Færre hjemsendelser og flere tests.

Sådan lyder den nye strategi for at bekæmpe coronasmitten i de danske folkeskoler, som Sundhedsstyrelsen offentliggjorde mandag.

I stedet for at sende hele klasser hjem, hvis enkelte børn er smittet med coronavirus, kan forældre i stedet vælge at lade deres børn kvikteste på skolen og derefter teste med en PCR-test på fjerde- og sjettedagen.

Det her kan formentlig godt fungere

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi

Og så længe testene er negative, og barnet ikke har symptomer, kan det blive i klassen.

Ifølge vicedirektør i Sundhedsstyrelsen (SST), Helene Probst, skal de nye retningslinjer finde en balance mellem at bekæmpe smitten og sikre skolebørns trivsel.

- Efter halvandet år kan vi ikke blive ved med at sende børnene hjem i så stor stil. Det kan godt være, det giver en smule mere smitte, men det dæmper vi så med tests, siger hun til TV 2.

Hjemsendelser skader læring og mental trivsel

Efterhånden som dagene bliver koldere og mørkere, får virusser som covid-19 lettere ved at spredes fra person til person.

Samtidig er ekstraordinært mange børn gennem de seneste uger blevet smittet med luftvejsinfektionen RS-virus.

Derfor går vi ifølge Helene Probst også ind i et efterår, hvor mange skolebørn skal holdes hjemme, hvis de har symptomer på smitsomme sygdomme.

Og det har skabt behovet for de nye regler.

- Hvis de oveni det (symptomerne, red.) også skal hjemsendes, hvis de er nær kontakt, så får de meget, meget, meget lidt skolegang. Det har kæmpestore konsekvenser for deres læring og mentale trivsel, siger hun.

Opsporing har været håbløst

Hos Skolelederforeningen bliver de nye regler modtaget med lettelse.

Her har formand Claus Hjortdal flere gange kritiseret de nuværende regler for at lægge "en tung og utaknemmelig opgave” over på skolernes personale.

- Vi har haft et enormt arbejde med at smitteopspore, og det har været håbløst at finde ud af, hvem der har været i kontakt med hvem, fortæller han til TV 2.

De nye regler kommer dog ifølge formanden med sine egne, nye udfordringer.

Mange steder er muligheden for at teste på skolen nemlig blevet sløjfet eller skåret kraftigt ned. Men nu skal skolerne have et beredskab stående klar hver eneste dag, siger han.

Samtidig får skolerne ifølge Claus Hjortdal en ”kommunikativ udfordring” i forhold til forældrene.

- Jeg tror, vi vil se forældre, der bliver ringet op med besked om, at deres barn er for sygt til at være i skole, og at de bliver nødt til at komme hente det, forudser han.

Professor: - Det kan formentlig godt fungere

Der er ifølge vicedirektøren i Sundhedsstyrelsen ikke lavet beregninger på, hvordan lempelsen vil påvirke smittetallene.

Men ifølge Hans Jørn Kolmos, som er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, lyder de nye retningslinjer umiddelbart fornuftige.

Han understreger dog, at nogle smittede børn vil komme til at blive i klasserne længere tid end tidligere, fordi kviktesten har en risiko for at vise falsk negativ.

- Det her kan formentlig godt fungere i kraft af, at vi har en meget stor testkapacitet. Vi har kviktest, som meget hurtigt fanger mange smittede, og den mere følsomme PCR-test, som fanger resten, siger han til TV 2.

Skal planen virke, er det dog ifølge professoren vigtigt, at skolerne holder fast i retningslinjerne for håndhygiejne, rengøring og udluftning.

Men uanset hvad forventer Hans Jørn Kolmos, at lempelsen vil være med til at få smitten til at stige.

- Der er ikke nogen tvivl om, at vi vil se en del smittede. Men i stedet for at lukke ned, accepterer vi, at der er den smitte iblandt os, siger han.

Forældre skal tage børn hjem tidligere

Ifølge Helene Probst er det med de nye retningslinjer uhyre vigtigt, at forældre holder deres børn hjemme, hvis de har symptomer.

Ellers er der en risiko for, at smitten løber løbsk på skolerne.

- Vi følger det selvfølgelig nøje. Så må vi vurdere situationen, hvis der pludseligt ser ud til at ske en meget stor stigning i smitte, siger vicedirektøren.

Hos Skolelederforeningen opfordrer Claus Hjortdal til det samme.

Faktisk håber han, at forældre vil tage deres børn hjem fra skole hurtigere, end de ellers har været vant til:

- Vi krydser fingre, det er det eneste, vi kan sige.

Det vil få konsekvenser for de sygeplejersker, der bliver ved med at nedlægge arbejdet.

Sådan lyder det fra Danske Regioner.

Mandag nedlagde flere hundrede sygeplejersker arbejdet. Det skete forskellige steder i landet.

Danske Regioner peger på, at det er i strid med overenskomsten. Derfor advarer Danske Regioner om, at det vil få konsekvenser for sygeplejerskerne, hvis den form for protest fortsætter:

- De overenskomststridige arbejdsnedlæggelser er til stor gene for patienterne. Hvis de fortsætter, vil vi tage sagen til Arbejdsretten med henblik på at få de pågældende idømt en bod, lyder det i en skriftlig udtalelse fra Danske Regioner.

Utilfredse over indgreb i strejke

De sygeplejersker, der mandag nedlagde arbejdet, er utilfredse med regeringens nylige lovindgreb. Det blev vedtaget efter flere ugers sygeplejerskestrejke hen over sommeren.

Danske regioner har mandag holdt et møde med blandt andre Dansk Sygeplejeråd for diskutere de igangværende arbejdsnedlæggelser.

- Vi har haft et fællesmøde med Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Sygeplejeråd for at sikre, at organisationerne aktivt medvirker til at hindre nye arbejdsnedlæggelser, skriver Danske Regioner til Ritzau.

På Sjællands Universitetshospital valgte i alt 15 sygeplejersker fra hospitalets øjenafdeling at nedlægge arbejdet. Det skete fra klokken 08.00 og en time frem.

Også på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital nægtede en række sygeplejersker at arbejde i en time mandag.

Arbejdsnedlæggelsen er organiseret af sygeplejerskerne selv og ikke af Dansk Sygeplejeråd.

Det startede med hoste og snotnæse, og så blev tre måneder gamle Alexanders lunger fyldt med slim.

Han er et af de spæd- og småbørn, der lige nu er indlagt med RS-virus. En forkølelsesvirus, som spreder sig i hele Danmark.

På hospitalet i Herning, hvor Alexander og syv andre børn er indlagt med virussen, har lægerne måtte suge slim op af hans lunger. Derudover får han hjælp til at trække vejret og mad gennem en sonde.

- Stort set hele gangen er fyldt med børn, der har RS-virus, fortæller hans mor Christina Hølledig Christensen, der er på barsel med Alexander, i 'Go' morgen Danmark'.

Smitte fra søster

Alexander er blevet smittet af sin storesøster, som har fået virussen i børnehaven. Men fordi søsteren er ældre, er hun sluppet med en slem forkølelse og feber, forklarer moren.

Jeg synes, det er noget, vi skal tage alvorligt

Christina Hølledig Christensen, på barsel

Sygdomsforløbet får nu Christina Hølledig Christensen til at komme med en opfordring om, at forældre beholder deres børn hjemme fra daginstitution, hvis de har symptomer på RS-virus.

- Jeg synes, det er noget, vi skal tage alvorligt. Folk siger, at det bare er en forkølelse, siger hun og fortsætter:

- Det er det måske også for større børn, men ikke for de små.

Overlæge: Behold børnene hjemme

RS-virus, Respiratorisk syncytialvirus, har gennem de seneste to måneder været i kraftig stigning i Danmark.

Tal fra Statens Serum Institut viser, at der alene i uge 34 var 510 smittede med virussen, hvilket er atypisk på denne tid af året.

Overlæge ved børnemodtagelsen på Herlev Hospital og formand for Dansk Pædiatrisk Selskab, Marianne Sjølin Frederiksen, genkender stigningen.

Hun fortæller, at Alexanders historie ikke er unik. Mange spædbørn smittes nemlig af deres ældre søskende.

Derfor kommer overlægen med samme opfordring som Christina Hølledig Christensens:

- Er man selv lidt forkølet, eller er ens barn lidt forkølet, så lad være med at gå i forældregruppe eller sende dem i vuggestue og børnehave, siger hun.

De fleste børn kan overvinde virussen

Det er især små- og spædbørn, som rammes hårdt af virussen.

Det skyldes ifølge Marianne Sjølin Frederiksen, at snot og sekret let ophobes i deres luftveje, hvilket gør, at de ikke kan trække vejret.

Langt de fleste børn kan selv overvinde RS-virussen, men det er vigtigt, at forældre er opmærksomme på, hvornår de skal kontakte en læge, lyder det fra overlægen.

Det kan blandt andet være, hvis ens barn bruger mange kræfter på at trække vejret. Men der er også andre tegn at kigge efter:

- Hvis barnet bliver mere stille og apatisk, hvis det spiser i kortere tid, eller ikke har kræfter til at dige ordentligt, skal man også kontakte en læge, siger Marianne Sjølin Frederiksen.

Det bølger frem og tilbage

Alexander har været syg siden tirsdag. Fredag blev han indlagt på hospitalet, efter at han blev undersøgt af sin egen læge.

Siden er det gået op og ned, fortæller Christina Hølledig Christensen.

- Lige nu har han det okay. Han har sovet det meste af natten, men i går havde han det ikke så godt. Det går lidt i bølger, lyder det.

Se interviewet med Marianne Sjølin Frederiksen og Christina Hølledig Christensen i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Hvor meget bevæger du dig? Bor du i den kommune, hvor allerflest spiller fodbold? Eller bor du dér, hvor man generelt bevæger sig allermindst?

Det har den største undersøgelse af danskernes bevægelsesvaner ’Danmark i bevægelse’ netop kortlagt.

Og der er flere interessante pointer.

Det viser sig blandt andet, at Fanø er den kommune, hvor allerflest er aktive. Hele 93 procent af befolkningen bevæger sig mindst én gang om ugen.

Men i modsætning til andre undersøgelser af danskernes forhold til motion, så har den nye undersøgelse også medregnet cykelture til og fra arbejde og gåture med hunden.

Og det er måske forklaringen på, hvorfor Fanø klarer sig så godt.

- Fanø hører til en af de kommuner, der er allermest aktive. Her er der virkelig mange, der cykler og går ture, siger Bjarne Ibsen, der står bag undersøgelsen 'Danmark i Bevægelse', til TV 2.

Den pointe nikker Fanøs borgmester, Sofie Valbjørn (Å), genkendende til.

- Man kan ikke ønske sig bedre rammer for at komme ud og bevæge sig og gå ture. Mange, der flytter til Fanø, vælger det på grund af naturen, og der er et fællesskab omkring at komme ud og bevæge sig, siger hun til TV 2.

Løb og friluftsliv

Undersøgelsen, der er baseret på 163.000 svar, viser også, at der er tre gange flere danskere, der dyrker vinterbadning end håndbold.

Og næsten hver tredje københavner løber hver uge, på Langeland er det kun ti procent.

Og det er særligt i ø-kommuner, at folk dyrker friluftsaktiviteter. 22,4 procent af alle læsøboere har dyrket udelivsaktiviteter de seneste 12 måneder. I bunden af den liste ligger vestegnskommunerne Brøndby, Rødovre og Vallensbæk.

- Den gode nyhed er, at befolkningen generelt er meget aktiv, når man tæller det hele med. Og så er der sjove mønstre, eksempelvis at man cykler mest i København og på Fanø og Ærø, siger Bjarne Ibsen.

Han har sammen med sine kolleger fra Syddansk Universitet ikke undersøgt, om danskere er aktive nok. De har undersøgt, hvor aktive danskerne er, og her viser det sig faktisk, at det generelt står ret godt til.

- Næsten alle svarer, at de er aktive, men det er meget forskellige, hvordan vi er det. Det overrasker måske også den aktivitet, som allerflest praktiserer hver dag, er gåtur med hund. Det er noget, folk har enormt meget glæde af, og som også øger sundheden, siger Bjarne Ibsen.

Det hænger især sammen med alder og uddannelsesniveau, hvor meget og hvor lidt danskere bevæger sig.

- Det er særligt pensionister og socialt udsatte, der halter bagefter. Det handler også om opvækst, og om hvem man færdes sammen med. Hvis man bor et sted, hvor der er mange, der dyrker motion, så smitter det af, siger han.

Målrettet indsats

Ifølge Bjarne Ibsen er undersøgelsens resultater relevante, fordi det kan gøre landets kommuner opmærksomme på, hvor meget dets indbyggere bevæger sig.

- På den måde kan hver kommune sætte sig ned og se, hvordan det ser ud hos dem. Nu kan kommunerne meget konkret målrette deres indsats, siger han.

Undersøgelsen af, om der er interesse for at producere en coronavaccine på dansk jord, er slut. Og næste skridt i processen ligger ikke lige om hjørnet.

Det skriver mediet MedWatch.

Årsagen er regeringens beslutning om at støtte det danske selskab Bavarian Nordics mulige coronavaccine med 800 millioner kroner.

Markedsundersøgelsen blev sat i værk for at finde ud af, om der er grundlag for at starte et udbud om indkøb af vacciner produceret i Danmark. Det oplyser Erhvervsministeriet til TV 2 i en mail.

- Samlet set er vurderingen, at den bedste måde at understøtte fremtidig vaccineproduktion i Danmark er ved at støtte udviklingen af Bavarian Nordics vaccine-kandidat. På den baggrund er der ikke aktuelt planer om et udbud, skriver Erhvervsministeriet til TV 2.

TV 2 ville gerne have spurgt erhvervsminister Simon Kollerup (S), om det betyder, at ønsket om en vaccinefabrik på dansk jord er skudt til hjørne, men det har ikke været muligt at få et interview.

Seks virksomheder i spil

Ministeriets vurdering er lavet på baggrund af en markedsundersøgelse, som Statens Serum Institut (SSI) gennemførte i maj. På den måde skulle man finde ud af, hvem der var interesserede i og i stand til at producere en coronavaccine på dansk grund.

MedWatch skriver, at der var seks mulige bejlere til udbuddet: AJ Vaccines, AGC Biologics, AstraZeneca, Johnson & Johnson, Sanofi og så Bavarian Nordic.

Chefen hos saudiarabiske AJ Vaccines, Jesper Helmuth Larsen, ser vaccinevirksomhedens rolle i et eventuelt dansk udbud som udspillet.

- Globalt set kommer udbud, når de kommer, og nogle gange bliver de aflyst, hvis behovet pludselig ikke er til stede længere. Det lever vi med. På den måde er rønnebærrene ikke sure, for det er den verden, vi lever i, siger han til MedWatch.

- Rettidig omhu

Målet med et udbud var at få en privatejet fabrik, der gennem et offentligt udbud kunne producere vacciner til staten, og gerne gøre det fra 2022.

Da markedsundersøgelsen blev sat i gang i april, var statsminister Mette Frederiksens (S) argument, at en dansk vaccineproduktion var "rettidig omhu". Både i forbindelse med den igangværende coronapandemi, men også set i et større perspektiv.

- Det handler både om covid-19 og om, at vi potentielt kigger ind i en helt ny form for vaccineteknologi og -produktion, som både har store menneskelige muligheder, men altså også kommercielle, lød det fra Mette Frederiksen.

Støtte til test i 210 personer

Regeringens strategi om at støtte udviklingen af Bavarian Nordics vaccine mod coronavirus er af den mere langsigtede slags.

Vaccinen bliver lige nu testet i fase to i to centre i Tyskland, hvor op til 210 mennesker skal stikkes med doser fra Bavarian Nordic.

Og holdet bag vaccinen er fortrøsningsfulde: Blandt de frivillige målte forskere i det første studie antistofniveauer, som var op til 12 gange højere end dem, der er målt i tidligere covid-19-patienter.

Hvis udviklingen lykkes, betales den danske stat tilbage i form af vacciner og royalties, ligesom staten også kan modtage en fortjeneste, hvis vaccinen bliver en kommerciel succes.

Derudover forventer Sundhedsministeriet, at dele af produktionen af vaccinen vil finde sted i Danmark.

Sundhedsmyndighederne styrker nu igen indsatsen for at få så mange som muligt vaccineret. Derfor vil der blandt andet 11. september være pop-up tilbud om vaccination for alle i udvalgte varehuse i Bilka og Føtex.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Vi vil gerne sikre, at tilbuddet om vaccination er så tilgængeligt som muligt, så der for eksempel er mulighed for at få et stik, samtidig at man ordner sine indkøb eller andre daglige opgaver, oplyser direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

Pop-up vaccination ved 16 ud af 19 Bilka-butikker

Søren Brostrøm fremhæver, at tilslutningen til vaccination mod covid-19 i Danmark ”er rigtig flot,” men at der især er mange unge, der endnu ikke har fået første vaccinestik.

Ifølge Salling Group, som står bag Bilka og Føtex, åbner der pop-up-vaccinationssteder ved 16 af landets 19 Bilka-butikker.

De tre butikker, hvor tilbuddet ikke vil være at finde, er ved Bilka i Hjørring, Sønderborg og i Fields i København, skriver nyhedsbureauet Ritzau.

Dansk Idrætsforbund vil informere om vaccination

Virksomheder og organisationer landet over deltager i de kommende uger også i sundhedsmyndighedernes vaccinationsindsats.

Udover tilbud om vaccination i for eksempel Bilka-varehuse, vil Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og Dansk Idrætsforbund informere deres medlemmer om muligheden for at blive vaccineret.

Det gælder blandt andet også brancheorganisationer som SMV Danmark.

- Detailhandlen har rigtig mange unge medarbejdere, og her kan branchen være med til give unge den information, de har brug for til at træffe deres valg om vaccination, oplyser Søren Brostrøm.

Danmarks tidligere udenrigsminister og tidligere formand for Venstre, Uffe Ellemann-Jensen, har været alvorligt syg af covid-19 på trods af, at han er færdigvaccineret.

Det oplyser hans søn og formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, i et opslag på Facebook:

- Frygten efter hvert af de første besøg var, at det måske var det sidste. Der var nogle døgn, hvor det så vanskeligt ud, og havde han ikke været vaccineret, havde han ikke klaret den.

I opslaget er også et billede af en ung Uffe Ellemann-Jensen, der løfter dét, der må være Jakob Ellemann-Jensen som barn i den ene fod.

- Det her er min far. Verdens stærkeste mand, skriver han til billedet.

- Fantastisk at se ham genvinde sin styrke

79-årige Uffe Ellemann-Jensen blev indlagt på sygehuset lige før Venstres sommergruppemøde for fire uger siden med en lungebetændelse og corona.

Han blev for en uge siden overført fra sygehuset til genoptræning, hvor han stadig befinder sig. Men han er nu i bedring.

Jakob Ellemann-Jensen fortæller, at hans far i løbet af de tre uger var omgivet af sin kone og fire børn, der som den nærmeste og færdigvaccinerede familie besøgte ham i fuld beskyttelsesdragt.

Efter nogle kritiske døgn begyndte det at gå i den rigtige retning, og tre uger efter sin indlæggelse på sygehuset blev Uffe Ellemann-Jensen for en uge siden overført til genoptræning, hvor han stadig befinder sig.

- At se ham i sit eget tøj i stedet for hospitalsskjorten og at se ham genvinde sin styrke, så den igen nærmer sig den ild i øjnene, der aldrig forsvandt undervejs, er fantastisk. Snart er han hjemme hos min mor igen, og det trænger de begge to til, skriver Jakob Ellemann-Jensen.

Er taknemmelig for sundhedspersonale og vacciner

I opslaget roser Venstres formand desuden alle fra ambulancefolk til sygeplejersker, læger, SOSU'er og fysioterapeuter, som han kalder "knaldhamrende dygtige," og "personer, som vi alle kan være taknemmelige for."

I det hele taget er Jakob Ellemann-Jensen i forbindelse med hans fars sygdom taknemmelig for mange ting:

- For, at vi har vacciner, der kan holde corona på afstand – eller i det mindste nede, hvis den alligevel rammer. For hinanden, for familien, for kærligheden. For verdens stærkeste mand (hans far, red.), skriver han på Facebook.

Derudover lyder en opfordring til at blive vaccineret:

- Om ikke af andre og mere oplagte grunde, så fordi det giver dig mulighed for at besøge dine kære, hvis de skulle blive alvorligt syge.