Fra mandag skal folk i Frankrig fremvise et coronapas, hvis de eksempelvis vil drikke kaffe på en café eller rejse med et intercitytog.

Præsident Emmanuel Macrons regering har indført passet i et forsøg på at dæmme op for smitten med coronavirus og tilskynde folk til at blive vaccineret.

Implementeringen af passet træder i kraft mandag trods fire weekender i streg med vrede protester i Frankrig. Lørdag var næsten en kvart million mennesker på gaden på tværs af landet.

Coronapas skal øge antal vaccinerede

Macron, som har udtrykt harme over protesterne, håber, at coronapasset vil hjælpe med at få antallet af vacciner op og dermed dæmme op for den fjerde bølge af coronavirus, der lige nu er i gang i Frankrig.

En lignende strategi er blevet brugt i andre EU-lande som Italien og Tyskland.

Ordningen betyder, at franskmændene enten skal være færdigvaccineret, kunne fremvise en negativ test, der ikke er ældre end 72 timer, eller vise, at de for nylig har haft covid-19 og er blevet raske igen, hvis de vil have adgang til restauranter, caféer, fitnesscentre, offentlig transport og andre steder.

Coronapasset - eller sundhedspasset, som det også kaldes - er genereret via en QR-kode.

Regler frem til november

Regeringen vil give borgere og virksomheder en uge til at vænne sig til de nye regler, før myndighederne begynder at slå hårdt ned.

- Passet og vaccinationer skal hjælpe os med at undgå nye udgangsforbud og nedlukninger, siger sundhedsminister Olivier Véran til avisen Le Parisien.

Han fortæller videre, at reglerne vil forblive på plads indtil i hvert fald slutningen af november.

Antallet af hospitalsindlæggelser i Frankrig ligger stadig langt fra dengang, det var på sit højeste under pandemien. Lørdag var 1510 covid-19-patienter indlagt på en intensivafdeling mod 1099 ugen inden.

Siden pandemiens begyndelse har Frankrig registreret knap 6,4 millioner smittetilfælde og 112.407 coronarelaterede dødsfald.

Det viser en opgørelse fra det amerikanske Johns Hopkins University.

Der bor cirka 65 millioner mennesker i Frankrig.

I august sidste år førte det ifølge forskere fra San Diego State University til en stigning i smitten med coronavirus på næsten 267.000 i hele USA, men igen i år ventes der op mod en halv million deltagere i årets motorcykeltræf Sturgis Motorcycle Rally i den lille by Sturgis med knap 7.000 indbyggere i den amerikanske delstat South Dakota.

Det skriver blandt andet New York Times, der dog også skriver at smittetallene i South Dakota er nogle af de laveste i USA i øjeblikket.

Men i øjeblikket hærger Delta-varianten, som af amerikanske eksperter vurderes til at være lige så smitsom som skoldkopper, over hele USA. Og for få dage siden registrerede USA den højeste stigning i smitten i et halvt år.

Arrangørerne af motorcykeltræffet prøver at gøre træffet, der varer i 10 dage, mere sikkert. Deltagerne får tilbud om at blive testet, gratis mundbind og let adgang til håndsprit. Og for første gang vil deltagerne få lov til at drikke alkohol udendørs. Det sker i et forsøg på at begrænse antallet af gæster i barerne i området, skriver New York Times.

De sikkerhedsforanstaltninger er blevet fulgt op af advarsler.

- Vi opfordrer folk, som er i højrisiko-kategorien, enten på grund af alder eller på grund af kroniske lidelser, til at komme igen næste år, siger Dan Ainslie, bychef for Sturgis-træffet.

Stor vaccine-skepsis blandt deltagere

Men i den meget konservative og republikansk dominerede delstat var mistroen overfor både amerikanske sundhedsmyndigheder, vaccinen og præsident Joe Biden stor blandt de deltagere, TV 2 mødte til årets træf.

- Nej, jeg er ikke vaccineret. Den er ikke sikker, selv om eksperterne siger den er. Man skal ikke stole på regeringen, siger Scott Sharp, der er postbud, når han ikke kører på motorcykel.

En anden deltager, Carla Houser, er heller ikke vaccineret.

- Jeg har to svogre, som er læger, som ikke er vaccineret. Du gør, hvad du synes, er bedst for dig. Det her er USA, og vi respekterer hinandens synspunkter, siger Carla Houser.

Antonia Margin, som tatoverer mange af deltagerne i træffet, vil heller ikke vaccineres.

- Jeg tror, det er svindel, og jeg ved, det er en konspirationsteori, men de fleste af os vil ikke bedrages, siger Antonia Margin.

Steinmetz: Formaninger har den stik modsatte effekt

TV 2's korrespondent Jesper Steinmetz fortæller, at når præsident Joe Biden opfordrer folk i USA til at blive vaccineret, har det den stik modsatte effekt for mange af deltagerne i motorcykeltræffet og andre amerikanere, der er skeptiske overfor regeringen.

- For hver gang præsidenten stiller sig op og enten lokker eller truer - og nogle gange ret nedladende fortæller, hvad han mener om dem, der ikke lader sig vaccinere - så bliver de her mennesker mere overbeviste om, at de skal i hvert fald ikke vaccineres, for det skal Biden og hans slæng ikke bestemme, siger Jesper Steinmetz.

266.796 kunne spores til smittekæder fra træf

Sidste år deltog cirka 460.000 mennesker i det års version af motorcykeltræffet i den lille amerikanske by. Det skete i en periode med stigning i smitten med coronavirus over hele USA, og ifølge forskere fra San Diego University kunne 266.796 af de i alt 1.444.492 smittede, som blev ramt af smitte med coronavirus i hele august sidste år i hele USA, spores til smittekæder fra motorcykeltræffet.

Men sidste år var der dog også dem, som normalt deltager i motorcykeltræffet, som valgte at blive hjemme på grund af coronavirus.

- Jeg tager gerne til motorcykeltræf, men jeg havde ikke lyst til at tage til Sturgis i år. Det er ikke en god ide at have så mange mennesker samlet på et sted med alt det, der foregår med coronavirussen, sagde Tim Triester fra Arizona sidste år til TV 2.

Sognepræst Rasmus Nøjgaard er frustreret.

Søndag måtte han igen nøjes med at have 120 mennesker samlet til gudstjeneste med barnedåb i Sankt Jakobs Kirke, til trods for kirkens kapacitet på 550.

Årsagen er de fortsat gældende coronaregler, der dekreterer et arealkrav på to kvadratmeter gulvareal per person. Samtidig skal der holdes en meters afstand eller to, hvis der er fællessang.

Kom nu ind i gamet Joy!

Rasmus Nøjgaard, præst i Sankt Jakobs Kirke

Det har påvirket weekendens konfirmationer lørdag, hvor 14 konfirmander måtte dele 120 pladser mellem deres familier og søndag fik en familie, hvis barn skulle døbes, blot 30 pladser.

- Det er helt uforståeligt, at vi må være så få i kirken, og at kirken skal rammes så hårdt. En konfirmationsfest er kun meningsfuld, hvis man også har været med til selve konfirmationen, så det er en skam, det er ærgerligt og det er for dårligt, at vi ikke har fundet en ordning, siger Rasmus Nøjgaard.

For at gnide ekstra salt i præstens åbne sår blev der søndag eftermiddag afviklet fodboldderby mellem FCK og Brøndby i Parken under 100 meter fra kirken.

Her samlede 31.297 tilskuere sig på tribunerne.

Rasmus Nøjgaard understreger, at han elsker, når der er fodboldkamp i hans sogn på Østerbro, og at han har forståelse for at genåbningen foregår i etaper.

Alligevel har han en klar appel til kirke- og kulturminister Joy Mogensen (S), der har det politiske ansvar for Folkekirken.

- Kirkernes tid er kommet. Kom nu ind i gamet, Joy, du er minister for Folkekirken. Du har et ansvar og en forpligtelse, siger Sankt Jakobs Kirkes præst.

Camilla Alletorp er mor til lille Carl, der søndag blev døbt trods de indskrænkede arealkrav i kirken. Hun glædede sig over den vellykede ceremoni, men studsede også over reglerne:

- Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke må være flere i kirken end til fodboldkamp, hvor der er øl og sang. Det er ulogisk, siger Camilla Alletorp.

Kulturminister håber på ændrede regler i den kommende uge

Præst Rasmus Nøjgaard og Camilla Alletorp er ikke de eneste, der undrer sig over de nuværende regler.

Den fungerende formand for Landsforeningen af Menighedsråd, kalder det for en "ulykkelig situation", hvor pårørende risikerer, at blive efterladt uden for kirkeportene.

Og Louise Schack Elholm, der er kirkeordfører hos Venstre, kalder situationen "forrykt".

Joy Mogensen henholder sig imidlertid til sundhedsmyndighedernes anbefalinger og den politiske aftale, der er indgået.

Kravet om to kvadratmeter per kirkegænger gælder frem til 1. september.

- Det er restauranter og fodbold, der har fået en forlomme, og resten af samfundet, der ikke er åbnet op, siger Joy Mogensen med henvisning til at arealkravet for restauranter og barer, hvor gæster hovedsageligt sidder ned, blev ophævet den 1. juli.

- Du er minister for både fodbold og folkekirke, behandler du de to ting ens?

- Under hele epidemien har der været snitperioder, hvor nogen er kommet først og andre har skullet vente. Det tror jeg har været ekstra svært med de mange barnedåbe og bryllupper, der er blevet udskudt. Derfor har jeg også prøvet at få det lempet tidligere, men det er altså en fælles regerings beslutning, siger Joy Mogensen.

Ministeren håber, at arealkravene lempes snart - måske allerede fra næste uge.

- Vi afventer Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger og håber, at arealkravet om ikke bliver afskaffet så reduceret, siger Joy Mogensen.

- Overdrevet nidkært

Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, mente allerede i juli måned, at restriktionerne i Folkekirken var "ude af proportioner" og "overdrevet nidkært".

- Reglerne i kirkerne står i skærende kontrast til de store forsamlinger, vi har set under for eksempel EM i fodbold. Der er nødt til at være en vis proportionalitet i restriktionerne, og det er der ikke her.

- Desuden er det begrænset, hvor mange mennesker der kommer i kirke i løbet af sommeren, og selv hvis der skulle være et bryllup eller en begravelse med mange gæster, klumper de sig jo alligevel sammen til en fest eller en anden komsammen bagefter,” siger Hans Jørn Kolmos.

TV 2 har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen om coronarestriktionerne i Folkekirken.

Brandvæsnet kom tidligt søndag morgen frem til en brændende villa på Højtoften i Skibby i Nordsjælland, hvor de fandt husets beboer, en 82-årig mand, der havde mistet livet.

Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Flemming Hansen til det regionale medie sn.dk.

Anmeldelsen om branden kom ind klokken 05.02, da der stod høje flammer fra villaen i Skibby.

Vagtchefen oplyser til mediet, at brandårsagen nu skal undersøges nærmere.

Han afviser, at det eventuelt skulle være en tændt cigaret, der kunne være skyld i branden. Manden røg nemlig ikke, fortæller han.

- Der er ikke umiddelbart noget om, hvor ilden er opstået, men det bliver spærret af og undersøgt, siger han til sn.dk.

Villaen har fået en del indvendige skader som følge af branden. Der var asbest i taget, og vagtchefen advarer derfor om. at personer i området ikke skal røre ved tagplader, der faldt ned under branden.

Mens gæstelisten til vielsen eller begravelsen skal holdes kort på grund af restriktioner i landets kirker, må gæstelisten til den efterfølgende sammenkomst i private hjem eller på restauranter være meget længere.

Og det giver ikke mening, mener landets menighedsråd.

- Man kan stå i den meget ulykkelige situation, at der er pårørende, man er nødt til at afvise i kirkedøren, fordi der ikke må lukkes flere ind i kirken, siger Søren Abildgaard, der er fungerende formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

- Det er rigtig svært at forklare, når de samme mennesker kan samles til fest efter, siger han.

Frem til 1. september gælder blandt andet kravet om, at der i kirken fortsat skal være to kvadratmeter per kirkegænger.

Til gengæld blev kravet om arealkrav for restauranter og barer, hvor gæster hovedsageligt sidder ned, ophævet den 1. juli.

Politisk prioritering

Samtidig påpeger Søren Abildgaard, at der under EM i fodbold måtte være 25.000 i Parken.

Søndag ventes der 37.000 tilskuere i Parken til FCK-Brøndby i Superligaen.

- Det er et udtryk for politisk prioritering. Der har man valgt at prioritere sportsbegivenheder højere end deltagelse i begravelser og muligheden for, at familier kan samles til vielser, barnedåb og konfirmation, siger Søren Abildgaard.

Også Venstre ønsker, at arealkravene bliver fjernet, så der er plads til flere gæster til de store ceremonier.

- Det virker helt forrykt, at vi stadig har de her regler, og derfor vil vi til næste møde i Epidemiudvalget lægge op til, at der bliver gjort op med reglerne, siger Louise Schack Elholm, der er kirkeordfører hos Venstre.

Giver ingen mening

Hun undrer sig også over forskellen i restriktioner til de to slags sammenkomster.

- At man må være til bryllupsfesten, men ikke til ceremonien, at man må være med til gravøllet, men ikke begravelsen, siger hun.

- Det giver ikke mening.

Søren Abildgaard peger på, at coronapasset kan være en god løsning på problemet, når det drejer sig om særlige begivenheder såsom dåb, vielser, konfirmation, begravelser og bisættelser.

Selvom der kun er ganske få uger til 1. september, hvor arealkravet automatisk ophæves, mener Louise Schack Elholm ikke, at det er for sent at ændre på reglerne.

- De fleste har inviteret de samme til festen, som også kan inviteres til ceremonien. Folk har givetvis sat dagen af i forvejen, siger kirkeordføreren.

Kirkeminister Joy Mogensen (S) udtalte fredag - ifølge mediet kirke.dk - at hun afventer nye anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, herunder en eventuel ophævelse af arealkravet.

Den tjekkiske premierminister, Andrej Babis, er under en valgkampsbegivenhed lørdag blevet angrebet med æg.

Hændelsen fandt sted i byen Pruhonice nær hovedstaden Prag, blot to måneder før at der er parlamentsvalg i landet.

Det skriver lokale medier.

Babis fortæller til tv-stationen CNN Prima News, at han blev angrebet af modstandere af regeringen, der er utilfredse med dens tilgang til håndteringen af coronapandemien.

- De blev mere og mere aggressive, og det kulminerede i, at de kastede med æg. De ramte mig i hovedet, og de smed også med ølkrus, siger premierministeren.

To personer anholdt

Livvagter fik eskorteret premierminister væk fra de vrede modstanderne og hen på en café i nærheden.

To personer er ifølge CNN Prima News blevet anholdt efter hændelsen, der udspillede sig til en bogsignering.

Ved begivenhed sad Babis ned og var i gang med at skrive sin autograf i en bog, da han blev ramt af æg.

Før premierministeren dukkede op, havde kritikere af Babis malet hundredvis af hvide kors på gulvet. De sagde, at det var for at markere de mere end 30.300 mennesker, der har mistet livet under pandemien i Tjekkiet.

Til oktober skal tjekkerne til valg for at sammensætte et nyt parlament.

Ifølge de seneste målinger står Babis' populistiske parti, ANO, til at klare sig bedst. Partiet ventes at få 26 procent af stemmerne efterfulgt af det liberalkonservative partia Spolu, der står til 21,5 procent.

Der er omkring otte millioner vælgere i Tjekkiet, og de skal sammensætte et parlament med 200 medlemmer.

Siden valget i 2017 er Tjekkiet blevet styret af en mindretalsregering med Andrej Babis i spidsen.

Thailandsk politi tog lørdag gummikugler, tåregas og vandkanoner i brug for at stoppe en demonstration i hovedstaden Bangkok.

Her var over tusind mennesker samlet for at vise deres modstand mod regeringens håndtering af coronapandemien og den økonomiske nedtur, der er fulgt i pandemiens kølvand.

Demonstranterne forsøgte at nå frem til det regeringskompleks, hvor premierminister Prayuth Chan-ocha har kontor.

- Vi vil have Prayuth til at gå af. Folk får ingen vacciner, siger en 23-årig demonstrant.

- Vi har ikke nogen job og ikke nogen indtægt. Så vi har ikke andet valg end at protestere, tilføjer han.

Omkring 100 kampklædte betjente afspærrede en gade, der fører til regeringskomplekset, for at stoppe marchen.

Det fik demonstranterne til at kaste med sten og hjemmelavede røgbomber. Desuden blev et politikøretøj stukket i brand, viser billeder fra stedet.

Udgangs- og forsamlingsforbud

Snesevis af demonstranter blev fragtet derfra i ambulancer eller bag på motorcykler.

Kun omkring seks procent af Thailands godt 66 millioner indbyggere er færdigvaccinerede.

Det meste af landet, herunder også Bangkok, er lukket ned for at begrænse smitten. Der er udgangsforbud om aftenen, og det er forbudt at samles mere end fem personer.

Alligevel har der i de seneste uger været adskillige demonstrationer i Bangkoks gader.

Kom til magten ved kup

Også Prayuths tidligere politiske allierede har været på gaden i frustration over regeringens håndtering af situationen.

Sidste år oplevede Bangkok en bølge af store demonstrationer mod Prayuth. Det var særligt unge thailændere, der demonstrerede med krav om mere demokrati.

Protesterne har dog ikke været nær så store i år. Det skyldes dels coronapandemien, dels at mange af lederne er blevet anholdt.

Prayuth er tidligere hærchef. Han kom til magten ved et kup i 2014 og er siden blevet valgt ved et stærkt kritiseret parlamentsvalg.

Ankestyrelsen vurderer nu, at de ikke vil gå ind i sagen fra Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor forældrene Heidi og Bo Trawel har fået bevilliget tre gange en halv times samvær med deres døende søn Marco Trawel.

Marco Trawel lider af den alvorlige, og sjældne nervesygdom Leighs Syndrom, og han har siden slutningen af april været indlagt på hospice på Djursland.

Der findes ingen behandling for Leighs Syndrom. Det er en sygdom, man dør af. Ofte inden barnet er fyldt fem år.

Så længe lever Marco Trawel måske ikke. Han fylder et år på tirsdag, og sygdommen er så fremskreden, at hans læge for fem måneder siden anslog, at han havde seks måneder tilbage at leve i.

Marco Trawel blev anbragt hos en plejefamilie, da han var knap to måneder gammel.

En uge til at ændre vurderingen

Heidi og Bo Trawel har nu en uge til at forsøge at få styrelsen til at ændre den vurdering og imødekomme deres ønske om være på det hospice, hvor Marco Trawel er indlagt.

- Det her handler ikke om, at forældrene ønsker mere samvær eller få flere rettigheder. Det handler om, at de vil have lov til at være Marcos forældre i den sidste tid, han har, siger Mette Valentin.

Hun er privatpraktiserende socialrådgiver og har de seneste tre uger repræsenteret Heidi og Bo Trawel.

Mette Valentin understreger, at forældrenes ønske er at kunne være forældre på lige fod med plejeforældre eller andre forældre til biologiske børn, der er indlagt på hospice.

Kommune glad for afgørelse

I Ankestyrelsens foreløbige vurdering lægges der netop vægt på, at Faaborg-Midtfyn Kommune har truffet de relevante afgørelser om blandt andet samvær ved at vurdere ud fra hans aktuelle tilstand.

Mette Valentin peger i den forbindelse på, at forældrene har et ønske om at følge lægernes anbefalinger i forhold til, hvor meget kontakt Marco Trawel kan håndtere.

- De vil gøre alt, hvad de bliver bedt om, og det gør de også. De beder heller ikke om at få mere samvær. De beder om at få lov til at være Marcos forældre i den sidste tid, siger hun.

Tina Wahl, socialchef i Faaborg-Midtfyn Kommune, er glad for, at styrelsen vurderer, at kommunen har handlet korrekt.

- Der er tale om en meget trist og kompliceret sag. Kommunens fokus har hele tiden været på Marcos tarv, og jeg er derfor glad for, at Ankestyrelsen er enig med Faaborg-Midtfyn Kommune i den tilgang, vi har haft, og også fortsat vil have, med et primært fokus på Marcos behov, men med hensyntagen til forældrenes behov, skriver hun til TV 2 Fyn.

Nu kan familien og kommunen sende deres bemærkninger til sagen til Ankestyrelsen, der træffer endelig afgørelse om en uge.

Det var ikke nogen glædens dag, da nordjyske Joakim Mersholm modtog sin invitation til coronavaccination.

- Jeg tænkte: ”Det inkluderer en nål, så det skal jeg i hvert fald ikke”, fortæller han til TV 2.

Joakim Mersholm er en af de danskere, der lider af nåleskræk, og tanken om at skulle stikkes huede ikke den 27-årige pædagogassistent.

I to uger gik han og overvejede, om han alligevel skulle takke ja til vaccinen. Han konsulterede intet mindre end 15 venner og bekendte, som samlet set berettede om meget få og milde bivirkninger og vigtigst af alt, at de ikke kunne mærke stikket.

- Så takkede jeg ja, om ikke andet for det store fællesskabs skyld, siger han.

Ni dage senere fik Joakim Mersholm så sit første Moderna-stik. Men det skulle ikke forløbe helt bekymringsfrit.

Myndighederne har ikke tal på omfanget

Mens Joakim Mersholm overvandt sin frygt, er det helt sikkert ikke alle nåleforskrækkede danskere, der har gjort det samme.

Hvor mange danskere der har fravalgt coronavaccinen på grund af vaccinefrygt, findes der dog ikke officielle tal på. Myndighederne registrerer nemlig ikke årsagerne til, at folk undlader at takke ja til vaccinen, oplyser Sundhedsstyrelsen til TV 2.

Hvad vi ved er dog, at 73 procent af danskerne indtil nu har fået første vaccinestik. Samtidig ventes omkring fem procent af danskerne at takke nej til vaccinen på grund af vaccineskepsis, vurderede Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet tirsdag over for DR. Han er leder af HOPE-projektet, der forsker i danskernes coronaadfærd.

Rigshospitalet vurderede i februar over for Ritzau, at op mod 25 procent af danskerne menes at lide af nåleskræk. I samme artikel anslog to læger, at op mod hver tiende dansker har så voldsom nåleskræk, at det kunne få dem til at sige nej til en coronavaccine.

For mange er det medfødt

I Nordjylland har Joakim Mersholm døjet med frygten for nåle, så længe han husker. Og faktisk er det helt normalt, at nåleskræk er en fast følgesvend gennem livet.

Mange, der lider af skræk for nåle, har nemlig en medfødt refleks - den vasovagale refleks - som gør, at de let bliver svimle eller ligefrem besvimer, når de ser en kanyle. Det fortæller speciallæge i psykiatri Marianne Geoffroy til TV 2.

- Ved vasovagale anfald udvider de store blodkar sig i benene og slapper for meget af. Blodet hober sig op og løber fra hovedet, man bliver svimmel og føler, at man skal besvime, forklarer Marianne Geoffroy.

- Det er ikke noget, man kan lave om på, da det er medfødt. Men man kan modvirke det ved at erkende, at man har netop denne type reaktion, siger Marianne Geoffroy.

Andre, der lider af nåleskræk, har haft ubehagelige oplevelser med at blive stukket tidligere i livet og har derfor udviklet en nålefobi.

- Alle børn er i starten bange for at blive stukket. Derfor forsøger man så godt som muligt at forberede og forklare og belønne mod hos de små. Det er en naturlig ting at være bange for stikket, så derfor skal man trænes i at acceptere det, siger hun.

I bunden af artiklen kan du læse fire råd fra Marianne Geoffroys til at modvirke nåleskrækken ved vaccination.

Svedige håndflader og 120 tanker

15. juli skulle Joakim Mersholm have sit første stik, men allerede dagen inden havde tankerne meldt sig:

- Hvad nu hvis jeg er allergisk, hvis jeg besvimer, eller hvis vaccinatøren rammer forkert, tænkte han.

- Der var 120 overvejelser og tanker, og det kriblede i fingrene for at aflyse. Jeg havde svedige håndflader og sov kun to timer dagen inden, fortæller Joakim Mersholm.

På vaccinationscenteret mødte den 27-årige nordjyde dog en rar og erfaren sygeplejerske, der fik ham til at glemme de negative tanker.

Hun fortalte ham, hvor sejt det var, at han trodsede sin frygt, og hun talte om alle mulige ting, der ikke havde med stikket at gøre.

- Så tænkte jeg ikke yderligere over, at hun skulle stikke mig. Jeg mærkede ikke selve stikket. Sygeplejersken fik mig til at falde til ro, fortæller Joakim Mersholm.

Ude i ventelokalet vendte de nervøse tanker dog tilbage i de 15 minutter, man skal blive til observation efter stikket. Men intet skete, og så kunne Joakim Mersholm rette snuden hjemad.

- Jeg vil faktisk beskrive det som en rigtig god og tryg oplevelse, siger han.

13. august venter andet stik, men de urolige tanker har endnu ikke meldt sig, fortæller nordjyden.

Belært af erfaringen fra første stik har han dog ændret sin vaccinationstid til klokken 9:20 om morgen i stedet for en eftermiddagstid.

- Så skal jeg ikke gå og være nervøs en hel dag. Men jeg er dog helt sikkert mindre nervøs ved andet stik alligevel, siger Joakim Mersholm.