Sundhedsvæsenet kan ikke klare, at sygeplejerskekonflikten varer meget længere.

Sådan siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde onsdag aften.

- Lige nu der kører vores planlagte operationer på halv kraft, og det siger sig selv, at sundhedsvæsenet kan ikke fungere i så lang tid på halv kraft, siger sundhedsministeren.

- For hver uge konflikten får lov til at fortsætte, forlænger man puklen af behandlinger med 10 uger. Det påvirker 200.000 patienter, siger han.

Griber ind med lov

Regeringen vil derfor afslutte sygeplejerskernes strejke ved et lovindgreb. Et lovindgreb skal gennem Folketinget.

Ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil lovforslaget blive fremsat torsdag med henblik på, at det kan træde i kraft lørdag, hvormed strejken vil være afsluttet.

Hvis lovforslaget skal hastebehandles, kræver det dispensation fra tre fjerdedele af Folketinget.

Lovforslaget vil følge det mæglingsforslag, som forligsmanden kom frem til, oplyser beskæftigelsesministeren.

Flere partier imod

Enhedslisten og Dansk Folkeparti har meldt ud, at de ikke vil stemme for en hastebehandling af indgrebet.

SF, der kan blive tungen på vægtskålen, "hælder mod et ja", sagde Jacob Mark tidligere onsdag,

- Det er svært at garantere mod, men det grundlag, vi arbejder mod, er et flertal, siger Peter Hummelgaard på pressemødet.

Regeringen vil med et lovindgreb gøre en ende på sygeplejerskernes næsten ti uger lange strejke.

Det oplyser beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på et pressemøde.

Han har i løbet af dagen og aftenen holdt møder med de andre partier om konflikten og bedt om opbakning til et lovindgreb.

Regeringen fremsætter lovforslaget til hastebehandling i Folketinget i morgen, 26. august, og forventer, at det træder i kraft på lørdag 28. august.

For at hastebehandle et lovforslag kræver det dispensation fra tre fjerdedele af Folketinget.

Støttepartier stemmer imod

To af regeringens støttepartier, Enhedslisten og SF, har oplyst, at de vil stemme imod lovforslaget. Det samme har Dansk Folkeparti og Alternativet.

Alligevel ser regeringen ud til at kunne skaffe flertal med hjælp fra Radikale Venstre og flere borgerlige partier.

Lovforslaget lægger sig op af den mæglingsskitse, som forligsmanden har foreslået, og som sygeplejerskerne har afvist.

Det betyder, at sygeplejerskerne får en lønstigning på fem procent over tre år, og at der nedsættes en lønkomité.

Fastlås situation

Sygeplejerskerne har strejket siden 19. juni og havde ikke udsigt til en løsning.

Derfor indkaldte beskæftigelsesministeren onsdag eftermiddag Dansk Sygeplejeråd og modparten, Danske Regioner, til møde.

Herefter konstaterede han, at parterne ikke kunne se en løsning på konflikten, og at situationen var fastlåst.

- Det har vist sig helt udsigtsløst, at partnerne blev enige. Derfor må vi tage ansvaret på os, siger Peter Hummelgaard på pressemødet

Sundhedsvæsen på halv kraft

Tidligere på dagen havde Sundhedsstyrelsen i en statusrapport vurderet, at strejken har medvirket til et efterslæb på cirka 35.500 udskudte operationer.

Den pukkel havde udsigt til at vokse uge for uge, og det fik sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at melde ud, at sundhedsvæsenet befandt sig i ”en uholdbar situation”, der ikke kunne holde ”særlig meget længere.”

Det gentager han på pressemødet onsdag aften.

- Sundhedsvæsnet kører på, hvad der svarer til halv kraft, siger Magnus Heunicke.

- Det siger sig selv, at det ikke kan fungere sådan.

Coronavirussen er ikke færdig med at mutere. Faktisk er den under konstant forandring, og det er med til at holde virologer og forskermiljøet på tæerne.

Forleden slog den britiske fysikprofessor og statistiker Christina Pagel alarm, fordi hun havde opdaget en stigning i tilfælde af en potentielt smitsom variant med betegnelsen AY 3.

- Helt klart de første tegn igennem længere tid på en bekymrende variant, lød det fra den britiske professor.

Varianten blev beskrevet som en undertype af den Delta-variant, der i første omgang blev opdaget i Indien i efteråret 2020, men som hen over denne sommer kom til at dominere coronasmitten i udpræget grad i mindst 75 lande verden over.

Tallene kan ændre sig

Hos Statens Serum Institut slår man dog koldt vand i blodet over den indtil for nyligt ganske upåagtede virus.

- Det må betegnes som en storm i et glas vand. Der er intet, der peger på, at AY 3 er mere smitsom end de andre, kendte Delta-varianter. I Danmark har vi primært set den Delta-variant, som hedder AY 4 og AY 12, som nu stiger en lille smule, siger Anders Fomsgaard, som er virusforsker og overlæge ved Statens Serum Institut til TV 2.

- Det er stadig så små tal, at bare få smittede vil ændre procenterne. Tallet kan dog ændre sig lidt, efterhånden som computerprogrammer bliver bedre til at finde den rigtige variantbetegnelse af AY-varianterne.

Den er tilsyneladende ikke mere smitsom eller mere resistent

Anders Fomsgaard, virusforsker og overlæge ved Statens Serum Institut

Verden er det seneste halvandet år kommet på fornavn med Alfa-varianten fra England, Beta-varianten fra Sydafrika, Gamma-varianten fra Brasilien og senest den indiske Delta-variant, som globalt set har vist sig at være den klart mest smitsomme.

Identisk med kendte varianter

En tese om, at AY 3 skulle være en helt ny afart af coronavirus, kan Anders Fomsgaard ikke genkende.

- AY 3 er helt identisk med de andre Delta-varianter. Der er altså ikke noget spike, som er anderledes, så der kan heller ikke være nogen ændring i resistens overfor antistoffer for folk med overstået infektion, eller som er vaccinerede. Den er tilsyneladende ikke mere smitsom eller mere resistent, siger virologen.

I Danmark har der været konstateret 11 tilfælde med AY 3 siden 19. juli. Men talmaterialet er for småt til at drage en konklusion på mutationens sande natur.

- Lige nu er der ikke data nok til at udtale sig om, hvorvidt AY 3 er farlig eller mere smitsom, siger Mads Albertsen, som er professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.

At der er en større fremkomst nogle få steder kan bero på tilfældigheder

Mads Albertsen, professor ved Aalborg Universitet Størst i USA

Smitten er også opdaget i blandt andet Holland, Belgien, Sverige, Finland, Spanien og Frankrig, skriver Berlingske.

Den hidtil mest massive forekomst af AY 3 er dog fundet i USA, hvor vaccinetilslutningen i visse delstater er lav.

- Hvis vi går tilbage til AY 3, er den faldet fra tre til én procent i løbet af august måned på verdensplan. Men det er rigtigt, at der er et lille hjørne af USA, i Missouri og Arkansas, Kansas og Mississippi, som har en forekomst på mellem 10 og 22 procent, hvilket kan have udløst en bekymring, siger Anders Fomsgaard.

Der er dog flere afgørende faktorer i spil, mener Mads Albertsen, som har stået i spidsen for at analysere positive coronaprøver for at detektere mutationer.

- At der er en større fremkomst nogle få steder kan bero på tilfældigheder. For eksempel hvor meget folk er vaccinerede i de pågældende områder, eller hvordan deres adfærd er, siger Mads Albertsen.

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) har for nylig sat AY 3 på observationslisten i kategorien lige under "bekymrende varianter".

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har inviteret Folketingets partier til et møde om den igangværende konflikt om sygeplejerskers løn.

Tidligere onsdag eftermiddag har Dansk Sygeplejeråd været til møde med beskæftigelsesministeren, mens det nu er arbejdsgivernes tur i form af Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.

Sygeplejerskernes konflikt begyndte, efter at medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd stemte nej til den overenskomst, der ellers var indgået på det offentlige område.

Medlemmer afviste også det mæglingsforslag, som forligsmanden præsenterede, og dermed var der fra 19. juni sygeplejersker, der strejkede.

En pukkel på knap to år

Det er en meget lille del af Danske Sygeplejeråds medlemmer, der strejker af hensyn til sundhedsvæsnets drift.

Det har ikke desto mindre medført udskydelser af visse ikke akutte operationer.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der på nuværende tidspunkt oparbejdet en pukkel, det vil tage to år at nedbringe, hvis ikke operationerne kan klares i samarbejde med det private sundhedsvæsen.

OnlyFans vender rundt og dropper et forbud mod at lade brugere lægge hjemmelavede seksuelle videoer og billeder på sitet.

I sidste uge meddelte platformen ellers, at den fra 1. oktober ikke længere vil tillade "seksuelt eksplicit" indhold.

Det skyldtes regler og krav fra de banker og betalingstjenester, OnlyFans benytter. Men det har nu ændret sig, lyder det.

- Vi har fået de nødvendige forsikringer for at kunne støtte vores alsidige fællesskab af bidragsydere og har suspenderet de planlagte ændringer, skriver OnlyFans på Twitter.

Det sociale medie har i sin relativt korte levetid formået at tiltrække mere end 130 millioner brugere.

Samtidig har man forsøgt at udvide sitet ved hjælp af eksterne investorer, hvor man er gået efter en værdiansættelse på op til en milliard dollars.

Popularitet eksploderede under pandemi

Det var indvendinger fra såvel banker som samarbejdspartnere, der fik OnlyFans til at sætte foden ned i forhold til seksuelt eksplicit indhold.

Men nu har man imidlertid ændret holdning.

Populariteten af ​​den sociale medietjeneste eksploderede under coronapandemien, da sexarbejdere, musikere og influencere brugte den til at opkræve penge fra fans for eksklusiv adgang til fotos, videoer og andet materiale.

Denne popularitet har ført til yderligere kontrol, fordi man har villet positionere sig mere som et forum for en blandet landhandel af musikere, fitnessinstruktører og kokke frem for sexarbejdere.

Mens mange af de mest populære skabere lægger videoer op af sig selv, der deltager i seksuel adfærd, har flere almindelige berømtheder som Bella Thorne, Cardi B og Tyga også oprettet konti, hvor musikken er i centrum.

Det blev til 14 og 16 års fængsel til de to mænd, der onsdag var for retten i Hjørring, anklaget for at stå bag produktion af amfetaminsulfat på en udlejningsejendom nær Dronninglund.

Den ene af de dømte, en 47-årige mand, der lejede ejendommen sammen med sin kæreste, erklærede sig tirsdag skyldig. Det er ham, der nu får 14 års fængsel.

Hans 32-årige kammerat har nægtet sig skyldig, men får 16 års fængsel. Anklagemyndigheden er tilfreds med strafudmålingen:

- Retten har udmålt nogle særdeles langvarige straffe, det bygger dels på mængden af amfetamin i sagen, men også den omstændighed at begge de nu domfældede er tidligere straffet for lignende kriminalitet, forklarer anklager Kim Kristensen.

Største fund i Nordjylland

Ifølge anklageren er der tale om det største parti amfetamin beslaglagt på nordjysk jord, da politiet rykkede ud til narkofabrikken 9. september sidste år.

Amfetaminen havde en vægt på 56 kilogram i våd tilstand, og politiet fandt på adressen en komplet fabrik, lige fra fremstilling af narkoen, til den var klar til salg i poser.

Narkoen blev fremstillet med brug af blandt andet murerbaljer og en cementblander. Politiet fandt også dunkevis af forskellige væsker og digitalvægte, målebægre, pakker med vacuumposer og snifferør.

- Det var en lang og hård straf. Det er også derfor, min klient har bedt om betænkningstid, siger den 47-åriges forsvarer, Nicolaj Horn.

Ejendom var borgmesterens

Udlejningsejendommen, hvor narko-produktionen foregik, ejes af Mikael Klitgaard, borgmester i Brønderslev Kommune. Den 47-årig mand, der i dag blev dømt 14 års fængsel, er den ene af lejerne.

- Ejendommen har været lejet ud de sidste 8-10 år til de samme lejere, og ellers har jeg ingen kommentarer, forklarede Mikael Klitgaard i tirsdag.

Borgmesteren bor ikke selv på ejendommen, som er en naboejendom til hans egen.

Parterne i den igangværende konflikt på sygeplejerskernes område skal onsdag til møde med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Det oplyser Beskæftigelsesministeriet på Twitter.

Dansk Sygeplejeråd skal møde op klokken 16, mens Danske Regioner og Kommunernes Landsforening skal møde 30 minutter senere.

- Møderne omhandler status på konflikten på sygeplejerskeområdet, skriver ministeriet i opslaget på Twitter.

Møderne vil finde sted i Beskæftigelsesministeriet.

Strejke har fået konsekvenser

Konsekvenserne af sygeplejerskestrejken begynder at kunne mærkes i sundhedsvæsenet, der for øjeblikket kører for halv kraft.

Det har onsdag fået sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at sende en kraftig appel til parterne om at finde en løsning.

- Fra uge til uge forværres situationen ganske dramatisk. For hver uge forlænger vi puklen med ti uger, siger Magnus Heunicke til TV 2.

Udmeldingen fra Magnus Heunicke kommer samme dag, som Sundhedsstyrelsen har udgivet en statusrapport over strejkens konsekvenser for sundhedsvæsnet.

Her skriver Sundhedsstyrelsen, at strejken, der har varet i knap ti uger siden 19. juni, kan mærkes.

Det sker efter en konfliktfyldt sommer, hvor det ikke er lykkedes for parterne – regionerne og sygeplejerskerne – at blive enige om en ny overenskomst. Sygeplejerskerne kræver mere i løn, men regionerne siger, at de ikke har flere penge at give dem.

Stort efterslæb af operationer

Det nuværende behandlingsefterslæb for planlagte operationer vurderes at udgøre cirka 35.500 udskudte operationer, og antallet forventes "at stige væsentligt i de kommende uger".

Ifølge Sundhedsstyrelsen vil det tage cirka to år at få puklen væk, hvis strejken sluttede omgående. Det estimat kan dog bringes ned, hvis nogle af operationerne kan foretages i det private sundhedsvæsen.

Konflikten blev udløst af, at medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd to gange afviste de overenskomster, som blev forhandlet på plads med arbejdsgiverne - som for flertallet er en af de fem regioner.

Siden da er antallet af strejkende sygeplejersker blevet udvidet seks gange.

Danske Regioners chefforhandler, Anders Kühnau (S), har meddelt, at han mener, at mulighederne ved forhandlingsbordet er udtømte.

DSR-formand bad om hjælp

Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, har som en konsekvens bedt om hjælp udefra for at løse den gordiske knude i konflikten.

- Der ikke længere tvivl om, at vi har brug for hjælp udefra, skrev hun som en reaktion.

Regeringen har dog hidtil holdt fast i, at politikerne ikke bør blande sig i en konflikt på arbejdsmarkedet.

Historisk hører det til sjældenhederne, at politikerne gør en ende på arbejdsmarkedskonflikt.

Det skete senest i 2013, hvor lærerne blev lockoutet af kommunerne. Dengang sluttede politikerne konflikten med et lovindgreb.

Yderligere 987 personer er bekræftet smittet med covid-19 i Danmark.

Det viser onsdagens smittetal fra Statens Serum Institut (SSI).

Der er samtidig sket 32 nye indlæggelser af smittede på landets hospitaler.

Det samlede antal indlagte med covid-19 stiger dog kun med 2 til i alt 133. Det skyldes, at der også er sket udskrivelser.

Samtidig er tre smittede afgået ved døden. Det vides dog ikke, om de var indlagt på hospitalet. Blandt de indlagte ligger 21 smittede på landets intensivafdelinger, og af dem er 7 tilkoblet en respirator. Det er i begge tilfælde en mere end tirsdag.

Sognelukninger på stribe

De seneste dage er flere sogne blevet lukket ned. Seneste Tvis ved Holstebro.

Kommunerne har også måttet lukke sognene Vollsmose i Odense, Skelund i Mariagerfjord, Saltum i Jammerbugt og Astrup i Aarhus og Odder.

Ifølge Svend Ellermann-Eriksen, der er ledende overlæge på Mikrobiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, er det især smitten blande de yngste borgere, man skal holde øje med.

- Vi ligger stabilt, men lidt højt og med en øget aktivitet i gruppen af børn og unge. Det hænger sammen med, at vi har fået en ny og mere smitsom variant, Delta. Den gruppe er ikke vaccineret i samme udstrækning, siger han.

I onsdagens opgørelse indgår svar fra 76.320 prøver. Af dem har 1,29 procent været positive for covid-19.

Tallet, der også kaldes positivprocenten, er inden for skiven af, hvad det har været i august, hvor det dagligt har været mellem 1,27 og 1,90 procent.

Konsekvenserne af sygeplejerskestrejken begynder nu for alvor at kunne mærkes i sundhedsvæsnet, der for øjeblikket kun kører for halv kraft.

Det får nu sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at sende en kraftig appel til parterne om at finde en løsning.

- Fra uge til uge forværres situationen ganske dramatisk. Vi kan ikke køre med halv kraft. For hver uge forlænger vi puklen med ti uger, siger Magnus Heunicke til TV 2.

- Vi skal have fundet en løsning, for vores sundhedsvæsen er i en uholdbar situation og kan ikke holde til det her særligt meget længere, tilføjer han.

Pukkel på op mod to år

Udmeldingen fra Magnus Heunicke kommer samme dag, som Sundhedsstyrelsen har udgivet en statusrapport over strejkens konsekvenser for sundhedsvæsnet.

Her skriver Sundhedsstyrelsen, at strejken, der har varet i knap ti uger siden 19. juni, kan mærkes.

Det nuværende behandlingsefterslæb for planlagte operationer vurderes at udgøre cirka 35.500 udskudte operationer, og antallet forventes "at stige væsentligt i de kommende uger".

- Baseret på den aktuelle viden vurderer Sundhedsstyrelsen, at efterslæbet, hvis strejken sluttede nu, vil kunne være afviklet om op mod to år, skriver styrelsen og understreger samtidig, at den vurdering er forbundet med usikkerhed.

Strejken betyder endnu ikke, at strejken har konsekvenser for behandlingen af personer med akut eller livstruende sygdom.

- Sundhedsstyrelsen vurderer dog, at patienter, som venter stadigt længere på at blive udredt og behandlet, kan opleve forværring af symptomer og sygdom, vurderer styrelsen.

Indgreb på vej?

Opfordringen fra Magnus Heunicke kommer efter en sommer, hvor det ikke er lykkedes for parterne – regionerne og sygeplejerskerne – at blive enige om en ny overenskomst. Sygeplejerskerne kræver mere i løn, men regionerne siger, at de ikke har flere penge at give dem.

Situationen synes derfor at være fastlåst, og Magnus Heunickes "kraftige appel" til at finde en løsning kan derfor måske af nogle tolkes som opvarmning til et regeringsindgreb i konflikten.

Den diskussion vil sundhedsministeren dog ikke gå ind i.

- Jeg kommer ikke til at kommentere på de spekulationer om et indgreb. Vi har en dansk model og nogle parter, men mit ansvar er at passe på sundhedsvæsnet og lægge de her tal åbent frem. Der er patienter, vi skal passe på.

Men begge parter har jo kastet håndklædet i ringen og sagt, at de skal have hjælp udefra. Så hvad er det, der skal ske?

- Vi skal have fundet en løsning, for vores sundhedsvæsen er i en uholdbar situation, og det bliver værre for hver uge, der går.