Tirsdag startede en sag mod to mænd, der er tiltalt for omfattende narkoproduktion på en gård nær Hjallerup. Og det er ikke en hvilken som helst gård.

Gården er nemlig ejet af Mikael Klitgaard, borgmester i Brønderslev Kommune.

Det er den ene af borgmesterens to lejere af gården, en 47-årig mand, der sammen med sin kammerat i disse dage er for retten i Hjørring.

Den 47-årige lejer står tiltalt for at stå bag produktion af over 50 kilo amfetaminsulfat på ejendommen.

- Ejendommen har været lejet ud de sidste 8-10 år til de samme lejere, og ellers har jeg ingen kommentarer, siger Mikael Klitgaard om sagen.

Lejer producerede amfetamin i længe

Borgmesteren bor ikke selv på gården, men det er en naboejendom til hans egen.

Ifølge anklageskriftet i sagen fandt politiet på adressen 9. november sidste år en komplet fabrik, lige fra fremstilling af narkoen, til den var klar til salg i poser. Politiet beslaglagde eksempelvis murerbaljer samt en bormaskine med en blander af den slags, man normalt bruger til at blande cement.

Desuden var der dunkevis af forskellige væsker og andre ting, der vidnede om narkoproduktion i større stil. Digitalvægte, målebægre, pakker med vacuumposer og snifferør var også på den lange liste af ting, der blev beslaglagt.

Erkender delvist

Den 47-årige mand blev anholdt på ejendommen i Hjallerup, mens den 32-årige mand blev anholdt kort efter, han var kørt fra stedet.

- Jeg er ikke interesseret i at blive involveret i det her, og jeg har ikke noget med det at gøre, slår Mikael Klitgaard fast, da TV2 Nord spørger ind til sagen.

Den 47-årige mand ville ikke udtale sig i retten tirsdag, men lod forstå via sin advokat, at han langt hen ad vejen erkender tiltalen.

Dog mener han, at kammeraten, den 32-årige tiltalte, slet ikke har noget som helst med fremstillingen af narko at gøre, ligesom han heller ikke er enig med anklagerne i, at der skulle være tale om hele 56 kilo narko.

Det begyndte med helt almindelige symptomer på forkølelse. Men det skulle vise sig, at Torben Svendsen var smittet med coronavirus. Til trods for at han var fuldt vaccineret.

Snart kunne korlederen så konstatere, at det samme var sket for en hel del medlemmer af hans kor.

Koret var netop vendt hjem fra en fælles tur til Italien. De havde været 31 personer afsted. Alle var fuldt vaccineret mod coronavirus på nær én, som kun havde fået ét stik.

Alligevel blev 22 af 31 deltagere smittet med coronavirus.

- Når vi nu var vaccineret, og vi var en afgrænset gruppe i vores egen boble, så følte vi os faktisk utroligt trygge ved det, fortæller Torben Svendsen til TV 2.

Ikke 100 procent beskyttet

Han er nu rask igen efter et sygdomsforløb, han beskriver som en svær forkølelse tilsat ondt i hovedet.

De øvrige kormedlemmers forløb kalder han meget varieret.

- Det er gået fra en, der har udtrykt, at hun nærmest bare havde lukket næsebor en formiddag, og så var det overstået, til en, som har været ganske hårdt ramt, siger Torben Svendsen.

Det uheldige kor er et godt eksempel på, at man ikke er 100 procent beskyttet mod coronavirus, selvom man er fuldt vaccineret.

Ifølge et notat fra Statens Serum Institut (SSI) giver Pfizer-vaccinen en beskyttelse på 79 procent mod at blive inficeret med Delta-varianten, der er den mest smitsomme variant. Vaccinen fra Moderna giver en beskyttelse på 88 procent.

Massiv eksponering

Der er altså ingen tvivl om, at vaccinerne i det danske vaccinationsprogram virker og er ganske effektive.

Det understreges også af, at incidensen for ikke-vaccinerede er 353. Det vil sige 353 bekræftede tilfælde af coronavirus per 100.000 indbyggere.

For færdigvaccinerede er incidensen 41.

Når 22 ud af 31 kormedlemmer alligevel blev smittet på turen til Italien, kan det skyldes den mængde af virus, de blev udsat for, mener Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet.

- Det er nok, fordi der er tale om massiv eksponering i det her tilfælde, siger han til TV 2.

Beskytter mod alvorlig sygdom

Allan Randrup Thomsen understreger samtidig, at risikoen for at blive inficeret og alvorligt syg er markant reduceret, hvis man er vaccineret.

Pfizer-vaccinen giver ifølge notatet fra SSI en beskyttelse på 94 procent mod indlæggelse i forhold til Delta-varianten. Og Modernas vaccine giver en beskyttelse på 97 procent.

Korleder Torben Svendsen ved ikke, hvilken variant han blev smittet med. Men han er glad for, at han var vaccineret.

- Jeg føler mig relativt overbevist om, at mit forløb har været mildere, fordi jeg er blevet vaccineret, siger han.

69,4 procent af den danske befolkning er færdigvaccineret.

Et forskningsprojekt ved Odense Universitetshospital har kortlagt, hvordan immunforsvaret hos 524 kræftpatienter udvikler sig, efter at de er blevet vaccineret mod covid-19.

Resultaterne kan bruges i forhold til, hvem der skal tilbydes et tredje stik med vaccinen mod covid-19.

Det mener Henrik Ditzel, der har været forskningsleder på projektet, og som er overlæge og professor på Odense Universitetshospital.

- Vores undersøgelser giver en vigtig viden i forhold til, hvem der har brug for et ekstra stik, og der mener jeg jo, at det må være de hæmatologiske kræftpatienter og dem, der har fået kemoterapi under vaccinationsforløbet, der skal have tilbuddet, siger han.

Kemoterapi kan påvirke

Forskningen har nemlig vist, at patienter med såkaldte solide kræftformer udvikler gode antistoffer efter vaccination, men at patienter med hæmatologiske kræftformer ikke danner lige så mange antistoffer.

Solide kræftformer er blandt andet bryst-, lunge-, prostata- og tyktarmskræft, mens hæmatologiske kræftformer blandt andet er lymfatisk leukæmi, lymfekræft og myelomatose.

- Det er cirka en fjerdedel af dem med hæmatologiske kræftformer, der ikke danner en tilfredsstillende antistofrespons og efter tre måneder ser deres antistofrespons endnu dårligere ud, siger Henrik Ditzel.

- Det tyder på, at den gruppe ikke reagerer lige så godt på vaccinen. Grunden til at de ikke gør det, er, at kræften rammer de hvide blodlegemer, som netop er dem, som skal lave antistofrespons, fortsætter han.

Blandt patienterne med solide kræftformer var der relativt få, der ikke udviklede tilstrækkeligt med antistoffer. Stort set alle, der ikke udviklede nok antistoffer, var i aktiv behandling med kemoterapi eller målrettet behandling under deres vaccinationsforløb.

Dem der var i strålebehandling eller immunterapi udviklede god antistofrespons.

Nye retningslinjer på vej

På et pressemøde mandag sagde direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, at man i løbet af denne uge vil komme med nye retningslinjer for et tredje vaccinationsstik til særlige grupper.

Det er blandt andet kræftpatienter og organtransplanterede patienter.

Ud af de 524 kræftpatienter, der blev undersøgt, er der 201 med solide kræftformer og 323 med hæmatologisk kræft.

Forskningsresultaterne er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Cancer Cell.

20 års krig er ikke billigt. Hvis du vil vide, hvad USA fik for 2,3 billioner dollars i Afghanistan – altså udover ni langhårede geder – så finder du svaret her.

Dermed velkommen til dagens overblik.

Første trup siden EM

I sommer henrykkede det danske fodboldlandshold gud og hver mand, da de rød-hvide spillere kæmpede sig frem til semifinalen ved EM.

Nu har landstræner Kasper Hjulmand udtaget sin første landsholdstrup siden de mindeværdige dage i juni og juli, hvor mange danskere glemte corona for en stund og festede sammen i gaderne.

Opgaven for den nye landsholdstrup bliver tre VM-kvalifikationskampe i begyndelsen af september. Langt de fleste navne går igen fra EM-truppen. Dog er der ingen Christian Eriksen, som landstræneren fortæller, at han har besøgt i Italien og er i tæt kontakt med.

Til gengæld er 19-årige Mohamed Daramy udtaget for første gang. Hele truppen kan ses her.

Vollsmose lukker ned

Vollsmose sogn i Odense lukker ned på grund af stigende coronasmitte. Dermed er fire sogne nu omfattet af reglerne for automatisk nedlukning.

For Vollsmoses 10.500 indbyggere betyder det, at de fra i morgen må undvære skoler, fritidstilbud, biblioteker og kulturaktiviteter.

I hele landet blev der i dag konstateret 1340 nye tilfælde af coronavirus. Det er det højeste antal på ét døgn siden 21. maj. På den positive side smitter vaccinationsindsatsen af på kontakttallet, som nu er beregnet til 0,9. Det vil sige, at epidemien er svagt aftagende.

Endnu en kriminel landet i Danmark

En person, der i 2016 blev idømt et forbud mod at rejse ind i Danmark, landede natten til i dag i Københavns Lufthavn.

Han var ombord på et fly med personer, som Danmark har evakueret fra Afghanistan efter Talibans erobring af hovedstaden Kabul.

Det er anden gang, at en person med indrejseforbud er kommet til Danmark med et af evakueringsflyene - og det har gjort udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vred.

Begge personer blev ifølge Københavns Politi fanget i den screening og registrering, politiet foretager i Københavns Lufthavn.

Danske soldater flyttet ind i lufthavnsgate

Siden Taliban rykkede ind i Kabul, har Danmark evakueret cirka 850 personer fra lufthavnen i Afghanistans hovedstad.

De flyves i første omgang med Hercules-fly til lufthavnen i Islamabad i Pakistan, og her har Danmark omdannet et gateområde til et militært operationscenter.

Bag skriveborde lavet af papkasser leder danske soldater evakueringen og ser til, at de, der skal videre til Danmark, kommer med chartrede fly til København. Den rejse har over 700 personer taget.

Klagere vinder over parkeringsselskaber

Søren Nielsen ville ikke finde sig i det, da han fik en parkeringsafgift. Han mente, at de billeder, parkeringsvagten havde taget af hans parkering, var manipulerende.

Så han klagede til Parkeringsklagenævnet. Og slap for afgiften. Det kan nemlig betale sig at klage, og det er Søren Nielsen ikke det eneste bevis for.

Sidste år afgjorde nævnet 885 sager, og flere end halvdelen – helt præcis 483 sager – faldt ud til klagerens fordel.

Ifølge bilejernes interesseorganisation FDM frafalder parkeringsselskaberne også en stor del af sagerne, før den egentlige sagsbehandling begynder.

Det forventes, at alle danskere får tilbudt et tredje vaccinationsstik mod covid-19 på et endnu ukendt tidspunkt.

Det oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde mandag.

TV 2 har snakket med tre eksperter, der tilsammen kommer med to grunde til at give det tredje vaccinestik og fire grunde til at vente.

Dem kan du læse her.

For: Sårbare har bruge for tredje stik

I sidste uge kom det frem, at sundhedsmyndighederne regnede med snart at anbefale et tredje vaccinationsstik til personer med et meget svækket immunforsvar.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm fortalte på pressemødet, at personerne i denne gruppe blandt andet er kræftpatienter, der modtager kemoterapi, og personer, der har fået foretaget en organtransplantation. Disse personer er på generelt immundæmpende medicin, og de får derfor langt mere seriøse sygdomsforløb, hvis de bliver smittede.

Camilla Foged, professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, bakker op om Sundhedsstyrelsens initiativ.

- Der er god grund til at vaccinere de sårbare igen. Denne gruppe er ikke dækket godt nok af to stik, siger Camilla Foged.

Den holdning deler Flemming Konradsen, der er professor og leder i afdelingen for global sundhed på Københavns Universitet.

- For disse mennesker kan det ikke rigtig kategoriseres som et boosterstik, da de kræver et tredje eller måske endda et fjerde stik, før de er beskyttede, siger Flemming Konradsen.

For: Øger immunforsvaret for alle

For størstedelen af befolkningen, som ikke har et svækket immunforsvar, ville et tredje vaccinestik også øge immuniteten.

Hvis vi vil bevare immuniteten i samfundet, kan det derfor ende med, at vi alle skal have et tredje vaccinestik.

Det forklarer Camilla Foged, der blandt andet henviser til Israel, hvor de lige nu er i gang med at vaccinere deres befolkning med et tredje stik.

Israel var hurtigere end Danmark til at gå i gang med vaccinationerne, og nu begynder smitten i landet at stige, samtidig med at de smittede får mere alvorlige sygdomsforløb end man har oplevet ved tidligere kendte mutationer.

- Vi ved, at immuniteten falder med tiden. Men vi ved ikke, hvor hurtigt den falder, og hvor meget den skal falde, før vi ikke længere er dækket af vaccinen. Men vi ved, at vi kan øge immuniteten ved at give et tredje stik, siger Camilla Foged.

Imod: Tredje stik er ikke nødvendigt for alle

Flere andre lande er allerede begyndt at give dele af deres befolkning et tredje vaccinestik.

Udover Israel har USA allerede meldt ud, at alle amerikanere kan få et tredje vaccinestik fra 20. september, hvis det er mere end otte måneder siden, de fik deres sidste vaccine.

Alligevel mener hverken Flemming Konradsen eller Camilla Foged, at det er nødvendigt at give hele den danske befolkning endnu et stik.

- Vi skal først vaccinere med det tredje stik, når det er nødvendigt. Derfor skal vi vente og se, hvornår immuniteten falder, og hvornår folk, der har fået to doser, bliver smittet og syge med covid-19, siger Camilla Foged.

Imod: Der mangler data på området

Både Camilla Foged og Flemming Konradsen fortæller, at et stort problem ved boosterstikket lige nu er manglen på information.

Den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) gav mandag sin fulde godkendelse til coronavaccinen fra Pfizer/BioNTech, der har været nødgodkendt i USA siden 11. december sidste år.

Vaccineproducenten har sendt data til FDA med information om et tredje stik, som styrelsen nu er i gang med at vurdere. Det er denne data, som blandt andet Camilla Foged venter på at få indblik i.

- Vi har set lidt af de her data, men vi har ikke set hele pakken, så vi venter stadig på at se Pfizers data om det tredje stik, siger professor i vaccinedesign Camilla Foged.

Indtil videre har Pfizer fortalt, at vaccinen har en god effekt ved tredje stik, og at det er sikkert at give vaccinen som et boosterstik.

- Men det skal vi se data for, når de bliver offentliggjort, understreger Camilla Foged.

Imod: Andre lande er bagud med vaccinationerne

Spørgsmålet om, hvorvidt vi bør give vores befolkning et tredje vaccinestik, har været under hård debat det seneste stykke tid.

WHO har flere gange været ude og sige, at lande med stor adgang til vacciner bør vente med at give et tredje stik. I stedet bør vaccinerne gå til de lande, der endnu ikke har vaccineret en særlig stor del af deres befolkning.

Ifølge Verdensbanken er der uddelt 104 doser vacciner per 100 mennesker i de rige lande, mens der i de 29 fattigste lande blot er givet 2 doser per 100 mennesker.

Bruce Aylward, seniorrådgiver for generaldirektøren i WHO, kalder det moralsk forkasteligt, at de rige lande beholder alle vaccinerne for sig selv, mens udviklingslandene kæmper for at vaccinere de mest sårbare medlemmer af deres befolkning.

WHO er dog ikke imod, at Danmark og andre lande giver deres mest sårbare borgere et boosterstik, fortæller Flemming Konradsen:

- WHO’s frygt er, at man begynder at give et boosterstik til den brede befolkning, før man overhovedet ved, om det er nødvendigt. Så man bare helt per automatik giver alle stikket for en sikkerheds skyld.

Ifølge ham ville de rige lande i en sådan situation reservere så stor en del af vaccinedoserne, at der ikke vil være nogen tilbage til de lande, hvor vaccinerne ville være mest gavnlige.

Hvis vi herhjemme vælger at vaccinere deres borgere med en tredje gang, har Danmark derfor et ansvar for at hjælpe lande med en lav vaccinedækning, fortæller Flemming Konradsen:

- Vi må indstille os på, at vi så er nødt til at investere langt mere i at støtte lavindkomstlande i at udrulle deres vaccineprogrammer både hurtigere og mere effektivt.

Imod: Fordel for Danmark at vaccinere andre lande

Det ville også være en fordel for Danmark, hvis de lande, der er bagud med vaccineudrulningen, fik vaccineret deres befolkning, fortæller Christine Stabell Benn, klinisk professor på Syddansk Universitet.

Ifølge hende er vi langt bagud, når det kommer til at få styr på pandemien globalt.

- Vi burde bruge resten af vores vacciner globalt. Det ville give en bedre global pandemikontrol og i sidste ende også være et afgørende våben, hvis man virkelig ønsker at begrænse muligheden for nye mutationer, siger Christine Stabell Benn.

Flemming Konradsen mener også, at det kan skade Danmark, at resten af verden ikke er vaccineret.

Udover frygten for nye mutationer, nævner han også, at danske forsyningskæder, turisme, og sikkerhed kan lide skade, hvis andre lande ikke har pandemien under kontrol.

- Når vi sender vacciner til andre lande, gør vi det selvfølgelig for at beskytte vores egen sundhed, men vi gør det også for at beskytte os selv og andre mod de effekter, pandemien har, siger Flemming Konradsen.

Camilla Foged er enig i, at det lige nu er mere fordelagtigt, at vaccinerne bliver brugt af andre lande end Danmark lige nu.

- Vi skal kun gøre det, hvis det er nødvendigt. Vi skal jo ikke bruge vaccinerne i en situation, hvor verden står og mangler dem. Så er det bedre at bruge vaccinerne på dem, der ikke har fået første og andet stik, siger Camilla Foged.

Det har ikke skortet på vaccineambitioner i Danmark.

Ni ud af ti skal vaccineres, og man skal både gøre det for at passe på sig selv og for at passe på andre.

Det slog både statsminister Mette Frederiksen (S), sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, fast på et pressemøde i Statsministeriet mandag eftermiddag.

Her rettede de en særlig appel til landets unge, som i højere grad end mange andre befolkningsgrupper er ikkevaccinerede.

- I skal tage den for jeres egen skyld, I skal tage den for jeres families skyld, og I skal tage den for at holde jeres uddannelsesinstitutioner åbne, sagde Søren Brostrøm med tryk på hver eneste stavelse.

En årlig vaccination

Men præmissen om, at ni ud af ti skal vaccineres, hersker der ikke udelt enighed om. Blandt andet er professor i global sundhed på Syddansk Universitet Christine Stabell Benn skeptisk over for vaccination af børn.

- Mens der ikke er tvivl om, at det er en god ide at vaccinere ældre og sårbare borgere, er det ikke nødvendigvis en god idé at vaccinere børn mellem 12 og 15 år, siger Christine Stabell Benn.

Det er stadig væsentligt at huske på, at hver enkelt vaccineret person, der indgår i befolkningen, bidrager til at dæmpe smittemulighederne

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi

Hun mener, at børn sjældent bliver alvorligt syge af covid-19, men at den naturlige immunitet, som børn får ved smitte, ofte er bedre end den immunitet, som de får ved vaccination.

- Det betyder, at vi med vaccination af yngre befolkningsgrupper kan sende børn ind på en vej, hvor de skal vaccineres en gang om året i stedet for at give dem en naturlig immunitet, siger hun.

Overfladiske infektioner

Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, kan også se fordelene ved naturlig infektion.

- Der er nogle forhold omkring den naturlige immunitet, som gør, at det kan være godt at have den, fordi immuniteten ofte er bredere, end hvis man havde fået en vaccine, siger Allan Randrup Thomsen.

Til gengæld er garantien for stærk immunitet ikke lige så god ved en naturlig infektion, fordi nogle infektioner er så ”overfladiske”, at immunforsvaret ikke for alvor kommer i gang, og der derfor ikke dannes lige så mange antistoffer, siger han.

- Så hvis man har det store overblik, er det bedre at blive vaccineret end at have haft infektionen. Derfor er det også vigtigt at dem, der har været syge, også lader sig vaccinere for at få den sidste beskyttelse med, siger Allan Randrup Thomsen.

Alle bidrager

Desuden siger Allan Randrup Thomsen, at vaccination af de unge samt andre grupper, der i nogen grad er ikkevaccinerede, er dét, der skal give os epidemikontrol i Danmark.

- Det er stadig væsentligt at huske på, at hver enkelt vaccineret person, der indgår i befolkningen, bidrager til at dæmpe smittemulighederne, siger han.

Og så siger han, at selvom man i udgangspunktet antager, at 90 procent af befolkningen skal vaccineres for at opnå flokimmunitet, skal man huske på, at det forudsætter, at der ikke findes ”lommer” i samfundet, hvor betydeligt færre er vaccineret.

- Vi skal have de sidste grupper med, for ellers kan virus overleve og spredes i de her grupper, siger Allan Randrup Thomsen.

- Det er ikke tilfældigt

Det samme argument blev brugt af Søren Brostrøm på pressemødet. Han kom med en klokkeklar opfordring til, at forældre til børn mellem 12 og 15 år tog dem i hånden og gik ned for at blive vaccineret.

- Det er ikke tilfældigt, at vi kom med en meget tydelig anbefaling fra Sundhedsstyrelsens side, sagde han.

Brostrøm slog ovenikøbet fast, at man ikke skulle vente med at få stikket, blot fordi man tidligere har været smittet.

- Det kan godt være, at I har haft corona, og at I ikke synes, det var noget særligt, men I kan stadig blive smittede, og anden gang kan I godt blive mere syge af Delta, sagde han direkte henvendt til landets unge mennesker.

Få uger efter at trommeslager Charlie Watts måtte trække sig fra Rolling Stones' turné i USA, er han død.

Det oplyser hans agent tirsdag i en pressemeddelelse.

Charlie Watts blev 80 år.

Det var en hjerteoperation, der tvang ham til at melde afbud til det legendariske bands turné.

Umiddelbart efter operationen meddelte lægerne, at den var gået godt. Men siden blev der konstateret problemer ved et efterfølgende lægetjek, skriver den britiske avis The Sun.

Det er ikke afklaret, om disse problemer var dødsårsag.

Elsket ægtemand og bedstefar

Trommeslageren døde på et hospital i London med sin familie omkring sig.

- Charlie var en elsket ægtemand, far og bedstefar, og som medlem af The Rolling Stones også en af de største trommeslagere i sin generation, meddeler hans agent.

Bandet havde håbet at få Charlie Watts med på deres 60-års jubilæumsturné til næste år.

Spottet af Jagger

Som teenager studerede Watts på en kreativ skole og kom ind i reklamebranchen.

Men i 1963 faldt Mick Jagger, Keith Richard og daværende bandmedlem Brian Jones over Watts' sublime trommespil og bad ham blive medlem af deres nystartede band.

I årene inden han kom med i Rolling Stones, boede Charlie Watts i Randers i 1961-62. Her tilbragte han blandt andet fritiden med at spille sammen med nu afdøde Holger Laumann i bandet Safari Jazz og Kardinalerne.

Det er planen, at Rolling Stones i 2022 vil udgive et album med nye sange. Det vil være første gang i 17 år, at der er nyt materiale fra det sejlivede band.

Ny musik på vej

Watts fyldte 80 år i juni og var dermed det ældste medlem af "rullestenene".

Inden den hjertesygdom, der tvang ham til at trække sig fra den kommende turné, var han tilbage i 2004 i behandling for strubekræft. Men langvarig kemo reddede dengang hans liv.

Da kræftsygdommen ramte, havde Watts i mange år været ryger.

Som andre i Rolling Stones har han heller ikke holdt sig tilbage fra stoffer og alkohol. Hans misbrug resulterede sidst i 80'erne i, at han lod sig indlægge for at blive afvænnet.

Watts blev gift med sin hustru, Shirley Ann Shepard, i 1964. Sammen har de datteren Seraphina.

Shirley Ann Shepard var ofte med for at støtte sin mand, når Stones var på endnu en tur med det omrejsende rockmuseum. Watts har altid hadet turnélivet og døjet med søvnløshed, når han var væk fra sin hustru.