Ruslands præsident, Vladimir Putin, har underskrevet en aftale om at bygge en helt ny by ved grænsen til Kina. Den får navnet Sputnik.

Sputnik skal ligge omtrent 30 kilometer uden for Vladivostok, og byen skal udvikles til et industricenter med omkring 300.000 indbyggere.

Putin underskrev aftalen, da han deltog i et økonomisk forum i Vladivostok fredag.

Vil gøre det østlige Sibirien mere tiltrækkende

Sputnik betyder ledsager på russisk. Det var også navnet på verdens første satellit, som blev skudt ud i verdensrummet af Sovjetunionen i 1957. Den udløste rumkapløbet med USA midt under den kolde krig.

Beslutningen om at bygge den nye by følger op på et forslag fra tidligere forsvarsminister Sergej Sjojgu om at opføre flere nye byer i det østlige Sibirien, for at gøre den fjerne region mere tiltrækkende.

Russere bliver i stigende grad draget mod hovedstaden, Moskva, som har bedre infrastruktur og flere muligheder end nogen anden russisk by.

Rusland blev det første land, som sidste år lancerede en covid-19 vaccine. Den blev kaldt Sputnik V til ære for de tidligere triumfer i rummet. Den russiske vaccine er i dag godkendt i 70 lande.

På grund af stigende smitte bliver Kroatien og en række velkendte destinationer i Europa, heriblandt Malmø og Helsingborg i Sydsverige samt Göteborg i Vestsverige farvet gule i Udenrigsministeriets opdaterede rejsevejledning.

Den træder i kraft fra lørdag 4. september.

Det betyder, at der for rejsende, som ikke er færdigvaccinerede eller tidligere smittede, er krav om at få foretaget en test ved indrejse til Danmark fra de gule områder.

Rejsende opfordres til at tage en PCR-test frem for en kviktest efter hjemkomst til Danmark.

Regioner og lande, der ændres til gul er:

Kroatien med undtagelse af regionen Sjeverna Hrvatska Niederösterreich i Østrig Bolzano i Italien Innlandet, Agder og Trøndelag i Norge Sydsverige (herunder blandt andet Malmø, Helsingborg og Lund) og Vestsverige (blandt andet Göteborg).

Følgende regioner ændres fra gul til grøn:

Asturien i Spanien

Følgende lande ændres til orange:

Israel Kosovo Libanon Montenegro Nordmakedonien USA

Det betyder farverne:

For lande, der er grønne på ministeriets kort, er der ingen restriktioner.

Er et land gult, betyder det, at man fint kan rejse dertil, men at man skal være ekstra forsigtig og tage en test, når man kommer hjem, hvis man ikke er færdigvaccineret eller tidligere smittet.

Er et land orange, fraråder Danmark ikke-nødvendige rejser dertil.

Der gælder andre regler ved indrejse for udlændinge med fast bopæl i et orange OECD-land. Det gælder blandt andet Israel og USA. Udlændinge, som har fast bopæl i orange OECD-lande, og som opfylder betingelserne for at være færdigvaccineret, må rejse ind i Danmark uden en negativ covid-19-test foretaget forud for indrejse og uanset formålet med indrejsen. Det betyder eksempelvis, at færdigvaccinerede amerikanske turister godt fortsat kan rejse til Danmark uden krav om test og isolation.

Er landet rødt, frarådes alle rejser til landet.

Generelt råder Udenrigsministeriet til, at man er opmærksom, uanset hvor i verden man rejser hen.

Derudover har Udenrigsministeriet farven skraveret orange, som gælder lande, der har særlige restriktioner ved indrejse for danske rejsende. Det er altså ikke høje smittetal, som afholder dem fra at være åbne.

Rejsevejledningerne bliver løbende ændret på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut.

Siden torsdag er 697 personer testet positive for coronavirus, ligesom yderligere 5 personer er blevet indlagt med virussen.

Det viser de nyeste coronatal fra Statens Serum Institut.

Desuden er tre personer døde med virussen det seneste døgn. 16 personer ligger i respirator på nuværende tidspunkt, og det tal er det samme som dagen før.

De 697 nye smittetilfælde er fundet i 72.442 PCR-prøver, hvilket giver en positivprocent på 0,96. 66.156 borgere har det seneste døgn taget en lyntest. Positive svar fra lyntests indgår ikke i de daglige smittetal, da der er usikkerhed om resultatet.

Epidemien er ikke i vækst

Ifølge Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, viser dagens coronatal, at epidemien er stabil – eller i det mindste ikke i vækst:

- Tallene er umiddelbart meget stabile. Vi ligger på næsten samme antal smittede som torsdag, siger Viggo Andreasen og fortsætter:

- Så samlet set er der ikke vækst i epidemien.

Siden 24. august har smittetallet været på under 1000 daglige smittetilfælde.

- Vi er i en ventesituation, lyder vurderingen fra Viggo Andreasen.

- Vi er på vej mod vintersæsonen, hvor vi forventer, at corona vil sprede sig mere. Men vi nyder stadig godt af sommeren, varmen og den lavere smitsomhed, som corona tydeligvis har om sommeren, siger han.

I starten af næste uge kommer der nye regler om hjemsendelse af folkeskoleelever ved coronasmitte. Det siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til TV 2.

Ministeren vil ikke løfte sløret for, præcis hvilke regler der vil gælde fra næste uge, men hun fortæller, at de arbejder på højtryk, så de kan præsentere ændringerne i næste uge.

- Vi har bedt sundhedsmyndighederne om at kigge på reglerne igen. Pandemien forandrer sig konstant, og når den forandres, skal reglerne også forandres, siger ministeren.

I juli lempede Sundhedsstyrelsen på retningslinjerne, således at nære kontakter til nære kontakter ikke skulle sendes i isolation.

Men det gælder ikke for børnefamilier med mindre børn.

Kæmpe puslespil

Torsdag fortalte TV 2 om femårige Anna-Sofie Kobbernagel, som var sendt i isolation, fordi hendes otteårige storebror i sidste uge havde spillet udendørs fodbold med en smittet dreng.

Til stor frustration for hendes forældre.

- Det er et kæmpe puslespil med to fuldtidsjob, hjemmeskole og familiens trivsel som helhed – og jeg har svært ved at se rationalet i det. Hvis reglerne ikke bliver ændret, kommer vi ikke til at være fysisk til stede på arbejde mange dage henover efteråret og vinteren, sagde børnenes mor Tanja Kobbernagel til TV 2.

Også skolelederne er frustreret over smitteopsporingen og kalder det "en tung og utaknemmelig opgave" at hjemsende nære kontakter til nære kontakter.

- Vi oplever desværre, at nogle forældre er særdeles ubehagelige i telefonen over for os. De kan ikke forstå, at det lige er deres barn, der skal hjemsendes og i karantæne, sagde formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal torsdag.

Vil ikke love, det er slut med hjemsendelser

Pernille Rosenkrantz-Theil forstår godt frustrationerne, og hun har selv haft fire teenagere siddende derhjemme i denne uge.

- Jeg tror, vi alle sammen er ved at være dødtrætte af de her hjemsendelser, siger hun.

Hun forstår også godt, hvis forældre synes, det kalder på en her-og-nu-løsning, og at de frygter, hvilket efterår de kigger ind i med smitte på skolerne og hjemsendte børn.

Men selvom myndighederne vil ændre reglerne, vil ministeren ikke love, at det vil være slut med hjemsendelser i efteråret.

- Det, jeg kan love, er, at vi vil tage bestik af den situation, der er lige nu og her og det behov, der er fra skolernes side.

Har myndighederne reageret hurtigt nok?

- Det bliver jeg simpelthen nødt til at sige ja til. Sundhedsmyndighederne knokler døgnets 24 timer.

- Og pandemien udvikler sig konstant, så det er ikke et spørgsmål om, at man har råbt op om i mange år, at reglerne ikke virker - eller bare måneder for den sags skyld, lyder det fra ministeren.

For at afhjælpe flere hjemsendelser i efteråret opfordrer hun forældre til at sørge for, at deres børn over 12 år bliver vaccineret.

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil er det netop vaccinerne, som gør den største forskel i forhold til, hvilket efterår vi går i møde.

Plejehjemsbeboere kan blive vaccineret med et tredje stik mod covid-19, skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Revaccinationen vil begynde i næste uge.

Sundhedsstyrelsen anbefaler revaccination, fordi plejehjemsbeboerne er i øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19.

Anbefalingen sker på baggrund af nye udmeldinger fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Sundhedsstyrelsen skriver i pressemeddelelsen, at vaccinerne fortsat beskytter godt, så for så godt som alle andre er der på nuværende tidspunkt ikke behov for et tredje stik.

Sundhedsstyrelsen har allerede iværksat revaccination af udvalgte patienter med stærkt svækket immunforsvar.

- Plejehjemsbeboere var nogle af de første, vi vaccinerede i Danmark, og vi ved, at niveauet af immunitet falder over tid. Samtidig ved vi, at særligt ældre kan have et svækket respons på vaccination.

- Med den viden og i lyset af, at vi nu ser en stigende smitte på plejehjemmene, så går vi i gang med revaccination. Vi ønsker at beskytte beboerne bedst muligt mod et alvorligt forløb af covid-19, siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Bilsted Probst i pressemeddelelsen.

Øget smitte på plejehjem

På landets plejehjem er vaccinationsraten ifølge Sundhedsstyrelsen 96 procent. På trods af det har man i de seneste uger set en øget tendens til smittetilfælde på plejehjem.

I sidste uge blev der konstateret smitte på 15 forskellige plejehjem i Danmark.

Der er omkring 40.000 plejehjemsbeboere i Danmark.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skriver på Twitter, at Sundhedsstyrelsen er i gang med at planlægge udrulningen af indsatsen i dialog med kommuner og regioner.

Sundhedsstyrelsen skriver ydermere i pressemeddelelsen, at den i løbet af de kommende uger vil melde ud om en samlet plan for, hvordan udrulningen af revaccination kommer til at forløbe.

- Vi forventer, at personale i sundhedsvæsnet og på plejehjem vil være nogle af de næste, der tilbydes revaccination, fordi de også var blandt de første, vi vaccinerede.

- Vaccinerne er fortsat enormt effektive, så vi starter med de grupper med det største behov, og alle andre må lige have lidt tålmodighed, siger Helene Bilsted Probst.

30-årige Aske Zeberg arbejdede som sosu-hjælper i Odense Kommune, da positivsvaret på en coronaprøve tikkede ind i november sidste år.

Fra at have været i fin form og blandt andet spillet håndbold flere gange om ugen, blev han syg med influenzalignende symptomer.

Jeg gik fra at være ung og frisk og til at føle mig som en 80-årig.

Aske Zeberg, opsagt sosu-hjælper

Selve coronasmitten kom han sig over efter ti dage, men helbredet svingede efterfølgende, og senfølgerne gik ikke væk.

Nedsat muskelkraft, koncentrationsproblemer og konstant træthed plagede frontlinjemedarbejderen, og tvang Aske Zeberg til at sygemelde sig i slutningen af marts 2021 efter at have fået sin læges ord for, at problemet var senfølger.

- Jeg gik fra at være ung og frisk og til at føle mig som en 80-årig, siger Aske Zeberg.

Allerede to uger inde i Zebergs sygdomsforløb tilbød Odense Kommune ham en fratrædelsesaftale og efter i alt fem måneders sygemelding forsvandt kommunens tålmodighed med sosu-hjælperen, da Aske Zeberg i august blev fyret.

Odense Kommune begrundede opsigelsen med driftshensyn, og Aske Zeberg understreger, at der juridisk ikke er noget at komme efter.

Men han ærgrer sig over, at senfølger ifølge ham selv har kostet ham jobbet.

- Det er ærgerligt, at man ikke havde lyst til at give mig en bedre chance for at komme tilbage, siger Aske Zeberg.

FOA kender til ti fyrede på baggrund af senfølger

Fagforbundet FOA kender til ti sager, herunder Aske Zebergs, hvor frontpersonale er blevet fyret efter fravær på grund af senfølger fra coronavirus, fortæller forbundsformand i FOA, Mona Striib.

- Det er en hån mod de mennesker, der kastede sig ind i kampen mod corona på vores alle sammens vegne, siger hun.

Og på baggrund af blandt andre Aske Zebergs historie, indkaldte Enhedslisten fredag sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i samråd.

Her ville Enhedslisten have afsat et øremærket beløb fra finansministerens såkaldte "krigskasse" til at hjælpe senfølgeramte tilbage på arbejdsmarkedet.

- De stod forrest og sikrede den tryghed, der var helt afgørende på landets hospitaler og plejehjem med en stor risiko for selv at blive smittet, og samfundets tak skal selvfølgelig ikke være en fyreseddel, siger Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund.

Et forslag, der ifølge FOA vil forhindre fremtidige sager som Aske Zebergs, da det vil sikre bedre behandling og udredning af det sygemeldte frontpersonale.

- Det kan give kommuner og regioner den nødvendige tålmodighed, der i sidste ende vil bevare de sygemeldte i job, siger Mona Striib.

Moralsk forkert at fyre på grund af senfølger

Ønsket fra Enhedslisten og FOA blev dog afvist på dagens samråd.

Her kaldte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) det for "etisk og moralsk forkert", hvis sundhedspersonale har mistet jobbet på grund af senfølger, men at han ikke vil udtale sig om konkrete sager.

Samtidig mindede Heunicke om, at regeringen allerede har lavet en aftale med kommuner og regioner om at dække deres ekstra udgifter til kampen mod corona.

Heunicke vil dog gerne på et senere møde drøfte om tilskuddet til regioner og kommuner er skruet rigtigt sammen.

Ved samrådet kaldte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) det for ærgerligt, at frontpersonale med senfølger har mistet arbejdet på grund af senfølger.

- Jeg tænkte, at det simpelthen ikke lød rimeligt. Der er tale om medarbejdere, som har gået foran og ydet en ekstraordinær indsats da det brændte på, siger han.

Han understregede dog, at det ikke er ulovligt at fyre frontpersonale, som på grund af senfølger ikke kan passe deres arbejde.

Fyret satser på at være klar efter nytår

Aske Zeberg, der fortsat er sygemeldt, regner med at kunne starte langsomt op med arbejde fra oktober, og han håber, at han kan være tilbage på fuld tid i en ny stilling efter nytår.

Til trods for dagens afvisning på samrådet håber han, at Enhedslisten får held til at sætte ekstra penge af.

- Det kan forhåbentlig forhindre, at andre i fremtiden bliver opsagt som jeg, hvis kommunerne får ekstra penge, siger han.

Finansminister Nicolai Wammen (S) sagde ved præsentationen af regeringens forslag til finansloven for 2022, at han vil bevare en såkaldt "krigskasse" på fire milliarder kroner, der skal imødekomme økonomiske udfordringer fra coronaen.

De seneste knap fire måneder har 1734 børn fået konstateret RS-virus.

Det skriver Statens Serum Institut i en pressemeddelelse, hvor de kalder det for "helt ekstraordinært mange".

RS-virus er en luftvejsinfektion, som man oftest ser om vinteren, og derfor er det usædvanligt, at så mange børn er blevet syge i sommermånederne.

Læger skal være særligt opmærksomme

Antallet af RS-tilfælde begyndte allerede at udvikle sig tidligt på sommeren, men i de seneste uger er smitten steget kraftigt, og de smittede er primært børn i alderen 1-4 år.

Eksempelvis blev der i sidste uge registreret 510 tilfælde. Det er knap 30 procent af alle de seneste måneders 1734 tilfælde. Og det høje tal skal endda ses i sammenhæng med, at der i dag testet færre patienter for RS-virus end normalt om vinteren.

Derfor opfordrer afdelingslæge ved SSI Lasse Skafte Vestergaard lægerne til at være særligt opmærksomme på RS-virus samt at sikre sig, at patienterne bliver testet, hvis de har symptomer.

En del helt små børn er indlagt

Stigningen er noget, de kan mærke på børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

- Vi har cirka lige så travlt nu som i de allertravleste vintermåneder, siger overlæge Klaus Birkelund Johansen til Ritzau.

Det er hovedsageligt de helt små børn, som bliver indlagt på afdelingen, og selvom danske børn yderst sjældent dør af virussen, er det stadig alvorligt, når de bliver indlagt, fortæller overlægen.

- Vi ser en del indlagte af de helt små børn mellem nul og seks måneder. Og en del af dem ender med behov for luftvejsstøtte, lyder det.

Ingen restriktioner og mindre immunitet

SSI ved ikke med sikkerhed, hvorfor så mange børn netop nu smittes med RS-virus, men det er en tendens, man også ser i andre lande.

Lasse Skafte Vestergaard har to mulige forklaringer på de høje smittetal.

Det kan være en effekt af, at man for nylig har åbnet landet igen efter nedlukningen, og at der er flere, som rejser.

Men det kan også være, at der lige nu er en mindre immunitet mod RS-virus blandt børn, fordi der var langt færre tilfælde af virussen i den seneste vinter.

- Her så vi et kraftigt fald for både RS-virus og en række andre luftvejsinfektioner på grund af covid-19-restriktionerne og hygiejneforholdsreglerne, siger Lasse Skafte Vestergaard.

Yoshihide Suga vil træde tilbage som Japans premierminister efter kun et år på posten.

Det fortæller han fredag.

Suga genopstiller således ikke, når der er valg til partilederposten i Japans Liberale Demokratiske Parti (LDP) i slutningen af september.

For meget at tackle

Der er valg til formandsposten i LDP 29. september. Vinderen er så godt som sikret posten som premierminister også, da LDP har flertal i det japanske underhus.

Ifølge Suga selv er det for stor en mundfuld både at tackle coronapandemien og føre valgkamp til partiledervalget.

- Det ville kræve en enorm mængde energi, siger han.

Yoshihide Suga annoncerede beslutningen på et møde i partiet fredag.

- Jeg er ærligt talt overrasket, siger partisekretær Toshihiro Nikai om Sugas beslutning.

Toshihiro Nikai havde på forhånd erklæret sin støtte til Suga i kampen om formandsposten.

Tvivl om, hvem der bliver den næste

Støtten til den 72-årige premierminister er blandt befolkningen faldet til under 30 procent, imens Japan har kæmpet med sin hidtil værste bølge af coronavirus op til parlamentsvalget til oktober.

Blandt de, der stiller op til partilederposten, er tidligere udenrigsminister Fumio Kishida. Så sent som torsdag var han ude at kritisere Suga for hans håndtering af coronapandemien.

- Kishida er den foreløbige favorit til at overtage posten, men det betyder ikke, at sejren er sikret, siger professor i statskundskab ved Sophia University i Tokyo Koichi Nakano.

Han peger derudover på reformminister Taro Kono, finansminister Taro Aso og tidligere forsvarsminister Shigeru Ishiba som mulige kandidater.

Yoshihide Suga overtog formandsposten i LDP i september sidste år, da hans forgænger, Shinzo Abe, gik af som partileder og premierminister af helbredsmæssige årsager.

Folketingsflertallet har svigtet sygeplejerskerne, og beslutningen om at stoppe strejken med lovindgreb stiller sundhedsvæsenet i en kritisk situation.

Sådan lød en af konklusionerne efter torsdagens kongres i Dansk Sygeplejeråd (DSR) i en pressemeddelelse.

Blikket hos fagforeningen er nu rettet mod overenskomstforhandlingerne i 2024 og arbejdet i den kommende lønstrukturkomite.

På trods af de kritiske røster mod regeringen, står sygeplejerske ved Bispebjerg Hospital Luca Pristed tilbage med en følelse af mangel på svar.

- Jeg savner, at der bliver taget mere stilling til den situation, vi sygeplejersker står i lige nu, for den er ikke holdbar. Vi kan ikke vente til 2024 med at se ændringer, siger han.

Blikket rettet mod OK24 og lønstrukturkomité

Kongressen markerer ifølge Dansk Sygeplejeråd, at sygeplejerskerne nu ser fremad og fortsætter kampen for ligeløn.

- Det politiske mod til forandring udeblev desværre i denne konflikt. Men kravet om forandring er kun forstærket, fremgår det af pressemeddelelsen fra DSR.

Men selvom Luca Pristed er enig i ambitionerne hos DSR, føler han sig forvirret over, at der ikke fra fagforeningens side er kommet mere fokus på, hvad der nu skal ske for sygeplejerskerne på den korte bane.

- Det virker til, at DSR fokuserer på OK24 og resultaterne af lønstrukturkomiteen. Men hvad med den situation, vi står i lige nu?, siger han.

Som konsekvens af lovindgrebet føler Luca Pristed sig nødsaget til at lægge fleksibiliteten i arbejdet på hylden på trods af dårlig samvittighed overfor både kollegaer og patienter.

En naturlig konsekvens af strejker

Dansk Sygeplejeråds (DSR) medlemmer kommer til at skulle betale mere i kontingent efter den næsten ti uger lange strejke.

Det er blevet besluttet på fagforeningens kongres torsdag. Et såkaldt konfliktkontingent skal "polstre organisationen til overenskomstforhandlingerne i 2024".

Hvad konfliktkontingentet præcist bliver, skal hovedbestyrelsen i DSR nu beslutte.

Luca Pristed har fuld forståelse for konfliktkontingentet.

- Det er en helt naturlig del af at strejke, men jeg ville ønske, at vi vidste, hvad pengene i den strejkekasse skal bruges til fremover, siger han.

- Jeg har ikke længere tiltro til, at vi med den nuværende model og en fremtidig strejke får de resultater, vi ønsker, og det savner jeg et modsvar på fra fagforeningen, siger han.

God økonomi skal sikre fremtidens overenskomstforhandlinger

Formand Grete Christensen oplyser i pressemeddelelsen, at der i kongressen er enighed om, at DSR skal sikre en stabil økonomi.

Det "giver handlemuligheder, så vi er rustet bedre til fremtidens overenskomstforhandlinger".

Samtidig er DSR opmærksomme på, at medlemmerne ikke skal betale mere end højst nødvendigt.

- Vi skal være kampklar i 2024 – forhåbentlig sammen med andre faggrupper i kølvandet på lønstrukturkomiteens anbefalinger, som vi har høje forventninger til, siger hun.

TV 2 har torsdag forsøgt at få en kommentar fra formand Grete Christensen, men DSR henviser til pressemeddelelsen.