For sygeplejerskerne endte en ti uger lang strejke på ulykkelig vis onsdag aften.

Regeringen vil nu gribe ind i konflikten, og hvis det sker, vil sygeplejerskerne skulle stille sig til tåls med et mæglingsforslag, flertallet af dem allerede har stemt nej tak til.

Sygeplejerskerne selv føler sig svigtede og til grin. Mange af dem fortæller, at den ekstraordinære fleksibilitet, de i årevis har udvist i jobbet, nu skal være fortid.

Vi vil få et andenrangs-sundhedsvæsen

Kirsten Nikolajsen, fællestillidsrepræsentant ved OUH Slut med fleksibilitet

En af dem, der nu siger fra, er Eva Madsen, som er operationssygeplejerske ved Regionshospitalet Silkeborg på 11. år.

Hun er dybt skuffet over strejkens udfald, da TV 2 taler med hende dagen derpå:

- Regeringen har med sit indgreb signaleret over for mig, at jeg bare er en ganske almindelig lønmodtager, og at det ikke betyder noget, at jeg leverer noget ekstra. Så det stopper jeg med at gøre nu.

Og Eva Madsen er ikke alene om at gøre endeligt op med ekstravagter og hyppigt overarbejde.

En række sygeplejersker fortæller, at det nu skal være slut med at tilbyde en stor fleksibilitet i jobbet, når de ikke føler sig mødt af regeringen.

- Jeg kommer ikke til at være fleksibel

Som operationssygeplejerske sker det ifølge Eva Madsen helt op til hver anden dag, at en operation trækker ud, og man må blive længere for patientens skyld.

Skal der være vagtskifte midt under en operation, kan det nemlig risikere at forlænge operationstiden, ligesom det kan øge risikoen for infektioner og efterfølgende komplikationer hos patienten.

Men bliver sygeplejerskerne ikke mødt i denne konflikt, er det ifølge Eva Madsen en risiko, man må løbe.

- Operationssygeplejersker kan blive nødt til at give ti minutter eller en halv time af deres tid, siger hun.

- Det er en fleksibilitet, jeg indtil nu gerne har villet give. Men det kommer jeg til at lade være med fremover.

Eva Madsen er skuffet over, at regeringen ikke har grebet muligheden for at vise sygeplejerskerne, at det ekstra, de gør hver dag, betyder noget.

Det gælder især villigheden til at hjælpe hinanden med at lappe huller i vagtplanen, fordi der mangler hænder:

- Vi har indtil nu selv fået hverdagen til at hænge sammen som sygeplejersker, siger hun.

- I stedet for at det er vores leder, der skal finde ud af, hvem der bliver og arbejder over, så løser vi det internt og får tingene på afdelingen til at glide.

Overarbejdet skal synliggøres

Og det er netop, hvad en række sygeplejersker gentager over for TV 2 torsdag.

Forsøget på at "få tingene til at glide" i en presset hverdag betyder, at mange af dem har overarbejde langt oftere, end det er meningen.

Vi gør det for at skåne hinanden, men det må høre op nu

Kirsten Tingdal Rasmussen, hjemmesygeplejerske og klinisk vejleder

Sådan lyder budskabet også fra Kirsten Tingdal Rasmussen, der har været hjemmesygeplejerske og klinisk vejleder i Aalborg Kommune i 25 år.

Ifølge hende er problemet, at når ledere får sygeplejerskerne til selv at løse problemerne i vagtplanen, så fremgår det ingen steder - og det går i sidste ende ud over sygeplejerskerne selv.

- Vi gør det tit for at skåne og hjælpe hinanden, men det må høre op nu. Der er ingen anden udvej end at sige nej. Så må lederne pålægge os ekstra tid, så overarbejdet bliver synliggjort, siger hun til TV 2.

Kirsten Tingdal Rasmussen har derfor også besluttet at sætte foden ned. Hendes hverdag vil efter konflikten bære præg af, at det er slut med at være fleksibel i jobbet - også selvom der vil være problemer, borgere og patienter dermed ikke kan få løst.

Bliver regeringens lovforslag til virkelighed i løbet af weekenden, betyder det en lønstigning til sygeplejerskerne på omkring fem procent over tre år, ligesom en lønkomité vil blive nedsat.

Vi skal holde op med at være dem, der hele tiden finder løsningen på problemerne

Kirsten Nikolajsen, fællestillidsrepræsentant ved OUH Sundhedsvæsenet vil ikke hænge sammen

Kirsten Nikolajsen, sygeplejerske og fællestillidsrepræsentant ved Odense Universitetshospital, har i løbet af torsdagen fulgt med i strejkemøder blandt sygeplejersker i Region Syddanmark.

Hun mener også, at der nu skal gøres op med "den ekstreme fleksibilitet, sygeplejersker udviser".

- Vi skal holde op med at være dem, der hele tiden finder løsningen på problemerne, siger hun til TV 2.

For Kirsten Nikolajsen og de sygeplejersker, hun repræsenterer, er et af de største problemer overarbejde.

- Vores normeringer er efterhånden så skrabede, at hvis du overhovedet skal kunne nå dine opgaver, er du nødt til at arbejde over. Det giver en stor utryghed i folks arbejdsdag, at de ikke ved, hvornår de har fri.

Samtidig vækker det hos fællestillidsrepræsentanten også en bekymring for fremtiden, at sygeplejerskerne nu har tænkt sig at skrue ned for de flexibiliteten.

- Hvis den fleksibilitet, vi viser lige nu, ikke er der, så hænger sundhedsvæsenet ikke sammen, siger Kirsten Nikolajsen.

- Vi vil få et andenrangs-sundhedsvæsen, og vi vil få aflysninger, fordi der ikke er personale nok på operations- og sengeafsnittene.

Regeringen har fremsat hastelovforslaget torsdag, og det forventes at træde i kraft på lørdag 28. august.

Lægemiddelstyrelsen undersøger et tilfælde af en sjælden betændelsestilstand hos en 17-årig, der er blevet vaccineret mod corona.

Det skriver styrelsen i en meddelelse.

Den sjældne betændelsestilstand, MIS-C, har indtil nu kun været set som en følgevirkning af coronasmitte.

Infektionen er set hos børn og unge, der har smittet med corona, både i Danmark og i andre lande.

Danske børnelæger har anslået hyppigheden til at være cirka 1 ud af 4000 børn, der har været smittet med corona, skriver styrelsen.

Den 17-årige har dog ikke været smittet med corona, og derfor mistænker Lægemiddelstyrelsen, at tilstanden i "meget sjældne tilfælde" også kan opstå som en reaktion på vaccination.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen var den 17-årige vaccineret med Pfizer/BioNTechs coronavaccine.

Styrelsen modtog indberetningen i starten af august, og den 17-årige er nu rask igen efter at have modtaget behandling.

Skaberen af Alfons Åberg-børnebøgerne, den svenske forfatter Gunilla Bergström, er død.

Det oplyser forlaget Bok-Makaren torsdag ifølge SVT.

Bergström udgav i 1972 den første af i alt 26 bøger om børnebogsfiguren, som også er meget populær i Danmark.

Hun blev 79 år.

- Det er med stor sorg, at vi meddeler, at forfatteren og illustratoren Gunilla Bergström er død, skriver Bok-Makaren AB.

- Bok-Makaren modtog i går aftes den sørgelige besked fra familien. Gunilla døde i sit hjem efter en længere periode med dårligt helbred.

Bøgerne om drengen Alfons Åberg, der bor alene med sin piberygende far, er oversat til omkring 30 sprog og findes også som tegnefilm.

Gunilla Bergström var uddannet journalist og arbejdede på Dagens Nyheter og Aftonbladet, inden forfatterkarrieren tog til.

Eleverne på landets folkeskoler har været tilbage i nogle uger nu, og det giver udslag i smittetallene.

Uge for uge har skoleelever udgjort en stigende andel af det samlede smittetal i samfundet, viser en opgørelse fra Styrelsen For Patientsikkerhed, der er ansvarlig for smitteopsporing.

I uge 31 var der 0 procent af eleverne i grundskolen blandt det samlede antal smittede. I uge 34 er tallet steget til næsten 15 procent.

Stigende smitte blandt skoleelever

Tallene bygger på den smittedes egen vurdering af, hvor vedkommende er blevet smittet.

De skal derfor læses med visse forbehold. Men den overordnede udvikling bekræfter Anette Lykke Petri, som er direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Vi kan bekræfte, at vi både ser stigende smitte blandt skoleelever og flere og større udbrud på skoler rundt om i landet, oplyser hun i en skriftlig kommentar til TV 2.

- Vi har siden skolestart efter sommerferien set smitteudbrud i skoleregi med op til 50 smittede.

Lige nu er det smartere, at smitten spreder sig langsommere

Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi hos Københavns Universitet Professor er ikke overrasket

Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi hos Københavns Universitet, er ikke overrasket over, at smitten stiger blandt de tilbagevendte skoleelever.

- Jeg forventer, at antallet vil stige og gøre det mod efteråret. En stor andel af eleverne er stadig ikke vaccineret, og en del vil måske slet ikke blive det, siger han til TV 2.

- Restriktionerne bliver løftet lige nu, og i den alder er man meget social. Så det er forventeligt, at der bliver en del smitte her.

Det afgørende bliver, at smitten ikke får lov til at løbe afsted blandt skoleeleverne, lyder det.

Ifølge professoren kan netop det udgøre en risiko for blandt andet nyligt sårbare personer, som eksempelvis er begyndt i et kemoforløb eller på anden måde vil være udsat over for coronavirus.

"Ikke et bekymrende tal"

Smittetallet blandt elever vil muligvis stige til ”et par tusinde”, vurderer Jan Pravsgaard Christensen. Og det vil ikke være et bekymrende tal.

- Så længe det holder sig på det niveau, og man får sendt folk hjem, så kan man godt håndtere det. Her vil sundhedsvæsnet godt kunne følge med, siger han.

- Udfordringerne bliver, at den samme klasse kan blive sendt hjem mange gange, og så der er udfordringer i trivslen, hvor den fysiske undervisning bliver meget af og på.

Foruden at få de ældste elever vaccineret er målsætningen at holde smitten på et ”nogenlunde niveau”, så skoler og sygehuse kan følge med, understreger han.

Det er et tveægget sværd

Jan Pravsgaard Christensen Corona bliver en børnesygdom i fremtiden

I juli begyndte de første invitationer til en coronavaccine at lande hos de 12-15-årige. De ældste folkeskoleelever er altså en del af vaccineplanen, og det kan tage noget af smittetrykket i folkeskolen.

Men som det ser ud nu, er mange elever endnu ikke immune, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen.

- Men ser vi et eller to år frem, er flere af dem immune. Det er en situation, hvor man næsten kan håndtere det naturligt ved bare at sende dem hjem, hvis de er syge, modsat i dag hvor vi mangler at få vaccineret eleverne, siger han.

Han kalder den kommende vinter for ”en overgangsfase”, hvor smitten fortsat kan brede sig blandt skoleeleverne. Men flere og flere vil samtidig også blive immune enten gennem smitte eller vaccination.

Og når en tilpas stor mængde elever er vaccineret, skal vi finde os til rette i, at covid-19 bliver en børnesygdom på linje med eksempelvis mæslinger, lyder det.

Vil det give mening at vaccinere børn, der er yngre end den nuværende grænse på 12 år for at begrænse smitte?

- Intuitivt ja. Hvis du forestiller dig, at det lykkes at vaccinere alle ned til 12 år, har du stadig mange børn, der er modtagelige over for coronavirus, siger han.

- Hvis de er vaccinerede ned til 7-8 års alderen, vil du ikke have problemet i skolen. Så vil det være en børnesygdom i børnehaven og vuggestuen.

Virus er et tveægget sværd

Fra coronavirussens første indtog i landet har der spredt sig en række mutationer, hvor den særligt smitsomme Delta-variant er den seneste.

Som det er nu, er der stadig mange skoleelever, der kan blive smittet, og det kan umiddelbart lyde som drømmeforhold for spredning af en ny mutation.

Men det er svært at spå om, mener Jan Pravsgaard Christensen.

Hvis virussen får lov til at sprede sig ukontrolleret blandt befolkningen, risikerer man, at den oparbejder immunitet, lyder det.

Men hvis virussen hele tiden møder immune mennesker, vil den til gengæld arbejde på at undgå immunitet, og det kan også skabe mutationer.

- Det er et tveægget sværd, lyder det.

Han understreger, at Danmark trods alt er en lille prik på verdenskortet, og at det ikke nødvendigvis er her, at mutationerne vil opstå – de kan lige så godt komme udefra.

Sygeplejerskernes strejke synger på sidste vers.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sagde onsdag aften på et pressemøde, at regeringen med et lovindgreb vil gøre en ende på den historisk lange strejke på næsten ti uger.

Ifølge TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, kan lovindgrebet blive en realitet i løbet af de kommende dage via en hastebehandling i Folketinget, og det vil markere afslutningen på en konflikt, der ender "helt uden vindere".

- Sygeplejerskerne har ikke fået det, de strejkede for. Sundhedsvæsenet har lidt skade, idet Sundhedsstyrelsen onsdag kunne oplyse, at det vil tage to år at nedbringe den pukkel, som er blevet oparbejdet under konflikten. Dermed er det også gået udover patienterne, siger han.

Fra en politisk synsvinkel er der ifølge TV 2s politiske redaktør heller ingen sejrherre.

- Socialdemokraterne og regeringen har heller ikke fået noget ud af det. Med indgrebet har man gjort sig upopulære hos en gruppe af vælgere, man normalt gerne vil og plejer at have godt fat i, siger Hans Redder.

En kold klud i ansigtet

Lovforslaget baserer sig på den mæglingsskitse, som forligsmanden har foreslået, og som sygeplejerskerne tidligere har stemt nej til, fordi lønstigningen var for lav.

Det betyder, at sygeplejerskerne står til at få en lønstigning på godt fem procent over tre år, og at der nedsættes en lønkomité, der skal se på, om der er strukturelle uligheder i løn mellem traditionelle kvindefag og mandefag.

Hos Dansk Sygeplejeråd (DSR) er regeringens indgreb som "en kold klud i ansigtet".

- Der er jo meget på spil i det her, og regeringen skulle hjælpe os med at finde løsninger på den her konflikt, og det har den ikke gjort, siger Grete Christensen, formand i DSR.

Dansk Sygeplejeråd havde håbet, at regeringen ville være med til sikre noget mere løn her og nu og samtidig sikre, at lønkomiteens konklusioner kunne udmønte sig i reelle tal.

- Vi har ikke fået nogen af delene, og det er rigtig ærgerligt. Det var intentionen i det. Det er lidt som en kold klud i ansigtet.

"Paradoksal" opførsel fra SF

Regeringen fremsætter lovforslaget til hastebehandling i Folketinget torsdag og forventer, at det træder i kraft på lørdag 28. august.

For at hastebehandle et lovforslag kræver det dispensation fra tre fjerdedele af Folketinget.

- Selvom SF har stemt imod selve lovindgrebet, er det SF, der har haft den afgørende stemme i forhold til at få hastebehandlet lovindgrebet i Folketinget, og det er paradoksalt, siger Hans Redder.

Han siger, at SF har skullet balancere mellem at være loyal over for en stor del af sin vælgerskare, samtidig med at man har behov for at vise regeringen, at man er samarbejdsvillig.

- Der er ingen tvivl om, at det ville gøre vejen til en plads i regeringen væsentlig længere for SF, hvis man agerede på en måde, der umuliggjorde det her lovindgreb fra regeringens side, siger Hans Redder.

Gruppeformand i SF Jacob Mark kan ikke se pointen i at stemme imod en hastebehandling.

- Hvis vi ikke vil hastebehandle loven, går der bare 30 dage i stedet for to dage. Det vil have store konsekvenser for patienter og for sygeplejerskernes strejkekasse, men det vil ikke ændre noget, fordi regeringen alligevel får deres flertal, siger han til TV 2.

Onsdag vurderede Sundhedsstyrelsen i en statusrapport, at strejken har medvirket til et efterslæb på cirka 35.500 udskudte operationer.

YouTube har fjernet mere end en million videoer med "farlig misinformation om coronavirus" siden pandemiens begyndelse.

Det oplyser den Google-ejede videoplatform onsdag.

Meldingen kommer, efter at flere sociale medier er blevet beskyldt af politiske ledere for ikke at bremse falske nyheder og misinformation om virusset såvel som andre emner hurtigt nok.

I et blogindlæg skriver YouTube, at det er afhængigt af eksperter, blandt andet fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC), for at bekæmpe misinformation.

- Midt i en global pandemi bør alle være bevæbnet med den absolut bedste information til rådighed for at beskytte sig selv og sin familie, skriver YouTubes produktchef, Neal Mohan, i blogindlægget.

Samtidig melder virksomheden, at den arbejder på at fremskynde processen med at fjerne videoer med misinformation.

Vil øge gode videoer

Ifølge produktchefen fjerner YouTube tæt på ti millioner videoer per kvartal. Størstedelen af dem er blevet set mindre end ti gange.

- Hurtig fjernelse vil altid være vigtigt for os, men vi ved, at det ikke er nok. Det vigtigste, vi kan gøre, er at øge de gode videoer og reducere de dårlige, skriver Neal Mohan.

YouTube melder desuden, at det har fjernet "tusindvis" af videoer, der overtræder platformens politik om misinformation i forbindelse med præsidentvalget i USA i november.

Tre ud af fire af videoerne blev fjernet, før de nåede 100 visninger, lyder det.

Da Ulf Hørlyks familie blev syge derhjemme, havde han intet valg som ledende overlæge på Horsens Regionshospitals akutafdeling.

Han måtte blive på jobbet for at sikre sig, at han ikke blev smittet og dermed ikke kunne komme på arbejde.

- Jeg sov på gulvet på sygehuset i 12 eller 13 nætter, hvor jeg kun så dem et par gange på passende afstand på en strand, fortæller Ulf Hørlyk i ’Go’ aften LIVE’.

På det tidspunkt forberedte han sig stadig på, at coronapandemien ville ramme Danmark lige så hårdt, som han havde set det ske i Norditalien.

Og selvom det aldrig skete, arbejdede han så meget, at hans egen familie var ved at falde fra hinanden i hans fravær, fortæller han.

I dag, næsten halvandet år efter covid-19 ramte Danmark, har den danske overlæge valgt at dele sin dagbog med sine oplevelser i bogen 'Akutlægens dagbog'. For Ulf Hørlyk er sikker på, at han ikke er den eneste i sundhedssektoren, som pandemien har kostet dyrt.

Nummer 183 i køen

Ulf Hørlyk forbinder coronapandemien med en stor frygt og usikkerhed.

Nogle snakkede om, hvorvidt de skulle tømme et lager for gasmasker, mens han selv frygtede, at sygdommen ville sprede sig til personalet.

Samtidig følte han et stort ansvar for at ”redde verden”, som han beskriver det. Så selvom han ikke var en del af frontpersonalet, arbejdede han i døgndrift.

Og det gav hurtigt problemer på hjemmefronten.

- Der var meget, jeg ikke tænkte over i situationen, som jeg ikke kunne forstå, forklarer han

- Jeg kunne ikke forstå, hvorfor de ikke kunne forstå, at jeg skulle redde verden.

Af og til vil jeg gerne føle, at jeg er noget andet end nummer 183

Sara Groth, Studieadjunkt og gift med Ulf Hørlyk

Men for hans kone, Sara Groth, der pludselig stod alene med alt, inklusive hjemmeskolingen af deres to børn, var det en meget svær periode.

Selvom hun forstod, at jobbet som ledende overlæge for patienter og 182 medarbejdere var vigtigt, manglede hun ham.

Allerede ti dage efter, at Danmark lukkede ned, sagde hun til sin mand:

- Jeg kan godt passe hjem og børn, når du skal redde verden fra en pandemi, men af og til vil jeg gerne føle, at jeg er noget andet end nummer 183.

15.000 til parterapeut

Sara Groth og Ulf Hørlyk gled længere og længere fra hinanden.

- Jeg følte, at jeg skulle være stærk hele tiden og holde hånden under Ulf, men det betød også, at jeg smed mig selv væk, og vi gled så langt fra hinanden, som man nærmest kan komme, fortæller Sara Groth.

Hospitalet havde i flere måneder taget al Ulf Hørlyks tid, og når han endelig var hjemme, havde han svært ved at være til stede.

Det blev ikke bedre, da han i sommerferien fik en god idé.

Ulf Hørlyk købte en båd, og så skulle familien sejle Fyn rundt.

- Jeg syntes, det mest geniale var at købe en båd, selvom jeg ikke kunne sejle, for nu skulle vi bringe familien sammen på sådan en coronasejltur, forklarer han.

Men turen endte brat, da familien var ved at forlise, og Sara Groth og deres datter stod af undervejs.

Den tumultariske sejltur blev et wakeupcall for Ulf Hørlyk, og han investerede15.000 kroner i parterapi for at redde det forliste forhold til sin kone og familie.

Coronababyer på vej

Ulf Hørlyk og Sara Groth er i dag kommet tættere på hinanden igen, og de har fået talt om tingene.

Men Ulf Hørlyk er sikker på, at de ikke er den eneste familie, som har en sådan historie.

- Vi er omkring 106.000 ansatte i sundhedsvæsnet, og jeg tror ikke, at min historie er specielt unik. Jeg ved fra min afdeling, hvor store veksler vi har trukket på de mennesker, der arbejder der, og hvad det har kostet på hjemmefronten, lyder det.

De mange ekstra arbejdstimer har dog også bragt noget godt med sig på Horsens Regionshospital.

- Der er så også enkelte, der har fundet hinanden, og der kommer et par coronababyer snart, slutter han.

Se interviewet med Ulf Hørlyk og Sara Groth i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY

Regeringen har umiddelbart nok mandater til at hastebehandle et lovindgreb, der vil afslutte sygeplejerskernes strejke.

Det viser en optælling, der er foretaget af Ritzau, natten til torsdag.

Senest har Venstre meddelt, at partiet støtter lovindgrebet og en hastebehandling.

- Ifølge regeringen er alle muligheder for at lande en forhandlet løsning udtømt. Det tager vi til efterretning.

- Vi kommer til at bakke op om, at konflikten nu afsluttes, så patienterne igen kan få behandling, siger beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V).

Vedtagelse kræver 135 mandater

Hvis lovforslaget skal hastebehandles, kræver det dispensation fra tre fjerdedele af Folketinget. Det svarer til 135 mandater.

Med Venstres opbakning er der lagt 39 mandater til. I forvejen har partier som SF (15), De Radikale (14), De Konservative (12), Nye Borgerlige (4), Liberal Alliance (3) og Kristendemokraterne (1) tilkendegivet, at de støtter en hastebehandling.

Sammen med Socialdemokratiets 49 medlemmer giver det regeringen 137 mandater i alt.

SF har meddelt, at de ikke støtter selve lovindgrebet, men kun hastebehandlingen.

Kristendemokraterne støtter også hastebehandlingen, men partiet stemmer ikke for lovforslaget uden garantier om, at en lønkomité også får til opgave at finde en ny finansieringsstruktur. Det regner partiet dog ikke med, at de får held med, og derfor forventer de at ende med at stemme nej.

Sundhedsvæsnet kan ikke holde til strejke

SF's gruppeformand, Jacob Mark, kalder det "dybt urimeligt", at regeringen vil afslutte sygeplejerskernes konflikt med et lovindgreb, der "ikke byder ind med en reel løsning på uligeløn".

- Jeg synes simpelthen, det er hamrende træls, for nu at sige det på jysk. Vi har forspildt en unik mulighed for at sikre reel ligeløn i den offentlige sektor, siger han.

Onsdag aften sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på et pressemøde, at sygeplejerskernes strejke kan være afsluttet allerede på lørdag, hvis lovindgrebet bliver hastebehandlet i Folketinget.

Regeringen begrunder behovet for et indgreb med, at sundhedsvæsnet ikke kan holde til, at et antal af landets sygeplejersker strejker.

Hos Dansk Sygeplejeråd er man vred over lovindgrebet i konflikten, som har stået på siden juni.

Ifølge formanden for rådet, Grete Christensen, kan det få negative konsekvenser for interessen for sygeplejerskefaget, at der ikke er blevet givet "et lønløft nu eller et løfte om penge til at indhente lønefterslæbet".

Her er et overblik over, hvordan partierne umiddelbart stiller sig til lovindgreb: Socialdemokratiet (49): For.

Det er den socialdemokratiske regering, der foreslår både lovindgreb og hastebehandling heraf.

Venstre (39): For.

Beskæftigelsesordfører Hans Andersen siger, at Venstre bakker op om, at konflikten nu afsluttes, så patienterne igen kan få behandling.

Dansk Folkeparti (16): Imod.

Dansk Folkeparti vil stemme imod både lovindgreb og en hastebehandling i Folketinget.

SF (15): Imod.

Gruppeformand Jacob Mark har oplyst, at SF vil stemme imod lovindgrebet, men at partiet vil stemme for en hastebehandling.

Radikale (14): For.

Beskæftigelsesordfører Samira Nawa oplyser, at partiet har tænkt sig at stemme for lovindgrebet.

Enhedslisten (13): Imod.

Ifølge politisk ordfører Mai Villadsen vil Enhedslisten stemme imod det lovindgreb, som regeringen vil fremsætte i Folketinget.

Konservative (12): For.

Støtter lovindgreb og hasteforhandling.

Nye Borgerlige (4): For.

Partiets forhandler på området, Lars Boje Mathiesen, oplyser, at partiet vil stemme for både lovindgreb og hastebehandling.

Liberal Alliance (3): For.

Liberal Alliance stemmer for både lovforslag og hastebehandling, oplyser Ole Birk Olesen.

Frie Grønne (3): Imod.

Sikandar Siddique har på forhånd annonceret, at de tre løsgængere, der udgør Frie Grønne, agter at stemme imod et lovforslag og imod en hastebehandling.

Alternativet (1): Imod.

Alternativets Torsten Gejl stemmer imod lovindgrebet og en hastebehandling, oplyser han.

Kristendemokraterne (1): Uafklaret.

Kristendemokraterne vil ifølge Jens Rohde stemme ja til at hastebehandle. Han skal dog lige granske lovindgrebet, før han finder ud af, om han stemmer for. Det er særligt strukturen for finansiering, der skal undersøges.

Virksomheden Upguard har afsløret et større data-læk fra Microsoft Power Apps, der var konfigureret til offentlig adgang. I alt 38 millioner datapunkter er blevet lækkert har Upguard afsløret, herunder data om Vaccinations-status, (amerikanske) CPR-numre og e-mails. Upguard opdagede først gang problemet med “ODData API”‘en til Power Apps tilbage i Maj, og rapportere det som en […]