De seneste knap fire måneder har 1734 børn fået konstateret RS-virus.

Det skriver Statens Serum Institut i en pressemeddelelse, hvor de kalder det for "helt ekstraordinært mange".

RS-virus er en luftvejsinfektion, som man oftest ser om vinteren, og derfor er det usædvanligt, at så mange børn er blevet syge i sommermånederne.

Læger skal være særligt opmærksomme

Antallet af RS-tilfælde begyndte allerede at udvikle sig tidligt på sommeren, men i de seneste uger er smitten steget kraftigt, og de smittede er primært børn i alderen 1-4 år.

Eksempelvis blev der i sidste uge registreret 510 tilfælde. Det er knap 30 procent af alle de seneste måneders 1734 tilfælde. Og det høje tal skal endda ses i sammenhæng med, at der i dag testet færre patienter for RS-virus end normalt om vinteren.

Derfor opfordrer afdelingslæge ved SSI Lasse Skafte Vestergaard lægerne til at være særligt opmærksomme på RS-virus samt at sikre sig, at patienterne bliver testet, hvis de har symptomer.

En del helt små børn er indlagt

Stigningen er noget, de kan mærke på børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

- Vi har cirka lige så travlt nu som i de allertravleste vintermåneder, siger overlæge Klaus Birkelund Johansen til Ritzau.

Det er hovedsageligt de helt små børn, som bliver indlagt på afdelingen, og selvom danske børn yderst sjældent dør af virussen, er det stadig alvorligt, når de bliver indlagt, fortæller overlægen.

- Vi ser en del indlagte af de helt små børn mellem nul og seks måneder. Og en del af dem ender med behov for luftvejsstøtte, lyder det.

Ingen restriktioner og mindre immunitet

SSI ved ikke med sikkerhed, hvorfor så mange børn netop nu smittes med RS-virus, men det er en tendens, man også ser i andre lande.

Lasse Skafte Vestergaard har to mulige forklaringer på de høje smittetal.

Det kan være en effekt af, at man for nylig har åbnet landet igen efter nedlukningen, og at der er flere, som rejser.

Men det kan også være, at der lige nu er en mindre immunitet mod RS-virus blandt børn, fordi der var langt færre tilfælde af virussen i den seneste vinter.

- Her så vi et kraftigt fald for både RS-virus og en række andre luftvejsinfektioner på grund af covid-19-restriktionerne og hygiejneforholdsreglerne, siger Lasse Skafte Vestergaard.

Yoshihide Suga vil træde tilbage som Japans premierminister efter kun et år på posten.

Det fortæller han fredag.

Suga genopstiller således ikke, når der er valg til partilederposten i Japans Liberale Demokratiske Parti (LDP) i slutningen af september.

For meget at tackle

Der er valg til formandsposten i LDP 29. september. Vinderen er så godt som sikret posten som premierminister også, da LDP har flertal i det japanske underhus.

Ifølge Suga selv er det for stor en mundfuld både at tackle coronapandemien og føre valgkamp til partiledervalget.

- Det ville kræve en enorm mængde energi, siger han.

Yoshihide Suga annoncerede beslutningen på et møde i partiet fredag.

- Jeg er ærligt talt overrasket, siger partisekretær Toshihiro Nikai om Sugas beslutning.

Toshihiro Nikai havde på forhånd erklæret sin støtte til Suga i kampen om formandsposten.

Tvivl om, hvem der bliver den næste

Støtten til den 72-årige premierminister er blandt befolkningen faldet til under 30 procent, imens Japan har kæmpet med sin hidtil værste bølge af coronavirus op til parlamentsvalget til oktober.

Blandt de, der stiller op til partilederposten, er tidligere udenrigsminister Fumio Kishida. Så sent som torsdag var han ude at kritisere Suga for hans håndtering af coronapandemien.

- Kishida er den foreløbige favorit til at overtage posten, men det betyder ikke, at sejren er sikret, siger professor i statskundskab ved Sophia University i Tokyo Koichi Nakano.

Han peger derudover på reformminister Taro Kono, finansminister Taro Aso og tidligere forsvarsminister Shigeru Ishiba som mulige kandidater.

Yoshihide Suga overtog formandsposten i LDP i september sidste år, da hans forgænger, Shinzo Abe, gik af som partileder og premierminister af helbredsmæssige årsager.

Folketingsflertallet har svigtet sygeplejerskerne, og beslutningen om at stoppe strejken med lovindgreb stiller sundhedsvæsenet i en kritisk situation.

Sådan lød en af konklusionerne efter torsdagens kongres i Dansk Sygeplejeråd (DSR) i en pressemeddelelse.

Blikket hos fagforeningen er nu rettet mod overenskomstforhandlingerne i 2024 og arbejdet i den kommende lønstrukturkomite.

På trods af de kritiske røster mod regeringen, står sygeplejerske ved Bispebjerg Hospital Luca Pristed tilbage med en følelse af mangel på svar.

- Jeg savner, at der bliver taget mere stilling til den situation, vi sygeplejersker står i lige nu, for den er ikke holdbar. Vi kan ikke vente til 2024 med at se ændringer, siger han.

Blikket rettet mod OK24 og lønstrukturkomité

Kongressen markerer ifølge Dansk Sygeplejeråd, at sygeplejerskerne nu ser fremad og fortsætter kampen for ligeløn.

- Det politiske mod til forandring udeblev desværre i denne konflikt. Men kravet om forandring er kun forstærket, fremgår det af pressemeddelelsen fra DSR.

Men selvom Luca Pristed er enig i ambitionerne hos DSR, føler han sig forvirret over, at der ikke fra fagforeningens side er kommet mere fokus på, hvad der nu skal ske for sygeplejerskerne på den korte bane.

- Det virker til, at DSR fokuserer på OK24 og resultaterne af lønstrukturkomiteen. Men hvad med den situation, vi står i lige nu?, siger han.

Som konsekvens af lovindgrebet føler Luca Pristed sig nødsaget til at lægge fleksibiliteten i arbejdet på hylden på trods af dårlig samvittighed overfor både kollegaer og patienter.

En naturlig konsekvens af strejker

Dansk Sygeplejeråds (DSR) medlemmer kommer til at skulle betale mere i kontingent efter den næsten ti uger lange strejke.

Det er blevet besluttet på fagforeningens kongres torsdag. Et såkaldt konfliktkontingent skal "polstre organisationen til overenskomstforhandlingerne i 2024".

Hvad konfliktkontingentet præcist bliver, skal hovedbestyrelsen i DSR nu beslutte.

Luca Pristed har fuld forståelse for konfliktkontingentet.

- Det er en helt naturlig del af at strejke, men jeg ville ønske, at vi vidste, hvad pengene i den strejkekasse skal bruges til fremover, siger han.

- Jeg har ikke længere tiltro til, at vi med den nuværende model og en fremtidig strejke får de resultater, vi ønsker, og det savner jeg et modsvar på fra fagforeningen, siger han.

God økonomi skal sikre fremtidens overenskomstforhandlinger

Formand Grete Christensen oplyser i pressemeddelelsen, at der i kongressen er enighed om, at DSR skal sikre en stabil økonomi.

Det "giver handlemuligheder, så vi er rustet bedre til fremtidens overenskomstforhandlinger".

Samtidig er DSR opmærksomme på, at medlemmerne ikke skal betale mere end højst nødvendigt.

- Vi skal være kampklar i 2024 – forhåbentlig sammen med andre faggrupper i kølvandet på lønstrukturkomiteens anbefalinger, som vi har høje forventninger til, siger hun.

TV 2 har torsdag forsøgt at få en kommentar fra formand Grete Christensen, men DSR henviser til pressemeddelelsen.

Lige nu er der ikke behov for at give alle færdigvaccinerede personer et tredje stik med en coronavaccine.

Det skriver Den Europæiske Lægemiddelstyrelse, EMA, i en pressemeddelelse.

Baggrunden for EMA's udmelding er, at mange i verden endnu ikke er færdigvaccineret.

- I denne situation bør prioriteten nu være at vaccinere alle de berettigede personer, som endnu ikke har gennemført det anbefalede vaccinationsprogram, skriver de.

På linje med WHO

EMA er dermed på linje med Verdenssundhedsorganisationen, WHO, der i juli kom med en lignende udmelding.

Organisationens generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, opfordrede lande til ikke at købe ekstra vacciner ind til et tredje stik, idet fattige lande fortsat mangler at vaccinere en stor del af deres befolkning første gang.

- Nogle lande og regioner bestiller faktisk millioner af booster-doser, før andre lande har fået vacciner til at vaccinere sundhedspersonale og sårbare med, sagde han ifølge Reuters.

Udmeldingen fra EMA kommer, halvanden uge efter sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde sagde, at han forventer, at alle danskere på et tidspunkt får tilbudt et tredje vaccinestik.

Særlig gruppe i Danmark tilbydes tredje stik

Den Europæiske Lægemiddelstyrelse understreger dog, at man bør overveje at give tredje stik til personer med svækket immunforsvar. Og det er Danmark allerede i gang med.

Mandag skrev Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse, at en særlig gruppe personer vil blive tilbudt et tredje stik.

- Det er en særlig gruppe af patienter, der har et svækket immunforsvar og derfor ikke har haft så god effekt af deres primære vaccination, sagde vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst.

Beslutningen om at vaccinere gruppen af mennesker med svækket immunforsvar giver rigtig god mening, lød det dengang fra to eksperter.

- For disse mennesker kan det ikke rigtig kategoriseres som et boosterstik, da de kræver et tredje eller måske endda et fjerde stik, før de er beskyttede, lød det fra Flemming Konradsen, professor i global sundhed på Københavns Universitet.

- Vi skal vente og se

Hverken Flemming Konradsen eller Camilla Foged, professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, mener, at et tredje stik er nødvendigt for alle lige nu.

- Vi skal først vaccinere med det tredje stik, når det er nødvendigt. Derfor skal vi vente og se, hvornår immuniteten falder, og hvornår folk, der har fået to doser, bliver smittede og syge med covid-19, sagde Camilla Foged.

Det er i omegnen af 50.000 danskere, der nu tilbydes et ekstra stik.

Også andre lande vil give borgerne endnu et stik. Det gælder blandt andet Israel, som allerede er i gang med at give tredje stik, og USA, der i slutningen af juli indkøbte yderligere 200 millioner doser af vaccinen fra Pfizer/BioNTech.

Antallet af coronasmittede, der mener at have fået virussen i skolen, stiger støt.

Det viser tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Lige knap 13 procent af landets coronasmittede svarede således i sidste uge, at de mener at have fået coronavirus i den sammenhæng. Ugen før var det tal omkring ni procent, mens det i begyndelsen af august kun lød på 0,03 procent.

Den stigende smitte i grundskolen skal ses i lyset af skolestart i begyndelsen af august.

Alligevel er stigningen kun begyndelsen, og smittetallet vil søge opad i løbet af efteråret, mener Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi.

Vi skal vænne os til, at smitten spreder sig på skoler

Tallene fra Styrelsen for Patientsikkerhed er forbundet med en vis usikkerhed, da respondenterne svarer på, hvor de selv tror, de er blevet smittet.

Vi skal forvente, at det her er begyndelsen på en epidemi

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi

Alligevel illustrerer de meget godt, hvordan vi må vænne os til, at skolerne er et sted, hvor der sker stor smittespredning, fortæller Viggo Andreasen.

- Skoleåret er kun lige startet, så vi skal forvente, at det her er begyndelsen på en epidemi, og sådan nogle vokser jo eksponentielt, siger han.

- De her tal underdriver endda lidt, hvordan en epidemi kan vokse i skolerne.

Det skyldes ifølge lektoren, at efteråret vil give koldere vejr og dermed bedre betingelser for at virus kan sprede sig.

Testordninger og vaccine

Selvom de matematiske modellers fremskrivning for smittespredning i skolerne ser dystre ud, er Viggo Andreasen dog fortrøstningsfuld. Udviklingen er nemlig som forventet.

- En løsning kunne for eksempel være hjemsendelser. Men med den epidemi, vi kigger ind i til efteråret, ville det være et meget voldsomt indgreb for skolerne, siger han.

I stedet anbefaler han at fortsætte testordninger i skolerne, ligesom vi som samfund på et tidspunkt - når det giver mening - skal til at diskutere vaccination mod coronavirus af børn under 12 år, lyder det.

En umulig opgave

Når der opstår smitteudbrud på skoler - store som små - begynder også et omfattende arbejde for medarbejderne. De skal nemlig finde og isolere de rigtige elever.

Og det arbejde resulterer ofte i, at hele klasser med raske elever sendes hjem, så de må modtage fjernundervisning på trods af relativt få smittetilfælde.

Det er en opgave, som vi reelt ikke kan løse ordentligt for de mindste elever

Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen

Det skyldes, at det er uhyre svært at finde frem til de rigtige nærkontakter, når der er tale om de mindste børn, som ikke altid kan huske, hvem de har været i kontakt med og som blander sig meget med hinanden. Det fortæller Claus Hjortdal, som er formand i Skolelederforeningen.

Derfor modtager de nuværende retningslinjer også kritik fra flere sider – blandt andet fra skolelederne selv.

- Det er en opgave, som vi reelt ikke kan løse ordentligt for de mindste elever, siger Claus Hjortdal.

Derfor håber han, at retningslinjerne ændres, så det udelukkende er det smittede barn, der skal isoleres derhjemme og altså ikke også nærkontakter.

Retningslinjer under revurdering

De samme toner lyder fra Christiansborg, hvor flere partier nu efterspørger en ændring i skolernes retningslinjer for det igangværende skoleår.

Det Konservative Folkeparts sundhedsordfører, Per Larsen, vil derfor tage isolation af skolebørn op med sundhedsministeren hurtigst muligt. Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, ser også gerne, at isolation af nære kontakter i tredje led ophører.

- Hvis der er nogen, der har holdt for, så har det været børnene. Vi skal se at få flest mulige børn tilbage til deres hverdag, og så duer det ikke at sende børn i tredje led hjem, siger Geertsen til TV 2.

Sundhedsstyrelsen oplyser torsdag i en skriftlig kommentar til TV 2, at de nuværende retningslinjer for isolation i skolerne er under revurdering.

- Det er forventningen, at smitten kan gå yderligere op blandt børn, unge og ikke-vaccinerede, og derfor følger sundhedsmyndighederne fortsat situationen tæt, skriver styrelsen.

Der er det seneste døgn registreret 694 smittetilfælde med coronavirus i Danmark, hvilket er det laveste siden slutningen af juli.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Torsdagens tal er også væsentligt under gennemsnittet i august, der lød på 932 smittede om dagen.

- Det er meget, meget positivt. Nu er restriktionerne efterhånden afviklet, og der er ikke noget, der tyder på, at der er en stigende tendens, siger overlæge i anæstesi og intensiv medicin på Odense Universitetshospital i Svendborg, Joachim Hoffmann-Petersen.

Positivprocent på 1,19

Ud over at være overlæge er han også folketings- og byrådskandidat for Konservative.

Det seneste døgns smittetilfælde er fundet via 58.345 PCR-test, der tages via en podning i halsen.

Andelen af positive prøver - kendt som positivprocenten - er 1,19, hvilket er en spids lavere end niveauet i august.

Joachim Hoffmann-Petersen siger, at positivprocenten kan stige i løbet af efteråret, men at det ikke bør give anledning til bekymring.

- Positivprocenten vil stige i takt med, at vi tester mindre. Fordi der er så mange vaccinerede, vil antallet af testede falde hver dag. Det vil sige, at dem der er tilbage, er dem, der er positive, siger han.

13.000 stik det seneste døgn

På landets sygehuse er antallet af coronaindlagte faldet med 2 til 132 det seneste døgn.

Den generelle tendens de seneste måneder har dog været stigende. Antallet af indlagte nåede det hidtil laveste i år i starten af juli med 28 indlæggelser, men siden da er antallet næsten femdoblet.

Der er dog meget langt op til niveauet i januar, hvor der var mest pres på hospitaler med i underkanten af 1000 indlæggelser på coronaafsnittene.

Vaccinationerne skrider også fortsat frem med 13.000 stik det seneste døgn.

Sundhedsstyrelsen har som mål, at 90 procent af alle over 12 år skal have påbegyndt vaccination 1. oktober - altså at de som minimum har fået første stik.

For at nå målet mangler i underkanten af 190.000 at gå i gang med vaccination, og det vil kræve omkring 6500 stik om dagen resten af måneden.

De sidste to uger har der i gennemsnit været 4500 personer om dagen, som har fået første stik.

5-årige Anna-Sofie Kobbernagel leger på sit værelse.

Hun skulle have været i børnehave, men fredag i sidste uge blev hun sendt i isolation af Styrelsen for Patientsikkerheds smitteopsporing.

Ikke fordi hun er smittet, eller fordi hun har været i kontakt med en smittet.

Men fordi hendes 8-årige storebror har spillet udendørs fodbold med en smittet dreng og derfor er nærkontakt.

Hvis reglerne ikke bliver ændret, kommer vi ikke til at være fysisk til stede på arbejde mange dage henover efteråret og vinteren

Tanja Kobbernagel, mor

For selv om sundhedsmyndighederne i juli gik væk fra at sende nære kontakter til nære kontakter – altså tredje led – i isolation, så gælder det ikke børnefamilier med mindre børn.

- Smitteopsporingen anbefaler isolation i de tilfælde, hvor et barn er nærkontakt og eksempelvis er for lille til at kunne holde afstand til de øvrige i husstanden; for eksempel andre søskende eller forældre, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed i en mail til TV 2.

- Hvis en forælder eller øvrige i husstanden er vaccineret, behøver de dog ikke at være i isolation, skriver styrelsen.

Det betyder, at forældre, der er vaccineret, gerne må forlade huset og tage på arbejde – men af åbenlyse årsager ikke kan, fordi et eller flere børn er sendt hjem.

Det betyder også, at Anna-Sofie Kobbernagels 8-årige storebror – der allerede i sine to første skoleår har oplevet flere nedlukninger og hjemsendelser – bliver sendt i isolation, hvis lillesøster kommer tæt på en smittet i børnehaven.

- Det er et kæmpe puslespil med to fuldtidsjob, hjemmeskole og familiens trivsel som helhed – og jeg har svært ved at se rationalet i det. Hvis reglerne ikke bliver ændret, kommer vi ikke til at være fysisk til stede på arbejde mange dage henover efteråret og vinteren, siger børnenes mor Tanja Kobbernagel til TV 2.

Eksperter forventer mange hjemsendelser

Det er der efter alt at dømme mange forældre, der med de nuværende regler ikke vil.

For da børn under 12 år ikke er en del af vaccinationsprogrammet mod coronavirus, forventer eksperterne, at de mindste i løbet af efteråret og vinteren vil blive sendt hjem i stor stil – både som smittede og nærkontakter til smittede.

Det kan blive rigtig, rigtig mange dage, de skal blive hjemme

Per Larsen, de konservative

Faktisk sker smitten allerede, fortæller Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Vi kan bekræfte, at vi både ser stigende smitte blandt skoleelever og flere og større udbrud på skoler rundt om i landet. Vi har siden skolestart efter sommerferien set smitteudbrud i skoleregi med op til 50 smittede, siger direktør Anette Lykke Petri til TV 2.

Derudover har myndighederne meldt ud, at den almindelige sæsoninfluenza vil ramme børnene hårdt i år – og symptomerne for influenza minder som bekendt om symptomerne for coronavirus.

- Hvis der er nogen, der har holdt for, så er det børnene

Anbefalingerne bliver af De Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, kaldt "helt vanvittige."

- Familier med eksempelvis tre børn i daginstitution og to klasser – det kan blive rigtig, rigtig mange dage, de skal blive hjemme. Samtidig ser jeg for mig et arbejdsmarked, der ikke kan komme til at fungere, siger Per Larsen til TV 2.

Jeg har en forventning om, at Sundhedsstyrelsen lige om lidt har en plan

Kirsten Normann Andersen, SF

Han kritiserer tirsdag i Berlingske myndighederne for at sende for mange raske skolebørn hjem som nærkontakter, og han vil nu tage sagen med søskendes isolation op med sundhedsminister Magnus Heunicke (S)

- Det er jeg nødt til at have en forklaring på fra ministeren hurtigst muligt.

Fra Venstres sundhedsordfører lyder det, at det især over for børnene er vigtigt at anvende de mindst indgribende anbefalinger og retningslinjer.

- Hvis der er nogen, der har holdt for, så har det været børnene. Vi skal se at få flest mulige børn tilbage til deres hverdag – og så duer det ikke at sende børn i tredje led hjem, siger Martin Geertsen til TV 2.

Forældre frygter også, at smitten løber løbsk

Sundhedsordfører for SF, Kirsten Norman Andersen, forstår børnefamiliernes frustrationer over udsigten til at blive sendt hjem igen og igen.

Men hun bliver samtidig kontaktet af forældre, der er bekymret for, at deres børn bliver smittet, hvis pandemien får lov til at løbe løbsk blandt børnene.

- Begge dele skal man holde sig for øje, og vi skal kunne rumme begge bekymringer. Jeg har ikke selv svaret på en løsning. Men jeg har en forventning om, at Sundhedsstyrelsen lige om lidt har en plan, siger hun til TV 2.

Alle de danske coronarestriktioner stopper 10. september, hvor også covid-19s status som "samfundskritisk sygdom" ophører.

Storebror var ikke smittet - det var mange kammerater heller ikke

Hos familien Kobbernagel er begge børn efter seks dage i isolation torsdag tilbage i børnehave og skole.

Storebroderens anden test på 6. dagen var nemlig også negativ. Det samme er tilfældet for de mange andre i hans klasse, som var hjemsendt på grund af den smittede fodboldkammerat til udendørs træning.

Sundhedsstyrelsen oplyser til TV 2, at de nuværende anbefalinger og retningslinjer i den opdaterede "Overgangsvejledningen for håndtering af smitte på dagtilbuds-, og undervisningns- og uddannelsesområdet" fra 20. august er under revidering.

- Den forventes erstattet inden for nærmeste fremtid, oplyser styrelsen.

Har man fået to vaccinestik med en coronavaccine fra Pfizer/BioNTech eller AstraZeneca, falder risikoen for at blive indlagt med 73 procent.

Sådan lyder en af konklusionerne i et nyt studie, hvor forskere på King's College i London har analyseret data fra flere end to millioner mennesker, som i en app har angivet deres vaccinestatus, samt om de har haft symptomer på coronavirus.

6030 angav i appen, at de var blevet testet positiv mindst 14 dage efter første stik, mens 2370 var blevet smittet mindst 7 dage efter deres andet vaccinestik.

- Uanset symptomernes varighed ser vi, at infektioner efter to vaccinestik også er meget mildere, så vaccinerne ændrer virkelig sygdommen, og det er til det bedre. Vi opfordrer folk til at få deres andet stik, så snart de kan, udtaler professor på King's College London Tim Spector.

Vacciner halverer risiko for senfølger

Studiet tyder desuden på, at ikkevaccinerede og færdigvaccinerede kan få de samme typer symptomer på covid-19. Det tæller eksempelvis tab af lugtesans, hoste, feber og hovedpine.

Men for de færdigvaccinerede gælder det, at risikoen for akutte symptomer falder med 31 procent.

Derudover halveres risikoen for at få senfølger efter et sygdomsforløb, så snart man er færdigvaccineret med en af de to vacciner.

Behovet for tredje stik

Under coronakrisen er der blevet lavet en lang række studier, som undersøger vaccinernes effekt.

Et israelsk studie har vist, at Pfizer-vaccinen er mindre effektiv mod Delta-varianten, og efter at nyheden kom frem, satte premierminister Naftali Bennet gang i en undersøgelse om behovet for tredje vaccinestik.

Noget, som halvanden måned senere blev en realitet.

Også herhjemme kan flere grupper få et tredje stik med en coronavaccine. Det gælder primært personer, som har en sygdom, eller som modtager behandling mod en sygdom, der rammer immunforsvaret.

- Det er en særlig gruppe af patienter, der har et svækket immunforsvar og derfor ikke har haft så god effekt af deres primære vaccination, sagde vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst mandag til TV 2.

Ifølge vicedirektøren er det meget vigtigt, at de personer, som får tilbuddet, er informeret om, hvad de går ind til, da vaccinerne ikke er godkendt til tredje stik.

Hun understregede dog, at styrelsen ikke forventer, at der vil være sikkerhedsproblemer i forhold til et tredje stik.

Spørgsmålet om vacciner er i øjeblikket et meget polariserende spørgsmål i den amerikanske coronadebat. Og delstaten Florida er ingen undtagelse.

Her kan virksomheder eller lokale myndigheder, der kræver et vaccinationsbevis fra deres kunder eller borgere, snart få en bøde på op til 5.000 dollars.

Det skriver Tampa Bay Times.

Ifølge avisen forbød staten allerede tidligere i år virksomheder, lokale myndigheder og skoler at kræve vaccinationspas. Men nu bliver loven skærpet med muligheden for uddeling af bøder.

Florida er hårdt ramt

Den befolkningsrige delstat i USA's sydøstlige hjørne har gennem sommeren været hårdt ramt af coronasmitte efter spredningen af deltavarianten. For en måned siden stod Florida for hvert femte smittetilfælde i USA og satte samtidig smitterekord med mere end 23.903 tilfælde på et døgn i begyndelsen af august.

Dog tyder noget på, at udviklingen i staten er ved at vende. Ifølge Miami Herald er antallet af indlagte med covid-19 faldende for fjerde dag i træk. Således er der i skrivende stund lidt under 16.000 indlagte med coronavirus, hvilket svarer til mere end 27 procent af alle hospitalsindlæggelser i hele delstaten.

Stor forskel på delstater

Flere steder i USA er private virksomheder såvel som lokale myndigheder og skoler begyndt at stille krav til deres ansatte om at blive vaccineret mod coronavirus. Blandt andet i New York har borgmesteren forsøgt at gøre livet surt for de ikkevaccinerede.

Samtidig er der stor forskel på, hvor stor en andel der er vaccineret fra stat til stat. I øjeblikket befinder Florida sig på en 19. plads ud af 50 stater i vaccinationstilslutningen. Ifølge de nationale sundhedsmyndigheder har 64 procent af statens befolkning fået mindst et vaccinationsstik.

Til sammenligning er det kun halvdelen af befolkningen i den mindst vaccinerede stat, Georgia, der indtil videre har ladet sig stikke

Flere vil vaccineres

Modstanden mod vaccine har de seneste måneder været et stigende problem for de amerikanske sundhedsmyndigheder, men nye tal tyder på, at udviklingen er ved at vende.

Flere stater i USA oplever en stigning i antallet af personer, der lader sig vaccinere. Det er især i delstater som Louisiana, Arkansas og Missouri, at stigningen er mest opsigtvækkende. Det skriver Washington Post.

USA har siden pandemiens begyndelse registreret tæt på 35 millioner coronasmittede. Flere end 613.000 amerikanere er døde med covid-19.