Coronaudbruddet har de seneste to somre betydet aflyste festivaler på stribe. Nu er restriktionerne dog væk, og lørdag er en af de første store koncerter efter corona blevet afviklet i København.

15.000 mennesker har deltaget i koncertdagen "Tilbage til Live" på Refshaleøen, hvor en stribe danske kunstnere har optrådt.

Det er ifølge Ulrik Ørum-Petersen forløbet over al forventning. Han er koncertarrangør i Live Nation Danmark og direktør for Heartland Festvial.

- Vi har sat ekstra sprit ud i alle boder og barer som en ekstra foranstaltning, da vi stadig omgås pandemien. Men ellers har vi kunnet afvikle helt som i gamle dage. Det har været rigtig dejligt, siger han.

Blandt andre rockveteranerne Dizzy Mizz Lizzy, D-A-D og rapgruppen Suspekt har lørdag optrådt på Refshaleøen i København.

Det er ni af landets festivaler, der står bag koncertdagen. De tæller Roskilde Festival, Northside, Heartland, Copenhell, Smukfest, Tinderbox, Jelling Musikfestival, Nibe Festival og Grøn.

Selv om danskerne nu har måttet undvære festivaler de to seneste somre, har de dog ikke glemt, hvordan man går til koncert og fester, fortæller Ulrik Ørum-Petersen.

- Jeg havde selv nogle forbehold for, hvordan folk ville agere i store mængder oven på det her. Men det er som at træde to år tilbage i tiden, lyder det fra Ulrik Ørum-Petersen.

Hvis det viser sig, at der har været smittede til arrangementet, følges myndighedernes anbefalinger, fortæller han.

- Vi følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger og alt, hvad vi har lavet, har været i henhold til dem. Så det er jeg ikke så nervøs for, lyder det fra koncertarrangøren.

"Tilbage til Live" er ikke det eneste større arrangement, som har fundet sted, efter at restriktionerne er blevet ophævet. Lørdag er også Skive Festival, der startede torsdag, blevet rundet af. Her deltog cirka 10.000 gæster.

"Wuhan-taber", "Kineser" og "Skrid hjem til der, hvor du kommer fra".

Det er blandt nogle af de tilråb, som 19-årige Emil Son Holm og 18-årige Kamilla Vellendorf Vestergaard har fået med på deres vej, når de har begivet sig rundt i det offentlige rum under coronapandemien.

Der er den her konstante frygt for at blive opsøgt af den her ubehagelige opmærksomhed.

De kender ikke hinanden. Det eneste, de har tilfælles, er, at de har asiatiske gener, og at de under coronapandemien har oplevet flere tilråb, nedsættende ord og ubehagelige oplevelser i relation til coronavirus.

- Det starter med, at man bliver udstødt. Mennesker distancerer sig fra en i offentligheden, og pludselig begynder det at tage til. Folk kommer med grimasser eller andre former for nedladende kommentarer. Jeg har endda oplevet at blive spyttet efter, forklarer Emil Son Holm, der er adopteret fra Kina og bosat i Indre By i København.

Kamilla Vellendorf Vestergaard er halv sydkoreaner og er født og opvokset i Danmark. Til daglig læser hun hf i Roskilde, hvor hun bor. Hun har aldrig før oplevet, at fremmede for eksempel anråber hende, og hun fortæller, at folk nogle gange opfører sig som om, hun er en superspreder.

- Jeg har oplevet at sidde i en bus, hvor et ældre ægtepar skal til at sætte sig ved siden af mig på modsatte side, men så ser manden mig og siger til sin kone, at de ikke skal sidde der, fordi hun – altså jeg – spreder corona, fortæller hun.

Og de er langt fra de eneste, der har samme oplevelser.

En rapport fra Institut for Menneskerettigheder dokumenterer, at minoriteter har været særligt udsat for had under covid-19-pandemien. Ifølge rapporten har covid-19-pandemien utvivlsomt haft stor betydning for mange adopterede personer fra asiatiske lande og det, de oplever i det offentlige rum. Og også andre minoriteter har oplevet lignede ting.

Emil Son Holm har altid følt sig dansk og som en del af fællesskabet. Men det seneste års eskalering af tilråb og grove hændelser såsom at blive spyttet på uden for sit hjem, har gjort ham usikker og ked af det.

Det er nærmest blevet en hverdagsting

- Det er en følelse af, at man har gået rundt hele sit liv og følt sig som en del af noget, og lige pludselig bliver man totalt fremmedgjort. Og uanset hvem der siger det, vil det starte en følelse af ikke at høre til. Det er en ubehagelig følelse, som ikke er let at komme af med, forklarer han.

For ham var de daglige hændelser så opslidende, at nedlukningen var kærkommen. For så vidste han, at han ikke blev opsøgt af fremmede mennesker med nedladende kommentarer.

Men selvom pandemien er på retur, så er hadet og hændelserne ikke forsvundet.

For Kamilla Vellendorf Vestergaard er det snarere reglen end undtagelsen.

- Jeg synes, det er mærkeligt, at folk gør det, men jeg reagerer ikke på det, fordi det nærmest er blevet en hverdagsting, siger hun.

For Emil Son Holm har hændelserne haft konsekvenser for hans hverdag. Hændelserne har bidt sig så hårdt fat i ham, at han har måttet få hjælp af en psykolog for at bearbejde det. Og han kæmper stadig med at gå uden for sin dør.

- Når det kommer så tæt på ens hjem, som da jeg blev spyttet på, så føler man, det kan ske alle vegne, og så begynder man jo at blive lidt paranoid, når man skal på café eller ud med sine venner. Der er den her konstante frygt for at blive opsøgt af den her ubehagelige opmærksomhed, fortæller han.

Både Emil Son Holm og Kamilla Vellendorf Vestergaard har begge en appel til deres medborgere.

- I forhold til hverdagsracisme så ønsker jeg, at man skal stoppe med at have fordomme på grund af udseende, som om de kender mig på forhånd, for det gør de ikke, siger Kamilla Vellendorf Vestergaard.

- Jeg tror personligt, at for at komme racisme og diskrimination i hverdagen til livs, handler det om, at man skal respektere hinanden, man skal tale til hinanden med mere respekt og en bedre tone, så vil man også føle, at alle er på lige fod, lyder det fra Emil Son Holm.

Det seneste døgn har 438 personer i Danmark fået besked om, at de er testet positive for coronavirus.

Det viser den daglige opdatering fra Statens Serum Institut (SSI) lørdag.

De 438 smittetilfælde er det laveste siden 5. juli, hvor der i løbet af et døgn var fundet 337 positive coronatilfælde.

En af forklaringerne på det relativt lave antal smittetilfælde er, at store dele af den danske befolkning er blevet vaccineret imod coronavirusset.

Nogle af de mest sårbare befolkningsgrupper, herunder plejehjemsbeboere, vil nu få tilbudt et tredje vaccinationsstik. Det giver god mening og kan være med til at mindske smittespredningen, vurderer Christian Wejse, speciallæge i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet.

- Det er veldokumenteret, at nogle af de særligt sårbare – og især dem, der har et dårligt fungerende immunforsvar – i lavere grad danner antistoffer efter to stik, men at man kan øge den andel, der bliver immune, ved at give dem et tredje stik.

- Så det giver utrolig god mening, og forhåbentlig kan vi på den måde også blive bedre rustet til et efterår og en vinter, hvor vi måske kommer til at se en stigning i smittetallene igen, siger Christian Wejse.

Det seneste døgns 438 smittetilfælde er fundet blandt i alt 52.559 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man podes i svælget.

Andelen af positive prøver i forhold til det samlede antal test er 0,83 procent. Det er den laveste positivprocent siden 18. juli.

Der er også foretaget 77.707 lyntest det seneste døgn. Lyntest er de test, hvor man podes i næsen. Positive prøver fra lyntest fremgår ikke af SSI's tal, da der er for stor usikkerhed forbundet med prøveresultaterne.

På landets hospitaler er der lørdag indlagt 121 patienter med coronavirus. Det er et fald på 16 personer sammenlignet med fredag.

Ud af de 121 er 26 af patienterne indlagt på intensiv, og af dem får 17 hjælp af en respirator.

Der er registreret yderligere tre dødsfald blandt coronasmittede. Det betyder, at der nu i alt er 2590 personer i Damark, som er døde med coronavirus.

I vaccinationsindsatsen er der det seneste døgn blevet uddelt yderligere 11.191 stik med vaccination imod coronavirus. Det viser tallene fra SSI.

Med de seneste stik har 75,4 procent af befolkningen påbegyndt vaccination, samtidig med at 72,4 procent er færdigvaccinerede.

Mens coronatallene i Danmark er stabile, tegner situationen sig anderledes i USA.

Her er de midlertidige lighuse vendt tilbage, og flere steder taler man om en fjerde bølge af coronapandemien.

Det skriver de nationale nyhedsmedier CNN og Washington Post.

Antallet af dødsfald med coronavirus er steget støt de seneste uger med et dagligt gennemsnit på 1500. Til sammenligning lød tallet i starten af juli på 200. I januar, som var den måned med flest coronarelaterede dødsfald i USA, var tallet tre gange højere.

Antallet af nye smittede stiger stort set over hele landet, skriver Washington Post, som har set nærmere på smitten.

Mens vaccinerne har brudt sammenhængen mellem infektioner og dødstal i mange områder, er dødstallene stærkt stigende i især de sydlige delstater med lav vaccinationstilslutning.

Det er dog ikke tilfældet alle steder.

Således er Florida i øjeblikket den stat, som er værst ramt af daglige dødsfald med coronavirus. Og det til trods for, at over 53 procent af befolkningen er fuldt vaccineret, hvilket gør delstaten til den 22. mest vaccinerede stat.

Her er det daglige dødstal i gennemsnit 325 den seneste uge, mens det daglige smittegennemsnit er knap 20.000. Dødstallene er de højeste i delstaten under pandemien. Det samme er tilfældet for delstaten Louisiana.

Senest har Florida købt 14 transportable lighuse, som skal afhjælpe situationen.

De midlertidige lighuse, som består af køleanhængere til lastbiler, blev et symbol på presset under pandemiens første bølge, hvor sundhedsvæsnet ikke kunne følge med coronavirussens ofre.

I Alabama advarer sundhedsmyndigheder om, at der ikke er plads til flere lig - til trods for at delstaten også gør brug af de transportable lighuse.

- De benyttes typisk ved hændelser med mange tilskadekomne, hvor der på samme tid er et stort antal lig. Det er faktisk en situation, der finder sted på Alabama-hospitaler lige nu, siger Alabamas sundhedsdirektør, Scott Harris, til CNN.

Delstaten oplever i øjeblikket en positivprocent på 23 procent, hvilket er en af de højeste i USA.

Omkring halvdelen af landets 50 delstater har vaccineret mindst 50 procent af borgerne, mens 32 procent af landets 12- til 17-årige er fuldt vaccineret.

Epidemiolog David Westly Dowdy fra Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health fortæller, at der fortsat er mange ubekendte faktorer i situationen.

- Den drivende faktor i den nuværende bølge er menneskelig adfærd - hvordan folk interagerer, og hvordan de reagerer på risiko, og det i sig selv er meget uforudsigeligt, siger han.

Over 640.000 amerikanere har efterhånden mistet livet med coronavirus, men eksperter frygter, at dødstallet endnu ikke er toppet.

På Institute for Health Mertics and Evaluation på University of Washington, fortæller forskeren Ali Mokdad til Washington Post, at hans forskergruppe estimerer, at USA vil opleve mellem 116.000 og 210.000 nye coronarelaterede dødsfald inden 1. december.

Samtidig viser gruppens model, at 56 procent af den amerikanske befolkning er immune overfor Delta-varianten som følge af vaccination eller infektion, og at 67 procent af befolkningen vil være immune per 1. december.

Den kommende måned bliver dog hård, advarer Ali Mokdad og påpeger, at 44 delstater oplever højt pres på deres intensiv-sengepladser.

På University of Texas' covid-19 Modeling Consortium, kalder direktør Lauren Ancel Meyers situationen "den perfekte storm med kombinationen af forandringer i virus og adfærdsændringer".

- Det betyder, at vi i dag som individer og som samfund bærer en stor del af kontrollen over, hvordan pandemien udvikler sig. Hvis vi tager forholdsregler, kan vi begynde at bremse og forhindre dødsfald, siger hun.