Den amerikanske borgerrettighedsforkæmper og tidligere demokratiske politiker Jesse Jackson er sammen med sin hustru blevet indlagt på hospitalet, efter at de begge er blevet testet positive for covid-19.

Det oplyser organisationen Rainbow PUSH Coalition, som Jackson har været med til at stifte, lørdag.

79-årige Jesse Jackson og hans 77-årige hustru Jacqueline er blevet indlagt på Northwestern Memorial Hospital i Chicago.

Det er sket, på trods af at borgerrettighedsforkæmperen fik sin første vaccinedosis mod coronavirus i januar.

- Der er ikke yderligere opdateringer på nuværende tidspunkt. Vi vil komme med nyt, når det er muligt, siger Rainbow PUSH Coalition i en udtalelse.

Lang karriere bag sig

Jesse Jackson blev i 2017 diagnosticeret med sygdommen Parkinsons. Han har de seneste årtier viet sit liv til at kæmpe for sorte amerikanere og andre minoriteters rettigheder.

Jacksons arbejde går helt tilbage til borgerrettighedsbevægelsen i USA i 1960'erne, der havde hans mentor Martin Luther King i spidsen.

Borgerrettighedsforkæmperen har også en lang politisk karriere bag sig.

I 1984 og 1988 forsøgte Jesse Jackson at sikre sig Demokraternes nominering til de års præsidentvalg i USA.

Her lykkedes det ham både at tiltrække sorte vælge og mange hvide liberale amerikanere. Men selv om han formåede at føre en uventet stærk valgkamp, så lykkedes det ham ikke at blive den første sorte kandidat fra et af USA's to store partier til posten i Det Hvide Hus.

Astrup Sogn i Aarhus Kommune er det første sogn i ti uger, der er blevet ramt af de automatiske nedlukninger.

Det oplyser Statens Serum Institut lørdag.

Sognet har omkring 2000 indbyggere og har hverken skole eller kulturinstitutioner, så i det pågældende sogn vil det kun være dagtilbud, der bliver berørt. Og de skal ifølge reglerne ikke lukke ned.

- Selvom det hedder en nedlukning, er der ikke tale om en reel nedlukning, men blot nogle skærpede retningslinjer, der skal følges. Det betyder blandt andet, at vi vil opfordre forældrene til, så vidt det er muligt, at holde deres børn hjemme fra institutionerne, så vi kan få smitten under kontrol, siger Hanne Linnemann, der er leder i Sundhedsstaben, Sundhedstrategi og Forebyggelse i Aarhus Kommune, til TV 2.

Konkret betyder det, at de vil informere borgere om smitteudbruddet og opfordre til, at man følger de retningslinjer, vi har levet med, siden pandemien startede.

Foruden Astrup Sogn opfylder yderligere 65 sogn to af de tre kriterier for nedlukning.

Reglerne for automatisk nedlukning er:

Incidensen i et sogn i de seneste syv dage er mindst 1000 smittede per 100.000 indbyggere. Der er registreret mindst 20 smittetilfælde med covid-19. Positivprocenten er mindst 3 procent. Pandemien kan fordobles ugentligt

Smitten er stigende over det meste af landet, og det kan ikke kun mærkes i Astrup Sogn, men også på danske hospitaler.

Det gælder blandt andet Odense Universitetshospital, hvor de har oplevet en tidobling i antallet af indlagte de seneste ti dage, og nu har de set sig nødsagede til at genåbne et ellers lukket coronaafsnit.

Og antallet af smittede og indlagte kommer kun til at stige yderligere i de næste måneder. Det siger lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen.

- Om en måned kan vi stå i en situation, hvor pandemien ugentligt vil blive fordoblet, og her risikerer vi, at der vil komme så mange indlagte, at hospitalerne også begynder at sige stop, siger han til TV 2.

Det vil være omkring 500 indlagte, vurderer han. Lige nu er 115 indlagt.

De nuværende regler skal ændres

Når epidemien får fat til efteråret, vil der i meget høj grad være tale om udbrud på skoler, fordi børnene ikke er vaccineret, og så kan det pludseligt gå meget hurtigt med sognenedlukninger i mindre samfund, lyder det fra Viggo Andreasen.

Derfor giver det ifølge ham god mening at ændre på de meget indgribende nuværende regler for automatiske nedlukninger.

- Det vil særligt være børn og unge, som driver epidemien i efteråret, og derfor giver det bedre mening at indføre et testsystem, som vi har set i Norge, hvor eleverne i tilfælde af smitte bliver hyppigt testet i de følgende dage og hjemsendt til isolation ved smitte, siger lektoren.

På den måde vil man også omgå de nuværende regler, hvor en hel klasse sendes hjem, hvis blot en enkelt elev er smittet.

Omvendt mener han, at der er en udfordring med nogle enkelte kommuner, blandt andet på den københavnske vestegn, hvor der simpelthen ikke er nok hverken børn eller voksne, der er vaccineret.

- På landsplan bør man overveje at droppe de nuværende regler for nedlukning, men i de kommuner, hvor vaccinationsdækningen er ekstrem lav – også blandt voksne – bør man helt klart have nogle regler for en hurtig nedlukning, for i de kommuner vil der være personer, som kan blive meget syge, siger Viggo Andreasen.

DF: Reglerne skal ændres

Et af de andre sogne, der er truet af nedlukning, er Gimlinge Sogn i Slagelse kommune. Her bor 1371 indbyggere, og de har lige nu 17 smittede. Det betyder, at kommer der seks mere, skal både skoler, idrætsliv og kulturinstitutioner lukke ned.

Og det kan få store konsekvenser, ikke mindst for børn og unge, der kun for en uge siden kom tilbage i skolerne efter sommerferien, siger sundhedsordfører i Dansk Folkeparti, Liselott Blixt.

- Vi skal ikke se sognenedlukninger igen, hvor børn bliver sendt hjem fra skole. Nu er vi kommet i gang efter sommerferien, og vi mener ikke, vi skal begynde at lukke sogne ned, siger hun til TV 2 ØST.

Hun er ikke uenig i, at der kan være behov for at sætte ind, i takt med at smitten stiger, men hun mener samtidig, at de nuværende regler er ulogiske og derfor bør ændres.

- Selvfølgelig skal vi gøre noget, når smitten stiger et vist niveau. Vi skal sætte mobile testenheder op og tilbyde isolationsmuligheder, men vi skal ikke true med nedlukning. Jeg synes, det er helt forkert. Lad os nu få noget logik ind i det, i stedet for at det handler om tal, numre og nedlukninger, siger Liselott Blixt.

Der er det seneste døgn registreret 1024 smittetilfælde i Danmark.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det daglige antal coronasmittede er derfor fortsat stabilt omkring de 1000, som det har været i en måneds tid.

80.293 PCR-test er analyseret siden fredag, og det giver en positivprocent på 1,28, hvilket er det samme som fredag.

15 indlagt på intensiv

Antallet af indlagte med coronavirus er fortsat 115 personer. Der har været 30 nye indlæggelser, mens 30 personer er blevet udskrevet.

11. august rundede indlæggelsestallene de 100 igen efter godt to måneder med under 100 indlagte.

Af de 115 patienter er 15 på intensivafdeling, mens syv af dem får hjælp af en respirator.

Der er registreret ét dødsfald mere.

Verdens øjne er i disse dage rettet mod kaosset i lufthavnen i Afghanistans hovedstad Kabul. Afghanere prøver desperat at slippe ud af landet, hvor Taliban søndag tog magten.

Videoer fra lufthavnen vidner om den dramatiske situation, der udspiller sig, og særligt én har fanget manges øjne.

Den viser en mand række et spædbarn op til amerikanske soldater, der står på en mur med pigtråd. En soldat griber ned efter barnet og løfter det over muren, hvor det bliver ført væk af soldaterne.

Mere får vi ikke at vide i videoen, men nu er historien bag kommet frem.

Folk flygter ikke for sjov. Der er ingen køer, intet system, og kvinder kaster sågar deres børn i armene på amerikanske soldater.

TV 2s korrespondent i Kabul Simi Jan Barnet var sygt

I menneskemængden, der stod klemt sammen foran muren, havde faren kæmpet sig frem med sit barn i armene.

Barnet var sygt, og faren bad soldaterne om at tage sig af barnet. Det forklarer pressesekretær ved det amerikanske forsvarsministerie John Kirby på et pressemøde.

- Soldaten, du ser løfte barnet over muren, tog det til et norsk hospital, der er i lufthavnen. De behandlede barnet og afleverede det tilbage til faren, sagde han og tilføjede:

- Det var en handling af medfølelse fra soldaten.

Pressetalsmanden for det norske forsvars operative hovedkvarter i Norge, Brynjar Stordal, bekræfter forløbet til det norske medie VG.

- Det er et felthospital, som har kapacitet til at behandle skadede patienter og stabilisere dem, så de kan transporteres til ’tungere’ hospitaler, siger han.

Børn bliver kastet over pigtråd

TV 2s korrespondent Simi Jan beretter fra Kabul, hvordan desperate mødre forsøger at få deres børn i sikkerhed inden for lufthavnens mure.

- Folk flygter ikke for sjov. Der er ingen køer, intet system, og kvinder kaster sågar deres børn i armene på amerikanske soldater, siger hun til TV 2.

Flere udenlandske medier bringer historier om børn, der af desperate forældre er blevet forsøgt løftet over menneskemængden og frem til pigtrådshegnet. Flere børn endte ifølge Sky News og The Independent i pigtrådshegnet.

Simi Jan fortæller lørdag, at evakueringen fra Afghanistans hovedstad foregår på Talibans nåde.

- Der er ingen tvivl om, at der kommer til at være masser af mennesker, som skulle have været afsted, som ikke kommer afsted, siger hun.

Det går den forkerte vej med antallet af indlagte på OUH.

Netop nu har sygehuset 12 indlagte, hvoraf en ligger på intensivafdelingen. Det er en kraftig stigning i forhold til sidste uge.

Derfor er man på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på OUH ved at forberede plads til flere. Fra på mandag åbner man for fem nye pladser, og man kan hurtigt opgradere til 13 nye pladser.

- Hvis vi kigger helt nøgternt på tallene, så har det jo været en tidobling på ti dage. I sidste uge lå der en til to - nogle gange ingen. I den her uge er vi oppe på at have 12, siger Anne Øvrehus, der er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Q.

Genåbning

Afdelingen har tidligere været anvendt til coronapatienter, men i takt med at flere blev vaccineret, og smitten dalede, lukkede afsnittet for flere måneder siden.

Nu er dog behov for det igen, og det er særligt patienter uden vaccinen, der har brug for det, fortæller Anne Øvrehus.

- Det ser ud til, at smitten har fået godt fat i de uvaccinerede, for 95 procent af de patienter, vi har indlagt, er ikke vaccinerede eller har kun lige fået første stik og er ikke beskyttet endnu, siger hun.

Hun fortæller, at det primært er personer mellem 20 og 50 år, der er indlagt. Nogle få er ældre, som har en tilstand, der gør, de ikke er beskyttet af en vaccine.

Flere på arbejde

På grund af stigningen i smittede har det været nødvendigt at kalde syv ekstra sygeplejersker og syv ekstra sosu-hjælpere på arbejde. De 14 ansatte kommer fra andre afdelinger for at hjælpe med coronapatienterne.

69 procent af fynboerne er færdigvaccinerede, og Anne Øvrehus håber, at det faktum, at mange lader sig vaccinere, kan være med til at sikre, at smitten ikke løber løbsk.

- Vi håber, det kan gøre, det ikke bliver en bølge, men bare et skvulp, siger hun.

- Vi sætter vores lid til vaccinationer, og at folk tænker sig om og lige tænker, om det er nødvendigt at være tæt med alle, eller om vi lige skal vente til smitten kommer lidt ned.

Der er i løbet de seneste syv dage konstateret 478 smittetilfælde på Fyn.

Opråb fra overlæge

Et andet sygehus, der oplever øget pres, er Sygehus Lillebælt i Kolding. Sygehuset er det sygehus i Region Syd med flest respirator-patienter indlagt. Situationen får Lisa Seest Nielsen, der er overlæge på intensivafdelingen, til at komme med en klar opfordring:

- Se nu at blive vaccineret.

Til AvisenDanmark fortæller hun, at de indlagte typisk er folk, som ikke har ladet sig vaccinere.

- Vi får efter en pause i sommer nu igen covid-patienter, og Kolding Sygehus er faktisk det sygehus med flest covid-patienter på intensiv afdeling i Region Syddanmark for øjeblikket. Det skyldes, at der er en ret stor procentdel af borgerne i regionen, som ikke ønsker at blive vaccineret eller af den ene eller anden årsag i hvert fald ikke er blevet det endnu, siger Lisa Seest Nielsen.

Ifølge seneste tal er der lige nu 115 patienter indlagt med corona på danske hospitaler. Heraf ligger 16 på intensiv. Syv har brug for en respirator.

I de seneste dage er flere fly med evakuerede fra Afghanistan landet i Københavns Lufthavn.

De afghanere, som ankommer til landet, bliver indlogeret på modtagecenteret Center Sandholm i Nordsjælland, hvor Dansk Røde Kors allerede har taget imod omkring 380 personer.

Det er helt vildt voldsomt, det de har været udsat for

Anne La Cour, asylchef hos Dansk Røde Kors

Og selvom organisationen står klar til at hjælpe alle de ankomne, har de i høj grad øje på de yngste passagerer.

- Der er mange børn med. Dem tager vi hånd om. Derfor stiller vi også med pædagogisk personale, der kan tage imod dem, siger Mark Theodor Sisseck, som er souschef ved Røde Kors' Asylafdeling Region Øst.

Dansk Røde Kors anslår, at omkring halvdelen af de ankomne er børn.

Et sted at bo

Allerede i lufthavnen har Dansk Røde Kors indrettet et legehjørne, hvor pædagoger sidder klar.

Her kan børnene opholde sig, indtil de - så hurtigt som muligt - bliver indlogeret på modtagecenteret omkring 50 kilometer derfra.

- Hovedformålet er at få dem op til Sandholm, så de kan få en seng og få et godt måltid, så de kan hvile, siger Mark Theodor Sisseck.

Samtidig står der på centeret en lang række personale klar til at byde de evakuerede børn og deres forældre velkommen. Heriblandt både sundhedsplejersker, pædagoger og psykologer.

Der skal nemlig laves en helbredsundersøgelse af dem, som ankommer. Det fortæller Anne La Cour, der er asylchef hos Dansk Røde Kors.

- Vi har også mulighed for at lave en psykologisk screening af børnene, hvis forældrene ønsker det, siger hun.

Deres børn virker også trygge og glade

Anne La Cour, asylchef hos Dansk Røde Kors

For det er kaotiske scener, både børn og voksne de seneste dage har været vidne til i lufthavnen i Afghanistans hovedstad, Kabul.

- Det er helt vildt voldsomt, det de har været udsat for, siger Anne La Cour om de evakuerede.

- Flere fortæller om tumultariske scener i Kabul, hvor deres børn har været ved at blive mast, og de har måttet efterlade slægtninge.

Børnehave på modtagecenter

På trods af de voldsomme oplevelser virker personerne ifølge Anne La Cour "meget ressourcestærke". Typisk er der tale om folk, som har været ansat på den danske ambassade i Afghanistan og deres familier.

- Deres børn virker også trygge og glade og kaster sig næsten ud på legepladsen her, siger asylchefen.

​Derfor ser hun også frem til, at der tirsdag åbner en børnehave på stedet, hvor de yngste på centeret kan lege sammen.

For de ældre børn vil der blive planlagt skolegang på Lynge Skole i området.

Var det dig, der snarrådigt stillede din lastbil på tværs af Holbæk-motorvejen og standsede en spøgelsesbilist? Så vil politiet gerne tale med dig.

Var det ikke, kan du i stedet give dig i kast med dagens overblik.

Velkommen til, nu tager vi en tur rundt i fredagens nyhedsstrøm – med kørselsretningen.

Det tredje stik

En mindre gruppe af danskere får efter planen snart et tilbud om en tredje dosis coronavaccine.

Sundhedsstyrelsen forventer at tilbyde revaccination til folk med meget svækket immunforsvar. Det er blandt andre patienter i aktiv kemobehandling, organtransplanterede og personer med svære immunsygdomme, der efter planen snart kan lægge arm til tredje stik.

De præcise retningslinjer vil være klar i næste uge. På nuværende tidspunkt er 3.940.951 danskere færdigvaccineret. Du kan blive klogere på vaccinationer i Danmark og rundt om i verden i vores vaccineoverblik.

Tilstanden i Afghanistan

Og fra tredje stik til nogen, som frygter at blive ladt i stikken. I Afghanistan fortsætter evakueringen fra det Taliban-styrede land.

Fredag ankom endnu et fly med evakuerede derfra til Københavns Lufthavn. Blandt de 153 personer ombord var blandt andre lokalt ansatte, tolke og deres familier, personer fra danskerlisten og ansatte fra ngo’er samt NATO.

Samtidig blafrer et spørgsmål i vinden: Hvordan vil hverdagen komme til at se ud i Afghanistan fremadrettet? Min dygtige kollega har set tilbage på, hvordan Kabul er gået fra Centralasiens Paris til et brutalt Taliban-styre.

Og så har vi her på TV 2 oprettet en temaside, hvor vi samler alle de historier, vi skriver om situationen i Afghanistan. Den kan du finde her.

Messerschmidts klage

Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt har nu formelt indgivet en klage over byretsdommer Søren Holm Seerup. Det er ham, der i sidste uge idømte politikeren seks måneders betinget fængsel for dokumentfalsk og svindel med EU-midler.

Klagen kommer efter, at det er kommet frem, at Søren Holm Seerup efter dommen ifølge Ekstra Bladet likede et opslag på Facebook, hvor tidligere Venstre-politiker Søren Pind kritiserer Messerschmidt.

Søren Holm Seerup slettede hurtigt sit like, da han ikke ønsker "den slags misforståelser", sagde han til mediet.

Alligevel har Messerschmidt valgt at indbringe sagen for Den Særlige Klageret. For DF's næstformand har fundet flere eksempler på, at dommeren har udtrykt sig negativt om ham og Dansk Folkeparti, lyder det.

Farlig dans med alkohol

Danske unge drikker – meget. Og i værste fald dør de også som følge af en skæbnesvanger dans med alkohol, viser en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed.

I perioden 2010 til 2019 var der ifølge opgørelsen 143 alkoholrelaterede dødsfald blandt unge i alderen 15 til 25 år. Statistikken viser blandt andet, 19 procent af dødsfaldene sker i trafikken, 13 procent lader livet i drukneulykker, mens 8,8 procent går bort på grund af fald fra højder.

Samtidig har 1700 unge har måttet søge hjælp på hospitaler som følge af alkoholindtag. Og så optræder unge mænd langt hyppigere i statistikken end deres kvindelige modstykke.

Årets laks

Kasper Hjulmand blev ikke europamester med det danske fodboldlandshold. Men den danske landstræner kan nu kalde sig 'Årets Laks' på grund af sit forsvar for menneskerettigheder ved EM-slutrunden i juni.

Det er LGBT+ Danmark, som uddeler prisen til en person, som har gjort noget exceptionelt for bevægelsen. Eller på laksevis har turdet gå imod strømmen.

Under slutrunden sagde både den ungarske regering og det europæiske fodboldforbund UEFA nej til at lade et stadion oplyse i regnbuens farver for at markere støtten til LGBT-rettigheder. Men her satte Kasper Hjulmand foden ned, da han sagde:

- Vi er født lige, og vi hylder diversiteten, og vi hylder, at alle har lige ret.

Og det har nu været med til at indbringe landstræneren en anderledes pris til pokalhylden.

Aldrig før har så mange danskere været i arbejde.

Fredag viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik, at beskæftigelsen i juni nåede op på rekordhøje 2.847.000 lønmodtagere.

Alligevel er arbejdsmarkedet ikke lykkedes med at rette sig ud, efter coronakrisen i halvandet år har vredet det ud af facon.

Jeg er en middelmådig tømrer, men en rigtig god pilot

Jacob Ryfos, ufaglært tømrer og tidligere pilot

Mens nogle brancher oplever en rekordstor mangel på arbejdskraft, er andre nemlig kun så småt begyndt at ansætte igen. Det fortæller Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank.

- Coronakrisen har jo skævvredet arbejdsmarkedet. På den ene side af gaden går det fantastisk, og på den anden er der stadig store problemer, siger han til TV 2.

Rejser, turisme og kultur halter efter

Derfor er blandt andre pilot Jacob Ryfos blevet nødt til at skifte internationale flyrejser ud med en byggeplads. Men det er ikke med hans gode vilje.

- Jeg vil jo gerne lave det, jeg er uddannet til. Og det er at flyve, siger han.

Jacob Ryfos har gennem de seneste 20 år arbejdet som pilot. Men i marts sidste år fløj han sin hidtil sidste tur for det norske flyselskab Norwegian.

Da coronavirussen kvalte den globale flytrafik, gik blandt andre Norwegians tre bemandingsselskaber i København konkurs. Og sammen med 613 andre danske ansatte mistede piloten sit job.

- Det var lidt forventeligt. På den sidste flyvning til Bangkok havde jeg kun 11 mennesker med, og så kunne man godt lægge to og to sammen, fortæller Jacob Ryfos.

I Tårnby Kommune, hvor Københavns Lufthavn ligger, steg arbejdsløsheden gennem coronakrisen med over 70 procent.

Og selvom beskæftigelsen nu slår rekorder, halter de brancher, som er afhængige af rejse, turisme, kultur og fritidsaktiviteter, bagefter. Det fortæller Las Olsen.

- For folk i de brancher, der fortsat er coronaramte, er det stadig svært a finde arbejde. Derfor ser vi også, at mange af dem søger over i andre jobs, siger cheføkonomen til TV 2.

Og det er præcis, hvad Jacob Ryfos har gjort.

Byggeboom skaber flaskehals

Da danskerne hverken kunne flyve på ferie i udlandet, tage på restaurant eller gå på museum, blev mange af de overskydende sparepenge i stedet brugt på at sætte hjemmet i stand.

Det har skabt helt ekstraordinær travlhed i bygge- og anlægsbranchen. Og modsat flybranchen kan mange virksomheder i byggeriet ikke finde hænder nok til at følge med.

Så her har Jacob Ryfos fundet arbejde som ufaglært tømrer.

- Det er et kæmpe skift. Normalt sidder jeg jo lidt mere behageligt indenfor, og nu arbejder jeg med mine hænder udenfor i al slags vejr, siger han.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik betyder manglen på arbejdskraft, at 40 procent af danske bygge- og anlægsvirksomheder har måttet begrænse produktionen i juli.

Og hos danske industrivirksomheder kæmper man med den samme flaskehals.

Selvom der allerede inden coronakrisen var mangel på hænder i flere dele af erhvervslivet, har pandemien ifølge Las Olsen nemlig kun gjort problemet større.

- Det hænger sammen med, at rigtig mange skal ud og ansætte samtidig. Og der er mange af dem, der kunne finde på at tage de jobs, som i stedet er ansat i midlertidige job indenfor coronaindsatsen, siger han.

Arbejdsløse hjælpes ind i trængende brancher

Og Jacob Ryfos er ikke den eneste, der har måtte tilpasse sig det skæve arbejdsmarked.

På trods af at beskæftigelsen er begyndt at stige i Tårnby, forventer borgmester i kommunen Allan Andersen først at nå op på samme niveau som inden corona i slutningen af 2023.

Derfor har kommunen søsat en særlig indsats for at at hjælpe sine arbejdsløse ind i de brancher, hvor manglen på hænder er størst.

- Vi kan se, at virksomhederne efterspørger arbejdskraft. Så nu er det vores pligt at matche det, der bliver efterspurgt, fortæller Allan Andersen.

- Jeg er jo en middelmådig tømrer

Selvom Jacob Ryfos er glad for sit job som ufaglært tømrer, håber han snart at kunne sætte sig til rette i et cockpit igen.

Derfor er han allerede begyndt at se sig om efter et job i udlandet.

- Jeg vil sige, at jeg er en middelmådig tømrer, men en rigtig god pilot. Det er det, jeg har finpudset de seneste 20 år, så det vil jeg gerne tilbage til, fortæller han.

Jacob Ryfos er ikke i tvivl om, at luftfarten igen får luft under vingerne.

Men indtil der igen er arbejde at få, har han tænkt sig at blive i sit job som tømrer.

- Jeg er lidt mere frygtsom, når vinteren kommer. For det var koldt sidste år, og det bliver det jo nok også i år, siger han.

Sundhedsstyrelsen forventer i næste uge at komme med retningslinjer, der anbefaler et tredje stik til personer med et meget svækket immunforsvar. Det oplyser styrelsen i mail.

Sundhedsstyrelsen er i øjeblikket ved at vurdere, om det er nødvendigt med et tredje stik. Styrelsen understreger, at der er begrænset viden på området.

- Det tyder dog på, at visse personer med betydelig immunsvækkelse har behov for et tredje stik for at forebygge alvorlige sygdomsforløb i tilfælde af, at de smittes med covid-19, selv om de er færdigvaccinerede.

- Allerede i den kommende uge forventer Sundhedsstyrelsen at komme med en retningslinje om revaccination af personer med immunsvækkelse, skriver Sundhedsstyrelsen.

Særligt sårbare som målgruppe

Det vil for eksempel være patienter i kemobehandling, organtransplanterede eller personer med alvorlige immunsygdomme, som i første omgang forventes at få tilbudt et tredje stik.

Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, bakker op om Sundhedsstyrelsens initiativ.

- Det er en rigtig god idé at gøre - der er fine data for, at man kan øge antistofferne ved et tredje stik.

Alligevel ser hun ikke nogen grund til, at alle danskere skal have tredje stik. Selv om USA er begyndt at sen i den retning, paradoksalt nok fordi smitten stiger meget og der er en lavere vaccinationstilslutning.

Ikke nødvendigt for alle

De foreløbige erfaringer med vaccinerne peger på, at beskyttelsen for de fleste er tilstrækkelig.

- Vi ser ikke særlig mange gennembrudsinfektioner, hvor folk bliver indlagt eller svært syge, derfor er tredje stik ikke nødvendigt for alle, siger Camilla Foged, hvis synspunkt også bakkes op af verdenssundhedsorganisationen WHO, som heller ser vaccinerne sendt til lande, hvor man er meget langt bagud med udrulningen.

I et skriftligt svar til TV 2 oplyser Sundhedsstyrelsen, at behovet for revaccination i Danmark vurderes i samarbejde med en række faglige eksperter og er baseret på den sparsomme viden, der er tilgængelig.

Sundhedsstyrelsen oplyser desuden, at man er klar til at vaccinere yderligere dele af befolkningen, hvis det viser sig, at det giver mening sundhedsfagligt.

Det kan for eksempel være beboere på plejehjem.

67 procent af alle danskere er i dag fuldt vaccinerede med anden dosis, mens 74 procent er påbegyndt vaccinen.

Danske unge drikker. Og i værste fald dør de også som følge af en skæbnesvanger dans med alkohol.

Hver måned dør et ungt menneske, hvor alkohol er den direkte eller medvirkende dødsårsag.

Det viser en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed.

De triste kendsgerninger får nu interesseorganisationen Alkohol & Samfund til at slå alarm.

- Den vigtigste løsning er, at vi får en klar 18-års aldersgrænse for køb af alkohol. Vores lovgivning skal sende et signal om, at alkohol ikke er for børn, siger Ida Bruun Fabricius, der er direktør i Alkohol & Samfund, til TV 2.

Når man er fyldt 16 år, kan man, som reglerne er i dag, lovligt købe øl, vin og spiritus med op til 16,5 procent alkohol.

Ida Fabricius Bruun erkender, at det er svært at lave kulturændring for en generation af unge, som drikker mere end tidligere.

- Vi ved, at en aldersgrænse er det, der skal til, for at en række af de andre gode tiltag med oplysning på ungdomsuddannelser og i kommuner vil kunne lykkes. Fordi det ikke skal være de unge, der står med ansvaret, siger direktøren.

Kan ende på intensiv

I perioden 2010 til 2019 var der ifølge opgørelsen 143 alkoholrelaterede dødsfald blandt unge i alderen 15-25 år. Undersøgelsen viser samtidig, at 1700 unge har måttet søge hjælp på hospitaler som følge af alkoholindtag.

Overlæge Marianne Sjølin Frederiksen fra Herlev Hospital genkender billedet af sanseløs beruselse.

- Det kan være bevidstløse eller svært berusede unge, som har problemer med balance og koordination. De kan være så dårlige, at de må på intensiv, siger hun.

I de mest fatale tilfælde ender det med døden.

- Vi var godt klar over, at tallene ikke var kønne, men det er første gang, vi får set på, hvor mange af de værste ulykker der faktisk er alkoholrelaterede, siger Marianne Sjølin Frederiksen.

Tallene er større end forventet

Også i Alkohol & Samfund er man negativt overraskede.

- Det fortæller os om de tragiske konsekvenser, vores alkoholkultur har. Og tallene er større end forventet, siger Ida Fabricius Bruun.

Statistikken viser, at 19 procent af de unge dør i trafikken, 15 procent har været gående, 13 procent er drukneulykker, mens 8,8 procent udgøres af fald fra højder.

Samtidig viser tallene også, at hver gang en pige dør, omkommer fem drenge.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) konkluderede i maj 2020, at danske unge fortsat har europarekord i druk på trods af årelang opmærksomhed på problemet.

Derfor søsatte 22 organisationer sidste år initiativet Drukfri Ungdom, der arbejder for at indføre en aldersgrænse på 18 år for køb af alle former for alkohol.

Også i de voksnes rækker går tendensen i retning mod højere forbrug.

I årene 2015-2018 steg det samlede danske alkoholforbrug med 4,3 procent. Det er tre gange så meget som i Sverige, mens finnernes forbrug er faldet i samme periode.