterne bag det nye store studie er ikke i tvivl om, at deres arbejde nu er det sidste "søm i ligkisten" til at ende den diskussion.

- Jeg mener, at dette grundlæggende burde lukke enhver videnskabelig diskussion om, hvorvidt mundbind kan være effektive til at bekæmpe covid på befolkningsniveau, siger Jason Abaluck, økonom fra universitet i Yale og en af de ledende forfattere bag studiet, til Washington Post.

Studiet er udført af et internationalt hold af forskere fra blandt andet USA og Bangladesh, men så stort et studie kunne ifølge Jason Abaluck ikke udføres uden hundredvis af involverede.

Og det er ikke kun studiets egne forskere, der har ladet sig overbevise af dets enorme omfang. Flere uafhængige forskere har over for NBC News og Washington Post anerkendt studiets kvaliteter.

- Det her er guldstandarden inden for videnskabelig lærdom, siger Lawrence Gostin, der er fakultetsleder på O’Neill Institute for National and Global Health Law ved Georgetown University, til avisen.

Ud over at mundbind begrænser udbredelsen af coronasmitte, fandt forskerne bag studiet også frem til, at kirurgiske mundbind var mere effektive end forskellige stofmundbind.

Da Danmark indførte krav om mundbind sidste efterår, var der allerede ifølge Sundhedsstyrelsen dokumentation for, at mundbind virker. Men dengang lød det også, at der var brug for mere dokumentation, og at de eksisterende undersøgelser på området var af lav kvalitet.

Coronaudbruddet har de seneste to somre betydet aflyste festivaler på stribe. Nu er restriktionerne dog væk, og lørdag er en af de første store koncerter efter corona blevet afviklet i København.

15.000 mennesker har deltaget i koncertdagen "Tilbage til Live" på Refshaleøen, hvor en stribe danske kunstnere har optrådt.

Det er ifølge Ulrik Ørum-Petersen forløbet over al forventning. Han er koncertarrangør i Live Nation Danmark og direktør for Heartland Festvial.

- Vi har sat ekstra sprit ud i alle boder og barer som en ekstra foranstaltning, da vi stadig omgås pandemien. Men ellers har vi kunnet afvikle helt som i gamle dage. Det har været rigtig dejligt, siger han.

Blandt andre rockveteranerne Dizzy Mizz Lizzy, D-A-D og rapgruppen Suspekt har lørdag optrådt på Refshaleøen i København.

Det er ni af landets festivaler, der står bag koncertdagen. De tæller Roskilde Festival, Northside, Heartland, Copenhell, Smukfest, Tinderbox, Jelling Musikfestival, Nibe Festival og Grøn.

Selv om danskerne nu har måttet undvære festivaler de to seneste somre, har de dog ikke glemt, hvordan man går til koncert og fester, fortæller Ulrik Ørum-Petersen.

- Jeg havde selv nogle forbehold for, hvordan folk ville agere i store mængder oven på det her. Men det er som at træde to år tilbage i tiden, lyder det fra Ulrik Ørum-Petersen.

Hvis det viser sig, at der har været smittede til arrangementet, følges myndighedernes anbefalinger, fortæller han.

- Vi følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger og alt, hvad vi har lavet, har været i henhold til dem. Så det er jeg ikke så nervøs for, lyder det fra koncertarrangøren.

"Tilbage til Live" er ikke det eneste større arrangement, som har fundet sted, efter at restriktionerne er blevet ophævet. Lørdag er også Skive Festival, der startede torsdag, blevet rundet af. Her deltog cirka 10.000 gæster.

"Wuhan-taber", "Kineser" og "Skrid hjem til der, hvor du kommer fra".

Det er blandt nogle af de tilråb, som 19-årige Emil Son Holm og 18-årige Kamilla Vellendorf Vestergaard har fået med på deres vej, når de har begivet sig rundt i det offentlige rum under coronapandemien.

Der er den her konstante frygt for at blive opsøgt af den her ubehagelige opmærksomhed.

De kender ikke hinanden. Det eneste, de har tilfælles, er, at de har asiatiske gener, og at de under coronapandemien har oplevet flere tilråb, nedsættende ord og ubehagelige oplevelser i relation til coronavirus.

- Det starter med, at man bliver udstødt. Mennesker distancerer sig fra en i offentligheden, og pludselig begynder det at tage til. Folk kommer med grimasser eller andre former for nedladende kommentarer. Jeg har endda oplevet at blive spyttet efter, forklarer Emil Son Holm, der er adopteret fra Kina og bosat i Indre By i København.

Kamilla Vellendorf Vestergaard er halv sydkoreaner og er født og opvokset i Danmark. Til daglig læser hun hf i Roskilde, hvor hun bor. Hun har aldrig før oplevet, at fremmede for eksempel anråber hende, og hun fortæller, at folk nogle gange opfører sig som om, hun er en superspreder.

- Jeg har oplevet at sidde i en bus, hvor et ældre ægtepar skal til at sætte sig ved siden af mig på modsatte side, men så ser manden mig og siger til sin kone, at de ikke skal sidde der, fordi hun – altså jeg – spreder corona, fortæller hun.

Og de er langt fra de eneste, der har samme oplevelser.

En rapport fra Institut for Menneskerettigheder dokumenterer, at minoriteter har været særligt udsat for had under covid-19-pandemien. Ifølge rapporten har covid-19-pandemien utvivlsomt haft stor betydning for mange adopterede personer fra asiatiske lande og det, de oplever i det offentlige rum. Og også andre minoriteter har oplevet lignede ting.

Emil Son Holm har altid følt sig dansk og som en del af fællesskabet. Men det seneste års eskalering af tilråb og grove hændelser såsom at blive spyttet på uden for sit hjem, har gjort ham usikker og ked af det.

Det er nærmest blevet en hverdagsting

- Det er en følelse af, at man har gået rundt hele sit liv og følt sig som en del af noget, og lige pludselig bliver man totalt fremmedgjort. Og uanset hvem der siger det, vil det starte en følelse af ikke at høre til. Det er en ubehagelig følelse, som ikke er let at komme af med, forklarer han.

For ham var de daglige hændelser så opslidende, at nedlukningen var kærkommen. For så vidste han, at han ikke blev opsøgt af fremmede mennesker med nedladende kommentarer.

Men selvom pandemien er på retur, så er hadet og hændelserne ikke forsvundet.

For Kamilla Vellendorf Vestergaard er det snarere reglen end undtagelsen.

- Jeg synes, det er mærkeligt, at folk gør det, men jeg reagerer ikke på det, fordi det nærmest er blevet en hverdagsting, siger hun.

For Emil Son Holm har hændelserne haft konsekvenser for hans hverdag. Hændelserne har bidt sig så hårdt fat i ham, at han har måttet få hjælp af en psykolog for at bearbejde det. Og han kæmper stadig med at gå uden for sin dør.

- Når det kommer så tæt på ens hjem, som da jeg blev spyttet på, så føler man, det kan ske alle vegne, og så begynder man jo at blive lidt paranoid, når man skal på café eller ud med sine venner. Der er den her konstante frygt for at blive opsøgt af den her ubehagelige opmærksomhed, fortæller han.

Både Emil Son Holm og Kamilla Vellendorf Vestergaard har begge en appel til deres medborgere.

- I forhold til hverdagsracisme så ønsker jeg, at man skal stoppe med at have fordomme på grund af udseende, som om de kender mig på forhånd, for det gør de ikke, siger Kamilla Vellendorf Vestergaard.

- Jeg tror personligt, at for at komme racisme og diskrimination i hverdagen til livs, handler det om, at man skal respektere hinanden, man skal tale til hinanden med mere respekt og en bedre tone, så vil man også føle, at alle er på lige fod, lyder det fra Emil Son Holm.

Det seneste døgn har 438 personer i Danmark fået besked om, at de er testet positive for coronavirus.

Det viser den daglige opdatering fra Statens Serum Institut (SSI) lørdag.

De 438 smittetilfælde er det laveste siden 5. juli, hvor der i løbet af et døgn var fundet 337 positive coronatilfælde.

En af forklaringerne på det relativt lave antal smittetilfælde er, at store dele af den danske befolkning er blevet vaccineret imod coronavirusset.

Nogle af de mest sårbare befolkningsgrupper, herunder plejehjemsbeboere, vil nu få tilbudt et tredje vaccinationsstik. Det giver god mening og kan være med til at mindske smittespredningen, vurderer Christian Wejse, speciallæge i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet.

- Det er veldokumenteret, at nogle af de særligt sårbare – og især dem, der har et dårligt fungerende immunforsvar – i lavere grad danner antistoffer efter to stik, men at man kan øge den andel, der bliver immune, ved at give dem et tredje stik.

- Så det giver utrolig god mening, og forhåbentlig kan vi på den måde også blive bedre rustet til et efterår og en vinter, hvor vi måske kommer til at se en stigning i smittetallene igen, siger Christian Wejse.

Det seneste døgns 438 smittetilfælde er fundet blandt i alt 52.559 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man podes i svælget.

Andelen af positive prøver i forhold til det samlede antal test er 0,83 procent. Det er den laveste positivprocent siden 18. juli.

Der er også foretaget 77.707 lyntest det seneste døgn. Lyntest er de test, hvor man podes i næsen. Positive prøver fra lyntest fremgår ikke af SSI's tal, da der er for stor usikkerhed forbundet med prøveresultaterne.

På landets hospitaler er der lørdag indlagt 121 patienter med coronavirus. Det er et fald på 16 personer sammenlignet med fredag.

Ud af de 121 er 26 af patienterne indlagt på intensiv, og af dem får 17 hjælp af en respirator.

Der er registreret yderligere tre dødsfald blandt coronasmittede. Det betyder, at der nu i alt er 2590 personer i Damark, som er døde med coronavirus.

I vaccinationsindsatsen er der det seneste døgn blevet uddelt yderligere 11.191 stik med vaccination imod coronavirus. Det viser tallene fra SSI.

Med de seneste stik har 75,4 procent af befolkningen påbegyndt vaccination, samtidig med at 72,4 procent er færdigvaccinerede.