Tirsdag kom Verdenssundhedsorganisationen (WHO) med en klar opfordring til de rigeste lande i verden om at rette op på uligheden i vaccineforsyningerne inden oktober.

Kun 20 mennesker er nødvendige for at løse problemet.

De 20 personer, der kan vende op og ned på situationen, er ifølge Bruce Aylward, seniorrådgiver for generaldirektøren i WHO, blandt andre ledere fra de rigeste lande og topchefer i medicinalindustrien.

- De er ledere af de store virksomheder, der bestemmer på dette område. De er ledere af de lande, der indkøber størstedelen af verdens vacciner, og de er ledere af de lande, der producerer vaccinerne, sagde han.

WHO kalder det moralsk forkasteligt, at de rige lande beholder alle vaccinerne for sig selv, mens udviklingslandene kæmper for at vaccinere de mest sårbare medlemmer af deres befolkning.

- Jeg kan ikke lade være med at tænke: "Hvis vi aktivt havde forsøgt at tilbageholde vacciner fra dele af verden, kunne situationen så have set værre ud, end den gør i dag?" sagde Bruce Aylward ifølge AFP.

Ifølge Verdensbanken er der uddelt 104 doser vacciner per 100 mennesker i de rigeste lande, mens der i de 29 fattigste lande blot er givet 2 doser per 100 mennesker.

- Vi bør kollektivt væmmes over os selv, sagde Aylward ifølge AFP.

Ingen grund til tredje dosis

WHO ønsker, at alle lande har vaccineret mindst 10 procent af deres befolkning ved udgangen af september, mindst 40 procent ved slutningen af året og mindst 70 procent i midten af 2022.

I sidste uge opfordrede WHO verdens lande til at stoppe med at give deres befolkning en tredje vaccination, indtil der er rettet op på den drastiske ulighed i dosisfordelingen. Flere velhavende lande fortsætter dog stadig med at give en ekstra dosis.

Der er ikke noget bevis for, at et tredje vaccineskud er nødvendigt, erklærede WHO.

- Der er endnu ingen videnskabelig dokumentation for, at vi skal have en tredje dosis, sagde Mariangela Simao, WHO's assisterende generaldirektør for adgang til medicin, vacciner og lægemidler.

Fra på lørdag behøver danskerne ikke længere tænke på en række coronakrav, når de besøger kirker, teatre og biografer.

14. august forsvinder afstands- og arealkravene nemlig ved arrangementer med siddende publikum i kultur-, idræts- og foreningslivet. Det oplyser Kultur- og Kirkeministeriet.

Hidtil har der skullet være mindst en meter eller et tomt sæde mellem siddende tilskuere til indendørs kultur- og idrætsarrangementer. I kirkerne har der skullet være en meters afstand mellem personer og to meters afstand, hvis der blev sunget.

Kravene forsvinder i kølvandet på Sundhedsstyrelsens nyeste anbefalinger, hvor der ikke længere er defineret en fast afstand for, hvor langt der skal være mellem personer for at begrænse smitten.

I stedet er anbefalingen nu, at man "holder afstand, hvor det er muligt".

Vaccinernes skyld

De nye retningslinjer bunder i vaccineudrulningen og en høj, dansk vaccinationstilslutning, forklarer Helene Bilsted Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

- Vi er nu et sted, hvor vi har god kontrol med smitten i samfundet, fordi der er så mange, der har taget imod tilbuddet om at blive vaccineret, siger hun.

I alt er 3.594.438 personer i Danmark færdigvaccineret, hvilket svarer til 61,4 procent af befolkningen. Og de mange vaccinerede smitter altså af på anbefalingerne.

- Det er derfor, vi kan tilpasse forebyggelsesanbefalingerne, så man både kan opretholde en normal hverdag, samtidig med at vi holder fast i, at vi skal forebygge smitte, siger Helene Bilsted Probst.

Seks smitteforebyggende råd

Men selv om anbefalingerne markerer, "at vi er på vej til en mere normal hverdag", så er alt stadig ikke ved det gamle.

For selv om afstandskravet er væk, så holder Sundhedsstyrelsen fast i seks generelle råd, der skal holde virussen stangen:

Bliv vaccineret Bliv hjemme, og bliv testet, hvis du får symptomer Hold afstand Luft ud, og skab gennemtræk Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit Gør rent – særligt overflader som mange rører ved Styrelse med nyt fokus

At Danmark er rustet anderledes mod virussen end før vaccineudrulningen, er også noget, som Sundhedsstyrelens direktør, Søren Brostrøm, har talt med Politiken om onsdag.

Her lød det blandt andet, at styrelsens fokus ikke længere vil være på smittetal, men snarere på sygdom og indlæggelser. Så selv om Søren Brostrøm forventer en smittestigning over efteråret, er det ikke nødvendigvis lig med bekymring.

- Vi har vænnet os til at se meget på de daglige smittetal. Fremover skal vi mere op i helikopteren, og i Sundhedsstyrelsen kommer vi til at fokusere mest på, hvor mange der bliver syge. Særligt blandt de vaccinerede, siger Søren Brostrøm til Politiken.

Fra 1. september ophæves restriktionerne for åbningstider for caféer og restauranter og andre serveringssteder, ligesom natklubber igen kan åbne, og partybusser igen kan få lov at køre.

Der er det seneste døgn registreret 1162 smittetilfælde med coronavirus i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) onsdag.

Det er det højeste antal smittede registreret på et døgn i de seneste to uger.

- Det er ærgerligt at se, at smittetallet stadig er så forholdsvist højt. Men det der bekymrer mig allermest er, at der nu igen er et hop i antallet af indlæggelser.

Det siger Åse Bengård Andersen, ledende overlæge ved infektionsmedicinsk klinik på Rigshospitalet.

- Jeg håber, at vi om lidt vil se, at smitten aftager, fordi vi får de sidste vaccineret. Men det er forventeligt at se en øget smitte, nu hvor vi har en øget aktivitet med skolestart og rejseaktivitet.

- Vi mangler at få de sidste med. Det er stadig den samme aldersgruppe, de unge og de unge voksne, som bærer smitten. Og så dem som nu vender hjem fra ferie. Dem skal vi have vaccineret, siger Åse Bengård Andersen.

De 1162 positive svar er fundet i 61.643 PCR-prøver, hvilket giver en positivprocent på 1,89.

Det er især på Københavns Vestegn, at smitten er høj. De tre kommuner, der har det højeste incidenstal er Brøndby, Ishøj og Hvidovre.

Ishøj er den kommune i Danmark, hvor færrest af indbyggerne er vaccineret mod coronavirus. Her er 51,2 procent færdigvaccineret.

I Brøndby er 56,2 procent færdigvaccineret, og i Hvidovre er det 59,3.

61,4 procent færdigvaccineret

Til sammenligning er 61,4 af Danmarks samlede befolkning færdigvaccineret.

4.307.031 borgere – svarende til 73,6 procent af befolkningen – har påbegyndt vaccination.

Antallet af indlagte på de danske hospitaler stiger med 18 til 103. Det er det højeste antal indlagte i to måneder.

Der er ikke registreret nogen døde med coronavirus det seneste døgn.

Det seneste døgn er der foretaget 88.197 lyntests. Positive svar fra lyntest indgår ikke i den daglige opgørelse af smittetal, fordi der er usikkerhed forbundet med resultaterne.

Sygeplejerskestrejken er blevet skudt i gang, fordi sygeplejersker er utilfredse med deres løn.

Og mens strejken er på vej ind i sin ottende uge, mærker patienter på tværs af landet de direkte konsekvenser af de manglende sygeplejersker.

Siden 19. juni er knap 50.000 behandlinger blevet udsat, og de kommende uger skal endnu flere patienter se langt efter en tid på hospitalet.

Tirsdag blev strejken nemlig udvidet med 702 sygeplejersker, og nu strejker i alt 5452. Samtidig tegner strejken til at blive den længst varende konflikt på det offentlige arbejdsmarked i nyere tid.

Det går mest ud over de patienter, der skulle have haft en knæ- eller hofteoperation, mens den seneste udvidelse af strejken særligt rammer dem, der er i fertilitetsbehandling.

TV 2 har talt med fire patienter, der hver især er ramt af strejken.

Berit Haugen Nielsen

Hun venter på at blive udredt efter fire ufrivillige aborter. Hun er 39 år, fra Værløse og arbejder som bogholder.

- Jeg har haft fire aborter i alt, og min kæreste og jeg blev henvist til udredning for gentagende graviditetstab i februar i år, men vores tid blev udsat. Det har ikke noget med strejken at gøre, men fordi en prøve blev væk.

- Vi fik så en tid i september, som en sygeplejerske var sød at rykke til august, fordi jeg fortalte om vores situation. Men den tid er nu blevet udskudt til 6. oktober på grund af strejken. Det er tre dage inden, jeg bliver 40 år.

- Vi venter bare på at få svar på, hvad der er galt, og hvorfor jeg aborterer, så vi kan komme i fertilitetsbehandling. Jeg har hørt, at mange er lykkedes med at få en fuldbyrdet graviditet, mens de har været igennem det forløb, vi er i nu, men det stresser mig mere, end det hjælper.

- Nu er min kæreste og jeg nærmest der, hvor vi har droppet det. Det er sådan, at jo flere aborter, man får, jo større risiko er der for, at det sker igen.

Lone Nørager Kristensen

Hun har en multihandikappet datter, Rikke Nørager Kristensen, på 38 år, som venter på en tarmoperation. De bor i Fjerritslev.

- Rikke fik lavet en malonestomi (blindtarmen føres ud til huden, red.) i februar 2020, fordi hun havde problemer med sin afføring. Det virkede ikke, så planen var, at hun skulle have en almindelig stomi med en pose på maven i stedet for, men det er blevet udskudt og udskudt og udskudt.

- Rikke kan simpelthen ikke komme af med sin afføring, og så bliver man kronisk forstoppet, og det bliver man rigtig dårlig af. Hun har mange smerter og almen utilpas, hun har ingen appetit. Hun har også ligget i en uge med så mange smerter. Hun har simpelthen ikke et liv.

- Hendes liv er meget begrænset i forvejen, og det bliver yderligere begrænset af, at hun ikke får den her operation. Lige nu går vi og fylder morfinlignende præparater i hende hver sjette time.

Camilla Schnuchel

Hun har fået udskudt en biopsi. Hun er 26 år, fra Holstebro og på barsel.

- Tilbage i februar blev det opdaget, at jeg havde celleforandringer og skulle indkaldes til biopsi. Halvanden måned senere fandt de ud af, at der ikke var nok prøvemateriale. De kunne bare se, at jeg havde den aggressive virus, som er den, der spreder cancer. Jeg fik derfor en ny tid, men først i august. I sidste uge fik jeg et brev om, at den er aflyst på grund af sygeplejerskestrejken.

- Jeg fortalte min historie til TV MIDTVEST, som ringede til sygehuset, og jeg har siden talt med overlægen, og hun satte mig på en akutliste, så jeg har fået en ny tid 17. august.

- Men psykisk har det været rigtig hårdt. Det er en forkert prioritering, at man aflyser sådan en tid. Jeg synes, det er at gamble med folks helbred. Nu er jeg så heldig, at jeg var med i det indslag og har fået en tidligere tid, men hvad med alle dem, der ikke har det.

Rene Grandt

Han har fået udskudt en hofteoperation. Han er 42 år, fra Assens og ledig.

- Jeg skulle have haft en hofteoperation tirsdag, men operationen blev aflyst i fredags. Jeg har hoftedysplasi, og for dem der ikke ved, hvad det er, så er det det, man afliver hunde for, så det er godt, jeg ikke er en hund.

- Jeg har ventet på operationen siden februar måned. Det har været en nervøs ventetid, men den har også været fyldt med smerte og uvished. Smerterne er blevet værre og værre. På en normal dag fylder de 10, 15, 20 procent, og andre dage er det 100 procent, hvor jeg har svært ved at kravle ud af sengen om morgenen og komme rundt i huset generelt.

- Jeg kan ikke komme ud og få et arbejde lige pt. Der er ikke nogen, der vil ansætte en, der skal opereres om to måneder og skal bruge 12 uger til at genoptræne. Jeg havde egentlig en aftale med nogle, der ville ansætte mig, når jeg er genoptrænet til oktober, men det er jeg blevet nødt til at aflyse, og de har ansat en anden.

For første gang i over syv ugers sygeplejerskestrejke mødtes Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd (DSR) onsdag morgen.

Regionerne havde indkaldt DSR til et "gensidigt orienteringsmøde" og altså ikke en reel forhandling. Men da parterne forlod mødelokalet var der slående enighed om i hvert fald én ting.

Både regionerne og DSR har svært ved at se, hvordan de nogensinde skal kunne forhandle sig til enighed.

- Man må kigge andre steder hen for at finde løsninger på det her. Og så vil jeg ikke udelukke noget, siger formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, til TV 2.

Når parterne ikke frem til en aftale, kan det ende med, at politikerne på Christiansborg griber ind. Det har regeringen indtil videre afvist.

Regioner efterspørger "realistiske bud"

Ifølge regionsrådsformand Anders Kühnau (S), der er chefforhandler for regionerne, efterspurgte han under tirsdagens møde nogle "konkrete, realistiske bud" fra sygeplejerskerne på, hvordan konflikten kan løses.

- Men vi har stadig ikke fået noget svar på, hvad kravene er. Og derfor er det svært for os at se, at vi kan få en forhandlet løsning, siger han til TV 2.

Siden konfliktens start har sygeplejerskerne krævet en højere løn end den, der blev forhandlet på plads i foråret. Men ifølge Danske Regioner er deres krav slet og ret urealistisk.

Anders Kühnau har flere gange argumenteret for, at sygeplejerskernes løn forhandles som en samlet ramme, der gælder for alle offentligt ansatte, og i det puslespil er der ikke penge til at indfri kravet.

Den forklaring køber DSR dog ikke, og så længe Danske Regioner afviser at hæve lønnen, kan Grete Christensen ikke se en løsning for sig.

- Vi har ikke bare lige de vises sten og kan ikke bare lige trylle frem, hvad det er, der skal til, siger hun.

6500 strejkende til september

Den langvarige konflikt har indtil videre blandt andet betydet, at omkring 50.000 planlagte operationer og undersøgelser er blevet udskudt.

Fortsætter strejken, vil flere regioner blandt andet blive nødt til at aflyse alle planlagte operationer, som ikke er livsnødvendige.

I omegnen af 20.000 af patienterne er sendt videre til et privat tilbud i stedet.

Det var 19. juni, at knap 5000 sygeplejersker gik i strejke.

Hvis alle udvidelser når at træde i kraft, vil omkring 6500 sygeplejersker strejke fra 7. september.

Afghanske ledere skal finde sammen i kampen mod Taliban.

Sådan lød det fra USA’s præsident, Joe Biden, tirsdag, knap en måned før de sidste amerikanske soldater planlægges at være ude af Afghanistan.

- De afghanske ledere er nødt til at stå sammen. De er nødt til at kæmpe for dem selv, kæmpe for deres land, sagde præsidenten tirsdag aften til en flok journalister i Det Hvide Hus.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Joe Biden har tænkt sig at trække tropperne ud af det mellemøstlige land senest 31. august, næsten 20 år efter terrorangrebet 11. september 2001 mod World Trade Center i New York, der var en af grundene til den amerikanske invasion af landet.

De sidste danske soldater forlod Afghanistan 22. juni efter næsten 20 år i landet.

Taliban har været i offensiven, siden USA og de allierede i foråret besluttede sig for at trække deres militære styrker ud af Afghanistan.

- Jeg fortryder ikke min beslutning, sagde Joe Biden ifølge Reuters.

Præsidenten understregede, at USA forsat vil støtte Afghanistans væbnede styrker i kampen mod Taliban med luftangreb, militært udstyr, fødevarer og aflønning af soldater.

Ifølge præsidenten har USA trænet og forsynet over 300.000 afghanske soldater med moderne udstyr, og nu er det op til dem at kæmpe for deres land.

- De er nødt til at kæmpe. De er i overtal i forhold til Taliban, sagde Joe Biden.

Taliban i fremgang

USA og de allieredes tilbagetrækning fra Afghanistan har gjort det muligt for Taliban hurtigt at erobre store dele af landet.

I løbet af ganske få uger har bevægelsen overtaget flere områder fra den afghanske regerings styrker, og løbende nærmer Taliban sig de største byer i landet.

Taliban har over den seneste uges tid erobret ni provinshovedstæder. I alt kontrollerer bevægelsen nu cirka 65 procent af Afghanistan.

Tirsdag faldt byerne Farah, hovedstad i provinsen af samme navn, samt Pul-e-Khumri i provinsen Baghlan. Onsdag erobrede Taliban hovedstaden i provinsen Badakhshan, Fayzabad.

- Taliban er nu i min by, sagde Mamoor Ahmadzai, repræsentant for Baghlan i Afghanistans parlament, til nyhedsbureauet AFP.

Siden januar har urolighederne drevet mindst 360.000 personer på flugt internt i landet, vurderer FN.

Samtidig med Talibans overtagelse af provinsen Badakhshan er Afghanistans præsident, Ashraf Ghani, landet i byen Mazar-i-Sharif i provinsen Balkh for at støtte op om regeringsstyrkernes forsvar af byen.

Mazar-i-Sharif er en af de største byer i den nordlige del af landet. Går byen tabt, regnes det som et stort nederlag for den afghanske regering.

Stridigheder under forhandlingerne

Samtidig med kampene i Afghanistan fortsætter forhandlingerne i Qatars hovedstad, Doha, mellem de stridende parter samt repræsentanter for USA og andre regeringer.

Den amerikanske udsending Zalmay Khalilzad forsøger at skubbe på for at få Taliban til at acceptere en våbenhvile.

En talsmand for Talibans politiske afdeling sagde til det arabiske medie Al Jazeera, at bevægelsen er klar på at forhandle sig frem til en løsning på konflikten og ikke ønsker et sammenbrud i forhandlingerne.

Al Jazeera har også snakket med et medlem af den afghanske regerings delegation i Doha. Personen oplyste, at regeringen har efterspurgt en mægler, da den mangler klarhed over, om der forhandles seriøst, eller om samtalerne bare holdes kørende, mens Taliban fortsætter deres erobringer.

- Taliban har ingen interesse i at forhandle, men snarere i at nå sine mål gennem krigsførelse. Det internationale samfund burde presse Taliban til at tage forhandlingerne seriøst, sagde det afghanske delegationsmedlem.

Talibans talsmand afviste anklagerne og hævdede derimod, at ”det var regeringen, som afviste princippet om en mægler, ikke Taliban”.

Selvom mange danskere efterhånden er fuldt vaccinerede, skal vi til efteråret forvente stigende smittetal.

Men det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv, lyder det fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

Fremover vil styrelsens fokus nemlig ikke være på smittetal, men snarere på sygdom og indlæggelser.

Det siger Søren Brostrøm til Politiken.

- Vi har vænnet os til at se meget på de daglige smittetal. Fremover skal vi mere op i helikopteren, og i Sundhedsstyrelsen kommer vi til at fokusere mest på, hvor mange der bliver syge. Særligt blandt de vaccinerede, siger Søren Brostrøm til Politiken.

Et restriktionsløst efterår

Udmeldingen kommer, som vi ser ind i et efterår, hvor de sidste coronarestriktioner bortfalder til oktober, hvis alt går efter planen.

Det betyder, at danskerne atter må klemme sig nærmest lige så mange mennesker sammen på trængte og svedige steder, som de ønsker.

Det falder sammen med den koldere tid, hvor influenza, luftvejsinfektioner og covid-19 får bedre forudsætninger for at spredes, og derfor må vi "alt andet lige" forvente, at coronasmittetallene i Danmark vil stige, har Søren Brostrøm tidligere sagt til Berlingske.

To bekymringer

I forbindelse med stigende smittetal er Brostrøm bekymret for, at epidemien kan blusse op blandt uvaccinerede, eksempelvis børn eller folk der har valgt ikke at lade sig vaccinere. Smitteudbrud i disse grupper kan nemlig "skvulpe over" og give sygdom hos ældre og sårbare.

Dernæst er der udfordringen med gennembrudsinfektioner, som SSI tidligere har fastslået, at Delta-varianten har medført en øget risiko for. Det er infektioner, der indtræffer hos mennesker, der ellers er fuldt vaccinerede.

Ingen af vaccinerne beskytter 100 procent mod smitte, sygdom eller videresmitte, men flere studier har vist, at vaccinerne fra Moderna og Pfizer/BioNTech, der er de mest udbredte i Danmark, beskytter mod langt de fleste tilfælde af alvorlig sygdom.

Det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm.

Danmark køber 280.000 vaccinedoser mod corona fra Novavax til en samlet pris på cirka 37 millioner kroner.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Det sker, efter at EU-Kommissionen på vegne af medlemslandene har indgået en aftale med firmaet Novavax om indkøb af op til 20 millioner doser af en ny type covid-19-vaccine.

Danmarks andel af aftalen er ifølge Sundhedsministeriet cirka 1,3 procent. Det svarer til 280.000 vaccinedoser til en samlet pris på cirka 37 millioner kroner.

Vaccinen fra Novavax er endnu ikke godkendt af EU-Kommissionen efter indstilling fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Usikkerhed om vaccinationsplan

Vaccinen bygger dog på velkendte teknologier, og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er tilfreds med aftalen.

- Selv om det nu går rigtig godt med vaccineudrulningen i Danmark, er det vigtigt, at vi fortsat følger udviklingen af nye vacciner tæt.

- Corona er stadig i vores samfund, og der kan på sigt blive behov for at inddrage andre vaccineteknologier end dem, Pfizer og Moderna er baseret på, siger han i pressemeddelelsen.

Det er endnu uvist, om Novavax-vaccinen skal indgå i det danske vaccineprogram. Her indgår vaccinerne fra Pfizer og Moderna. Danmark afventer blandt andet godkendelsen af den nye vaccine fra EMA.

Hvis vaccinerne fra Novavax godkendes af EU-Kommissionen, ventes den ifølge Sundhedsministeriet at blive leveret fra november 2021 til januar 2022.

Foreløbig har EMA godkendt fire vacciner. De er udviklet af Pfizer, Moderna, Johnson & Johnson og AstraZeneca.

Novavax har tidligere oplyst, at firmaets vaccine er over 90 procent effektiv. Den beskytter mod alle varianter af virusset.

Dette års Emmy Awards vil blive afholdt udendørs i Los Angeles på grund af bekymring for coronapandemien.

Samtidig er antallet af nominerede, der får mulighed for at være til stede, skåret yderligere ned.

Det oplyser Television Academy, der er arrangør af showet, som hylder det bedste i amerikansk tv, tirsdag.

Oprindeligt var det planen at afvikle den 73. udgave af showet den 19. september indendørs i Microsoft Theater i Los Angeles med et begrænset antal deltagere.

I 2020 foregik prisuddelingen virtuelt som følge af pandemien og uden tilskuere.

- Vi glæder os over igen at kunne byde tilskuere velkommen tilbage til dette års Emmys. Men efter drøftelser med sundheds- og sikkerhedseksperter fra Los Angeles County og Emmy-ceremonierne, har Television Academy konkluderet, at vi må begrænse antallet af nominerede, som kan deltage, skriver arrangøren i en meddelelse på sin hjemmeside.

Det tilføjes, at prisuddelingen vil finde sted på en udendørs scene bag Microsoft Theater.

- Vores nomineredes sundhed og sikkerhed er afgørende betydning, skriver arrangøren.

Emmy Awards anses som den mest fornemme tv-pris i USA. Showet omtales ofte som fjernsynets svar på filmbranchens Oscar-uddeling.

For første gang i løbet af over syv ugers sygeplejerskestrejke skal Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd (DSR) mødes.

Det sker onsdag morgen klokken 08.00 til et såkaldt "gensidigt orienteringsmøde".

Men selv om regionerne og DSR er enige om, at strejken trækker tænder ud, og at sundhedsvæsnet lider, stiller de sig begge afventende i forhold til modparten.

- Vi kommer ikke med noget forhandlingsoplæg, siger Anders Kühnau, der er chefforhandler for Danske Regioner og formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

- Vi har to gange nu indgået aftaler med Dansk Sygeplejeråd, som er blevet godkendt af deres hovedbestyrelse og kongres og efterfølgende stemt ned af deres medlemmer. Derfor har vi brug for at høre fra dem, hvad de mener, at der skal til for, at deres medlemmer kan stemme for en aftale.

Kan ende med politisk indgreb

DSR ser - på trods af at konflikten tærer på sygeplejerskernes strejkekasse - anderledes på situationen og mener, at bolden ligger på regionernes banehalvdel.

- Vi har ikke nogen nye ting med, siger sygeplejerskernes formand, Grete Christensen.

- Der tegner sig et meget kaotisk billede i sundhedsvæsenet i øjeblikket. Det skyldes ikke kun strejken, men i særdeleshed også de ubesatte stillinger hos de mange afdelinger, som end ikke er i stand til at stille et nødberedskab til en strejke.

- Så vi ser virkelig frem til at lytte til, hvilke vurderinger Danske Regioner har, efter at vi har strejket i næsten otte uger.

Konflikten handler om, at sygeplejerskerne ønsker højere løn.

Når parterne ikke frem til en aftale, kan det ende med, at politikerne på Christiansborg griber ind. Det har regeringen indtil videre afvist.

Men ifølge Anders Kühnau er det langtfra utænkeligt, at der ikke kan findes en løsning.

- Jeg har sådan set ikke på noget tidspunkt i den her konflikt haft en optimisme, i forhold til om vi kunne lande en aftale ved forhandlingsbordet, siger han.

6500 strejkende til september

Den langvarige konflikt har indtil videre blandt andet betydet, at omkring 50.000 planlagte operationer og undersøgelser er blevet udskudt.

I omegnen af 20.000 af patienterne er sendt videre til et privat tilbud i stedet.

Det var 19. juni, at knap 5000 sygeplejersker gik i strejke.

Hvis alle udvidelser når at træde i kraft, vil omkring 6500 sygeplejersker strejke fra 7. september.