Flokimmuniteten og fordelen for de svageste har indtil nu været de bedste argumenter for, at danske 12-15-årige børn skulle lægge arm til de to doser med coronavaccinen.

Men nu bør de yngres vaccinebeslutning i højere grad være baseret på, hvad den kan gavne det enkelte barn. Det siger flere eksperter, som TV 2 har talt med.

Hvis man ikke er vaccineret, så er det stort set umuligt at undgå at blive smittet med coronavirus i fremtiden

Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi

De nye toner bunder i høj grad i Delta-varianten, som ser ud til at ramme både yngre og ældre hårdere.

- Det betyder, at de gode vacciner bliver mere og mere vigtige, og for den unge gruppe er det nu ikke kun et spørgsmål om at lade sig vaccinere for at beskytte de ældre, siger Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet.

Dilemma: Smitte eller stik

En anden professor i immunologi, Jan Pravsgaard Christensen fra Københavns Universitet, er enig i, at viften af vaccineargumenter bør bredes ud.

Han mener, at kombinationen af et så godt som åbent samfund og den mere smitsomme Delta-variant stiller ikkevaccinerede over for noget uundgåeligt.

- Hvis man ikke er vaccineret, så er det stort set umuligt at undgå at blive smittet med coronavirus i fremtiden, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Derfor bør forældre og børn tale sammen om, hvad til- eller fravalget af vaccinen betyder, lyder det.

Og det er enten, at børnene er i risiko for at få sygdommen, som formentlig ikke gør dem alvorligt syge eller at tage vaccinen, der har samme bivirkningsbillede som for voksne. Cirka én procent af de smittede børn oplever alvorlig sygdom eller senfølger.

- Det er jo et dilemma, siger Jan Pravsgaard Christensen.

En procent af smittede har været indlagt

Tidligere har Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, ment, at de 12-15 årige skulle tage stikket for andres skyld.

Men sådan er det ikke længere.

- Ud fra de nyeste tal mener jeg, at børn også skal vaccineres for deres egen sundhed. For det er en sygdom, som også børn kan blive alvorligt syge af, siger hun.

For selvom langt størstedelen af de coronasmittede får et mildt forløb, er det ikke tilfældet for alle.

Statens Serum Institut skriver, at 274 børn mellem nul og ni år har været indlagt med coronavirus siden pandemiens start. Det svarer til omkring en procent af dem, der er registreret smittet.

I den lidt ældre aldersgruppe af 10-19-årige har 271 børn været indlagt, og det er cirka en halv procent af det totale antal registrerede smittede.

Camilla Foged mener, at det bør være med i overvejelserne, når vaccineinvitationen lander i e-Boksen.

- Det er ikke voldsomt bekymrende, men det er et tegn på, at børn kan få et alvorligt forløb, hvis de bliver smittet, siger hun.

Fyldte amerikanske børneafdelinger

De danske tal er markant anderledes end det billede, der tegner sig lige nu på amerikanske børneafdelinger.

Alene i sidste uge blev knap 1600 børn indlagt med covid-19 i USA, viser tal fra landets Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC).

Det er en stigning på 27 procent i antallet af nyindlagte i aldersgruppen 0- til 17-årige med coronavirus i løbet af den seneste uge. Og flere steder lyder det, at tallet forventes at stige yderligere i de kommende uger.

Men ingen af de tre eksperter tror, at de amerikanske tal er et varsel for den danske udvikling.

- Det vil ikke give mening at sammenligne situationen i de to lande, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Den største forskel er, hvor mange – både børn og voksne – der har taget imod vaccinationen. I Danmark er 68 procent færdigvaccineret, mens det for hele USA er lige over 50 procent. Men tilslutningen svinger meget fra stat til stat, og for eksempel i Alabama er det kun 35 procent, der har fået to stik.

Lav tilslutning skaber en grobund for en udbredt smitte med Delta-varianten, som ser ud til at sprede sig lige så effektivt som skoldkopper. Øget smitte rammer alle, men børnene er særligt udsatte, fordi en stor del af dem ikke er vaccinerede, og fordi de amerikanske skoler igen er åbne efter sommerferien.

- De amerikanske tal synes jeg ikke giver anledning til dansk bekymring, men det er en anledning til rettidig omhu, siger Søren Riis Paludan.

Hjertebetændelse og senfølger

På Rigshospitalet holder man lige nu øje med hvor mange børn og unge, der bliver ramt af en sjælden efterreaktion på coronavirus, som hedder multisystem inflammatory syndrome in children (MIS-C).

Til Politiken fortæller overlæge på hospitalet og formand for infektionsudvalget i børnelægernes videnskabelige selskab, Marie-Louise von Linstow, at hun forventer, at det er omkring 1 ud af 4000 smittede børn, der risikerer at lide af MIS-C.

Hun vurderer samtidig, at færre end 1 ud af 10.000 vaccinerede rammes af betændelse i hjertemusklen, som kan udløses af vaccinen.

- De foreløbige data tyder på, at der er flere børn, der får MIS-C efter infektionen, end der er børn, der får alvorlige bivirkninger af vaccinen, men det er stadig et fåtal, siger hun til avisen.

Usandsynligt, men umuligt at udelukke

Da vaccinen blev godkendt og tilbudt til teenagere og børn, bredte der sig en bekymring for endnu ukendte langtidsbivirkninger. Blandt andet om vaccinen på sigt vil påvirke fertiliteten.

Men frygten for ukendte langtidsbivirkninger kalder Camilla Foged for "søgte".

- Lige nu står vi i en situation, hvor barnet så risikerer at få covid-19 frem for en hypotetisk langtidsbivirkning, siger hun.

Det er dog umuligt helt at udelukke, at der viser sig bivirkninger på sigt, erkender Jan Pravsgaard Christensen.

Men intet i de kliniske test eller fra virkelighedens vaccinerede tyder på, at voksnes fertilitet bliver påvirket af stikkene – tværtimod blev flere kvinder gravide, mens de var en del af testene. Og så er mRNA-vaccinen en type, der hurtigt bliver nedbrudt i kroppen, siger Jan Pravsgaard Christensen.

- Vi har jo ikke at gøre med en levende vaccine, der kan sætte sig i æggestokkene. Derfor vil det være meget usandsynligt, at fertiliteten bliver påvirket, siger han.

Sundhedsstyrelsen oplyser til TV 2, at man løbende vurderer grundlaget for vaccineanbefalingerne og henviser til den nyeste version af anbefalingerne.

Her lægges der vægt på, at "vaccinerede børn er med til at stoppe smittekæder" og "er med til at passe på vores ældre og sårbare familiemedlemmer."

For sjette gang har Dansk Sygeplejeråd (DSR) skruet op for den strejke, der har været i gang siden midten af juni.

Mandag er der blevet udtaget yderligere 173 sygeplejersker til strejke, oplyser DSR i en pressemeddelelse. Dermed er det samlede antal sygeplejersker, der er udtaget til strejke, oppe på cirka 7200.

Mandagens udvidelse vil træde i kraft 21. september og vil først og fremmest gå ud over psykiatrien.

Jeg håber meget, at vi undgår at nå derhen

Grete Christensen, formand for DSR

Ifølge DSR vil det gå ud over borgere, der venter på udredning, behandling og forebyggelse. Ingen indlagte i psykiatrien vil dog blive ramt.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det ikke har været nogen nem beslutning at udtage psykiatrien, men vi gør det for at lægge maksimalt pres på arbejdsgivere og politikere, siger formand for DSR Grete Christensen.

Operationer og fertilitetsbehandlinger aflyses

Fra konfliktens start var knap 5000 sygeplejersker udtaget.

Siden da er strejken ad flere omgange blevet udvidet med knap 1750 personer. Mange er dog blevet undtaget fra rent faktisk at strejke for at indgå i sundhedssystemets nødberedskab.

Samtidig betyder spillereglerne på arbejdsmarkedet, at en optrapning skal varsles med mindst fire uger. Og derfor er det kun knap 5300, der reelt strejker i øjeblikket.

Det har dog allerede lukket for næsten al planlagt kirurgi i Region Nordjylland. Og når næste udvidelse træder i kraft onsdag, vil ingen nye fertilitetsforløb kunne startes i Region Sjælland og Nordjylland.

Ifølge Grete Christensen håber hun dog, at konflikten løses, inden den seneste udvidelse træder i kraft.

- Det giver gener og utryghed for patienter og borgere. Her har vi så en gruppe af borgere, som er særligt sårbare, og derfor håber jeg også meget, at vi undgår at nå derhen, siger hun.

Strejker for højere løn

Det er især utilfredshed med lønnen, der har udløst sygeplejerskernes strejke.

Konflikten begyndte i foråret, da medlemmerne af DSR stemte nej til den overenskomst, som deres egen forening ellers havde anbefalet dem at sige ja til.

Siden blev forhandlingerne mellem arbejdsgiverne, i form af kommunerne og regionerne, og DSR sendt forbi Forligsinstitutionen. Her nåede parterne til enighed om en ny overenskomst, der blev sendt til afstemning blandt sygeplejerskerne.

Igen anbefalede ledelsen i DSR, at medlemmerne stemte ja, men igen valgte et flertal af medlemmerne at sige nej.

Det udløste 19. juni en strejke blandt cirka 5000 sygeplejersker på tværs af hele landet.

En mulig dansk coronavaccine fra selskabet Bavarian Nordic har i de første studier med mennesker vist tegn på god beskyttelse.

Nu skal det undersøges, om vaccinen har virkning som en boostervaccine, hvor færdigvaccinerede og tidligere smittede får et tredje stik.

Det oplyser selskabet i en meddelelse til fondsbørsen.

Når man udvikler en vaccine, skal den testes på mennesker i tre faser, hvor der gradvist skrues op for antallet af forsøgspersoner.

Et fase 1-forsøg med vaccinekandidaten blandt 45 personer har påvist et op til 12 gange højere niveau af antistoffer end hos tidligere smittede.

Det er en indikation af, hvor stor beskyttelse vaccinen kan yde. Og det er højere, end hvad der er set i de vacciner, som i øjeblikket bruges.

210 personer i studie

Det studie, der igangsættes nu, vil være blandt 210 personer i Tyskland. Af dem skal 150 være voksne, der vurderes at være immune.

Topchef Paul Chaplin forventer, at forsøget vil bekræfte de høje niveauer af antistoffer, der blev set i fase 1.

- Der er en stigende forventning om, at boostervaccinationer vil være nødvendige for at kunne håndtere pandemien og for at kunne yde bredere beskyttelse mod nyopståede varianter, siger han i meddelelsen.

Derudover skal effekten af to stik med vaccinen undersøges blandt op mod 60 personer, der ikke tidligere er vaccineret mod eller smittet med covid-19.

Der ventes at komme foreløbige resultater i fjerde kvartal 2021. Sideløbende vil et fase 3-studie blive forberedt.

Det er det sidste skridt, inden det skal godkendes af myndighederne. Derefter kan det komme på markedet. Der skal dog skaffes penge til den fase.

Skal være lige så god som konkurrenterne

Der er ifølge aktieanalytiker Søren Løntoft Hansen, Sydbank, høj sandsynlighed for, at vaccinen aldrig når længere end laboratoriet. Det vurderede han tidligere i august over for Ritzau.

Den kan dog blive relevant, hvis alle eller sårbare grupper fremover skal vaccineres en gang om året:

- For at den kan komme ind og spille en rolle vil det kræve, at den som minimum er lige så god, som de vacciner, der er på markedet - og formentlig også bedre, vurderede han her.

Sundhedsstyrelsen ventes i denne uge at komme med retningslinjer, der anbefaler et tredje stik til personer med et meget svækket immunforsvar.

Fra denne uge vil PayPal begynde at give dets britiske kunder mulighed for at handle med kryptovalutaer som bitcoin.

Det oplyser PayPal ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

PayPal er en tjeneste, som kan bruges til at overføre penge mellem private - mange onlinebutikker bruger også PayPal som betalingssystem.

I begyndelsen af året gjorde tjenesten det muligt for dens amerikanske brugere at handle med såkaldt kryptovaluta, som er en samlet betegnelse for digitale valutaer, der bruger krypteringer til at sikre transaktioner og valutaoprettelse.

Og nu er turen kommet til briterne.

Fire forskellige kryptovalutaer

Her får brugerne mulighed for at handle med fire forskellige kryptovalutaer: bitcoin, ethereum, litecoin og bitcoin cash.

- Pandemien har sat fart på den digitale omstilling på tværs af alle livets aspekter - herunder digitaliseringen af penge, siger PayPals vicedirektør for kryptovalutaafdelingen, Jose Fernandez da Ponte.

Han tilføjer, at han håber, at det kan få flere briter til at udforske kryptovalutaens verden.

Muligheden for at handle med kryptovaluta kommer både til at være tilgængelig på PayPals hjemmeside og på deres app til smartphones. Ifølge PayPal vil funktionen være rullet ud til alle britiske brugere "inden for få uger".

Den originale kryptovaluta

Bitcoin bliver af mange betragtet som den originale kryptovaluta. Den blev opfundet i 2009.

I modsætning til valuta som for eksempel kronen, euroen og dollaren bliver bitcoin ikke reguleret af centralbanker eller pengeinstitutter.

Flere store kommercielle websteder som eToro, Binance og Coinify lader brugere benytte kryptovaluta til at købe varer med, men kryptovaluta er især blevet kendt for dens rolle i kriminelle handler.

Fordi transaktioner med kryptovaluta er krypteret og svær at spore tilbage til betaleren og modtageren, har det været et redskab for kriminelle til at købe og sælge eksempelvis våben og stoffer.

Mandag stiger kursen på bitcoin til mere end 50.249 dollar (svarende til cirka 320.000 kroner). Det er første gang siden maj, at prisen på en bitcoin er over 50.000 dollar.

I næsten halvandet år har vi levet under forskellige indgribende restriktioner i vores hverdag, og nu ser det ifølge flere eksperter ud til, at vi får et efterår, hvor vi trods vaccination skal fortsætte kampen mod coronaepidemien.

Og alle de, der håber på en snarlig ende, kan godt væbne sig med ekstra tålmodighed.

For der kommer til at gå to-tre år, før coronavirus er en normal del af hverdagen som eksempelvis influenza, siger to eksperter til TV 2.

- Jeg anslår, at vi skal gennemleve to til tre år med coronaepidemier, før vi opnår en tilstrækkelig stor grad af immunitet blandt børn til, at vi kan tale om, at coronavirus er normaliseret i en sådan grad, at vi kan leve med den i samfundet, som vi lever med influenza, siger Allan Randrup Thomsen, der er virolog på Københavns Universitet.

Og den holdning deler Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

- Hvis du havde spurgt mig for seks måneder siden, havde jeg sagt, at vi allerede fra det kommende efterår bare kunne lade smitten løbe, men sådan forholder det sig ikke længere. Med en så smitsom variant som Delta-varianten vil det kræve mange immune, før vi får en normalisering, siger han til TV 2.

Begge er enige om, at når vi er igennem den periode, vil vi formentligt se, at de fleste uvaccinerede i samfundet også har været inficeret og derigennem har opnået immunitet.

Dermed vil vi få en situation, hvor virussen fortsat vil cirkulere i samfundet, men på et niveau vi kan håndtere.

Uvaccinerede, børn og efterårets epidemi

Grunden til, at der kommer til at gå år, før vi kan tale om en normalisering, er, at vi har utroligt få børn, der er immune. Og derfor vil det først være fra det kommende efterår, at vejen til normaliseringen starter.

- Vi har på nuværende tidspunkt nærmest ingen immunitet blandt børn, fordi vi har haft en række restriktioner, der har beskyttet dem. Nu er der færre, og vi går et efterår i møde, hvor det i høj grad vil være børn og uvaccinerede, der kommer til at bære smitten, så der vil vi begynde at opbygge immunitet i den gruppe, siger Allan Randrup Thomsen.

Og vi står over for rigtigt mange smittede i efteråret, lyder det fra Viggo Andreasen. Foruden børnene vil det være de øvrige uvaccinerede, som vil bære smitten.

- Der kan blive brug for, at vi kontrollerer smitten i et vist omfang, hvis ikke vi skal få en kæmpe bølge. Gør vi ikke det, vil næsten 50 procent af både uvaccinerede og børn blive smittet, og så kan vi komme til at se ind i yderligere en sæson, før vi ser en normalisering.

Bliver som en børnesygdom

Skiftet er allerede begyndt, men fra efteråret, hvor børnene vil være smittebærere, vil coronaepidemien begynde at ligne nogle af de børnesygdomme, som vi allerede kender.

- Min vurdering er, at vi vil se, at coronavirus bliver mere en børnesygdom, som eksempelvis røde hunde, hvor man bliver smittet tidligt og får et mindre alvorligt sygdomsforløb, siger Viggo Andreasen.

- Samtidig vil vi nok opleve, at det som med kighoste vil komme igen hvert femte til tiende år, men hvor det igen vil være mindre alvorligt, fordi vi tidligere har været smittede.

Med både influenzavirus og andre typer coronavirus ser vi også, at de vender tilbage med nogle års mellemrum, men når vi opnår en bred immunitet i befolkningen, vil der blive tale om mindre og mere kontrollerbare udbrud.

- Vi vil nok opleve en form for opblusning med nogle års mellemrum, men her vil der være tale om mindre udbrud, som vi vil kunne håndtere med nogle indskærpelser omkring færdsel og hygiejne – indskærpelser, som vi i et vist omfang også giver i forbindelse med influenza allerede, siger Allan Randrup Thomsen og tilføjer, at vi også ved influenzaudbrud vaccinerer de sårbare grupper årligt.

Begge eksperter har i deres vurderinger taget udgangspunkt i, at coronavirussen ikke muterer yderligere, da det bliver meget svært at forudse konsekvenserne.

Der er det seneste døgn registreret 720 nye smittede med coronavirus. Det viser søndagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

61.143 PCR-test er analyseret det seneste døgn, og det giver en positivprocent på 1,18.

Det seneste døgn er der også foretaget 78.955 lyntest. De positive tilfælde herfra indgår dog ikke i smittetallene grundet usikkerhed ved testformen.

Der er 9 flere indlagte end lørdag. I alt er 124 coronapatienter indlagt på landets sygehuse, hvilket er det højeste antal siden 8. juni.

Små tal kan blive til mange

I sig selv lyder det ikke af meget, mener Christian Wamberg, der er overlæge på intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital og formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin.

Men der skal holdes øje med udviklingen, siger han.

- Det er stadig små tal, men ser man på den lange bane, er det støt stigende. Fortsætter det, bliver det pludselig til mange.

- Lige nu er det ikke et problem, men man kan da ane mørke skyer i horisonten, lyder det.

Antallet af indlagte på intensiv stiger med 5 til i alt 20, mens 8 patienter er så syge, at de har brug for hjælp fra en respirator.

De ikke-vaccinerede bliver indlagt

Den daglige opgørelse fra SSI viser også, at over fire millioner borgere nu er færdigvaccinerede. Det svarer til 68,6 procent af befolkningen.

74,6 procent - lidt over 4,3 millioner personer - er i gang med at blive vaccineret.

Men ikke alle kan eller vil vaccineres, og det afspejler sig i, hvem der indlægges, fortæller Christian Wamberg.

- Der er en restgruppe, som man godt kan være bekymrede for, at vi ikke er nået ud til. Det er måske ikke børnene eller de unge, men en gruppe af midaldrende, som ikke kan eller vil vaccineres.

- Det er også dem, vi får indlagt lige nu. De fleste, der indlægges, er nogle, som af en eller anden grund ikke er vaccinerede, siger han.

Mandag genåbner Odense Universitetshospital et ellers lukket coronaafsnit, skrev TV 2 Fyn lørdag.

Det skyldes en stigning i indlagte coronapatienter. Også her er meldingen, at det særligt er patienter uden vaccinen, der indlægges.

Der er søndag registreret to nye coronarelaterede dødsfald.

Lørdag blev det første sogn i ti uger ramt af reglerne om automatisk nedlukning. Der var tale om Astrup Sogn i Aarhus.

Flere end 60 andre sogne opfylder nu mindst to ud af tre kriterier for nedlukning og nærmer sig dermed også grænsen. Et af dem er Gimlinge Sogn i Slagelse.

Både hvad angår positivprocent og antal smittede per 100.000 borgere, den såkaldte incidens, ligger sognet over grænsen for nedlukning. Hvis sognet skal undgå nedlukning, skal det samlede antal smittede holdes under 20. Lørdag var der 14 smittede i sognet.

Den lokale skole er hårdt ramt

Det høje smittetryk mærker de tydeligt på den lokale skole, Dalmose Skolen.

Da skolen slog dørene op efter sommerferien i sidste uge, var det til en hverdag mere eller mindre uden corona-restriktioner. Alle elever måtte møde fysisk op, og de kunne omgås med hinanden på tværs af klasser – noget, der langt fra har været en selvfølge det sidste halvandet år.

I dag er billedet et andet. På skolen var 23 personer - heraf også flere personer bosat udenfor sognet - nemlig fredag konstateret smittet med covid-19. Og endnu flere er væk, fordi de har været i nærkontakt med en smittet.

I 8.A., hvor der normalt er 18 elever, var der for eksempel fredag kun mødt tre elever op til fysisk undervisning.

- Det er så træls. Vi havde den første uge, solen skinnede, alle eleverne var her, der var lempede regler, og vi kunne være sammen på tværs af klasser. Og bum, så ryger vi ind i, at der er en masse smitte, siger skoleleder Tina Ellekjær.

- Mandag kom der syv fra klassen i skole, så var der fem, så fire, så fem igen, og fredag var vi tre, fortæller eleven Ahed Altummou.

- De vil helst ikke smittes i skolen, fordi vi snart skal konfirmeres, siger Natasja Gärtner Andersen, der også var én af de tre fremmødte fredag.

Reglerne bør ændres

Også i den kommende tid vil det særligt være skolerne, som bliver ramt af smitteudbrud, fordi børnene ikke er vaccineret, lyder det fra Viggo Andreasen, som er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

Han mener, at man helt bør ændre de nuværende regler for automatiske nedlukninger, som særligt rammer de små lokalsamfund, hvor der ikke skal mange smittede til for at krydse grænsen.

- Det giver bedre mening at indføre et testsystem, som vi har set i Norge, hvor eleverne i tilfælde af smitte bliver hyppigt testet i de følgende dage og hjemsendt til isolation ved smitte, siger lektoren.

På den måde vil man også undgå situationer som på Dalmose Skole, hvor mange elever må sendes hjem, hvis blot en enkelt elev er smittet.

Flere partier, blandt andet Venstre og Dansk Folkeparti, mener også, at nedlukningsmodellen skal afskaffes.

- Selvfølgelig skal vi gøre noget, når smitten stiger et vist niveau. Vi skal sætte mobile testenheder op og tilbyde isolationsmuligheder, men vi skal ikke true med nedlukning. Jeg synes, det er helt forkert, siger Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti.

Åbner testcenter

For at et sogn bliver lukket ned, skal tre kriterier være opfyldt.

Incidenstallet skal ligge over 1000 smittede per 100.000 indbyggere i en uge, der skal være registreret mindst 20 smittetilfælde i sognet på en uge, og så skal positivprocenten være over tre procent.

I Gimlinge Sogn er man seks smittetilfælde fra en nedlukning, og det er altså blandt andet sognets yngste, der er hårdt ramt lige nu.

Hvis sognet lukkes ned, får det vidtrækkende konsekvenser. Konkret vil det betyde, at alle grundskoler, ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner, SFO- og klubtilbud, steder med kulturaktiviteter samt alle indendørs steder, hvor der udøves idræts- fritids-, og foreningsaktiviteter lukker ned.

For at få styr på smitten åbnede kommunen og Region Sjælland fredag eftermiddag et testcenter i skolens gamle tandlægeklinik.

Politiet i New York City har lørdag aften lokal tid aflyst en stor koncert i Central Park, hvor 60.000 mennesker ellers var mødt op for at fejre livet efter corona.

Det skyldes, at orkanen Henri, der er på vej mod USA's østkyst, allerede nu medfører voldsomt vejr.

Publikum havde allerede fundet sig til rette foran scenen i Central Park, hvor de så frem til at opleve rockmusikere som Patti Smith, Bruce Springsteen og Paul Simon, da der blev sat en stopper for festlighederne.

- På grund af det voldsomme vejr, der nærmer sig, skal alle, der deltager i begivenheden, roligt bevæge sig mod udgangene, siger politiet.

Henri blev tidligere lørdag opgraderet af amerikanske meteorologer fra en storm til en orkan.

Bringer store mængder regn

Det forventes først, at orkanen går i land på østkysten søndag, men allerede lørdag aften skaber Henri tropiske stormforhold i New York.

Med den styrke, orkanen har nu, kan den sagtens vælte træer og efterlade mange mennesker uden strøm, når den går i land. Den vil desuden bringe store mængder regn.

New York Citys borgmester, Bill de Blasio, var ellers forhåbningsfuld inden koncerten i forhold til at få den afholdt som planlagt.

- Vi har en god fornemmelse omkring vejrforholdene til koncerten lørdag. Vi tror, at vi kan nå at få det hele med, sagde Blasio, der tilføjede, at der var lagt op til en oplevelse ud over det sædvanlige.

På vej tilbage fra corona

Orkanen var ikke den eneste udfordring, som arrangørerne af koncerten måtte tænke over forinden. Også den mere smitsomme Delta-variant vakte bekymring.

Derfor skulle alle deltagere over 12 år fremlægge et bevis for, at de er blevet vaccineret. Mundbind var ikke påkrævet, da det var udendørsarrangement, men uvaccinerede børn skulle dog have det på.

Pandemien ramte New York hårdt i begyndelsen af 2020 og har indtil nu kostet mere end 33.000 mennesker livet.

Koncerten blev dermed også set som en fejring af, at New York er ved at komme tilbage på sporet.

- Jeg tror, at det bliver et af de momenter, der bare fortæller alle, at vi er tilbage, og vi skal nok komme ovenpå igen uanset hvad, spåede borgmesteren, inden koncerten altså blev standset.

Den amerikanske borgerrettighedsforkæmper og tidligere demokratiske politiker Jesse Jackson er sammen med sin hustru blevet indlagt på hospitalet, efter at de begge er blevet testet positive for covid-19.

Det oplyser organisationen Rainbow PUSH Coalition, som Jackson har været med til at stifte, lørdag.

79-årige Jesse Jackson og hans 77-årige hustru Jacqueline er blevet indlagt på Northwestern Memorial Hospital i Chicago.

Det er sket, på trods af at borgerrettighedsforkæmperen fik sin første vaccinedosis mod coronavirus i januar.

- Der er ikke yderligere opdateringer på nuværende tidspunkt. Vi vil komme med nyt, når det er muligt, siger Rainbow PUSH Coalition i en udtalelse.

Lang karriere bag sig

Jesse Jackson blev i 2017 diagnosticeret med sygdommen Parkinsons. Han har de seneste årtier viet sit liv til at kæmpe for sorte amerikanere og andre minoriteters rettigheder.

Jacksons arbejde går helt tilbage til borgerrettighedsbevægelsen i USA i 1960'erne, der havde hans mentor Martin Luther King i spidsen.

Borgerrettighedsforkæmperen har også en lang politisk karriere bag sig.

I 1984 og 1988 forsøgte Jesse Jackson at sikre sig Demokraternes nominering til de års præsidentvalg i USA.

Her lykkedes det ham både at tiltrække sorte vælge og mange hvide liberale amerikanere. Men selv om han formåede at føre en uventet stærk valgkamp, så lykkedes det ham ikke at blive den første sorte kandidat fra et af USA's to store partier til posten i Det Hvide Hus.