Mens coronatallene i Danmark er stabile, tegner situationen sig anderledes i USA.

Her er de midlertidige lighuse vendt tilbage, og flere steder taler man om en fjerde bølge af coronapandemien.

Det skriver de nationale nyhedsmedier CNN og Washington Post.

Antallet af dødsfald med coronavirus er steget støt de seneste uger med et dagligt gennemsnit på 1500. Til sammenligning lød tallet i starten af juli på 200. I januar, som var den måned med flest coronarelaterede dødsfald i USA, var tallet tre gange højere.

Antallet af nye smittede stiger stort set over hele landet, skriver Washington Post, som har set nærmere på smitten.

Mens vaccinerne har brudt sammenhængen mellem infektioner og dødstal i mange områder, er dødstallene stærkt stigende i især de sydlige delstater med lav vaccinationstilslutning.

Det er dog ikke tilfældet alle steder.

Således er Florida i øjeblikket den stat, som er værst ramt af daglige dødsfald med coronavirus. Og det til trods for, at over 53 procent af befolkningen er fuldt vaccineret, hvilket gør delstaten til den 22. mest vaccinerede stat.

Her er det daglige dødstal i gennemsnit 325 den seneste uge, mens det daglige smittegennemsnit er knap 20.000. Dødstallene er de højeste i delstaten under pandemien. Det samme er tilfældet for delstaten Louisiana.

Senest har Florida købt 14 transportable lighuse, som skal afhjælpe situationen.

De midlertidige lighuse, som består af køleanhængere til lastbiler, blev et symbol på presset under pandemiens første bølge, hvor sundhedsvæsnet ikke kunne følge med coronavirussens ofre.

I Alabama advarer sundhedsmyndigheder om, at der ikke er plads til flere lig - til trods for at delstaten også gør brug af de transportable lighuse.

- De benyttes typisk ved hændelser med mange tilskadekomne, hvor der på samme tid er et stort antal lig. Det er faktisk en situation, der finder sted på Alabama-hospitaler lige nu, siger Alabamas sundhedsdirektør, Scott Harris, til CNN.

Delstaten oplever i øjeblikket en positivprocent på 23 procent, hvilket er en af de højeste i USA.

Omkring halvdelen af landets 50 delstater har vaccineret mindst 50 procent af borgerne, mens 32 procent af landets 12- til 17-årige er fuldt vaccineret.

Epidemiolog David Westly Dowdy fra Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health fortæller, at der fortsat er mange ubekendte faktorer i situationen.

- Den drivende faktor i den nuværende bølge er menneskelig adfærd - hvordan folk interagerer, og hvordan de reagerer på risiko, og det i sig selv er meget uforudsigeligt, siger han.

Over 640.000 amerikanere har efterhånden mistet livet med coronavirus, men eksperter frygter, at dødstallet endnu ikke er toppet.

På Institute for Health Mertics and Evaluation på University of Washington, fortæller forskeren Ali Mokdad til Washington Post, at hans forskergruppe estimerer, at USA vil opleve mellem 116.000 og 210.000 nye coronarelaterede dødsfald inden 1. december.

Samtidig viser gruppens model, at 56 procent af den amerikanske befolkning er immune overfor Delta-varianten som følge af vaccination eller infektion, og at 67 procent af befolkningen vil være immune per 1. december.

Den kommende måned bliver dog hård, advarer Ali Mokdad og påpeger, at 44 delstater oplever højt pres på deres intensiv-sengepladser.

På University of Texas' covid-19 Modeling Consortium, kalder direktør Lauren Ancel Meyers situationen "den perfekte storm med kombinationen af forandringer i virus og adfærdsændringer".

- Det betyder, at vi i dag som individer og som samfund bærer en stor del af kontrollen over, hvordan pandemien udvikler sig. Hvis vi tager forholdsregler, kan vi begynde at bremse og forhindre dødsfald, siger hun.

Den australske delstat New South Wales har trods ti ugers nedlukning registreret et rekordhøjt antal smittetilfælde på 1533 det seneste døgn.

Det oplyser delstatens øverste sundhedsmyndighed lørdag.

Det er det højeste antal nye smittetilfælde i Australien på en enkelt dag under hele pandemien, rapporter tv-stationen ABC News.

De mange nye tilfælde er konstateret i de 24 timer frem til klokken 20 fredag aften lokal tid.

Det er kun lidt mere end en uge siden, at der i delstaten for første gang blev konstateret over 1000 tilfælde i løbet af et døgn.

Delstatens sundhedsminister, Brad Hazzard, kondolerer familierne til de afdøde, men understreger samtidig, at udrulningen af vacciner er "gode nyheder".

- Indbyggerne i NWS fortsætter med at strømme til vaccinationscentrene. I går blev der i NSW givet næsten 130.000 vaccinedoser, siger han.

Totalt er der givet over 7,2 millioner stik med en vaccine mod covid-19 i delstaten, og over 36 procent af alle over 16 år er færdigvaccineret.

Det seneste døgn er yderligere fire personer døde af virussygdommen.

Siden 16. juni, da det første smittetilfælde i det nuværende udbrud blev opdaget, er det coronarelaterede antal dødsfald dermed oppe på 123.

Sydney, der med omkring fem millioner indbyggere er både delstatens og Australiens største by, har siden slutningen af juni været under nedlukning og det samme har store dele af New South Wales.

Australien, der har godt 25 millioner indbyggere, havde i lang tid stor succes med at bekæmpe smittespredning som følge af meget restriktive tiltag ved de mindste tegn på nye udbrud.

Siden marts 2020 har de internationale grænser med enkelte undtagelser for eksempel været lukket.

Men en langsom udrulning af vacciner - i forhold til sammenlignelige lande - samt spredning af den ekstra smitsomme Delta-variant har sendt en stor andel af befolkningen tilbage i nedlukning.

Venstre og Konservative afviser regeringens ultimatum om budgettet til en ny landbrugsaftale, skriver Jyllands-Posten.

Regeringen har fremlagt, at de ikke vil bruge mere end 22,6 millarder kroner til en ny aftale, der skal nedbringe landbrugets udledning af drivhusgasser.

Men det er ikke nok, mener de to blå oppositionspartier, for det vil betyde, at landmændene selv skal bruge for mange penge på omstillingen, lyder det. Dermed ligner det ikke en bred aftale om fremtidens landbrug.

- Når vi har diskuteret klima på industri- og energiområdet, så har vi tilføjet 1,5 milliarder kroner hvert år i nye penge. På transportområdet har vi tilføjet en halv milliard kroner. Nu er det kommet til landbrug og fødevarer, og regeringen vil ikke tilføre flere penge end 80 millioner om året. Det er altså ikke i orden, siger Jakob Ellemann-Jensen til TV 2 lørdag morgen.

Han vil dog ikke konkretisere præcis, hvor mange flere penge, der skal på bordet for at stille Venstre og Konservative tilfreds.

Heller ikke De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, vil fortælle, hvor stort et budget de to blå partier stiler efter.

- Men at komme med et ultimatum og sige: Her er skitsen, og den skal I sige ja til. Sådan spiller klaveret ikke. Det kommer vi ikke til at stå model til, siger han til TV 2.

Han har svært ved at forestille sig en situation, hvor Venstre og Konservative ikke vil stå last og brast i forhandlingerne.

- De borgerlige partier tror jeg vil stå sammen om det her, for det handler om arbejdspladser i Danmark og en hel fødevaresektor, lyder det fra Søren Pape Poulsen.

Fra fødevareminister Rasmus Prehn lyder det dog, at der ikke er flere penge på vej.

- Mit mål er stadig en bred aftale. Det er det bedste for klimaet og for landbruget. Men alle skal flytte sig og spille konstruktivt ind, siger han i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten.

I udspillet foreslår regeringen, at der reduceres for 7,3 millioner ton CO2 i landbruget. Tidligere hed målet 7,1 millioner ton.

TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren kalder udmeldingen fra Venstre og Konservative for "ret håndfast".

- Her får han ( Rasmus Prehn, red.) en ret markant afvisning fra Venstre og Konservative, som siger, at hvis de skal være med i en aftale, så skal der flere penge på bordet. De er simpelthen bange for, at det kommer til at koste danske arbejdspladser, hvis man ikke bruger flere statslige penge, siger han.

Jesper Vestergren forklarer, at udkastet til dels er finansieret gennem EU-midler, som skal lægges om, så støtten også bliver betinget af grønne tiltag. Derudover skal også statslige penge bruges til omlægningen, eksempelvis gennem ændring i fodersammensætningen til dyrene, eller udtagning af lavbundsjord, som udleder meget CO2, men kan være svær at dyrke.

Med de udsigter frygter de blå partier, at mange landmænd flytter deres produktion og besætning til udlandet. Derfor kræver Venstre og Konservative flere penge, så landmændene kan få et større tilskud til den grønne omstilling i Danmark.

Men trods den skærpede retorik vil Venstre og Konservative ikke benytte sig af muligheden for at forlade forhandlingerne, vurderer Jesper Vestergren.

For de to oppositionspartier har også en interesse i fortsat at være med og skubbe udkastet til deres fordel.

- Der er også noget taktik i at blive smidt ud af ministeren, i stedet for at man selv siger nej tak til et tilbud. Det handler også om at få indflydelse. Ved at Venstre og Konservative nu siger, at de vil have flere penge, håber de på at kunne presse Rasmus Prehn til at få finansministeriet til at udstede en større statslig check, lyder det fra TV 2s politiske analytiker.

Overfor TV 2 understreger Jakob Ellemann-Jensen, at Venstre og Konservative er klar til at bide sig fast i forhandlingsbordet.

- Hvis vi skal ud derfra, er det ikke os, der kommer til at gå. Så må de smide os ud, siger Venstre-formanden.

Hvis Venstre og Konservative forlader forhandlingerne, vil aftalen i stedet skulle bæres igennem af regeringens røde støttepartier.

- Og så bliver det en helt anden aftale, hvor landmændene får endnu færre penge, end de gør nu, hvis eksempelvis Enhedslisten skal stemme aftale igennem, siger Jesper Vestergren.

I Landdistrikternes Fællesråd, er formand Stefen Damsgaard bekymret for udsigten til en aftale uden de blå partier.

- Det er flere tusinde arbejdspladser, som er på spil i hele landet. I nogle kommuner er hver femte beskæftiget i fødevareklyngen. Der er tale om områder som fiskeriet, der i forvejen er udfordret af Brexit. Det vil have fatale virkninger, hvis man ikke får en løsning, som både er bred politisk og sikrer ordentlige rammer for, at fødevareerhvervet kan udvikle sig, siger han til TV 2.

Partierne har fået indtil mandag klokken 12 til at finde ud af, om de vil forhandle videre på regeringens præmisser.

Klamydia er en kønssygdom, som Sundhedsstyrelsen vurderer rammer omkring 50.000 danskere om året.

Men symptomerne på sygdommen og risikoen for at smitte andre er langtfra de eneste kedelige konsekvenser af klamydia.

De fleste personer med sygdommen mærker ingen symptomer. Men behandles den ikke i tide, kan den føre til barnløshed.

En rapport fra Vidensråd for Forebyggelse viser, at klamydia er årsag til cirka 480 tilfælde årligt af ufrivillig barnløshed og omkring 600 tilfælde af kroniske underlivssmerter.

Derfor vil Danske Regioner sætte ind med gratis hjemmetest til klamydia for unge mellem 15 og 29 år i hele landet.

Regionerne vil afsætte ti millioner kroner til at udbrede testene over de næste fire år, siger Karin Friis Bach (R), formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg.

- Vi håber, at flere opdager, at de har klamydia. Så får man bragt smitten ned, så det bliver en god spiral, hvor færre og færre får klamydia, og der er færre, som vil opleve problemer på grund af klamydia, siger hun.

Organisationen Sex og Samfund udbyder allerede testene i flere kommuner.

Bjarne B. Christensen, generalsekretær i Sex og Samfund, fortæller, at man har haft positive erfaringer med projektet i blandt andet København.

- Vores testtilbud virker særdeles godt. Vi finder en stor gruppe, der ikke ellers ville være blevet testet, og vi finder procentuelt flere smittede, end de praktiserende læger finder, siger han.

Derfor er han glad for, at det er en ordning, som Danske Regioner vil udbrede til hele landet.

Sex og Samfunds evaluering viser, at cirka 38 procent af de unge, der svarede på spørgeskemaet, ikke ville være blevet testet, hvis muligheden for at blive testet derhjemme ikke fandtes.

Hjemmetesten er den samme test, som man kan få hos lægen.

Testene hjemme kan også afsløre, om man har kønssygdommen gonorré.

Ud over Københavns Kommune findes tilbuddet i dag også i seks andre kommuner ifølge Sex og Samfunds hjemmeside.

Regionerne mener, at hjemmetest kan være med at forebygge sterilitet efter klamydiasmitte.

Indsatsen fra regionerne indgår i et større udspil på fertilitetsområdet.

Et ægtepar fra Afghanistan, der blev evakueret til Polen sammen med deres børn, er blevet ramt af en dobbelttragedie.

Torsdag måtte læger på Polens førende børnehospital i Warszawa opgive at redde deres femårige søn, som havde fået suppe, der indeholdt giftige svampe.

Og fredag mistede ægteparret endnu et barn, da deres seksårige søn døde af samme årsag som sin lillebror.

Det skriver nyhedsbureauet AP ifølge den britiske avis The Guardian.

De to drenges 17-årige storesøster har også været indlagt efter at have indtaget suppen, men er blevet udskrevet igen og erklæret for rask.

Læger på hospitalet oplyste, at giftigt indhold, som det i suppen, er mindre skadelig for voksne på grund af deres større kropsmasse end for børn.

Familien blev evakueret fra Afghanistan i august på anmodning fra den britiske hær, som faren havde fungeret som tolk for.

Myndigheder undersøger om, at uagtsomhed kan have været en faktor i forgiftningen.

Familien med to voksne og fire børn havde angiveligt lavet suppe med meget giftige svampe, som de havde indsamlet i en skov nær det center, de opholder sig i, indtil deres karantæneperiode er overstået.

Myndigheder har afvist spekulationer i polsk presse om, at beboerne på centret ikke fik tilstrækkelig med mad stillet til rådighed.

I en separat hændelse på et andet center for asylansøgere fra Afghanistan i Warszawa blev fire afghanske mænd bragt til hospitalet efter ligeledes at have indtaget giftige svampe.

Der er omkring 1300 forskellige slags svampe i Polen, hvoraf omkring 200 er giftige for mennesker. Svampene er en populær spise, men det kræver et indgående kendskab at kunne skelne mellem de spiselige og de giftige.

Da den californiske guvernør en aften i efteråret besøgte en fornem indendørsrestaurant uden mundbind - mens coronaen rasede i delstaten - havde han nok ikke regnet med, at den beslutning ville ende med at kunne blive et problem for selveste præsidenten.

Ikke desto mindre er det nøjagtig det, der lige nu er ved at ske.

14. september skal Californiens indbyggere nemlig svare enten ja eller nej til, om deres guvernør kan blive siddende på sin post.

Valgets hovedperson er den 53-årige demokrat Gavin Newsom, hvis guvernørembede hænger i en tynd tråd efter en række skandaler – blandt andet det famøse restaurantbesøg.

Falder valget ikke ud til Newsoms nåde, kan det blive et problem hele vejen op til Kongressen og Det Hvide Hus – og præsident Biden kan blive nødt til at vinke farvel til det flertal, der gør det muligt for ham at føre sin politik.

Republikanerne har længe forsøgt at komme af med den skandaleombruste guvernør og i stedet indsætte en republikansk en af slagsen.

Men da Californien traditionelt er en demokratisk stat, ligger det ikke lige til højrebenet.

Først da Gavin Newsom brød sine egne coronaregler, så republikanere snittet til at vælte guvernøren af pinden.

Den afgørende middag på restauranten 'French Laundry' skete kun få timer efter, at guvernøren havde advaret indbyggerne om at samles og blande husstande til højtiden Thanksgiving.

Flere end halvanden million underskrifter mod guvernøren har ført til, at hans fremtid nu afhænger af en stemmeseddel. En lang række republikanere står allerede klar til at overtage posten, herunder favoritten Larry Elder, en 69-årig republikansk radiovært.

Det er i sig selv usædvanligt, hvis Gavin Newsom bliver recalled, som det hedder – det er kun sket for en guvernør to gange i amerikansk historie.

Men dramaet i Californien slutter ikke her.

Vinder den republikanske Larry Elder - eller enhver anden republikaner for den sags skyld - kan det få stor betydning for Senatets sammensætning helt ovre i Washington D.C. – og dermed for Joe Bidens magt i Kongressen.

Det hele skyldes en 88-årig senator ved navn Dianne Feinstein.

Dianne Feinstein er en af Californiens i alt to demokratiske senatorer.

Men fordi hun er 88 år gammel, bliver der allerede spekuleret i, hvad der skal ske, hvis hun går bort, inden hendes senatorvirke udløber i 2025.

Gør hun det, er det nemlig guvernørens opgave at udpege en ny senator – og sidder Larry Elder i guvernørstolen til den tid, bliver det næppe en demokrat, der vælges.

Det ville i så fald vende flertallet i Senatet til republikanernes fordel.

Med det absolut mest snævre flertal i årtier er præsident Joe Biden og demokraterne allerede under pres – ikke meget skal til for at vælte hans skrøbelige korthus i Kongressen.

Noget kunne tyde på, at Joe Biden også har opdaget alvoren ved Gavin Newsoms recall-valg. I hvert fald står han med det ene ben i Californien, hvor han ifølge medier vil rejse over for at føre kampagne i et forsøg på at få folk til at stemme til Newsoms fordel.

Ifølge Mirco Reimer-Elster, TV 2s USA-analytiker, er Bidens rejse til Californien i sig selv et tegn på, hvor slemt det står til for guvernøren.

Og det ser skidt ud for præsidenten, hvis det viser sig, at Newsoms restaurantbesøg kan ende ud i et republikansk flertal i Senatet, fortæller han.

USA-analytikeren er dog fortrøstningsfuld på Bidens vegne. Gavin Newsom ser indtil videre ud til at blive på posten i meningsmålingerne, som han fører snævert i, om end det kun er et øjebliksbillede.

Det kan skyldes, at selvom guvernøren er upopulær, er det ikke ensbetydende med, at alle vil af med ham:

- Der kan være vælgere, som synes, det er lige lovlig drastisk at skifte guvernøren ud lige nu og her, men ikke desto mindre står Newsom rigtig dårligt i fremtiden efter de skandaler, der har været, siger Mirco Reimer-Elster.

Selv hvis guvernøren bliver, er det nemlig "en vingeskudt og sårbar mand", der står tilbage, lyder det. Og så er han "helt åbenlyst en hykler":

- Californien har haft en af USA's allerhårdeste nedlukninger under pandemien overhovedet, og Gavin Newsom endte med at prædike noget, han ikke selv kunne overholde. Det er i virkeligheden hans helt store problem nu, siger Mirco Reimer-Elster.

Kort efter 14. september bliver stemmerne optalt, og det vil stå klart, om Newsom - og dermed Biden - kan ånde lettet op igen.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har sat en ny coronavariant på sin overvågningsliste. Den hedder B1621, men har fået navnet Mu-varianten.

Varianten har for alvor fået fat i det sydamerikanske land Colombia, hvor den står for næsten 40 procent af de nye smittetilfælde. Samtidig er den nu registreret i 39 lande.

Årsagen er i høj grad, at varianten indeholder mutationen P681H, der forbindes med hurtigere smittespredning, og E484K og K417N, som kan give resistens over for vaccinerne.

Professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet Mads Albertsen, maner dog til besindighed for nu.

- Det er uvist på nuværende tidspunkt, hvordan mutationerne interagerer med hinanden. Jeg har mine tvivl i forhold til, at den skulle blive rigtig slem, når den ikke på nuværende tidspunkt har spredt sig mere, siger han til TV 2.

I Danmark har vi registreret knap 40 tilfælde af varianten fra Colombia, der dog ikke har vundet indpas.

Delta-varianten indeholder modsat Mu-varianten ikke nogen kritiske mutationer, men den har vist sig som den mest smitsomme af alle, og siden starten af juli har den været altdominerende i Danmark.

De britiske sundhedsmyndigheder vurderer ikke, at Mu-varianten vil få overtaget i Europa, men ifølge Mads Albertsen mangler vi fortsat vigtige svar.

- For det første har vi endnu ikke set, hvordan den klarer sig i direkte konkurrence med Delta-varianten. Og derudover må vi se, om den viser sig at have resistens over for vaccinerne, siger professoren.

WHO har to observationslister. En for varianter af særlig interesse og en for varianter, der er særligt bekymrende. Mu-varianten har sammen med fire andre særlig interesse, og Delta-varianten vurderes med tre yderligere at være særligt bekymrende.

Listen tæller også Alpha-varianten, der var dominerende i første halvdel af 2021 og er registreret i 190 lande. Ud fra et dansk perspektiv handler det dog kun om Delta.

- Det giver ikke mening at forholde os til andre varianter på Variant of Concern-listen end Delta. Det er den værste variant i verden, så selv hvis vi ser en opblomstring af en af de andre, så er vi forberedt på en værre, så det vil nærmest være kærkomment med en anden – om end det næppe lader sig gøre, siger Mads Albertsen.

Da den smitsomme Alpha-variant gjorde sit indtog i starten af året, hvor vi ikke havde nær så mange vaccinerede som nu, reagerede vi hurtigt med restriktioner og tiltag.

Siden gjorde den endnu mere smitsomme Delta-variant sit indtog i april – men der er ingen grund til bekymring herhjemme, siger Mads Albertsen, for 75 procent af befolkningen er nu vaccineret.

- For os er det vigtigste, at vaccinerne virker, og at vi ikke får for mange indlagte. Grundet de mange vaccinerede er smittespredning simpelthen ikke et problem i Danmark.

Som det er nu, ser vi en til to nye mutationer hver måned. Og selvom virussen vil fortsætte med at mutere i fremtiden, er det næppe noget, der vil få indflydelse på hverdagen, vurderer Mads Albertsen.

- Der kan komme nogle varianter på et senere tidspunkt, der vil udfordre vaccinerne i højere grad, men jeg har svært ved at forestille mig, at der kommer varianter, som helt ignorerer vaccinerne, så vi skal nok klare os, siger Mads Albertsen.

Vi er på vej ind i den første weekend med åbne diskoteker i over halvandet år. Er du i tvivl om, hvilke moves der holder på dansegulvet, så har TV 2 lavet guiden til dig.

Er du derimod for gammel til dansegulvet, så har jeg lavet dagens nyhedsoverblik til dig:

Der var god grund til at danse af glæde hjemme i stuerne, da den danske cykelrytter Magnus Cort i dag vandt 19. etape af Vuelta a España.

- Det er en drøm, og jeg håber virkelig ikke, jeg vågner, lød umiddelbart efter fra den hurtige dansker.

Sejren var samtidig den 28-årige bornholmers tredje etapesejr i det tre uger lange spanske etapeløb i år.

Dermed har han i alt vundet syv etapesejre i de tre store etapeløb – de andre er Giro d'Italia og Tour de France – og det er flere end nogen anden dansk cykelrytter. Bjarne Riis har næstflest med seks etapesejre.

Da dag to i rigsretssagen mod Inger Støjberg lakkede mod ende, afslørede retsformanden, at der måske kommer et opsigtsvækkende vidne i sagen.

Forsvaret ønsker nemlig at indkalde Ayaan Hirsi Ali, der er født i Somalia, men flygtede til Holland og i dag er internationalt kendt som blandt andet forfatter og islamkritiker.

Retten vil på mandag formentlig tage stilling til, om hun kan føres som vidne. Hun har tidligere udtrykt opbakning til Inger Støjberg og adskillelsen af asylpar. Men anklagerne mener ikke, at forsvaret skal have lov til at føre hende som vidne, da hun ikke direkte har noget med sagen at gøre.

De seneste knap fire måneder har 1734 børn fået konstateret RS-virus, og det er ”helt ekstraordinært mange”, skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

RS-virus er en luftvejsinfektion, som forekommer hver vinter, men det er helt usædvanligt, at så mange bliver syge i sommermånederne.

SSI ved ikke med sikkerheden, hvad årsagen er, men tendensen ses også i andre lande.

Et bud kan være, at det er en effekt af genåbningen af samfundet. Det kan også skyldes, at der er mindre immunitet mod RS-virus blandt børnene, fordi der var langt færre tilfælde i den seneste vinter.

I Afghanistan har Taliban udpeget mullah Abdul Ghani Baradar som ny regeringsleder, oplyser kilder til nyhedsbureauerne Reuters og AFP. Han ventes udnævnt på lørdag.

Abdul Ghani Baradar var blandt medstifterne af Taliban i 1990'erne og har fungeret som leder af bevægelsens politiske kontor.

I 2018 blev han løsladt efter otte års fængsel i Pakistan og blev siden en central figur i Talibans fredsforhandlinger med USA.

Hvis du vil vide mere om mullahen, kan du læse artiklen ’Hans fjender blev kastreret og hængt i et trafiklys – nu bliver han Afghanistans præsident’.

På de danske plejehjem står beboerne nu overfor en tredje dosis coronavaccine.

Fra næste uge begynder revaccinationen af plejehjemsbeboerne. Det har Sundhedsstyrelsen besluttet, fordi de gamle er i øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19.

Plejehjemsbeboerne var blandt de første vaccinerede herhjemme, og hjemmene har en vaccinationsrate på 96 procent. Alligevel er der i de seneste uger set en øget tendens til smittetilfælde.

***

Det var ugens sidste overblik.

God weekend til dig, der skal nyde det - forhåbentlig - gode vejr.

Og god fest til dig, der skal lave ormen eller plukke æbler på dansegulvet.