Maria Vinterbergs krop var dækket af brandsår, 4 af hendes ribben var brækkede, og i hendes nakke holdt 12 sting sammen på en flænge.
Hendes lommer var fulde af morfin, men den værste smerte var ikke den kropslige.
I en bilulykke få dage forinden havde hun mistet sin 19-årige datter.
Den eneste tanke, der havde fyldt i hendes hoved, mens hun var indlagt, var et ønske om at forlade virkeligheden.
Nu humpede hun ud ad svingdøren på Rigshospitalet og direkte ud i den.
Hun var netop blevet udskrevet og sendt hjem for at pleje sine sår.
Det var det sidste, hun hørte fra det offentlige Danmark. Det vidste hun bare ikke dér.
Ulykken
4. maj 2019 skulle hendes datter Ida Maria Vinterberg til Paris for at møde nogle venner. Men på grund af en pilotstrejke tilbød Maria Vinterberg i sidste øjeblik at køre hende derned i bil fra København.
På en motorvej i Belgien opstod en bilkø, og Maria Vinterberg måtte bremse op.
Det opdagede føreren af bilen bag hende ikke. Han talte i sin mobiltelefon og kørte direkte ind i hendes bil, som blev presset op i den forankørende varevogn. Det forårsagede en brand i den bil, Maria og datteren befandt sig i.
Maria Vinterberg blev efterfølgende indlagt på et lokalt belgisk hospital. Hendes datter overlevede ikke sammenstødet.
Nu fortæller Maria Vinterberg for første gang i TV 2s nyhedspodcast ’Dato’ om følelsen af ikke at få tilbudt den tilstrækkelige hjælp, når det mest rædselsfulde, der kan ramme en forælder, sker.
Alt i stykker
På hospitalet i Belgien gik lægerne rundt med pandelamper for at kunne tilse deres patienter. Strømmen var gået igen.
Selvom det føltes utrygt, kunne Maria Vinterberg ikke tage sig af det. Hun kunne i det hele taget ikke så meget andet end at sidde i en stol og sige lyde, der aldrig rigtig blev til ord.
Hendes familie og nogle af hendes venner var rejst ned til hende så hurtigt, det kunne lade sig gøre efter ulykken. Nu opfordrede lægen Maria Vinterbergs omgangskreds til at få hende hjem med det samme.
Heldigvis havde en af hendes veninder råd til at hjælpe hende med at skaffe en privat ambulance, der kunne køre hende til Rigshospitalet.
Maria Vinterberg har ikke lyst til at gå i detaljer om selve ulykken eller om, hvordan hun modtog beskeden om sin datters død. Det kommer for tæt på.
I stedet har hun behov for at italesætte den mangel på hjælp fra det offentlige, hun oplevede i årene efter den skæbnesvangre dag i 2019.
"Hvor mange børn har du?"
I bilulykken gik alle Maria Vinterbergs personlige papirer og hendes telefon op i flammer.
Seks dage efter ulykken og dagen efter, at hun blev udskrevet fra Rigshospitalet, hjalp hendes søster hende ned på Borgerservice.
Hun blev nødt til at skaffe et NemID og nye identifikationskort, for uden var det ikke muligt at bestille tid hos lægen.
Her fik hun at vide, at hun skulle bruge to identitetspapirer for at få et nyt NemID. Papirer, som var brændt i ulykken.
I stedet fik hun et kontrolspørgsmål fra kvinden i skranken.
- Hvor mange børn har du? lød spørgsmålet ifølge Maria Vinterberg.
- To, svarede hun. Svaret blev godtaget, fordi hendes yngste datters dødsattest endnu ikke var nået fra Belgien til Borgerservice.
Spørgsmålet gjorde ondt på Maria Vinterberg. Hun vidste, at kvinden bag skranken kendte hendes situation og havde mulighed for at vælge et andet kontrolspørgsmål, men blot tog det første i rækken.
I tiden efter oplevede hun igen og igen at blive mødt med modstand, ligegyldighed og unødigt besværlige arbejdsgange, når hun rakte ud til det offentlige for at få hjælp.
At finde en mening
Derfor mener hun, at problemet er strukturelt og ikke blot begrænset til hendes oplevelse på Borgerservice.
Samtidig mener hun, at forældre, der har mistet deres børn, ikke engang har overskud til at undersøge, hvilken hjælp de skal bede om.
Alligevel bliver de sat i en situation, hvor de bliver tvunget til at være proaktive og aktivt opsøge hjælp.
I dag mener hun, at bedre hjælp fra det offentlige ville have givet hende plads til at kunne tænke på begge sine døtre og et overskud til at tage sig af den ældste.
- Det føltes skamfuldt, at der ikke blev skabt rum til, at jeg kunne koncentrere mig om det, der var sket. I stedet skulle jeg være fremadsynet. Rædselsfuldt.
Hun klarede sig igennem de første år efter dødsulykken med hjælp fra familie og venner, der hjalp hende både økonomisk og praktisk og skubbede hende i armene på en præst, psykologer, advokater og læger.
Nu vil hun gerne gøre noget for at hjælpe dem, der ikke har de samme ressourcer og den samme stærke omgangskreds. Og det vil hun gøre ved at bruge sin stemme.
- Min største opgave har været at finde en mening med noget, og det er blandt andet at række ud til andre, siger hun.
"Det føltes skamfuldt"
Maria Vinterbergs håb er nu – fire år efter ulykken – at der på et politisk plan kan gøres noget for at forbedre vilkårene for forældre, der mister.
Derfor skrev hun 19. juni et Facebook-opslag beregnet til at råbe politikerne op. Det er siden da blevet delt mere end 450 gange.
Hun har et ønske om, at der laves en handlingsplan for de efterladte forældre. Handlingsplanen kunne blandt andet skabe overblik i forhold til de praktiske ting, der skal ordnes i forbindelse med et dødsfald, mener hun.
Det gælder eksempelvis at fremskaffe en dødsattest, at udfylde og sende en dødsanmeldelse, at aflevere godkendelsesattest til begravelsesmyndigheden eller at skabe kontakt til en god psykolog.
Får når du mister et barn, går alt i stykker, fortæller hun – også evnen til at forstå, hvad der vil hjælpe.
- Jeg mener, at vi som samfund og rent menneskeligt betaler en meget dyr pris for, at der ikke bliver peget på det her lille bitte hul i systemet, som jeg faktisk tror ville være meget nemt at udfylde, siger hun.
Maria Vinterberg fravalgte bevidst landets sorggruppetilbud, fordi sagen dengang fyldte meget i medierne. Derfor havde hun behov for at holde sin oplevelse privat. Hun mener heller ikke, at en sorggruppe alene ville dække de behov, forældre har, når deres børn dør.
I 2021, 2 år efter at Maria Vinterberg mistede sin datter, blev der indført en sorgorlov på 6 måneder for forældre, der har mistet deres børn, som var op til 18 år. Ida Maria Vinterberg var 19 år, da hun døde.
I et svar til TV 2 skriver Borgerservice, at de er “kede af den oplevelse, som et menneske i krise har haft” med henvisning til episoden på Borgerservice.
- Det bør ikke ske. Vi forsøger altid at møde borgere venligt, imødekommende og professionelt med øje for den enkeltes situation. Samtidig er der en række lovkrav, som Borgerservice skal leve op til. Arbejdsgangen kan medføre, at en borger føler sig kontrolleret, men det skal naturligvis aldrig ske, at en borger føler sig dårligt behandlet. Derfor beklager vi hele det forløb, som I beskriver. Det kunne være håndteret anderledes.
Du kan høre Maria Vinterberg fortælle om mødet med det offentlige Danmark i forbindelse med tabet af sin datter i fredagens afsnit af TV 2s nyhedspodcast 'Dato'.