Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger, at det forventes, at alle får tilbudt et tredje vaccinationsstik mod covid-19 på et tidspunkt.

Det oplyser han mandag på et pressemøde i Statsministeriet.

Sundhedsmyndighederne er i gang med at undersøge, hvornår et tredje stik kan blive relevant, siger Magnus Heunicke.

I sidste uge kom det frem, at man fra sundhedsmyndighedernes side regnede med snart at anbefale et tredje vaccinationsstik til personer med et meget svækket immunforsvar.

Vi er på forkant, siger Brostrøm

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm fortæller på pressemødet, at det kan være kræftpatienter, der modtager kemoterapi, eller det kan være personer, der har fået foretaget en organtransplantation.

- I den her uge laver vi en retningslinje for tredje stik for særlige grupper, der har særlig lav immunrespons, siger han.

Søren Brostrøm fortæller, at man vil kigge på data fra lande, der giver et tredje stik.

Det forventes, at man om et par måneder har indsamlet de data, hvorefter man vil lave retningslinjer for det tredje stik til større dele af befolkningen

- Vi er på forkant med det, og vi har også vacciner til det, når det bliver nødvendigt, siger han.

Adspurgt om, hvorfor Danmark ikke bare går i gang med at tilbyde det tredje stik med det samme, svarer Søren Brostrøm:

- Jeg kan love, at vi nok skal sætte ind i tide med tredje stik i Danmark.

Flere lande vil give tredje stik

I flere lande er der allerede taget en beslutning om at tilbyde nogle borgere et tredje stik. Det bliver også kaldt et boosterstik.

I USA vil man også tilbyde borgere med et svækket immunforsvar et tredje stik.

I Israel er man allerede godt i gang, og fredag i sidste uge fik Israels premierminister, Naftali Bennett, sit tredje stik med coronavaccine.

Imens har landet udvidet målgruppen for et tredje vaccineskud til at inkludere personer over 40 år.

Antallet af indlagte med covid-19 på landets hospitaler stiger.

Mandag morgen var 131 smittede indlagt, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI). Det er syv flere end et døgn tidligere.

Antallet er mere end fordoblet siden starten af august. 1. august var der 57 smittede indlagte med covid-19 i Danmark.

Trods stigningen er niveauet dog markant lavere end i januar. Den hidtidige top var 4. januar, hvor 964 smittede var indlagt.

Siden er antallet af vaccinerede steget markant, og i øjeblikket er det stort set kun folk, der ikke er færdigvaccineret, som er indlagt.

- 80 procent af de indlagte er ikke færdigvaccineret, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) mandag på et pressemøde.

- Vi er på vej mod en epidemi blandt de ikke-vaccinerede i Danmark, lyder det.

Otte i respirator

Mandag morgen var 18 smittede indlagt på intensivafdelinger, og af dem lå 8 i respirator. Søndag var det henholdsvis 8 og 20.

Yderligere 774 personer er bekræftet smittet med covid-19 det seneste døgn.

I august er der registreret mellem 720 og knap 1200 nye smittetilfælde dagligt. Der er kommet svar på mellem 49.000 og 80.000 prøver om dagen.

Endnu en smittet er afgået ved døden. Det betyder, at i alt 2567 smittede danskere er afgået ved døden under epidemien.

Arbejdet med at vaccinere den danske befolkning skrider frem.

Yderligere 3050 personer har fået første vaccinestik, mens endnu 16.213 er færdigvaccineret.

Det betyder, at 74,7 procent af befolkningen har fået mindst ét stik. 68,9 procent er færdigvaccineret.

Det danske samfund har under coronapandemien været igennem to store nedlukninger, men der kommer næppe en tredje.

Det sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde om status på coronasituationen i Danmark mandag eftermiddag.

På pressemødet deltog også sundhedsminister Magnus Heunicke (S), direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum og formand for ekspertgruppen om en langsigtet strategi for et genåbnet Danmark Torben M. Andersen.

- Vi har den klare forventning, at vi kan undgå store nationale nedlukninger i fremtiden. Ganske enkelt fordi vi nu har supervåbnet over dem alle, nemlig vaccinerne, sagde Mette Frederiksen.

Vil have flere unge til at tage vaccinen

Over fire millioner danskere - cirka 70 procent - er færdigvaccinerede, men med en mere smitsom deltavariant er det vigtigt, at endnu flere tager imod en vaccine, lød det fra statsministeren.

- Det er helt og aldeles afgørende at få de sidste med, så vi alle sammen kan gå trygge ind i efteråret.

Virus er farveblind, og alle kan blive smittet

Søren Brostrøm

På pressemødet forklarede statsministeren, at epidemien har ændret karakter. Før nytår var det kun 13 procent af de indlagte, der var under 40 år, men i dag er det 51 procent.

- Forklaringen er lige for. For på trods af den enestående succes med at få vaccineret danskerne så er der stadig for mange under 40, som ikke er blevet vaccineret, sagde Mette Frederiksen og henvendte sig direkte til de unge, der ikke er vaccineret:

- I løber lige nu en større risiko end på noget andet tidspunkt for at blive smittet med corona. Og I risikerer også uforvarende at give sygdommen videre til en anden.

Heunicke: Uvaccinerede driver epidemien

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fortalte, at 136 personer er indlagt, og at 80 procent af dem ikke er færdigvaccineret.

- Så det er en lille del af befolkningen, der driver langt, langt de fleste smittetilfælde og står for de fleste indlæggelser. Vi er på vej mod en epidemi blandt de ikke-vaccinerede i Danmark, sagde Magnus Heunicke.

Børn ned til 12 år kan i dag blive vaccineret mod coronavirus.

Brostrøm: Vi skal op på 90 procent

Direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum forklarede, at smitten forventes at stige i løbet af efteråret. Og i forlængelse af det sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, at det er afgørende, at flere bliver vaccineret.

- Vi skal op på mindst 90 procent inden 1. oktober, sagde Søren Brostrøm.

Han fortalte, at det er bydele og områder med stor befolkningstæthed og en stor andel af ikke etniske danskere, der halter bagefter i vaccinationstilslutning.

- Vi har alle sammen et ansvar. Virus er farveblind, og alle kan blive smittet. Vaccinen er ekstrem effektiv og sikker. Lyt til sundhedsmyndighederne og tag vaccinen, lød det fra Brostrøm.

På pressemødet sagde Magnus Heunicke også, at regeringen for øjeblikket er ved at undersøge, om corona kan nedklassificeres, så den ikke længere skal betegnes som en samfundskritisk sygdom.

Klassificeringen er afgørende for, hvad regeringen kan foretage af indgreb. Bliver den nedklassificeret, vil sundhedsministeren ikke længere kunne bruge mere vidtgående indgreb som lokale nedlukninger, opholdsforbud på bestemte steder og tvangstestning.

Regeringen har besluttet at støtte virksomheden Bavarian Nordic med 800 millioner kroner til udvikling af en dansk vaccine mod covid-19.

Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Udmeldingen kommer, efter at EU-Kommissionen tidligere på dagen har godkendt, at den danske stat kan støtte vaccinen.

- Det er vigtigt, at vi fra dansk side bidrager til udvikling og forskning i vacciner mod covid-19, da det potentielt kan sikre Danmark adgang til et bredere udvalg af vacciner og større forsyningssikkerhed, siger sundhedsminister Magnus Heunicke og fortsætter:

- Corona er stadig i vores samfund, og der kan på sigt blive behov for at inddrage nye vaccineteknologier eksempelvis til boostervacciner og til beskyttelse mod nye varianter.

Viser tegn på god beskyttelse

Mandag begyndte fase 2-studiet for vaccinen, som allerede i de første forsøg med mennesker har vist tegn på god beskyttelse.

Blandt de frivillige målte forskere i det første studie antistofniveauer, som var op til 12 gange højere end dem, der er målt i tidligere covid-19-patienter.

Faktisk var mængden af neutraliserende antistoffer "markant" højere end dem, der er rapporteret for de allerede godkendte coronavacciner, oplyser Bavarian Nordic.

Det betyder ifølge selskabet selv, at vaccinen ser ud til at virke mod Delta-varianten. Og bivirkningerne ved to stik med den danske vaccine var i forsøget de samme som ved andre coronavacciner.

210 skal stikkes i Tyskland

I studiet, som startede mandag, skal det undersøges, om vaccinen har virkning som en boostervaccine, hvor færdigvaccinerede og tidligere smittede får tredje stik.

Forsøgene skal foregå på to centre i Tyskland, hvor op til 210 mennesker skal stikkes med vaccinen.

Herefter skal vaccinen igennem et sidste og langt mere omfattende fase 3-forsøg, der normalt involverer mellem 20.000 og 50.000 mennesker.

Flokimmuniteten og fordelen for de svageste har indtil nu været de bedste argumenter for, at danske 12-15-årige børn skulle lægge arm til de to doser med coronavaccinen.

Men nu bør de yngres vaccinebeslutning i højere grad være baseret på, hvad den kan gavne det enkelte barn. Det siger flere eksperter, som TV 2 har talt med.

Hvis man ikke er vaccineret, så er det stort set umuligt at undgå at blive smittet med coronavirus i fremtiden

Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi

De nye toner bunder i høj grad i Delta-varianten, som ser ud til at ramme både yngre og ældre hårdere.

- Det betyder, at de gode vacciner bliver mere og mere vigtige, og for den unge gruppe er det nu ikke kun et spørgsmål om at lade sig vaccinere for at beskytte de ældre, siger Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet.

Dilemma: Smitte eller stik

En anden professor i immunologi, Jan Pravsgaard Christensen fra Københavns Universitet, er enig i, at viften af vaccineargumenter bør bredes ud.

Han mener, at kombinationen af et så godt som åbent samfund og den mere smitsomme Delta-variant stiller ikkevaccinerede over for noget uundgåeligt.

- Hvis man ikke er vaccineret, så er det stort set umuligt at undgå at blive smittet med coronavirus i fremtiden, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Derfor bør forældre og børn tale sammen om, hvad til- eller fravalget af vaccinen betyder, lyder det.

Og det er enten, at børnene er i risiko for at få sygdommen, som formentlig ikke gør dem alvorligt syge eller at tage vaccinen, der har samme bivirkningsbillede som for voksne. Cirka én procent af de smittede børn oplever alvorlig sygdom eller senfølger.

- Det er jo et dilemma, siger Jan Pravsgaard Christensen.

En procent af smittede har været indlagt

Tidligere har Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, ment, at de 12-15 årige skulle tage stikket for andres skyld.

Men sådan er det ikke længere.

- Ud fra de nyeste tal mener jeg, at børn også skal vaccineres for deres egen sundhed. For det er en sygdom, som også børn kan blive alvorligt syge af, siger hun.

For selvom langt størstedelen af de coronasmittede får et mildt forløb, er det ikke tilfældet for alle.

Statens Serum Institut skriver, at 274 børn mellem nul og ni år har været indlagt med coronavirus siden pandemiens start. Det svarer til omkring en procent af dem, der er registreret smittet.

I den lidt ældre aldersgruppe af 10-19-årige har 271 børn været indlagt, og det er cirka en halv procent af det totale antal registrerede smittede.

Camilla Foged mener, at det bør være med i overvejelserne, når vaccineinvitationen lander i e-Boksen.

- Det er ikke voldsomt bekymrende, men det er et tegn på, at børn kan få et alvorligt forløb, hvis de bliver smittet, siger hun.

Fyldte amerikanske børneafdelinger

De danske tal er markant anderledes end det billede, der tegner sig lige nu på amerikanske børneafdelinger.

Alene i sidste uge blev knap 1600 børn indlagt med covid-19 i USA, viser tal fra landets Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC).

Det er en stigning på 27 procent i antallet af nyindlagte i aldersgruppen 0- til 17-årige med coronavirus i løbet af den seneste uge. Og flere steder lyder det, at tallet forventes at stige yderligere i de kommende uger.

Men ingen af de tre eksperter tror, at de amerikanske tal er et varsel for den danske udvikling.

- Det vil ikke give mening at sammenligne situationen i de to lande, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Den største forskel er, hvor mange – både børn og voksne – der har taget imod vaccinationen. I Danmark er 68 procent færdigvaccineret, mens det for hele USA er lige over 50 procent. Men tilslutningen svinger meget fra stat til stat, og for eksempel i Alabama er det kun 35 procent, der har fået to stik.

Lav tilslutning skaber en grobund for en udbredt smitte med Delta-varianten, som ser ud til at sprede sig lige så effektivt som skoldkopper. Øget smitte rammer alle, men børnene er særligt udsatte, fordi en stor del af dem ikke er vaccinerede, og fordi de amerikanske skoler igen er åbne efter sommerferien.

- De amerikanske tal synes jeg ikke giver anledning til dansk bekymring, men det er en anledning til rettidig omhu, siger Søren Riis Paludan.

Hjertebetændelse og senfølger

På Rigshospitalet holder man lige nu øje med hvor mange børn og unge, der bliver ramt af en sjælden efterreaktion på coronavirus, som hedder multisystem inflammatory syndrome in children (MIS-C).

Til Politiken fortæller overlæge på hospitalet og formand for infektionsudvalget i børnelægernes videnskabelige selskab, Marie-Louise von Linstow, at hun forventer, at det er omkring 1 ud af 4000 smittede børn, der risikerer at lide af MIS-C.

Hun vurderer samtidig, at færre end 1 ud af 10.000 vaccinerede rammes af betændelse i hjertemusklen, som kan udløses af vaccinen.

- De foreløbige data tyder på, at der er flere børn, der får MIS-C efter infektionen, end der er børn, der får alvorlige bivirkninger af vaccinen, men det er stadig et fåtal, siger hun til avisen.

Usandsynligt, men umuligt at udelukke

Da vaccinen blev godkendt og tilbudt til teenagere og børn, bredte der sig en bekymring for endnu ukendte langtidsbivirkninger. Blandt andet om vaccinen på sigt vil påvirke fertiliteten.

Men frygten for ukendte langtidsbivirkninger kalder Camilla Foged for "søgte".

- Lige nu står vi i en situation, hvor barnet så risikerer at få covid-19 frem for en hypotetisk langtidsbivirkning, siger hun.

Det er dog umuligt helt at udelukke, at der viser sig bivirkninger på sigt, erkender Jan Pravsgaard Christensen.

Men intet i de kliniske test eller fra virkelighedens vaccinerede tyder på, at voksnes fertilitet bliver påvirket af stikkene – tværtimod blev flere kvinder gravide, mens de var en del af testene. Og så er mRNA-vaccinen en type, der hurtigt bliver nedbrudt i kroppen, siger Jan Pravsgaard Christensen.

- Vi har jo ikke at gøre med en levende vaccine, der kan sætte sig i æggestokkene. Derfor vil det være meget usandsynligt, at fertiliteten bliver påvirket, siger han.

Sundhedsstyrelsen oplyser til TV 2, at man løbende vurderer grundlaget for vaccineanbefalingerne og henviser til den nyeste version af anbefalingerne.

Her lægges der vægt på, at "vaccinerede børn er med til at stoppe smittekæder" og "er med til at passe på vores ældre og sårbare familiemedlemmer."

For sjette gang har Dansk Sygeplejeråd (DSR) skruet op for den strejke, der har været i gang siden midten af juni.

Mandag er der blevet udtaget yderligere 173 sygeplejersker til strejke, oplyser DSR i en pressemeddelelse. Dermed er det samlede antal sygeplejersker, der er udtaget til strejke, oppe på cirka 7200.

Mandagens udvidelse vil træde i kraft 21. september og vil først og fremmest gå ud over psykiatrien.

Jeg håber meget, at vi undgår at nå derhen

Grete Christensen, formand for DSR

Ifølge DSR vil det gå ud over borgere, der venter på udredning, behandling og forebyggelse. Ingen indlagte i psykiatrien vil dog blive ramt.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det ikke har været nogen nem beslutning at udtage psykiatrien, men vi gør det for at lægge maksimalt pres på arbejdsgivere og politikere, siger formand for DSR Grete Christensen.

Operationer og fertilitetsbehandlinger aflyses

Fra konfliktens start var knap 5000 sygeplejersker udtaget.

Siden da er strejken ad flere omgange blevet udvidet med knap 1750 personer. Mange er dog blevet undtaget fra rent faktisk at strejke for at indgå i sundhedssystemets nødberedskab.

Samtidig betyder spillereglerne på arbejdsmarkedet, at en optrapning skal varsles med mindst fire uger. Og derfor er det kun knap 5300, der reelt strejker i øjeblikket.

Det har dog allerede lukket for næsten al planlagt kirurgi i Region Nordjylland. Og når næste udvidelse træder i kraft onsdag, vil ingen nye fertilitetsforløb kunne startes i Region Sjælland og Nordjylland.

Ifølge Grete Christensen håber hun dog, at konflikten løses, inden den seneste udvidelse træder i kraft.

- Det giver gener og utryghed for patienter og borgere. Her har vi så en gruppe af borgere, som er særligt sårbare, og derfor håber jeg også meget, at vi undgår at nå derhen, siger hun.

Strejker for højere løn

Det er især utilfredshed med lønnen, der har udløst sygeplejerskernes strejke.

Konflikten begyndte i foråret, da medlemmerne af DSR stemte nej til den overenskomst, som deres egen forening ellers havde anbefalet dem at sige ja til.

Siden blev forhandlingerne mellem arbejdsgiverne, i form af kommunerne og regionerne, og DSR sendt forbi Forligsinstitutionen. Her nåede parterne til enighed om en ny overenskomst, der blev sendt til afstemning blandt sygeplejerskerne.

Igen anbefalede ledelsen i DSR, at medlemmerne stemte ja, men igen valgte et flertal af medlemmerne at sige nej.

Det udløste 19. juni en strejke blandt cirka 5000 sygeplejersker på tværs af hele landet.

En mulig dansk coronavaccine fra selskabet Bavarian Nordic har i de første studier med mennesker vist tegn på god beskyttelse.

Nu skal det undersøges, om vaccinen har virkning som en boostervaccine, hvor færdigvaccinerede og tidligere smittede får et tredje stik.

Det oplyser selskabet i en meddelelse til fondsbørsen.

Når man udvikler en vaccine, skal den testes på mennesker i tre faser, hvor der gradvist skrues op for antallet af forsøgspersoner.

Et fase 1-forsøg med vaccinekandidaten blandt 45 personer har påvist et op til 12 gange højere niveau af antistoffer end hos tidligere smittede.

Det er en indikation af, hvor stor beskyttelse vaccinen kan yde. Og det er højere, end hvad der er set i de vacciner, som i øjeblikket bruges.

210 personer i studie

Det studie, der igangsættes nu, vil være blandt 210 personer i Tyskland. Af dem skal 150 være voksne, der vurderes at være immune.

Topchef Paul Chaplin forventer, at forsøget vil bekræfte de høje niveauer af antistoffer, der blev set i fase 1.

- Der er en stigende forventning om, at boostervaccinationer vil være nødvendige for at kunne håndtere pandemien og for at kunne yde bredere beskyttelse mod nyopståede varianter, siger han i meddelelsen.

Derudover skal effekten af to stik med vaccinen undersøges blandt op mod 60 personer, der ikke tidligere er vaccineret mod eller smittet med covid-19.

Der ventes at komme foreløbige resultater i fjerde kvartal 2021. Sideløbende vil et fase 3-studie blive forberedt.

Det er det sidste skridt, inden det skal godkendes af myndighederne. Derefter kan det komme på markedet. Der skal dog skaffes penge til den fase.

Skal være lige så god som konkurrenterne

Der er ifølge aktieanalytiker Søren Løntoft Hansen, Sydbank, høj sandsynlighed for, at vaccinen aldrig når længere end laboratoriet. Det vurderede han tidligere i august over for Ritzau.

Den kan dog blive relevant, hvis alle eller sårbare grupper fremover skal vaccineres en gang om året:

- For at den kan komme ind og spille en rolle vil det kræve, at den som minimum er lige så god, som de vacciner, der er på markedet - og formentlig også bedre, vurderede han her.

Sundhedsstyrelsen ventes i denne uge at komme med retningslinjer, der anbefaler et tredje stik til personer med et meget svækket immunforsvar.

Fra denne uge vil PayPal begynde at give dets britiske kunder mulighed for at handle med kryptovalutaer som bitcoin.

Det oplyser PayPal ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

PayPal er en tjeneste, som kan bruges til at overføre penge mellem private - mange onlinebutikker bruger også PayPal som betalingssystem.

I begyndelsen af året gjorde tjenesten det muligt for dens amerikanske brugere at handle med såkaldt kryptovaluta, som er en samlet betegnelse for digitale valutaer, der bruger krypteringer til at sikre transaktioner og valutaoprettelse.

Og nu er turen kommet til briterne.

Fire forskellige kryptovalutaer

Her får brugerne mulighed for at handle med fire forskellige kryptovalutaer: bitcoin, ethereum, litecoin og bitcoin cash.

- Pandemien har sat fart på den digitale omstilling på tværs af alle livets aspekter - herunder digitaliseringen af penge, siger PayPals vicedirektør for kryptovalutaafdelingen, Jose Fernandez da Ponte.

Han tilføjer, at han håber, at det kan få flere briter til at udforske kryptovalutaens verden.

Muligheden for at handle med kryptovaluta kommer både til at være tilgængelig på PayPals hjemmeside og på deres app til smartphones. Ifølge PayPal vil funktionen være rullet ud til alle britiske brugere "inden for få uger".

Den originale kryptovaluta

Bitcoin bliver af mange betragtet som den originale kryptovaluta. Den blev opfundet i 2009.

I modsætning til valuta som for eksempel kronen, euroen og dollaren bliver bitcoin ikke reguleret af centralbanker eller pengeinstitutter.

Flere store kommercielle websteder som eToro, Binance og Coinify lader brugere benytte kryptovaluta til at købe varer med, men kryptovaluta er især blevet kendt for dens rolle i kriminelle handler.

Fordi transaktioner med kryptovaluta er krypteret og svær at spore tilbage til betaleren og modtageren, har det været et redskab for kriminelle til at købe og sælge eksempelvis våben og stoffer.

Mandag stiger kursen på bitcoin til mere end 50.249 dollar (svarende til cirka 320.000 kroner). Det er første gang siden maj, at prisen på en bitcoin er over 50.000 dollar.

I næsten halvandet år har vi levet under forskellige indgribende restriktioner i vores hverdag, og nu ser det ifølge flere eksperter ud til, at vi får et efterår, hvor vi trods vaccination skal fortsætte kampen mod coronaepidemien.

Og alle de, der håber på en snarlig ende, kan godt væbne sig med ekstra tålmodighed.

For der kommer til at gå to-tre år, før coronavirus er en normal del af hverdagen som eksempelvis influenza, siger to eksperter til TV 2.

- Jeg anslår, at vi skal gennemleve to til tre år med coronaepidemier, før vi opnår en tilstrækkelig stor grad af immunitet blandt børn til, at vi kan tale om, at coronavirus er normaliseret i en sådan grad, at vi kan leve med den i samfundet, som vi lever med influenza, siger Allan Randrup Thomsen, der er virolog på Københavns Universitet.

Og den holdning deler Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

- Hvis du havde spurgt mig for seks måneder siden, havde jeg sagt, at vi allerede fra det kommende efterår bare kunne lade smitten løbe, men sådan forholder det sig ikke længere. Med en så smitsom variant som Delta-varianten vil det kræve mange immune, før vi får en normalisering, siger han til TV 2.

Begge er enige om, at når vi er igennem den periode, vil vi formentligt se, at de fleste uvaccinerede i samfundet også har været inficeret og derigennem har opnået immunitet.

Dermed vil vi få en situation, hvor virussen fortsat vil cirkulere i samfundet, men på et niveau vi kan håndtere.

Uvaccinerede, børn og efterårets epidemi

Grunden til, at der kommer til at gå år, før vi kan tale om en normalisering, er, at vi har utroligt få børn, der er immune. Og derfor vil det først være fra det kommende efterår, at vejen til normaliseringen starter.

- Vi har på nuværende tidspunkt nærmest ingen immunitet blandt børn, fordi vi har haft en række restriktioner, der har beskyttet dem. Nu er der færre, og vi går et efterår i møde, hvor det i høj grad vil være børn og uvaccinerede, der kommer til at bære smitten, så der vil vi begynde at opbygge immunitet i den gruppe, siger Allan Randrup Thomsen.

Og vi står over for rigtigt mange smittede i efteråret, lyder det fra Viggo Andreasen. Foruden børnene vil det være de øvrige uvaccinerede, som vil bære smitten.

- Der kan blive brug for, at vi kontrollerer smitten i et vist omfang, hvis ikke vi skal få en kæmpe bølge. Gør vi ikke det, vil næsten 50 procent af både uvaccinerede og børn blive smittet, og så kan vi komme til at se ind i yderligere en sæson, før vi ser en normalisering.

Bliver som en børnesygdom

Skiftet er allerede begyndt, men fra efteråret, hvor børnene vil være smittebærere, vil coronaepidemien begynde at ligne nogle af de børnesygdomme, som vi allerede kender.

- Min vurdering er, at vi vil se, at coronavirus bliver mere en børnesygdom, som eksempelvis røde hunde, hvor man bliver smittet tidligt og får et mindre alvorligt sygdomsforløb, siger Viggo Andreasen.

- Samtidig vil vi nok opleve, at det som med kighoste vil komme igen hvert femte til tiende år, men hvor det igen vil være mindre alvorligt, fordi vi tidligere har været smittede.

Med både influenzavirus og andre typer coronavirus ser vi også, at de vender tilbage med nogle års mellemrum, men når vi opnår en bred immunitet i befolkningen, vil der blive tale om mindre og mere kontrollerbare udbrud.

- Vi vil nok opleve en form for opblusning med nogle års mellemrum, men her vil der være tale om mindre udbrud, som vi vil kunne håndtere med nogle indskærpelser omkring færdsel og hygiejne – indskærpelser, som vi i et vist omfang også giver i forbindelse med influenza allerede, siger Allan Randrup Thomsen og tilføjer, at vi også ved influenzaudbrud vaccinerer de sårbare grupper årligt.

Begge eksperter har i deres vurderinger taget udgangspunkt i, at coronavirussen ikke muterer yderligere, da det bliver meget svært at forudse konsekvenserne.

Der er det seneste døgn registreret 720 nye smittede med coronavirus. Det viser søndagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

61.143 PCR-test er analyseret det seneste døgn, og det giver en positivprocent på 1,18.

Det seneste døgn er der også foretaget 78.955 lyntest. De positive tilfælde herfra indgår dog ikke i smittetallene grundet usikkerhed ved testformen.

Der er 9 flere indlagte end lørdag. I alt er 124 coronapatienter indlagt på landets sygehuse, hvilket er det højeste antal siden 8. juni.

Små tal kan blive til mange

I sig selv lyder det ikke af meget, mener Christian Wamberg, der er overlæge på intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital og formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin.

Men der skal holdes øje med udviklingen, siger han.

- Det er stadig små tal, men ser man på den lange bane, er det støt stigende. Fortsætter det, bliver det pludselig til mange.

- Lige nu er det ikke et problem, men man kan da ane mørke skyer i horisonten, lyder det.

Antallet af indlagte på intensiv stiger med 5 til i alt 20, mens 8 patienter er så syge, at de har brug for hjælp fra en respirator.

De ikke-vaccinerede bliver indlagt

Den daglige opgørelse fra SSI viser også, at over fire millioner borgere nu er færdigvaccinerede. Det svarer til 68,6 procent af befolkningen.

74,6 procent - lidt over 4,3 millioner personer - er i gang med at blive vaccineret.

Men ikke alle kan eller vil vaccineres, og det afspejler sig i, hvem der indlægges, fortæller Christian Wamberg.

- Der er en restgruppe, som man godt kan være bekymrede for, at vi ikke er nået ud til. Det er måske ikke børnene eller de unge, men en gruppe af midaldrende, som ikke kan eller vil vaccineres.

- Det er også dem, vi får indlagt lige nu. De fleste, der indlægges, er nogle, som af en eller anden grund ikke er vaccinerede, siger han.

Mandag genåbner Odense Universitetshospital et ellers lukket coronaafsnit, skrev TV 2 Fyn lørdag.

Det skyldes en stigning i indlagte coronapatienter. Også her er meldingen, at det særligt er patienter uden vaccinen, der indlægges.

Der er søndag registreret to nye coronarelaterede dødsfald.